Læsevejledning og Målbeskrivelse

Transkript

1 Læsevejledning og Målbeskrivelse 1. Læsevejledning til den anbefalede lærebog: A. Brüel, E.I. Christensen, J. Tranum-Jensen, K. Qvortrup og F. Geneser: Genesers Histologi, 1. udg. (1. oplag (2012) eller nyere) Munksgaard 2012, kapitel Det faglige indhold af kapitel opfylder målbeskrivelsen. Gule og røde bokse: Viden fra de gule og røde bokse er ikke nødvendig for opfyldelse af målbeskrivelsen, men det anbefales at læse boksene i forbindelse med undervisningen i histologi. Biokemiske strukturformler: Er ikke nødvendige for opfyldelse af målbeskrivelsen. 2. Præparatliste til eksamen i Mikroskopisk Anatomi 2 Følgende præparater eller tilsvarende kan indgå i eksamen: Endokrine kirtler Præp.nr. 34: Hypofyse. HE. 35: Hypofyse. Mallory. 36: Glandula thyroidea. HE. 37: Glandula parathyroidea. HE. 38: Binyre. HE. Reproduktionsorganer Præp.nr. 40: Ovarium. HE. 41: Ovarium med corpus luteum, corpora albicantia og atresier. HE. 42: Tuba uterina (ampulla). HE. 44: Corpus uteri (sen proliferationsfase). HE. 45: Skrab af sekretionsfase. HE. 46: Cervix uteri. HE. 47: Testis + epididymis. HE. 50: Ductus deferens. HE. 52: Prostata. HE. Immunsystemet og lymfoide væv og organer Præp.nr. 59: Tonsil. HE. 60: Thymus fra ungt individ (uden involution). HE. 61: Lymfeknude. HE. 62: Milt. HE.

2 Hud og brystkirtler Præp.nr. 63: Tyk hud. HE. 64: Tynd hud. HE. 65: Axilhud med hår og apokrine svedkirtler. HE. 66: Hvilende mamma. HE. 67: Mamma fra gravid. HE. 68: Lakterende mamma. HE. Fordøjelsessystemet Præp.nr. 69: Læbe (abe). HE. 71: Tunge med papilla vallata og smagsløg. HE. 73: Glandula parotis. HE. 75: Glandula sublingualis. HE. 77: Oesophagus. HE. 78: Ventrikel med oesophagus-cardiaovergang + corpus-fundusslimhinde. HE. 79: Ventrikel med corpus-fundusslimhinde (human). HE. 80: Ventrikel med pylorusslimhinde. HE. 81: Duodenum med Brunnerkirtler. HE. 82: Jejunum. HE. 83: Colon. HE. 84: Anus (homo). HE. 85: Appendix vermiformis. HE. 86: Pancreas. HE. 87: Pancreas (hund). Immunhistokemisk (peroxidase) påvisning af insulin i β-celler (Langerhanske øer). 88. Lever. HE + tusch i Kupfferceller efter vital injektion i v. portae. 89. Lever (tyndt plastsnit). Toluidinblåt (galdekapillærer, Disses rum). 90: Galdeblære (homo). HE. Åndedrætssystemet Præp.nr. 92: Trachea. HE. 93: Lunge. HE. Urinorganerne Præp.nr. 97: Nyre. Tyndt plastsnit farvet med toluidinblåt + snit farvet med HE. 98: Ureter. HE. 99: Vesica urinaria. HE. Øje og øre Præp.nr. 76: Cochlea (det indre øre). Toluidinblåt. 91: Øjet. PAS og hæmatoxylin.

3 3. Målbeskrivelse, der ligger til grund for eksamen i Mikroskopisk Anatomi 2 Undervisningsforløbene Mikroskopisk Anatomi 1, Mikroskopisk Anatomi 2, Makroskopisk Anatomi 1 og Makroskopisk Anatomi 2 skal ses i sammenhæng og tilsammen bibringe den studerende den viden og kunnen indenfor cellebiologi, embryologi, histologi og makroskopisk anatomi, der er nødvendig for det fortsatte medicinstudie, klinikdeltagelse, samt et fremtidigt virke som læge. Om dette er opnået afprøves ved de til undervisningsforløbene hørende eksaminer. Denne målbeskrivelse beskriver, hvordan eksamen foregår, samt den faglige viden og kunnen, som den studerende forventes at besidde efter beståelse af eksamen i Mikroskopisk Anatomi 2 (speciel histologi). Eksamen i Mikroskopisk Anatomi 2 Eksamen er mundtlig og baseret på histologiske præparater svarende til det materiale, der har været anvendt i undervisningsforløbet. Den studerende vil blive bedt om at gennemgå præparaterne og herunder gøre rede for de histologiske strukturer og de funktionelle sammenhænge disse indgår i. Eksamen former sig som en dialog mellem eksaminator og eksaminand, hvor eksaminanden skal demonstrere sin viden indenfor fagområdet ved at kunne gennemgå og deltage i en faglig dialog om de pågældende præparater. I denne dialog kan den studerende blive bedt om at identificere, benævne og gøre rede for de histologiske strukturer og de funktionelle sammenhænge disse indgår i.

4 Beskrivelse af den forventede faglige viden og kunnen. For hvert afsnit er først angivet det samlede generelle læringsmål for det pågældende afsnit. Dernæst angiver indrykkede afsnit nærmere specificerede delmål, der indgår i det generelle mål Endokrine organer Kunne redegøre for den histologiske struktur af følgende endokrine organer: Hypofysen Den histologiske opbygning, dannelse, funktion og inddeling af hypofysen. Det histologiske udseende og farvbarhed og funktion af celler samt relaterede strukturer. Hypofysens endokrine sekretionsprodukter og disses funktion og målorganer. Regulering af hypofysens funktion, herunder feedback mekanismerne. Hypothalamus rolle i hormonsyntese og regulering af hypofysen. Hypofysens blodforsyning. Glandula thyroidea/parathyroidea Den histologiske oprindelse, opbygning og funktion af thyroidea. Det histologiske udseende og farbarhed og funktion af celler i thyroidea. Syntese af hormoner og endokrin funktion af thyroidea (T3 og T4, calcitonin). Regulering af thyroideas funktion, herunder feedback mekanismerne. Thyroideas blodforsyning. Det histologiske udseende og funktion af parathyroidea og af hovedceller og oxyfile celler. Parathyroideas endokrine funktion (PTH), herunder regulering via feedback. Binyrerne Den histologiske opbygning, oprindelse, funktion og zonale inddeling af binyrerne. Det histologiske udseende og farbarhed og funktion af celler i binyrerne. Syntese af hormoner og endokrin funktion af binyrerne. Regulering af binyrebarkens funktioner (K + /AngII, ACTH), herunder feedback mekanismerne. Innervering af binyrerne og regulering af marvens celler.

5 Forløb af binyrernes blodforsyning.

6 3.2. Mave-tarmkanal Kunne redegøre for den generelle histologiske opbygning i tunica mucosa, tela submucosa, tunica muscularis og tunica adventitia/serosa, samt disses specielle histologi i mave-tarm kanalens nedenfor anførte afsnit (underinddeling, ekstracellulær matrix, vævstyper, celletyper og disses indbyrdes strukturelle og funktionelle relationer og rolle i mave-tarm kanalens funktion). Mundhulen: Læber, tungen og spytkirtler Svælget: Tonsillernes opbygning og immunologiske funktion Oesophagus: Synkemekanismen og det histologisk grundlag herfor. Ventriklen: Underafsnit og kirtlertyper. Sekretionsprodukter. Hormonel, parakrin og nervøs regulering af sekretionen fra corpus-fundus og pylorus kirtler. Ultrastrukturelle opbygning af parietalcellen (herunder hvorledes syre og bikarbonat produceres). Tyndtarmen: Ultrastrukturelle udseende af absorptive epitelceller og bægerceller. Sekretionsprodukter. Molekylære mekanismer for nedbrydning og absorption af proteiner, lipider, kulhydrater og vand. Regulering af fordøjelseskirtler i relation til fordøjelse via tarmhormonerne cholecystokinin og sekretin. Histologisk grundlag for og regulering af peristaltik. Appendix vermiformis: Den formodede immunologiske funktion. Colon: Ultrastrukturelle udseende af absorptive epitelceller og bægerceller. Absorptive funktioner for vand og salt, specielle udseende af tunica muskularis. Canalis Analis: Lukkemusklens histologi og funktion.

7 3.3. Fordøjelseskirtler Kunne redegøre for den histologiske struktur af følgende fordøjelseskirtler: Pancreas: Den generelle histologiske opbygning, herunder den histologiske og ultrastrukturelle opbygning og funktion af den eksokrine pancreas med tilhørende udførselsgange og den endokrine pancreas. Der forventes endvidere viden om funktionen og virkemåden af sekretionsprodukterne fra såvel den eksokrine- som den endokrine pancreas i relation til fordøjelsen og regulering af blodsukker koncentrationen. Leveren: Den histologiske opbygning med portale triader, lobuli, centralvener, sinusoider, perisinusoidale rum, hepatocytter, grænsepladen, Kuppferceller, Itoceller. Leverens blodforsyning. Hepatocytternes morfologi (i relation til deres funktioner). Den histologiske opbygning af galdegangs systemet fra galdekapillær til galdeblære. Galdens indhold og funktion herunder udskillelse af bilirubin. Leverens funktioner i relation til fordøjelse og den overordnede hormonelle regulering heraf samt leverens syntese af plasmaproteiner, og rolle i oplagring samt eliminering af giftstoffer. Endvidere virkning af insulin og glucagon.

8 3.4. Urinorganer Nyren Kunne redegøre for den histologiske struktur af nyrerne, herunder dens overordnede opdeling i bark og marv (med zonerne ydre marv (med inder- og yder-stribe) og indre marv)), nyretubulus struktur (renal corpuskel, glomerulus, Bowmans kapsel, urinrum, nefronet (superficielle til juxtamedullære), Henles slynge, det tubulære system med proximale tubuli, tynde segmenter, distale tubuli, macula densa, samt samlerør) og nyrens karforsyning (segmentarterier, interlobær arterier, aa arcuatae, interlobulær arterie, afferent arteriole, juxtaglomerulære apparat, glomerulus, efferent arteriole, cortikalt kapillærnet, vasa recta) og dennes forløb i forhold til lobi og lobuli. De enkelte ovennævnte strukturers placering i nyrens zoner. Histofysiologi: Sammenhængen mellem struktur og funktion for korpusklet (filtrationsbarrieren), den proximale tubulus (konstitutiv reabsorption af salt, makromolekyler og vand), distale tubulus (salt) og samlerørets to celletyper (hhv finjustering af salt/vand og syre/base balance). Overordnet virkning af aldosteron og vasopressin på nyren Nyrens sekretion af enzym (renin) og hormon (erythropoietin) og deres respektive funktioner. Urinvejene Den generelle histologiske opbygning af de fraførende urinveje, ureter, urinblære og urethra og forskelle der findes i væggens opbygning og epitheltyper. Urinvejenes histofysiologi.

9 3.5. Lymfoide organer og Immunsystemet Kunne redegøre for den generelle histologiske struktur af primære og sekundære lymfoide organer, herunder også lymfoidt væv i relation til epiteloverflader, samt disses specielle histologi (underinddeling, specialisering af almene vævstyper, ekstracellulær matrix, celletyper og disses indbyrdes strukturelle og funktionelle relationer og rolle i immunsystemets generelle funktion og respons på virus og bakterier). Immunsystemet forstås her som de organer, væv og celler, der bidrager til opretholdelse af organismens immunitet mod patogener. Et grundlæggende teoretisk kendskab til medfødt og erhvervet immunitet og funktionen af de heri involverede organer, væv, celler og makromolekyler samt disses interaktioner er fundamentet for forståelse af immunsystemet og de lymfoide organers histologi. For de enkelte primære og sekundære organer endvidere: Knoglemarv: Generel rolle i dannelse af leukocytter og de principielle processer i modningen af B-lymfocytter Thymus: Den overordnede placering i thymus bark og marv af udviklingsstadier og processer i modningen af Tc og Th-lymfocytter og disses relation til T-lymfocytternes funktion og ekspression af overflade markørproteiner. Lymfeknude: Strukturelle og funktionelle relationer til lymfekarsystemet og dettes funktion i immunsystemet. Redegøre histologisk for kapsel, bark, marv, lymfesinus, primære og sekundære folliker, dyb cortex, HEV, kimcentre, centrocytter, centroblaster, plasmablaster, plasmaceller, follikullære dendritiske celler, interdigiterende dendritiske celler, makrofager, marvstrenge, hilum. Beskrive de processer der foregår i de ovenfor nævnte strukturer samt de involverede cellers funktion. Milt: Redegøre histologisk for kapsel, hvid pulpa, rød pulpa, trabekel arterie/vene, central arterie, periarteriel lymfoid skede, follikler, penselarterier, hylsterkapillærer, sinusoider, pulpavener, miltstrenge. Det strukturelle grundlag for funktionen af den røde pulpa og viderebehandling af nedbrydningskomponenter herfra. Ligeledes, det strukturelle grundlag for den hvide pulpas funktion herunder marginalzonen og den marginale sinus samt de celler der findes i de respektive områder. Den funktionelle betydning af den åbne cirkulation. MALT: Strukturelle relationer til epitelet og til den relevante slimhindes placering og funktion.

10 3.6. Øjet Kunne redegøre for Bulbi oculis overordnede histologiske opbygning, herunder de tre tunicae, kamre, synsnerve, linse, zonula cilliaris, macula lutea og glaslegeme. Tunica fibrosa bulbi: Lokalisation, funktion og histologi af cornea. Lagenes histologi i relation til corneas funktionelle egenskaber. Ernæring af cornea. Scleras overordnede opbygning og funktion. Opbygning og lokalisation af væsentlige strukturer for kammervandets afløb. Tunica vasculosa bulbi: Choroideas lokalisation, histologi og funktion. Corpus cilliares lag og disse komponenters betydning for akkomodation. Opbygning af iris herunder lokalisation af de komponenter der varetager iris funktion. Tunica interna bulbi: Pars optica retinas histologi, celletyper og disse strukturelle of funktionelle relationer og rolle i synsopfattelsen. Synspigmenter og retinals recirkulation mellem pars pigmentosa og fotocellerne., herunder pars pigmentosas rolle. Ernæring af retinas lag. Histologisk opbygning af macula lutea og fovea centralis og dennes rolle i synsdannelsen. Pars caeca retinas betydning for blod-kammervæske barriere og kammervæske dannelse i corpus ciliare. Redegøre for relationen mellem tunica interna bulbis histologiske opbygning og dens embryologiske dannelse. Linsen: Opbygning og ernæring af linsen. Relation til corpus ciliare. Redegøre for relationen mellem linsens histologiske opbygning og dens embryologiske dannelse.

11 3.7. Øret Kunne redegøre for den overordnede opbygning af det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Endvidere den histologiske struktur af det indre øres benede og hindede labyrinter og disses interaktion i ligevægts- og lyd-opfattelse. Kunne gøre rede for funktion og produktion af peri- og endolymfe samt det for endolymfens karakteristiske sammensætning. Den vestibulære labyrint: Kunne gøre rede for lokalisation og histologi af receptorepitelerne for ligevægtssans. Herunder cellespecialiseringer og ekstracellulær matrix samt disses betydning for ligevægtsopfattelse. Den cochleære labyrint: Opbygningen af den cochleære labyrint og dennes komponenter. Grundlaget for lydopfattelse; herunder histologi og opbygning af det cortiske organ, membrana basilaris og membrana tectoria samt endolymfe og nerve ledning.

12 3.8. Hud Kunne redegøre for og beskrive den generelle histologiske struktur af hud med tyk og tynd epidermis og tilhørende strukturer samt hudens hovedfunktioner (mekanisk, mikrobiologisk, fordampnings og kemisk barriere, temperatur regulering, sansning, friktion). Epidermis: den histologiske opbygning af epidermis inkl. underinddeling i lag og celletyper (keratinocytter, melanocytter, Langerhans celler, lymfocytter og Merkelceller) keratiniseringsprocessen herunder produktion, opbygning og funktion af keratinfilamenter, samt cytologiske forandringer i epidermis lag epidermis og de tilhørende cellers funktion Dermis: den histologiske opbygning inkl. underinddeling, celletyper og den ekstracellulære matrix den histologiske opbygning af tilhørende strukturer: hår, talgkirtler, ekkrine og apokrine svedkirtler, kar og nerver (f.eks. fri nerveender, Meissner korpuskeler, Pascini korpuskeler) dermis og de tilhørende strukturers funktion Subcutis: histologiske opbygning med bindevæv og fedt og lagets betydning for temperatur regulering og stød absorption.

13 3.9. Mamma Kunne redegøre for: den generelle histologiske opbygning af den hvilende mamma herunder gangsystem, kirtelvæv og bindevæv. ændringer i den histologiske opbygning af mamma under graviditet, laktation og ved ophør af laktation. mammas funktion herunder modermælkens overordnede bestanddele (lipid, kulhydrat, protein, vand, antistoffer) samt syntese og sekretionsmekanismer af disse. den hormonelle regulering af mamma herunder af mælkesekretionen og mælkenedløbsrefleksen.

14 3.10. Luftveje og Lunger Kunne gøre rede for de konduktive og de respiratoriske komponenter i åndedrætssystemet (bronchier, bronchioler, respiratoriske bronchioler og alveoler) samt disses histologiske struktur (lagdeling, ekstracellulær matrix, vævstyper, celletyper) og dennes sammenhæng med åndedrætssystemets funktion. Endvidere kunne redegøre for lungernes overfladebeklædning, og særlige forhold vedrørende blodforsyning og karsystem og disses betydning for ånderætssystemets funktion.

15 3.11. Mandlige kønsorganer Kunne redegøre for de mandlige kønsorganer opbygning og for følgende komponenters histologiske struktur (lagdeling, ekstracellulær matrix, vævstyper, celletyper), de funktioner som strukturen afspejler og eventuel hormonproduktion og hormonel regulering. Testis (mesothel, tunica albugenea, interstitielt væv, Leydig-celler,sæddannende epithel). o Sæddannende epithel: Tubuli seminiferi contorti, Sertoli-celler. Blod-testis barriere. Spermatogenese: Spermatogonie, Spermatocyt, Spermatid, Spermatozoer. Udførselsgangssystemet fra testis (tubuli recti, rete testis, ductuli efferentes, ductus epididymidis, ductus deferens, ductus ejaculatorius) o Histologi af epithel og underliggende lag med fokus på processeringen af sæd, modning af spermatozoer og ejakulation. Epididymis opdeling i caput, corpus og cauda. Accessoriske mandlige kønskirtler: vesicula seminalis, prostata, glandulae bulbourethrales o Histologisk struktur, sekretsammensætning og funktion i relation til sædmodning og ejakulation) Penis (Urethra, Corpora cavernosa penis, Corpus spongiosum.) o Karforsyning og erektionsmekanisme.

16 3.12 Kvindelige kønsorganer Kunne redegøre for de kvindelige kønsorganers opbygning og for følgende komponenters histologiske struktur (lagdeling, ekstracellulær matrix, vævstyper, celletyper), de funktioner som strukturen afspejler og eventuel hormonproduktion og hormonel regulering. Ovarie. (Cortex/medulla), Mesothel. Tunica albugenea, Stromaceller, o Follikler: Oocyter. Ovariecyklus (Follikulær fase, Ovulation, Luteal fase), herunder follikel modning (primordial follikel, primær follikel, sekundær follikel, Graafsk follikel), ovulation, corpus luteum, corpus albicans, atresi. Tuba uterina (Infundibulum, Ampulla, Isthmus Pars uterina). Uterus (Corpus, Cervix) (Endometrium, Myometrium, Adventitia). o Corpus:Strukturelle og funktionelle forandringer under menstruations cyklus (menstruation, proliferationsfase, sekretionsfase) og hormonel regulering af denne. Strukturelle og funktionelle forandringer ved graviditet. o Cervix: Endocervix/Exocervix. Cykliske forandringer i sekretion. Transformationszonens kliniske betydning. Vagina Epitelets cykliske forandringer