Søvn og angst. Den gode søvn Antidepressiv ACT Generalforsamling medicin og vægt. Nr. 28 APRIL 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søvn og angst. Den gode søvn Antidepressiv ACT Generalforsamling medicin og vægt. Nr. 28 APRIL 2010 www.angstforeningen.dk"

Transkript

1 Nr. 28 APRIL Foto: pixelediting.com (flickr/cc) Tema: Søvn og angst Den gode søvn Antidepressiv ACT Generalforsamling medicin og vægt

2 Redaktion: Marie Särs Andersen (ansv. red.) Claus Sersar Thomsen Konsulent for redaktionen: Kamma Kaspersen, cand.mag. Produktion: Rounborgs grafiske hus Oplag: Layout: Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning. Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. Bidrag sendes til: Peter Bangsvej 1, D, Frederiksberg Tlf.: ISSN Indhold 2... Kolofon 3... Leder 4... Den gode søvn 7... Hvem tager på af antidepressiv medicin 8... ACT Acceptance and Commitment Therapy Behandlingsret anno Behandlingstilbud i Svendborg Nyt fra ODA 16. Årsregnskab og indkaldelse til generalforsamling Bogreolen Personlig historie Opslagstavlen Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale. AngstAvisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt. Kontingent 2010: kr. 200 Firmaabonnement, lille: kr Firmaabonnement, stort: kr Institutionsabonnement: kr. 300 Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftstøtte fra tips- og lottomidlerne. Løssalg: 20 kr. Gaver op til og med kr. årligt er fradrags berettiget iht. Ligningslovens 8A. Der skal dog betales skat af de første 500 gavekroner. 2

3 Ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom Der er stadig et stykke vej, før vi opnår ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom. Indtil da må vi kæmpe videre med at gøre opmærksom på problemstillingen og glæde os over de små skridt, der tages i retning mod målet. Således fik alle voksne med psykiske lidelser, der er fyldt 19 år, den første januar i år ret til udredning og behandling inden for to måneder. Den nye behandlingsret gælder dog udelukkende indlæggelser og ambulant behandling på psykiatriske hospitaler. Psykologhjælp og behandling hos private psykiatere er ikke omfattet af behandlingsretten, som derfor primært vil komme den gruppe ikke-psykotiske patienter til gode, der bliver henvist til ambulant hospitalsbehandling. Du kan læse mere om behandlingsretten, hvad den indebærer, og hvad du selv kan gøre for at få udbytte af den på side 12. For så vidt angår psykologhjælp forventes det, at personer i aldersgruppen år fra og med 1. juni i år kan få tilskud til behandling hos en privatpraktiserende psykolog, der har overenskomst med sygesikringen. Ordningen vil i første omgang gælde mennesker i nævnte aldersgruppe, der af den praktiserende læge er diagnosticeret med forskellige lette til moderate angsttilstande herunder agorafobi, socialfobi, panikangst (moderat og svær), generaliseret angst eller OCD. Med en henvisning fra lægen gives der et tilskud på 60 %. Omstrukturering af negative tanker er et fantastisk kognitivt redskab til bekæmpelse af angst. Men hvad gør man, når man ikke kan overskue det møjsommelige arbejde med omstrukturering? Når der er alt for mange tanker, og de kommer væltende ind over en? ACT (Acceptance and Commitment Therapy), en af de nye store retninger inden for den kognitive behandling, har måske løsningen for nogle. Ved hjælp af ACT kan man lære at håndtere smertelige følelser og tanker bl.a. ved at acceptere tankernes tilstedeværelse uden at hæfte sig ved deres budskab, som alligevel ikke nødvendigvis er sandt. Du kan læse mere om ACT i en artikel af Susan Møller Rasmussen, cand.psych., samt i anmeldelsen af bogen Lykkefælden. Hvis du har tankemylder, kender du måske også til problemet med ikke at kunne sove. Du ligger og vrider og vender dig i sengen i håb om at kunne falde i søvn. Måske tager du sovemedicin, også selv om den ikke virker særlig godt længere, fordi din krop har vænnet sig til den. Jan Ovesen, specialist i øre/næse/hals-sygdomme og søvnmedicin, har skrevet artiklen Den gode søvn. Ifølge ham skal man hverken ligge og vende og dreje sig i sengen eller tage medicin, da ingen af delene gavner søvnen. Man skal i stedet til at begynde med reducere den tid, man ligger i sengen og først lægge sig i den, når man er så træt, at man falder i søvn. Det gøres ved hjælp af en særlig plan, og hele processen varer i bedste fald 6 10 uger, så man skal væbne sig med tålmodighed. Den personlige historie handler denne gang, om søvnproblemer, der blev løst. I dette nummer har vi bedt Anna Secher, PhD (neuroscience) forklare os, hvorfor nogle tager på i vægt af antidepressiv medicin, mens andre ikke gør. En undersøgelse foretaget af Anna Secher selv viser, at der er en genetisk forklaring. Og det interessante er, at hvis man med tiden kan kortlægge alle de gener, der er ansvarlige for, hvordan det enkelte menneske reagerer på et specifikt præparat, vil man kunne designe en individuel behandling til den enkelte patient, så man opnår høj effektivitet og færre bivirkninger. God læselyst og dejligt forår til alle! Marie Särs Andersen daglig leder, Angstforeningen 3

4 Den gode søvn hvordan får man den? Af Jan Ovesen, overlæge, specialist i ØNH* og søvnmedicin Tema Søvn og angst Den gode søvn er søvn uden forstyrrelser eller opvågninger og i tilstrækkelig mængde. For de fleste voksne er det 7-8 timers søvn hver nat. Alle har oplevet, hvad den gode søvn umiddelbart betyder. Man vågner veludhvilet, er klar i hovedet, er glad, har energi og har lyst til dagens udfordringer. Alle har også oplevet det modsatte, at man ikke er udhvilet, når man skal op, men er indadvendt, irritabel, vil ikke forstyrres, tænker langsomt og er ikke så skarp i hovedet, som når man er veludhvilet. Dette oplever mange efter for kort søvn, eller hvis søvnen har været forstyrret. Trætheden om dagen efter en dårlig nat kan føre så vidt, at det kan være svært at holde sig vågen i monotone situationer, som ved møder eller undervisning. Men hvordan opnår man den gode søvn? Hvis man i længere tid har lidt af søvnbesvær, skal man gå til veje St. 1 Vågen REM fleste med søvnbesvær oplever desværre en kombination af ovenstående. Resultatet er, at den samlede søvn er for kort, og at søvnen kun indfinder sig i korte perioder pga. opvågningerne. Når man efter en normal dags aktiviteter går i seng efter at have været vågen i timer, er man som regel træt, og de fleste falder da i søvn i løbet af minutter, efter at lyset er slukket. Hvis vi registrerer hjernebølgerne med elektroder, kan man se, at hjernebølgerne bliver lidt langsommere, man går fra alfa aktivitet til theta aktivitet, som er tegn på, at man sover i overfladisk søvn, stadie N1. Denne fase varer dog kun kort tid, minutter. Herefter kommer der søvnspindler og K-komplekser, specifikke søvnbølger som definerer stadie N2. Her sover man ca minutter. Endelig kommer de store langsom- helt slappe og øjnene bevæger sig hurtigt bag de lukkede øjenlåg. Det er den første REM fase (Rapid Eye Movements), den første drømmefase. Den varer ikke så længe, 5-10 minutter. Den samlede søvncyklus varer ca.1½ time. Resten af natten sover man den ene søvncyklus efter den anden, således at en normal nat består af 5-6 søvncykli. Mængden af dyb søvn aftager dog som natten skrider frem, ligesom mængden af REM søvn tiltager i løbet af natten. Ved søvnbesvær ser man forlænget indsovningstid og vågenhedsperioder flere gange i løbet af natten. Søvnen ændrer sig en lille smule, hvis man har været vågen i en periode længere end normalt, hvis man for eksempel har sprunget en hel nat over. Da ser man at indsovningstiden er meget kort, man kommer hurtigere ned i den dybe søvn, og dybsøvns- St. 2 St. 3 St. 4 Til venstre ses en normal søvncyklus, ca minutter. Ovenfor ses en lang nats søvncykli, med aftagende dybsøvn efterhånden som natten skrider frem og tiltagende REM søvn. på en måde, som mange vil opfatte som paradoksal og i en periode sove mindre end det egentlige behov. Søvnbesvær kan vise sig på flere måder. Hyppigt er det indsovningsbesvær, dvs. at det tager lang tid at falde i søvn, mere end en halv time, i nogle tilfælde 1-2 timer. Det kan også være for tidlig opvågnen. Man vågner efter 4-5 timers søvn og kan ikke falde i søvn igen og ligger vågen resten af natten. Og det kan være opvågnen efter et par timers søvn og besvær med at falde i søvn igen. De me hjernebølger, deltabølger, som når de kommer tilstrækkeligt tæt, definerer stadie N3 (som vi tidligere delte op i stadie 3 og 4). I stadie N3 sover man dybt og er svær at vække. Bliver man vækket er det svært at blive rigtig vågen. Hjernen vil gerne ned i N3 igen. Hvis det er en kortvarig opvågnen, kan kun de færreste huske det bagefter. Efter minutter aftager deltagebølgerne, og man glider op i stadie N2 og videre op til noget, der ligner N1. Dog ser man, at musklerne er perioderne i de enkelte søvncykli er længere end normalt og mere intensive, der er mere dybsøvnsbølger end normalt. Den måde, man indhenter tabt søvn på, er altså at sove mere intensivt. Dette benytter vi i behandlingen af søvnbesvær. Mange med angstsymptomer behandles med benzodiazepiner. Det er ikke så hensigtsmæssigt med hensyn til søvnen, idet benzodiazepiner kan forstyrre den normale søvn. Desuden er halveringstiden for de fleste benzodiazepiner meget lang, så der 4

5 kommer beroligende og sløvende effekt den efterfølgende dag. I ScanSleep behandler vi søvnløshed med kognitiv adfærdsterapi (KAT) uden brug af sovepiller. Mange med angst oplever besvær med at falde i søvn. Nogle kan beskrive, at de kan være så trætte at de næsten ikke kan holde øjnene åbne, men så snart de kommer ind i soveværelset eller i seng, er det som at tænde på en kontakt, og de bliver lysvågne. Grundet de gentagne tilfælde med at ligge vågen i sengen nat efter nat bliver det en ubevidst reaktion, som aktiveres af sengen. Sengen aktiverer hjernen til vågenhed mod viljens ønske om at sove. Det er svært at komme ud af dette reaktionsmønster. Det kan kun brydes, ved at man oplever at falde i søvn, når man kommer i seng. Der er to modsatrettede kræfter i spil. Sengens aktiverende påvirkning af hjernen, og søvnbehovets deaktiverende indflydelse på hjernen. For at falde i søvn, skal søvnbehovets deaktiverende indflydelse på hjernen vinde. Det vil sige, at man skal være væsentlig mere træt end normalt, når man går i seng. Ved at opleve dette gentagne gange, kan man bryde det uhensigtsmæssige mønster og efterhånden udvikle en ny reaktion på sengen, nemlig at sengen også får en deaktiverende effekt på hjernen. Det tager dog sin tid, uger i bedste fald. Det betyder, at man i denne periode konstant er i søvnunderskud, med risiko for at fungere dårligt om dagen og med risiko for at falde i søvn. Men det oplever de fleste med søvnbesvær jo allerede pga. den dårlige søvnkvalitet i forbindelse med søvnbesvær. Selvom man føler sig træt om dagen, skal man bestræbe sig på at holde sig vågen hele dagen og ikke sove om dagen. Hver gang man falder i søvn om dagen, stjæles der af den søvnighed, man langsomt bygger op i løbet af den vågne periode om dagen. Jo længere vågenhedsperiode, jo større chance for at falde i søvn. Hvis man ikke falder i søvn, når man kommer i seng, skal man stå op igen. Man må ikke opleve at ligge vågen i sengen. Det bekræfter den uønskede reaktion, at sengen aktiverer hjernen. Så må man ikke sove for længe. Som regel et par timer mindre end det egentlige behov, dvs. 4½-5-5½ time til at begynde med. Man vil da aldrig føle sig udhvilet, men det er kun i starten. Inden for en uge oplever de fleste at falde hurtigt i søvn og sove uden opvågninger til vækkeuret ringer. Man er da ikke udhvilet, men de fleste har det dog bedre end normalt efter en dårlig nat. Ved sengetid Foto: Pedro Ribeiro Simões (flickr/cc) 5

6 Tema Søvn og angst den efterfølgende nat er det ikke sikkert, at der er tilstrækkelig søvnighed til at vinde slaget og falde hurtigt i søvn, og derfor skal man op igen og får ikke tilstrækkeligt med søvn denne nat. Efter flere dårlige nætter stiger søvnbehovet gradvist, og så kan man være heldig og få en god nat igen. I løbet af de følgende uger kan man opleve, at der ganske langsomt bliver flere og flere gode nætter. I begyndelsen kun enkelte nætter, men efterhånden også to eller flere nætter efter hinanden. Når man har opnået gode, men for korte nætter hver nat (5 nætter i træk) kan man forlænge søvntiden med ½ time, dvs. man kan gå tidligere i seng. Tidspunktet for hvornår man skal stå op ligger fast i hele behandlingsforløbet og bestemmes af, hvornår man skal op på hverdage. Om det er kl , 06.30, eller 7.30 er uden betydning, bare det er samme tid hver eneste morgen, også lørdage, søndage og fridage. Herved justeres kroppens indre ur, og døgnrytmen bliver stabil. Vores indre ur styrer døgnrytmen gennem variation i udskillelsen af Melatonin (nat), Cortisol (dag) og vores kernetemperatur. Så med en stabil døgnrytme vil man være i aktiv fase om dagen og i inaktive fase om natten. Et behandlingsforløb med denne fremgangsmåde tager tid, men resultaterne er også langt bedre end behandling med sovepiller. Behandlingen kræver tålmodighed og udholdenhed. Fremskridtene kommer kun gradvist, så det er en god idé at føre søvnskema eller søvndagbog over hvornår og hvor meget (eller hvor lidt), man sover. Kun ved overblik kan man se den langsomme forbedring. * ØNH betegner øre-, næse- og hals-sygdomme. Søvnmangel får hjernen til at skrumpe Kronisk søvnløshed gør hjernemassen mindre, viser ny forskning. For første gang er det lykkedes os at påvise, at patienter, der lider af søvnløshed, har en mindre tæthed i hjernemassen i netop det område, der er knyttet til hjernens hviletilstand. Jo mere alvorligt søvnproblemet er, des mindre er hjernemassen i den region, siger den hollandske forsker og leder af undersøgelsen, Ellemarije Altena. De hollandske forskere lavede undersøgelsen ved at sammenligne størrelsen på hjernemassen hos personer med kronisk søvnløshed med størrelsen på raske personers hjerne. Resultaterne viste, at de søvnløse havde mindre grå masse i venstre hjernehalvdel end de raske forsøgspersoner. Samtidig var reduktionen i den grå masse stærkt afhængig af, hvor alvorlig forsøgspersonernes søvnløshed var. Kilde: Vil gerne have anden hjælp end sovepiller Otte ud af ti, der en eller anden gang har brugt sovemedicin, ville have foretrukket at få anden behandling end medicin. Alligevel er sovemedicin udbredt. Det viser et norsk studie af 2645 voksne hvoraf 18,8 procent havde brugt sovemedicin på et tidspunkt i livet. Mens næsten hver femte af de adspurgte havde brugt sovemedicin på et tidspunkt i livet, fortalte otte procent om brug inden for den sidste måned og fire procent var kroniske brugere. Brugen af sovemidler havde sammenhæng med lav socioøkonomisk status, højere alder, at være kvinde samt hyppige symptomer på søvnvanskeligheder, angst og depression. De stærkeste faktorer for brug af sovemedicin var høj alder og lav grad af kontrol over søvnen. Dette var også faktorer, som bidrog til, at det var vanskeligt at stoppe med at tage disse medikamenter. Oplevelsen af at have kontrol med søvnen spiller en vigtig rolle for brugen af disse medikamenter, påpeger artikelforfatterne. Forfatterne af studiet, som er tilknyttet Nasjonalt Kompetansesenter for Søvnsykdommer/Universitetet i Bergen, skriver i abstractet, at brugen af sovemedicin er udbredt i Norge, og at ikke-medikamentel behandling i ringe grad er en del af behandlingstilbudet i sundhedsvæsenet. Studiet er publiceret i martsudgaven af International Clinical Psychopharmacology. Kilde:

7 Hvem tager på af antidepressiv medicin? Af Anna Secher, PhD Neuroscience Foto: Sparky (flickr/cc) Brugen af antidepressiv medicin har aldrig været større. Selvom medicinen bliver bedre og mere sikker, så har medicinen stadig mange bivirkninger. En af disse bivirkninger er vægtstigning. Men vægtstigning sker kun for nogle: ca. en ud af fem mennesker, der spiser den samme type medicin, tager på i vægt. Hvorfor tager nogle mennesker på, når de modtager antidepressiv medicin, imens andre går fri? Er det fordi, at de får det bedre og derfor har lyst til at spise mere? Eller er det fordi, medicinen nedsætter stofskiftet eller giver større lyst til sukker? Der er mange ubesvarede spørgsmål, og det bedste bud er nok, at det er en kombination af mange faktorer. Måske er vægtstigningen en bivirkning ved medicinen. Mange mennesker, der får medicinsk behandling for angst og depression, oplever bivirkninger i forbindelse med behandlingen. Bivirkningerne kan være meget forskellige og rammer nogle hårdere end andre. To personer reagerer ikke altid ens på samme medicin. Den ene får måske flere eller helt andre bivirkninger end den anden. Forskellen skyldes sandsynligvis, at vi alle er genetisk forskellige. Hvis vi vidste mere om, hvordan medicinen virker i forhold til en given genetisk profil, ville det være lettere at ordinere den medicin, der virker bedst og har færrest bivirkninger for den enkelte. Dette er udgangspunktet i en undersøgelse, der blev foretaget for et par år siden på Neuropsykiatrisk Laboratorium, Rigshospitalet. Undersøgelsen var delt op i to dele: Et spørgeskema, der blev lagt på hjemmesiden depnet.dk samt en genetisk undersøgelse af folk, der havde oplevet vægtstigning i forbindelse med antidepressiv behandling. Formålet med spørgeskemaet var bl.a. at få et billede af, hvor meget man tager på af medicinen og af hvilke typer af antidepressiv medicin, der giver den største vægtstigning. Der kom over 4000 besvarelser hvoraf ca personer blev inkluderet i selve spørgeskemaanalysen. Disse havde enten taget på i vægt eller var forblevet vægtneutrale under behandlingen. Kun 38 havde tabt sig under behandlingen. Undersøgelsen viste, at det ikke nødvendigvis er en bestemt type af antidepressiv medicin, der giver vægtstigning. Medicin som Cipramil og Cipralex, der er mindre kendte for vægtstigning, gav lige så mange kilo på sidebenene som Mirtazapin, der er kendt for at kunne give kraftig vægtstigning. Dem, der tog på, tog i gennemsnit 12 kg på, og vægtstigningen fortsatte igennem hele behandlingsperioden. En del, der lider af depression, taber sig under den ubehandlede depression, altså før de modtager medicin. Så måske skyldes vægtstigningen udelukkende en bedring i den psykiske tilstand. Der var imidlertid en stor gruppe, som ikke havde tabt sig under den ubehandlede depression, og som alligevel tog på i løbet af behandlingen med antidepressiv medicin. Og dette kunne tyde på, at vægtstigning altså også kan være en medicinsk bivirkning. Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at nogle tager på pga. en psykisk bedring og heller ikke udelukke, at nogle ville have taget på uanset behandling eller ej. Så hvis den samme type antidepressiv medicin kun får nogle til at tage på, taler det for, at man kan være genetisk disponeret for at tage på i forbindelse med antidepressiv behandling. Dette førte til den anden del af undersøgelsen. Denne omfattede en genetisk undersøgelse af personer med og uden vægtstigning i forbindelse med antidepressiv medicinsk behandling. Undersøgelsen viste, at en del af vægtstigningen kan forklares med en variation i et gen, der koder for et enzym kaldet COMT. Funktionen af COMT er at nedbryde signalstoffer i kroppen kaldet cathecholaminer: Fx adrenalin og dopamin. Dem, der havde en genetisk variant, der førte til enten høj eller lav aktivitet af COMT enzymet, var mere tilbøjelige til at tage på med antidepressiv behandling end dem, der havde et mellemaktivitetsniveau af COMT enzymet. Der er altså en sammenhæng mellem niveauet af kroppens catecholaminer og tilbøjeligheden til at tage på i vægt i forbindelse med antidepressiv behandling. De enkelte komponenter, der fører til en bivirkning som vægtstigning, er som brikker i et puslespil. Selv om undersøgelsen ikke giver et entydigt svar på, hvorfor man kan tage på af antidepressiv medicin, så er variationen i genet, der koder for COMT, en brik i puslespillet. Flere af denne slags undersøgelser kunne lede os på rette vej til mere personlig og bedre medicinsk behandling. Når vi ved, hvorfor bivirkningerne opstår, er det lettere at undgå dem. Hvis vi kan kortlægge hvilke gener, der er ansvarlige for det medicinske respons, både den tilsigtede virkning og bivirkningerne, vil vi kunne designe en individuel medicinsk behandlingstype med høj effektivitet og lav bivirkningsprofil. Dette kunne gøres med en blodprøve fra patienten, hvor man screenede de gener, der er involveret i behandlingsresponset. Det er selvfølgelig et større puslespil, vi har sat os for at samle, og hver brik tager tid. Men går puslespillet op, bliver det færdige billede anstrengelserne værd. 7

8 ACT Acceptance and Commitment Therapy Af Cand.Psych. Susan Møller Rasmussen Acceptance and Commitment Therapy, der udtales ACT og ikke som bogstaverne A-C-T, er en kognitiv behandlingsform, der er baseret på kognitiv adfærdsterapi. De fleste kender til eller har hørt om kognitive behandlingsformer, som er en terapiretning, der er udviklet i England og USA igennem de sidste 50 år. Undersøgelser viser, at metoden er effektiv i forhold til psykiske vanskeligheder som bl.a. angst og depression (Chambles et.al., 1996). Inden for kognitiv adfærdsterapi er det en tradition, at der konstant forskes for at finde de elementer, som er virksomme i terapien. Det betyder, at denne terapeutiske metode er i en konstant udvikling. Den første bølge, eller den oprindelige adfærdsterapi, som går helt tilbage til 30 erne havde mest fokus på menneskers ydre handlinger, dvs. de direkte observerbare handlinger og rettede sig mod reduktion af symptomer. Denne terapiretning var bl.a. effektiv i forhold til tvangshandlinger og fobisk angst. I den anden bølge af kognitiv adfærdsterapi er der fokus på såvel ydre handlinger som indre. Ydre handlinger er de handlinger, som er synlige for øjet, det kan fx være at spille med en bold. Indre handlinger er personlige oplevelser som tanker, følelser og fysiske fornemmelser. I den anden bølge af kognitiv adfærdsterapi tages der udgangspunkt i vores tænkning for at kunne reducere symptomer på psykiske vanskeligheder, som fx angst og depression, med baggrund i en særlig model (Beck.et. al.,1979). Denne kognitive terapiretning er kendt og udbredt i Danmark både i det offentlige behandlingssystem og i den private psykologpraksis. Den kan kaldes klassisk kognitiv behandling. Nogle af de største retninger inden for den såkaldte tredje bølge af kognitive behandlingsformer er også blevet kendt i Danmark. Nogle har måske mødt Mindfulness (Segal et. al., 2002), som er en træning i bevidst nærvær. Det er en form for opmærksomhedstræning, hvor målet er at blive bedre til at være bevidst nærværende og mere i kontakt med nuet. Groft sagt betyder bevidst nærvær og evnen til at være i kontakt med nuet, at man bevidst fokuserer på det, som sker her og nu frem for fx uhensigtsmæssige tanker og forestillinger. Undersøgelser viser, at bl.a. angst har meget dårlige vækstbetingelser, når man er i kontakt med nuet. I denne artikel introduceres Acceptance and Commitment Therapy, som også er en af de store retninger inden for den tredje bølge af kognitiv behandling. Acceptance and Commitment Therapy, der for nemheds skyld udtales ACT, er blevet udviklet i USA over de sidste 20 år af psykologerne Steven Hayes, Kelly Wilson og Kirk Strosahl (Hayes et al.,1999). ACT er, såvel som andre retninger inden for den tredje bølge af kognitive terapiformer, påvirket af nye filosofier og perspektiver som fx buddhisme og eksistentialistisk filosofi. I ACT antager man, at mennesket uvilkårligt til tider oplever negative tanker og følelser, men at dette imidlertid blot er en verbal proces skabt af hjernen, og at det dermed ikke altid er en sandhed eller en vanskelighed, som vi er nødt til at reagere på eller løse. Modsat den typiske vestlige psykologi baserer ACT sig derfor ikke på formodningen om en såkaldt sund normalitet, i hvilken mennesket anses som per natur at være udstyret med psykisk sundhed, og hvor psykisk ubehag eller lidelse opfattes som noget unormalt. ACT bygger i stedet på antagelsen om destruktiv normalitet, idet man mener, at menneskets normale psykologiske processer til tider helt enkelt er destruktive samt potentielt ubehagelige, hvilket netop formodes at være forårsaget af vores unikke evne til sprog. Ifølge ACT er vi i forlængelse af ovenstående evolutionært udviklet med en oftest yderst fordelagtig evne til problemløsning, hvorved eventuelle problemer såsom en ubehagelig tanke fordrer løsning i form af, hvordan vi kan undgå den eller få den til at forsvinde. Da denne strategi fungerer fint i den materielle verden, og da den som regel er yderst hjælpsom, er det således naturligt også at anvende denne i vores indre psykologiske univers, hvorfor vi mennesker ofte forsøger at kontrollere tanker, erindringer, følelser og kropslige fornemmelser. Det betyder dog også, at vi kan opleve at bruge rigtig mange ressourcer på at omstrukturere, evaluere og kontrollere ubehagelige tanker, følelser og kropslige fornemmelser uden effekt, eller måske ligefrem med den modsatte effekt, fordi vi i et forgæves forsøg på at kontrollere tanken paradoksalt nok knytter os til den, hvilket har vist sig at øge dens frekvens og intensitet (jf. Wegner et al., 1987; Feldner et al., 2003; Marcks & Woods, 2005; Campbell-Sills et al., in press). Med andre ord forstærker man det ubehag, som en negativ tanke eller følelse kan medføre, såfremt man kæmper for at undgå eller kontrollere denne, hvilket kan eksemplificeres ved den paniske klient, hvis symptomer udvikles på baggrund af angsten for angsten. Ifølge ACT opstår psykisk lidelse på baggrund af klientens ufleksibilitet som en følgevirkning af kategorisering af tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd som henholdsvis uacceptable og acceptable eller velkomne og uvelkomne. Forskning har i forbindelse hermed netop vist, at ovennævnte tankemæssige samt emotionelle kontrol- og und- 8

9 gåelsesstrategier bl.a. forbindes med angstlidelser (Hayes et al.,1999). I ACT er målet for behandlingen ikke at reducere symptomer (selvom det ofte er en positiv følgevirkning), men at arbejde hen imod en mere grundlæggende ændring af klientens perspektiv på sig selv og verden. ACT er en behandlingsmetode, der er baseret på accept og eksponering, og målet er at øge klientens psykologiske fleksibilitet. Accept af ubehagelige tanker, følelser og fysiske fornemmelser er et centralt element i den tredje bølge af terapiretninger inden for kognitiv adfærdsterapi. I ACT er der dog ikke tale om accept af personligt oplevet ubehag alene for acceptens skyld, men om accept af personligt oplevet ubehag for at opnå målsætningen for terapien. Eksponering er en behandlingsmetode, som blev anvendt til behandling af fobisk angst helt tilbage til 30 erne og frem til i dag på fobiskoler rundt omkring i landet. Metoden går ud på at klienten bliver udsat for en lille smule af det, som vedkommende frygter - med klientens accept og under kontrollerede forhold. Man kan sammenligne eksponering med behandling af allergi, hvor patienten bliver udsat for små doser af det stof som vedkommende reagerer på. I allergibehandlingen øges doserne gradvist, efterhånden som patienten bliver mere og mere resistent. Eksponering er en behandlingsmetode med dokumenteret effekt, som har vist sig særdeles velegnet i forhold til fobisk angst og OCD (Hayes et al.,1999). I ACT anvendes eksponering både i forhold til situationer i den materielle verden, som udløser angst, men også på personlige oplevelser, som tanker, følelser og fysiske fornemmelser. I traditionel kognitiv behandling er der fokus på tanker, følelser og handlingers indhold ofte med henblik på at forsøge at ændre klientens tankeindhold for at opnå flere nuancer i klientens tænkning og måske derved også en bedring i humøret. Imidlertid tyder forskning i sprog og tænkning på, at dominerende tanker og antagelser er vanskelige at ændre eller modificere (Hayes, Barnes Holmes & Roche, 2001). Derfor samarbejder ACT-be- Foto: Lars Marcussen (flickr/cc) 9

10 handleren med sin klient om accept af tanker og en ændring i klientens perspektiv på sine tanker for at opnå større handlefrihed på trods af dominerende tanker og antagelser. Psykologisk fleksibilitet i ACT betyder, at klienten i samarbejde med sin behandler udvikler en vifte af handlestrategier som er hjælpsomme i alle livets forhold, og at klienten bliver i stand til at ændre sin handlestrategi, alt efter hvad der er mest hjælpsomt for klienten i en given situation. Mindfulnessprocesser, eller træning i at være i kontakt med nuet, er en vigtig del af ACT-behandlingen, fordi det øger muligheden for at udvikle psykologisk fleksibilitet I ACT rettes der særlig fokus mod vores personlige værdisætning. Det betyder, at et centralt element i en ACT-terapi er eksistentielle spørgsmål. Hvad skal livet handle om hvis det skal handle om noget bestemt? Ud over at gøre det klart for klienten hvilke personlige værdier der er mest meningsfulde, og som skal have opmærksomhed, når livet leves, vil der i ACT- terapien samtidig være fokus på, hvordan disse værdier kan udleves bedst muligt. Et fokus i en samtale med en ACTbehandler kan typisk være, hvordan en bestemt livsværdi kan udleves, selvom det kan være forbundet med personligt oplevet ubehag. Det kan for eksempel være en mor, der lider af panikangst og som værdsætter sin rolle som mor meget højt. Målsætningen for terapien kan være, at hun bedre er i stand til at give opmærksomhed til værdien om forældreskab. For eksempel kan man forestille sig, at panikangst opleves som en hindring for at deltage i arrangementer i datterens børnehave, og at datteren skal spille hovedrollen i et lille teaterstykke, som moderen rigtig gerne vil overvære. I ACT-behandlingen vil man arbejde hen imod, at hun bliver bedre til at kunne rumme sine ubehagelige tanker, følelser og fysiske fornemmelser for at blive i stand til at udleve sin værdi som mor, bl.a. ved at overvære et teaterstykke i børnehaven. Helt konkret vil målsætningen for ACT-behandlingen være, at moderens handlestrategier udvikles så hun ændrer sit forhold til sine egne personlige oplevelser af ubehag og på længere sigt oplever sig mere fri til at handle i overensstemmelse med sine værdier på trods af ubehaget. Selvom ændring af tankeindhold ikke er målet i en ACT- behandling, vil det alligevel ofte være en behagelig følgevirkning (Hayes, 1999). [Af pladshensyn er kilderne ikke medtaget, men de kan rekvireres ved henvendelse til Red.] Seks ud af ti norske børn med angst får ikke behandling Seks ud af ti norske børn, som lider af angst får ingen behandling. Det viser et stort studie af psykisk helse hos børn i Norge, Bergenundersøgelsen, hvor over børn blev undersøgt. Den viste, at de fleste børn, som led af angst ikke er i kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien. Angst er den mest udbredte af de psykiske lidelser. Og den rammer ikke bare voksne. I studiet Barn i Bergen er 5073 børn fra 5. til 7. klasse blevet undersøgt. Både børn, deres forældre og lærere blev interviewet. Sådan identificerede forskerne mange børn, som mest sandsynligt havde diagnosen angst, og som burde have haft behandling. Angst var den største psykiske vanskelighed i børnegruppen. Men flertallet blandt dem, hele seks ud af ti, var altså ikke i kontakt med PPR/ børne-ungdomspsykiater/psykolog. Barnets forældre rådes til at begynde med at tage en snak med barnets lærer/ pædagog og dernæst finde ud af, hvor man kan få hjælp. Og det kan i sig selv være lidt af en udfordring. Kilde: 10

11 Flere psykisk syge slås med stofmisbrug Antallet af psykisk syge personer, der dulmer deres angst og depression med stoffer, er steget kraftigt de senere år. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens netop udgivne årsrapport om narkosituationen i Danmark. Antallet af psykisk syge, der ryger hash, er næsten tredoblet fra 524 i 1998 til 1507 i 2008 og er alene i perioden 2007 til 2008 steget med 40 procent. Men også antallet af psykisk syge, der misbruger stoffer som kokain, ecstasy og heroin, er i vækst. Stigningen skyldes dels, at psykiatrien er blevet bedre til at opdage de stofmisbrugende patienter, dels at behandlingssystemet på trods af flere års opråb endnu ikke er gearet til at hjælpe mennesker, der har behov for både behandling af psykisk lidelse og misbrug, lyder det fra flere eksperter. Vi ved, at langt størstedelen af stofmisbrugere har et bagvedliggende psykisk problem det kan være angst, depression, ADHD eller psykose. Men selvom disse sygdomme er behandlingskrævende, så får personerne kun sjældent hjælp, fordi de falder uden for både i misbrugsbehandlingen og i psykiatrien. De forbliver ubehandlede og hober sig op, og det er man nu begyndt at kunne se i statistikken, siger misbrugsekspert og psykiater Henrik Rindom. I Århus har man netop afsluttet et treårigt forsøg med koordineret behandling af stofmisbrugere med psykiske lidelser, og en foreløbig evaluering viser, at forsøget har været en stor succes. Næsten halvdelen kunne et år efter, at de var begyndt behandlingen, erklære sig stoffri, mens 36 procent havde nedsat deres forbrug af stoffer betydeligt. Kilde: Kristeligt Dagblad, Lykkepiller gør følelseskolde mennesker bløde Danske forskere har fundet en overraskende forklaring på, hvorfor nogle mennesker er hypersensitive, mens andre er følelseskolde. Antidepressiv medicin kan hjælpe dem til et mere normalt liv, mener forskerne. Hjerneforskere har længe forsøgt at kaste lys over, hvorfor der er så stor forskel på, hvor følsomme vi er. Deres studier har afsløret en hidtil ukendt mekanisme i hjernen, der sørger for at rette os ind, hvis vores sensitivitet kommer for langt væk fra den gyldne middelvej. Opdagelsen giver et helt nyt syn på de mekanismer, der bestemmer, hvor sensitive vi er. Og den viser, at det kan lade sig gøre at hjælpe hypersensitive såvel som følelseskolde mennesker med at komme i bedre balance ved at indtage antidepressiv medicin. De meget sensitive forsøgspersoner, hvis serotonin-niveau som udgangspunkt var lavt, blev mindre følsomme, når de fik mere serotonin - de mindre følsomme personer, hvis serotonin-niveau som udgangspunkt var højt, blev mere følsomme. Kilde: 11

12 Behandlingsret anno 2010 Af Kristine Liljenberg, kommunikationsmedarbejder i ODA BEHANDLING 2010 er året hvor psykiatrien med små skridt nærmer sig en ligestilling med de fysiske sygdomme. Retten til behandling er ikke længere helliget fysiske sygdomme. Med den nye behandlingsret i voksenpsykiatrien har psykisk syge voksne nu ret til at komme i hospitalsbehandling inden for to måneder. Eksperter forventer en markant stigning af henvisninger til ambulante tilbud, og i regionerne har de derfor travlt med at udvide behandlingskapaciteten på dette område. Alle voksne med psykiske lidelser, der er fyldt 19 år, fik den første januar ret til at få et tilbud om udredning og behandling indenfor to måneder. Kan regionspsykiatrien ikke overholde fristen, skal den tilbyde patienten at blive behandlet på et privat hospital eller en klinik, der har indgået en aftale med Danske Regioner. Den nye behandlingsret gælder udelukkende behandling i hospitalsregi. Det vil sige indlæggelser og ambulant behandling på psykiatriske hospitaler. Psykologhjælp og behandling hos private psykiatere er ikke omfattet af den nye behandlingsret. Hvad betyder behandlingsretten for patienter med angst og OCD? Flere eksperter forventer, at behandlingsretten først og fremmest kommer de patientgrupper til gode, som ikke allerede i dag indlægges akut. Den akutte behandling lægger selvsagt ikke op til lange ventelister, da patienterne skal behandles med det samme. De akutte indlæggelser vedrører kun i begrænset omfang de ikke-psykotiske patienter. Derfor bliver det primært i forbindelse med henvisninger til ambulant behandling af angst og OCD, at behandlingsretten kommer de ikkepsykotiske patienter til gode. Hvor mange af de formodede hundredetusinder af borgere med let, moderat eller svær angst og OCD, der opfylder kriterierne for henvisning til ambulant hospitalsbehandling, kan være svært at sætte tal på. Men for at blive henvist til ambulant behandling kræves det, at der er tale om en svær psykisk lidelse, som den praktiserende læge ikke selv kan udrede eller behandle. Hvordan foregår det? Den praktiserende læge, skal skrive henvisningen til et ambulant psykiatrisk center eller anden behandling i hospitalsregi. Henvises man fx til Rigshospitalets Psykiatriske Center og ventetiden her er mere end to måneder, vil anvisningskontoret i regionen vurdere, om andre af regionens centre kan klare behandlingen inden for to måneder. Er det ikke tilfældet, kan patienten vælge at blive behandlet i privat regi hos et privat hospital eller klinik, der har indgået en aftale med Danske Regioner. Den ambulante behandling i fokus Ventelisterne har indtil nu betydet, at ikke-akutte behandlingskrævende patienter ikke modtager behandling, når behovet opstår, men må vente på en ledig plads. Sat på spidsen har det betydet, at man skulle være akut syg for at blive behandlet inden for en rimelig tid. Dette er sket helt uden hensynstagen til at sygdomme som lette til moderate depressioner og angst må betegnes som så smertefulde og alvorlige, at en lang ventetid ikke er rimelig. Med den nye behandlingsret i voksenpsykiatrien åbnes dørene for en behandling inden for to måneder også for de ikke-akutte patienter. Opfyldelsen af behandlingsretten skal overvejende ske i regionernes ambulante behandlingstilbud. Erfaringerne fra børne- og ungeområdet, der allerede sidste år fik indført behandlingsretten, er at langt flere bliver henvist til ambulant behandling. De praktiserende læger ser med behandlingsretten en mulighed for at sikre deres patienter en bedre og hurtigere behandling via henvisning til regionale tilbud. Udfordringer ved behandlings-retten Én af de centrale udfordringer ved den nye behandlingsret bliver, om der er tilbud nok. Flere eksperter forventer en stigning af henvisninger af patienter med angst, OCD og depressioner til ambulant behandling og dermed et massivt pres på de ambulante behandlingssteder i regionerne. For at komme det øgede pres på systemet i møde har regionerne valgt at udbygge kapaciteten på de ambulante behandlingssteder. Hvis ikke regionernes tilbud kan følge med, så kan patienterne som nævnt modtage behandling fra private tilbud som for eksempel PP Clinic og Center for Psykiatri og Eksistens, men også her kan der være ventelister. Derfor kan den nye behandlingsret ikke sidestilles med en behandlingsgaranti. Det er nu op til den lægelige vurdering, hvilke patienter som får glæde af behandlingsretten. Det afgørende er i den forbindelse, om patienterne henvises til behandling i hospitalsregi, hvor behandlingsretten udelukkende gør sig gældende. De mange ikkepsykotiske patienter som behandles af egen læge, private psykiatere eller modtager psykologbehandling vil ikke være omfattet af ordningen. For denne store patientgruppe vil der altså stadig være udsigt til lange ventelister også over to måneder. Hvad kan du selv gøre? Hvis der er usikkerhed om diagnosen, eller den nuværende behandling ikke 12

13 har effekt, kan man som patient tale med sin praktiserende læge om de muligheder, den nye behandlingsret giver. Måske er der basis for en henvisning til et ambulant tilbud. Og for at få det fulde udbytte af den nye ret til behandling inden for to måneder er det vigtigt, at tidsfristen regnes fra tidspunktet, hvor patienten modtager henvisningen fra lægen første gang, og ikke først fra den har været frem og tilbage mellem psykiatrisk center og lægen. Det er et forløb, som unægtelig kan være svært at hitte hoved og hale i, hvis man lider af angst, OCD og/eller depression. Derfor har man som patient og pårørende mulighed for at kontakte regionernes patientvejledere, for at få klar besked om, hvordan man bruger behandlingsretten. For at finde patientvejlederne kan man som patient eller pårørende gå ind på regionernes hjemmeside og se hvilke hospitaler, patientvejlederne er tilknyttet (se også faktaboks). På vej mod ligestilling Samlet set kan den nye behandlingsret i voksenpsykiatrien betegnes som et skridt i den rigtige retning for at forbedre forholdene i psykiatrien og for de ikke-psykotiske patienter. Alligevel halter psykiatrien bagefter i forhold til behandlingsretten for fysisk sygdom, hvor retten indtræder efter en måned. Som patient i psykiatrien må man altså væbne sig med tålmodighed, kende til sine behandlingsrettigheder og forsøge at glæde sig over, at psykiatrien med små skridt opnår bedre forhold og nærmer sig en ligestilling med de fysiske sygdomme. Selvværd er ikke et spørgsmål om at være fejlfri, men om at acceptere sig selv som den man er med de fejl, man nu engang har og laver. Søvnmedicinsk Klinik Telefon kbh: , man-torsdag kl Telefon jylland: , man-torsdag kl 8-10 Nørre Farimagsgade 13, 1. tv 1364 København K Prismet Viborgvej Århus Boulevarden Aalborg Jernbanegade 44, Kolding 13

14 Behandlingstilbud i Svendborg Af Claus Sersar Thomsen BEHANDLING Der er nu kommet et nyt behandlingstilbud i Svendborg, som hører under voksenpsykiatrisk afdeling. Tilbuddet består i psykoedukation og kan understøtte den behandling, man er i, så man får en bedre indsigt i sin sygdom. Undervisning Der undervises i tre emner, fordelt over tre undervisningsseancer. Emnerne er: Angstdiagnoser Den kognitive forståelsesramme Metoder til at arbejde med angsten Formål Formålet med undervisningen er at understøtte den behandling, man modtager. Desuden at man skal få en større grad af medansvar for sin egen sundhed og sygdom. Hvor foregår det? Selve undervisningen foregår i psykiatrisk afdeling og vil vare ca. 1½ time pr. gang. Datoer og tidspunkt vil fremgå af indkaldelsen. Mødested Forhallen i Almenpsykiatrisk afdeling Svendborg. Evaluering Der evalueres, når undervisningsforløbet afsluttes. Dette ved hjælp af et evalueringsskema/afkrydsningsskema. Kontakt Telefon v/sekretær Henriette Andresen. Antidepressiv medicin kan skade fostre Risiko for en tidlig fødsel, dårligere score i apgar-test og større risiko for at blive overført til behandling på neonatal-afdelinger. Det er nogle af de effekter, som morens indtagelse af antidepressiver (SSRI-præparater) under graviditeten kan have på det nyfødte barn. Det viser ny forskning fra Århus Universitet, som er baseret på data fra fødsler på Århus Universitetshospital, Skejby, i perioden fra 1989 til Man skal måske overveje, om ikke kvinderne kan undvære lykkepillerne og skal sendes til psykoterapi i stedet for. Men når det er sagt, vil der alligevel være en del tilfælde, hvor man er nødt til at anbefale lykkepillerne. Lægerne skal bare vurdere fordelene og ulemperne ved lykkepillerne afhængig af hver kvindens tilstand og situation, siger Najaaraq Lund Kilde:

15 nyt fra 2010 byder på en masse spændende projekter for ODA - Fælles-organisationen for OCD-, Depressions- og Angstforeningen. På den politiske front går ODA i brechen for at skabe politisk opmærksomhed omkring den nuværende sygdoms- og aldersdiskriminerende psykologordning. ODA ønsker gratis psykologbehandling for alle aldre og alle sygdomme. Når regeringen og Danske Regioner til sommer mødes til dette års økonomiforhandlinger, ønsker ODA at de sætter psykologordningen og behandlingsmodellen shared care på dagsorden. Med shared care er patienten i centrum, og der fokuseres på et øget samarbejde mellem de praktiserende læger og psykiatrien. ODA ønsker, at regeringen og Danske Regioner tager et anstændigt ansvar for de ikke-psykotiske patienter, og at diskussionerne ikke strander på spørgsmålet om, hvem der skal betale for det. ODAs Café Blom Mødestedet Café Blom på Nørrebro i København er efterhånden blevet en velbesøgt succes. Fælles for gæsterne i cafeen er, at de enten har eller har haft angst, depression eller OCD, eller er pårørende. Mødestedets succes betyder, at stedet mangler frivillige til at indgå i et fælles arbejde for at holde cafeen i gang og arrangere spændende aktiviteter. Læs mere om Café Blom og ODA på 15

16 Årsregnskab 2009 Indkaldelse til Angstforeningens generalforsamling mandag den 10. maj 2010 kl Café Kram Peter Bangsvej 1G 2000 Frederiksberg 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Godkendelse af dagsordenen 4. Valg af stemmetællere 5. Formandens beretning 6. Regnskabsaflæggelse 7. Behandling af indkomne forslag 8. Fastsættelse af kontingent 9. Godkendelse af budget for kommende regnskabsår 10. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter 11. Valg af ekstern revisor 12. Eventuelt På valg er: Mia Attle (genopstiller) Peder Terpager Rasmussen (genopstiller) Preben Jørgensen (genopstiller) Suppleanter: Hauge Larsen (genopstiller ikke) Michael Nielsen (genopstiller) Lars Nyeman (genopstiller ikke) Den uafhængige revisors påtegning: Vi har re vi de ret års regn ska bet for Angstforeningen for regn skabs året 1. januar 31. december 2009 omfat ten de an vendt regn skabs prak sis, re sul tat op gø rel se, ba lan ce og no ter samt le del ses be ret nin gen. Års regnska bet og le del ses be ret nin gen aflæg ges ef ter års regn skabs lo ven. Le del sens an svar Le del sen har an sva ret for at ud ar bej de og afl æg ge et års regn skab, der gi ver et ret vi sen de bil le de i ov er ens stem- Regnskab 2009 Budget 2009 Regnskab 2008 Indtægter Kontingenter Gaver/støttebeløb Fonde, legater Salg Tips og Lottomidler tilskud Andre tilskud Øvrige indtægter Udgifter - aktiviteter Selvhjælpsgrupper Foredrag og konference Rådgivning Angstavisen og informationsmateriale Aktiviteter i alt Udgifter - administration Husleje Forsikringer Lønninger Bestyrelses- og personaleomkostninger Kørselsgodtgørelse Telefon og internet Kontorartikler Porto Revision og advokat mv. samt bogføring EDB-udgifter Tidsskrifter mv Kontinger til andre Gebyrer og renteudgifter Småanskaffelser Rejseomkostninger Feriepenge Gaver Licens

17 Regnskab 2009 Budget 2009 Regnskab 2008 Administration i alt Udgifter i alt Resultat før renter Renteindtægter og udbytter Renteudgifter mm Årets resultat Aktiver Tilgodehavender Værdipapirer BG-Bank Kasse Aktiver i alt Passiver Egenkapital primo Årets resultat Egenkapital ultimo Forudbetalte kontingenter Leverandørgæld Anden gæld Passiver i alt melse med års regn skabs lo ven. Det te an svar om fat ter ud form ning, im plemen te ring og op ret hold else af in terne kon trol ler, der er re le van te for at ud ar bej de og afl æg ge et års regn skab, der gi ver et ret vi sen de bil le de uden væ sent lig fejl in for ma tion, uan set om fejl in for ma tionen skyl des be svig elser el ler fejl samt valg og an vend else af en hen sigts mæs sig regn skabs prak sis og ud øv else af regn skabs mæs sige skøn, som er ri me li ge ef ter om stændig he der ne. Le del sen har end vi de re an sva ret for at ud ar bej de en le delses be ret ning, der in de hol der en retvi sen de re de gør el se i ov er ens stemmel se med års regn skabs lo ven. Re vi sors an svar og den ud før te re vi sion Vort an svar er at ud tryk ke en konklu sion om års regn ska bet og le delses be ret nin gen på grund lag af vor re vi sion. Vi har ud ført vor re vi sion i over ens stem melse med dan ske revi sions stan dar der. Dis se stan dar der kræ ver, at vi le ver op til eti ske krav samt plan læg ger og ud fø rer re vi sionen med hen blik på at op nå høj grad af sik ker hed for, at års regn ska bet og le del ses be ret nin gen ik ke in de hol der væ sent lig fejl in for ma tion. En re vi sion om fat ter hand lin ger for at op nå re vi si ons be vis for de be løb og op lys ninger, der er an ført i års regn ska bet og le del ses be ret ningen. De valg te hand lin ger af hæn ger af re vi sors vur de ring, her un der vurde rin gen af ri si ko en for væ sent lig fejl in for ma tion i års regn ska bet og ledel ses be ret nin gen, uan set om fejl infor ma tion en skyl des be svi gel ser el ler fejl. Ved ri si ko vur de rin gen over ve jer re vi sor in ter ne kon trol ler, der er rele van te for for e ning ens ud ar bej delse og afl æg gelse af et års regn skab, der gi ver et ret vi sen de bil le de, samt for at ud ar bej de en le del ses be ret ning, der in de hol der en ret vi sen de re degø rel se, med hen blik på at ud for me re vi sions hand lin ger, der er pas sende ef ter om stæn dig he der ne, men ik ke med det for mål at ud tryk ke en kon klu sion om ef fek ti vi te ten af for e- ning ens in ter ne kon trol. En re vi sion om fat ter end vi de re stil ling ta gen til, om den regn skabs prak sis, der er anvendt af le del sen, er pas sen de, og om de regn skabs mæs sige skøn, der er ud øv et af le del sen, er ri me li ge, samt en vur de ring af den sam le de præ sen ta tion af års regn ska bet og ledel ses be ret nin gen. Det er vor op fat telse, at det op nåede re vi sions be vis er til stræk ke ligt og eg net som grund lag for vor konklu sion. Re vi sion en har ik ke gi vet anl edning til for be hold. Kon klu sion Det er vor op fat telse, at års regn skabet gi ver et ret vis ende bil le de af fore ning ens ak ti ver, pas si ver og fi nansiel le stil ling pr. 31. december 2009 samt af re sul ta tet af for e ning ens akti vi te ter for regn skabs år et 1. januar 31. december 2009 i ov er ens stemmel se med års regn skabs lo ven, samt at le del ses be ret nin gen in de hol der en ret vi sen de re de gø rel se i over ensstem mel se med års regn skabs lo ven. København, den 24. februar 2010 Christensen Kjærulff Sten Lauritzen Paw Jønsson statsautoriserede revisorer 17

18 Fri for angst Af Susanne Mitchell Lindhard BOGREOLEN Fri for angst med kognitive metoder Henrik Tingleff og Maja Schou Kognitivt Forlag, København, 157 s. ISBN , 200 kr. Bogens forfattere er privatpraktiserende kognitive psykologer, og begge arbejder tillige med undervisning og supervision. Henrik Tingleff er desuden forfatter til bogen Kognitiv Terapi metoder i hverdagen. Hjælp-til-hjælp-til-selvhjælpsbog Bogens formål er dobbelt: Angst skal afmystificeres - og terapi skal afmystificeres. Formålet er at klæde læseren bedst muligt på, således at man dels kognitivt kan arbejde med og forstå sig selv og sin situation og dels bliver kvalificeret til at vælge den bedst tænkelige terapeut at samarbejde med. Forfatteren skriver i indledningen: Vort ubestridte ønske med denne bog er at hjælpe langt flere til den rette behandling langt tidligere. Jo kortere tid angsten har fat, jo dårligere har den fat og jo lettere er den at slippe af med igen. Forfatterne lod sig blandt andre inspirere af en ung mand; Lasse, der kom i behandling allerede tre uger efter sit livs første angstanfald. Efter fem sessioner var Lasse klar til at møde verden igen, udstyret med en lang række kognitive redskaber, og han fik sit liv og sin handlefrihed tilbage. Hurtig hjælp er uvurderlig og effekten kan og må ikke undervurderes. Kognitiv adfærdsterapi Bogen rummer en meget detaljeret gennemgang af kognitiv adfærdsterapi (KAT). Først og fremmest belyses den kognitive model, som er basis for al forståelse af KAT. Den kognitive model er hele samspillet mellem tanker, følelser, krop og adfærd. I alt hvad vi oplever som mennesker, alt hvad vi står i, spiller disse fire faktorer ind. Bogen starter med en historie fra det virkelige liv, om en kvinde der oplever et voldsomt og uventet panikanfald i et tog, og ud fra denne case foldes teorien ud. Og sådan er hele bogen bygget op, med historier fra og om angste, citater, små info-bokse, skemaer (der kan downloades), eksempler og råd, samtidigt med en løbende og grundig indføring i alle kognitive begreber og metoder. Ud fra indholdsfortegnelsen kan teorierne nok føles overvældende, med kapitler som Psykoedukation, Dataindsamling, Tankeintervention og Adfærdsintervention, der faktisk er de fire hjørnesten, som skal og bør indgå i enhver grundig kognitiv angstbehandling, men i praksis er bogen let læst og forstået. Med sikker pædagogisk hånd udfoldes KAT, og man kan hurtig som læser, relatere til ethvert begreb, der bruges. Hvem skal læse denne bog? Bogen henvender sig til alle angste, pårørende, behandlere, psykologistuderende og alle andre der ønsker at optimere deres viden om KAT, i såvel teori, som praksis, men hvorfor ikke tage det et skridt videre? Der er skrevet mange bøger efterhånden, også på dansk, om KAT, og jeg har ikke læst dem alle, men næsten, og det der slår mig især ved denne bog, er at den også kan bruges forebyggende. Man regner med at vi alle har 25 % risiko for at udvikle en angstlidelse i løbet af en livstid! Der findes 539 beskrevne og navngivne fobier. En google-søgning på ordet angst giver hits! Man kan altså roligt gå ud fra, at rigtig mange mennesker kender til eller vil komme til at kende til angst i større eller mindre grad. Ja, gode gamle Kierkegaard kaldte angst for et menneskeligt grundvilkår. Det er han ikke ene om, men han skrev dog en hel bog om emnet, hvilket var ret usædvanligt i hans samtid. Min pointe er, at jeg i denne velskrevne, lødige og fængende bog, øjner en mulighed for forebyggende arbejde. Jeg kunne godt forstille mig denne bog som en undervisningsbog på gymnasiet, eller endda på 10. klassetrin. For hvis hurtig hjælp er effektiv hjælp, så må forudgående viden om årsager til angst, samt behandlingsmetoder vel være tifoldig hjælp? Vi kender udtrykket: Angst æder sjæle op, men gad vide om angst overhovedet ville kunne leve af noget som helst på veloplyste og indsigtsfulde sjæle? Min begejstring for denne bog skyldes altså, at det er den mest konsekvente, oplysende, detaljerige og læservenlige bog, jeg har læst om emnet angst og KAT, og ikke mindst den med det største forebyggende potentiale.. Det er vel stadig langt bedre at forebygge, end at helbrede? Jeg kunne godt tænke mig, at Fri for angst blev uddelt gratis på alle ungdomsuddannelser, efterskoler mv. Samfundet ville kunne spare millioner på sygemeldinger i fremtiden, og ikke mindst kunne rigtig mange mennesker undgå chokket ved pludselig at blive ramt af voldsom og uforståelig angst. Læs den, hvis du vil vide meget mere. Og er du allerede ramt af angst, er denne bog et godt skridt på vejen til at leve uden hæmmende angst og manglende livsudfoldelse. Lad mig slutte med at citere forfatterne: Det kan lykkes for dig! 18

19 Fri for angst på Amager Angstforeningen havde inviteret cand psych. Henrik Tingleff til at holde foredrag på Amager den 16. marts. Og med udgangspunkt i sin og Maja Schous nye bog Fri for angst - med kognitive metoder fortalte HT levende og inspirerende om, hvordan man ved hjælp af kognitive metoder kan komme den overdrevne angst til livs. Som et rigtig godt eksempel spurgte Henrik, hvor mange der havde en røgalarm derhjemme. Hvor mange der havde oplevet at røgalarmen engang imellem gik igang, når de stegte æg og bacon søndag morgen, og om de i den situation greb de nærmeste værdigenstande og flygtede ud af hoveddøren, eller om de blev og undersøgte om det var falsk alarm. Tanker kan fungere som en røgalarm, der udløser hele angstberedskabet, og gør os klar til at kæmpe eller flygte. Ligesom det er tilfældet med den rigtige røgalarm, er det dog ofte falsk alarm. Men vi glemmer at stoppe op og undersøge om det er falsk alarm og går i stedet i panik. Læs anmeldelsen af Fri for angst - med kognitive metoder på siden overfor, og se på opslagstavlen bag på bladet, hvordan du køber bogen med medlemsrabat. Særligt gen giver os vinterdepression Bliver du trist i vintermørket, har du måske et særligt gen. Ny dansk forskning viser for første gang, at et særligt gen er med til at bestemme, om vores hjerne lader sig påvirke af manglende dagslys, så vi bliver vinterdeprimerede. Undersøgelsen er lavet på Center for Integreret Molekylær Billeddannelse, Cimbi, som har til huse på Rigshospitalet, skriver Videnskab.dk. Resultatet er netop blevet udgivet i tidsskriftet Biological Psychiatry. Forskerne har gennem et år hjerneskannet 57 raske mennesker for at se, hvordan hjernens serotonin-system påvirkes af årstiderne. Serotonin er et af hjernens signalstoffer, som man længe har ment spiller en rolle ved depressioner. Samtidig kiggede forskerne på et særligt gen hos forsøgspersonerne, som har betydning for distributionen af serotonin i hjernen. På den måde kunne de undersøge, om personens gentype havde nogen betydning for, hvordan de reagerede på vintermørket. Resultaterne var ifølge Videnskab.dk overraskende tydelige: Personerne med særlige korte varianter af genet var markant påvirket af årstiderne, mens årstidernes skiften ikke umiddelbart påvirkede resten af personerne. Kilde:

20 Lykkefælden Af Susanne Mitchell Lindhard BOGREOLEN Lykkefælden: Stop kampen lev livet Russ Harris Dansk Psykologisk Forlag, 312 sider. ISBN Lykkefælden er skrevet med udgangspunkt i metoden ACT (Acceptance and Commitment Therapy), der baserer sig på den nyeste adfærdspsykologiske forskning. ACT er baseret på seks grundprincipper, der tilsammen skal hjælpe mennesker med at udvikle det, der kaldes psykologisk fleksibilitet. Jo større psykologisk fleksibilitet man har, jo bedre kan man håndtere smertelige tanker og følelser, og jo mere effektivt kan man handle for at skabe et rigt og meningsfuldt liv for sig selv. Urtids-hjerner er stadig med Budskabet i Lykkefælden er kort fortalt, at vi ikke kan ændre på, eller fjerne negative, triste, pessimistiske, eller skræmmende tanker. Menneskets hjerner er fra tidernes morgen designet til at skulle holde os i live, såvel som individ og som race, ved konstant at udsende advarsler gennem vores tanker. Velkendte ordsprog som Skomager, bliv ved din læst, Flyv ikke højere end vingerne bær, Ude er godt, men hjemme er bedst og et hav af andre lignende, er altså ikke konstrueret for at knægte det enkelte menneske, men for at sikre overlevelse. Var alle skomagere stukket af, gik vi jo alle barfodede og blev syge og døde. Sådan meget forsimplet. Få vovehalse har trodset al pessimisme, negative tanker og alle advarsler, og har turdet at tage springet, udforske den næste dal eller gå ind i den mørke hule for at møde det ukendte. De er menneskehedens frontløbere med specialdesignede hjerner. De døde som fluer, men de bragte os videre. Alle mennesker med almindelige hjerner har været tilbageholdende, passet deres dont, er blevet ved jorden, har fået børn og er overlevet. Vi blev der, fordi vores hjerner i en lind strøm udsendte advarsler om alt det farlige og livstruende, der kunne eller ville møde os, hvis vi forsøgte at ændre på vores virkelighed. Hvad betyder det så? For ACTterapi betyder det et opgør med tilstræbt positivitet, kognitiv analyseren af tanker og medfølgende omskrivning, samt dybdeanalyse af, hvorfor vi tænker, som vi gør? Glem det!, siger forfatteren. Man kan vende sit tankemønster for en tid, forudsat man bruger oceaner af tid og ildhu på det, men de negative tanker og billeder vil altid vende tilbage, ofte med forøget kraft, for det er vores hjerner designet til fra naturens hånd. Accept er nøglen. Hvis nu vi accepterer, at alle tanker gerne må være der, at de hører til, at de ofte ikke betyder noget som helst, at de ikke altid har hold i noget, ikke altid bærer på budskaber, ofte er det rene nonsens og rester fra alt, vi har hørt, set eller oplevet, så kan vi skabe fred. Hvis vi kan få det med vores tankemylder, som vi har det med en radio, der står og kværner i baggrunden, uden at forstyrre os og uden at vække vores opmærksomhed, så får vi ro til fordybelse og livsudfoldelse. Bogen indeholder mange konkrete øvelser i at takle disse tanker, så vi kan fratage dem magten over vores liv. Ikke ved at nægte dem adgang, men netop ved at acceptere deres tilstedeværelse, uden at hæfte os yderligere ved deres budskab. Lykkens fælde Vi er alle produkter af forestillinger om den evige lykke. Ikke mindst derfor forsøger vi af al magt, at bekæmpe negative, triste, eller hæmmende tanker. Vi skubber dem væk og fortvivler, når de dukker op igen. Vi drukner tankerne i alkohol, piller, stoffer, spil, indkøb, sex, skiftende relationer, kropsudsmykning mv. Det hjælper for en stund, men de naturgivne negative tanker og billeder vender snart tilbage, og så er vi fanget igen. Og skal så finde på endnu flere tankebedøvende tiltag. For lykkelige, det vil vi være! Kampen for konstant lykke bliver til u-lykke, stress, angst, depression, afhængighed, overvægt, opgivelse, sygdom o.a. Forpligtigelse Bogen gennemgår grundigt, hvordan vi kan opstille realistiske mål for vores liv og lykke, og hvordan vi kan forpligte os til disse mål og til os selv. Vil man stoppe med at drikke alkohol, og falder af vognen, så er det bare op igen, for man har forpligtet sig til sig selv, for sig selv. Og tankerne, hvad med dem? Alle tanker, der er brugbare i forhold til de mål, man har sat sig, dem samler man på. Kommer der en tanke, spørger man Er denne tanke brugbar i forhold til det, jeg ønsker at opnå i mit liv? Er svaret Ja, så arbejder man videre med denne tanke. Er svaret Nej, så 20

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemers Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Søvn og livskvalitet Baggrund Søvnløshed er et udbredt problem, som medfører forringet livskvalitet Medicinsk behandling

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Her er pillerne, der gør dig tyk

Her er pillerne, der gør dig tyk Her er pillerne, der gør dig tyk Vægtstigning som følge af bestemte slags medicin er ifølge professor et sørgeligt overset problem - både blandt patienter og læger December 2012 03 200 piller gør dig syg

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S klar besked om Mølholm Forsikring A/S god behandling Finlandgade 1, 2. th. 5100 Odense C Tlf: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 www.behandlingsgaranti.dk info@behandlingsgaranti.dk MØLHOLM FORSIKRING A/S Vi

Læs mere

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN - OM UNGE OG ANGST KURSUSCENTER BROGAARDEN 13.-14.04.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN OM UNGE OG ANGST Alle kender følelsen af angst. Men

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Hvem er Business Betterlife?

Hvem er Business Betterlife? Hvem er Business Betterlife? Afdeling i Los Angeles Afdeling i Danmark Vi udvikler og uddanner mennesker Klinikker i hele Danmark behandlernetværk Firmaaftaler Forsikringsaftaler Udvikler behandlingssystemer:

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Velkommen til kurset:

Velkommen til kurset: Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Ringe, Hillerød Velkommen til kurset: ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok.

En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn er lige så vigtigt for et godt helbred, som ernæringsrigtig kost og regelmæssig motion. 25-50% af danskerne

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST Tlf. 70 27 13 20 Frivillighedscentret Peter Bangsvej 1, G, 3. 2000 Frederiksberg C e-mail: kk@angstforeningen www.angstforeningen.dk Sygekassernes Helsefond Kognitiv terapi

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

visualisering & livskvalitet Sov Godt 4 effektive øvelser bobby ZaCHaRiae PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. Ros inante

visualisering & livskvalitet Sov Godt 4 effektive øvelser bobby ZaCHaRiae PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. Ros inante visualisering & livskvalitet Sov Godt R e d S K a b e R t i l H Å n dt e R i n G a F S ø v n P R o b l e m e R 4 effektive øvelser PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. bobby ZaCHaRiae m U S i K : C H R i S

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Kommer du til din egen BEGRAVELSE?

Kommer du til din egen BEGRAVELSE? 1 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Steen Landsy www.visdomsnettet.dk 2 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Af Steen Landsy kursusleder en helt naturlig tanke for mennesker med en holistisk forståelse

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere