STUDIEORDNING For den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse Cand.Merc. Handelshøjskolen, Copenhagen Business School

Transkript

1 STUDIEORDNING For den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse Cand.Merc. Handelshøjskolen, Copenhagen Business School 2009 Præambel I henhold til 67 stk. 3 og 5, i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og 33, stk. 1-2, i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og 19 i bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) har dekanen for uddannelse efter forslag fra cand.merc.-studienævnet godkendt følgende studieordning for cand.merc.-uddannelsen: Kap. 1: Uddannelsens formål og varighed Kap. 2: Adgangskrav Kap. 3: Struktur og indhold Kap. 4: Bedømmelse Kap. 5: Generelle eksamensbestemmelser Kap. 6: Almindelige bestemmelser Kap. 7: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Supplerende studieordningsbestemmelser for Finansiering og Regnskabsvæsen (FIR) Human Resource Management (HRM) International Business (IBS) International Marketing and Management (IMM) Økonomisk Markedsføring (EMF) Supply Chain Management (SCM) Applied Economics and Finance (AEF) Management of Innovation and Business Development (MIB) Marketing Communications Management (MCM) Finance and Strategic Management (FSM) Strategic Market Creation (SMC) Strategy, Organization and Leadership (SOL) Accounting Strategy and Control (ASC)

2 Kap. 1: Uddannelsens formål og varighed Formål 1. Den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse (cand.merc.-studiet) er en videregående, teoretisk uddannelse, der fungerer som overbygning til den almene erhvervsøkonomiske uddannelse ( HA-almen), BSc in International Business (BSc-IB), og BSc in Business Administration and Service Management (BSc-SEM). 2. Formålet med den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse er, at de studerende erhverver kompetence til på højt videnskabeligt niveau at identificere og udarbejde løsninger på erhvervsøkonomiske problemstillinger i private og offentlige virksomheder og organisationer. Stk. 2. Denne kompetence opnås ved, at den studerende gennem uddannelsen bibringes såvel helhedsopfattelse som specialviden, således at kandidaten ved løsning af erhvervsøkonomiske problemer kan udnytte dels det dybtgående kendskab til fagområdet og dels selvstændigt tilegne sig, producere og anvende ny viden. Stk. 3. Gennem uddannelsen skal den studerende desuden opøve evne til i samarbejde med personer med samme eller anden uddannelsesmæssig baggrund at kunne bidrage til behandling og løsning af tværgående problemkredse. Stk. 4. Studienævnet har udarbejdet en nærmere beskrivelse af uddannelsens kompetenceprofil, der kan findes på studiets hjemmeside på e-campus under Studienævn. Varighed 3. Den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse er et fuldtidsstudium på 2 år. Stk. 2. Den anførte uddannelseslængde angiver det antal studenterårsværk, der er lagt til grund ved tilrettelæggelsen af uddannelsen. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i ét år og svarer til en årlig arbejdsbelastning på 60 ECTS. Arbejdsbelastningen omfatter skemalagt undervisning, hjemmeforberedelse, udarbejdelse af skriftlige arbejder, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen samt selvstudium og eksamensforberedelse og -deltagelse. Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 5 år efter dens påbegyndelse. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Orlovsperioder medregnes ikke ved beregning af tidsfristen. Titulatur 4. Den, der har bestået den erhvervsøkonomiske kandidateksamen, har ret til at betegne sig erhvervsøkonomisk kandidat, candidatus/candidata mercaturae (cand.merc.). På engelsk: Master of Science (MSc) in Economics and Business Administration. Kap. 2 Adgangskrav Adgangsbetingelser 5. Adgang til den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse har studerende, der har bestået den almene erhvervsøkonomiske afgangseksamen (HA-almen), BSc in International Business (BSc-IB) eller BSc in Business Administration and Service Management (BSc-SEM). Stk. 2. Studerende i de stk. 1 nævnte bacheloruddannelse fra CBS har, uanset om der er fastsat adgangsberænsning på kandidatuddannelsen, ret til optagelse, hvis dette sker i direkte forlængelse

3 af den afsluttede bacheloruddannelse. Stk. 3. Studerende som har bestået en af de følgende erhvervsøkonomiske kombinationsuddannelser (HA(dat)., HA(it)., HA(mat)., HA(jur)., HA(fil)., HA(kom), HA(psyk), HA(pol),, BSc in Business, Language and Culture), ASP har ligeledes adgang uden supplering, men skal dog være opmærksom på selv at opdatere evt. manglende viden i forhold til HA-almen uddannelsen, jf. endvidere tillige 8. Stk. 4. Den studerende skal kunne dokumentere engelskkundskaber svarende til minimum engelsk B-niveau. 6. Adgang til den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse har studerende, der har bestået det erhvervsøkonomiske diplomstudium (HD) jf. dog tillige 8, og som desuden opfylder følgende betingelser: har opnået et samlet gennemsnit på HD 2. delsspecialet på mindst 4,5 og har opnået mindst karakteren 7 i hovedopgaven/specialeafhandlingen på HD 2.del og kan dokumentere mindst 3 års relevant erhvervserfaring. 7. Studienævnet kan i særlige tilfælde ved individuel dispensation optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i 5 eller 6, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan ligestilles hermed. Der kan i den forbindelse fastsættes krav om aflæggelse af supplerende prøver som forudsætnng for optagelsen, jf. tillige 8. Stk.2. Såfremt studienævnet fremsætter krav om supplerende enkeltfag, skal disse fag bestås særskilt. Supplerende adgangskrav 8. På de dansksprogede linjer er optagelse af studerende med udenlandske eksaminer betinget af, at ansøgeren har bestået studieprøven i dansk inden studiestart eller på anden måde kan dokumentere sprogfærdigheder i dansk, der som minimum ækvivalerer dette niveau. Stk. 2. På de engelsksprogede linjer skal den studerende kunne dokumentere engelskkundskaber svarende til minimum engelsk B-niveau. Ansøgningsfrister 9. Fristen for alle ansøgninger fremgår af Alle ansøgninger indsendes til Admissions Office, jf. Kap. 3: Struktur og indhold Organisation og struktur 10. Kandidatuddannelsen er organiseret i form af en række erhvervsøkonomiske linjer, der hver uddyber afgrænsede faglige eller tværfaglige områder i forhold til den almene erhvervsøkonomiske uddannelse (HA), hvoraf den studerende vælger én linie, jf. 11. Stk. 2. Hver linje består af erhvervsøkonomiske fag samt af redskabsfag med tilknytning til disse. I linjen kan desuden indgå samfunds-økonomiske fag. Stk. 3. Det forventes at den studerende kan læse faglige tekster på engelsk. Linjevalg 11. Adgangsberettigede studerende, der ønsker at tilmelde sig cand.merc.-studiet, skal inden de af

4 CBS Admission Office fastsatte frister angive, hvilken linje de ønsker at følge. Desuden skal de anføre en 2. og 3. prioritet blandt de øvrige linjer. Tilmeldingen sker på særligt skema som findes online på Stk. 2. Den studerende har krav på at blive optaget på én af de 3 anførte prioriterede linjer, men ikke nødvendigvis på den først prioriterede. Stk. 3. Efter ansøgningsfristen, jf. stk. 1 kan linjeskift kun foretages efter godkendelse af Admission Office. Linjeskift kan kun godkendes, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. Der godkendes ikke linjeskift til linjer, der efter optagelsesproceduren er fuldtegnet. Linjernes struktur, indhold og forløb 12. Ved tilmelding til studieåret 2009/2010 kan der vælges mellem følgende 13 linjer: Finansiering og Regnskab (FIR) Human Resource Management (HRM) International Business (IBS) International Marketing and Management (IMM) Økonomisk Markedsføring (EMF) Supply Chain Management (SCM) Applied Economics and Finance (AEF) Management of Innovation and Business Development (MIB) Marketing Communications Management (MCM) Finance and Strategic Management (FSM) Strategic Market Creation (SMC) Strategy, Organization and Leadership (SOL) Accounting, Strategy and Control (ASC) Stk. 2. Hvor det ikke udtrykkeligt er angivet i de supplerende studieordningsbestemmelser for de enkelte linjer, at undervisnings- og eksamenssproget på linjen er engelsk, er undervisnings- og eksamenssproget som hovedregel dansk. Stk. 3. På de dansksprogede linjer forventes det endvidere, at den studerende kan læse faglige tekster på engelsk. 13. Den enkelte linje består af følgende 4 blokke, der hver udgør en fjerdedel af uddannelsen: 1. Den linjespecifikke blok 2. Den metodologiske blok 3. En valgfri blok 4. En specialeblok Stk. 2. Undervisningen i de to førstnævnte blokke gennemføres på samtlige linjer som et sammenhængende og i videst muligt omfang integreret forløb. 14. Den linjespecifikke blok består af de sammenhængende vidensområder, der sammen med specialet (kandidatafhandlingen) angiver linjens faglige profil. 15. Den metodologiske blok består af vidensområder, der er nødvendige forudsætninger for arbejdet med den linjespecifikke blok, og som er af betydning for løsningen af erhvervsøkonomiske problemstillinger eller for videreudviklingen af faglige og tværfaglige løsningsmodeller.

5 16. Den valgfri blok omfatter 2-4 fag, der kan vælges inden for eller uden for liniens og uddannelsens faglige område. Der skelnes mellem 2 typer valgfri fag: a) Valgfri fag hvori der aflægges eksamen ved cand. merc. -studiet på CBS. Disse kan enten være valgfri fag, der bygger videre på de linjespecifikke fag og dermed giver mulighed for yderligere fordybelse i linjens overordnede tema (såkaldte progressionsfag, som kun kan tages af linjens studerende), eller almindelige valgfri fag, der giver mulighed for at orientere sig bredere end de linjespecifikke fag. b) Valgfri fag der meritoverføres på grundlag af en prøve aflagt ved et af CBS andre kandidatstudier eller ved en anden højere læreanstalt i Danmark eller udlandet. Meritoverførsel godkendes af studienævnet under hensyntagen til helheden og niveauet i uddannelsen. Studienævnet fastsætter nærmere regler om proceduren ved forhåndsgodkendelse af valgfri fag, der ønskes meritoverført. Stk. 2. De i stk. 1, a) nævnte valgfri fag kan efter studienævnets bestemmelse udbydes som pakker af valgfri fag (såkaldte Minors), som hvis fagene tages under et, giver adgang til at skrive kandidatafhandling inden for minorens tema. Tages kun et eller enkelte af fagene, fungerer de som ordinære valgfag. Stk. 3. De i stk. 1, a) nævnte valgfri fag udbydes normalt af linjerne eller af institutterne ved CBS. Valgfri fag kan endvidere oprettes på initiativ af en gruppe studerende (såkaldt studiekredse). Oprettelse af studiekredse skal godkendes af studienævnet og er betinget af, at et rimeligt antal studerende ønsker at deltage i studiekredsen, at en lærer påtager sig ansvaret for studiekredsens gennemførelse samt at uddannelsen har ressourcer til oprettelsen. Studiekredse kan godkendes med reduceret ressourcetildeling. Ansøgninger om oprettelse af studiekredse skal være studienævnet i hænde senest den 1. august mhp. efterårssemestret og senest den 1. januar mhp. forårssemestret. Stk.4. Studienævnet udgiver, via CBS valgfagssekretariat, årligt på hjemmesiden en oversigt over de valgfri fag, jf. stk. 1, a) samt de minors, jf. stk. 2, der udbydes. I fagbeskrivelsen for det enkelte fag angives: 1. den ansvarlige fagkoordinator, samt hvilke lærere der underviser 2. fagets formål, omfang og faglige indhold 3. orienterende litteratur til faget 4. eventuelle krav om faglige forudsætninger eller anbefalede forudsætninger 5. målbeskrivelser og eksamensbestemmelser Stk. 5. Studienævnet har godkendt følgende eksamensformer på valgfagene: Eksamensform Varighed Evt. sidetal Eksamination/Censur Bedømmelse Fokus/emne ved eksamination 4-timers individuel skriftlig 4 timer - Underviseren retter Individuel Den studerende eksamen (med/uden besvarelserne alene. besvarer en hjælpemidler). eksamensopgave udarbejdet af den fagansvarlige. Eksamensopgaven kan være spørgsmål i pensum (evt. procentvise) eller en case indenfor Individuel mundtlig eksamen (med/uden forberedelse) 20 min. inkl. votering pr. studerende. - Underviser fungerer som eksaminator ved den mundtlige eksamen. Individuel pensum. Den studerende trækker et spørgsmål indenfor pensum, som danner udgangspunkt for

6 Individuel mundtlig eksamen på basis af synopsis (individuel eller gruppe individualiseret). Der gives ingen vejledningstimer til den studerende. Individuel mundtlig eksamen på basis af mini projekt (individuel eller gruppe individualiseret). Der gives ingen vejledningstimer til den studerende. Individuel projekteksamen/hjemmeopgave (samme regler som afløsningsopgave. Se 37) (hvis forberedelse, 15 minutters forberedelsestid) 20 min. inkl. votering pr. studerende. Synopsis skrives enten sideløbende med undervisningen eller efter undervisningens afslutning 20 min. inkl. votering pr. studerende. Mini projektet skrives enten sideløbende med undervisningen eller efter undervisningens afslutning Projektet skrives enten sideløbende med eller efter undervisningens afslutning Max. 3-5 A4 sider for 1 studerende Max.8 A4 sider for 2-4 studerende Synopsis afleveres to uger inden eksamensdatoen til valgfagsekretæren. Max. 10 A4 sider for 1 studerende Max.15 A4 sider for 2-4 studerende Mini projektet afleveres to uger inden eksamensdatoen til valgfagsekretæren. 15 A4 siders projekt. Projektet afleveres efter undervisningens afslutning til valgfagssekretæren Deltagelse af en intern censor ansat ved CBS. Underviser fungerer som eksaminator ved den mundtlige eksamen. Deltagelse af en intern censor ansat ved CBS. Underviser fungerer som eksaminator ved den mundtlige eksamen. Deltagelse af en intern censor ansat ved CBS. Underviseren retter besvarelserne alene Individuel mundtlig eksamen. Selve synopsen indgår ikke i bedømmelsen. Er synopsen indleveret af en gruppe, skal den mundtlige eksamination foregå individuelt. Individuel mundtlig eksamen. Er mini projektet indleveret af en gruppe, skal den mundtlige eksamination foregå individuelt. Mini projektet og den mundtlige eksamen indgår i en helhedsbedømmelse. Individuel den mundtlige eksamination. Eksaminator kan stille spørgsmål i hele pensum. Synopsens tema(er) udarbejdes af de(n) studerende. Udgangspunktet for den mundtlige eksamination er synopsen. Eksaminator kan dog vælge at stille spørgsmål i hele pensum. Projektets problemformulering og indhold udarbejdes af de(n) studerende indenfor pensum, evt. i samråd med underviseren. Udgangspunktet for den mundtlige eksamination er at diskutere og perspektivere miniprojektet. Eksaminator kan dog vælge at stille spørgsmål i en bredere del af pensum. Projektets problemformulering og indhold udarbejdes af den studerende indenfor pensum, evt. i samråd med underviseren Der gives ingen vejledningstimer til den studerende. Evt. andre eksamensformer vil være beskrevet i beskrivelsen af valgfaget på e-campus. Stk. 6. Studienævnet træffer årligt afgørelse om, i hvilke af de i stk. 1, a) nævnte valgfri fag samt i hvilke af de i stk. 2 nævnte minors, der vil blive gennemført undervisning. Beslutningen om, hvilke fag der oprettes, træffes på grundlag af antallet af tilmeldte studerende, studiets og linjens faglige profil samt de tildelte undervisningsressourser. Studienævnet fastsætter i den forbindelse antallet af konfrontationstimer i fagene.

7 Stk. 7. Studienævnets normalsidefinition: En normalside er defineret som 2275 anslag (mellemrum medregnet). Grafer, tabeller, figurer og lignende tæller altid som 800 anslag, uanset størrelse. Man bør være opmærksom på, at det ikke kun er brødteksten, der tæller med i opgørelsen over opgavens omfang. Alle de elementer af opgaven, der indgår i bedømmelsen tæller med (også indholdsfortegnelse, indledning, problem-afgrænsning og definition, metodeafsnit, fod- og slutnoter, perspektivering og litteratur- og kildefortegnelser). Det er således udelukkende forside og bilag, der ikke tæller med i normalsideopgørelsen. 17. Specialeblokken består af udarbejdelsen af en skriftlig afhandling (kandidatafhandlingen), der skal tjene til afprøvning af den studerendes evne til faglig fordybelse og til selvstændigt at beskrive, analysere og bearbejde en kompleks problemstilling på kandidatniveau. Stk. 2. Opgaveformuleringen for kandidatafhandlingen skal godkendes forud for vejledningsforløbet. Samtidig med godkendelsen fastsættes en afleveringsfrist og plan for vejledningen. Der henvises i øvrigt til Retningslinjer for kandidatafhandlingskontrakter ved kandidatuddannelser på CBS. Stk. 3. Emnet for kandidatafhandlingen vælges af den studerende inden for linjens overordnede tema og faglige profil eller inden for temaet af en evt. minor, jf. 16, stk. 2. Hvor særlige forhold taler for det, kan studienævnet godkende fravigelse herfra. Stk. 4. Under udarbejdelsen af kandidatafhandlingen er den studerende berettiget til at modtage vejledning i et nærmere fastsat omfang pt. 21 timer for 1 studerende, 32 timer for to studerende. Stk. 5. Hvis den studerende ikke afleverer kandidatafhandlingen til den fastsatte afleveringsfrist, fastsættes en ny afleveringsfrist på 3 måneder og en ændret opgaveformulering. Manglende aflevering til den fastsatte dato tæller som et eksamensforsøg. 18. Undervisningen i fagene indenfor den linjespecifikke blok og den metodologiske blok afvikles i 1. og 2. semester med i alt 60 ECTS. Stk. 2. I 3. semester afvikles de valgfri fag med en samlet vægt på 30 ECTS. Stk. 3. Kandidatafhandlingen, der har en vægt på 30 ECTS, skal afslutte uddannelsen og udarbejdes således normalt i 4. semester. 19. Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til prøven i kandidatafhandlingen, at alle øvrige prøver er bestået. Dette indebærer, at det samlede eksamensresultat for prøverne på 1. studieår er mindst 02 uden oprunding, at alle valgfag, jf. 16 er bestået, og at samtlige karakterer, der indgår i eksamensresultatet er mindst I de supplerende studieordningsbestemmelser for de enkelte linjer fastsættes nærmere bestemmelser om: Linjens faglige profil Struktur og fagindhold for fagene i de 2 første semestre (de linjespecifikke og metodologiske fag), herunder omfanget af de enkelte studieelementer, der indgår. Eventuelle krav om særlige tids- eller forudsætningsbindinger i studieforløbet. Eventuelle særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer. Målbeskrivelser.

8 Kap. 4 Bedømmelse Prøver 21. De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelsen dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af skriftlige opgaver. Stk. 2. Den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse omfatter følgende prøver med de angivne vægte udtrykt i ECTS: Semester Antal Samlet vægt sem sem. (valgfri fag) sem.(kandidatafhandl.) 1 30 I alt 120 Stk. 3. Antallet af prøver på semester samt vægten af de enkelte prøver fastsættes i de supplerende studieordningsbestemmelser for de enkelte linjer, idet summen af vægten skal være 60. Stk. 4. Valgfri fag udbydes normalt med et omfang på 7,5 ECTS, hvor prøven indgår med vægt 7,5. Valgfri fag kan dog godkendes med et omfang på 15 ECTS, hvor prøven indgår med vægt 15. Summen af de valgfri fag skal i alt udgøre 30 ECTS svarende til at prøvernes samlede vægt er 30, jf. desuden 47, stk. 5. Målbeskrivelser og eksamensbestemmelser 22. Målbeskrivelserne for prøverne på semester (de linjespecifikke og metodologiske fag) fastsættes i de supplerende studieordningsbestemmelser for de enkelte linjer. I mindst én af prøverne skal målbeskrivelserne overvejende omfatte linjens metodologiske vidensområder. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Af de 4-10 prøver skal mindst 2 og højst 3 afholdes som eksterne prøver og de resterende som interne prøver. I de supplerende studieordningsbestemmelser for de enkelte linjer fastsættes, hvilke prøver der afholdes som henholdsvis eksterne og interne samt de øvrige nødvendige bestemmelser om prøvens form og afvikling, herunder om prøverne er mundtlige eller skriftlige, samt i hvilken eksamenstermin prøven afholdes. 23. Målbeskrivelserne for de valgfri fag på 3. semester fastsættes i fagbeskrivelserne for de pågældende fag. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Samtlige prøver i de valgfri fag, der afholdes ved cand.merc.-studiet på CBS, jf. 16, stk. 1, a), afholdes som interne prøver. De øvrige nødvendige bestemmelser om prøvernes form og afvikling fastsættes i fagbeskrivelserne for de pågældende fag. Om muligheden for at erstatte prøven med en afløsningsopgave henvises til 35. Stk. 3. Prøver i de valgfri fag, der meritoverføres fra andre uddannelser, jf. 16, stk. 1, b), aflægges efter de målbeskrivelser og eksamensbestemmelser, der er fastsat for den pågældende prøve. 24. For prøven i kandidatafhandlingen på 4. semester gælder følgende målbeskrivelse: Efter at have gennemført kandidatafhandlingsforløbet skal den studerende kunne: Håndtere en iterativ proces, hvor bearbejdning af viden og formulering af problem er gensidigt influerende. Formulere et problem, som kan styre og strukturere arbejdet med kandidatafhandlingen og dens indhold. Argumentere for formulering af de spørgsmål, der besvares for at løse problemet.

9 Forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt besvarelsen af spørgsmål og ved løsningen af problemet. Udvælge og bearbejde teori, der bruges til formulering af problem, opstilling af spørgsmål, analyse og konklusion. Argumentere for relevansen af den anvendte teori. Udvælge og bearbejde primære og sekundære kilder, der anvendes til dokumentation for analyse og løsning af problemet. Forklare og evaluere den overordnede sammenhæng mellem: formulering af problem, valg og brug af teori, empiriindsamling og empiribearbejdning og konklusion. Forklare den overordnede sammenhæng i et videnskabsteoretisk perspektiv. Karakteren 12 gives, når kandidatafhandlingen på fremragende vis, dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav: Afhandlingen er styret af en for uddannelsen relevant problemformulering udviklet af den studerende. Besvarelsen er afgrænset således, at afhandlingens analyser og diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne besvare problemformuleringen. Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition, analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår logisk i lyset af problemformuleringen. Der er en diskussion af og begrundelse for valg og fravalg både med hensyn til emneafgrænsning, teori, metode og empiri (hvis empiri indgår). Afhandlingen reflekterer kritisk over de(n) valgte teori(er), metode(r) og empiri (hvis empiri indgår) samt vurderer deres anvendelighed for besvarelsen af problemformuleringen. Der er konsistens, således at valg og anvendelse af teori og empiri indgår i et samspil med hinanden og kompletterer vidensproduktionen. (Gælder empiriske afhandlinger). Der er dokumentation og/eller argumentation for påstande i analyse og konklusion. I analysen indgår overvejelser om, hvordan afhandlingens egne resultater ligner og/eller adskiller sig fra andre lignende undersøgelser på området. Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, dvs. går i dybden og skaber syntese på baggrund af teorier og evt. empiri. Afhandlingen viser forståelse af sammenhænge inden for emnets kontekst samt perspektiverer og generaliserer egne resultater til andre lignende situationer uden for den aktuelle kontekst. Afhandlingen bygger på den for emnet relevante (forsknings)litteratur. Afhandlingen diskuterer de præmisser, teorierne bygger på, og disse præmissers betydning for, hvilken viden der kan skabes. (Gælder især eller kun for teoretiske afhandlinger). Afhandlingen bidrager med et nyt perspektiv, f.eks. ved at kendt teori anvendes på ikke tidligere undersøgt empiri, ny (kombination af) teori anvendes på et kendt problem. Stk. 2. Kandidatafhandlingen skal indeholde et resumé af afhandlingen (max. 1. A4 side) udfærdiget på engelsk, jf. retningslinjer i studienævnets manual jf. dog stk. 4. Resumeet indgår i bedømmelsesgrundlaget.

10 Stk. 3. Der vil ved bedømmelsen af kandidatafhandlingen blive lagt vægt på stave- og formuleringsevne, jf. dog 34, stk. 2. Stk. 4. Kandidatafhandlingen skal udfærdiges og indleveres på engelsk på de engelsksprogede linjer. Studerende fra dansksprogede linjer kan vælge at indlevere afhandlingen på engelsk. Såfremt afhandlingen skrives på engelsk, kan resumeet være på dansk. Stk. 5. Eksamensbestemmelser. Prøven i kandidatafhandlingen afholdes som ekstern prøve og har form af en mundtlig eksamination af en times varighed (inkl. votering) på grundlag af en skriftlig afhandling. Ved bedømmelsen medvirker vejlederen (hvis flere vejledere da alene hovedvejlederen) samt én ekstern censor. Bedømmelsens resultat skal være et udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige afhandling (inkl. resumeet), den mundtlige eksamination samt den studerendes stave- og formuleringsevne, idet dog det faglige indhold vægter tungest. Udarbejdelsen af afhandlingen kan ske individuelt eller af to studerende i fællesskab. Det mundtlige forsvar foregår individuelt. For frister for aflevering af kandidatafhandlinger og afholdelse af eksaminer henvises til 17 stk. 5 og 36, stk. 7. Der afholdes ikke ordinære eksaminer i juli måned. Stk. 6. Kandidatafhandlingen må omfatte max A4 sider for én studerende, og max A4 sider for to studerende. Stk. 7. Det mundtlige forsvar varer en time inklusiv votering pr. studerende. Studienævnet fastsætter nærmere retningslinjer for det mundtlige forsvar på cand.merc.s hjemmeside. Stk. 8. Syge-/omprøve i kandidatafhandlingen. Såfremt den studerende har afleveret kandidatafhandlingen individuelt eller sammen med en anden studerende, men bliver syg til det mundtlige forsvar, arrangeres hurtigst muligt et nyt forsvar på baggrund af den indleverede afhandling. Såfremt den studerende ikke har bestået den ordinære prøve i kandidatafhandlingen, har den studerende ved omprøven mulighed for, i samråd med vejleder/eksaminator, enten at indlevere kandidatafhandlingen i omarbejdet form eller at indlevere en ny kandidatafhandling på et nyt grundlag. Kap. 5: Generelle eksamensbestemmelser Bedømmelse og censur 25. Prøverne er enten interne eller eksterne. 1. Interne prøver bedømmes enten af eksaminator(erne) alene eller af eksaminator(erne) og én censor, der er beskikket af rektor blandt underviserne ved CBS (intern censor). 2. Eksterne prøver bedømmes af eksaminatorerne og én censor, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (ekstern censor). Stk. 2. Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver, hvorvidt de er interne eller eksterne samt hvorvidt de bedømmes med eller uden censor, jf. de supplerende studieordningsbestemmelser. 26. Ved bedømmelsen af prøverne efter de supplerende studieordningsbestemmelser gives bedømmelse efter 7-trinsskalaen efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Prøveformer 27. Prøverne er tilrettelagt som individuelle prøver, jf. stk Stk. 2. Ved individuelle prøver forstås:

11 1. Eksamination og besvarelse skal foregå individuelt, jf. dog stk Der skal foretages en individuel bedømmelse og gives individuelle karakterer. Stk. 3. Såfremt prøven har form af en skriftlig opgavebesvarelse, der ikke skal forsvares mundtligt og som er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse kan finde sted. Stk. 4. Hvis der ikke gives en selvstændig karakter for en skriftlig opgavebesvarelse efter stk. 3. kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig prøve af den enkelte studerende, og den studerendes bidrag skal således ikke kunne identificeres. Stk. 5. Såfremt der er tale om en skriftlig opgavebesvarelse, der skal bedømmes særskilt samt danne grundlag for en mundtlig individuel eksamination, skal den studerendes bidrag kunne konstateres, således at individuel bedømmelse kan finde sted. Stk. 6. Uanset bestemmelserne om, at prøver er offentlige, gælder, at afholdes der forelæsning om eller mundtligt forsvar af en opgavebesvarelse eller tager prøven udgangspunkt i en opgavebesvarelse, og er besvarelsen udarbejdet af flere studerende, må disse studerende ikke være til stede i eksamenslokalet, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. 28. Såfremt en prøve eller en del af en prøve er tilrettelagt som en opgavebesvarelse, der skal udarbejdes i grupper, har den studerende ret til at aflevere en individuel opgavebesvarelse, der kan indgå i bedømmelsen. Bestemmelsen gælder kun i de tilfælde, hvor besvarelsen skal resultere i en karakter, der overføres på eksamensbeviset, jf. 21, stk. 2. Krav til beståede eksaminer og prøver 29. For at bestå den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse kræves: 1. at eksamensresultatet (karaktergennemsnittet) er mindst 2,0 uden oprunding, 2. at karakterer, der indgår i eksamensresultatet, er mindst 00. Dog skal karakteren for kandidatafhandlingen være mindst 02. og 3. at de 2 blokke, der samlet udgør 1. studieår, er bestået. Stk. 2. Beregningen af det samlede karaktergennemsnit for cand.merc.-uddannelsen sker på baggrund af de i 21, stk. 2 og stk. 4 angivne vægte samt de i de supplerende studieordningsbestemmelser angivne vægte i henhold til 21, stk. 3. Stk. 3. Der anvendes ikke karakteren Bestået/ikke bestået, jf. dog 49. Stk. 4. Hver prøve kan tages om for sig. Dog kan beståede prøver (dvs. prøver med en karakter på 02 eller derover) samt prøver, der indgår i beståede deleksaminer, ikke tages om.. Når de 2 blokke, der udgør 1. studieår er bestået samlet, kan ikke-beståede prøver der ind går heri derfor ikke tages om. Stk. 5. Er prøven opdelt i delprøver, kan hver delprøve tages om for sig. Dog kan beståede delprøver samt delprøver, der indgår i beståede prøver, ikke tages om. Stk. 6. Prøver, der er bedømt med karakteren 00, kan ikke tages om, når den samlede uddannelse er bestået, jf. 29, stk. 1. Stk. 7. Ved fornyet deltagelse i prøver eller anden form for bedømmelse er den højest opnåede karakter gældende.

12 30. En studerende har højst 3 eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade indstilling en 4. Og 5. Gang, hvis særlige forhold begrunder det. Stk. 2. Studienævnet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. Stk. 3. Tredje, og følgende gange en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en intern censor. Eksamenssprog 31. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2-3 samt 32. Der kan forekomme engelske ord og sentenser på engelsk i opgaveteksten, og opgaveteksten kan endvidere være vedlagt bilag på engelsk. Stk. 2. Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Studienævnet kan fravige denne regel. Stk. 3. Studienævnet kan, hvor forholdene gør det muligt, tillade en studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Aflæggelse af prøver på norsk og svensk accepteres på lige fod med danske besvarelser, og kræver således ikke forudgående tilladelse. Stk. 4. Ansøgninger efter stk. 3 indsendes til studiesekretariatet senest 1 måned inden prøvens afholdelse. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder for såvel mundtlige som skriftlige stedprøver som for alle former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme (seminarer, projekter m.v.) og som skal underkastes bedømmelse. 32. Prøverne aflægges på engelsk på de linjer, hvor de supplerende studieordningsbestemmelser udtrykkeligt bestemmer dette. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder for såvel mundtlige som skriftlige stedprøver som for alle former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme (seminarer, projekter m.v.) og som underkastes bedømmelse. Hjælpemidler 33. Hvilke hjælpemidler, der må medbringes ved skriftlige stedprøver, fremgår af eksamensbestemmelser for de enkelte prøver. Stk. 2. Med mindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne, jf. stk.1, må der ikke medbringes hjælpemidler, hverken skriftlige eller tekniske, bortset fra simple skrive- og tegneredskaber. Stk. 3. Hvor det af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, fremgår, at der må medbringes elektroniske hjælpemidler, gælder bestemmelserne i CBS Regler for anvendelse af elektroniske hjælpemidler ved skriftlige stedprøver. Stk. 4. Hvor studienævnet beslutter at en stedprøve skal afholdes på CBS PC er gælder bestemmelserne i CBS Retningslinjer til de studerende i forbindelse med skriftlig eksamen på CBS PC er og de tilladte hjælpemidler kan tilpasses, dog således at prøvens faglige niveau ikke ændres. Såfremt studienævnet benytter sig af denne mulighed, skal de studerende oplyses om de ændrede prøvevilkår senest to måneder før den endelige eksamensdato. Stk. 5. For alle skriftlige stedprøver gælder Reglement for skriftlige stedprøver på CBS. Særlige prøvevilkår 34. Studienævnet kan fravige de fastsatte eksamensbestemmelser for de enkelte prøver med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med

13 andre i prøvesituationen. Der er en forudsætning, at der med tilladelsen ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Stk. 2. Hvor det af målbeskrivelsen for en prøve fremgår, at der ved bedømmelsen af prøven også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, kan studienævnet dispensere herfra for studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Stk. 3. Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår efter stk. 1, eller dispensation efter stk. 2, skal senest 1 måned inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til studiesekretariatet vedlagt nødvendig dokumentation. Afløsningsopgaver 35. I stedet for de i 21, stk. 2 nævnte prøver i de valgfri fag kan den studerende individuelt vælge at udarbejde en skriftlig hjemmeopgave (afløsningsopgave), jf. dog 30, stk. 1. En studerende kan dog maksimalt udarbejde én afløsningsopgave. Afløsningsopgaven kan efter den studerendes valg afløse ét eller to valgfri fag, dog højst fag svarende til i alt 15 ECTS. Hvis opgaven afløser to fag (dobbelt afløsningsopgave) anføres opgavens karakter ved begge fag og tæller således med dobbelt vægt i beregningen af karaktergennemsnittet. Stk. 2. Afløsningsopgaver kan udelukkende udarbejdes individuelt. Stk. 3. Emnet for en afløsningsopgave præsenteres på en A4 side og skal godkendes af den fagansvarlige lærer i det/de fag, hvori prøven ønskes afløst. Stk. 4. Afløsningsopgaven skal omfatte 15 A4 sider ved afløsning af 7,5 ECTS valgfag og 25 A4 ved afløsning af 15 ECTS valgfag. Stk. 5. Afløsningsopgaver bedømmes alene af en underviser på valgfaget. Stk. 6. Ved omprøve i en afløsningsopgave afleveres, efter samråd med fagansvarlige, en omarbejdet eller ny version af opgaven. Eksamenstilmelding 36. Er den studerende tilmeldt et fagelement m.v. hvortil der er knyttet en eller flere eksaminer, er den studerende automatisk tilmeldt den/disse eksaminer. Bestemmelserne om rettidig afmelding fremgår af stk. 4 og stk. 5. Stk. 2. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes eksamen som påbegyndt og tæller derfor som et eksamensforsøg. Dette gælder dog ikke hvis den studerende bliver forhindret pga. sygdom. Stk. 3. Studienævnet kan dispensere for den i stk. 1. Fastsatte frist, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder. Stk. 4. Prøverne i de linjespecifikke og metodologiske fag på 1. og 2. semester afholdes én gang årligt med efterfølgende syge-/ omprøve, jf. 40 og 41. Tilmelding til de ordinære eksaminer sker automatisk på linjesekretariatet. Afmeldingsfristen er 14 hverdage inden eksamensdatoen. Rettidig afmelding til ordinær eksamen sker på en blanket som afleveres til linjesekretariatet. I eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver jf. de supplerende studieordningsbestemmelser fastsættes i hvilken måned de afholdes. Datoer for ordinære prøver og syge-omprøvers afholdelse samt afleveringsfrister i forbindelse med projekter fastsættes af linjesekretariatet forud for semesterets start. Stk. 5. Prøverne i de valgfri fag på 3. semester afholdes en gang i det pågældende semester eller quarter, hvor faget er oprettet med efterfølgende syge-/ omprøve, jf. 40 og 41. Tilmelding til eksamen vil ske automatisk på Valgfagssekretariatet. Afmeldingsfristen er 14 hverdage inden eksamensdatoen. Rettidig afmelding til ordinær eksamen sker på en blanket som afleveres til valgfagssekretariatet. I den enkelte valgfagbeskrivelse på CBS hjemmesiden fastsættes hvornår prøven afholdes.

14 Stk. 6. Tilmelding til afløsningsopgave i efterårssemestret sker senest 15. november med afleveringsfrist 10. januar. Tilmelding til afløsningsopgave i forårssemestret sker senest den 15. april med afleveringsfrist den 10. juni. Rettidig afmelding til eksamen er 14 hverdage inden afleveringsfristen til cand.merc.-studiesekretariatet. Stk. 7. Prøven i kandidatafhandlingen afholdes i henhold til bestemmelserne i 17 stk. 2 og 5. Tilmelding til kandidatafhandling skal ske senest 15. marts på den studerendes 4. semester. Øvrige regler vedrørende tilmelding og rettidig afmelding fastsættes i retningslinjer for afleveringsfristen der forefindes på undercand.merc./ Kandidatafhandling. Det mundtlige forsvar vil normalt finde sted senest 1 måned efter aflevering af afhandlingen, jf. retningslinjer for afleveringsfristen for kandidatafhandlinger på CBS. Stk. 8. Eksamensplan med angivelse af eksamensdatoer for den enkelte eksaminand bekendtgøres senest 14 dage før eksamens afholdelse. Eksamensdatoer for syge- og omprøver bekendtgøres senest ugedagen efter tilmeldingsfristens udløb. Stk. 9. Overtrædelse af de fastsatte tilmeldingsfrister betyder, at den studerende ikke kan deltage i de pågældende prøver. Studielederen kan, hvis der foreligger særlige forhold, der begrunder dette, dispensere fra de fastsatte tidsfrister. 37. Ved skriftlige prøver er fristen for eksaminators og censors indlevering af bedømmelsesresultater 4 uger fra datoen for skriftlig eksamen. Lydoptagelse af prøver 38. Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Den studerende skal i så fald senest ved prøvens begyndelse meddele bedømmerne dette. Der henvises i øvrigt til Etisk regelsæt vedrørende lydoptagelser af mundtlige eksaminationer på CBS. Afholdelse af prøver i udlandet 39. En studerende kan, når særlige forhold begrunder det, få tilladelse til at aflægge prøve på en dansk repræsentation i udlandet. Om betingelserne herfor og om de bestemmelser, der gælder for sådanne prøver, henvises til CBS Retningslinjer for afholdelse af prøver i udlandet. Stk. 2. Har exchange studerende som har været på ophold på CBS ikke bestået den ordinære eksamen, og er de pågældende rejst tilbage til deres hjemmeuniversitet, søges omeksamen så vidt muligt afholdt som afløsningsopgave, jf. 35. Sygeprøve og omprøve 40. Studerende, der kan dokumentere, at de på grund af sygdom eller dermed ligestillede forhold ikke har kunnet gennemføre en prøve, har adgang til at deltage i en sygeprøve, jf. dog stk. 2. Med sygdom ligestilles ulykkestilfælde samt alvorlig sygdom og dødsfald i nærmeste familie. Ved andre ekstraordinære forhold, der forhindrer den studerendes tilstedeværelse ved eksamen, kan sagen indbringes for studielederen, der kan give den studerende adgang til at deltage i en sygeprøve. Stk. 2. Adgangen til at deltage i en sygeprøve omfatter alene studerende, der har været tilmeldt en ordinær prøve. Der afholdes således ikke sygeprøve for studerende, der pga. sygdom ikke har kunnet deltage i en omprøve. Stk. 3. Sygeprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned. Ved sommereksamenstermin senest i august måned.

15 Stk. 4. Tilmelding til sygeprøve vedr. prøver på 1. og 2. semester skal ske aktivt til linjesekretariatet senest 14 hverdage inden sygeprøven. Tilmeldingen betragtes som bindende. I eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver jf. de supplerende studieordningsbestemmelser fastsættes i hvilken måned der afholdes syge-/omprøve. Stk. 5. Tilmelding til sygeprøve i de valgfrie fag skal ske aktivt på en blanket til Valgfagssekretariatet senest 14 hverdage inden sygeprøven afholdes. Tilmelding til sygeprøven betragtes som bindende. I den enkelte valgfagbeskrivelse på CBS hjemmesiden fastsættes hvornår der afholdes syge-/omprøve. Stk. 6. Ved sygdom i forbindelse med tidsfristen for afløsningsopgave aftales hurtigst muligt en ny afleveringsfrist med cand.merc.-studiesekretariatet. Stk.7. Ved sygdom i forbindelse med aflevering af kandidatafhandlingen, gælder bestemmelserne i retningslinjerne for kandidatafhandlinger på CBS. Stk. 8. Dokumentation for sygdom sendes til det ansvarshavende sekretariat senest 1 uge efter eksamensdatoen. Stk. 9. Om adgangen til sygeprøve herunder krav til dokumentation m.v. henvises i øvrigt til Regler for deltagelse i sygeprøve ved CBS. Stk. 10. Såfremt der indgår skriftlige arbejder i eksamen (dvs. synopsis, miniprojekt samt andre projekter) og den studerende har afleveret det skriftlige arbejde til den ordinære prøve, men er blevet syg til den mundtlige eksamen, kan det tidligere indleverede skriftlige arbejde anvendes ved sygeprøven (dette gælder også selv om de skriftlige arbejder har været indleveret sammen med en medstuderende, som har deltaget i den ordinære eksamen). Såfremt den studerende har været syg ved tilmeldingen til ordinær eksamen og derfor ikke har afleveret det skriftlige arbejde, skal den studerende aflevere dette senest 14 hverdage inden sygeprøven. 41. Studerende, der har deltaget i en ordinær prøve og som har opnået karakteren 00 eller derunder, har adgang til at deltage i en omprøve, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Adgangen til at deltage i en omprøve omfatter alene studerende, der har deltaget i en ordinær prøve. Der afholdes ikke omprøve for studerende, der har deltaget i en sygeprøve. Stk. 3. Omprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned. Ved sommereksamensterminen senest i august måned. Der gælder samme tidsfrister for tilmelding som for sygeprøve jf. 40. Stk. 4. Deltagelse i omprøve tæller som fornyet deltagelse i vedkommende prøve, jf. 30, stk. 1. Stk. 5. Såfremt der indgår skriftlige arbejder i eksamen (dvs. synopsis, miniprojekt og andre projekter) og den studerende ikke har bestået den ordinære eksamen, har den studerende mulighed for at aflevere en ny eller omarbejdet version af de skriftlige arbejde efter samråd med eksaminator ved den ordinære prøve senest 14 hverdag inden omprøven. 42. Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme målbeskrivelser, som gælder for den ordinære prøve. Stk. 2. Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser som gælder for den ordinære prøve med mindre: a) der i eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende syge- og omprøve, b) der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af eksaminander til syge-/omprøven tilsiger, at

16 denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve. Reeksamination 43. Såfremt der foranstaltes eller gives tilbud om ekstraordinær reeksamination efter eksamensbekendtgørelsens 29 (vedr. mangler ved prøven) eller gives tilbud om reeksamination efter eksamensbekendtgørelsens 39, 40 eller 48 (vedr. klager over bedømmelse) afholdes reeksaminationen efter de samme målbeskrivelser, som gælder for den ordinære prøve. Stk. 2. Reeksaminationen afholdes i videst muligt omfang efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for den ordinære prøve. Hvor dette på grund af prøvens karakter ikke er muligt, kan prøven afholdes efter de fastsatte afvigende bestemmelser for syge/omprøven, jf. herved 42, stk. 2, litra a) Klage over bedømmelse af prøver 44. En studerende har adgang til at indgive klage over en eksamination og bedømmelse, hvis vedkommende ikke mener, at bedømmelsen er korrekt, eller af andre grunde ikke umiddelbart kan acceptere den givne bedømmelse. Om de nærmere regler for at indgive klage herunder muligheden for at begære klagen indbragt for et ankenævn samt de for klageadgangen fastsatte tidsfrister henvises til Kapitel 8 i eksamensbekendtgørelsen samt til CBS Retningslinjer for klager over undervisning og eksamen under Videnskabsministeriet. Eksamensbevis 45. CBS udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse i overensstemmelse med kravene hertil i eksamensbekendtgørelsens 34. Beviset skal være den færdiguddannede i hænde senest to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få dokumentation for de beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point. Kap. 6: Almindelige bestemmelser Merit 46. Beståede uddannelseselementer i den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse (cand.merc.) ved et andet universitet ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer omfattet af denne studieordning. 47. Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Stk. 2. Studienævnet kan ligeledes godkende, at et endnu ikke bestået uddannelseselement fra en dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning, under forudsætning af at det pågældende uddannelseselement efterfølgende bestås (forhåndsmerit). Stk. 3. Kandidatspecialet, jf. 17, kan ikke meritoverføres. Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1 træffes på grundlag af en faglig vurdering.

17 Stk. 5. Uddannelseselementer, der ønskes overført fra andre uddannelser, overføres med udgangspunkt i den normerede studiebelastning angivet i ECTS fastsat i vedkommende studieordning. Der kan, af hensyn til uddannelsens opbygning, forekomme afvigelser mellem det ækvivalerende antal ECTS-point og det reelt overførte, idet uddannelsens samlede ECTS-point skal resultere i 120 ECTS. 48. Meritoverførsel i henhold til 47 godkendes som hovedregel i forbindelse med de valgfri fag på 3. semester. Meritoverførsel af fag til linjernes 1. og 2. semester meritoverføres kun såfremt der er tale om fag, der indholdsmæssigt og omfangsmæssigt anses for at ækvivalere de pågældende fag på linjen. 49. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trinsskalaen eller 13-skalaen ved den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og hvis det ækvivalerer eller træder i stedet for et uddannelseselement, der efter eksamensbestemmelserne i denne studieordning bedømmes efter 7- trinsskalaen, overføres karakteren der, hvis den er givet efter 13-skalaen, konverteres til 7- trinsskalaen. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som Bestået. Ved overførsel som Bestået indgår den pågældende prøve ikke i beregningen af karaktergennemsnittet, jf. 29, stk. 3. Stk. 2. Af eksamensbeviset skal fremgå, at det pågældende studieelement er meritoverført fra en anden uddannelsesinstitution, herunder institutionens navn samt evt. bedømmelsesresultat. 50. Projektarbejde med relation til en indenlandsk eller udenlandsk erhvervsvirksomhed (f.eks. projektorienterede forløb) kan med studielederens godkendelse delvist eller helt erstatte formaliserede uddannelseselementer på 3.semesters valgfrie del. Det forudsættes dog, at der indgår et decideret teoretisk uddannelseselement med efterfølgende bedømmelse på kandidatniveau sideløbende med projektforløbet. Aktiviteterne må maksimalt omfatte 15 ECTS. 51. Ansøgning om meritoverførsel (inkl. forhåndsgodkendelse) indsendes til studienævnssekretariatet på et særligt skema vedlagt nødvendig dokumentation. Orlov 52. En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der gælder for studerende på orlov, henvises til Handelshøjskolens Regler om orlov for studerende på heltidsuddannelse på CBS. Studievejledning og studieordning 53 Studieordningen er offentligt tilgængelig på CBS hjemmeside. Meritstuderende 54. Studerende fra Handelshøjskolens øvrige kandidatstudier og studerende på kandidatniveau (graduate level) fra andre læreanstalter i ind- og udland kan optages som meritstuderende på den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse og dermed få adgang til at følge undervisningen i nærmere angivne fag og aflægge prøve heri som led i deres egen uddannelse. Stk. 2. Optagelse som meritstuderende kan normalt kun ske på de valgfri fag på studiets 3. semester. Det kan i de supplerende studieordningsbestemmelser for de enkelte linjer fastsættes, at der optages meritstuderende på visse af de linjespecifikke og metodologiske fag på 1. og 2. semester. Stk. 3. Studerende, der ikke er indskrevet ved et af højskolens øvrige kandidatstudier, kan maksimalt opnå tilladelse til at aflægge prøve i fag svarende til 30 ECTS pr. semester. Stk. 4. Ansøgning om optagelse som meritstuderende indsendes for studerende, der er indskrevet

18 ved et af højskolens øvrige kandidatstudier, til det pågældende studiesekretariat. For studerende, der ikke er indskrevet ved CBS, indsendes ansøgningen til Valgfagssekretariatet. For de sidstnævnte studerende er det en forudsætning for optagelsen, at ansøgningen er vedlagt dokumentation for, at vedkommende uddannelsesinstitution har forhåndsgodkendt det/de pågældende fag til meritoverførsel. Dispensation fra studieordningen 55. Studienævnet kan, når der foreligger særlige forhold, der begrunder dette, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelser, men alene fastsat af CBS. Stk. 2. Dispensation fra studieordningen, der forudsætter dispensation fra en bekendtgørelse, kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Klager 56. Klager over studienævnets eller studielederens afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til Rektor for CBS. Fristen for indgivelse af klager er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 2. CBS afgørelse i henhold til stk. 1 kan af klageren indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til styrelsen men indgives til Rektor for CBS. CBS videresender klagen til styrelsen ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer medsendes til styrelsen. Stk. 3. Der henvises i øvrigt til CBS Retningslinjer vedrørende studerendes adgang til at klage over studienævns, studielederes og studieadministrationens afgørelser. 57. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede danske uddannelseselementer kan erstatte dele af uddannelsen, (merit) samt klager over studienævnets afgørelser af, om planlagte danske eller udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (forhåndsmerit) kan indbringes for et Ankenævn for meritafgørelser, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit nr. 102 af 26. Februar Stk. 2 Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Ankenævnet for meritafgørelser, men indgives til Rektor for CBS. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes videresender CBS klagen til Ankenævnet for meritafgørelser ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Ankenævnet for meritafgørelser træffer den endelige administrative afgørelse. 58. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede udenlandske uddannelseselementer kan erstatte dele af uddannelsen, (merit) kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet, men indgives til Rektor for CBS. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes videresender CBS klagen til Kvalifikationsnævnet ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Kvalifikationsnævnet træffer

19 den endelige administrative afgørelse. Kap. 7: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Ikrafttrædelse 59. Nærværende studieordning gælder for studerende, der påbegynder uddannelsen pr. 1. september 2009 eller senere, jf. tillige 60. Stk studieordningen ophæves med virkning fra 1. september 2009, jf. dog 60. Overgangsbestemmelser 60. Studerende, der har påbegyndt cand.merc.-uddannelsen efter 2008-studieordningen eller som i henhold til overgangsbestemmelserne i denne er overført til 2008-studieordningen, overføres til 2009-studieordningen med følgende modifikationer for så vidt angår de supplerende studieordningsbestemmelser: 1) For linjerne: International Business (IBS), Strategy, Organization and Leadership (SOL) og, Supply Chain Management (SCM), Finance and Strategic Management (FSM), hvor der i de supplerende studieordningsbestemmelser er foretaget ændringer i fagstrukturen og/eller prøvestrukturen fra 2008-studieordningen til 2009-studieordningen, forbliver de tidligere supplerende studieordningers bestemmelser i kraft. 61. Tidligere studieordninger for nedlagte linjer ophører 2 år fra studiestart. Stk. 2. Der afholdes kun syge/omprøve i nedlagte valgfag i op til et år efter, at valgfaget blev afsluttet. 62. Studerende, der er påbegyndt studiet efter en tidligere studieordning, kan ansøge studienævnet om at blive overført til nærværende studieordning, således at denne får virkning for den resterende del af studiet.

20 Supplerende studieordningsbestemmelser: FINANSIERING & REGNSKAB 2009/2010 I forlængelse af den generelle studieordning for den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse har studienævnet fastsat følgende supplerende studieordningsbestemmelser for linjen Finansiering & Regnskab (FIR): Kap1. Formål og faglig profil Kap 2. Struktur, indhold og forløb Kap 3. Bedømmelse Kap. 1. formål og faglig profil 1. FIR-linjen skal give de studerende en kompetence, der sætter dem i stand til i praksis at arbejde med virksomhedens økonomiske, finansielle og regnskabsanalytiske problemstillinger anskuet ud fra virksomhedsinterne, ejeres og andre finansielle aktørers synsvinkler. Stk. 2. Denne kompetence opnås ved, at de studerende på linjen bibringes følgende viden og færdigheder: Solid viden om finansiel teori og kapitalmarkeder, eksternt regnskabsvæsen og økonomistyring Solid viden om de lovgivningsmæssige forhold, som virksomheder og finansielle institutioner er undergivet Færdigheder i at arbejde i praksis med virksomhedens økonomiske, finansielle og regnskabs-analytiske problemstillinger anskuet fra virksomhedsinterne, virksomhedsejeres og andre finansielle aktørers synsvinkler Færdigheder i at analysere konsekvenserne af lovgivningsmæssige og institutionelle ændringer for virksomhedens finansielle funktioner.