Kursus i CELLEBIOLOGI 1 - Molekylær medicin

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOMEDICIN ANATOMI Kursus i CELLEBIOLOGI 1 - Molekylær medicin Kursus i Cellebiologi 1 er sammensat af kursus i cytologi og kursus i almen histologi. KURSUS i CYTOLOGI: Omhandler Cellers struktur og funktion. Forelæsninger om cellers strukturelle opbygning kombineres med praktiske øvelser omfattende lys - og elektronmikroskopiske præparater. Der er i alt 10 moduler. Til hver forelæsning med tilhørende øvelse er der udarbejdet et emnecentreret program som supplement til lærebogen med arbejdsopgaver af ca. 2 timers varighed. Ved øvelsen gennemarbejdes programmet under vejledning. De bearbejdede programmer afleveres til holdlæreren, der retter dem inden den sidste time, som er en gennemgang og diskussion af opgaverne og emnet. Hvert program strækker sig over 3 undervisningsdage, således at der er mulighed for at forberede sig fra gang til gang. Det er af afgørende betydning, at man forbereder sig grundigt og deltager aktivt i hver time. KURSUS I ALMEN HISTOLOGI: Omhandler bindevæv, blod, brusk, knoglevæv og nervevæv. Der undervises i en periode af 3 timer pr. kursusdag 3 gange om ugen - i alt 9 kursusdage. Hver kursusdag indledes med en fælles teoretisk gennemgang af dagens emne efterfulgt af præparatbeskrivelse og selvstændig mikroskopering. Til arbejdet på mikroskopisalen anskaffes en arbejdsprotokol med ulinjerede blade samt et sæt farveblyanter. Lærebøger og hjælpemidler Brüel et al.: Genesers Histologi, 1. udg. Munksgaard, Programmer til de enkelte lektioner. (købes over nettet via Studieportal-Medicins hjemmeside. Vælg Undervisning og eksamen, 1. semester, Webshop/ Køb eller leje af undervisningsmateriale/ derefter Programmer i Cellebiologi, og klik på linket). Pris kr. 100,-. Herefter kan programmerne afhentes i Studiesalen fra den 24. oktober mod forevisning af kvittering. Lysmikroskopiske præparater som bearbejdes i forbindelse med programmerne. Lysmikroskopiske præparater som bearbejdes i forbindelse med kursus. Der henvises til den blå pensumafgrænsning. Kan suppleres med: HistoViewer (virtuel mikroskopi) / anat-microscopy.ana.au.dk Bruce Alberts et al.: Molecular biology of the Cell, 5. ed ition, Garland Science Michael H. Ross and Wojciech Pawlina: Histology. A Text and Atlas. 6. edition., LippincottWilliams & Wilkins Abraham L. Kierszenbaum: Histology and Cell Biology. An Introduction to Pathology, 3. edition, Mosby Efterår 2012

2 Godkendelse og kontrol af kursus De første 5 programmer (i alt 20 timer) i kursus i cytologi er obligatoriske. Godkendt deltagelse er en forudsætning for at få godkendt Cellebiologi 1, samt for at blive indstillet til eksamen i Cellebiologi efter 4. kvarter. Godkendt deltagelse vil sige, at man har været til stede ved undervisningen, og at de første 5 programmer er godkendte af holdlæreren ved kursets afslutning. Det er selvfølgelig mest hensigtsmæssigt at følge samtlige timer. I tilfælde af kortvarigt fravær (sygdom) i forbindelse med undervisningen bedes man kontakte holdlæreren. Længerevarende fravær vil medføre manglende godkendelse af kurset. Eksamenspensum Kurset indgår i eksamen i Cellebiologi efter 4. kvarter på 2. semester. Denne eksamen er mundtlig og omfatter cellebiologi, almen histologi og almen embryologi samt speciel histologi. En orientering om eksamen i cellebiologi I + II findes i Eksamenspensum i CELLEBIOLOGI 1 og 2 for Molekylær Medicin. Opslag Det forventes at man holder sig orienteret via Studieportalen for Molekylær Mediciner. Derudover forventes det, at man læser opslagene på Anatomis opslagstavler i gangen i stueetagen i undervisningsfløjen. Ændringer i skemaet og andre væsentlige oplysninger (f.eks. vedr. eksamen) vil blive opslået her og på instituttets elektroniske INFO-skærm. Også som kommunikationsvej til studerende kan blive brugt. Anatomisk Institut Elisabeth Skriver Knudsen Kursusleder 2 Efterår 2012

3 KURSUSUNDERVISNINGEN Hver kursusdag à 3 timer vil som hovedregel omfatte en teoretisk gennemgang, en præparatbeskrivelse samt selvstændig mikroskopi. Afhængigt af dagens emne kan rækkefølgen og længden af præparatbeskrivelse og teoretisk gennemgang variere. Teoretisk vejledning En af holdlærerne giver en teoretisk gennemgang af dagens emne. Under og efter denne gennemgang opfordres studenterne til at stille spørgsmål i relation til det sagte eller lærebogsstoffet. Den teoretiske del afsluttes med en orientering om de præparater, der skal studeres og tegnes, idet de pågældende præparater gennemgås under samtidig demonstration med videoprojektion. Præparatbeskrivelse Ved begyndelsen af dagens kursus tager hver student en præparatkasse. Hver kasse indeholder mikroskopiske præparater af alle de væv og organer, der skal studeres i løbet af kurset. Holdlæreren beskriver dagens præparat med anvendelse af mikroskop og med samtidig videoprojektion, så alle studenter kan følge med. Varigheden af den fælles beskrivelse vil variere meget, afhængig af emnet, og vil for nogle vævspræparater være meget kort, mens den for andre kan være mere omfattende. Selvstændig mikroskopi Studenterne studerer nu med eget mikroskop de gennemgåede præparater og tegner disse. Præparaterne tegnes ved forstørrelser, der er afpasset efter hvert enkelt objekt, idet det normalt vil være rimeligt at tegne med to forskellige forstørrelser, ved nogle vævspræparater dog kun med den største forstørrelse (40x objektiv). Det er i denne fase særdeles vigtigt, at studenten med sikkerhed identificerer de karakteristiske celletyper og strukturer i dagens præparater. Ved tvivl forsøges problemet løst i første omgang ved anvendelse af den medbragte lærebog, eventuelt ved konsultation af et atlas eller af nabostuderende. I mange tilfælde vil små grupper af læseholdsstørrelse have størst udbytte af at diskutere mikroskoperingsproblemer ved anvendelse af de mikroskoper med TV-monitor, der findes i hvert mikroskopilokale. Hersker der fortsat tvivl, bør holdlæreren tilkaldes, men det skal understreges, at dette først bør ske efter en personlig, aktiv indsats med henblik på problemets løsning. Hvis holdlæreren får en opfattelse af, at det drejer sig om et problem, der er fælles for et større antal studenter, bør den givne vejledning eventuelt rettes til alle tilstedeværende, der tydeligt gøres opmærksom herpå. Under mikroskopering og tegning bistår holdlærerne desuden generelt med hjælp og vejledning. Til tegning anvendes der blyant og almindelige farveblyanter, og de anvendte farver bør være så nær op ad de i præparatet forekommende som muligt. Ud for hver tegning anføres følgende oplysninger: præparatets nummer, diagnose, forstørrelse, samt farvemetode. På selve tegningen markeres med pile de relevante celler og strukturer, idet der ud for pilene anføres betegnelser (kan indhentes i lærebogen). Under mikroskoperingen bør der udvises størst mulig omhu for at undgå at beskadige præparaterne, og efter mikroskoperingen skal præparaterne sættes tilbage på korrekt plads i kasserne. Dette kan ikke indskærpes kraftigt nok, idet udbedring af svind i præparat-samlingen er meget arbejdskrævende og kostbar og desuden i mange tilfælde særdeles vanskelig for især humane præparaters vedkommende. Der vil hele semesteret være adgang til individuelt at arbejde med histologi på studiesalen. Præparatkasser til dette formål er identiske med kursuskasserne og kan lånes på studiesalen mod aflevering af årskort. Desuden kan indscannedes præparater inspiceres ved Histo Viewer på Med venlig hilsen Jesper Skovhus Thomsen 3 Efterår 2012

4 PRÆPARATOVERSIGT HISTOLOGI Vævslære. Bindevæv Præp. nr. 1: Lymfeknude. Imprægneret med sølv efter Gomori for retikulære fibre, (kanin). 2: Hud. Orcein eller resorcin for elastiske fibre, (homo). 3: Hud. Mallory-azan for kollagene fibre, (homo). 4: Hud, arvæv. HE, (homo). Arvævet lokaliseret ude i den ene side. Bemærk aktive fibroblaster med basofilt cytoplasma. Nydannede collagene fibre tyndere end omkringliggende gamle collagene fibre. 5: Sene. HE, (kanin). 6: Fedtvæv. HE. 7: Tunge. Toluidinblåt for metakromasi i mastceller, (rotte). 8: Fedtvæv. Osmium, toluidinblåt. Blod og knoglemarv Præp.nr. 9: Blodudstrygningspræparat. May-Grünwald-Giemsa, (homo). 10: Rød knoglemarv (fra knoglernarvspunktur). May-Grünwald-Giemsa, (homo). 11: Proximale tibia. HE. Rød knoglemarv og knoglevæv (kanin). Muskelvæv. Kredsløbssystem Præp.nr. 12: 1 μm plastiksnit af tværstribet muskulatur. Toluidinblåt. 13: Coronar (muskulær) arterie. Siriusfarve (kollagen farves rød og muskulatur gul) + resorcin + hæmatoxylin, (gris). 14: Mellemstor (muskulær) arterie + ledsagende vene. Orcein. 15: Aorta. HE, (kat). 16: Aorta. Orceinfarvning for elastiske lameller, (kat). 18: Hjertevæg med endocardium, myocardium og pericardium. HE. 19: Hjertemuskulatur. Nyfødt gris. Siriusfarvet (kollagen farves rød og muskulatur gul) + hæmatoxylin (kernefarvning). Bemærk tydelige Purkinjeceller. Brusk, knoglevæv, osteogenese og led Præp.nr. 20: Trachea. Hyalin brusk. HE, (kanin). 21: Strubelåg. Elastisk brusk. Orcein, (kanin). 23: Proximal tibia. Masson-Goldner Trikrom. Knoglevæv og rød knoglemarv (kanin). 24: Corpus vertebra. Uafkalket. Masson-Goldner Trikrom, (homo). 26: Afkalket humerusknogle. Toluidinblåt (cementlinjer), (homo) 27: Intramembranøs ossifikation af flade calvarieknogler. HE, (rotteunge 3 dage gammel). 28: Endochondral osteogenese. HE, (ca. 3 mdr. gammelt menneskefoster). Nervevæv Præp.nr. 29: Rygmarv. Thionin, (abe). 30: Hjernebark. Golgi, (marsvin). 31: Nerve, tværsnit. Osmium. 32: Nerve, plukkepræparat. Osmium. 33: Rygmarv med spinalganglier. Modificeret Weigert (ad modum Weil). 4

5 Kirtler og sekretion. Endokrine kirtler Præp.nr. 34: Hypofyse. HE. 35: Hypofyse. Mallory. 36: Glandula thyroidea. HE. 37: Glandula parathyroidea. Human. HE. Bemærk: parathyroidea er normal, men er omgivet af patologisk thyroideavæv (papillifert thyroideacarcinom) 38: Binyre. HE. 39: Corpus pineale. HE. Reproduktionsorganer Præp.nr. 40: Ovarium. HE. 41: Ovarium med corpus luteum og corpora albicantia. HE. 42: Tuba uterina (ampulla). HE. 43: Tuba uterina (isthmus). HE. 44. Corpus uteri (sen proliferationsfase). HE. 45: Skrab af uterusendometrie i sekretionsfase. HE. 46: Cervix uteri. HE. 47: Testis + epididymis. HE. 48: Testis. Jernhæmatoxylin, (homo). 49: Udstrygning af ejakulat. HE. 50: Ductus deferens. HE. 51: Vesicula seminalis. HE. 52: Prostata. HE. 53: Penis. HE (kan evt. være Mallory). 54: Blastocyst i uterus. HE. (mus) 55: Uterus, gravid. Tidlig placenta med forankringsvillus. HE, (homo). 56: Placenta, tværsnit. HE, (homo). 57: Navlesnor. HE, (homo). 58: Fosterhinder. Tværsnit af amnion og chorion. HE, (homo)-. Histologi 2. semester Immunsystemet og lymfoide væv og organer Præp.nr. 59: Tonsil. HE. 60: Thymus fra ungt individ (uden involution). HE. 61: Lymfeknude. HE. 62: Milt. HE. Hud og brystkirtler Præp.nr. 63: Tyk hud. HE. 64: Tynd hud. HE. 65: Axilhud med hår og apokrine svedkirtler. HE. 66: Hvilende mamma. HE, (hund). 67: Mamma fra gravid. HE. 68: Lakterende mamma. HE, (hund). Fordøjelsessystemet Præp.nr. 69: Læbe. HE. 70: Tunge med filiforme og fungiforme papiller. HE, (hund). 71: Tunge med papilla vallata og smagsløg. HE. 72: Tunge med papilla foliata med smagsløg. HE. 73: Glandula parotis. HE. 74: Glandula submandibularis. HE. 75: Glandula sublingualis. HE. 5

6 77: Oesophagus. HE. 78: Ventrikel med oesophagus-cardiaovergang + corpus-fundusslimhinde. HE, (hund). 79: Ventrikel med corpus-fundusslimhinde (human). HE. 80: Ventrikel med pylorusslimhinde. HE, (hund). 81: Duodenum med Brunnerkirtler. HE. 82: Jejunum. HE. 83: Colon. HE. 84: Anus. HE. 85: Appendix vermiformis. HE. 86: Pancreas. HE. 87: Pancreas (hund). Immunhistokemisk (peroxidase) påvisning af insulin i β-celler (Langerhanske øer). 88. Lever. HE + tusch i Kupfferceller efter vital injektion i v. portae. 89. Lever. Tyndt plastsnit farvet med toluidinblåt (Disses rum etc.). 90: Galdeblære. HE. Åndedrætssystemet 92: Trachea. HE. 93: Lunge. HE. 94: Lunge. Elastinfarvet. 95: Nervus opticus. Osmium og Siriusrød (homo). Urinorganerne 96: Nyre. HE. 97: Nyre. Tyndt plastsnit farvet med toluidinblåt + snit farvet med HE. 98: Ureter. HE. 99: Vesica urinaria. HE. 100: Urethra feminina. HE, (kat). Øje og øre 91: Øjet. PAS og hæmatoxylin (homo). 95: Nervus opticus. Osmium og Siriusrød (homo). 76: Cochlea (det indre øre). Toluidinblåt. 6

7 Program KURSUSPLAN 2012 Cellebiologi 1 - Molekylær medicin Cytologi, 1. semester/ 2. kvarter, uge 1-4 (kalenderuge 44-48) Forelæsning Emne Øvelse Fælles time To. 1/11 kl Introduktion til kursus, Hvad er en celle? (ESK) Sider i F. Geneser Sider i F. Geneser Gl. udgave Ny udgave 16-18, To. 1/11 kl Mikroskopet (BMC) Fr. 2/ 11 kl Ma. 5/ 11 kl Ti. 6/11 kl Cellers struktur og funktion (SN) Ti. 6/ 11 kl On. 7/ 11 kl , sp. og , sp. og , 3 On. 7/11 kl * Biokemi Aud. 6 Cytologisk teknik (SN) To. 8/ 11 kl * 318 Fr. 9/ 11 kl og (56-61 læses senere) sp., og sp, (53-58 læses senere) 4 Fr. 9/11 kl Cellemembraner inkl. immunocyto-kemi (RN) 5 Ti. 13/11 kl Epithel, cellekontakter og Cytoskelet (SN) 6 To. 15/11 kl Cellekernen (BMC) 7 Ma. 19/11 kl Proteinsyntese og endoplasmatisk retikulum (EIC) 8 On. 21/11 kl Golgi-apparatet og sekretion (EIC) 9 Fr. 23/11 kl Lysosomer og end ocytose (EIC) 10 Ti. 27/11 kl Mitochondrier og peroxisomer (JP) Ma. 12/ 11 kl Ti. 13/ 11 kl og sp.-189, afs., On. 14/ 11 kl To. 15/ 11 kl * Store Anatomisk Aud og Fr. 16/ 11 kl Ma. 19/ 11 kl og , Ti. 20/ 11 kl On. 21/ 11 kl og og sp. og sp sp.-184, sp og og , 99 2.sp og og sp. To. 22/ 11 kl Fr. 23/ 11 kl og ; , 88-89, , Ma. 26/ 11 kl Ti. 27/ 11 kl , og 97; 86-95, 53-56, sp. nederst Fr. 30/ 11 kl Fr. 30/ 11 kl og 95-97;56 og og 93-94, fig 3.56 * Store Anatomisk Aud og sp. Forelæser Hold Forelæsning og fælles time Øvelse Lille Anatomisk Auditorium (bygn lokale 424) Mikroskopisal * Store Anatomisk Auditorium, (bygn lokale 115) * Mikroskopisal 318 * Biokemi Auditorium 6, (bygn lokale 347) BMC EIC ESK JP RN SN Birgitte Mønster Christensen Erik Ilsø Christensen Elisabeth Skriver Knudsen Jeppe Prætorius Rikke Nielsen Søren Nielsen 7 Efterår 2012

8 KURSUSPLAN 2012 Cellebiologi 1 - Molekylær medicin Histologi, 1. semester, 2. kvarter uge 5-7 (kalenderuge 49 51) Hver kursusdag er på 3 timer Lektion Dato Emne Sider i Finn Geneser (nye sidetal) Præparater 1 Ti. 4/ 12 kl Vævslære. Bindevæv (til Celledifferentiering), (til monocytter og makrofager) 2 Ons. 5/ 12 kl Bindevæv (fortsat). Fedtvæv , , 97 (brunt og hvidt fedtvæv) 3 To. 6/ 12 kl Blod Ma. 10/ 12 kl Blodcellers livscyklus og knoglemarv , Ti. 11/ 12 kl Brusk. (Led indgår i makro kursus) (Knoglers kar-..) 92/ 20 og 21, 23 (ledbrusk) 6 Fre. 14/ 12 kl * Store Anatomisk Aud. 7 Ma. 17/ 12 kl Knoglevæv (histogenese og histofysiologi) (Discus intervertebralis) Knoglevæv (opbygning) (til Knoglers histogenese) 24, 26; knogleceller: 11 og (til LED) 27-28; epifyseskive: 11 og 23 8 Ti. 18/ 12 kl Nervevæv (neuroner) (til Glia) To. 20/ 12 kl Nervevæv (glia, nerveskeder, perifere nerveender, degeneration og regeneration) , (til central nervesystemets..) , 74/ 75 (autonome ganglieceller) Hold Teoretisk gennemgang Øvelse Lille Anatomisk Auditorium (bygning 1231 lokale 424) * Store Anatomisk Auditorium, (bygn lokale 115) Mikroskopisal Efterår 2012

9 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOMEDICIN ANATOMI Molekylær Medicin Cellebiologi 1 1. semester, 2. kvarter Hold Aud. Holdlærere Cytologi Holdlærere Histologi Hold 1 Robert Fenton Robert Fenton/ Birgitte Mønster Christensen Hold Søren Nielsen Christian Miriam Larsen Hold 3 Jonathan Yde Dennis Bækhøj Kortsen Se i øvrigt skema over undervisning i cytologi og histologi for hold 1-3! 9 Efterår 2012