Overenskomst

Transkript

1 Overenskomst mellem Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark og Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier

2 Overenskomst mellem Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark og Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier

3 Omslag: 1508 A/S Grafisk produktion: Paritas Grafik A/S Oplag: S016/

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel A. Arbejdstid 1 Arbejdstidens længde 2 Arbejdstidens lægning 3 Afvigelser Kapitel B. Tidløn 4 Timeløn 5 Særlige tillæg m.v. 6 Garantibetaling Kapitel C. Præstationsløn 7 Akkordløn og produktionstillæg m.v. 8 Anciennitetstillæg m.v. Kapitel D. Overarbejde 9 Varsling af overarbejde 10 Overarbejdstillæg 11 Opgørelse af overarbejde Kapitel E. Arbejde på forskudt arbejdstid 12 Forskudt arbejdstid 13 Varsling af arbejde på forskudt arbejdstid 14 Forskudttidstillæg 15 Afbrydelse af arbejde på forskudt arbejdstid Kapitel F. Deltidsarbejde 16 Betingelse for deltidsarbejde 17 Deltidsarbejderes arbejdstid 18 Aflønning ved deltidsarbejde 19 Overarbejde ved deltidsarbejde 3

5 Kapitel G. Holddriftsarbejde 20 Almindelige regler om holddriftsarbejde Kapitel H. Rejsetid 21 Betaling for rejsetid 17 Kapitel I. Søgnehelligdage/feriefridage/1. maj/grundlovsdag (indtil 30. april 2004) Søgnehelligdagsbetalingens størrelse 23 Opgørelse 24 Udbetaling 25 Forskudsbeløb 26 Restbetaling 27 Begrænsning af forskudsbeløb 28 Betingelser for forskudsbeløb 29 Fortabelse af forskudsbeløb 30 Arbejde på en søgnehelligdag 31 Arbejdsforholdets ophør 32 Uhævet søgnehelligdagsbetaling 33 Feriefridage/1. maj/grundlovsdag 23 Kapitel J. Frihedskonto m.v Frihedskonto (1. maj, grundlovsdag, 24. og 31. december, søgnehelligdage og feriefridage fra den 1. maj 2004) 35 Fridage 36 Helligdagsarbejde 4

6 Kapitel K. Arbejdstøj, smudstillæg 37 Arbejdstøj 38 Smudstillæg 26 Kapitel L. Ferie, sygdom, barsel m.v Ferie og feriegodtgørelse 40 Sygdomstilfælde og forsørgertabsydelse 41 Frihed ved barns/børns sygdom og hospitalsindlæggelse 42 Barsel Kapitel M. Lønningsperiode og -udbetaling 43 Lønningsperiode 44 Lønudbetaling Kapitel N. Arbejdsforholdets ophør 45 Opsigelse fra arbejdsgiverside 46 Opsigelse fra arbejderside 47 Opsigelse ved sygdom og ferie Kapitel O. Hjemsendelse 48 Forgæves fremmøde 34 Kapitel P. Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter Hvor vælges tillidsrepræsentant? 50 Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant? 51 Valg af tillidsrepræsentant 52 Fællestillidsrepræsentant 53 Stedfortræder for tillidsrepræsentant 5

7 Samarbejde 55 Klager og henstillinger 56 Talsmand 57 Funktion i arbejdstiden 58 Aflønning 59 Klubformand 60 Afskedigelse af tillidsrepræsentant 61 Fremgangsmåde ved afskedigelse 62 Sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Kapitel Q. Andre regler 63 Særbestemmelser og lokalaftaler 64 Faglig strid 65 Nyoptagne virksomheder 66 Kompetenceudvikling 67 LO/DA Uddannelsesfond 68 Overenskomstens gyldighedsperiode 6

8 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Protokollat om afspadsering af overarbejde Protokollat om arbejdsfordeling Meddelelse om arbejdsfordeling Protokollat om weekendarbejde Protokollat om Fire-dages vagter Protokollat om forsøgsordninger Protokollat om pension Protokollat om pensionsspørgsmål Protokollat om definitioner af timelønnede medarbejdere, medarbejdere ansat i henhold til fuldlønsordning og lønningsperiode Protokollat om definition af fuld løn Protokollat om funktionærlignende ansættelsesforhold Ansættelsesaftaler Protokollat om uddannelsesfond Protokollat om uddannelse Protokollat om social ansvarlighed Regler for fagretlig behandling Protokollat om uoverensstemmelse vedr. overenskomsten Hovedorganisationernes standardaftale A 7

9 Kapitel A. Arbejdstid 1 Arbejdstidens længde Stk. 1. Den normale effektive arbejdstid ved dagarbejde er 37 timer ugentlig. Stk. 2. Efter lokal aftale, eventuelt ved organisationernes medvirken, kan arbejdstidslægninger iværksættes med varierende ugentlige arbejdstider, blot den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer, jfr. stk. 1. Arbejdstiden i den enkelte uge må dog ikke overstige 45 timer. Forudsætningen for anvendelse af varierende ugentlige arbejdstider i henhold til ovenstående vil være, at de forud fastlægges for mindst 4 uger og indtil 12 måneder ad gangen, og at der på virksomheden (afdelingen) forefindes et opslag, hvoraf det tydeligt fremgår, hvorledes arbejdstiden er fordelt over perioden. Den kan tilpasses med enkelte eller sammenhængende fridage i tilslutning til søgnehelligdage eller 1. maj. For så vidt en uoverensstemmelse om lægning af varierende ugentlige arbejdstider indankes til fagretlig behandling, kan den eventuelt nye arbejdstid ikke træde i kraft, før den fagretlige behandling er afsluttet. En sådan fagretlig behandling skal i alle tilfælde ske inden for de i Regler for fagretlig behandling fastsatte tidsfrister. Stk. 3. Under forudsætning af lokal enighed er der adgang til at træffe aftale om flekstid. Aftaler herom kan træffes med enten den enkelte arbejder eller grupper af arbejdere. Flekstiden skal lægges inden for tidsrummet kl til kl , men kan dog også etableres på skiftehold. Den daglige arbejdstid bør normalt ikke være under 7 timer i virksomheder med 5-dages uge. Begæring om indførelse af flekstid kan ikke gøres til genstand for fagretlig behandling. Stk. 4. Om deltidsarbejde se kapitel F. Om holddriftsarbejde se kapitel G. 8

10 2 Arbejdstidens lægning Stk. 1. Den daglige arbejdstid lægges mellem kl Hvis den ugentlige arbejdstid fordeles på 5 dage, kan ingen arbejdsdag være under 7 timer, jfr. dog 1, stk. 2. Stk. 2. Hvis spisepausen (frokosten) af en af arbejderen utilregnelig grund forskydes udover 1/2 time, betales der kr. 17,88 herfor. 3 Afvigelser Stk. 1. Der kan i øvrigt indgås særbestemmelser eller lokalaftaler om hel eller delvis arbejdsfrihed på særlige dage. Kapitel B. Tidløn 4 Timeløn Den normale timeløn andrager: a. Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2004 indgår for voksne arbejdere kr. 89,55 for arbejdere under 18 år kr. 67,88 b. Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2005 indgår for voksne arbejdere kr. 92,30 for arbejdere under 18 år kr. 69,81 c. Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2006 indgår for voksne arbejdere kr. 94,95 for arbejdere under 18 år kr. 71,67 9

11 5 Særlige tillæg m.v. Under hensyntagen til for eksempel kvalifikationer, anciennitet og arbejdets art kan der på de enkelte virksomheder under overenskomstforhandlingerne træffes aftaler om tillæg og særlige ydelser. Sådanne aftaler indgås som særbestemmelser eller lokalaftaler i overensstemmelse med de i 63 angivne regler. 6 Garantibetaling Stk. 1. Garantibetalingen for voksne arbejdere andrager: a. Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2004 indgår, udgør garantibetalingen pr. time kr. 96,25 b. Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2005 indgår, udgør garantibetalingen pr. time kr. 99,00 c. Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2006 indgår, udgør garantibetaling kr. 101,65 Stk. 2. Ved beregning af garantibetalingen medregnes alle lønandele bortset fra overenskomstmæssige genetillæg. Som genetillæg betragtes f.eks. overarbejdstillæg, jfr. 10, forskudttidstillæg, jfr. 14 og 18, stk. 2, holddriftstillæg, jfr. 20, smudstillæg, tøjtillæg og andre lignende tillæg, der ydes som godtgørelse for særlige udgifter. 10

12 Oversigt over normal timeløn og garantibetaling, jfr. 4 og 6 Gældende fra og med Timeløn i kr. Timeløn i kr. Garantibetaling for voksne for arbejdere i kr. for voksne arbejdere under 18 år arbejdere Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2004 indgår 89,55 67,88 96,25 Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2005 indgår 92,30 69,81 99,00 Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2006 indgår 94,95 71,67 101,65 Kapitel C. Præstationsløn 7 Akkordløn og produktionstillæg m.v. Stk. 1. På de enkelte virksomheder kan der træffes aftaler om akkord eller produktionstillægsordninger m.v. Stk. 2. Såfremt en af parterne ønsker det, skal der i overenskomstens løbetid optages forhandlinger om indførelse af produktivitetsfremmende lønsystemer, f.eks. indregning af dyrtidstillægget i akkordpriserne. Forhandlinger herom kan foregå efter reglerne for behandling af faglig strid, jfr. 64. Uoverensstemmelser kan dog ikke videreføres til faglig voldgift. Stk. 3. De i denne paragraf omhandlede aftaler indgås som særbestemmelser eller lokalaftaler i overensstemmelse med de i 63 angivne regler. Parterne er enige om, at der i overenskomstperioden nedsættes et udvalg, der skal undersøge mulighederne for at introducere et supplement til det nuværende lønsystem bestående af kombinationer af jobvurdering og meritvurdering. 11

13 8 Anciennitetstillæg m.v. Efter 12 måneders ansættelse tillægges timelønnen kr. 4,90. Pr. 1. marts 2005 forhøjes anciennitetstillægget efter 12 måneders ansættelse til kr. 5,15 og pr. 1. marts 2006 forhøjes anciennitetstillægget efter 12 måneders ansættelse til kr. 5,70. Efter 24 måneders ansættelse tillægges timelønnen yderligere kr. 0,25. Anciennitetstillæg kan modregnes i eventuelle lokalaftaler om anciennitetstillæg eller ikke-overenskomstmæssige tillæg. Efter deltagelse i grundkursus for vaskeribranchen tillægges timelønnen kr. 1,00. Ovennævnte anciennitetstillæg og kvalifikationstillæg tillægges samtlige præsterede arbejdstimer med den fulde værdi i det omfang, forudsætningerne for tillæggenes udbetaling er opfyldt. Kapitel D. Overarbejde 9 Varsling af overarbejde Overarbejde ud over 1 time skal varsles dagen før inden normal arbejdstids ophør. Hvis sådant overarbejde ikke er varslet rettidigt, eller hvis varslet overarbejde ikke kommer til udførelse, betales kr. 66, Overarbejdstillæg Stk. 1. For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte daglige arbejdstid, betales følgende tillæg på hverdage: 12

14 1. marts marts klokketime efter normal arbejdstid kr. 30,91 kr. 31,84 2., 3. og 4. klokketime efter normal arbejdstid kr. 44,85 kr. 46,20 5. klokketime og derefter indtil den normale arbejdstids begyndelse kr. 83,93 kr. 86,45 Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normale arbejdstid, såvel ved dagarbejde som ved arbejde på forskudt arbejdstid, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet kl kr. 30,91 kr. 31,84 Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet kl kr. 83,93 kr. 86,45 Stk. 2. Tilsiges en arbejder til at udføre arbejde på en i forvejen tilsikret hel hverdagsfridag betales følgende tillæg: Timer mellem kl kr. 44,85 kr. 46,20 Timer mellem kl kr. 83,93 kr. 86,45 Stk. 3. For arbejde på søn- og helligdage betales følgende tillæg: Fra den daglige normale hverdagsarbejdstids begyndelse til kl kr. 55,91 kr. 57,59 Fra kl til den daglige normale hverdagsarbejdstids begyndelse kr. 83,93 kr. 86,45 Om morgenen forud for den daglige normale hverdagsarbejdstids begyndelse kr. 83,93 kr. 86,45 13

15 11 Opgørelse af overarbejde Ved opgørelse af overarbejde fradrages forsømt tid af den normale ugentlige arbejdstid, medmindre forsømmelsen skyldes en af arbejderen utilregnelig grund eller en grund, som rettidigt er anmeldt til arbejdsgiveren og godkendt af denne. Kapitel E. Arbejde på forskudt arbejdstid 12 Forskudt arbejdstid Forskudt arbejdstid kan etableres helt eller delvis uden for rammerne for dagarbejdstidens lægning, jfr. 2. Den forskudte arbejdstid betragtes som arbejderens normale arbejdstid og f.eks. således, at overarbejde i tilslutning til arbejde på forskudt arbejdstid aflønnes med sædvanlig overarbejdsbetaling foruden tillægget for forskudt arbejdstid. 13 Varsling af arbejde på forskudt arbejdstid Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 5 gange 24 timers varsel. Såfremt varsel ikke er givet, betales indtil varslets udløb overarbejdstillæg efter reglerne i 10 for den tid, der falder uden for virksomhedens normale dagarbejdstid. 14 Forskudttidstillæg Stk. 1. Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl og kl Stk. 2. Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl , men dog påbegyndes inden kl , betales følgende tillæg pr. time: 14

16 1. marts marts marts 2006 Fra kl til kl kr. 18,39 kr. 19,29 kr. 20,19 Fra kl til kl kr. 30,92 kr. 31,82 kr. 32,72 Ved arbejde på forskudt arbejdstid, der påbegyndes kl eller senere, betales indtil kl et tillæg pr. time på kr. 37,99 kr. 38,89 kr. 39,79 15 Afbrydelse af arbejde på forskudt arbejdstid Når en arbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejde på forskudt arbejdstid, betales vedkommende, for så vidt arbejdet ikke strækker sig over mindst en uge, med de i 10 nævnte overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale arbejdstid. Kapitel F. Deltidsarbejde 16 Betingelse for deltidsarbejde Stk. 1. Virksomhederne kan antage arbejdere til deltidsarbejde under forudsætning af, at de ikke i forvejen har beskæftigelse på fuld tid i den pågældende eller en anden virksomhed, medmindre helbredsmæssige eller andre hensyn taler for en kortere arbejdstid end den normale. Stk. 2. Virksomhederne må normalt ikke reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede arbejdere i forbindelse med etablering af deltidsarbejde, for så vidt der er tale om arbejdere med samme kvalifikationer. Hvor en af parterne mener, at der foreligger misbrug, kan der begæres fagretlig behandling. Stk. 3. Organisationerne er enige om det naturlige i, at de deltidsbeskæftigede arbejdere er medlemmer af den samme faglige organisation som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende arbejdere. 15

17 17 Deltidsarbejderes arbejdstid Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede arbejdere skal udgøre mindst 15 og højst 30 timer. 18 Aflønning ved deltidsarbejde Stk. 1. Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes disse arbejdere nogen form for lønmæssig kompensation, fordi deres arbejdstid er kortere end den normale. Stk. 2. Hvis arbejdstiden først slutter efter kl , betales dog tillæg som anført i 14. Stk. 3. (bortfalder pr. 30. april 2004) Forskudsbeløbene ifølge søgnehelligdagsbetalingsordningen, jfr. 25, stk. 1, reduceres for deltidsbeskæftigede arbejderes vedkommende i samme forhold, som arbejdstiden er reduceret i forhold til den til enhver tid gældende normale ugentlige arbejdstid. 19 Overarbejde ved deltidsarbejde Stk. 1. Overarbejdstillæg ydes kun til deltidsbeskæftigede arbejdere for arbejde, der rækker ud over det til enhver tid normerede daglige antal arbejdstimer for fuldtidsbeskæftigede. Stk. 2. Organisationerne er i øvrigt enige om, at overarbejde i forbindelse med deltidsarbejde kun undtagelsesvis bør finde sted. 16

18 Kapitel G. Holddriftsarbejde 20 Almindelige regler om holddriftsarbejde Fællesordning for arbejde i holddrift betragtes som en del af overenskomsten. Satserne forhøjes pr. 1. marts 2004 med kr. 0,90, pr. 1. marts 2005 med kr. 0,90 og pr. 1. marts 2006 med kr. 0,90. Kapitel H. Rejsetid 21 Betaling for rejsetid Stk. 1. Medmindre andet er aftalt, betales rejsetid inden for landets grænser såvel inden for som uden for normal arbejdstid med den pågældende arbejders gennemsnitsløn i de to forudgående lønperioder. Stk. 2. For rejsetid i udlandet skal der optages lokale forhandlinger om betaling af denne før arbejdet påbegyndes. Kapitel I. Søgnehelligdage/feriefridage/1. maj/grundlovsdag (indtil 30. april 2004) 22 Søgnehelligdagsbetalingens størrelse Med virkning fra 1. maj 2004 udgår og erstattes af protokollat om frihed/feriefridage, jfr. 34. Stk. 1. Med det formål at yde betaling for søgnehelligdage henlægger arbejdsgiveren for hver arbejder et beløb svarende til 3,5% af arbejderens ferieberettigede løn. I dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen. 17

19 Stk. 2. Under sygdom og tilskadekomst opspares søgnehelligdagsbetaling efter samme regler som beregning af feriegodtgørelse efter Ferielovens Opgørelse Det i henhold til 22 for hver arbejder opsparede beløb opgøres hvert år ved udgangen af 52. lønningsuge (kalenderårets udgang). Eventuelt underskud på søgnehelligdagskontoen kan ikke overføres til kontoen for det følgende kalenderår, men er gæld til virksomheden, der kan modregnes i eventuelt tilgodehavende løn. 24 Udbetaling Den for hver enkelt arbejder i kalenderåret henlagte søgnehelligdagsbetaling udbetales dels i form af et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, 1. maj og Grundlovsdag, dels i form af en restbetaling, der udbetales sammen med feriebetalingen i forbindelse med ferien i førstkommende ferieår (1. maj 30. april). 25 Forskudsbeløb Stk. 1. De i 24 nævnte forskudsbeløb andrager: 400,00 kr. til voksne arbejdere og 300,00 kr. til arbejdere under 18 år for hver søgnehelligdag, 1. maj og Grundlovsdag. Stk. 2. Forskudsbeløbene ydes på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage, men ydes ikke, når de falder på søndage. Stk. 3. Udbetaling af ovennævnte forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e), 1. maj og Grundlovsdag falder. I tilfælde, hvor ferie eller lukning forhindrer udbetaling på dette tidspunkt, finder udbetaling sted nærmest følgende lønudbetalingsdag. 18

20 26 Restbetaling Opgørelsen af det restbeløb, som arbejderen skal have udbetalt samtidig med feriebetalingen, finder sted sammen med afslutningen af lønningsregnskabet for 52. lønningsuge samtidig med skatteopgørelsen, idet dog forskudsbeløbet for 1. januar i alle tilfælde fradrages søgnehelligdagsbetalingskontoen for det foregående kalenderår. 27 Begrænsning af forskudsbeløb Arbejderne har straks fra ansættelsen ret til den i 22 nævnte søgnehelligdagsbetaling og til de i 25, stk. 1, angivne forskudsbeløb. Et eventuelt underskud på søgnehelligdagskontoen kan modregnes i tilgodehavende løn i forbindelse med et ansættelsesforholds ophør. 28 Betingelser for forskudsbeløb Stk. 1. Det er under alle omstændigheder en betingelse for at få udbetalt de i 25, stk. 1, nævnte forskudsbeløb, at den pågældende arbejder er i arbejde sidste arbejdsdag før og for så vidt arbejdsgiveren er villig til at beskæftige vedkommende første arbejdsdag efter helligdagen(e) og eventuelt tilstødende ferie- og/eller lukkedage. Stk. 2. Dokumenteret sygdom eller fravær, som skyldes en arbejderen utilregnelig grund, samt et af arbejdsgiveren godkendt forfald, betragtes ikke som arbejdsforsømmelse, såfremt arbejderen den første arbejdsdag efter forsømmelsen henvender sig til arbejdsgiveren og opnår en sådan godkendelse. Stk. 3. Dersom arbejdsgiveren ikke kan godkende den af arbejderen angivne grund til forsømmelse, giver han straks arbejderen meddelelse herom, således at denne i samråd med sin organisation kan få lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt arbejdsgiverens nægtelse af at godkende forsømmelsen er rimelig. Uoverensstemmelser om sådanne spørgsmål kan gøres til genstand for fagretlig behandling. 19

21 29 Fortabelse af forskudsbeløb I tilfælde, hvor arbejderen ikke er på arbejde dagen før og/eller dagen efter søgnehelligdagen(e), og grunden til fraværet ikke godkendes, fortaber arbejderen retten til den i 25, stk. 1, nævnte forskudsbetaling, men beløbet bliver stående på arbejderens søgnehelligdagskonto, hvorfra overskud i henhold til 24 overføres til udbetaling for det følgende ferieår. 30 Arbejde på en søgnehelligdag Dersom der arbejdes på en søgnehelligdag, 1. maj eller Grundlovsdag har arbejderen foruden overenskomstmæssig betaling for arbejde på en sådan dag krav på forskudsbeløb i henhold til nærværende aftale. 31 Arbejdsforholdets ophør Stk. 1. En arbejder, som skifter arbejdsplads, får ved afgangen fra virksomheden eller senest ved kalenderårets udgang udleveret et af organisationerne godkendt bevis, som angiver vedkommende arbejders navn og fødselsdato samt det beløb, han/hun har tilgode som søgnehelligdagsbetaling. Stk. 2. Det efter beviset tilgodehavende beløb kan hæves hos den virksomhed eller organisation, der ifølge beviset skal foretage udbetalingen, når vedkommende arbejder i det efterfølgende ferieår holder ferie. Stk. 3. Udbetalingen sker i overensstemmelse med de for udbetaling af feriegodtgørelse gældende regler. Stk. 4. Attestation for, at arbejderen skal have ferie, sker ved påtegning på beviset i overensstemmelse med de for attestation vedrørende udbetaling af feriegodtgørelse gældende regler. 20

22 Stk. 5. HTS Arbejdsgiverforeningen garanterer for sine medlemmers udbetaling af skyldig søgnehelligdagsbetaling ifølge beviset efter samme regler som anført i 39, stk. 3 og Uhævet søgnehelligdagsbetaling Stk. 1. Tilgodehavende søgnehelligdagsbetaling, som ikke er hævet inden udgangen af det ferieår, inden for hvilket ferie skulle have været holdt, vil kunne anvendes efter nærmere aftale mellem overenskomstparterne f.eks. således, at beløbet benyttes til et feriearrangement eller indgår i en hjælpekasse. Stk. 2. I tilfælde af dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdagsbetaling afdødes bo. 33 Feriefridage/1. maj/grundlovsdag (indtil 30. april 2004) Med virkning fra 1. maj 2004 udgår 33 om feriefridage/1. maj/grundlovsdag og erstattes af 34, protokollat om frihed/feriefridage. Stk. 1. Medarbejderen har ret til 5 feriefridage pr. ferieår, jfr. stk. 2 og 3. Såfremt medarbejderen ikke er beskæftiget hele året, beregnes feriefridagen(e) forholdsmæssigt, hvor 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måneders beskæftigelse. Stk. 2. For de således etablerede feriefridage skal følgende gælde: a. Medarbejdere på uge- eller månedsløn Disse medarbejdere holder fri uden afkortning i uge- eller månedslønnen, idet en feriefridag for fuldtidsbeskæftigede udgør 7,4 time pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning. 21

23 Ved fratræden udbetales overenskomstmæssig løn for ikke afholdte feriefridage. Har medarbejderen afholdt flere feriefridage end beskæftigelsesperioden berettiger til, kan arbejdsgiveren modregne i medarbejderens løntilgodehavende. b. Medarbejdere med søgnehelligdagsgodtgørelse Disse medarbejdere opsparer pr. 2. maj ,25% af den overenskomstmæssige løn, ekskl. betaling for overarbejde. For hver feriefridag á 7,4 time udbetales á conto kr. 750,00. For ungarbejdere udgør beløbet kr. 500,00. Ved fratræden eller ved ferieårets udløb, opgøres optjeningskontoen. Ved overskud på kontoen udbetales beløbet til medarbejderen. Ved underskud på kontoen kan arbejdsgiveren modregne i medarbejderens løntilgodehavende. Stk. 3. Der kan uanset jobskifte kun afholdes de i stk. 1 nævnte feriefridage i hvert ferieår. Hvis feriefridagen(e) begrundet i en aftale mellem virksomheden og den ansatte ikke afholdes, skal den optjente løn for feriefridagene udbetales. Tilsvarende gælder ved sygdom, tilskadekomst eller barsel. Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jfr. Ferieloven. Stk. 4. Udover de til enhver tid gennem lovgivningen fastsatte søgnehelligdage er 1. maj og Grundlovsdag regnet fra kl morgen eller fra normal arbejdstids begyndelse til samme tidspunkt næste dag hele fridage, der betales med søgnehelligdagsforskud, jfr. 25. Stk. 5. Såfremt der på disse dage forlanges arbejde udført, betales der tillæg i henhold til 10, stk. 2. For arbejde på Grundlovsdag mellem kl g kl betales dog i henhold til 10, stk

24 Kapitel J. Frihedskonto m.v. 34 Frihedskonto (1. maj, Grundlovsdag, 24. og 31. december, søgnehelligdage og feriefridage fra den 1. maj 2004) Protokollat om frihed/feriefridage Friheden Medarbejderne har ret til frihed 1. maj, Grundlovsdag, juleaftensdag, nytårsaftensdag, søgnehelligdage og 5 feriefridage pr. kalenderår. Betaling Medarbejdere på fuldlønsordning Medarbejdere ansat på fuldlønsordning holder fri uden afkortning i ugeeller månedslønnen. Medarbejdere ansat på timeløn Til medarbejdere ansat på timeløn henlægger arbejdsgiveren 6,75% af den ferieberettigende løn til dækning af frihed de nævnte dage. I dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse. For hver hele fridag udbetales à conto et beløb svarende til 7,4 normaltimer. For deltidsmedarbejdere udbetales forholdsmæssigt. Der kan ikke udbetales større beløb à conto end det indestående på den enkelte medarbejders frihedskonto. Der kan dog begrundet i en aftale mellem virksomheden og den ansatte udbetales et à contobeløb, selvom der ikke er dækning for det på frihedskontoen. Eventuelt underskud på kontoen som følge heraf kan modregnes i medarbejderens løntilgodehavende ved fratræden eller kalenderårets udløb. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på frihedskontoen, og restbeløbet udbetales. Forskudsbeløbet for 1. januar fradrages dog i alle tilfælde frihedskontoen for det foregående kalenderår. HTS Arbejdsgiverforeningen garanterer for beløbenes udbetaling. Om 1. maj og Grundlovsdag gælder følgende: Presserende arbejde kan dog udføres 1. maj og Grundlovsdag og betales da i henhold til 10, stk. 2. For arbejde på Grundlovsdag mellem kl g kl betales dog i henhold til 10, stk

25 Om juleaftensdag og nytårsaftensdag gælder følgende: Friheden regnes fra kl morgen eller normal arbejdstids begyndelse til samme tidspunkt næste dag. Det er en betingelse for betalingen, at der er lidt et indtægtstab. Såfremt der arbejdes på disse dage betales der indtil kl efter satserne for udførelse af overarbejde på en i forvejen tilsikret hverdagsfridag. Efter kl betales højeste overarbejdstillæg. Om feriefridage gælder følgende: Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jfr. Ferieloven. Såfremt medarbejderen ikke er beskæftiget hele året, beregnes feriefridagene forholdsmæssigt, hvor 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måneders beskæftigelse. For fuldtidsbeskæftigede på 5 dages uge med 37 timer udgør en feriefridag 7,4 time pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning. Hvis feriefridagene begrundet i en aftale mellem virksomheden og den ansatte ikke afholdes, har medarbejdere ansat i henhold til fuldlønsordning ret til at få udbetalt 7,4 normaltime pr. ikke afholdt feriefridag. Tilsvarende gælder, hvis feriefridagene ikke afholdes som følge af sygdom, tilskadekomst, barsel eller medarbejderens fratræden. Har disse medarbejdere afholdt flere feriefridage end beskæftigelsesperioden berettiger til, kan arbejdsgiveren modregne 7,4 normaltime pr. dag i medarbejderens løntilgodehavende. Ikrafttræden og overgangsordning Bestemmelsen træder i kraft den 1. maj Fra denne dato opspares 6,75% på frihedskontoen, jfr. ovenfor. Søgnehelligdagsbetaling Indtil den 1. maj 2004 udbetales søgnehelligdagsgodtgørelse efter de hidtidige regler. Pr. 1. maj opgøres søgnehelligdagskontoen og restbeløbet optjent i 2003 sammen med beløbet optjent i perioden fra den 1. januar til den 1.maj 2004 overføres til frihedskontoen. 24

26 Feriefridage Nugældende feriefridagsregler fortsætter uændret indtil den 1. maj 2004, hvor kontoen opgøres og evt. overskydende beløb udbetales til medarbejderen. For medarbejdere på fuldlønsordning udbetales overenskomstmæssig løn for ikke afholdte feriefridage, jfr. de hidtil gældende regler. I perioden fra den 2. maj 2004 til den 31. december 2004 har den enkelte medarbejder ret til 3 feriefridage og 3 timers frihed. 35 Fridage Faste medarbejdere med mindst 3 måneders anciennitet har ret til 2 fridage pr. kalenderår med fuld løn, dog max. kr. 100,00 pr. time. 36 Helligdagsarbejde (jfr. 3 og 34) Arbejderne er forpligtede til på de for vaskerierne fra helligdagsloven dispenserede helligdage at arbejde indtil kl med en halv times frokost, og der lønnes efter overenskomstens bestemmelser. Kapitel K. Arbejdstøj, smudstillæg 37 Arbejdstøj Vaskeriet udleverer gratis kitler eller todelt beklædning efter aftale. Kitlerne ren- og vedligeholdes af vaskeriet. Arbejderne på vaskerier med eksisterende kittelordning må ikke stilles ringere som følge af denne bestemmelse. 38 Smudstillæg Arbejdere, der er beskæftiget ved håndtering og vask/rensning af urent tøj, ydes et tillæg på kr. 4,70 pr. time. 25

27 Af hensyn til etableringen af jobrotation kan smudstillægget til personer i indsorteringen fordeles ud til alle produktionsmedarbejdere under medvirkning af organisationerne. Kapitel L. Ferie, sygdom, barsel m.v. 39 Ferie og feriegodtgørelse Stk. 1. Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til Ferieloven. Feriegodtgørelsen andrager 12,5%, og der optjenes ret til 2,08 dages ferie for hver måneds beskæftigelse. Stk. 2. Hovedorganisationernes standardaftale A om feriekort med senere ændringer er gældende. En arbejder, som i det løbende optjeningsår skifter arbejdssted, får ved sin fratræden udleveret en meddelelse fra virksomheden om, at han/hun har feriegodtgørelse tilgode. Meddelelsen skal indeholde oplysning om beskæftigelsesperioden og en opfordring til arbejderen om, at meddele arbejdsgiveren eventuel adresseforandring. Senest umiddelbart efter optjeningsårets udgang får arbejderen fra virksomheden tilsendt et af organisationerne godkendt feriekort, som angiver arbejderens navn, det tidsrum inden for samme optjeningsår, beskæftigelsen hos den pågældende arbejdsgiver har varet, den ferieberettigede løn, der er udbetalt for samme tidsrum, samt den feriegodtgørelse, der er opnået ret til. Herudover anføres det antal feriedage, beskæftigelsen berettiger til, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag. Har arbejderen ved afgangen ikke holdt de feriedage, der tilkommer ham/hende hidhørende fra beskæftigelse på samme virksomhed i tidligere optjeningsår, udstedes der herfor feriekort (restferiekort) indeholdende tilsvarende oplysninger som ovenfor nævnt. Stk. 3. HTS Arbejdsgiverforeningen garanterer i tilfælde af betalingsstandsning for sine medlemmers udbetaling af skyldig feriegodtgørelse, og det pågældende fagforbund er forpligtet til i sådanne tilfælde at medvirke til, at dets medlemmer overdrager deres krav på feriegodtgørelse til HTS Arbejdsgiverforeningen, jfr. 8 i lov nr. 116 af 13. april 1972 om Lønmodtagernes Garantifond. 26

28 Stk. 4. HTS Arbejdsgiverforeningen kan til enhver tid med 14 kalenderdages varsel frigøre sig for sin garanti i henhold til denne paragrafs stk. 3 for et eller flere af sine medlemmer. Når meddelelse herom, der ikke kan have tilbagevirkende kraft, er afgivet, finder statens FerieKonto-system anvendelse på den eller de virksomheder, som meddelelsen omfatter. 40 Sygdomstilfælde og forsørgertabsydelse Stk. 1. I sygdoms-, ulykkes- og fødselstilfælde gælder reglerne i den gældende sygedagpengelov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Der betales dog altid fuld løn for den dag, da ulykkestilfælde og sygdom indtræffer i arbejdstiden. Stk. 2. Arbejdsgiveren betaler løn under sygdom til ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 9 måneder. Der er intet anciennitetskrav ved tilskadekomst. Den ansatte skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i medfør af Sygedagpengelovens regler. Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under - sygdom (i op til 3 måneder), - indkaldelse til militærtjeneste (i op til 3 måneder), - orlov i forbindelse med graviditet og barsel, og - afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materialemangel eller lignende, såfremt lønmodtageren genoptager arbejdet, når dette tilbydes denne. Sygeløn til ansatte ydes af arbejdsgiveren i indtil 49 kalenderdage, regnet fra 1. hele fraværsdag. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i den første fraværsperiode. Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb suppleret op til fuld løn. 27

29 Beregningsgrundlaget for sygelønnen er den ansattes forventede indtjeningstab pr. arbejdstime, inklusive systematisk forekommende genetillæg i sygdomsperioden. Hvis dette ikke kendes, er beregningsgrundlaget den ansattes indtjening pr. arbejdstime i de sidste 4 uger før fraværet, inklusive systematisk forekommende genetillæg og eksklusive uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer. Hvor der er indgået en aftale i henhold til Sygedagpengelovens 28, betaler arbejdsgiveren alene sygedagpenge i henhold til regler herom i Sygedagpengeloven, medmindre fraværet skyldes anden sygdom end den, som ligger til grund for 28-aftalen. Definitionen af fuld løn, jfr. protokollatet herom i bilag 9, berører ikke medarbejdernes ret til sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Stk. 3. Om feriegodtgørelse i sygdoms- og ulykkestilfælde, se Ferielovens 25. Stk. 4. Dør en arbejder i ansættelsestiden som følge af en arbejdsulykke i virksomheden, tilkommer der arbejderens ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem arbejderen har forsørgelsespligt, 4, 8 eller 12 ugers løn, når arbejderen ved dødsfaldet har haft ansættelse i virksomheden i henholdsvis 1, 2 eller 3 år. 41 Frihed ved barns/børns sygdom og hospitalsindlæggelse Stk. 1. Til medarbejdere med mindst 3 måneders anciennitet indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første sygedag. Der ydes fuld løn denne dag under forudsætning af, at den af virksomheden krævede dokumentation foreligger. 28

30 Stk. 2. Til medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet indrømmes der pr. 1. juli 2004 frihed med fuld løn, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med vedkommendes syge barn under 14 år. Denne frihed gælder alene den ene af barnets forældre, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Eventuel refusion fra kommunen tilfalder virksomheden. 42 Barsel Stk. 1. Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden, fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov) og indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov). Til adoptanter udbetales fuld løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. Løn under graviditetsorlov gælder for graviditetsorlov, der påbegyndes den 1. juli 2004 eller senere. Stk. 2. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger fuld løn under fædreorlov. Stk. 3. I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov yder arbejdsgiveren fuld løn dog max. kr. 125,00 pr. time under fravær i indtil 6 uger. Denne bestemmelse træder i kraft den 1. juli 2004 for medarbejdere, som påbegynder forlænget orlov på 6 uger efter denne dato. 29

31 Fravær og betaling til medarbejderen forudsætter, at den anden af forældrene ikke samtidig er på orlov. Fravær og betaling kan deles mellem forældrene. Virksomheden betaler alene for egne ansattes fravær. Virksomheden kan kræve dokumentation f.eks. i form af tro- og loveerklæring. Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende. Hvis arbejdsgiveren ikke vil kunne oppebære refusion, bortfalder betalingen til medarbejderen. Stk. 4. Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald. Kapitel M. Lønningsperiode og -udbetaling 43 Lønningsperiode Stk. 1. Lønningsperioden er normalt to uger. Stk. 2. Det kan lokalt aftales, at lønningsperioden skal være en, tre eller flere uger eller en måned, og at lønningsugen skal omlægges til kalenderugen. 44 Lønudbetaling Stk. 1. Lønnen udbetales efter virksomhedens valg og efter drøftelse med tillidsrepræsentanten kontant eller ved overførsel til arbejderens konto i et af vedkommende selv valgt pengeinstitut. Lønchecks kan dog anvendes på virksomheder, der hidtil har anvendt dem, eller hvor aftale herom træffes lokalt. 30

32 Stk. 2. Hvis den sædvanlige lønningsdag falder på en søgnehelligdag, skal et á conto beløb være til arbejderens rådighed to hverdage før. Á conto beløbet skal svare nogenlunde til arbejderens sædvanlige løn. Den endelige afregning finder sted ved den næste ordinære lønudbetaling. Stk. 3. Hvis lønningsperioden er længere end en uge, er virksomheden berettiget til for periodens sidste halvdel at udbetale et á conto beløb. Á conto beløbet, skal svare nogenlunde til arbejderens sædvanlige løn. Den endelige afregning finder sted ved næste ordinære lønudbetaling. Kapitel N. Arbejdsforholdets ophør 45 Opsigelse fra arbejdsgiverside Stk. 1. Arbejdere, som uden anden afbrydelse end efterfølgende nævnt har været beskæftiget på samme virksomhed i nedenstående tidsrum, har krav på følgende opsigelsesvarsler: Efter 9 måneders beskæftigelse 21 kalenderdage Efter 3 års beskæftigelse 49 kalenderdage Efter 6 års beskæftigelse 70 kalenderdage Arbejdere, der er fyldt 50 år og har mindst 10 års anciennitet på virksomheden 91 kalenderdage Stk. 2. Som afbrydelse regnes ikke: a. Sygdom, der omgående skal meddeles virksomheden, dog senest inden for den ifølge Dagpengeloven fastsatte frist, b. indkaldelse til fortsat militærtjeneste, c. fravær på grund af svangerskab og fødsel, og d. afbrydelse af arbejdet hidrørende fra maskinstandsning, materialemangel eller lignende, såfremt arbejderen genoptager arbejdet, når dette tilbydes vedkommende, jfr. dog denne paragrafs stk

33 Stk. 3. Ved en ledighedsperiode på over 14 dage på grund af arbejdsmangel tæller kun de første 14 dage med i anciennitetsberegningen. Ved en fraværsperiode på over 3 måneder på grund af sygdom eller fortsat militærtjeneste tæller kun de første 3 måneder med i anciennitetsberegningen. Stk. 4. Arbejdere, der opsiges i henhold til denne paragrafs stk. 1 eller som afbrydes i arbejdet, jfr. denne paragrafs stk. 2d, men som genoptager arbejdet, når dette tilbydes dem inden for et tidsrum af 1 år, genindtræder i tidligere på virksomheden opnået anciennitet. Såfremt en arbejder dokumenterer ikke at have haft arbejde i fraværsperioden inden for et tidsrum af 2 år, ændres i dette stykkes 1. punktum 1 år til 2 år. Stk. 5. Opsigelsesvarsel bortfalder: a. Ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning, b. ved indtræden af maskinstandsning, materialemangel og anden force majeure, som standser driften helt eller delvis, og c. arbejdere, som er fratrådt virksomheden med det i stk. 1 gældende varsel, kan dog efter varslingsperiodens udløb tilbydes genansættelse af kortere varighed end det opnåede opsigelsesvarsel, når der i hvert enkelt tilfælde er givet skriftlig meddelelse herom ved arbejdets begyndelse. Stk. 6. Såfremt en arbejder, som ifølge denne paragraf har krav på et opsigelsesvarsel, afskediges af den pågældende utilregnelige grunde uden det overenskomstmæssige opsigelsesvarsel, skal arbejdsgiveren til arbejderen betale et beløb svarende til arbejderens timeløn for det antal arbejdsdage, som overtrædelsen andrager. 46 Opsigelse fra arbejderside Stk. 1. En arbejder, som ifølge 45, stk. 1, har krav på opsigelsesvarsel, og som ønsker at forlade virksomheden, har pligt til at give følgende opsigelsesvarsel: 32

34 Efter 9 måneders beskæftigelse 7 kalenderdage Efter 3 års beskæftigelse 14 kalenderdage Efter 6 års beskæftigelse 21 kalenderdage Arbejdere, der er fyldt 50 år og har mindst 10 års anciennitet på virksomheden 28 kalenderdage Stk. 2. Såfremt arbejderen ikke giver varsel i henhold til denne paragrafs stk. 1, skal vedkommende til arbejdsgiveren betale et beløb svarende til sin timeløn for det antal arbejdsdage, som overtrædelsen andrager. Stk. 3. Uanset arbejderens pligt til at give opsigelsesvarsel bør arbejdsgiveren ikke vægre sig ved at træffe aftale med vedkommende om, at han/hun straks kan fratræde arbejdet, hvis arbejderen beviser at have tilbud om en fast plads eller lignende, og at dette tilbud kun gælder, hvis den pågældende kan fratræde straks. 47 Opsigelse ved sygdom og ferie Stk. 1. Arbejdere, der i henhold til 45, stk. 1, har krav på opsigelsesvarsel, kan ikke opsiges inden for de første 4 måneder af den periode, hvori de er uarbejdsdygtige på grund af dokumenteret sygdom. Bestemmelsen gælder dog ikke i tilfælde af kollektive afskedigelser. Hvor en af parterne mener, at der foreligger misbrug, kan der begæres fagretlig behandling. Stk. 2. I tilfælde hvor opsigelse i henhold til 45 og 46 gives, kan en sådan opsigelse ikke fra nogen af siderne finde sted under ferien. Opsigelsen skal endvidere gives senest 6 dage før hovedferiens påbegyndelse. 33

35 Kapitel O. Hjemsendelse 48 Forgæves fremmøde Stk. 1. Når en virksomheden tilknyttet arbejder møder på arbejde og af en ham/hende utilregnelig grund hjemsendes uden at komme i arbejde, modtager han/hun som betaling for det forgæves fremmøde 4 timers betaling med et beløb svarende til arbejderens timeløn. Stk. 2. Såfremt hjemsendelsen skyldes andre arbejderes arbejdsstandsning, bortfalder virksomhedens betalingspligt, idet dog hjemsendte arbejdere, der af virksomheden anmodes om at give møde under en strejke og dokumenterer at være fremmødt uden at komme i arbejde, er berettiget til betaling efter stk. 1. Kapitel P. Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter 49 Hvor vælges tillidsrepræsentant? Stk. 1. I enhver virksomhed eller for større virksomheders vedkommende enhver afdeling af denne udvælger de der beskæftigede arbejdere af deres midte en arbejder til at være tillidsrepræsentant over for ledelsen eller dennes repræsentant. Stk. 2. I virksomheder eller fabriksafdelinger med fem arbejdere eller derunder vælges dog ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det. 50 Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant? Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige arbejdere, der har arbejdet mindst 9 måneder på den pågældende virksomhed; hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres dette tal blandt de 34

36 arbejdere, der har arbejdet der længst. Ved en virksomhed forstås i den forbindelse en geografisk afgrænset enhed. 51 Valg af tillidsrepræsentant Stk. 1. Valget af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle arbejdere, som er beskæftiget i virksomheden eller afdelingen på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget, der kun er gyldigt, når flere end en tredjedel af de beskæftigede arbejdere har stemt for vedkommende. Stk. 2. Valget er i øvrigt ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af det pågældende forbunds hovedbestyrelse og meddelt Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier for den respektive virksomhed, der dog er berettiget til at gøre indsigelse mod valget over for forbundets hovedbestyrelse. Stk. 3. Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark giver tilsagn om, at arbejdere, der vælges til tillidsrepræsentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et kursus for tillidsrepræsentanter, hurtigst muligt efter valget har fundet sted gennemgår en sådan uddannelse. Fra Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskeriers side giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræsentant får den fornødne frihed til at deltage i kurset. 52 Fællestillidsrepræsentant Stk. 1. På virksomheder, hvor der er flere tillidsrepræsentanter, er parterne enige om, at det kan være formålstjenligt, at tillidsrepræsentanterne af deres midte vælger en fællestillidsrepræsentant, der i fælles spørgsmål, f.eks. lægning af arbejdstiden, hygiejne, marketenderi, fridage o.lign., kan være samtlige arbejderes tillidsrepræsentant over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. 35

37 Der kan dog aldrig vælges mere end en fællestillidsrepræsentant i samme virksomhed. Meddelelse om valg af fællestillidsrepræsentant skal straks bringes til arbejdsgiverens kundskab. Stk. 2. Fællestillidsrepræsentanten kan under ingen omstændigheder blande sig i spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, medmindre virksomhedsledelsen og de berørte tillidsrepræsentanter bliver enige om noget andet. 53 Stedfortræder for tillidsrepræsentant Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med arbejdsgiveren udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. En således udpeget stedfortræder har i den periode, hvor vedkommende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, såfremt betingelserne for at blive valgt til tillidsrepræsentant i henhold til 50 er opfyldt. 54 Samarbejde Det er tillidsrepræsentantens såvel som arbejdsgiverens og dennes repræsentants pligt at gøre deres bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdsstedet. 55 Klager og henstillinger Stk. 1. Når en eller flere af tillidsrepræsentantens kammerater ønsker det, kan tillidsrepræsentanten forebringe deres klager eller henstillinger for ledelsen, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Stk. 2. Føler tillidsrepræsentanten sig ikke tilfredsstillet ved ledelsens afgørelse, står det vedkommende frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen. Men det er vedkommendes og arbejdskammeraternes pligt at 36

38 fortsætte arbejdet uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes af forbundet. Stk. 3. Forud for afskedigelser skal tillidsrepræsentanten(erne) orienteres så vidt det er muligt. 56 Talsmand På virksomheder med holddriftsarbejde kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor vedkommende ikke arbejder, og som omfatter mindst fem arbejdere, udpege en talsmand til på sine vegne at søge eventuelle uoverensstemmelser oplyst og ordnet eller, såfremt omstændighederne stiller sig hindrende for en ordning, bringe sagen videre til tillidsrepræsentanten. 57 Funktion i arbejdstiden Stk. 1. Tillidsrepræsentantens udførelse af sine hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for vedkommendes produktive arbejde. Stk. 2. Dersom det er nødvendigt, at vedkommende for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant på virksomheden må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal vedkommende forud herfor træffe aftale med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. 58 Aflønning Stk. 1. Hvis en aftale i henhold til 57, stk. 2, er truffet, eller hvis der på ledelsens foranledning i øvrigt lægges beslag på tillidsrepræsentanten i arbejdstiden i spørgsmål, som angår virksomheden og arbejderne, skal vedkommende for den tid, der medgår hertil, aflønnes med sin gennemsnitsfortjeneste for det sidste kalenderkvartal. Lønnen kan dog ikke være mindre end gennemsnitsfortjenesten i den afdeling, som den pågældende er beskæftiget i som arbejder. Gennemsnitsfortjenesten omfatter f.eks. skifteholdstillæg og for- 37

39 skudttidstillæg og andre tillæg, såfremt disse regelmæssigt oppebæres af den pågældende tillidsrepræsentant. Ved møder uden for arbejdstiden betales som ved deltagelse i samarbejdsudvalgsmøder. Stk. 2. En fællestillidsrepræsentant aflønnes på tilsvarende måde for de opgaver, som varetages i henhold til Klubformand Hvis arbejderne på en virksomhed henholdsvis en afdeling heraf slutter sig sammen i en faglig klub eller lignende, skal tillidsrepræsentanten være formand. 60 Afskedigelse af tillidsrepræsentant Stk. 1. En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt 4 måneder. Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel. Stk. 2. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til denne paragrafs stk Fremgangsmåde ved afskedigelse Stk. 1. Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter 60, stk. 1, til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i 49-51, skal han rette henvendelse til Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier, der derefter kan rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for behandling af faglig strid. Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt. 38

40 Stk. 2. Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til nærværende overenskomsts 50 og 51, kan hans/hendes arbejdsforhold i varselsperioden ikke afbrydes, før hans/hendes organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved fagretlig behandling. Stk. 3. Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarsel som afgivet ved mæglingsbegæringens fremkomst. Stk. 4. En tillidsrepræsentant, der ophører med hvervet, efter at have virket som sådan mindst 1 år og som fortsat beskæftiges på virksomheden har inden for 1 år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra virksomheden, krav på 6 ugers opsigelsesvarsel udover varslet i.h.t. 45. Denne regel gælder alene fratrådte tillidsrepræsentanter. 62 Sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Stk. 1. For sikkerhedsrepræsentanter gælder samme valg-, aflønnings- og afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter. Herudover henvises i øvrigt til Arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser. Stk. 2. For de af arbejdstagerne valgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter gælder samme afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter. Kapitel Q. Andre regler 63 Særbestemmelser og lokalaftaler Stk. 1. Særbestemmelser aftales mellem en eller flere arbejdsgivere, f.eks. en forening på den ene side og et eller begge fagforbund eller en eller flere af 39

41 deres afdelinger på den anden. Særbestemmelser betragtes som en del af nærværende overenskomst. Stk. 2. Lokalaftaler indgås mellem arbejdsgiver og arbejdere på den enkelte virksomhed. De lokale afdelinger af forbundet og organisationerne kan tilkaldes til forhandling herom. Stk. 3. Særbestemmelser og lokalaftaler er sideløbende med nærværende overenskomst, hvor ikke andet er eller bliver aftalt. Stk. 4. Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier og forbundene er enige om, at de i denne overenskomst indeholdte bestemmelser, når bortses fra 3, 5, 7 og 21, hver på deres område bør indeholde en udtømmende regulering af løn- og arbejdsvilkår. Med henblik på at fremme dette formål er Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier og begge fagforbund derfor enige om, at der ikke i overenskomstperioden på enkelte virksomheder kan skabes kutymer eller træffes aftaler, der fraviger eller supplerer de i denne overenskomst indeholdte bestemmelser, når bortses fra 5 og 7. Stk. 5. Særbestemmelser og lokalaftaler, som fraviger eller supplerer nærværende overenskomsts regler, når bortses fra 5 og 7 er ugyldige, medmindre de skriftligt godkendes af såvel Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier, som begge forbund. 64 Faglig strid Som regler for behandling af faglig strid gælder de mellem Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier og Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark aftalte regler for fagretlig behandling, jfr. bilag

42 65 Nyoptagne virksomheder Stk. 1. Virksomheder, som ved deres optagelse i Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier har overenskomst med det ene eller begge fagforbund, hvad enten overenskomsten er en særoverenskomst eller en lokalaftale, omfattes uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst af nærværende overenskomst fra tidspunktet for optagelsen, dog således, at organisationerne optager forhandlinger om, hvorledes eventuelle særbestemmelser og/eller lokalaftaler skal udformes for ikke at forrykke de bestående overenskomstforhold som helhed. Sådanne forhandlinger optages snarest muligt efter optagelsen. Stk. 2. Virksomheder, som ved deres optagelse i Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier ingen overenskomst særoverenskomst eller lokalaftale har med fagforbundene, omfattes af nærværende overenskomst fra optagelsestidspunktet. 66 Kompetenceudvikling Stk. 1. Parterne er enige om, at uddannelse er af stor betydning for branchernes konkurrenceevne, for udvikling af bredere job, og for medarbejdernes motivation og ansvarlighed. Derfor er det vigtigt, at samarbejdet om uddannelse etableres som en vedvarende proces i virksomheden. Stk. 2. Parterne anbefaler, at virksomhederne udarbejder en samlet plan for kompetenceudvikling, herunder uddannelse. En sådan plan bør omfatte grunduddannelse, efteruddannelse og kompetenceudvikling, og den bør omfatte samtlige medarbejdere. Planen bør revideres mindst en gang om året. Stk. 3. Virksomhedens plan for kompetenceudvikling/efteruddannelse bør være så specifik, at der for hver medarbejder og for mindst et år frem er fastlagt kompetenceudviklingsmål samt uddannelses- eller kompetenceudviklingsaktiviteter som følge heraf. 41

43 Stk. 4. Kompetenceudviklingsplanen bør endvidere omfatte virksomhedens aktivitet med hensyn til erhvervsuddannelse, både af nye medarbejdere, der ansættes på en lærlingekontrakt i henhold til Lov om erhvervsuddannelser og allerede ansatte medarbejdere, der tilbydes voksenerhvervsuddannelsesforløb, herunder Meritvejen. Stk. 5. Parterne er enige om, at medarbejderne bør medinddrages i udarbejdelsen af kompetenceudviklingsplanen. For mindre virksomheder bør tillidsrepræsentanten medvirke. Er der ikke valgt en sådan, kan KAD/SiD's lokale afdeling inddrages. I virksomheder med 20 medarbejdere eller derover anbefales det at nedsætte et kompetenceudviklingsudvalg, bestående af et ligeligt antal repræsentanter for ledelsen og medarbejderne, til at drøfte de kompetenceudviklingsaktiviteter, der fremgår af denne overenskomst. Stk. 6. Parterne anbefaler, at alle medarbejdere gives mulighed for, inden for en rimelig frist i forhold til virksomhedens planlægning, at deltage i en individuel kompetenceafklaring (IKA), jfr. reglerne herom i den til enhver tid gældende Lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 7. Parterne anbefaler, at medarbejdere, der i forbindelse med deltagelse i et IKA-forløb er vurderet egnede til at deltage i et voksenerhvervsuddannelsesforløb i henhold til Meritvejen, således som denne er fastlagt af Transporterhvervets Uddannelsesråd, herunder også nye uddannelser, gives mulighed herfor inden for en rimelig frist i forhold til virksomhedens planlægning. Stk. 8. Parterne anbefaler, at medarbejdere, der angiver at have utilstrækkelige grundlæggende læse- eller regnefærdigheder, får den fornødne frihed til at deltage i en test, der tager sigte på at afklare problemets art og omfang samt at afklare, hvilke tiltag, der vil kunne afhjælpe problemet. Endvidere at der i forlængelse heraf gives mulighed for deltagelse i relevante uddannelsesforløb i henhold til Lov om specialundervisning eller lov om forberedende voksenundervisning. 42

44 Stk. 9. Den enkelte medarbejder har under fornødent hensyn til virksomhedens forhold efter 9 måneders beskæftigelse ret til indtil to ugers frihed (uden løn) om året til deltagelse i efter- og videreuddannelse. Stk. 10. (pr. 1. marts 2005) Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 2 år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, er berettiget til at deltage i et for medarbejderen relevant kursus af op til 2 ugers varighed, inden for f.eks. AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig deltagerstøtte på dagpengeniveau. Deltagergodtgørelsen tilgår virksomheden. Arbejdsgiveren dækker udgifterne ved deltagerbetaling op til max ,00 kr. Kursusdeltagelsen skal finde sted i opsigelsesperioden. Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der overgår til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller fra det offentlige. Bestemmelsen træder i kraft med virkning fra 1. marts Stk. 11. Medarbejdere, der deltager i aftalte uddannelsesaktiviteter, oppebærer sædvanlig overenskomstmæssig løn. Sædvanlig overenskomstmæssig løn betyder i denne forbindelse den løn, som medarbejderen ville have optjent, hvis der havde været tale om arbejde på samme tid, og af samme varighed, som den pågældende uddannelse. I sædvanlig overenskomstmæssig løn medregnes personlige tillæg, men ikke tillæg for gener og overtid. Hvis uddannelsesaktiviteten er af kortere varighed end den overenskomstmæssige arbejdstid, beregnes den sædvanlige overenskomstmæssige løn i forhold til den overenskomstmæssige arbejdstid (37 timer). Virksomheden kan tilrettelægge de resterende timer op til den overenskomstmæssige arbejdstid (37 timer) i henhold til bestemmelserne herom. Eventuelle refusioner tilgår virksomheden Stk. 12. Deltager en medarbejder i uddannelsesaktiviteter uden for arbejdstiden, regnes uddannelsestiden som arbejdstid, såfremt uddannelsen er omfattet af virksomhedens uddannelsesplan eller på anden måde aftalt med virksomheden. 43

45 Stk. 13. Hvis aftalt uddannelse gennemføres på forskudt tid eller som overtid, aflønnes der efter overenskomstens bestemmelser herom. Stk. 14. Efter endt uddannelsestid indtræder medarbejderen i sit tidligere arbejde eller på et højere eller bredere kompetenceniveau. Uddannelsestiden medregnes i anciennitet, feriepenge og pension. 67 LO/DA Uddannelsesfond Til LO/DA Uddannelsesfonden opkræves kr. 0,25 pr. arbejdstime. Pr. 1. januar 2005 opkræves kr. 0,285 pr. arbejdstime, jfr. Mæglingsforslaget af 26. marts Bidragets opkrævning sker i henhold til hovedorganisationernes bestemmelse. 68 Overenskomstens gyldighedsperiode Nærværende overenskomst er gældende, indtil den i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler opsiges til ophør en 1. marts, dog tidligst til den 1. marts København, 24. februar 2004 Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier Anders Thorgaard Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark Lis Jacobsen Specialarbejderforbundet i Danmark Mogens Hansen 44

46 Bilag 1 Protokollat om afspadsering af overarbejde Overarbejde, der hidrører fra sygeafløsning, andre arbejderes udeblivelse, lastning og losning af skibe, samt overarbejde forårsaget af ovnsammenbrud, maskinhaveri, forsyningsafbrydelser o.lign., afspadseres ikke. Andet overarbejde, udover 10 timer i 4 på hinanden følgende uger ved fuldtidsbeskæftigelse, skal medmindre andet aftales mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten afspadseres som hele fridage inden for 4 måneder efter dets udførelse. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfridag, videreføres. Afspadseringstidspunktet fastsættes af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6 x 24 timer. Hvis afspadsering i henhold til foranstående ikke kan finde sted inden for den fastsatte frist, kan afspadsering udskydes, eller såfremt organisationerne enes om at give dispensation, helt bortfalde. Såfremt tvingende grunde taler derfor, kan overarbejde udover de anførte 10 timer fritages for afspadsering. Såfremt overarbejde udover de anførte 10 timer ønskes fritaget for afspadsering, skal parterne omgående indsende ligelydende ansøgning til såvel Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier som Specialarbejderforbundet i Danmark og/eller Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark om dispensation for afspadsering, idet en sådan ansøgning dog i intet tilfælde må være hindrende for overarbejdets påbegyndelse og udførelse. Dispensationsansøgningen, der underskrives af begge lokale parter, skal være afsendt senest dagen efter det udvidede overarbejdes påbegyndelse, således at der umiddelbart herefter mellem organisationerne kan træffes afgørelse om dispensationen. I tiden indtil organisationernes afgørelse må foreligge, gives der virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten i forening bemyndigelse til hvis 45

47 forholdene taler derfor at give fritagelse for afspadsering af eventuelt i mellemtiden udført overarbejde. For en medarbejder, der har opsigelsesvarsel i henhold til overenskomstens 45, stk. 1, skal afspadsering være afsluttet inden opsigelsesvarslets udløb. Eventuelt overarbejde i en opsigelsesperiode skal ikke afspadseres. For medarbejdere, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, finder disse regler kun anvendelse, såfremt medarbejderen i en enkelt kalenderuge er beskæftiget udover det til enhver tid normerede antal arbejdstimer for fuldtidsbeskæftigede. 46

48 Bilag 2 Protokollat om arbejdsfordeling Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark har på baggrund af beskæftigelsessituationen drøftet etablering af arbejdsfordelingsordninger. Der er enighed om, at arbejdsfordeling i konkrete situationer kan være velegnet til imødegåelse af afskedigelser som følge af en midlertidig produktionsnedgang. Organisationerne finder, at indførelse af arbejdsfordelingsordninger ikke må medføre indskrænkninger i arbejdskraftens geografiske og faglige mobilitet og derved hindre fremtidig strukturtilpasning. Arbejdsfordeling bør kun iværksættes af driftsmæssige årsager som f.eks. ordrenedgang. Det skal fremhæves, at indførelse af arbejdsfordeling med oppebærelse af dagpenge betyder, at den ansatte uanset gældende opsigelsesvarsel har pligt til at påtage sig andet af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen anvist arbejde, således at andre virksomheder fortsat kan få anvist den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Undertegnede organisationer er derfor enige om nedenstående retningsliner for indførelse af arbejdsfordelingsordninger inden for overenskomstens områder. 1. Arbejdsfordeling skal være begrundet i driftsmæssige årsager af kortvarig karakter. 2. Arbejdsfordelingsordninger aftales ved lokale forhandlinger produktionsstop ud over 4 uger ad gangen dog ved ansøgning til organisationerne. Kan enighed ikke opnås, kan arbejdsgiveren varsle arbejdsfordeling med 3 ugers varsel. Inden for dette tidsrum har parterne påtaleret i henhold til Norm for regler for behandling af faglig strid. For så vidt en uoverensstemmelse om en arbejdsfordelingsordning indbringes til fagretlig behandling, kan arbejdsfordelingsordningen ikke træde i kraft, før mæglingsmøde har været afholdt. 47

49 Et mæglingsmøde skal i alle tilfælde være afholdt inden 14 dage fra arbejdsgivers fremsendelse af varsel, jfr. ovenfor. Såfremt enighed om sagen ikke opnås på mæglingsmødet, er arbejdsgiveren berettiget til at iværksætte den pågældende arbejdsfordelingsordning. Spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsfordelingsordningen er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv efter denne aftale, kan herefter videreføres på normal måde i henhold til Norm for regler for behandling af faglig strid. 3. Aftalen om arbejdsfordeling bør tilrettelægges således, at der etableres hold, der skiftes til at være i arbejde/ledige. Fordelingsordninger kan i øvrigt aftales med 2 eller 3 dages ledighed pr. uge eller med samlet lukning af virksomheden, afdelinger eller produktionsområder. Hvor fordelingsordninger aftales med 1 uges lukning/1 uges arbejde eller med 2 eller 3 dages ledighed pr. uge, kan den enkelte arbejder inden for 12 på hinanden følgende måneder ikke deltage i arbejdsfordelingsordninger i mere end sammenlagt 13 uger. Arbejdsfordelingsordningen kan dog forlænges, såfremt det i hvert enkelt tilfælde godkendes af Arbejdsmarkedsnævnet. Anmodning herom skal fremsendes af virksomheden til Arbejdsmarkedsnævnet senest 4 uger før selve fordelingsordningen eller den eventuelle forlængelse skal træde i kraft. Arbejdsmarkedsnævnets afgørelse skal være kommet frem til virksomheden og vedkommende arbejdsløshedskasse senest 1 uge før ordningens eller forlængelsens ikrafttræden. Hvor der aftales samlet lukning af virksomheden, afdelinger eller produktionsområder, kan den enkelte arbejder inden for 12 på hinanden følgende måneder ikke deltage i arbejdsfordelingsordninger i mere end 13 uger sammenlagt. Ved beregning af det tilladte antal arbejdsfordelingsuger inden for en 12 måneders periode regnes bagud fra en ny fordelingsperiodes begyndelse. 48

50 Fordelingsordningen løber fra begyndelsen af en kalenderuge, og der startes med en ledighedsperiode. Etableres fordeling i henhold til ovennævnte og afbrydes denne inden udløbet af de 4 uger, betragtes disse som forbrugt. 4. Ledighed, der følger af ordninger, skal tilstræbes samlet i større sammenhængende perioder. Der kan ikke etableres arbejdsfordelingsordninger, hvor ledigheden omfatter mindre end 2 dage pr. uge. Fordelingsordningen skal anmeldes til arbejdsformidlingen inden en uge før den planlagte begyndelsesdato. Der anvendes det af Arbejdsdirektoratet udarbejdede skema. Der udarbejdes forbundsvis et skema for hver afdeling eller arbejdsområde. Fordelingsordningernes samlede varighed skal på forhånd være anført i indberetningsskemaet. Der kan således ikke iværksættes ordninger, der forudsætter, at der uge for uge gives meddelelse om den kommende uges fordelingsordninger. Viser det sig nødvendigt inden en aftalt fordelingsperiodes udløb at forlænge perioden, kan dette dog aftales inden for rammerne af de 13 uger. Der udarbejdes tillige navnelister med angivelse af den enkelte arbejders navn og CPR-nr., og arbejdsløshedskasse samt varigheden af fordelingsperioderne. Både skema og navneliste indsendes af henholdsvis virksomheden og tillidsrepræsentanten til de respektive organisationer samt arbejdsformidlingen, senest 8 dage inden ordningens ikrafttræden. 5. Da formålet med arbejdsfordelingsordninger blandt andet er at undgå afskedigelser, som ellers ville være nødvendige, må afskedigelser under en løbende arbejdsfordeling kun ske af årsager, der er begrundet i den pågældendes egne forhold. Viser det sig herudover under en løbende arbejdsfordeling nødvendigt at foretage afskedigelser, skal arbejdsfordelingsordningen forinden tages op til en lokal drøftelse. Kan enighed ikke opnås om videreførelse indbringes spørgsmålet til drøftelse under organisationernes med- 49

51 virken. Kan enighed ikke opnås mellem organisationerne, bortfalder arbejdsfordelingsordningen. Arbejdsfordeling kan tidligst indføres 4 uger efter afslutningen af en tidligere gennemført fordeling i den pågældende afdeling/arbejdsområde, medmindre der foreligger driftsmæssig begrundelse herfor. 6. Hvor en virksomhed under en arbejdsfordelingsperiode får et korterevarende behov for arbejdskraft, medregnes en sådan periode med mere beskæftigelse end forudsat i fordelingsordningen i arbejdsfordelingsperioden, medmindre arbejdsfordelingsordningen forinden er afmeldt til arbejdsformidlingen. Tillige skal organisationerne orienteres skriftligt senest 10 dage efter, at ordningen er afmeldt til arbejdsformidlingen. 7. Såfremt arbejdere undtagelsesvis har fået tillagt funktionærstatus, kan disse omfattes af arbejdsfordelingsordninger i overensstemmelse med ovennævnte retningslinier. 50

52 Meddelelse om arbejdsfordeling Virksomhed: Arbejdsfordeling Med virkning fra uge til og med uge (år) I alt uger (år) etableres der arbejdsfordeling for arbejdere inden for forbund beskæftiges i afdeling eller arbejdsområde arbejdsfordelingen etableres på en af følgende måder, jfr. pkt. 2 i vejledningen: Sæt X 2 dages ledighed pr. uge 3 dages ledighed pr. uge 1 uges ledighed/1 uges arbejde o.s.v. Ledighedsperioden angives på særskilt liste for hver enkelt arbejder med angivelse af navn og cpr.nr. Har der inden for de sidste 12 måneder været etableret arbejdsfordeling i afdelingen eller arbejdsområdet omfattende de i nærværende fordeling deltagende arbejdere, anføres tillige tidligere fordelingsperiode(r) og antal restuger for hver enkelt arbejder excl. nærværende ordning. For virksomheden: For arbejderne: 51

53 Virksomhed: Arbejdsfordeling vedrørende arbejdere inden for: beskæftiget i: forbund afdeling/arbejdsområde Navn: Cpr.nr.: Tidligere Ledighedsperioder fordelingsperioder i nærværende fordelingsordning 52

54 Bilag 3 Protokollat om weekendarbejde Gyldighedsområde: På de virksomheder, hvor der skønnes behov for en udvidelse af den ugentlige arbejdstid, kan dette etableres i form af weekendarbejde. De arbejdsområder, der omfattes af denne driftsform, specificeres nærmere i en lokal aftale. Arbejdstid: a. Der arbejdes normalt i to hold á indtil 24 timer på lørdage og søndage. Arbejdere, der er ansat til weekendarbejde, kan kun undtagelsesvis arbejde på ugens fem første dage og kun efter godkendelse i organisationerne. b. Begyndelses- og sluttidspunktet for weekendarbejde aftales lokalt på den enkelte virksomhed. Weekendarbejde kan dog normalt tidligst begynde lørdag morgen kl c. Arbejdere, der ansættes til weekendarbejde, må ikke samtidig have anden lønnet beskæftigelse. Der kan således ikke betales supplerende understøttelse. d. Overtrædelse af pkt. c. betragtes som misligholdelse af ansættelsesforholdet, der medfører øjeblikkelig fratræden fra virksomheden. Lønforhold: a. Der ydes overenskomstmæssig timeløn, jfr. overenskomstens 4 og 6. b. Derudover ydes de(t) for virksomhedens øvrige arbejdere i det pågældende arbejdsområde lokalt aftalte tillæg, herunder eventuelle bonustillæg, jfr. overenskomstens 5 og 7. c. Endelig ydes tillæg for arbejde på lørdage og søndage i henhold til overenskomstens 10, stk. 2 og 3. Det kan lokalt aftales, at tillæggene fordeles som et gennemsnit på samtlige timer. 53

55 Fridage og arbejde på søgnehelligdage: a. Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyndelse, således at det klart fremgår, hvilke dage (lørdage/søndage), der er arbejdsfri. Såfremt der er fastlagt arbejdsfri dage, udbetales for disse dage et beløb svarende til den enkelte arbejders gennemsnitstimefortjeneste for det antal timer, der skulle have været arbejdet de pågældende dage. Beløbet betales af den enkelte arbejders søgnehelligdagskonto, jfr. 22 og 27. b. For arbejde på søgnehelligdage betales alene den normale løn, og der betales således ikke søgnehelligdagsforskud. Sygedage: Der henvises til 40, stk Ferie: Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til Ferieloven. Ved fuld beskæftigelse i optjeningsåret vil ferien udgøre 5 lørdage og søndage. ATP: ATP-bidrag beregnes med fuldt bidrag. Øvrige bestemmelser: Hvor intet andet er nævnt, er overenskomstens bestemmelser gældende. Anmærkning: Organisationerne er enige om det naturlige i, at weekendarbejderne er medlemmer af de samme faglige organisationer som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende arbejdere. Ikrafttræden og ophør: 1. Nærværende aftale er indgået i tilslutning til overenskomsten og er sideløbende med denne, jfr. overenskomstens 63, stk Den enkelte virksomheds ledelse forbeholder sig ret til at lade de ansatte overgå til normalt holddriftsarbejde eller daghold, såfremt der opstår mandskabsmangel, ordremangel, kapacitetstilpasningsproblemer m.v. 54

56 Bilag 4 Protokollat om Fire-dages vagter Der kan træffes aftaler om nedenstående særordning vedr. særlig arbejdstidstilrettelægning. Aftalen kan indgås mellem tillidsrepræsentanten på virksomheden og virksomhedens ledelse. Er der ikke valgt en tillidsrepræsentant, kan aftalen indgås med den lokale afdeling af KAD/SiD. Parterne er enige om følgende fortolkning: Hvis der er indgået en aftale med en tillidsrepræsentant, og der på et tidspunkt ikke er valgt tillidsrepræsentant, indtræder den lokale afdeling af KAD/SiD som aftale part. Såfremt der ønskes etableret særordninger, som ikke omfattes af det nedenfor anførte optages der forhandling herom mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten samt den lokale afdeling af KAD/SiD og ordningens gennemførelse beror på, om der kan opnås enighed herom. Medarbejdere omfattet af særordningerne modtager betaling efter procentmodellen i bestemmelsen om frihed/feriefridage, i det omfang de ikke er ansat på fuldlønsvilkår. De indgåede aftaler kan opsiges med 8 ugers varsel til en uges udgang. Fire-dages vagter kan etableres på virksomheder, hvor en sådan ordning imødekommer driftstekniske eller driftsøkonomiske hensyn. Medarbejdere på Fire-dages vagter afvikler den normale ugentlige arbejdstid på 4 ugentlige hverdagsvagter á 9 timer og 15 minutter, idet det skal sikres, at der regelmæssigt er 2 sammenhængende fridage. 55

57 Bilag 5 Protokollat om forsøgsordninger De lokale parter har ofte ønske om at afprøve forskellige muligheder, som den øjeblikkelige overenskomsttekst ikke tager højde for. Der indføres derfor en overenskomstmæssig bestemmelse, hvoraf fremgår, at overenskomstparterne er enige om, at der åbnes mulighed for, at der under forudsætning af lokal enighed kan gennemføres forsøg, som fraviger overenskomstens bestemmelser. Forsøgsordninger af denne karakter forudsætter overenskomstparternes godkendelse. 56

58 Bilag 6 Protokollat om pension Med virkning fra 1. januar 1993 er medarbejdere, omfattet af nærværende overenskomst, tilsluttet HTS Pension (Handel-, Transport- og Servicebranchens Pensionsforsikring A/S). Pensionsordningen omfatter medarbejdere, der er fyldt 20 år, og som tidligere har været tilmeldt en arbejdsmarkedspensionsordning eller i mindst 12 måneder inden for de sidste 3 år har arbejdet under en overenskomst mellem følgende arbejdsgiverforeninger og fagforbund: Arbejdsgiverforeninger: Handel, Transport og Serviceerhvervenes Arbejdsgiverforening, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening og Jernbanernes Arbejdsgiverforening. Fagforbund: Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Funktionærforbund/Serviceforbundet, Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund. Pensionsordningen i HTS Pension er en kollektiv og solidarisk pensionsordning med obligatorisk medlemskab. Alle medlemmer optages uden helbredsbedømmelse og får udbetalt ydelse efter ensartede regler. Medlemmer har ret til ydelser fra optagelsestidspunktet. I HTS Pension er alle sikret en dækning ved alderspensionering, ved invaliditet og ved dødsfald. Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori den 1. juli 2003 indgår, er præmiebetalingen 9,0% af den A-skattepligtige løn, fordelt med 6,0%, der betales af arbejdsgiveren og 3,0%, der betales af medarbejderen. Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori den 1. juli 2005 indgår, forhøjes præmiebetalingen til 9,9% af den A-skattepligtige løn, fordelt med 6,6%, der betales af arbejdsgiveren og 3,3%, der betales af medarbejderen. 57

59 Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori den 1. juli 2006 indgår, forhøjes præmiebetalingen til 10,8% af den A-skattepligtige løn, fordelt med 7,2%, der betales af arbejdsgiveren og 3,6%, der betales af medarbejderen. 58

60 Bilag 7 Protokollat om pensionsspørgsmål Firmapensionsordning Nyoptagne medlemmer af HTS Arbejdsgiverforeningen eller en af dens medlemsforeninger, der forinden indmeldelsen for medarbejdere inden for Fællesoverenskomsten har etableret en firmapensionsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indmeldelsestidspunktet ansatte medarbejdere træder i stedet for indbetaling til HTS Pension efter overenskomstens bilag 6. Firmapensionsordningens videreførelse skal snarest efter indmeldelsen protokolleres mellem HTS Arbejdsgiverforeningen eller en af dens medlemsforeninger og KAD/SiD efter begæring, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger. Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de overenskomstmæssige bidrag til HTS Pension. Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansættes efter virksomhedens indmeldelse i HTS Arbejdsgiverforeningen eller en af dens medlemsforeninger. For disse medarbejdere foretages indbetaling af de overenskomstmæssige pensionsbidrag til HTS Pension. Det er en forudsætning for videreførelse af en firmapensionsordning, at den har eksisteret i 3 år forud for meddelelsen til KAD/SiD om virksomhedens optagelse i HTS Arbejdsgiverforeningen eller en af dens medlemsforeninger. Optrapningsordning Nyoptagne medlemmer af HTS Arbejdsgiverforeningen eller en af dens medlemsforeninger, der forinden indmeldelsen i HTS Arbejdsgiverforeningen eller en af den medlemsforeninger ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af Fællesoverenskomsten, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til HTS Pension skal fastsættes således: Senest fra tidspunktet for HTS Arbejdsgiverforeningens eller en af dens medlemsforeningers meddelelse til KAD/SiD om virksomhedens optagelse i HTS Arbejdsgiverforeningen eller en af dens medlemsforeninger skal arbejdsgiverbidraget henholdsvis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 25% af de overenskomstmæssige bidrag. 59

61 Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 50% af de overenskomstmæssige bidrag. Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 75% af de overenskomstmæssige bidrag. Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomstmæssige bidrag. Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den oven for nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension. Ordningen skal snarest efter indmeldelsen protokolleres mellem HTS Arbejdsgiverforeningen eller en af dens medlemsforeninger og KAD/SiD efter begæring, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger. 60

62 Bilag 8 Protokollat om definitioner af timelønnede medarbejdere, medarbejdere ansat i henhold til fuldlønsordning og lønningsperiode Timelønnede medarbejdere Ved timelønnede medarbejdere forstås medarbejdere, som afregnes pr. præsteret arbejdstime. Til timelønnede medarbejdere ydes betaling på f.eks. søgnehelligdage med en opsparingsordning, hvor der af arbejdsgiveren henlægges 6,75% af den ferieberettigende løn til dækning af indtægtstab på fridage. Medarbejdere ansat i henhold til fuldlønsordning Ved medarbejdere ansat i henhold til fuldlønsordning forstås medarbejdere, som afregnes pr. præsteret arbejdsuge eller måned, og som holder fri på f.eks. søgnehelligdage uden afkortning af uge- eller månedslønnen. Ofte bruges betegnelsen ugelønsansættelse om fuldlønsordning, men i nærværende overenskomst anvendes konsekvent betegnelsen fuldlønsordning. Overgang mellem timelønsordning og fuldlønsordning Såfremt andet ikke er aftalt, sker ansættelse på timeløn. Efter lokal drøftelse mellem tillidsrepræsentanten for virksomheden og virksomhedens ledelse fastsætter arbejdsgiveren, at der kan ske overgang fra timelønsordning til fuldlønsordning, eller fra fuldlønsordning til timelønsordning. Er der ikke valgt en tillidsrepræsentant, skal drøftelsen foregå med den lokale afdeling af KAD/SiD. Overgang skal ske ved et kalenderårs udgang, og skal varsles senest den 1. november. Forbundet har påtaleret ved misbrug. Lønningsperiode Lønningsperioden er det interval, hvormed lønnen opgøres og udbetales til medarbejderen. Lønningsperioden kan være 2 uger, 4 uger, halvmåneds- eller helmånedsafregning, og har ikke betydning for om medarbejderen er ansat på timeløn eller i henhold til fuldlønsordning. 61

63 Bilag 9 Protokollat om definition af fuld løn Nedenstående definition af fuld løn anvendes i overenskomsten ved løn under sygdom, jfr. 40, barns 1. sygedag, jfr. 41, barsels- og fædreorlov, jfr. 42, samt for medarbejdere på fuldlønsordning, der holder fri i henhold til 34. Fuld løn bruges i overenskomsten således til at angive det indtægtstab, en medarbejder har, når medarbejderen i ovenstående situationer ikke udfører arbejde. Fuld løn udgør sædvanlig løn inklusive fast påregnelige tillæg. I fuld løn indgår bl.a. følgende tillæg, i det omfang de er fast påregnelige: arbejdsbestemte tillæg, virksomhedstillæg, kvalifikationstillæg, personlige tillæg, forskudttidstillæg, holddriftstillæg, tillæg i henhold til produktionstillægsaftale, medmindre andet er aftalt i produktionstillægsaftalen. Fuld løn omfatter ikke overarbejde. 62

64 Bilag 10 Protokollat om funktionærlignende ansættelsesforhold Mellem Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark er der opnået enighed om at anbefale, at de virksomheder, der er omfattet af overenskomsten, der for arbejdere med mere end 1 års anciennitet ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, gør det efter følgende retningslinier: Spørgsmål om indførelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvilkår kan kun rejses lokalt på den enkelte virksomhed, og uenighed kan fagretlig behandles, dog kun til et organisationsmøde. Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med arbejdere, der udfører særligt betroet/kvalificeret arbejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt. Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til den respektive organisation. Arbejdstid Arbejdstiden, herunder eventuel overtid og skiftehold tillige med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser. Protokollat om afspadsering af overarbejde er ikke gældende, tillidsrepræsentanten har påtaleret ved misbrug. Løn Lønnen fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser. Det kan aftales, at lønnen uanset overenskomstens reguleringstidspunkter reguleres en gang pr. år, og at reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden. Lønudbetaling og lønperiode Ansættelse på funktionærlignende vilkår kan kun ske fra den 1. i en måned, og lønnen omregnes til månedsløn, der udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer. 63

65 Lønnen indsættes på den pågældendes bank-, sparekasse- eller girokonto. SH-dage Arbejdere, ansat på funktionærlignende vilkår, modtager fuld løn på SHdage og andre arbejdsfridage. Overenskomstens kapitel I 22 til 32 gælder ikke for arbejdere ansat på funktionærlignende vilkår. Ferie Ved overgang til funktionærlignende vilkår skal der træffes aftale om, hvorledes endnu ikke afholdt optjent ferie skal afvikles. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår afholdes ferie med løn eller feriegodtgørelse, jfr. Ferielovens 23. Ved fratræden er overenskomstens 39 gældende. Sygdom Her følges reglerne i Funktionærlovens 5. For så vidt angår anmeldelse og dokumentation gælder de for virksomhedens arbejdere i henhold til Sygedagpengeloven fastlagte retningslinier. Anciennitet Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den 1. i den måned, hvor aftalen træder i kraft, jfr. den individuelle aftales bestemmelse herom. Opsigelse Ved opsigelse gælder reglerne i Funktionærlovens 2, 2a og 2b samt 16, 17 og 17a i stedet for reglerne i overenskomstens kapitel N. Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse. Opsigelsesvarsel i henhold til Funktionærlovens 2 bortfalder ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning. 64

66 Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at arbejderen kan opsiges med en måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at arbejderen er vendt tilbage til arbejdet efter, at opsigelsen er sket. Andre regler Hvor intet andet er nævnt i nærværende aftale eller i den mellem parterne udarbejdede kontrakt for den individuelle ansættelsesaftale gælder reglerne i overenskomsten. Fagretlig behandling Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinier behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid og kan ikke gøres til genstand for civilt søgsmål. Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlignende ansættelse med en enkelt arbejder, eller ønsker den enkelte arbejder at blive frigjort, kan dette ske med det for den pågældende arbejder gældende opsigelsesvarsel, regnet fra overgang til funktionærlignende ansættelse. Efter udløbet af ovennævnte varsler anses arbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten. Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter nærværende retningslinier. 65

67 Organisationerne er enige om, at nærværende retningslinier kan tages op til forhandling ved kommende overenskomstforhandlinger. København, 11. februar 2000 Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier Anders Thorgaard Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark Lis Jacobsen Specialarbejderforbundet i Danmark Mogens Hansen 66

68 Bilag 11 Ansættelsesaftaler Frister for oprettelse af ansættelsesaftaler er: Nye ansættelsesforhold: For nye ansættelsesforhold skal arbejdsgiveren senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse udlevere ansættelsesbeviset. Gamle ansættelsesforhold: Hvis ansættelsesforholdet er indgået før 1. juli 1993 og fortsætter derefter, skal arbejdsgiveren give lønmodtageren de relevante oplysninger senest 2 måneder efter, at lønmodtageren har bedt om at få oplysningerne. Parterne er enige om, at eventuelle uoverensstemmelser om oplysningspligt og ansættelsesaftaler behandles efter de fagretlige regler, der gælder mellem KAD/ SiD og ADV. Såfremt ansættelsesaftalen ikke er udleveret til medarbejderen i overensstemmelse med de gældende tidsfrister, kan bod ikke pålægges en arbejdsgiver, der senest 15 dage efter, at der på et møde mellem organisationerne er givet et pålæg om at udlevere ansættelsesaftalen, har opfyldt dette pålæg, med mindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen om ansættelsesaftaler. 67

69 Bilag 12 Protokollat om uddannelsesfond Med det formål at fremme og udvikle uddannelser og uddannelsesniveauet inden for området for overenskomsten med særligt henblik på at sikre de af overenskomsten omfattede virksomheder en arbejdskraft med tilstrækkelige faglige kvalifikationer, derunder at udvikle og afprøve uddannelser, der endnu ikke eksisterer i det traditionelle uddannelsessystem, etablerede Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier og Specialarbejderforbundet i Danmark/Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark den 1. januar 1990 en uddannelsesfond. Fondens højeste myndighed er en bestyrelse, der består af 4 medlemmer, hvoraf 2 udpeges af Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier og 2 udpeges af Specialarbejderforbundet i Danmark/Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark. Af bestyrelsens midte udpeges en formand for 2 år ad gangen, skiftevis af arbejdsgiver- og arbejdstagersiden, 1. gang af arbejdstagersiden. Fondens daglige ledelse varetages af et sekretariat bestående af 2 personer, hvoraf 1 udpeges af arbejdsgiversiden og en af arbejdstagersiden. Fonden finansieres ved, at de af overenskomsten omfattede virksomheder indbetaler et beløb svarende til 7 øre pr. time for de på virksomheden ansatte arbejdere. Hertil kommer bidrag indbetalt af uorganiserede virksomheder. Opkrævning af bidraget fra uorganiserede virksomheder aftales nærmere i fondsbestyrelsen. For organiserede virksomheder sker indbetalingen i forbindelse med kontingentindbetaling til Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier. Regnskabsåret er kalenderåret. Hvis gennemsnittet af fondens egenkapital ultimo to på hinanden følgende regnskabsår overstiger et års bidrag, skal bestyrelsen drage omsorg for, at egenkapitalen hurtigst muligt, og senest ved udgangen af det 3. regnskabsår, nedbringes til det stipulerede maksimum, ved enten at overveje andre uddannelsesaktiviteter end de aftalte eller i undtagelsestilfælde at nedsætte/nulstille bidragspligten. 68

70 Organisationerne nedsætter et udvalg med det formål, at udvikle uddannelserne i vaskeriindustrien som et underudvalg af Vaskeriindustriens Uddannelsesfond. Bestyrelsen for Vaskeriindustriens Uddannelsesfond skal forestå uddannelsesaktiviteterne ellers skal bidragspligten nedsættes/nulstilles. 69

71 Bilag 13 Protokollat om uddannelse Parterne vil fortsætte de fælles bestræbelser på at højne bevidstheden på virksomhederne om nødvendigheden af en fælles uddannelsesindsats. Målet er, at alle i virksomheden såvel ledere som medarbejdere betragter uddannelse som både en ret og en pligt. 70

72 Bilag 14 Protokollat om social ansvarlighed Stk. 1. Parterne er enige om, at virksomheder, medarbejdere og organisationer i den danske vaskeribranche bør være kendt for at udvise et højt niveau af social ansvarlighed. Stk. 2. De daglige arbejdsopgaver i virksomhederne bør tilrettelægges således, at medarbejderne ikke udsættes for sygdom eller nedslidning som følge heraf. Omgangsformer skal være således, at alle føler sig godt til rette i virksomheden. Stk. 3. Medarbejdere, der rammes af sygdom eller andre forhold, der medfører fravær, bør have størst mulig støtte med henblik på at kunne genoptage deres job. Støtten kan bl.a. bestå i regelmæssig opfølgning, støtte i forhold til at få den relevante hjælp fra det offentlige, gradvis tilbagevenden til jobbet m.v. Stk. 4. Medarbejdere, der på grund af varig sygdom eller andre forhold ikke længere kan varetage deres job, bør forsøges omplaceret til andet arbejde. Er dette ikke muligt, støttes vedkommende i revalidering. Hvis det er relevant for vedkommende, forsøges flex- eller skånejob i virksomheden. Stk. 5. Medarbejdere, der kommer ud i misbrugs- eller afhængighedsproblemer, bør hurtigst muligt tilbydes samtale om de personlige, sociale, økonomiske og jobmæssige konsekvenser af fortsat misbrug. I den forbindelse bør medarbejderen tilbydes støtte til afvænning med genoptagelse af jobbet som mål. Afskedigelse bør ikke ske uden at disse foranstaltninger har været forsøgt. Stk. 6. Parterne opfordrer medlemsvirksomhederne/medlemmerne til at medvirke positivt til, at ledige, revalidender, flygtninge m.fl. kommer i ustøttet beskæftigelse, evt. via kort og målrettet aktivering. 71

73 Stk. 7. Parterne anbefaler, at virksomheder og ansatte, der indgår i arbejdet omkring aktiveringsaktiviteter, er opmærksomme på de elementer af konkurrenceforvridning, der kan opstå i denne forbindelse. Stk. 8. Parterne henstiller til virksomhederne og medarbejderne under denne overenskomst at være åbne overfor at medvirke til at unge introduceres til branchen, fx i form af erhvervspraktik, skolekontaktarbejde, åbent hus arrangementer o.l. Stk. 9. Parterne vil støtte aktiviteter, der sigter mod en medarbejdersammensætning i medlemsvirksomhederne, der afspejler det omgivende samfund m.h.t. alder, køn, etnisk oprindelse m.v. Stk. 10. Parterne er enige om, at der ved udformningen af virksomhedernes personalepolitik, samt i afskedigelsessituationer, skal tages et særligt hensyn til de ældre medarbejdere. 72

74 Bilag 15 Regler for fagretlig behandling 1 Lokale forhandlinger 1. Opstår der på en virksomhed en uoverensstemmelse af faglig karakter, skal den søges løst gennem forhandling mellem en repræsentant for virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten for det område, uoverensstemmelsen vedrører. 2. Den part, som ønsker lokale forhandlinger på baggrund af en lokal uoverensstemmelse, skal fremsætte begæring herom senest 7 normale arbejdsdage efter uoverensstemmelsens opståen, med mindre særlige omstændigheder foreligger. Den lokale forhandling skal påbegyndes hurtigst muligt efter begæringens fremsættelse. 3. I sager, hvor afgørelsen vil have betydning for andre afdelinger i virksomheden, kan fællestillidsrepræsentanten tilkaldes til de lokale forhandlinger som bisidder. 4. Føler fællestillidsrepræsentanten behov for det, kan en repræsentant fra den eller de lokale afdelinger efter aftale med virksomheden tilkaldes til den lokale forhandling. Såfremt virksomheden føler behov derfor, kan en repræsentant fra arbejdsgiverorganisationen deltage i mødet. 5. Hvor der ikke findes en tillidsrepræsentant på virksomheden, kan en repræsentant fra den eller de lokale afdelinger efter aftale med virksomheden tilkaldes af medarbejderne. Såfremt virksomheden føler behov derfor, kan en repræsentant fra arbejdsgiverorganisationen deltage i mødet. 6. Parterne har pligt til at skrive referat af mødets resultat. Referatet skal underskrives af begge parter. Standardformular kan rekvireres hos organisationerne. 73

75 2 Mæglingsmøde 1. Kan der ikke opnås enighed ved den lokale forhandling, kan de respektive organisationer begære mægling i sagen. 2. En mæglingsbegæring skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen, således at temaet for mæglingsmødet klart fremgår af begæringen. En kopi af referatet fra den lokale forhandling skal følge med mæglingsbegæringen. 3. De respektive organisationer udpeger de mæglingsrepræsentanter, der skal lede mæglingsmødet. 4. Mæglingsmødet skal afholdes snarest og senest 3 uger efter, at mæglingsbegæringen er modtaget af den modstående organisation. Den nævnte tidsfrist kan fraviges ved ferielukning eller efter aftale mellem organisationerne. 5. Mæglingsmødet skal så vidt muligt holdes på den virksomhed, hvor uoverensstemmelsen er opstået. 6. Mæglingsrepræsentanterne søger ved direkte indbyrdes forhandling at opnå en løsning af uoverensstemmelsen. Mæglingsrepræsentanterne udarbejder et referat af mæglingsmødet, som de underskriver med bindende virkning for de parter og organisationer, som uoverensstemmelsen vedrører. De lokale parter kan medunderskrive referatet. Er referatet ikke renskrevet ved mødets afslutning, renskriver arbejdsgiverorganisationen referatet og sender det senest 5 normale arbejdsdage efter mæglingsmødets afholdelse til den eller de modstående organisationer. 3 Organisationsmøde 1. Kan der ikke opnås enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive organisationer begære et organisationsmøde afholdt om uoverensstemmelsen. 74

76 Organisationsmødet afholdes så vidt muligt i Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskeriers lokaler i København. 2. Den organisation, der ønsker uoverensstemmelsen behandlet på et organisationsmøde, skal begære dette, og mødet skal være afholdt senest 3 uger efter, at mæglingsmødet er afholdt. Den nævnte tidsfrist kan fraviges ved ferielukning eller efter aftale mellem organisationerne. 3. De i sagen direkte implicerede parter har pligt til at deltage i organisationsmødet, medmindre ganske særlige omstændigheder foreligger. 4. De respektive organisationer udpeger i almindelighed hver to repræsentanter, der skal deltage i organisationsmødet. Den ene af disse leder for sin organisation forhandlingerne ved organisationsmødet. Har en af organisationens repræsentanter deltaget som mæglingsrepræsentant i det tidligere sagsforløb, kan den pågældende ikke lede forhandlingerne på organisationsmødet for sin organisation. Forhandlingslederne søger ved direkte indbyrdes forhandling at opnå en løsning på uoverensstemmelsen. En af forhandlingslederne kan, for at få sagen fuldt oplyst, forlange, at alle, der er til stede, mødes inden forhandlingerne fortsættes. Opnås der på mødet enighed, er løsningen bindende for parterne. 5. Forhandlingslederne udarbejder et referat af organisationsmødet, som de underskriver. 6. Er referatet ikke renskrevet ved mødets afslutning, renskriver arbejdsgiverorganisationen referatet og sender det senest 5 normale arbejdsdage efter organisationsmødets afholdelse til den eller de modstående organisationer. 75

77 4 Faglig voldgift 1. Er der ikke ved organisationsmødet opnået enighed, og uoverensstemmelsen drejer sig om forståelsen af den mellem parterne indgåede overenskomst eller aftale, kan uoverensstemmelsen henvises til afgørelse ved en faglig voldgiftsret, hvis en af parterne begærer det. 2. Den organisation, der ønsker en uløst uoverensstemmelse henvist til afgørelse ved faglig voldgift, skal inden 14 normale arbejdsdage, efter at forhandlingerne ved organisationsmødet er endt uden enighed, begære dette skriftligt over for den modstående organisation. Den nævnte tidsfrist kan fraviges ved ferielukning eller efter aftale mellem organisationerne. 3. Organisationerne retter i fællesskab henvendelse til en person uden for organisationernes kreds om at påtage sig hvervet som formand for voldgiftsretten. Med denne henvendelse skal følge kopi af referater fra møderne i den forudgående fagretlige behandling samt en kort beskrivelse af sagen. 4. Kan der ikke opnås enighed om valg af formand, kan en af parterne eller parterne i fællesskab anmode Arbejdsretten om at udpege en formand. I denne henvendelse skal det oplyses, hvilke personer der har været foreslået. 5. Den valgte eller udpegede formand, som skal erklære sig villig til at påtage sig hvervet, leder voldgiftsrettens forhandlinger. 6. Foruden formanden består voldgiftsretten af to repræsentanter fra henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagerside. 7. Retsmødet afholdes tidligst 14 kalenderdage efter at formanden har modtaget begæringen om voldgiftsbehandlingen. 8. Den klagende organisation sender sit klageskrift, således at det er voldgiftsrettens formand og den eller de modstående organisationer i hænde senest 10 normale arbejdsdage før retsmødet. Den indklagede organisation sender sit svarskrift, således at det er voldgiftsrettens formand og den eller de modstående organisationer i hænde senest 3 normale arbejdsdage før retsmødet. 76

78 Klageskriftet skal indeholde påstand eller påstande, en kort sagsfremstilling, de argumenter, påstanden(e) støttes på og en liste over de dokumenter, der ønskes anvendt i sagen. Disse dokumenter vedlægges i kopi. Tilsvarende skal svarskriftet indeholde påstand eller påstande, kommentarer eller tilføjelser til klageskriftets sagsfremstilling, de argumenter påstanden(e) støttes på, og en liste over de dokumenter, der ønskes anvendt i sagen. Disse dokumenter vedlægges i kopi. Supplerende klage- og svarskrift kan udveksles. Disse skal dog foreligge for modparten senest dagen inden voldgiftssagen behandles af Voldgiftsretten. Hvis en af organisationerne ønsker at foretage afhøring, skal det angives i klage eller svarskrift, hvem der ønskes afhørt. 9. Såfremt klageskriftet ikke er modtaget rettidigt, betragtes sagen som afsluttet, og den foreliggende sag kan ikke rejses igen. Såfremt svarskriftet ikke modtages rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de oplysninger, der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den forudgående fagretlige behandling. Såfremt der efter, at sagen er påbegyndt ved voldgiftsretten, fremkommer materiale, som en af parterne ønsker at fremføre, men modparten protesterer imod, at det bringes ind i sagen, forelægges spørgsmålet for rettens formand, der alene tager stilling til, om der foreligger sådanne undskyldende omstændigheder for fristens overskridelse, at materialet alligevel kan fremlægges. Formanden kan på begæring udsætte sagen, hvis et ønske om at fremlægge nyt materiale imødekommes efter denne bestemmelse. 10. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræsentant, der ikke samtidig må være medlem af retten. 11. Voldgiftsretten afgør selv alle spørgsmål vedrørende sagens behandling, som ikke er afgjort i disse regler. Formanden leder disse forhandlinger og deltager i afstemningerne, hvor alle spørgsmål afgøres ved simpelt flertal. 77

79 12. Opnås der ikke under voteringen et flertal for en afgørelse af sagen, afgør formanden alene uoverensstemmelsen ved en kendelse. Denne kendelse skal være begrundet. Voldgiftsretten kan i sin votering ikke gå ud over det, der er fremført i skriftvekslingen og under den mundtlige forhandling af sagen. Formanden kan i sin kendelse ikke gå ud over parternes påstande. 13. Formandens kendelse bør så vidt muligt foreligge 14 kalenderdage efter retsmødet. 5 Andre regler Hvor ikke andet er anført i disse regler, gælder Norm for regler for behandling af faglig strid af 17. august København, 24. februar 2004 Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier Anders Thorgaard Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark Lis Jacobsen Specialarbejderforbundet i Danmark Mogens Hansen 78

80 Bilag 16 Protokollat om uoverensstemmelse vedrørende overenskomsten Der er mellem organisationerne enighed om, at uoverensstemmelser af væsentlig og principiel betydning for forståelsen af overenskomsten kan drøftes mellem organisationernes ledelser, forinden endelig beslutning om indbringelse af uoverensstemmelsen for en faglig voldgift træffes. Under disse drøftelser deltager repræsentanter fra samtlige organisationer, der er parter i overenskomsten, medmindre andet aftales mellem organisationerne. Mødet afholdes senest 7 normale arbejdsdage efter et organisationsmødes afslutning, jfr. Bilag 15, 3, stk. 2. Såfremt uoverensstemmelsen ikke finder sin endelige afgørelse ved ovennævnte drøftelser, skal beslutning om indbringelse for en faglig voldgiftsret meddeles den (de) modstående organisation(er) senest 14 normale arbejdsdage efter afslutning af drøftelserne. 79

81 Bilag 17 Hovedorganisationernes standardaftale A Idet Ferieloven, med dertil hørende administrative bestemmelser i øvrigt er gældende, er parterne enige om, at nedenstående regler træder i stedet for de i lovens 28 givne bestemmelser om FerieKonto: 1. Der ydes ikke feriegodtgørelse ved hver lønudbetaling, men feriegodtgørelse udbetales kontant, når ferie skal holdes. 2. Medarbejdere, som fratræder i årets løb, får ved afgangen fra det pågældende firma udleveret et af hovedorganisationerne godkendt standardkort. Standardkortet angiver vedkommende arbejders navn og adresse, det tidspunkt inden for optjeningsåret, i hvilket han/hun har været beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver, den løn, han/hun har fået udbetalt, samt den beregnede feriegodtgørelse, kildeskattetrækket og den feriegodtgørelse, der skal udbetales. Herudover anføres det antal feriedage, beskæftigelsen berettiger ham/hende til, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag, og endelig at kortet fortaber sin gyldighed ved ferieårets udløb. 3. Har han/hun ikke haft hele den ham/hende i det løbende ferieår tilkommende ferie, får han/hun tillige udleveret et restferiekort som bevis for den feriegodtgørelse, der tilkommer ham/hende for den del af ferien for det forudgående ferieår, han/hun endnu ikke har holdt. Restferiekortet skal indeholde de samme oplysninger som standardferiekortet og herudover oplysninger om den allerede udbetalte feriegodtgørelse, den tilgodehavende feriegodtgørelse samt det hertil svarende antal feriedage. 4. Den ferieberettigede kan kræve sig feriebetalingen udbetalt eller tilsendt af de virksomheder, hvor han/hun tidligere har været beskæftiget, mod indlevering eller indsendelse af det af den pågældende virksomhed til ham/hende udleverede standardkort eller restferiekort. Bevis for, at han/hun skal have ferie, sker ved påtegning på dette kort enten af den nuværende arbejdsgiver eller, hvis den ferieberettigede er arbejdsløs, af den arbejdsløshedskasse, hvor den pågældende kontrolleres som arbejdsløs, eller, hvis vedkommende ikke går til 80

82 kontrol, af socialkontoret. Skal ferie holdes under aftjening af værnepligt, meddeles attestation af den militære afdeling eller vedkommende afdeling af civilforsvarskorpset og under aftjening af civilværnepligt af lejrchefen. 5. Skal arbejderen ikke have hele den til ham/hende tilkommende ferie i sammenhæng, giver hans/hendes nuværende arbejdsgiver (arbejdsløshedskassen m.v.) kortet påtegning om, hvor mange dage han/hun nu skal have ferie, og hvor stort et feriepengebeløb der svarer hertil. Den arbejdsgiver, der har udstedt kortet, udbetaler ham/hende da det beløb, der nu er forfaldet til udbetaling, og udleverer et restferiekort på det resterende beløb i overensstemmelse med de ovenanførte regler. 6. Ferieberettigede, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fødsel, overgang til at være selvstændig næringsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, indsættelse i en af fængselsvæsenets institutioner eller anden tvangsanbringelse har været afskåret fra at holde ferie i ferieperioden, har ret til efter ferieperiodens udløb, men inden ferieårets udgang, at få feriegodtgørelsen udbetalt, uden at ferie holdes. 7. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været holdt, tilfalder medmindre anden ordning er godkendt af Direktøren for Arbejdstilsynet feriefonden og indbetales til denne under adressen: Arbejdsmarkedets Feriefond, Hauser Plads 20, 4., Postboks 1192, 1011 København K. 8. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkommende arbejders løn og derfor på samme måde som arbejdsløn kan gøres til genstand for retsforfølgning over for den pågældende arbejdsgiver. 9. Tvistigheder, der måtte opstå som følge af foranstående regler, kan behandles efter de gældende regler for behandling af faglig strid eller indbringes til afgørelse af det mellem hovedorganisationerne nedsatte ferienævn. 81

83 82

84 83

85 84

86 Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark Applebys Plads 5, 1411 København K. Telefon , Telefax Specialarbejderforbundet i Danmark Kampmannsgade 4, 1790 København V Telefon HTS Arbejdsgiverforeningen Børsen, 1217 København K Telefon , Telefax [email protected]