arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen"

Transkript

1

2 Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet har medvirket. Det Rådgivende Organ samt repræsentanter fra de faglige organisationer BUPL og DLF har arbejdet med revideringen af den første version af Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Grundlæggende har processen givet baggrund for at fastholde de syvtemaer, som skolepolitikken folder ud. Processen har også givet anledning til at beskrive enkelte elementer på en anden måde og foretage justeringer i den første version. Vi bruger begrebet skole som et fælles begreb for den samlede virksomhed inden for området Undervisning og Fritid. Skolen omfatter undervisningsdelen og fritidsdelen samt nogle steder en tilknyttet børnehavedel evt. med en småbørnsgruppe. Vi er bevidste om, at fritidspædagogikkens placering i skolen må tydeliggøres som medspiller i forhold til skolens dannelsesopgave. Skolen er langt mere end undervisning det forhold må vi være bevidste om. Skolepolitikken udtrykker de grundlæggende værdier, som folkeskolen i Jammerbugt Kommune bygger på. Og den udtrykker, hvad det er for en skole, politikerne ønsker, at kommunen har. Politikken udstikker således de overordnede retningslinjer for, hvordan folkeskolen skal udvikle sig i den nuværende fireårige periode. Det er så op til den enkelte skole at udmønte politikken i praksis. Til skolepolitikken knytter sig også nogle kommunale indsatsområder, som skolerne forventes at arbejde målrettet med. Disse temaer har de enkelte skoler beskrevet i deres skoleudviklingsplan sammen med skolens egne fokusområder. I forlængelse af skolepolitikken skal de enkelte skoleledelser i skoleudviklingsplanen beskrive, hvordan skolen konkret og operationelt vil: arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Skolerne har arbejdet med udviklingsplanerne fra skoleåret 2008/2009 og denne strategi til at holde fokus på skolernes arbejde målrettet med de kommunale indsatsområder er blevet en meningsfuld del af skolens aktiviteter og samspil med forvaltningen. Forvaltningens opgave sammen med skolerne er at sikre opfølgning på skolepolitikken samt de kommunalt fastsatte indsatsområder I denne skolepolitik bruger vi begreberne lærere og pædagoger om det pædagogiske personale. Det gør vi for at skabe en større forståelse for det fælles overordnede anliggende i hele skolens virksomhed nemlig skolens dannelsesopgave. Den opgave angår både børn i undervisningsdelen, fritidsdelen og børnehavedelen. Skolepolitikken er gældende for en fireårig periode, der forløber over skoleårene 2012/13 til 2016/17. I skolepolitikken har vi valgt at fokusere på følgende syv temaer: Inklusion Trivsel og sundhed Læring Skoleledelse Skole-hjem-samarbejde Oplevelse af sammenhænge De fysiske rammer Side 2

3 Inklusion vi vil skabe en skole, hvor alle børn og unge er en del af fællesskabet Folkeskolen skal være en skole for alle. Derfor skal skolen være inkluderende. Inklusion handler om at skabe fællesskaber, der rummer og afspejler samfundets mangfoldighed og mulighed for læring. Børn og unge skal opleve, at de er en del af læringsfællesskabet og alle i fællesskabet skal kunne profitere heraf. Inklusion definerer vi ved elevens aktive deltagelse i læringsfællesskabet: Deltagelse i læringsfællesskabet vil sige, at eleven befinder sig sammen med og deltager aktivt i undervisningen og fællesskabet med sine klassekammerater, og at eleven derudover har optimalt udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet. Undervisningen i læringsfællesskabet tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, således at undervisningsdifferentiering er det bærende princip. Derfor skal lærerne og pædagogerne tage bevidste og velovervejede pædagogiske initiativer, som er med til at skabe rammerne for fællesskabet. Vi er særligt opmærksomme på, at inklusion i skolen fodre tre perspektiver på den pædagogiske opgaveløsning: den personlige-fysiske inklusion den faglige inklusion den sociale inklusion Passende udfordringer skaber lærelyst, engagement og gå på mod. Børn og unges selvværd og ansvarlighed er størst, når de møder passende udfordringer og deltager i aktiviteter, de selv har haft indflydelse på, som de har et vist talent for, og som de kan se meningen med. Vi vil fremme inklusion. Det gør vi blandt andet ved, at vi: differentierer undervisningen og de pædagogiske aktiviteter, så disse er tilpasset børnenes og de unges forudsætninger, i samarbejde med barnet og den unge fastsætter både faglige og sociale mål inddrager børnene og de unge i beslutninger vedrørende deres hverdag i skolen, evaluerer løbende undervisningen og den pædagogiske praksis med inddragelse af eleverne udvikler vores måde at organisere sin virksomhed på benytter forskellige arbejdsmetoder i undervisningen til stadighed reflekterer læringsmiljøets betydning for børnenes læring og udvikling Lærerne og pædagogerne i Jammerbugt Kommune arbejder med den anerkendende og dermed den undersøgende tilgang til læring, der er en væsentlig del af en relations- og ressourceorienteret pædagogik. Det betyder, at de i deres arbejde tager udgangspunkt i børnenes og de unges styrker og ressourcer, men samtidig er opmærksomme på at støtte og hjælpe dem, der har særligt behov for det. Gennem teamsamarbejdet har lærere og pædagoger en særlig mulighed for at understøtte skolens sammenhængende opgave med at udvikle læringsmiljøet, så det tilpasses alle børn og unge. En inkluderende skole forudsætter et tæt samarbejde mellem skole og forældre. Skolerne arbejder aktivt med at udvikle samarbejdet med forældrene, fordi deres opbakning til skolen er en vigtig forudsætning for, at vi kan sikre inklusion i skolen. Derfor er det vigtigt at inddrage både børn og unge samt deres forældre i skolens hverdag. Det styrker skolens udvikling og fremmer inklusionen. Side 3

4 Selv om skolen skal være en skole for alle, vil der være børn og unge, som har behov for at få et særligt tilrettelagt pædagogisk tilbud. Vi organiserer skolens opgaveløsning samt specialpædagogiske bistand fleksibelt, så vi kan give disse børn og unge nogle passende udfordringer, som matcher deres individuelle behov. Undervisning & Fritidsforvaltningen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning(PPR) understøtter udviklingen af skolernes kompetence på dette område. PPR`s rådgivningsopgave skal ses i tæt sammenhæng med skolens undervisningsopgave og de pædagogiske aktiviteter. For nogle børn og unge kan skolens opgaveløsning løsning ske i særlige pædagogiske tilrettelagte skoletilbud, hvor målet fortsat er inklusion. Side 4

5 Trivsel og sundhed - vi vil skabe en skole med et udviklende miljø, der fremmer børn og unges trivsel og sundhed Lærerne og pædagogerne i Jammerbugt Kommune sikrer et miljø og en hverdag, som understøtter børn og unges trivsel, og som fremmer udviklingen af deres faglige, sociale, kulturelle og personlige kompetencer. Børnene og de unge skal tilegne sig dannelse, der gør det muligt for dem at handle i et mangfoldigt og omskifteligt samfund. Skolens opgave med at understøtte udviklingen af fællesskaber er tæt forbundet med elevernes trivsel. Glade og forventningsfulde børn og unge lærer bedst, og trivsel er en forudsætning for, at læring lykkes. Derfor er det vigtigt, at lærerne og pædagogerne drager omsorg for, at børnene og de unge trives i hverdagen. Lærerne og pædagogerne har ansvaret for, at det enkelte barn føler sig set, mødt og anerkendt som det menneske, det er. De skal sikre, at det enkelte barn indgår i forpligtende fællesskaber samt oplever glæde ved at lære og ved at gå i skole i Jammerbugt Kommune. Sundhed er også afgørende for børnenes og de unges læring. Sundhed handler også om den mad, vi spiser. Det er et mål for Jammerbugt Kommune, at børnene og de unge får mulighed for at spise sundt. Sundhed handler ikke kun om maden. Den handler også om den måde, vi lever livet på. Det er derfor også skolens forpligtelse at sikre, at børnene og de unge er fysisk aktive, og at de styrker deres bevægelse og motoriske færdigheder gennem idræt og udendørs aktiviteter. Derfor er det den enkelte skoles opgave at: arbejde ud fra et anerkendende perspektiv, hvor alle børnene og de unge bliver mødt og set, udarbejde og evaluere trivselspolitikken i samarbejde med børnene og de unge, medtænke den enkelte elevs trivsel og sundhed i hele sin virksomhed, inddrage undervisningsmiljøundersøgelserne og børnemiljøvurderingerne aktivt i skoledagen, forebygge vold, mobning og mistrivsel blandt børnene og de unge, børnene og de unge er fysisk aktive hver dag i skolen, børnene og de unge har mulighed for at spise sund mad på skolen, udvikle samarbejdet med sundhedsplejen ved at afholde sundhedsfremmende samtaler og inddrage sundhedsplejersken aktivt i undervisningen. Skolerne tager allerede mange gode initiativer i forhold til børnenes og de unges trivsel og sundhed. Vi kan styrke dette arbejde ved, at skolerne inspirerer hinanden ved at dele deres viden og gode erfaringer med hinanden. Børnenes og de unges trivsel og sundhed er ikke alene et ansvar for skolen. Det er også forældrenes ansvar. Derfor skal arbejdet med børnenes og de unges trivsel og sundhed forgå i et tæt samarbejde mellem skolen og forældrene. Side 5

6 Læring - vi vil skabe en skole, der fremmer børn og unges læring og dannelse I Jammerbugt Kommune forstår vi læring og undervisning som to forskellige begreber, der dog er tæt forbundne i dagligdagen. Læring foregår, når det enkelte barn eller unge tilegner sig ny viden, færdigheder og holdninger, som gør vedkommende i stand til at handle på nye måder. Derfor er læring knyttet til den person, der skal lære noget. Det betyder, at læring forudsætter barnets eller den unges egen aktive medvirken i et samspil med andre mennesker. Det kan både være andre børn og voksne. Læringen bliver til i en meningsfuld proces, hvor den enkelte får mulighed for i fællesskabet med andre at gennemføre handlinger både på egen hånd og sammen med andre. Fællesskabet er med til at udvikle og give det enkelte barn eller ung en oplevelse af større selvværd i relationer med andre børn og voksne. Det bliver derfor lærerens og pædagogens opgave at fremme disse læringsfællesskaber. Lærerne og pædagogerne tilrettelægger undervisningen og de pædagogiske aktiviteter, med henblik på at skabe forudsætninger for målrettet læring for børnene og de unge. Skolens opgave er andet og mere end undervisning i fag. Skolens opgaveløsning har som mål, at understøtte udviklingen af kompetente børn og unge, der til alle tider kan begå sig i et demokratisk samfund, hvor pligter, ansvar og medbestemmelse er centrale anliggender for den kompetente borger. Ud fra dette overordnede mål er det således lærerens og pædagogens opgave at skabe sammenhæng mellem undervisningen, de pædagogiske aktiviteter og barnets og den unges læring og udvikling. Lærerne og pædagogerne understøtter læringen på grundlag af deres faglige og personlige kompetencer. En afgørende forudsætninger for en høj kvalitet i skolen er derfor, at personalet er veluddannet. Det betyder, at Jammerbugt Kommune prioriterer lærernes og pædagogernes efter- og videreuddannelse højt. En skole, der præsterer højt er en skole, der formår at skabe læringsmiljøer, hvor børnenes tilegnelse af grundlæggende færdigheder og udvikling af faglige kompetencer er indlejret i skolens almene og brede dannelsesopgave. De nationale Fælles Mål indgår som et fagligt udgangspunkt, når lærerne planlægger undervisningen. Det er en naturlig del af hverdagen i skolen, at lærerne og pædagogerne sammen med barnet og den unge fastsætter mål for den faglige og personlige udvikling - både som individ og som en del af fællesskabet. Det er lige så naturligt, at lærerne og pædagogerne sammen med børnene og de unge evaluerer indsatsen for at vurdere, om de har nået målene. Her lægger vi vægt på, at metoderne er baseret på dialog med børnene, de unge og forældrene. Skolerne i Jammerbugt Kommune er således kendetegnede ved, at vi har: kompetente og veluddannede lærere og pædagoger, der fremmer børnenes og unges lyst til læring og udvikling et positivt læringsmiljø med en anerkendende indfaldsvinkel til børn og unge, en bred vifte af forskellige undervisningsformer og metoder, en tydelig og ligeværdig måde at kommunikere på, et undervisningsbegreb, der støtter og udfordrer det enkelte barns læring og udvikling. lærere og pædagoger, der opstiller tydelige læringsmål for de enkelte børn og unge og herud fra tilrettelægger undervisningen og de pædagogiske aktiviteter med henblik på dokumentation og evaluering heraf Side 6

7 Skoleledelse - vi vil skabe en skoleledelse, der - i samarbejde med skolebestyrelsen - udvikler overordnede strategier for skolens udvikling og som har fokus på ledelse af læring Skoleledelse er et særligt fokusområde i de kommende år med henblik på at styrke udviklingen i folkeskolen i Jammerbugt Kommune. Skoleledelse omfatter pædagogisk ledelse, personaleledelse, strategisk ledelse og administrativ ledelse. Pædagogisk ledelse og personaleledelse er de to kerneaspekter af ledelsens opgave med at lede læring i skolen læringsledelse. Læringsledelse handler om, at skoleledelsen tager ansvar for det pædagogiske arbejde og den pædagogiske udvikling på den enkelte skole. Det skal ske på baggrund af en professionel tolkning af lovgivning, vejledninger samt de mål og rammer, politikerne i kommunen har vedtaget. I den fireårige periode denne skolepolitik er gældende, skal skoleledelsen have fokus på, hvordan skolen som organisation udvikler sin kompetence til at løse sin kerneopgave. Læringsledelse foregår således på flere niveauer ledelse af læring i spændet mellem ledelse og medarbejdere, ledelse af læring i kollegiale sammenhænge og ledelse af læring i spændet mellem den professionelle og barnet/den unge. Et særligt forhold, der skal have ledelsesmæssig opmærksomhed er udviklingen af et funktionelt teamsamarbejde. En væsentlig ledelsesmæssig strategisk opgave består i prioritering af ressourcer til initiativer og handlinger, der har fokus på udvikling teamsamarbejdet. I Jammerbugt Kommune ønsker vi ledere, der er velkvalificerede. Det er vigtigt, at kommunens skoleledere overordnede og afdelingsledere - har eller får en diplomuddannelse i ledelse. Vi forventer, at vores skoleledere: besidder grundlæggende ledelsesmæssige kompetencer til at befordre skolens læring og udvikling har fokus på udvikling af såvel den enkelte medarbejder som teamsamarbejdet arbejder for at udvikle sociale og faglige netværk, som styrker fællesskabet og stimulerer til indlevelse, engagement og ansvar for løsning af opgaverne, bidrager til udviklingen af skolen som en lærende organisation, hvor medarbejderne oplever den fælles opgaveløsning og fælles kompetenceudvikling som sider af samme sag. De grundlæggende ledelsesmæssige kompetencer til at kunne understøtte udviklingen af skolens opgaveløsning tager afsæt i professionel kommunikation om praksis. Vi vægter samarbejdet mellem skoleledelsen og skolebestyrelserne højt. Derfor har vi politisk vedtaget at give forældrene meget indflydelse i de enkelte bestyrelser. Skolen er blevet en stor og kompleks organisation. Derfor er det vigtigt, at skolebestyrelserne er medvirkende til at formulere fælles mål og værdier for den enkelte skole inden for rammerne af denne overordnede skolepolitik. Både skolebestyrelse og skoleleder har ansvar for et godt og fremadrettet samarbejde, der er baseret på gensidig tillid og kommunikation. Side 7

8 Skole-hjem-samarbejdet - vi vil skabe en skole, der styrker dialogen og samarbejdet mellem skole og forældrene Folkeskolen løser sin opgave i et tæt samspil med forældrene, hvor de nære voksne er de mest betydningsfulde i børnenes og de unges dagligdag. Kvaliteten af samspillet mellem forældre og de næreprofessionelle - lærere og pædagoger - har afgørende betydning for skolens opgaveløsning. I Jammerbugt Kommune prioriterer vi samarbejdet med forældrene højt, fordi vi opfatter et konstruktivt samarbejde med forældrene som en vigtig ressource i skolens hverdag. Forældrene har en stor og naturlig interesse i at følge med i deres eget barns skolegang. Det er derfor den enkelte skoles opgave at sikre betingelserne for, at der er en konstruktiv dialog og et tæt samspil med forældrene i de enkelte klasser. Dette skal blandt andet ske ved, at lærere og pædagoger afholder forældremøder, hvor forældrene er aktive medspillere som også gives plads til at være medudviklere af skolehjemsamarbejdet. Skole-hjem-samarbejdet skal også ske ved, at lærere og pædagoger har en løbende individuel dialog med forældrene om det enkelte barns eller unges læring og udvikling. Forældre og skole har i samarbejde en særlig opgave med at understøtte fællesskabet og udviklingen heraf da fællesskabet er et vigtigt grundlag for elevernes trivsel og læring. Forældre har ikke altid de samme vilkår og forudsætninger for at varetage deres opgaver i relation til deres barns og den unges skolegang. Forældrefællesskabet kan derfor være en vigtig ressource til at understøtte klasse- og elevfællesskabet. Forældrefællesskabet og skolens opgave med at understøtte udviklingen heraf er derfor et vigtigt forhold at medtænke, når skolen arbejder med inklusion. Det er desuden vigtigt, at den enkelte skole har fokus på, hvordan den kan fastholde forældres interesse fra de første skoleår og op gennem resten af skoleforløbet. Side 8

9 Oplevelse af sammenhænge - vi vil skabe en skole, hvor der er sammenhæng i børnenes og de unges hverdag Børnene og de unge skal opleve, at der er sammenhæng i deres hverdag i skolen. Det er derfor vigtigt, at ledere, lærere og pædagoger arbejder tæt sammen for at sikre denne sammenhæng. Overgangen fra dagtilbud til skole skal fungere så gnidningsfrit som muligt. Der skal være sammenhæng og kontinuitet i samarbejdet mellem de første klassetrin og skolefritidsordningen. Konkret betyder dette, at der skal være et tæt og velfungerende samarbejde mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel. Det giver den bedste sammenhæng i børnenes liv. Ledere, lærere og pædagoger skal i samarbejde med forældrene fremme børnenes trivsels- og læringsmiljø. Dette samarbejde skal være med til at sikre, at børnene udvikler deres personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer. Derfor skal vi udvikle skolen i Jammerbugt Kommune, så børnene og de unge selv oplever, at: lærerne og pædagogerne samarbejder om dem i hverdagen, der er sammenhæng i hverdagen, der er en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste del, skolen giver dem gode muligheder for at danne venskaber, de bliver set, hørt, mødt og anerkendt, som de mennesker, de er. Alle lærere og pædagoger bidrager til at dele og drage nytte af fælles viden om børnene for at sikre så kontinuerlig en overgang som muligt fra det ene system til det andet. I den forbindelse er det vigtigt, at de er meget opmærksomme på at inddrage forældrene aktivt i denne proces. Jammerbugt Kommune har vi en faseopdelt skole. Det betyder, at skolerne bliver delt op i en indskolings-, mellemtrins- og udskolingsafdeling. Vi ser udskolingsafdelingen som et sammenhængende forløb fra klasse. Det giver nogle særlige udfordringer i samarbejdet mellem overbygningsskolerne og de skoler, der har børnene til og med 6. klassetrin. Vi ønsker, at de involverede skoler udvikler og udbygger samarbejdet omkring disse børn og unge, så de får så sammenhængende et skoleforløb, som muligt. Desuden skal vi styrke overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse. Her spiller Ungdoms Uddannelsesvejledningen en vigtig rolle som samarbejdspartner i forhold til at være med til at sikre, at de unge har en plan for, hvordan de vil komme videre i tilværelsen efter endt skolegang. Dette arbejde skal også foregå i en tæt dialog med forældrene. Som et vigtigt led i processen med at forberede flest mulige unge til at påbegynde en ungdomsuddannelse, har vi etableret to 10. klassetilbud. Disse 10. klassetilbud skal ikke være en forlænget afslutning på folkeskolen; det skal være et særligt tilbud til de unge, der har brug for at blive understøttet i deres forberedelse til at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. Side 9

10 De fysiske rammer - vi vil skabe en skole, hvor der er gode fysiske rammer for børnenes og de unges trivsel, sundhed, læring og udvikling Når alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger, stiller det store krav til samspillet mellem pædagogik og de fysiske rammer. Undervisningen og de pædagogiske aktiviteter skal være fleksible og differentieret, således at de professionelle kan arbejde med forskellige former for organisering af opgaveløsningen. Det stiller krav til skolens læringsrum og dets fleksibilitet med hensyn til indretning, udstyr, materialer mv. Tværfaglig undervisning og projektarbejde kræver mobilitet. Børnene og de unge sidder ikke længere på deres faste pladser i et klasselokale en hel skoledag. De bevæger sig rundt på hele skolen, når de skal løse deres opgaver. Det kræver mere plads til det enkelte barn og mere fleksibel udnyttelse af de fysiske rammer. Det gælder både i forhold til de aktiviteter, der udspiller sig i undervisningen, men det gælder også i forhold til deres fritidsaktiviteter. Side 10

11 Efterskrift Som nævnt i forordet angiver denne skolepolitik i hvilken retning skolevæsenet skal udvikle sig i den kommende fire år. I den periode vil vi i Jammerbugt Kommune fortsat have fokus på at skabe skoler, der: er inkluderende, således at børnene og de unge er en del af fællesskabet, giver børnene og de unge passende udfordringer, som skaber lærelyst, engagement og gå på mod, har et udviklende miljø, der fremmer børn og unges trivsel og sundhed, arbejder ud fra et anerkende perspektiv, hvor alle børnene og de unge bliver mødt og set, fremmer børn og unges læring og dannelse, arbejder ud fra et undervisningsbegreb, som støtter og udfordrer det enkelte barns læring og udvikling, har særlig fokus på ledelse med henblik på at styrke udviklingen i skolerne, styrker dialogen og samarbejdet med forældrene, giver børnene og de unge en oplevelse af, at der er sammenhæng i deres hverdag, har en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste, har gode fysiske rammer for børnenes og de unges trivsel, sundhed, læring og udvikling. Hver skole udarbejder en skoleudviklingsplan, som angiver, hvordan den enkelte skole vil udmønte den overordnede skolepolitik i praksis. Efter afleveringen af udviklingsplanen afholder skolechefen en udviklingssamtale, hvor de i fællesskab evaluerer den enkelte skoles arbejde med de lokalt formulerede mål, der tager udgangspunkt i den overordnede skolepolitik. På den måde sikrer vi, at skolepolitikken løbende bliver evalueret med henblik på at vurdere indsatsen på den enkelte skole. Det skal være med til at sikre en kontinuerlig og sammenhængende indsats på skoleområdet. Formålet med arbejdet med skoleudviklingsplanen er at kvalificere: grundlaget for dokumentationen i kvalitetsrapporten, dialogen mellem skoleledelse og forvaltning, dialogen mellem ledelse og bestyrelse, samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling. Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion, at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne mål og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsområder, operationaliserer indsatsområder i form af handleplaner og evalueringsplaner, præciserer forventninger til pædagogisk udvalg/udviklingsgruppe og de forskellige team og enheder i organisationen, præciserer krav til dokumentation. I løbet af 2016 revideres skolepolitikken Side 11

12 I Jammerbugt Kommunale Skolevæsen ønsker vi skoler, der er inkluderende, således at børnene og de unge er en del af fællesskabet, giver børnene og de unge passende udfordringer, som skaber lærelyst, engagement og gå på mod, har et udviklende miljø, der fremmer børn og unges trivsel og sundhed, arbejder ud fra et anerkende perspektiv, hvor alle børnene og de unge bliver mødt og set, fremmer børn og unges læring og dannelse, arbejder ud fra et undervisningsbegreb, som støtter og udfordrer det enkelte barns læring og udvikling, har særlig fokus på ledelse med henblik på at styrke udviklingen i skolerne, styrker dialogen og samarbejdet med forældrene, giver børnene og de unge en oplevelse af, at der er sammenhæng i deres hverdag, har en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste, har gode fysiske rammer for børnenes og de unges trivsel, sundhed, læring og udvikling.

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

!"&'! %( # )! * * +!#!, -

!&'! %( # )! * * +!#!, - ! "! !"# $ %!"&'! %( # )! * * +!#!, -. )! /01!'( #&."( # 23(4 5'%6 3$4 # 6173$4 $ %!&$!'$( )8-89: 6!# %! &!" # $ % &!%$ # $ %1!; ", "!!!!!1%!", " 1!"% "! % %! '! *< 3 *=4 %.8886!!! "=< "1 /.! -'34" 1!1%!!1!

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid - Udmøntning af lov om lærernes arbejdstid,, L 409 Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

Baggrund... 2 Tema-aften som led i processen med afklaring af forventninger til ny skoleleder... 2 Konsulentens sammenfatning og vurdering...

Baggrund... 2 Tema-aften som led i processen med afklaring af forventninger til ny skoleleder... 2 Konsulentens sammenfatning og vurdering... Forventningsgrundlag til Ny skoleleder på Fjerritslev Skole Baggrund... 2 Tema-aften som led i processen med afklaring af forventninger til ny skoleleder... 2 Konsulentens sammenfatning og vurdering...

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Gribskolens udviklingsplan 2012-2016 1. Indledning

Gribskolens udviklingsplan 2012-2016 1. Indledning Gribskolens udviklingsplan 2012-2016 1. Indledning Formål med denne udviklingsplan er at sætte ramme og give retning for udvikling af vores skole. Sådan at vi - lærere, pædagoger, teknisk og administrative

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole 1. Indledning Vi søger en afdelingsleder til Sunds-Ilskov Skole fra 1. august 2015. Stillingen annonceres på www.herning.dk og https://job.jobnet.dk/cv/frontpage.aspx

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013 Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Århus Skolelederforening samt Børn og Unge

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere