Søvn og angst. Den gode søvn Antidepressiv ACT Generalforsamling medicin og vægt. Nr. 28 APRIL 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søvn og angst. Den gode søvn Antidepressiv ACT Generalforsamling medicin og vægt. Nr. 28 APRIL 2010 www.angstforeningen.dk"

Transkript

1 Nr. 28 APRIL Foto: pixelediting.com (flickr/cc) Tema: Søvn og angst Den gode søvn Antidepressiv ACT Generalforsamling medicin og vægt

2 Redaktion: Marie Särs Andersen (ansv. red.) Claus Sersar Thomsen Konsulent for redaktionen: Kamma Kaspersen, cand.mag. Produktion: Rounborgs grafiske hus Oplag: Layout: Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning. Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. Bidrag sendes til: Peter Bangsvej 1, D, Frederiksberg Tlf.: ISSN Indhold 2... Kolofon 3... Leder 4... Den gode søvn 7... Hvem tager på af antidepressiv medicin 8... ACT Acceptance and Commitment Therapy Behandlingsret anno Behandlingstilbud i Svendborg Nyt fra ODA 16. Årsregnskab og indkaldelse til generalforsamling Bogreolen Personlig historie Opslagstavlen Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale. AngstAvisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt. Kontingent 2010: kr. 200 Firmaabonnement, lille: kr Firmaabonnement, stort: kr Institutionsabonnement: kr. 300 Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftstøtte fra tips- og lottomidlerne. Løssalg: 20 kr. Gaver op til og med kr. årligt er fradrags berettiget iht. Ligningslovens 8A. Der skal dog betales skat af de første 500 gavekroner. 2

3 Ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom Der er stadig et stykke vej, før vi opnår ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom. Indtil da må vi kæmpe videre med at gøre opmærksom på problemstillingen og glæde os over de små skridt, der tages i retning mod målet. Således fik alle voksne med psykiske lidelser, der er fyldt 19 år, den første januar i år ret til udredning og behandling inden for to måneder. Den nye behandlingsret gælder dog udelukkende indlæggelser og ambulant behandling på psykiatriske hospitaler. Psykologhjælp og behandling hos private psykiatere er ikke omfattet af behandlingsretten, som derfor primært vil komme den gruppe ikke-psykotiske patienter til gode, der bliver henvist til ambulant hospitalsbehandling. Du kan læse mere om behandlingsretten, hvad den indebærer, og hvad du selv kan gøre for at få udbytte af den på side 12. For så vidt angår psykologhjælp forventes det, at personer i aldersgruppen år fra og med 1. juni i år kan få tilskud til behandling hos en privatpraktiserende psykolog, der har overenskomst med sygesikringen. Ordningen vil i første omgang gælde mennesker i nævnte aldersgruppe, der af den praktiserende læge er diagnosticeret med forskellige lette til moderate angsttilstande herunder agorafobi, socialfobi, panikangst (moderat og svær), generaliseret angst eller OCD. Med en henvisning fra lægen gives der et tilskud på 60 %. Omstrukturering af negative tanker er et fantastisk kognitivt redskab til bekæmpelse af angst. Men hvad gør man, når man ikke kan overskue det møjsommelige arbejde med omstrukturering? Når der er alt for mange tanker, og de kommer væltende ind over en? ACT (Acceptance and Commitment Therapy), en af de nye store retninger inden for den kognitive behandling, har måske løsningen for nogle. Ved hjælp af ACT kan man lære at håndtere smertelige følelser og tanker bl.a. ved at acceptere tankernes tilstedeværelse uden at hæfte sig ved deres budskab, som alligevel ikke nødvendigvis er sandt. Du kan læse mere om ACT i en artikel af Susan Møller Rasmussen, cand.psych., samt i anmeldelsen af bogen Lykkefælden. Hvis du har tankemylder, kender du måske også til problemet med ikke at kunne sove. Du ligger og vrider og vender dig i sengen i håb om at kunne falde i søvn. Måske tager du sovemedicin, også selv om den ikke virker særlig godt længere, fordi din krop har vænnet sig til den. Jan Ovesen, specialist i øre/næse/hals-sygdomme og søvnmedicin, har skrevet artiklen Den gode søvn. Ifølge ham skal man hverken ligge og vende og dreje sig i sengen eller tage medicin, da ingen af delene gavner søvnen. Man skal i stedet til at begynde med reducere den tid, man ligger i sengen og først lægge sig i den, når man er så træt, at man falder i søvn. Det gøres ved hjælp af en særlig plan, og hele processen varer i bedste fald 6 10 uger, så man skal væbne sig med tålmodighed. Den personlige historie handler denne gang, om søvnproblemer, der blev løst. I dette nummer har vi bedt Anna Secher, PhD (neuroscience) forklare os, hvorfor nogle tager på i vægt af antidepressiv medicin, mens andre ikke gør. En undersøgelse foretaget af Anna Secher selv viser, at der er en genetisk forklaring. Og det interessante er, at hvis man med tiden kan kortlægge alle de gener, der er ansvarlige for, hvordan det enkelte menneske reagerer på et specifikt præparat, vil man kunne designe en individuel behandling til den enkelte patient, så man opnår høj effektivitet og færre bivirkninger. God læselyst og dejligt forår til alle! Marie Särs Andersen daglig leder, Angstforeningen 3

4 Den gode søvn hvordan får man den? Af Jan Ovesen, overlæge, specialist i ØNH* og søvnmedicin Tema Søvn og angst Den gode søvn er søvn uden forstyrrelser eller opvågninger og i tilstrækkelig mængde. For de fleste voksne er det 7-8 timers søvn hver nat. Alle har oplevet, hvad den gode søvn umiddelbart betyder. Man vågner veludhvilet, er klar i hovedet, er glad, har energi og har lyst til dagens udfordringer. Alle har også oplevet det modsatte, at man ikke er udhvilet, når man skal op, men er indadvendt, irritabel, vil ikke forstyrres, tænker langsomt og er ikke så skarp i hovedet, som når man er veludhvilet. Dette oplever mange efter for kort søvn, eller hvis søvnen har været forstyrret. Trætheden om dagen efter en dårlig nat kan føre så vidt, at det kan være svært at holde sig vågen i monotone situationer, som ved møder eller undervisning. Men hvordan opnår man den gode søvn? Hvis man i længere tid har lidt af søvnbesvær, skal man gå til veje St. 1 Vågen REM fleste med søvnbesvær oplever desværre en kombination af ovenstående. Resultatet er, at den samlede søvn er for kort, og at søvnen kun indfinder sig i korte perioder pga. opvågningerne. Når man efter en normal dags aktiviteter går i seng efter at have været vågen i timer, er man som regel træt, og de fleste falder da i søvn i løbet af minutter, efter at lyset er slukket. Hvis vi registrerer hjernebølgerne med elektroder, kan man se, at hjernebølgerne bliver lidt langsommere, man går fra alfa aktivitet til theta aktivitet, som er tegn på, at man sover i overfladisk søvn, stadie N1. Denne fase varer dog kun kort tid, minutter. Herefter kommer der søvnspindler og K-komplekser, specifikke søvnbølger som definerer stadie N2. Her sover man ca minutter. Endelig kommer de store langsom- helt slappe og øjnene bevæger sig hurtigt bag de lukkede øjenlåg. Det er den første REM fase (Rapid Eye Movements), den første drømmefase. Den varer ikke så længe, 5-10 minutter. Den samlede søvncyklus varer ca.1½ time. Resten af natten sover man den ene søvncyklus efter den anden, således at en normal nat består af 5-6 søvncykli. Mængden af dyb søvn aftager dog som natten skrider frem, ligesom mængden af REM søvn tiltager i løbet af natten. Ved søvnbesvær ser man forlænget indsovningstid og vågenhedsperioder flere gange i løbet af natten. Søvnen ændrer sig en lille smule, hvis man har været vågen i en periode længere end normalt, hvis man for eksempel har sprunget en hel nat over. Da ser man at indsovningstiden er meget kort, man kommer hurtigere ned i den dybe søvn, og dybsøvns- St. 2 St. 3 St. 4 Til venstre ses en normal søvncyklus, ca minutter. Ovenfor ses en lang nats søvncykli, med aftagende dybsøvn efterhånden som natten skrider frem og tiltagende REM søvn. på en måde, som mange vil opfatte som paradoksal og i en periode sove mindre end det egentlige behov. Søvnbesvær kan vise sig på flere måder. Hyppigt er det indsovningsbesvær, dvs. at det tager lang tid at falde i søvn, mere end en halv time, i nogle tilfælde 1-2 timer. Det kan også være for tidlig opvågnen. Man vågner efter 4-5 timers søvn og kan ikke falde i søvn igen og ligger vågen resten af natten. Og det kan være opvågnen efter et par timers søvn og besvær med at falde i søvn igen. De me hjernebølger, deltabølger, som når de kommer tilstrækkeligt tæt, definerer stadie N3 (som vi tidligere delte op i stadie 3 og 4). I stadie N3 sover man dybt og er svær at vække. Bliver man vækket er det svært at blive rigtig vågen. Hjernen vil gerne ned i N3 igen. Hvis det er en kortvarig opvågnen, kan kun de færreste huske det bagefter. Efter minutter aftager deltagebølgerne, og man glider op i stadie N2 og videre op til noget, der ligner N1. Dog ser man, at musklerne er perioderne i de enkelte søvncykli er længere end normalt og mere intensive, der er mere dybsøvnsbølger end normalt. Den måde, man indhenter tabt søvn på, er altså at sove mere intensivt. Dette benytter vi i behandlingen af søvnbesvær. Mange med angstsymptomer behandles med benzodiazepiner. Det er ikke så hensigtsmæssigt med hensyn til søvnen, idet benzodiazepiner kan forstyrre den normale søvn. Desuden er halveringstiden for de fleste benzodiazepiner meget lang, så der 4

5 kommer beroligende og sløvende effekt den efterfølgende dag. I ScanSleep behandler vi søvnløshed med kognitiv adfærdsterapi (KAT) uden brug af sovepiller. Mange med angst oplever besvær med at falde i søvn. Nogle kan beskrive, at de kan være så trætte at de næsten ikke kan holde øjnene åbne, men så snart de kommer ind i soveværelset eller i seng, er det som at tænde på en kontakt, og de bliver lysvågne. Grundet de gentagne tilfælde med at ligge vågen i sengen nat efter nat bliver det en ubevidst reaktion, som aktiveres af sengen. Sengen aktiverer hjernen til vågenhed mod viljens ønske om at sove. Det er svært at komme ud af dette reaktionsmønster. Det kan kun brydes, ved at man oplever at falde i søvn, når man kommer i seng. Der er to modsatrettede kræfter i spil. Sengens aktiverende påvirkning af hjernen, og søvnbehovets deaktiverende indflydelse på hjernen. For at falde i søvn, skal søvnbehovets deaktiverende indflydelse på hjernen vinde. Det vil sige, at man skal være væsentlig mere træt end normalt, når man går i seng. Ved at opleve dette gentagne gange, kan man bryde det uhensigtsmæssige mønster og efterhånden udvikle en ny reaktion på sengen, nemlig at sengen også får en deaktiverende effekt på hjernen. Det tager dog sin tid, uger i bedste fald. Det betyder, at man i denne periode konstant er i søvnunderskud, med risiko for at fungere dårligt om dagen og med risiko for at falde i søvn. Men det oplever de fleste med søvnbesvær jo allerede pga. den dårlige søvnkvalitet i forbindelse med søvnbesvær. Selvom man føler sig træt om dagen, skal man bestræbe sig på at holde sig vågen hele dagen og ikke sove om dagen. Hver gang man falder i søvn om dagen, stjæles der af den søvnighed, man langsomt bygger op i løbet af den vågne periode om dagen. Jo længere vågenhedsperiode, jo større chance for at falde i søvn. Hvis man ikke falder i søvn, når man kommer i seng, skal man stå op igen. Man må ikke opleve at ligge vågen i sengen. Det bekræfter den uønskede reaktion, at sengen aktiverer hjernen. Så må man ikke sove for længe. Som regel et par timer mindre end det egentlige behov, dvs. 4½-5-5½ time til at begynde med. Man vil da aldrig føle sig udhvilet, men det er kun i starten. Inden for en uge oplever de fleste at falde hurtigt i søvn og sove uden opvågninger til vækkeuret ringer. Man er da ikke udhvilet, men de fleste har det dog bedre end normalt efter en dårlig nat. Ved sengetid Foto: Pedro Ribeiro Simões (flickr/cc) 5

6 Tema Søvn og angst den efterfølgende nat er det ikke sikkert, at der er tilstrækkelig søvnighed til at vinde slaget og falde hurtigt i søvn, og derfor skal man op igen og får ikke tilstrækkeligt med søvn denne nat. Efter flere dårlige nætter stiger søvnbehovet gradvist, og så kan man være heldig og få en god nat igen. I løbet af de følgende uger kan man opleve, at der ganske langsomt bliver flere og flere gode nætter. I begyndelsen kun enkelte nætter, men efterhånden også to eller flere nætter efter hinanden. Når man har opnået gode, men for korte nætter hver nat (5 nætter i træk) kan man forlænge søvntiden med ½ time, dvs. man kan gå tidligere i seng. Tidspunktet for hvornår man skal stå op ligger fast i hele behandlingsforløbet og bestemmes af, hvornår man skal op på hverdage. Om det er kl , 06.30, eller 7.30 er uden betydning, bare det er samme tid hver eneste morgen, også lørdage, søndage og fridage. Herved justeres kroppens indre ur, og døgnrytmen bliver stabil. Vores indre ur styrer døgnrytmen gennem variation i udskillelsen af Melatonin (nat), Cortisol (dag) og vores kernetemperatur. Så med en stabil døgnrytme vil man være i aktiv fase om dagen og i inaktive fase om natten. Et behandlingsforløb med denne fremgangsmåde tager tid, men resultaterne er også langt bedre end behandling med sovepiller. Behandlingen kræver tålmodighed og udholdenhed. Fremskridtene kommer kun gradvist, så det er en god idé at føre søvnskema eller søvndagbog over hvornår og hvor meget (eller hvor lidt), man sover. Kun ved overblik kan man se den langsomme forbedring. * ØNH betegner øre-, næse- og hals-sygdomme. Søvnmangel får hjernen til at skrumpe Kronisk søvnløshed gør hjernemassen mindre, viser ny forskning. For første gang er det lykkedes os at påvise, at patienter, der lider af søvnløshed, har en mindre tæthed i hjernemassen i netop det område, der er knyttet til hjernens hviletilstand. Jo mere alvorligt søvnproblemet er, des mindre er hjernemassen i den region, siger den hollandske forsker og leder af undersøgelsen, Ellemarije Altena. De hollandske forskere lavede undersøgelsen ved at sammenligne størrelsen på hjernemassen hos personer med kronisk søvnløshed med størrelsen på raske personers hjerne. Resultaterne viste, at de søvnløse havde mindre grå masse i venstre hjernehalvdel end de raske forsøgspersoner. Samtidig var reduktionen i den grå masse stærkt afhængig af, hvor alvorlig forsøgspersonernes søvnløshed var. Kilde: Vil gerne have anden hjælp end sovepiller Otte ud af ti, der en eller anden gang har brugt sovemedicin, ville have foretrukket at få anden behandling end medicin. Alligevel er sovemedicin udbredt. Det viser et norsk studie af 2645 voksne hvoraf 18,8 procent havde brugt sovemedicin på et tidspunkt i livet. Mens næsten hver femte af de adspurgte havde brugt sovemedicin på et tidspunkt i livet, fortalte otte procent om brug inden for den sidste måned og fire procent var kroniske brugere. Brugen af sovemidler havde sammenhæng med lav socioøkonomisk status, højere alder, at være kvinde samt hyppige symptomer på søvnvanskeligheder, angst og depression. De stærkeste faktorer for brug af sovemedicin var høj alder og lav grad af kontrol over søvnen. Dette var også faktorer, som bidrog til, at det var vanskeligt at stoppe med at tage disse medikamenter. Oplevelsen af at have kontrol med søvnen spiller en vigtig rolle for brugen af disse medikamenter, påpeger artikelforfatterne. Forfatterne af studiet, som er tilknyttet Nasjonalt Kompetansesenter for Søvnsykdommer/Universitetet i Bergen, skriver i abstractet, at brugen af sovemedicin er udbredt i Norge, og at ikke-medikamentel behandling i ringe grad er en del af behandlingstilbudet i sundhedsvæsenet. Studiet er publiceret i martsudgaven af International Clinical Psychopharmacology. Kilde:

7 Hvem tager på af antidepressiv medicin? Af Anna Secher, PhD Neuroscience Foto: Sparky (flickr/cc) Brugen af antidepressiv medicin har aldrig været større. Selvom medicinen bliver bedre og mere sikker, så har medicinen stadig mange bivirkninger. En af disse bivirkninger er vægtstigning. Men vægtstigning sker kun for nogle: ca. en ud af fem mennesker, der spiser den samme type medicin, tager på i vægt. Hvorfor tager nogle mennesker på, når de modtager antidepressiv medicin, imens andre går fri? Er det fordi, at de får det bedre og derfor har lyst til at spise mere? Eller er det fordi, medicinen nedsætter stofskiftet eller giver større lyst til sukker? Der er mange ubesvarede spørgsmål, og det bedste bud er nok, at det er en kombination af mange faktorer. Måske er vægtstigningen en bivirkning ved medicinen. Mange mennesker, der får medicinsk behandling for angst og depression, oplever bivirkninger i forbindelse med behandlingen. Bivirkningerne kan være meget forskellige og rammer nogle hårdere end andre. To personer reagerer ikke altid ens på samme medicin. Den ene får måske flere eller helt andre bivirkninger end den anden. Forskellen skyldes sandsynligvis, at vi alle er genetisk forskellige. Hvis vi vidste mere om, hvordan medicinen virker i forhold til en given genetisk profil, ville det være lettere at ordinere den medicin, der virker bedst og har færrest bivirkninger for den enkelte. Dette er udgangspunktet i en undersøgelse, der blev foretaget for et par år siden på Neuropsykiatrisk Laboratorium, Rigshospitalet. Undersøgelsen var delt op i to dele: Et spørgeskema, der blev lagt på hjemmesiden depnet.dk samt en genetisk undersøgelse af folk, der havde oplevet vægtstigning i forbindelse med antidepressiv behandling. Formålet med spørgeskemaet var bl.a. at få et billede af, hvor meget man tager på af medicinen og af hvilke typer af antidepressiv medicin, der giver den største vægtstigning. Der kom over 4000 besvarelser hvoraf ca personer blev inkluderet i selve spørgeskemaanalysen. Disse havde enten taget på i vægt eller var forblevet vægtneutrale under behandlingen. Kun 38 havde tabt sig under behandlingen. Undersøgelsen viste, at det ikke nødvendigvis er en bestemt type af antidepressiv medicin, der giver vægtstigning. Medicin som Cipramil og Cipralex, der er mindre kendte for vægtstigning, gav lige så mange kilo på sidebenene som Mirtazapin, der er kendt for at kunne give kraftig vægtstigning. Dem, der tog på, tog i gennemsnit 12 kg på, og vægtstigningen fortsatte igennem hele behandlingsperioden. En del, der lider af depression, taber sig under den ubehandlede depression, altså før de modtager medicin. Så måske skyldes vægtstigningen udelukkende en bedring i den psykiske tilstand. Der var imidlertid en stor gruppe, som ikke havde tabt sig under den ubehandlede depression, og som alligevel tog på i løbet af behandlingen med antidepressiv medicin. Og dette kunne tyde på, at vægtstigning altså også kan være en medicinsk bivirkning. Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at nogle tager på pga. en psykisk bedring og heller ikke udelukke, at nogle ville have taget på uanset behandling eller ej. Så hvis den samme type antidepressiv medicin kun får nogle til at tage på, taler det for, at man kan være genetisk disponeret for at tage på i forbindelse med antidepressiv behandling. Dette førte til den anden del af undersøgelsen. Denne omfattede en genetisk undersøgelse af personer med og uden vægtstigning i forbindelse med antidepressiv medicinsk behandling. Undersøgelsen viste, at en del af vægtstigningen kan forklares med en variation i et gen, der koder for et enzym kaldet COMT. Funktionen af COMT er at nedbryde signalstoffer i kroppen kaldet cathecholaminer: Fx adrenalin og dopamin. Dem, der havde en genetisk variant, der førte til enten høj eller lav aktivitet af COMT enzymet, var mere tilbøjelige til at tage på med antidepressiv behandling end dem, der havde et mellemaktivitetsniveau af COMT enzymet. Der er altså en sammenhæng mellem niveauet af kroppens catecholaminer og tilbøjeligheden til at tage på i vægt i forbindelse med antidepressiv behandling. De enkelte komponenter, der fører til en bivirkning som vægtstigning, er som brikker i et puslespil. Selv om undersøgelsen ikke giver et entydigt svar på, hvorfor man kan tage på af antidepressiv medicin, så er variationen i genet, der koder for COMT, en brik i puslespillet. Flere af denne slags undersøgelser kunne lede os på rette vej til mere personlig og bedre medicinsk behandling. Når vi ved, hvorfor bivirkningerne opstår, er det lettere at undgå dem. Hvis vi kan kortlægge hvilke gener, der er ansvarlige for det medicinske respons, både den tilsigtede virkning og bivirkningerne, vil vi kunne designe en individuel medicinsk behandlingstype med høj effektivitet og lav bivirkningsprofil. Dette kunne gøres med en blodprøve fra patienten, hvor man screenede de gener, der er involveret i behandlingsresponset. Det er selvfølgelig et større puslespil, vi har sat os for at samle, og hver brik tager tid. Men går puslespillet op, bliver det færdige billede anstrengelserne værd. 7

8 ACT Acceptance and Commitment Therapy Af Cand.Psych. Susan Møller Rasmussen Acceptance and Commitment Therapy, der udtales ACT og ikke som bogstaverne A-C-T, er en kognitiv behandlingsform, der er baseret på kognitiv adfærdsterapi. De fleste kender til eller har hørt om kognitive behandlingsformer, som er en terapiretning, der er udviklet i England og USA igennem de sidste 50 år. Undersøgelser viser, at metoden er effektiv i forhold til psykiske vanskeligheder som bl.a. angst og depression (Chambles et.al., 1996). Inden for kognitiv adfærdsterapi er det en tradition, at der konstant forskes for at finde de elementer, som er virksomme i terapien. Det betyder, at denne terapeutiske metode er i en konstant udvikling. Den første bølge, eller den oprindelige adfærdsterapi, som går helt tilbage til 30 erne havde mest fokus på menneskers ydre handlinger, dvs. de direkte observerbare handlinger og rettede sig mod reduktion af symptomer. Denne terapiretning var bl.a. effektiv i forhold til tvangshandlinger og fobisk angst. I den anden bølge af kognitiv adfærdsterapi er der fokus på såvel ydre handlinger som indre. Ydre handlinger er de handlinger, som er synlige for øjet, det kan fx være at spille med en bold. Indre handlinger er personlige oplevelser som tanker, følelser og fysiske fornemmelser. I den anden bølge af kognitiv adfærdsterapi tages der udgangspunkt i vores tænkning for at kunne reducere symptomer på psykiske vanskeligheder, som fx angst og depression, med baggrund i en særlig model (Beck.et. al.,1979). Denne kognitive terapiretning er kendt og udbredt i Danmark både i det offentlige behandlingssystem og i den private psykologpraksis. Den kan kaldes klassisk kognitiv behandling. Nogle af de største retninger inden for den såkaldte tredje bølge af kognitive behandlingsformer er også blevet kendt i Danmark. Nogle har måske mødt Mindfulness (Segal et. al., 2002), som er en træning i bevidst nærvær. Det er en form for opmærksomhedstræning, hvor målet er at blive bedre til at være bevidst nærværende og mere i kontakt med nuet. Groft sagt betyder bevidst nærvær og evnen til at være i kontakt med nuet, at man bevidst fokuserer på det, som sker her og nu frem for fx uhensigtsmæssige tanker og forestillinger. Undersøgelser viser, at bl.a. angst har meget dårlige vækstbetingelser, når man er i kontakt med nuet. I denne artikel introduceres Acceptance and Commitment Therapy, som også er en af de store retninger inden for den tredje bølge af kognitiv behandling. Acceptance and Commitment Therapy, der for nemheds skyld udtales ACT, er blevet udviklet i USA over de sidste 20 år af psykologerne Steven Hayes, Kelly Wilson og Kirk Strosahl (Hayes et al.,1999). ACT er, såvel som andre retninger inden for den tredje bølge af kognitive terapiformer, påvirket af nye filosofier og perspektiver som fx buddhisme og eksistentialistisk filosofi. I ACT antager man, at mennesket uvilkårligt til tider oplever negative tanker og følelser, men at dette imidlertid blot er en verbal proces skabt af hjernen, og at det dermed ikke altid er en sandhed eller en vanskelighed, som vi er nødt til at reagere på eller løse. Modsat den typiske vestlige psykologi baserer ACT sig derfor ikke på formodningen om en såkaldt sund normalitet, i hvilken mennesket anses som per natur at være udstyret med psykisk sundhed, og hvor psykisk ubehag eller lidelse opfattes som noget unormalt. ACT bygger i stedet på antagelsen om destruktiv normalitet, idet man mener, at menneskets normale psykologiske processer til tider helt enkelt er destruktive samt potentielt ubehagelige, hvilket netop formodes at være forårsaget af vores unikke evne til sprog. Ifølge ACT er vi i forlængelse af ovenstående evolutionært udviklet med en oftest yderst fordelagtig evne til problemløsning, hvorved eventuelle problemer såsom en ubehagelig tanke fordrer løsning i form af, hvordan vi kan undgå den eller få den til at forsvinde. Da denne strategi fungerer fint i den materielle verden, og da den som regel er yderst hjælpsom, er det således naturligt også at anvende denne i vores indre psykologiske univers, hvorfor vi mennesker ofte forsøger at kontrollere tanker, erindringer, følelser og kropslige fornemmelser. Det betyder dog også, at vi kan opleve at bruge rigtig mange ressourcer på at omstrukturere, evaluere og kontrollere ubehagelige tanker, følelser og kropslige fornemmelser uden effekt, eller måske ligefrem med den modsatte effekt, fordi vi i et forgæves forsøg på at kontrollere tanken paradoksalt nok knytter os til den, hvilket har vist sig at øge dens frekvens og intensitet (jf. Wegner et al., 1987; Feldner et al., 2003; Marcks & Woods, 2005; Campbell-Sills et al., in press). Med andre ord forstærker man det ubehag, som en negativ tanke eller følelse kan medføre, såfremt man kæmper for at undgå eller kontrollere denne, hvilket kan eksemplificeres ved den paniske klient, hvis symptomer udvikles på baggrund af angsten for angsten. Ifølge ACT opstår psykisk lidelse på baggrund af klientens ufleksibilitet som en følgevirkning af kategorisering af tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd som henholdsvis uacceptable og acceptable eller velkomne og uvelkomne. Forskning har i forbindelse hermed netop vist, at ovennævnte tankemæssige samt emotionelle kontrol- og und- 8

9 gåelsesstrategier bl.a. forbindes med angstlidelser (Hayes et al.,1999). I ACT er målet for behandlingen ikke at reducere symptomer (selvom det ofte er en positiv følgevirkning), men at arbejde hen imod en mere grundlæggende ændring af klientens perspektiv på sig selv og verden. ACT er en behandlingsmetode, der er baseret på accept og eksponering, og målet er at øge klientens psykologiske fleksibilitet. Accept af ubehagelige tanker, følelser og fysiske fornemmelser er et centralt element i den tredje bølge af terapiretninger inden for kognitiv adfærdsterapi. I ACT er der dog ikke tale om accept af personligt oplevet ubehag alene for acceptens skyld, men om accept af personligt oplevet ubehag for at opnå målsætningen for terapien. Eksponering er en behandlingsmetode, som blev anvendt til behandling af fobisk angst helt tilbage til 30 erne og frem til i dag på fobiskoler rundt omkring i landet. Metoden går ud på at klienten bliver udsat for en lille smule af det, som vedkommende frygter - med klientens accept og under kontrollerede forhold. Man kan sammenligne eksponering med behandling af allergi, hvor patienten bliver udsat for små doser af det stof som vedkommende reagerer på. I allergibehandlingen øges doserne gradvist, efterhånden som patienten bliver mere og mere resistent. Eksponering er en behandlingsmetode med dokumenteret effekt, som har vist sig særdeles velegnet i forhold til fobisk angst og OCD (Hayes et al.,1999). I ACT anvendes eksponering både i forhold til situationer i den materielle verden, som udløser angst, men også på personlige oplevelser, som tanker, følelser og fysiske fornemmelser. I traditionel kognitiv behandling er der fokus på tanker, følelser og handlingers indhold ofte med henblik på at forsøge at ændre klientens tankeindhold for at opnå flere nuancer i klientens tænkning og måske derved også en bedring i humøret. Imidlertid tyder forskning i sprog og tænkning på, at dominerende tanker og antagelser er vanskelige at ændre eller modificere (Hayes, Barnes Holmes & Roche, 2001). Derfor samarbejder ACT-be- Foto: Lars Marcussen (flickr/cc) 9

10 handleren med sin klient om accept af tanker og en ændring i klientens perspektiv på sine tanker for at opnå større handlefrihed på trods af dominerende tanker og antagelser. Psykologisk fleksibilitet i ACT betyder, at klienten i samarbejde med sin behandler udvikler en vifte af handlestrategier som er hjælpsomme i alle livets forhold, og at klienten bliver i stand til at ændre sin handlestrategi, alt efter hvad der er mest hjælpsomt for klienten i en given situation. Mindfulnessprocesser, eller træning i at være i kontakt med nuet, er en vigtig del af ACT-behandlingen, fordi det øger muligheden for at udvikle psykologisk fleksibilitet I ACT rettes der særlig fokus mod vores personlige værdisætning. Det betyder, at et centralt element i en ACT-terapi er eksistentielle spørgsmål. Hvad skal livet handle om hvis det skal handle om noget bestemt? Ud over at gøre det klart for klienten hvilke personlige værdier der er mest meningsfulde, og som skal have opmærksomhed, når livet leves, vil der i ACT- terapien samtidig være fokus på, hvordan disse værdier kan udleves bedst muligt. Et fokus i en samtale med en ACTbehandler kan typisk være, hvordan en bestemt livsværdi kan udleves, selvom det kan være forbundet med personligt oplevet ubehag. Det kan for eksempel være en mor, der lider af panikangst og som værdsætter sin rolle som mor meget højt. Målsætningen for terapien kan være, at hun bedre er i stand til at give opmærksomhed til værdien om forældreskab. For eksempel kan man forestille sig, at panikangst opleves som en hindring for at deltage i arrangementer i datterens børnehave, og at datteren skal spille hovedrollen i et lille teaterstykke, som moderen rigtig gerne vil overvære. I ACT-behandlingen vil man arbejde hen imod, at hun bliver bedre til at kunne rumme sine ubehagelige tanker, følelser og fysiske fornemmelser for at blive i stand til at udleve sin værdi som mor, bl.a. ved at overvære et teaterstykke i børnehaven. Helt konkret vil målsætningen for ACT-behandlingen være, at moderens handlestrategier udvikles så hun ændrer sit forhold til sine egne personlige oplevelser af ubehag og på længere sigt oplever sig mere fri til at handle i overensstemmelse med sine værdier på trods af ubehaget. Selvom ændring af tankeindhold ikke er målet i en ACT- behandling, vil det alligevel ofte være en behagelig følgevirkning (Hayes, 1999). [Af pladshensyn er kilderne ikke medtaget, men de kan rekvireres ved henvendelse til Red.] Seks ud af ti norske børn med angst får ikke behandling Seks ud af ti norske børn, som lider af angst får ingen behandling. Det viser et stort studie af psykisk helse hos børn i Norge, Bergenundersøgelsen, hvor over børn blev undersøgt. Den viste, at de fleste børn, som led af angst ikke er i kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien. Angst er den mest udbredte af de psykiske lidelser. Og den rammer ikke bare voksne. I studiet Barn i Bergen er 5073 børn fra 5. til 7. klasse blevet undersøgt. Både børn, deres forældre og lærere blev interviewet. Sådan identificerede forskerne mange børn, som mest sandsynligt havde diagnosen angst, og som burde have haft behandling. Angst var den største psykiske vanskelighed i børnegruppen. Men flertallet blandt dem, hele seks ud af ti, var altså ikke i kontakt med PPR/ børne-ungdomspsykiater/psykolog. Barnets forældre rådes til at begynde med at tage en snak med barnets lærer/ pædagog og dernæst finde ud af, hvor man kan få hjælp. Og det kan i sig selv være lidt af en udfordring. Kilde: 10

11 Flere psykisk syge slås med stofmisbrug Antallet af psykisk syge personer, der dulmer deres angst og depression med stoffer, er steget kraftigt de senere år. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens netop udgivne årsrapport om narkosituationen i Danmark. Antallet af psykisk syge, der ryger hash, er næsten tredoblet fra 524 i 1998 til 1507 i 2008 og er alene i perioden 2007 til 2008 steget med 40 procent. Men også antallet af psykisk syge, der misbruger stoffer som kokain, ecstasy og heroin, er i vækst. Stigningen skyldes dels, at psykiatrien er blevet bedre til at opdage de stofmisbrugende patienter, dels at behandlingssystemet på trods af flere års opråb endnu ikke er gearet til at hjælpe mennesker, der har behov for både behandling af psykisk lidelse og misbrug, lyder det fra flere eksperter. Vi ved, at langt størstedelen af stofmisbrugere har et bagvedliggende psykisk problem det kan være angst, depression, ADHD eller psykose. Men selvom disse sygdomme er behandlingskrævende, så får personerne kun sjældent hjælp, fordi de falder uden for både i misbrugsbehandlingen og i psykiatrien. De forbliver ubehandlede og hober sig op, og det er man nu begyndt at kunne se i statistikken, siger misbrugsekspert og psykiater Henrik Rindom. I Århus har man netop afsluttet et treårigt forsøg med koordineret behandling af stofmisbrugere med psykiske lidelser, og en foreløbig evaluering viser, at forsøget har været en stor succes. Næsten halvdelen kunne et år efter, at de var begyndt behandlingen, erklære sig stoffri, mens 36 procent havde nedsat deres forbrug af stoffer betydeligt. Kilde: Kristeligt Dagblad, Lykkepiller gør følelseskolde mennesker bløde Danske forskere har fundet en overraskende forklaring på, hvorfor nogle mennesker er hypersensitive, mens andre er følelseskolde. Antidepressiv medicin kan hjælpe dem til et mere normalt liv, mener forskerne. Hjerneforskere har længe forsøgt at kaste lys over, hvorfor der er så stor forskel på, hvor følsomme vi er. Deres studier har afsløret en hidtil ukendt mekanisme i hjernen, der sørger for at rette os ind, hvis vores sensitivitet kommer for langt væk fra den gyldne middelvej. Opdagelsen giver et helt nyt syn på de mekanismer, der bestemmer, hvor sensitive vi er. Og den viser, at det kan lade sig gøre at hjælpe hypersensitive såvel som følelseskolde mennesker med at komme i bedre balance ved at indtage antidepressiv medicin. De meget sensitive forsøgspersoner, hvis serotonin-niveau som udgangspunkt var lavt, blev mindre følsomme, når de fik mere serotonin - de mindre følsomme personer, hvis serotonin-niveau som udgangspunkt var højt, blev mere følsomme. Kilde: 11

12 Behandlingsret anno 2010 Af Kristine Liljenberg, kommunikationsmedarbejder i ODA BEHANDLING 2010 er året hvor psykiatrien med små skridt nærmer sig en ligestilling med de fysiske sygdomme. Retten til behandling er ikke længere helliget fysiske sygdomme. Med den nye behandlingsret i voksenpsykiatrien har psykisk syge voksne nu ret til at komme i hospitalsbehandling inden for to måneder. Eksperter forventer en markant stigning af henvisninger til ambulante tilbud, og i regionerne har de derfor travlt med at udvide behandlingskapaciteten på dette område. Alle voksne med psykiske lidelser, der er fyldt 19 år, fik den første januar ret til at få et tilbud om udredning og behandling indenfor to måneder. Kan regionspsykiatrien ikke overholde fristen, skal den tilbyde patienten at blive behandlet på et privat hospital eller en klinik, der har indgået en aftale med Danske Regioner. Den nye behandlingsret gælder udelukkende behandling i hospitalsregi. Det vil sige indlæggelser og ambulant behandling på psykiatriske hospitaler. Psykologhjælp og behandling hos private psykiatere er ikke omfattet af den nye behandlingsret. Hvad betyder behandlingsretten for patienter med angst og OCD? Flere eksperter forventer, at behandlingsretten først og fremmest kommer de patientgrupper til gode, som ikke allerede i dag indlægges akut. Den akutte behandling lægger selvsagt ikke op til lange ventelister, da patienterne skal behandles med det samme. De akutte indlæggelser vedrører kun i begrænset omfang de ikke-psykotiske patienter. Derfor bliver det primært i forbindelse med henvisninger til ambulant behandling af angst og OCD, at behandlingsretten kommer de ikkepsykotiske patienter til gode. Hvor mange af de formodede hundredetusinder af borgere med let, moderat eller svær angst og OCD, der opfylder kriterierne for henvisning til ambulant hospitalsbehandling, kan være svært at sætte tal på. Men for at blive henvist til ambulant behandling kræves det, at der er tale om en svær psykisk lidelse, som den praktiserende læge ikke selv kan udrede eller behandle. Hvordan foregår det? Den praktiserende læge, skal skrive henvisningen til et ambulant psykiatrisk center eller anden behandling i hospitalsregi. Henvises man fx til Rigshospitalets Psykiatriske Center og ventetiden her er mere end to måneder, vil anvisningskontoret i regionen vurdere, om andre af regionens centre kan klare behandlingen inden for to måneder. Er det ikke tilfældet, kan patienten vælge at blive behandlet i privat regi hos et privat hospital eller klinik, der har indgået en aftale med Danske Regioner. Den ambulante behandling i fokus Ventelisterne har indtil nu betydet, at ikke-akutte behandlingskrævende patienter ikke modtager behandling, når behovet opstår, men må vente på en ledig plads. Sat på spidsen har det betydet, at man skulle være akut syg for at blive behandlet inden for en rimelig tid. Dette er sket helt uden hensynstagen til at sygdomme som lette til moderate depressioner og angst må betegnes som så smertefulde og alvorlige, at en lang ventetid ikke er rimelig. Med den nye behandlingsret i voksenpsykiatrien åbnes dørene for en behandling inden for to måneder også for de ikke-akutte patienter. Opfyldelsen af behandlingsretten skal overvejende ske i regionernes ambulante behandlingstilbud. Erfaringerne fra børne- og ungeområdet, der allerede sidste år fik indført behandlingsretten, er at langt flere bliver henvist til ambulant behandling. De praktiserende læger ser med behandlingsretten en mulighed for at sikre deres patienter en bedre og hurtigere behandling via henvisning til regionale tilbud. Udfordringer ved behandlings-retten Én af de centrale udfordringer ved den nye behandlingsret bliver, om der er tilbud nok. Flere eksperter forventer en stigning af henvisninger af patienter med angst, OCD og depressioner til ambulant behandling og dermed et massivt pres på de ambulante behandlingssteder i regionerne. For at komme det øgede pres på systemet i møde har regionerne valgt at udbygge kapaciteten på de ambulante behandlingssteder. Hvis ikke regionernes tilbud kan følge med, så kan patienterne som nævnt modtage behandling fra private tilbud som for eksempel PP Clinic og Center for Psykiatri og Eksistens, men også her kan der være ventelister. Derfor kan den nye behandlingsret ikke sidestilles med en behandlingsgaranti. Det er nu op til den lægelige vurdering, hvilke patienter som får glæde af behandlingsretten. Det afgørende er i den forbindelse, om patienterne henvises til behandling i hospitalsregi, hvor behandlingsretten udelukkende gør sig gældende. De mange ikkepsykotiske patienter som behandles af egen læge, private psykiatere eller modtager psykologbehandling vil ikke være omfattet af ordningen. For denne store patientgruppe vil der altså stadig være udsigt til lange ventelister også over to måneder. Hvad kan du selv gøre? Hvis der er usikkerhed om diagnosen, eller den nuværende behandling ikke 12

13 har effekt, kan man som patient tale med sin praktiserende læge om de muligheder, den nye behandlingsret giver. Måske er der basis for en henvisning til et ambulant tilbud. Og for at få det fulde udbytte af den nye ret til behandling inden for to måneder er det vigtigt, at tidsfristen regnes fra tidspunktet, hvor patienten modtager henvisningen fra lægen første gang, og ikke først fra den har været frem og tilbage mellem psykiatrisk center og lægen. Det er et forløb, som unægtelig kan være svært at hitte hoved og hale i, hvis man lider af angst, OCD og/eller depression. Derfor har man som patient og pårørende mulighed for at kontakte regionernes patientvejledere, for at få klar besked om, hvordan man bruger behandlingsretten. For at finde patientvejlederne kan man som patient eller pårørende gå ind på regionernes hjemmeside og se hvilke hospitaler, patientvejlederne er tilknyttet (se også faktaboks). På vej mod ligestilling Samlet set kan den nye behandlingsret i voksenpsykiatrien betegnes som et skridt i den rigtige retning for at forbedre forholdene i psykiatrien og for de ikke-psykotiske patienter. Alligevel halter psykiatrien bagefter i forhold til behandlingsretten for fysisk sygdom, hvor retten indtræder efter en måned. Som patient i psykiatrien må man altså væbne sig med tålmodighed, kende til sine behandlingsrettigheder og forsøge at glæde sig over, at psykiatrien med små skridt opnår bedre forhold og nærmer sig en ligestilling med de fysiske sygdomme. Selvværd er ikke et spørgsmål om at være fejlfri, men om at acceptere sig selv som den man er med de fejl, man nu engang har og laver. Søvnmedicinsk Klinik Telefon kbh: , man-torsdag kl Telefon jylland: , man-torsdag kl 8-10 Nørre Farimagsgade 13, 1. tv 1364 København K Prismet Viborgvej Århus Boulevarden Aalborg Jernbanegade 44, Kolding 13

14 Behandlingstilbud i Svendborg Af Claus Sersar Thomsen BEHANDLING Der er nu kommet et nyt behandlingstilbud i Svendborg, som hører under voksenpsykiatrisk afdeling. Tilbuddet består i psykoedukation og kan understøtte den behandling, man er i, så man får en bedre indsigt i sin sygdom. Undervisning Der undervises i tre emner, fordelt over tre undervisningsseancer. Emnerne er: Angstdiagnoser Den kognitive forståelsesramme Metoder til at arbejde med angsten Formål Formålet med undervisningen er at understøtte den behandling, man modtager. Desuden at man skal få en større grad af medansvar for sin egen sundhed og sygdom. Hvor foregår det? Selve undervisningen foregår i psykiatrisk afdeling og vil vare ca. 1½ time pr. gang. Datoer og tidspunkt vil fremgå af indkaldelsen. Mødested Forhallen i Almenpsykiatrisk afdeling Svendborg. Evaluering Der evalueres, når undervisningsforløbet afsluttes. Dette ved hjælp af et evalueringsskema/afkrydsningsskema. Kontakt Telefon v/sekretær Henriette Andresen. Antidepressiv medicin kan skade fostre Risiko for en tidlig fødsel, dårligere score i apgar-test og større risiko for at blive overført til behandling på neonatal-afdelinger. Det er nogle af de effekter, som morens indtagelse af antidepressiver (SSRI-præparater) under graviditeten kan have på det nyfødte barn. Det viser ny forskning fra Århus Universitet, som er baseret på data fra fødsler på Århus Universitetshospital, Skejby, i perioden fra 1989 til Man skal måske overveje, om ikke kvinderne kan undvære lykkepillerne og skal sendes til psykoterapi i stedet for. Men når det er sagt, vil der alligevel være en del tilfælde, hvor man er nødt til at anbefale lykkepillerne. Lægerne skal bare vurdere fordelene og ulemperne ved lykkepillerne afhængig af hver kvindens tilstand og situation, siger Najaaraq Lund Kilde:

15 nyt fra 2010 byder på en masse spændende projekter for ODA - Fælles-organisationen for OCD-, Depressions- og Angstforeningen. På den politiske front går ODA i brechen for at skabe politisk opmærksomhed omkring den nuværende sygdoms- og aldersdiskriminerende psykologordning. ODA ønsker gratis psykologbehandling for alle aldre og alle sygdomme. Når regeringen og Danske Regioner til sommer mødes til dette års økonomiforhandlinger, ønsker ODA at de sætter psykologordningen og behandlingsmodellen shared care på dagsorden. Med shared care er patienten i centrum, og der fokuseres på et øget samarbejde mellem de praktiserende læger og psykiatrien. ODA ønsker, at regeringen og Danske Regioner tager et anstændigt ansvar for de ikke-psykotiske patienter, og at diskussionerne ikke strander på spørgsmålet om, hvem der skal betale for det. ODAs Café Blom Mødestedet Café Blom på Nørrebro i København er efterhånden blevet en velbesøgt succes. Fælles for gæsterne i cafeen er, at de enten har eller har haft angst, depression eller OCD, eller er pårørende. Mødestedets succes betyder, at stedet mangler frivillige til at indgå i et fælles arbejde for at holde cafeen i gang og arrangere spændende aktiviteter. Læs mere om Café Blom og ODA på 15

16 Årsregnskab 2009 Indkaldelse til Angstforeningens generalforsamling mandag den 10. maj 2010 kl Café Kram Peter Bangsvej 1G 2000 Frederiksberg 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Godkendelse af dagsordenen 4. Valg af stemmetællere 5. Formandens beretning 6. Regnskabsaflæggelse 7. Behandling af indkomne forslag 8. Fastsættelse af kontingent 9. Godkendelse af budget for kommende regnskabsår 10. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter 11. Valg af ekstern revisor 12. Eventuelt På valg er: Mia Attle (genopstiller) Peder Terpager Rasmussen (genopstiller) Preben Jørgensen (genopstiller) Suppleanter: Hauge Larsen (genopstiller ikke) Michael Nielsen (genopstiller) Lars Nyeman (genopstiller ikke) Den uafhængige revisors påtegning: Vi har re vi de ret års regn ska bet for Angstforeningen for regn skabs året 1. januar 31. december 2009 omfat ten de an vendt regn skabs prak sis, re sul tat op gø rel se, ba lan ce og no ter samt le del ses be ret nin gen. Års regnska bet og le del ses be ret nin gen aflæg ges ef ter års regn skabs lo ven. Le del sens an svar Le del sen har an sva ret for at ud ar bej de og afl æg ge et års regn skab, der gi ver et ret vi sen de bil le de i ov er ens stem- Regnskab 2009 Budget 2009 Regnskab 2008 Indtægter Kontingenter Gaver/støttebeløb Fonde, legater Salg Tips og Lottomidler tilskud Andre tilskud Øvrige indtægter Udgifter - aktiviteter Selvhjælpsgrupper Foredrag og konference Rådgivning Angstavisen og informationsmateriale Aktiviteter i alt Udgifter - administration Husleje Forsikringer Lønninger Bestyrelses- og personaleomkostninger Kørselsgodtgørelse Telefon og internet Kontorartikler Porto Revision og advokat mv. samt bogføring EDB-udgifter Tidsskrifter mv Kontinger til andre Gebyrer og renteudgifter Småanskaffelser Rejseomkostninger Feriepenge Gaver Licens

17 Regnskab 2009 Budget 2009 Regnskab 2008 Administration i alt Udgifter i alt Resultat før renter Renteindtægter og udbytter Renteudgifter mm Årets resultat Aktiver Tilgodehavender Værdipapirer BG-Bank Kasse Aktiver i alt Passiver Egenkapital primo Årets resultat Egenkapital ultimo Forudbetalte kontingenter Leverandørgæld Anden gæld Passiver i alt melse med års regn skabs lo ven. Det te an svar om fat ter ud form ning, im plemen te ring og op ret hold else af in terne kon trol ler, der er re le van te for at ud ar bej de og afl æg ge et års regn skab, der gi ver et ret vi sen de bil le de uden væ sent lig fejl in for ma tion, uan set om fejl in for ma tionen skyl des be svig elser el ler fejl samt valg og an vend else af en hen sigts mæs sig regn skabs prak sis og ud øv else af regn skabs mæs sige skøn, som er ri me li ge ef ter om stændig he der ne. Le del sen har end vi de re an sva ret for at ud ar bej de en le delses be ret ning, der in de hol der en retvi sen de re de gør el se i ov er ens stemmel se med års regn skabs lo ven. Re vi sors an svar og den ud før te re vi sion Vort an svar er at ud tryk ke en konklu sion om års regn ska bet og le delses be ret nin gen på grund lag af vor re vi sion. Vi har ud ført vor re vi sion i over ens stem melse med dan ske revi sions stan dar der. Dis se stan dar der kræ ver, at vi le ver op til eti ske krav samt plan læg ger og ud fø rer re vi sionen med hen blik på at op nå høj grad af sik ker hed for, at års regn ska bet og le del ses be ret nin gen ik ke in de hol der væ sent lig fejl in for ma tion. En re vi sion om fat ter hand lin ger for at op nå re vi si ons be vis for de be løb og op lys ninger, der er an ført i års regn ska bet og le del ses be ret ningen. De valg te hand lin ger af hæn ger af re vi sors vur de ring, her un der vurde rin gen af ri si ko en for væ sent lig fejl in for ma tion i års regn ska bet og ledel ses be ret nin gen, uan set om fejl infor ma tion en skyl des be svi gel ser el ler fejl. Ved ri si ko vur de rin gen over ve jer re vi sor in ter ne kon trol ler, der er rele van te for for e ning ens ud ar bej delse og afl æg gelse af et års regn skab, der gi ver et ret vi sen de bil le de, samt for at ud ar bej de en le del ses be ret ning, der in de hol der en ret vi sen de re degø rel se, med hen blik på at ud for me re vi sions hand lin ger, der er pas sende ef ter om stæn dig he der ne, men ik ke med det for mål at ud tryk ke en kon klu sion om ef fek ti vi te ten af for e- ning ens in ter ne kon trol. En re vi sion om fat ter end vi de re stil ling ta gen til, om den regn skabs prak sis, der er anvendt af le del sen, er pas sen de, og om de regn skabs mæs sige skøn, der er ud øv et af le del sen, er ri me li ge, samt en vur de ring af den sam le de præ sen ta tion af års regn ska bet og ledel ses be ret nin gen. Det er vor op fat telse, at det op nåede re vi sions be vis er til stræk ke ligt og eg net som grund lag for vor konklu sion. Re vi sion en har ik ke gi vet anl edning til for be hold. Kon klu sion Det er vor op fat telse, at års regn skabet gi ver et ret vis ende bil le de af fore ning ens ak ti ver, pas si ver og fi nansiel le stil ling pr. 31. december 2009 samt af re sul ta tet af for e ning ens akti vi te ter for regn skabs år et 1. januar 31. december 2009 i ov er ens stemmel se med års regn skabs lo ven, samt at le del ses be ret nin gen in de hol der en ret vi sen de re de gø rel se i over ensstem mel se med års regn skabs lo ven. København, den 24. februar 2010 Christensen Kjærulff Sten Lauritzen Paw Jønsson statsautoriserede revisorer 17

18 Fri for angst Af Susanne Mitchell Lindhard BOGREOLEN Fri for angst med kognitive metoder Henrik Tingleff og Maja Schou Kognitivt Forlag, København, 157 s. ISBN , 200 kr. Bogens forfattere er privatpraktiserende kognitive psykologer, og begge arbejder tillige med undervisning og supervision. Henrik Tingleff er desuden forfatter til bogen Kognitiv Terapi metoder i hverdagen. Hjælp-til-hjælp-til-selvhjælpsbog Bogens formål er dobbelt: Angst skal afmystificeres - og terapi skal afmystificeres. Formålet er at klæde læseren bedst muligt på, således at man dels kognitivt kan arbejde med og forstå sig selv og sin situation og dels bliver kvalificeret til at vælge den bedst tænkelige terapeut at samarbejde med. Forfatteren skriver i indledningen: Vort ubestridte ønske med denne bog er at hjælpe langt flere til den rette behandling langt tidligere. Jo kortere tid angsten har fat, jo dårligere har den fat og jo lettere er den at slippe af med igen. Forfatterne lod sig blandt andre inspirere af en ung mand; Lasse, der kom i behandling allerede tre uger efter sit livs første angstanfald. Efter fem sessioner var Lasse klar til at møde verden igen, udstyret med en lang række kognitive redskaber, og han fik sit liv og sin handlefrihed tilbage. Hurtig hjælp er uvurderlig og effekten kan og må ikke undervurderes. Kognitiv adfærdsterapi Bogen rummer en meget detaljeret gennemgang af kognitiv adfærdsterapi (KAT). Først og fremmest belyses den kognitive model, som er basis for al forståelse af KAT. Den kognitive model er hele samspillet mellem tanker, følelser, krop og adfærd. I alt hvad vi oplever som mennesker, alt hvad vi står i, spiller disse fire faktorer ind. Bogen starter med en historie fra det virkelige liv, om en kvinde der oplever et voldsomt og uventet panikanfald i et tog, og ud fra denne case foldes teorien ud. Og sådan er hele bogen bygget op, med historier fra og om angste, citater, små info-bokse, skemaer (der kan downloades), eksempler og råd, samtidigt med en løbende og grundig indføring i alle kognitive begreber og metoder. Ud fra indholdsfortegnelsen kan teorierne nok føles overvældende, med kapitler som Psykoedukation, Dataindsamling, Tankeintervention og Adfærdsintervention, der faktisk er de fire hjørnesten, som skal og bør indgå i enhver grundig kognitiv angstbehandling, men i praksis er bogen let læst og forstået. Med sikker pædagogisk hånd udfoldes KAT, og man kan hurtig som læser, relatere til ethvert begreb, der bruges. Hvem skal læse denne bog? Bogen henvender sig til alle angste, pårørende, behandlere, psykologistuderende og alle andre der ønsker at optimere deres viden om KAT, i såvel teori, som praksis, men hvorfor ikke tage det et skridt videre? Der er skrevet mange bøger efterhånden, også på dansk, om KAT, og jeg har ikke læst dem alle, men næsten, og det der slår mig især ved denne bog, er at den også kan bruges forebyggende. Man regner med at vi alle har 25 % risiko for at udvikle en angstlidelse i løbet af en livstid! Der findes 539 beskrevne og navngivne fobier. En google-søgning på ordet angst giver hits! Man kan altså roligt gå ud fra, at rigtig mange mennesker kender til eller vil komme til at kende til angst i større eller mindre grad. Ja, gode gamle Kierkegaard kaldte angst for et menneskeligt grundvilkår. Det er han ikke ene om, men han skrev dog en hel bog om emnet, hvilket var ret usædvanligt i hans samtid. Min pointe er, at jeg i denne velskrevne, lødige og fængende bog, øjner en mulighed for forebyggende arbejde. Jeg kunne godt forstille mig denne bog som en undervisningsbog på gymnasiet, eller endda på 10. klassetrin. For hvis hurtig hjælp er effektiv hjælp, så må forudgående viden om årsager til angst, samt behandlingsmetoder vel være tifoldig hjælp? Vi kender udtrykket: Angst æder sjæle op, men gad vide om angst overhovedet ville kunne leve af noget som helst på veloplyste og indsigtsfulde sjæle? Min begejstring for denne bog skyldes altså, at det er den mest konsekvente, oplysende, detaljerige og læservenlige bog, jeg har læst om emnet angst og KAT, og ikke mindst den med det største forebyggende potentiale.. Det er vel stadig langt bedre at forebygge, end at helbrede? Jeg kunne godt tænke mig, at Fri for angst blev uddelt gratis på alle ungdomsuddannelser, efterskoler mv. Samfundet ville kunne spare millioner på sygemeldinger i fremtiden, og ikke mindst kunne rigtig mange mennesker undgå chokket ved pludselig at blive ramt af voldsom og uforståelig angst. Læs den, hvis du vil vide meget mere. Og er du allerede ramt af angst, er denne bog et godt skridt på vejen til at leve uden hæmmende angst og manglende livsudfoldelse. Lad mig slutte med at citere forfatterne: Det kan lykkes for dig! 18

19 Fri for angst på Amager Angstforeningen havde inviteret cand psych. Henrik Tingleff til at holde foredrag på Amager den 16. marts. Og med udgangspunkt i sin og Maja Schous nye bog Fri for angst - med kognitive metoder fortalte HT levende og inspirerende om, hvordan man ved hjælp af kognitive metoder kan komme den overdrevne angst til livs. Som et rigtig godt eksempel spurgte Henrik, hvor mange der havde en røgalarm derhjemme. Hvor mange der havde oplevet at røgalarmen engang imellem gik igang, når de stegte æg og bacon søndag morgen, og om de i den situation greb de nærmeste værdigenstande og flygtede ud af hoveddøren, eller om de blev og undersøgte om det var falsk alarm. Tanker kan fungere som en røgalarm, der udløser hele angstberedskabet, og gør os klar til at kæmpe eller flygte. Ligesom det er tilfældet med den rigtige røgalarm, er det dog ofte falsk alarm. Men vi glemmer at stoppe op og undersøge om det er falsk alarm og går i stedet i panik. Læs anmeldelsen af Fri for angst - med kognitive metoder på siden overfor, og se på opslagstavlen bag på bladet, hvordan du køber bogen med medlemsrabat. Særligt gen giver os vinterdepression Bliver du trist i vintermørket, har du måske et særligt gen. Ny dansk forskning viser for første gang, at et særligt gen er med til at bestemme, om vores hjerne lader sig påvirke af manglende dagslys, så vi bliver vinterdeprimerede. Undersøgelsen er lavet på Center for Integreret Molekylær Billeddannelse, Cimbi, som har til huse på Rigshospitalet, skriver Videnskab.dk. Resultatet er netop blevet udgivet i tidsskriftet Biological Psychiatry. Forskerne har gennem et år hjerneskannet 57 raske mennesker for at se, hvordan hjernens serotonin-system påvirkes af årstiderne. Serotonin er et af hjernens signalstoffer, som man længe har ment spiller en rolle ved depressioner. Samtidig kiggede forskerne på et særligt gen hos forsøgspersonerne, som har betydning for distributionen af serotonin i hjernen. På den måde kunne de undersøge, om personens gentype havde nogen betydning for, hvordan de reagerede på vintermørket. Resultaterne var ifølge Videnskab.dk overraskende tydelige: Personerne med særlige korte varianter af genet var markant påvirket af årstiderne, mens årstidernes skiften ikke umiddelbart påvirkede resten af personerne. Kilde:

20 Lykkefælden Af Susanne Mitchell Lindhard BOGREOLEN Lykkefælden: Stop kampen lev livet Russ Harris Dansk Psykologisk Forlag, 312 sider. ISBN Lykkefælden er skrevet med udgangspunkt i metoden ACT (Acceptance and Commitment Therapy), der baserer sig på den nyeste adfærdspsykologiske forskning. ACT er baseret på seks grundprincipper, der tilsammen skal hjælpe mennesker med at udvikle det, der kaldes psykologisk fleksibilitet. Jo større psykologisk fleksibilitet man har, jo bedre kan man håndtere smertelige tanker og følelser, og jo mere effektivt kan man handle for at skabe et rigt og meningsfuldt liv for sig selv. Urtids-hjerner er stadig med Budskabet i Lykkefælden er kort fortalt, at vi ikke kan ændre på, eller fjerne negative, triste, pessimistiske, eller skræmmende tanker. Menneskets hjerner er fra tidernes morgen designet til at skulle holde os i live, såvel som individ og som race, ved konstant at udsende advarsler gennem vores tanker. Velkendte ordsprog som Skomager, bliv ved din læst, Flyv ikke højere end vingerne bær, Ude er godt, men hjemme er bedst og et hav af andre lignende, er altså ikke konstrueret for at knægte det enkelte menneske, men for at sikre overlevelse. Var alle skomagere stukket af, gik vi jo alle barfodede og blev syge og døde. Sådan meget forsimplet. Få vovehalse har trodset al pessimisme, negative tanker og alle advarsler, og har turdet at tage springet, udforske den næste dal eller gå ind i den mørke hule for at møde det ukendte. De er menneskehedens frontløbere med specialdesignede hjerner. De døde som fluer, men de bragte os videre. Alle mennesker med almindelige hjerner har været tilbageholdende, passet deres dont, er blevet ved jorden, har fået børn og er overlevet. Vi blev der, fordi vores hjerner i en lind strøm udsendte advarsler om alt det farlige og livstruende, der kunne eller ville møde os, hvis vi forsøgte at ændre på vores virkelighed. Hvad betyder det så? For ACTterapi betyder det et opgør med tilstræbt positivitet, kognitiv analyseren af tanker og medfølgende omskrivning, samt dybdeanalyse af, hvorfor vi tænker, som vi gør? Glem det!, siger forfatteren. Man kan vende sit tankemønster for en tid, forudsat man bruger oceaner af tid og ildhu på det, men de negative tanker og billeder vil altid vende tilbage, ofte med forøget kraft, for det er vores hjerner designet til fra naturens hånd. Accept er nøglen. Hvis nu vi accepterer, at alle tanker gerne må være der, at de hører til, at de ofte ikke betyder noget som helst, at de ikke altid har hold i noget, ikke altid bærer på budskaber, ofte er det rene nonsens og rester fra alt, vi har hørt, set eller oplevet, så kan vi skabe fred. Hvis vi kan få det med vores tankemylder, som vi har det med en radio, der står og kværner i baggrunden, uden at forstyrre os og uden at vække vores opmærksomhed, så får vi ro til fordybelse og livsudfoldelse. Bogen indeholder mange konkrete øvelser i at takle disse tanker, så vi kan fratage dem magten over vores liv. Ikke ved at nægte dem adgang, men netop ved at acceptere deres tilstedeværelse, uden at hæfte os yderligere ved deres budskab. Lykkens fælde Vi er alle produkter af forestillinger om den evige lykke. Ikke mindst derfor forsøger vi af al magt, at bekæmpe negative, triste, eller hæmmende tanker. Vi skubber dem væk og fortvivler, når de dukker op igen. Vi drukner tankerne i alkohol, piller, stoffer, spil, indkøb, sex, skiftende relationer, kropsudsmykning mv. Det hjælper for en stund, men de naturgivne negative tanker og billeder vender snart tilbage, og så er vi fanget igen. Og skal så finde på endnu flere tankebedøvende tiltag. For lykkelige, det vil vi være! Kampen for konstant lykke bliver til u-lykke, stress, angst, depression, afhængighed, overvægt, opgivelse, sygdom o.a. Forpligtigelse Bogen gennemgår grundigt, hvordan vi kan opstille realistiske mål for vores liv og lykke, og hvordan vi kan forpligte os til disse mål og til os selv. Vil man stoppe med at drikke alkohol, og falder af vognen, så er det bare op igen, for man har forpligtet sig til sig selv, for sig selv. Og tankerne, hvad med dem? Alle tanker, der er brugbare i forhold til de mål, man har sat sig, dem samler man på. Kommer der en tanke, spørger man Er denne tanke brugbar i forhold til det, jeg ønsker at opnå i mit liv? Er svaret Ja, så arbejder man videre med denne tanke. Er svaret Nej, så 20

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Generel viden om søvn 6 12 år

Generel viden om søvn 6 12 år Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Angstforeningen CVR-nr. 26 40 17 39

Angstforeningen CVR-nr. 26 40 17 39 Angstforeningen CVR-nr. 26 40 17 39 Årsrapport 1. januar - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den. Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Guide: Sådan får du den bedste søvn

Guide: Sådan får du den bedste søvn Guide: Sådan får du den bedste søvn Gode søvnvaner er bedst, men det rigtige valg af medicin kan være en midlertidig løsning på dine søvnproblemer Af Torben Bagge, 4. november 2012 03 Sov godt - med eller

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Angst-lidelser og angst-behandling

Angst-lidelser og angst-behandling Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 243 Offentligt Faktaark Fællesorganisationen ODA ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Søvnløshed/søvnbesvær. Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital

Søvnløshed/søvnbesvær. Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital Søvnløshed/søvnbesvær Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital Definition A. Problemer med Initiering, Varighed, Fastholdelse, Kvalitet af søvn B. På trods

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemer. 2014 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemer. 2014 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemer 2014 Dagens spørgsmål Hvad kan man selv gøre ved søvnproblemer? Hvornår er søvnløshed behandlingskrævende? Hvor kan man få hjælp? Program n Baggrund n Definition

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN - OM UNGE OG ANGST KURSUSCENTER BROGAARDEN 13.-14.04.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN OM UNGE OG ANGST Alle kender følelsen af angst. Men

Læs mere

Kognitiv terapi i almen praksis

Kognitiv terapi i almen praksis Kognitiv terapi i almen praksis 2015 den 13. november 2015 Therese Lange, cand. psych. aut. Thomas Borgen Uhre, speciallæge i psykiatri & almen medicin Kognitiv adfærdsterapi - historie Aaron T. Beck,

Læs mere

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Syv tegn på at du får for lidt søvn Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer

Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer PCaps.dk www.facebook.com/psykologcentret Angst, OCD og AST i KRAP perspektiv v/ PsykologCentret Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer Med KRAP som underlag :

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Klinikchef Anne Thalsgård Jørgensen Afdeling M, PC-SHH D. 13.11.2014 Strukturen for behandlingen af

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Flemming Jensen. Angst

Flemming Jensen. Angst Flemming Jensen Angst Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V. Lindhardt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S klar besked om Mølholm Forsikring A/S god behandling Finlandgade 1, 2. th. 5100 Odense C Tlf: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 www.behandlingsgaranti.dk info@behandlingsgaranti.dk MØLHOLM FORSIKRING A/S Vi

Læs mere