CO 2 regnskab 2014, og Klimaplan. for virksomheden Skanderborg Kommune
|
|
- Alma Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CO 2 regnskab 2014, og Klimaplan for virksomheden Skanderborg Kommune august 2015
2 Sammenfatning... 3 Hvad er en Klimakommune?... 4 Bygninger... 5 Indsatser overfor energiforbrug i kommunens bygninger Skift af varmekilde... 6 ESCO aftale... 7 Incitamentsstruktur + diplomer... 7 Lavenergi i kommunale bygninger... 7 Solceller... 8 Vejbelysning... 9 Indsats overfor energiforbrug ved vejbelysning... 9 Transport Indsats overfor brændstofforbrug Varmeforsyning på hver institution.13 CO 2 faktorer.14 Bilag: Energirapporter for hver enkelt institution 2
3 Sammenfatning CO 2 udledning og energiforbruget i den kommunale virksomhed er faldet markant fra 2009 til Tabel 1. CO 2 udledning pr. år Skanderborg Kommune CO 2 -udleding (tons/år) %fald i fht Den samlede CO 2 udledning fra den kommunale virksomhed i 2014 var godt tons/år. Det er et fald på ca. 38 % i forhold til Det overstiger langt kommunens mål i Klimakommuneaftalen om at nedbringe CO 2 udledningen med 2 % om året. Figur 1. CO 2 udledning pga. energiforbrug til hhv. kommunale bygninger, transport og vejbelysning CO2 udledning, tons/år Kommunale Bygninger Brændstof Vejbelysning Siden 2009 er CO 2 udledningen faldet med 38 % for bygninger, 55 % for vejbelysning og 11 % for brændstof. Hvis der tages højde for, at flere bygninger er blevet omfattet af regnskabet ved at regne CO 2 udledning pr. m 2, er CO 2 udledningen for bygninger faldet med 43 % fra 2009 til I samme periode er energiforbruget for bygninger faldet med 20 % (25 % pr. m 2 ), 32 % for vejbelysning, 10 % for transport i kommunens og Entreprenørafdelingens biler og 13 % for transport i medarbejderes biler i arbejdstiden. Forskellen til CO 2 udledningen skyldes ændret varmeforsyning for nogle institutioner og ændrede CO 2 faktorer pr. kwh strøm (se sidst i regnskabet). 3
4 Hvad er en Klimakommune? Skanderborg Kommune har ved indgåelse af Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening 16. november 2009 tilkendegivet at ville arbejde målrettet for reduktion af virksomheden Skanderborg Kommunes udledning af CO 2 med 2 % om året frem til Målet omfatter kun egen virksomhed. Klimakommuner skal ifølge aftalen: Udarbejde en klimaplan, der beskriver, hvordan vi vil nå CO 2 målet samt hvilke områder, vi vil fokusere på. Gennemføre planen og offentliggøre en opgørelse mindst en gang årligt om reduktionen af CO 2 udledningen og vores igangværende projekter. Dette regnskab er den 6. opgørelse af CO 2 udledningen for virksomheden Skanderborg Kommune. Regnskabet omfatter alle betydende kommunale bygninger. Mindre skure, toiletbygninger m.m. er ikke med. Denne opgørelse omfatter: Energiforbrug i kommunale bygninger og selvejende institutioner, som kommunen bruger. Energiforbrug til vejbelysning. Transport i kommunalt ejede biler og kommunalt ansattes kørsel i private biler i arbejdsøjemed. I alt er m2 omfattet af regnskabet; svarende til over 90 % af det kommunalt ejede areal + nogle selvstændige institutioner. Da CO 2 udledning hænger nøje sammen med energiforbrug og kilden til energiforbruget, danner regnskabet basis for vurdering af effekten af tiltag overfor både energiforbrug og skift til vedvarende energikilder. 4
5 Bygninger Energiforbruget i kommunens bygninger registreres i et system på nettet (Omega), hvor ca. 1/3 af tallene kommer ind automatisk (fjernaflæsning), mens resten skal aflæses og indtastes manuelt. I løbet af 2015 forventes ca. 50% at blive fjernaflæste. Der findes løbende fejl i systemet også bagud. Derfor er tallene lidt anderledes end i rapporten for Tabel 2. Energiforbrug og CO 2 udledning i de kommunale bygninger År El Varme Korr. CO Samlet CO Varme 2 el 2 CO 2 varme samlet m 2 CO 2 /m 2 kwh/m 2 MWh MWh MWh MWh tons tons tons Kg/m , , , , , , % fald ifht Figur 1. Energiforbrug til hhv. strøm og varme i de kommunale bygninger Kommunale bygninger Strøm, MWh Varme, MWh Varmeforbruget er faldet 21 %, mens strømforbruget er faldet 15 % siden Da nogle institutioner er kommet til og andre er nedlagt, kan de enkelte år ikke direkte sammenlignes. Det samlede antal bygninger (m 2 ) er steget hvert år, hvilket også medfører et større forbrug. Det er forsøgt udlignet ved at regne CO 2 udledning og energiforbrug (kwh) om pr. m 2 i ovenstående tabel og i nedenstående figurer. 5
6 Figur 2. CO 2 -udledning pr. m 2 kommunal bygning Figur 3. Energiforbrug pr. m 2 kommunal bygning Kg CO 2 /m 2 kwh/m2 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0, CO 2 udledningen pr. m 2 er faldet 43 % siden 2009, mens energiforbruget er faldet 26 %. Forskellen skyldes ændringer i varmekilde og nogle institutioner og den (generelt) faldende CO 2 faktor for strøm (bortset fra 2013). I bilaget ses udviklingen for årsforbruget i hver institution for strøm, vand og varme fra 2010 til Den enkelte institutions forbrug sammenholdes med andre tilsvarende institutioners forbrug pr. m 2. Detaljer for forbruget på de enkelte institutioner er offentligt tilgængelige via Indsatser overfor energiforbrug i kommunens bygninger. Skift af varmekilde En række institutioner har skiftet deres energisystem fra fossil energi til CO 2 neutral varme indenfor de sidste år. Det drejer sig om: Ejer Banuehøjskolen skift fra olie til træpillefyr medio 2011 Vestermølle skift fra olie til fjernvarme primo 2012 Skovhuset skift fra olie til fjernvarme 2011/12 Skovbyskolen skift fra gas til fjernvarme uge Klubhus Vrold skift fra elvarme (elpaneler) til fjernvarme ultimo 2012 Klankhallen skift fra gas til fjernvarme i 2013 Skovbo skift fra gas til fjernvarme i 2013 Borgernes Hus skift fra olie til varmepumpe i 2012 Baunebjerg skift fra olie til fjernvarme i 2013/14 Columbusskolen skift fra gas til fjernvarme ultimo 2013 Låsbyskolen og Stjæskole har fået minikraftvarmeanlæg fra primo 2014, som gør at der kommer mere varme ud af den samme mængde naturgas. Børnehuset Skovkanten (tidl. Livstræet) skift fra olie til fjernvarme 2014 (ikke i Omega) Børnehaven Veng udskiftet elradiator til varmepumpe i 2014, men har iøvrigt stadig olie. 6
7 ESCO aftale Der blev i foråret 2011 indgået en såkaldt ESCO aftale med Glenco/GDL om at gennemgå og gennemføre energibesparelser på de kommunale bygninger. Der er nu gennemført investeringer i energiforbedringer for ca. 44 mio. i ca. 96 bygninger. Se mere i institutionernes diplomer. Disse investeringer forventes at medføre et fald på % i de berørte bygningers energiforbrug. Investeringerne er ikke inklusive solceller. Investeringerne bliver fulgt op af en indsats for og med pedellerne de næste par år. Det er muligt, at der laves nogle flere investeringer i den kommende tid. Incitamentsstruktur + diplomer CO 2 regnskab for 2011 medførte en politisk beslutning om, at kravet om 2 % årlig besparelse på energiforbruget skulle ind i de enkelte institutioners kontrakter med byrådet. Det kom ind i kontrakterne gældende fra årsskiftet 2012/2013. Det har givet langt større fokus på det fra institutionsledernes side, både at holde styr på forbruget og at forsøge at nedbringe det. Derfor er der i 2013 kommet endnu flere institutioner med i Omega, som er kommunens online energistyringssystem. Institutionerne har ikke længere et service og kvalitetsmål mht energi, men Skanderborgmodellen, hvor institutionerne selv betaler energiregninger, giver stadig et godt incitament for den enkelte institution til at spare på energien. Som noget nyt får hver institution nu et diplom med institutionens energiforbrug og institutionens energiforbrug sammenlignet med andre tilsvarende institutioner. Dermed bliver energiforbruget mere synliggjort for den enkelte institution. Se diplomerne i bilag. Lavenergi i kommunale bygninger Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune, som blev vedtaget af Byrådet i april 2010, tilsiger, at al kommunalt nybyggeri skal have et energiforbrug, som er så lavt, at det svarer til Lavenergi Indtil videre er politikken bl.a. anvendt på Guldsmeden, Hørning Børneunivers, børnehave v. Ejer Baunehøj Skolen, tilbygning på Viften, Kjærsholm, Klankhallen, renovering af Niels Ebbesen Skolen, tilbygning til Hylke Skole, tilbygning og ombygning af Voerladegård Skole og hal, Stjær Hallen, Kulturhuset og Låsby Hallen. 7
8 Solceller Tabel 3. Energiproduktion på solcelleanlæg på de kommunale bygninger. Institution Tidspunkt for installation Installeret effekt, kw Produktion 2014, kwh Ejer Bavnehøj Skolen August Guldsmeden August Gyvelhøjskolen Primo Kjærsholm August Klank Hallen Låsby Skole Dec Mølleskolen Primo Skovbo December Stilling Skole December Sølund April Viften 1. august Sum (kwh) CO 2 (tons) 0,308 kg/kwh 34 I tal for strømforbrug på de enkelte bygninger er produktionen på solcellerne formentlig trukket fra; dvs. den enkelte institution bruger den producerede strøm fra solcellerne, inden der tappes strøm fra nettet, som er det, der registreres i datasystemet. Dette gælder dog ikke Stilling Skole, som indtil videre er den eneste, som er blevet grundig gennemgået mht. solcelleproduktion og registrering af skolens el forbrug i det online system, som denne rapport er lavet ud fra (Omega). Selvom strømproduktionen på disse solcelleanlæg ser stor ud, svarer den kun til 1,2 % af de kommunale institutioners samlede strømforbrug. Den del af strømproduktionen, som ikke allerede er trukket fra forbruget udgør kun 0,26 %. Så fejlen ved ikke at trække dem fra, er ikke stor. Som reglerne for solceller på kommunale bygninger er lige nu, vil der fremover kun komme solceller på nye bygninger ikke på flere eksisterende. 8
9 Vejbelysning Tabel 4. Strømforbrug og CO 2 udledning fra vejbelysningen Vejbelysning %fald i fht 2009 kwh CO 2 -faktor (kg/kwh) 0,461 0,461 0,384 0,308 0,382 0, tons CO 2 /år Figur 4. Strømforbrug til vejbelysning Vejbelysning, MWh Energiforbrug til vejbelysning er faldet med 33 % siden 2009 pga. forskellige tiltag se herunder. Det samme er CO 2 udledningen, som er mere end halveret, da strømmen i samme periode indeholder stigende mængde vindmøllestrøm og dermed faldende CO 2 faktor. Indsats overfor energiforbrug ved vejbelysning I 2013 blev ca armaturer udskiftet til LED belysning. I 2014 blev ca armaturer udskiftet til LED belysning. I 2015 bliver alle øvrige ca kviksølvarmaturer udskiftet til LED belysning. I hele kommunen er det fra sommeren 2013 besluttet at slukke hver anden gadelampe fra kl. 23:00 til kl. 06:00, hvor det er muligt. Det er bl.a. ikke muligt, hvor der er luftledninger. Den nye belysning med LED bliver ikke slukket, men derimod dæmpet med 50 % om natten. Dette betyder ensartet belysning uden sorte huller. Når planen er gennemført forventes en årlig besparelse i strøm på ca mio. kwh i forhold til Det mål er allerede nået. 9
10 10
11 Transport Den kommunale transport består af: Kørsel i kommunale biler, hvor data består af et ret præcist forbrug i liter. Hver liter er sat til at udlede 2,6 kg CO 2 pr liter. (Bemærk, brændstoffet tager på ved afbrænding, da det optager ilt (O 2 ) fra luften.) Kørsel i personalets egne biler, hvor medarbejderne opgiver antal kørte km. Hver km er sat til at forårsage udledning af 0,164 kg CO 2. Entreprenørafdelingens tankning af hhv. benzin og diesel, hvor forbruget opgives i liter. Hver liter benzin udleder 2,4 kg CO 2, mens diesel udleder 2,65 kg CO 2 pr. liter. Tabel 5 Transport og CO 2 udledning Transport %fald i fht 2009 Kørsel kommunale biler (liter) ,51 CO 2 (tons) ,88 Kørsel i private biler (km) ,67 CO 2 (tons) ,67 Entreprenørafdelingen (liter) ,22 CO 2 (tons) ,91 CO 2 i alt (tons) ,07 Figur 5. Kørsel i personalets egne biler i arbejdstiden Figur 6. Kørsel i kommunale biler Transport, km Kommunale biler (liter) Kørsel i personalets egne biler i arbejdstiden er faldet næsten 13 % siden Den lave kørsel i 2012 i private biler modsvares af mere kørsel i kommunale biler det samme år, og hænger formentlig sammen med, at medarbejderne fra dette år overgår til den lave sats pr. kørt km. 11
12 Figur 7. Kørsel i Entreprenørafdelingens biler Entreprenørafdelingens biler (liter) Entreprenørafdelingens forbrug af brændstof er 16 % lavere i 2014 end i I 2010 skete der store organisationsændringer i Entreprenørafdelingen, hvorefter aktiviteten og dermed brændstofforbruget faldt i Siden da er aktiviteten og forbruget af brændstof steget igen. Indsats overfor brændstofforbrug Ved udskiftning af de kommunale biler (hvoraf nogle leases, mens andre ejes) lægges vægt på, at de nye biler kører langt pr. liter. Kommunen har én el bil og undersøger løbende om der er økonomi i at skifte til el biler, hvilket det endnu ikke er. En rundringning i 2014 viste, at hjemmeplejen har ca. 100 cykler, hvoraf under halvdelen er el cykler og nogle er til vinterkørsel med pigdæk. Entreprenørafdelingen optimerer løbende logistikken mellem opgavers geografi og medarbejdernes pauser og bopæl, så kørsel og brændstofforbrug nedbringes. Entreprenørafdelingen har en el bil, som anvendes i Skanderborg by. 12
13 Daginstitutioner Opvarmning Kultur og Fritid Opvarmning Administration Opvarmning Asylgade Børnehave (= del af Skanderborg fjernvarme Borgernes Hus Varmepumpe (olie som Bjertrupvej 2 Hørning fjernvarme Trekløveret) backup) Bakkehuset, Hørning Hørning fjernvarme Frihedsmuseet ingen opvarmning Galten Galten Fjernvarme Servicecenter Bakkehuset Skanderborg Skanderborg fjernvarme + el Skovby Mosegård Fritidsklub naturgas Hørning Hørning fjernvarme Servicecenter Bakkely - Ry Ry varmeværk Fælledhallen Skanderborg Fjernvarme Jobcenter Hørning fjernvarme Bakketoppen Galten fjernvarme Galten Bibliotek Galten Fjernvarme Ry Servicecenter Ry varmeværk Baunehaven Pillefyr på skolen Galtenhallen Galten Fjernvarme Skanderborg Skanderborg fjernvarme Rådhus Bifrost Skanderborg fjernvarme Hørning Hallen Hørning fjernvarme Birkehuset Ry varmeværk Hørning Mølle el Bison Gl. Rye Kraftvarme Klank Hallen Galten Fjernvarme (tidl. Materielgårde Opvarmning Naturgas) m.m. Bjedstrup Børnehave Pillefyr på skolen Klubhus Birkevej Skanderborg fjernvarme Regnbuen/De røde løver Skanderborg fjernvarme Elgårdsminde Hørning fjernvarme Klubhus Stadion Oliefyr + varmepumpe Ry Brandstation Ry Varmeværk Børnehaven Guldsmeden Jordvarme (strøm) Klubhuset, Hørning el Børnehaven Gyvelhøjen og Galten fjernvarme Kulturhuset Skanderborg fjernvarme Ry Materialgården Ry Varmeværk Porskjær Børnehaven Veng Olie + varmepumpe Låsby Hallen Naturgas Skanderborg Brand Skanderborg fjernvarme og Redning Hvepsereden Varmepumpe Morten Børup Hallen Skanderborg Fjernvarme Skanderborg KC el Børneriget Skanderborg Fjernvarme Ry Bibliotek Ry Varmeværk Skanderborg Skanderborg fjernvarme Bakker Materialegården Dagpleje Solstrålen&Gæstedagpl.huset Ry Hallerne Ry Varmeværk på Hørning Fj. Dagplejen&Gæstedagplejen på Ry Varmeværk Dragen (= del af Trekløveret) Skanderborg fjernvarme Skanderborg Egnsarkiv Skanderborg fjernvarme Elverhøj Skanderborg fjernvarme Skanderborg Museum Skanderborg fjernvarme Ældre - handicap Opvarmning Eskebækparkens børnehave Skanderborg fjernvarme + el Stjær klubhus Naturgasfyr Baunebjerg Ry Fjernvarme Fredensgaard Olie Stjærhallen Naturgasfyr Boelet Ry Varmeværk Børnehuset Fugldal Ry varmeværk Stuehus Porskjær Galten Fjernvarme Bofællesskabet Naturgas Solsikken Galten Børnehave Galten fjernvarme Vestermølle Skanderborg Fjernvarme Bøgehaven Galten Fjernvarme Galten Junior- og Galten fjernvarme Vrold Klubhus Skanderborg Fjernvarme Bostederne Skanderborg fjernvarme ungdomsklub Græshoppen Naturgas Kjærsholm Botilbud Hørning fjernvarme Guldsmeden Jordvarme Lillesøcentret Skanderborg fjernvarme Hørning Børneunivers Skanderborg Fjernvarme Dalbogard Gl. Rye Kraftvarme Juniorklubben - Mølleskolens Ry Varmeværk Ryvang Ry Varmeværk fritidsklub Ellemosen Juniorklubben Stilling Skanderborg Fjernvarme Søndervang Naturgasfyr 13
14 Børnehuset Kildebjerg Ry varmeværk Skoler Opvarmning Præstehaven, Hørning fjernvarme Hørning KLUB'N Fritidsklub Skanderborg fjernvarme Bakkeskolen Hørning fjernvarme Skovbo Naturgasfyr Lillelyng Ry Varmeværk Bjedstrup Skole Pillefyr, solvarme + el til Søkilde Oliefyr 155 m2 Lynghoved Børnegård Ry varmeværk Columbusskolen Naturgasfyr indtil 2012, nu Solsikken Naturgasfyr Galten Fjernvarme Mallinggård SFO Skanderborg Fjernvarme Ejer Bavnehøj Skolen Træpillefyr (nyt) + el til 133 Sølund Skanderborg fjernvarme m2 Mosehuset El + brændeovn Gl. Rye Skole Gl. Rye Kraftvarme Tjørnehaven Galten Fjernvarme Mølleskolen SFO 5-6 årg. Ry Varmeværk Gyvelhøjskolen Galten Fjernvarme Nordlysets Børnehave Naturgas Herskindskolen Naturgasfyr 2009 og CO 2 -faktorer Børnehaven Gyvelhøjen og Galten fjernvarme Hylke Skole Oliefyr El-forbrug 0,461 0,384 0,308 0,382 0,308 kg/kwh Porskjær Regnbuen/De røde løver Skanderborg fjernvarme Højboskolen Hørning fj.varme + el til 116 Naturgas, Gl. Rye 0,204 0,29 0,29 0,29 0,29 kg/kwh m2 Kraftvarme Rønnehaven Naturgas Jeksen dal skoler Oliefyr Fyringsolie 0,2664 0,2664 0,2664 0,2664 0,2664 kg/kwh Ryparkens Børnehave Skanderborg fjernvarme Knudsøskolen Oliefyr Skanderborg 0,183 0,159 0,159 0,159 0,133 kg/kwh Fjernvarme Sct. Georgs Gården Skanderborg fjernvarme Låsby Skole Naturgasfyr Hørning 0,1734 0,159 0,159 0,159 0,133 kg/kwh Fjernvarme Skovby Børnehave Naturgas Mallinggård Skanderborg fjernvarme Galten Fjernvarme kg/kwh Skovby Mosegård Junior- og Naturgas Morten Børup Skolen Skanderborg fjernvarme Ry Varmeværk kg/kwh ungdomsklub Skovhuset (=del af Skanderborg fjernvarme Mølleskolen, Ry Ry Varmeværk Kørsel 0,164 0,164 0,164 0,164 0,164 kg/kwh Trekløveret) Skovtroldene Skanderborg fjernvarme Niels Ebbesen skolen Skanderborg fjernvarme Diesel 2,64 2,64 2,64 2,64 2,64 kg/liter (+ lille varmepumpe) Stjær Børnehave Naturgas + pavillon med el Ry Tandklinik Ry Varmeværk Benzin 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 kg/liter Storring Børnehave Naturgas Skanderborgskolen Olie Søvang Skanderborg Fjernvarme Skovbyskolen Naturgas indtil uge Galten Fjernvarme (nyt) Tusindfryd Varmepumpe (m Hylke Skole) Stilling Skole Skanderborg fjernvarme + el til 121 m2 Ungdomsskole Hørning, Hørning fjernvarme Stjærskolen Naturgasfyr + el til 30 m2 Skolevej Ungdomsskolen Hørning Afd Hørning Fjernvarme Veng Fællesskole Oliefyr Skolevej Viften Naturgas Virring Skole Skanderborg fjernvarme + el til 634 m2 Vrold Børnehus Skanderborg fjernvarme Voerladegård Skole Naturgasfyr 14
CO 2 -regnskab 2016, og Klimaplan. for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 -regnskab 2016, og Klimaplan for virksomheden Skanderborg Kommune juni 2016 Sammenfatning...3 Hvad er en Klimakommune?...4 Bygninger...5 Indsatser overfor energiforbrug i kommunens bygninger...6 Skift
Læs mereCO 2 -regnskab 2017, og Klimaplan. for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 -regnskab 2017, og Klimaplan for virksomheden Skanderborg Kommune 6. juli 2018 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Hvad er en Klimakommune?... 4 Bygninger... 5 Indsatser overfor energiforbrug i
Læs mereCO 2 -regnskab 2015, og Klimaplan. for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 -regnskab 215, og Klimaplan for virksomheden Skanderborg Kommune juni 216 Sammenfatning... 3 Hvad er en Klimakommune?... 4 Bygninger... 5 Indsatser overfor energiforbrug i kommunens bygninger....
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2009 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Februar 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 5 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning Side 7
Læs mereCO 2 regnskab 2011, og Klimaplan. for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab, og Klimaplan for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Juli 2012 Indhold Skanderborg Kommune er en Klimakommune... 3 Energiforbrug og CO 2 udledning... 3 Klimaplan for virksomheden
Læs mereCO 2 regnskab 2012, og Klimaplan. for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2012, og Klimaplan for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune maj 2013 Indhold Skanderborg Kommune er en Klimakommune... 3 Energiforbrug og CO 2 udledning... 3 Klimaplan for
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereBilag til CO2 regnskab 2014 Energirapporter til Daginstitutioner
Bilag til CO2regnskab 2014 Energirapporter til Daginstitutioner Energirapporter 2014 Daginstitutioner Indholdsfortegnelse Energirapporter 2014 Daginstitutioner... 1 Energirapport 2014 - Asylgade Børnehave...
Læs mereAktivitet og økonomi på Børn- og ungeområdet
Aktivitet og økonomi på Børn- og ungeområdet 1. Indledning Notatet indeholder en række oversigter over demografi og aktivitet på Børn- og ungeområdet til orientering for det politiske og administrative
Læs mereCO 2 regnskab 2013, og Klimaplan. for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2013, og Klimaplan for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune august 2014 Indhold Sammenfatning... 4 Hvad er en Klimakommune?... 4 Energiforbrug og CO 2 udledning... 5 Bygninger...
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereregnskab for Aalborg Kommune 2010
Klimakommunerapport 2010 CO₂ regnskab for Aalborg Kommune 2010 Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Aalborg Kommune som virksomhed
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereKlimakommune Allerød 2012
Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere
Læs mereCO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.
Læs mereBilag til CO2 regnskab 2014 Energirapporter til Kultur & Fritid
Bilag til CO2regnskab 24 Energirapporter til Kultur & Fritid Indholdsfortegnelse Energirapport 24 - Borgernes Hus... 2 Energirapport 24 - FrihedsMuseet... 3 Energirapport 24 - Fælledehallen... 4 Energirapport
Læs mereneste 12 måneder Trend Total 5,55% 5,33% 5,36% 5,38% Skanderborg Kommune 5,55% 5,33% 5,36% 5,38% Å-historik 3,46% 10,33% 24,92% 25,92%
2012 2013 2014neste 12 måneder Trend Total 5,55% 5,33% 5,36% 5,38% Skanderborg Kommune 5,55% 5,33% 5,36% 5,38% Å-historik 3,46% 10,33% 24,92% 25,92% #Mølleskolens Fritidsklub 14,15% 9,72% 28,15% 27,25%
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereKonsekvensberegning for perioden 1. august 2014-31. juli 2016: (overgangsperiode)
Konsekvensberegning for perioden 1. august 2014-31. juli 2016: (overgangsperiode) Konsekvensberegning af skolereformen i overgangsperioden ud fra faktisk elevtal pr. 5. september 2013 2014 (årligt fra
Læs mereBilag til CO2 regnskab 2014 Energirapporter til skoler
Bilag til CO2regnskab 2014 Energirapporter til skoler Energirapporter 2014 Skoler Indholdsfortegnelse Energirapporter 2014 Skoler... 1 Energirapport 2014 - Bakkeskolen... 2 Energirapport 2014 - Bjedstrup
Læs mereCO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur
CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet
Læs mereAnsættelsestype Ordinært ansatte. Elever og personer ansat på særlige vilkår indgår ikke.
Nøgletal på dagtilbudsområdet Afgrænsning Organisatorisk afgrænsning: Børnehaver, vuggestuer og integrerede institutioner Ansættelsestype Ordinært ansatte. Elever og personer ansat på særlige vilkår indgår
Læs mere2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereKlimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015
Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 20102015 Dragør Havn Indholdsfortegnelse 1 Klimahandlingsplan 20102015 24 Indledning 2 Aktiviteter 2010 2012 2 Målsætning for reduktion 2 Fokus på vedvarende energi
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereFor de kommunale aktiviteter i 2009 var den samlede CO2-udledning på 12.244 t CO 2. Offentlig transport 698 tons CO 2 5,5 %
CO2-regnskab 2009 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO 2 -regnskab 2009 For de kommunale aktiviteter i 2009 var den samlede CO2-udledning på 12.244 t CO 2. CO 2 -udledningen er således faldet med
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereBrønderslev Kommune Klimarapport
Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har
Læs mereCO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune
CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSkallerup Klits historie
Klima og energi Skallerup Klits historie Grundlagt som flygtningelejr i 1945-1946 Ca. 150 huse fordelt på 200 tdr. land Ca. 2400 flygtninge boede i lejren heraf 400 børn De sidste flygtninge forlod lejren
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereCO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015
CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereUdskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?
Udskiftning af oliefyr Hvornår er det en god idé? 1 Indhold i oplæg Den energipolitiske virkelighed Energirenovering generelt Hvorfor energirenovering Tendenser og bevægelser Skal det kunne svare sig?
Læs mereGreve Kommune Grønt regnskab 2003
Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80
Læs mereOdense Kommune CO 2 regnskab 2008-09
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereKlimakommuneaftale 2014. Danmarks Naturfredningsforening
Klimakommuneaftale 2014 Danmarks Naturfredningsforening Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening 22.05.2015 Side 2 af 14 Indhold Baggrund... 4 Hovedpunkter for 2014 regnskabet... 5 CO2-regnskab
Læs mereCO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2016 Forord Indhold Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereOVERSIGT OVER KONTRAKTHOLDERE I SKANDERBORG KOMMUNE
OVERSIGT OVER KONTRAKTHOLDERE I SKANDERBORG KOMMUNE Marts 2016. I Skanderborg Kommune er der i alt 57 kontraktholdere, hvoraf de 9 er selvejende. Der er i alt ca. 4.236 ansatte hos kontraktholderne, heraf
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mereFaxe Kommune. CO 2 -regnskab 2018 kommunen som virksomhed. Rolloskolen
Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon 56203000 www.faxekommune.dk Dato 3. juli 2019 Faxe Kommune CO 2 -regnskab 2018 kommunen som virksomhed Rolloskolen Sammenfatning Status Faxe Kommune som
Læs mereKommunale bygninger 3.895 tons CO 2-13,2 % Tjenestekørsel 418 tons CO 2 +4,7% Offentlig transport 527 tons CO 2-3,8 %
CO 2 -regnskab 2011 For de kommunale aktiviteter i 2011 var den samlede CO2-udledning på 10.909 t CO 2. CO 2 - udledningen er således faldet med 11,8% i forhold til 2010. CO 2 -udledningen og den procentmæssige
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017
CO2-regnskab 2017 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017 27-03-2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 CO 2-udledning pr. borger for 2017... 6 CO 2-udledning
Læs mereBR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2017 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereSide 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden
Læs mereCO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mereCO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.
CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereKlimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem
Læs mereCO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013
CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret
Læs mereUdarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015
Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2017 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereCO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2013 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO 2 -udledning i 2013 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2013 viser
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2015.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereAnlæg overførsler 2012 til 2013
Anlæg overførsler til politikområde Regnskaber afsluttet på Byrådet d. 28.09.2011 over 2 mio. kr. som har haft rådighedsbeløb i til drift ikke/tilgår 28.09.2011 Borgere m. fys./psyk. handic. 3. Etape 1.
Læs mereAktivitet og økonomi på Børn- og Ungeområdet
Aktivitet og økonomi på Børn- og Ungeområdet 1. Indledning Notatet indeholder en række oversigter over demografi og aktivitet på Børn- og Ungeområdet til orientering for det politiske og administrative
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur
CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereCO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015
CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2016... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereGrønt Regnskab for Slagelse Kommune
Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab
Læs mereAktivitet og økonomi på Børn- og Ungeområdet
Aktivitet og økonomi på Børn- og Ungeområdet 1. Indledning Notatet indeholder en række oversigter over demografi og aktivitet på Børn- og Ungeområdet til orientering for det politiske og administrative
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2016 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes langsigtede mål... 2 Målsætninger for 2016... 3 CO 2 opgørelse 2016... 4 Energiforbrug
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mere