arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen"

Transkript

1

2 Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet har medvirket. Det Rådgivende Organ samt repræsentanter fra de faglige organisationer BUPL og DLF har arbejdet med revideringen af den første version af Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Grundlæggende har processen givet baggrund for at fastholde de syvtemaer, som skolepolitikken folder ud. Processen har også givet anledning til at beskrive enkelte elementer på en anden måde og foretage justeringer i den første version. Vi bruger begrebet skole som et fælles begreb for den samlede virksomhed inden for området Undervisning og Fritid. Skolen omfatter undervisningsdelen og fritidsdelen samt nogle steder en tilknyttet børnehavedel evt. med en småbørnsgruppe. Vi er bevidste om, at fritidspædagogikkens placering i skolen må tydeliggøres som medspiller i forhold til skolens dannelsesopgave. Skolen er langt mere end undervisning det forhold må vi være bevidste om. Skolepolitikken udtrykker de grundlæggende værdier, som folkeskolen i Jammerbugt Kommune bygger på. Og den udtrykker, hvad det er for en skole, politikerne ønsker, at kommunen har. Politikken udstikker således de overordnede retningslinjer for, hvordan folkeskolen skal udvikle sig i den nuværende fireårige periode. Det er så op til den enkelte skole at udmønte politikken i praksis. Til skolepolitikken knytter sig også nogle kommunale indsatsområder, som skolerne forventes at arbejde målrettet med. Disse temaer har de enkelte skoler beskrevet i deres skoleudviklingsplan sammen med skolens egne fokusområder. I forlængelse af skolepolitikken skal de enkelte skoleledelser i skoleudviklingsplanen beskrive, hvordan skolen konkret og operationelt vil: arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Skolerne har arbejdet med udviklingsplanerne fra skoleåret 2008/2009 og denne strategi til at holde fokus på skolernes arbejde målrettet med de kommunale indsatsområder er blevet en meningsfuld del af skolens aktiviteter og samspil med forvaltningen. Forvaltningens opgave sammen med skolerne er at sikre opfølgning på skolepolitikken samt de kommunalt fastsatte indsatsområder I denne skolepolitik bruger vi begreberne lærere og pædagoger om det pædagogiske personale. Det gør vi for at skabe en større forståelse for det fælles overordnede anliggende i hele skolens virksomhed nemlig skolens dannelsesopgave. Den opgave angår både børn i undervisningsdelen, fritidsdelen og børnehavedelen. Skolepolitikken er gældende for en fireårig periode, der forløber over skoleårene 2012/13 til 2016/17. I skolepolitikken har vi valgt at fokusere på følgende syv temaer: Inklusion Trivsel og sundhed Læring Skoleledelse Skole-hjem-samarbejde Oplevelse af sammenhænge De fysiske rammer Side 2

3 Inklusion vi vil skabe en skole, hvor alle børn og unge er en del af fællesskabet Folkeskolen skal være en skole for alle. Derfor skal skolen være inkluderende. Inklusion handler om at skabe fællesskaber, der rummer og afspejler samfundets mangfoldighed og mulighed for læring. Børn og unge skal opleve, at de er en del af læringsfællesskabet og alle i fællesskabet skal kunne profitere heraf. Inklusion definerer vi ved elevens aktive deltagelse i læringsfællesskabet: Deltagelse i læringsfællesskabet vil sige, at eleven befinder sig sammen med og deltager aktivt i undervisningen og fællesskabet med sine klassekammerater, og at eleven derudover har optimalt udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet. Undervisningen i læringsfællesskabet tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, således at undervisningsdifferentiering er det bærende princip. Derfor skal lærerne og pædagogerne tage bevidste og velovervejede pædagogiske initiativer, som er med til at skabe rammerne for fællesskabet. Vi er særligt opmærksomme på, at inklusion i skolen fodre tre perspektiver på den pædagogiske opgaveløsning: den personlige-fysiske inklusion den faglige inklusion den sociale inklusion Passende udfordringer skaber lærelyst, engagement og gå på mod. Børn og unges selvværd og ansvarlighed er størst, når de møder passende udfordringer og deltager i aktiviteter, de selv har haft indflydelse på, som de har et vist talent for, og som de kan se meningen med. Vi vil fremme inklusion. Det gør vi blandt andet ved, at vi: differentierer undervisningen og de pædagogiske aktiviteter, så disse er tilpasset børnenes og de unges forudsætninger, i samarbejde med barnet og den unge fastsætter både faglige og sociale mål inddrager børnene og de unge i beslutninger vedrørende deres hverdag i skolen, evaluerer løbende undervisningen og den pædagogiske praksis med inddragelse af eleverne udvikler vores måde at organisere sin virksomhed på benytter forskellige arbejdsmetoder i undervisningen til stadighed reflekterer læringsmiljøets betydning for børnenes læring og udvikling Lærerne og pædagogerne i Jammerbugt Kommune arbejder med den anerkendende og dermed den undersøgende tilgang til læring, der er en væsentlig del af en relations- og ressourceorienteret pædagogik. Det betyder, at de i deres arbejde tager udgangspunkt i børnenes og de unges styrker og ressourcer, men samtidig er opmærksomme på at støtte og hjælpe dem, der har særligt behov for det. Gennem teamsamarbejdet har lærere og pædagoger en særlig mulighed for at understøtte skolens sammenhængende opgave med at udvikle læringsmiljøet, så det tilpasses alle børn og unge. En inkluderende skole forudsætter et tæt samarbejde mellem skole og forældre. Skolerne arbejder aktivt med at udvikle samarbejdet med forældrene, fordi deres opbakning til skolen er en vigtig forudsætning for, at vi kan sikre inklusion i skolen. Derfor er det vigtigt at inddrage både børn og unge samt deres forældre i skolens hverdag. Det styrker skolens udvikling og fremmer inklusionen. Side 3

4 Selv om skolen skal være en skole for alle, vil der være børn og unge, som har behov for at få et særligt tilrettelagt pædagogisk tilbud. Vi organiserer skolens opgaveløsning samt specialpædagogiske bistand fleksibelt, så vi kan give disse børn og unge nogle passende udfordringer, som matcher deres individuelle behov. Undervisning & Fritidsforvaltningen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning(PPR) understøtter udviklingen af skolernes kompetence på dette område. PPR`s rådgivningsopgave skal ses i tæt sammenhæng med skolens undervisningsopgave og de pædagogiske aktiviteter. For nogle børn og unge kan skolens opgaveløsning løsning ske i særlige pædagogiske tilrettelagte skoletilbud, hvor målet fortsat er inklusion. Side 4

5 Trivsel og sundhed - vi vil skabe en skole med et udviklende miljø, der fremmer børn og unges trivsel og sundhed Lærerne og pædagogerne i Jammerbugt Kommune sikrer et miljø og en hverdag, som understøtter børn og unges trivsel, og som fremmer udviklingen af deres faglige, sociale, kulturelle og personlige kompetencer. Børnene og de unge skal tilegne sig dannelse, der gør det muligt for dem at handle i et mangfoldigt og omskifteligt samfund. Skolens opgave med at understøtte udviklingen af fællesskaber er tæt forbundet med elevernes trivsel. Glade og forventningsfulde børn og unge lærer bedst, og trivsel er en forudsætning for, at læring lykkes. Derfor er det vigtigt, at lærerne og pædagogerne drager omsorg for, at børnene og de unge trives i hverdagen. Lærerne og pædagogerne har ansvaret for, at det enkelte barn føler sig set, mødt og anerkendt som det menneske, det er. De skal sikre, at det enkelte barn indgår i forpligtende fællesskaber samt oplever glæde ved at lære og ved at gå i skole i Jammerbugt Kommune. Sundhed er også afgørende for børnenes og de unges læring. Sundhed handler også om den mad, vi spiser. Det er et mål for Jammerbugt Kommune, at børnene og de unge får mulighed for at spise sundt. Sundhed handler ikke kun om maden. Den handler også om den måde, vi lever livet på. Det er derfor også skolens forpligtelse at sikre, at børnene og de unge er fysisk aktive, og at de styrker deres bevægelse og motoriske færdigheder gennem idræt og udendørs aktiviteter. Derfor er det den enkelte skoles opgave at: arbejde ud fra et anerkendende perspektiv, hvor alle børnene og de unge bliver mødt og set, udarbejde og evaluere trivselspolitikken i samarbejde med børnene og de unge, medtænke den enkelte elevs trivsel og sundhed i hele sin virksomhed, inddrage undervisningsmiljøundersøgelserne og børnemiljøvurderingerne aktivt i skoledagen, forebygge vold, mobning og mistrivsel blandt børnene og de unge, børnene og de unge er fysisk aktive hver dag i skolen, børnene og de unge har mulighed for at spise sund mad på skolen, udvikle samarbejdet med sundhedsplejen ved at afholde sundhedsfremmende samtaler og inddrage sundhedsplejersken aktivt i undervisningen. Skolerne tager allerede mange gode initiativer i forhold til børnenes og de unges trivsel og sundhed. Vi kan styrke dette arbejde ved, at skolerne inspirerer hinanden ved at dele deres viden og gode erfaringer med hinanden. Børnenes og de unges trivsel og sundhed er ikke alene et ansvar for skolen. Det er også forældrenes ansvar. Derfor skal arbejdet med børnenes og de unges trivsel og sundhed forgå i et tæt samarbejde mellem skolen og forældrene. Side 5

6 Læring - vi vil skabe en skole, der fremmer børn og unges læring og dannelse I Jammerbugt Kommune forstår vi læring og undervisning som to forskellige begreber, der dog er tæt forbundne i dagligdagen. Læring foregår, når det enkelte barn eller unge tilegner sig ny viden, færdigheder og holdninger, som gør vedkommende i stand til at handle på nye måder. Derfor er læring knyttet til den person, der skal lære noget. Det betyder, at læring forudsætter barnets eller den unges egen aktive medvirken i et samspil med andre mennesker. Det kan både være andre børn og voksne. Læringen bliver til i en meningsfuld proces, hvor den enkelte får mulighed for i fællesskabet med andre at gennemføre handlinger både på egen hånd og sammen med andre. Fællesskabet er med til at udvikle og give det enkelte barn eller ung en oplevelse af større selvværd i relationer med andre børn og voksne. Det bliver derfor lærerens og pædagogens opgave at fremme disse læringsfællesskaber. Lærerne og pædagogerne tilrettelægger undervisningen og de pædagogiske aktiviteter, med henblik på at skabe forudsætninger for målrettet læring for børnene og de unge. Skolens opgave er andet og mere end undervisning i fag. Skolens opgaveløsning har som mål, at understøtte udviklingen af kompetente børn og unge, der til alle tider kan begå sig i et demokratisk samfund, hvor pligter, ansvar og medbestemmelse er centrale anliggender for den kompetente borger. Ud fra dette overordnede mål er det således lærerens og pædagogens opgave at skabe sammenhæng mellem undervisningen, de pædagogiske aktiviteter og barnets og den unges læring og udvikling. Lærerne og pædagogerne understøtter læringen på grundlag af deres faglige og personlige kompetencer. En afgørende forudsætninger for en høj kvalitet i skolen er derfor, at personalet er veluddannet. Det betyder, at Jammerbugt Kommune prioriterer lærernes og pædagogernes efter- og videreuddannelse højt. En skole, der præsterer højt er en skole, der formår at skabe læringsmiljøer, hvor børnenes tilegnelse af grundlæggende færdigheder og udvikling af faglige kompetencer er indlejret i skolens almene og brede dannelsesopgave. De nationale Fælles Mål indgår som et fagligt udgangspunkt, når lærerne planlægger undervisningen. Det er en naturlig del af hverdagen i skolen, at lærerne og pædagogerne sammen med barnet og den unge fastsætter mål for den faglige og personlige udvikling - både som individ og som en del af fællesskabet. Det er lige så naturligt, at lærerne og pædagogerne sammen med børnene og de unge evaluerer indsatsen for at vurdere, om de har nået målene. Her lægger vi vægt på, at metoderne er baseret på dialog med børnene, de unge og forældrene. Skolerne i Jammerbugt Kommune er således kendetegnede ved, at vi har: kompetente og veluddannede lærere og pædagoger, der fremmer børnenes og unges lyst til læring og udvikling et positivt læringsmiljø med en anerkendende indfaldsvinkel til børn og unge, en bred vifte af forskellige undervisningsformer og metoder, en tydelig og ligeværdig måde at kommunikere på, et undervisningsbegreb, der støtter og udfordrer det enkelte barns læring og udvikling. lærere og pædagoger, der opstiller tydelige læringsmål for de enkelte børn og unge og herud fra tilrettelægger undervisningen og de pædagogiske aktiviteter med henblik på dokumentation og evaluering heraf Side 6

7 Skoleledelse - vi vil skabe en skoleledelse, der - i samarbejde med skolebestyrelsen - udvikler overordnede strategier for skolens udvikling og som har fokus på ledelse af læring Skoleledelse er et særligt fokusområde i de kommende år med henblik på at styrke udviklingen i folkeskolen i Jammerbugt Kommune. Skoleledelse omfatter pædagogisk ledelse, personaleledelse, strategisk ledelse og administrativ ledelse. Pædagogisk ledelse og personaleledelse er de to kerneaspekter af ledelsens opgave med at lede læring i skolen læringsledelse. Læringsledelse handler om, at skoleledelsen tager ansvar for det pædagogiske arbejde og den pædagogiske udvikling på den enkelte skole. Det skal ske på baggrund af en professionel tolkning af lovgivning, vejledninger samt de mål og rammer, politikerne i kommunen har vedtaget. I den fireårige periode denne skolepolitik er gældende, skal skoleledelsen have fokus på, hvordan skolen som organisation udvikler sin kompetence til at løse sin kerneopgave. Læringsledelse foregår således på flere niveauer ledelse af læring i spændet mellem ledelse og medarbejdere, ledelse af læring i kollegiale sammenhænge og ledelse af læring i spændet mellem den professionelle og barnet/den unge. Et særligt forhold, der skal have ledelsesmæssig opmærksomhed er udviklingen af et funktionelt teamsamarbejde. En væsentlig ledelsesmæssig strategisk opgave består i prioritering af ressourcer til initiativer og handlinger, der har fokus på udvikling teamsamarbejdet. I Jammerbugt Kommune ønsker vi ledere, der er velkvalificerede. Det er vigtigt, at kommunens skoleledere overordnede og afdelingsledere - har eller får en diplomuddannelse i ledelse. Vi forventer, at vores skoleledere: besidder grundlæggende ledelsesmæssige kompetencer til at befordre skolens læring og udvikling har fokus på udvikling af såvel den enkelte medarbejder som teamsamarbejdet arbejder for at udvikle sociale og faglige netværk, som styrker fællesskabet og stimulerer til indlevelse, engagement og ansvar for løsning af opgaverne, bidrager til udviklingen af skolen som en lærende organisation, hvor medarbejderne oplever den fælles opgaveløsning og fælles kompetenceudvikling som sider af samme sag. De grundlæggende ledelsesmæssige kompetencer til at kunne understøtte udviklingen af skolens opgaveløsning tager afsæt i professionel kommunikation om praksis. Vi vægter samarbejdet mellem skoleledelsen og skolebestyrelserne højt. Derfor har vi politisk vedtaget at give forældrene meget indflydelse i de enkelte bestyrelser. Skolen er blevet en stor og kompleks organisation. Derfor er det vigtigt, at skolebestyrelserne er medvirkende til at formulere fælles mål og værdier for den enkelte skole inden for rammerne af denne overordnede skolepolitik. Både skolebestyrelse og skoleleder har ansvar for et godt og fremadrettet samarbejde, der er baseret på gensidig tillid og kommunikation. Side 7

8 Skole-hjem-samarbejdet - vi vil skabe en skole, der styrker dialogen og samarbejdet mellem skole og forældrene Folkeskolen løser sin opgave i et tæt samspil med forældrene, hvor de nære voksne er de mest betydningsfulde i børnenes og de unges dagligdag. Kvaliteten af samspillet mellem forældre og de næreprofessionelle - lærere og pædagoger - har afgørende betydning for skolens opgaveløsning. I Jammerbugt Kommune prioriterer vi samarbejdet med forældrene højt, fordi vi opfatter et konstruktivt samarbejde med forældrene som en vigtig ressource i skolens hverdag. Forældrene har en stor og naturlig interesse i at følge med i deres eget barns skolegang. Det er derfor den enkelte skoles opgave at sikre betingelserne for, at der er en konstruktiv dialog og et tæt samspil med forældrene i de enkelte klasser. Dette skal blandt andet ske ved, at lærere og pædagoger afholder forældremøder, hvor forældrene er aktive medspillere som også gives plads til at være medudviklere af skolehjemsamarbejdet. Skole-hjem-samarbejdet skal også ske ved, at lærere og pædagoger har en løbende individuel dialog med forældrene om det enkelte barns eller unges læring og udvikling. Forældre og skole har i samarbejde en særlig opgave med at understøtte fællesskabet og udviklingen heraf da fællesskabet er et vigtigt grundlag for elevernes trivsel og læring. Forældre har ikke altid de samme vilkår og forudsætninger for at varetage deres opgaver i relation til deres barns og den unges skolegang. Forældrefællesskabet kan derfor være en vigtig ressource til at understøtte klasse- og elevfællesskabet. Forældrefællesskabet og skolens opgave med at understøtte udviklingen heraf er derfor et vigtigt forhold at medtænke, når skolen arbejder med inklusion. Det er desuden vigtigt, at den enkelte skole har fokus på, hvordan den kan fastholde forældres interesse fra de første skoleår og op gennem resten af skoleforløbet. Side 8

9 Oplevelse af sammenhænge - vi vil skabe en skole, hvor der er sammenhæng i børnenes og de unges hverdag Børnene og de unge skal opleve, at der er sammenhæng i deres hverdag i skolen. Det er derfor vigtigt, at ledere, lærere og pædagoger arbejder tæt sammen for at sikre denne sammenhæng. Overgangen fra dagtilbud til skole skal fungere så gnidningsfrit som muligt. Der skal være sammenhæng og kontinuitet i samarbejdet mellem de første klassetrin og skolefritidsordningen. Konkret betyder dette, at der skal være et tæt og velfungerende samarbejde mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel. Det giver den bedste sammenhæng i børnenes liv. Ledere, lærere og pædagoger skal i samarbejde med forældrene fremme børnenes trivsels- og læringsmiljø. Dette samarbejde skal være med til at sikre, at børnene udvikler deres personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer. Derfor skal vi udvikle skolen i Jammerbugt Kommune, så børnene og de unge selv oplever, at: lærerne og pædagogerne samarbejder om dem i hverdagen, der er sammenhæng i hverdagen, der er en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste del, skolen giver dem gode muligheder for at danne venskaber, de bliver set, hørt, mødt og anerkendt, som de mennesker, de er. Alle lærere og pædagoger bidrager til at dele og drage nytte af fælles viden om børnene for at sikre så kontinuerlig en overgang som muligt fra det ene system til det andet. I den forbindelse er det vigtigt, at de er meget opmærksomme på at inddrage forældrene aktivt i denne proces. Jammerbugt Kommune har vi en faseopdelt skole. Det betyder, at skolerne bliver delt op i en indskolings-, mellemtrins- og udskolingsafdeling. Vi ser udskolingsafdelingen som et sammenhængende forløb fra klasse. Det giver nogle særlige udfordringer i samarbejdet mellem overbygningsskolerne og de skoler, der har børnene til og med 6. klassetrin. Vi ønsker, at de involverede skoler udvikler og udbygger samarbejdet omkring disse børn og unge, så de får så sammenhængende et skoleforløb, som muligt. Desuden skal vi styrke overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse. Her spiller Ungdoms Uddannelsesvejledningen en vigtig rolle som samarbejdspartner i forhold til at være med til at sikre, at de unge har en plan for, hvordan de vil komme videre i tilværelsen efter endt skolegang. Dette arbejde skal også foregå i en tæt dialog med forældrene. Som et vigtigt led i processen med at forberede flest mulige unge til at påbegynde en ungdomsuddannelse, har vi etableret to 10. klassetilbud. Disse 10. klassetilbud skal ikke være en forlænget afslutning på folkeskolen; det skal være et særligt tilbud til de unge, der har brug for at blive understøttet i deres forberedelse til at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. Side 9

10 De fysiske rammer - vi vil skabe en skole, hvor der er gode fysiske rammer for børnenes og de unges trivsel, sundhed, læring og udvikling Når alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger, stiller det store krav til samspillet mellem pædagogik og de fysiske rammer. Undervisningen og de pædagogiske aktiviteter skal være fleksible og differentieret, således at de professionelle kan arbejde med forskellige former for organisering af opgaveløsningen. Det stiller krav til skolens læringsrum og dets fleksibilitet med hensyn til indretning, udstyr, materialer mv. Tværfaglig undervisning og projektarbejde kræver mobilitet. Børnene og de unge sidder ikke længere på deres faste pladser i et klasselokale en hel skoledag. De bevæger sig rundt på hele skolen, når de skal løse deres opgaver. Det kræver mere plads til det enkelte barn og mere fleksibel udnyttelse af de fysiske rammer. Det gælder både i forhold til de aktiviteter, der udspiller sig i undervisningen, men det gælder også i forhold til deres fritidsaktiviteter. Side 10

11 Efterskrift Som nævnt i forordet angiver denne skolepolitik i hvilken retning skolevæsenet skal udvikle sig i den kommende fire år. I den periode vil vi i Jammerbugt Kommune fortsat have fokus på at skabe skoler, der: er inkluderende, således at børnene og de unge er en del af fællesskabet, giver børnene og de unge passende udfordringer, som skaber lærelyst, engagement og gå på mod, har et udviklende miljø, der fremmer børn og unges trivsel og sundhed, arbejder ud fra et anerkende perspektiv, hvor alle børnene og de unge bliver mødt og set, fremmer børn og unges læring og dannelse, arbejder ud fra et undervisningsbegreb, som støtter og udfordrer det enkelte barns læring og udvikling, har særlig fokus på ledelse med henblik på at styrke udviklingen i skolerne, styrker dialogen og samarbejdet med forældrene, giver børnene og de unge en oplevelse af, at der er sammenhæng i deres hverdag, har en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste, har gode fysiske rammer for børnenes og de unges trivsel, sundhed, læring og udvikling. Hver skole udarbejder en skoleudviklingsplan, som angiver, hvordan den enkelte skole vil udmønte den overordnede skolepolitik i praksis. Efter afleveringen af udviklingsplanen afholder skolechefen en udviklingssamtale, hvor de i fællesskab evaluerer den enkelte skoles arbejde med de lokalt formulerede mål, der tager udgangspunkt i den overordnede skolepolitik. På den måde sikrer vi, at skolepolitikken løbende bliver evalueret med henblik på at vurdere indsatsen på den enkelte skole. Det skal være med til at sikre en kontinuerlig og sammenhængende indsats på skoleområdet. Formålet med arbejdet med skoleudviklingsplanen er at kvalificere: grundlaget for dokumentationen i kvalitetsrapporten, dialogen mellem skoleledelse og forvaltning, dialogen mellem ledelse og bestyrelse, samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling. Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion, at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne mål og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsområder, operationaliserer indsatsområder i form af handleplaner og evalueringsplaner, præciserer forventninger til pædagogisk udvalg/udviklingsgruppe og de forskellige team og enheder i organisationen, præciserer krav til dokumentation. I løbet af 2016 revideres skolepolitikken Side 11

12 I Jammerbugt Kommunale Skolevæsen ønsker vi skoler, der er inkluderende, således at børnene og de unge er en del af fællesskabet, giver børnene og de unge passende udfordringer, som skaber lærelyst, engagement og gå på mod, har et udviklende miljø, der fremmer børn og unges trivsel og sundhed, arbejder ud fra et anerkende perspektiv, hvor alle børnene og de unge bliver mødt og set, fremmer børn og unges læring og dannelse, arbejder ud fra et undervisningsbegreb, som støtter og udfordrer det enkelte barns læring og udvikling, har særlig fokus på ledelse med henblik på at styrke udviklingen i skolerne, styrker dialogen og samarbejdet med forældrene, giver børnene og de unge en oplevelse af, at der er sammenhæng i deres hverdag, har en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste, har gode fysiske rammer for børnenes og de unges trivsel, sundhed, læring og udvikling.

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

!"&'! %( # )! * * +!#!, -

!&'! %( # )! * * +!#!, - ! "! !"# $ %!"&'! %( # )! * * +!#!, -. )! /01!'( #&."( # 23(4 5'%6 3$4 # 6173$4 $ %!&$!'$( )8-89: 6!# %! &!" # $ % &!%$ # $ %1!; ", "!!!!!1%!", " 1!"% "! % %! '! *< 3 *=4 %.8886!!! "=< "1 /.! -'34" 1!1%!!1!

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 3. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen, er udarbejdet som konsekvens af Folketingets beslutning om reform af Folkeskolen. Denne tredje udgave

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33 Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx 2014. 1.0 Indledning Formålet med mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klub er at beskrive

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012 Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune 2010-2014 UDKAST 01-12-2010 Greve Kommune Forord Børn og unge skal have det godt i Greve Kommune. De skal være glade for at være sig selv, og de skal kunne indgå

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017 2015/2016 2016/2017 ØREBROSKOLEN 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 6 Indsatsområder

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater! 1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Børnepolitik Version 2

Børnepolitik Version 2 Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK Holstebro Kommune HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2015-2018 1. Indledning...4 2. Værdier og mål for Børn og Unge...5 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken...6 4. Byrådets børne- og familiesyn...6

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

Skolepolitik for Samsø Kommune

Skolepolitik for Samsø Kommune Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.

Læs mere

Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center.

Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Fakta-ark for Skole Politikker og strategier Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Med temaer som styrket faglighed,

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere