9. Mandag Celle og vævslære del 3

Transkript

1 9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler, der endokrint afgiver sekret til blodbanen. I dag ser vi på muskelvæv og støttevæv. Efter i dag vil vi også kunne svare på flere ting i pensumbeskrivelsen under bevægeapparatet. I behøver ikke gå i panik over figur 50 side 68, vi har meget mere om dette under stofskiftet. Dagens indhold behøver strukturering af hensyn til indlæringen og forståelsen. Figur 59 teksten er teknisk langt over hvad i nogensinde ville blive afkrævet til eksamen.

2 Blodcelledannende væv i den røde knoglemarv Kønscelledannende væv Støttevæv (brusk, - bindevæv og knoglevæv; i dag) Muskelvæv (i dag) Nervevæv Her er de 6 vævstyper i skal kende: Epitelvæv eller dækvæv, herunder kirtelvæv (sidste mandag) Bemærk at ifølge pensumbeskrivelsen under vævslære at det er nok at kunne navnene på disse 6 vævstyper, samt at kunne vævenes overordnede funktion/rolle i organismen. Efter i dag har vi gennemgået epitelvæv, muskelvæv og støttevæv. Grunden til at de øvrige 3 vævstyper ikke er beskrevet i afsnittet, skyldes at de falder ind under andre kapitler/emner. Derfor kan vi først senere afrunde alle væv.

3 Muskelvæv tværstribet skeletmuskulatur Indtil i dag har vi primært lært om muskler makroskopisk; nu vil vi se på skeletmuskler mere mikroskopisk og det er ifølge pensumbeskrivelsen nødvendigt at vide lidt om den mikroskopiske opbygning (under bevægeapparatet). Definition på sarkomer: musklens mindste sammentrækkelige enhed Ca. 2 µ M lange Myosin Actin Den tværstribede muskulatur styres af det somatiske nervesystem, der er underlagt viljens kontrol. Det der kendetegner tværstribet muskulatur, er myosins og actins meget velordnede indbyrdes arrangement og da myosin er tykkere, ses musklen som tværstribet i mikroskop. Der er desuden mange cellekerner i tværstribede muskelceller/fibre.

4 Muskelvæv glat og hjerte Styret af det såkaldte autonome nervesystem, der ikke er under viljens kontrol og som er opdelt i et sympatisk og parasympatisk system. Hjerte og det meste glat muskulatur modtager impulser fra begge systemer; som hovedregel er det sympatiske forbundet med øget aktivitet (f.eks. stigende puls, stimulering) og det parasympatiske knytter sig til passivitet (f.eks. faldende puls, hæmning). Glat Hjerte Indeholder som tværstribet muskulatur både myosin og actin, men ikke i samme meget velordnede arrangement, dvs. har ikke sarkomer opbygning. Glat muskulatur arbejder i døgndrift og er derfor meget udholdende, men langsommere end tværstribet. Cellerne har kun en kerne og de er kortere end tværstribede celler. Glatte celler kan opnå hypertrofi, men det ses oftest i forbindelse med patalogiske forhold. (findes f.eks. i tarm og kar (arterioler)) Både hurtighed og udholdenhed. En mellemting mellem skeletmuskulatur og glat muskulatur. Cellerne har tværstribning. Men cellerne er korte og ligger tæt op ad hinanden. Cellerne arbejder mekanisk som en enhed. Der er huller (gap junctions, som i glat), hvilket betyder at der er elektrisk kontakt mellem cellerne. Der er ikke motoriske endeplader som i skeletmuskulatur.

5 Støttevæv Bindevæv Bruskvæv Knoglevæv Intercellularsubstansen Celler (det levende: danner intercellularsubstansen ) Grundsubstans Fibre (forholdet mellem kollagene/elastiske fibre?)?

6 Støttevæv Bindevæv (findes som løst og fast) Intercellularsubstansen Celler (fibrocytter, fibroblaster) Grundsubstans Fibre Halvflydende Gel (hyaluronsyre) Fast, flest kollagene fibre (f.eks. sener og ledbånd ) Løst, elastiske fibre også (f.eks. under epitelvæv i hud/slimhinder og muskelfascier)

7 Støttevæv Bruskvæv (hyalin, fibrøs eller elastisk brusk) Intercellularsubstansen Celler (kondrocytter) Fibre Grundsubstans Fast, men elastisk (trykelastisk) Hyalin, ikke mange fibre (f.eks. ledflader og ribbensbrusk) Fibrøs, mange kollagene fibre (f.eks. diskus og knæets menisk) Elastisk, mange elastiske fibre (f.eks. ørebrusken og i struben)

8 Støttevæv Knoglevæv (kompakt og svampet) osteocyt Celler osteoblaster osteoklaster Intercellularsubstansen Grundsubstans Fibre Inaktive/ omdannede osteoblaster Kompakte (tæt ydre) Danner intercellular substansen, dvs. bygge knoglevæv op. Kan nedbryde knoglevæv og f.eks. frigive kalcium/fosfor til blod. Svampede (porøst indre) Kalksalte (kalcium, fosfor giver knoglers hårdhed) Kollagene Indeholder osteoner, der f.eks. fører blodkar til cellerne. Indeholder blodcelledannende rød knoglemarv og kalkformationer der til stadighed tilpasses den belastning knoglen møder. (lameller: gitterværk)