Indhold. Velkommen...3. Indhold og struktur...4. Webtema...7. Målgruppe for bogen og det øvrige materiale...7. Kort om elevaktiviteterne...

Transkript

1

2 Børn har ret til at kende deres rettigheder Lærervejledning Red Barnet og Peter Bejder Redaktør: Jakob Øllgård Hansen Red Barnet, 2012 Fotos: Forside: Ken Hermann 4: Jakob Krull 15: Jakob Krull 11: Lotte Ladegaard 13: Ken Hermann 14: Peter Bejder 15: Jakob Krull Bogen er gratis (fraset porto), og der kan bestilles enkelteksemplarer og klassesæt på MEGAFONEN/børn_har_ret Her er der også meget mere materiale: videoer, tekster, fotoserier og quiz om børns rettigheder. Indhold Velkommen....3 Indhold og struktur....4 Webtema....7 Målgruppe for bogen og det øvrige materiale....7 Kort om elevaktiviteterne....8 Trinmål. Samfundsfag...9 Trinmål. Historie Trinmål. Geografi...10 Trinmål. Dansk Faglig læsning...11 Links og bøger...13 Om Red Barnet...14 Red Barnet Save the Children Denmark

3 Velkommen Materialet til grundskolens overbygning har fokus på FN s Børnekonvention eller FN s Konvention om Barnets Rettigheder, som den helt præcist hedder. Det samlede materiale består af bogen Børn har ret til at kende deres rettigheder, supplerende materiale med blandt andet film og fotos på elevaktiviteter og lærervejledning. Elevaktiviteterne ligger frit tilgængeligt online og kan downloades fra MEGAFO NEN/børn_har_ret sammen med denne lærervejledning. Udgangspunktet for bogen er den triste kendsgerning, at danske skoleelever er dem i Norden, der ved mindst om deres rettigheder. De færreste danske børn ved således, at de har rettigheder og kan bruge dem, hvis de bliver dårligt behandlet. Den manglende viden og dermed evne til at handle skal der gøres noget ved. Bogen og det supplerende materiale giver nemlig viden om Børnekonventionen og børnenes rettigheder i børnehøjde. Og der gives redskaber, så børnene kan handle, hvis deres rettigheder ikke respekteres. Handlekompetence er således et nøgleord for en stor del af bogens opslag. I denne lærervejledning får du nogle korte anvisninger, der kan gøre det nemmere at plan- og tilrettelægge et undervisningsforløb, hvor Børn har ret til at kende deres rettigheder kan indgå. Stoffet kan lægges ind i årsplanen som et samlet forløb eller i kortere eller længerevarende forløb spredt i perioder over skoleåret på de ældste klassetrin. Og naturligvis kan Børn har ret til at kende deres rettigheder også anvendes uafhængigt af andre læremidler. Bogen er gratis (fraset porto), og der kan bestilles enkelteksemplarer og klassesæt på 3

4 Indhold og struktur Bogen giver eleverne viden om deres rettigheder og Børnekonventionen, og de får mulighed for selv at handle for at få deres rettigheder respekteret. Det gælder fx, hvis de bliver sat til at lave farligt arbejde på deres fritidsjob, eller hvis de bliver udsat for overgreb på nettet eller derhjemme. Bogen giver også konkrete bud på, hvilke myndigheder børn kan henvende sig til, hvis de bliver udsat for overgreb eller andre krænkelser af deres rettigheder. Bogen er både en grundbog og en debatbog. En grundbog, fordi eleverne ved at læse de enkelte kapitler kan få en klar fornemmelse af og viden om børns rettigheder. Det er også en debatbog, fordi rettigheder tvinger børn, unge og voksne til at tage stilling. Børns rettigheder er nemlig ikke kun historien om krænkelser af rettigheder og overgreb, men også historien om børn, der kæmper for deres rettigheder i Danmark og i udviklingslandene. I Kerteminde har en gruppe piger med hjælp fra de voksne i Red Barnets lokalforening uddannet sig til børnerettighedsagenter, der tager ud på skoler og underviser i børns rettigheder. Man kan også læse om børn og unge fra børneklubber i Sierra Leone, der griber ind, hvis de møder børn, som får bank eller ikke går i skole, men i stedet bruger tiden på at arbejde. Bogen er på 64 sider, og hvert opslag (to sider) kan læses for sig, idet det indeholder en given tematik og/eller case. De enkelte kapitler (opslag) kan med andre ord læses selvstændigt, og der kan arbejdes med enkeltstående problemstillinger, som de fremtræder på det opslag. Men bogen kan naturligvis også læses i sammenhæng, og den tilgang er optimal, hvis eleven har valgt at beskæftige sig med rettigheder i opgave eller projektopgave. På de opslag, der har cases (side 12-39), er der faktabokse, der fortæller, hvilke artikler i Børnekonventionen der er tale om. Børnekonventionens artikler i kort og relativt letlæst version findes bagerst i bogen på siderne Og på hvert opslag er der bokse med fakta og skæve vinkler. Overordnet set er bogen inddelt i fem hovedafsnit. 1) Første blik på Børnekonventionen giver små eksempler på børns rettigheder og perspektiverer til dannelsen af Børnekonventionen og fortæller om dens betydning i både Danmark og udlandet. Der er også eksempler på kritik fx at konventionen på nogle områder ikke er ført ud i livet i Danmark. De indledende afsnit er tænkt som fundament for resten af bogen. Selv om der er tale om meget konkrete eksempler (fx uhumske toiletter og skilsmisser), er der passager, som for svage læsere måske er svære al den stund, at det kan være svært at forstå, hvad der ligger bag en bindende folkeretlig konvention. De kan med fordel begynde læsningen af bogen med de cases, der starter på side 12. 4

5 2) Danmark og Børnekonventionen indeholder en lang række cases fra Danmark. Der er fx fokus på børn og unges liv internettet, ret vs pligt, skilsmisser, anbragte børn, kriminelle, unge, indvandrere, fattige og fritidsarbejde. Kort sagt emner og rettigheder (retten til at blive hørt, udtrykke sig osv.), som elever bør kende til. Samtidig er der tale om emner, som i videst mulig omfang vedrører skoleelevers hverdag, samtidig med at relevante artikler i Børnekonventionen naturligvis skal belyses. 3) Ulande og Børnekonventionen er opslag med cases om skolegang, børnearbejde og kønsdiskrimination i fattige lande som Etiopien, Bangladesh og Guatemala. Den internationale dimension skal inddrages på alle niveauer i undervisningen i grundskolen, og herom skriver Undervisningsministeriet: Den internationale dimension er en tværfaglig dimension i folkeskolen. Det betyder, at den skal indgå i alle fag og inddrages i undervisningen, når det er relevant Ofte forbinder lærerne den internationale dimension med nordiske eller europæiske tematikker, men det dækker i lige så høj grad aktiviteter i forhold til den øvrige del af verden. I en globaliseret verden er det nødvendigt at forholde sig til resten af verden, og Børnekonventionen er med sit universelle udgangspunkt et godt bud på undervisning heri. 4) Du kan gøre noget drejer sig om handlekompetence og dermed om, hvad børn kan gøre for andre eller for sig selv, hvis deres rettigheder bliver krænket. Der er to opslag om børn, der er blevet børnerettighedsagenter og underviser andre elever i Børnekonventionen. Og der er eksempler på unge og voksne, der er frivillige i organisationer, hvor de støtter børn og unge og kæmper for deres rettigheder. Side indeholder en guide til, hvad børn kan gøre, hvis deres rettigheder bliver krænket. Fx hvis de er udsat for overgreb eller omsorgssvigt. Her kan de få at vide, hvem de kan kontakte osv. De to sider spiller sammen med side 60-61, hvor der er listet rådgivningscentre, telefonnumre og webadresser. På side er der forslag til, hvordan skolen kan fejre Børnekonventionens fødselsdag den 20. november. Fødselsdagen kan fejres med en ordentlig fest, og det er også en måde for eleverne at blive bevidste om deres rettigheder på. 5) Børnekonventionens artikler er gengivet på siderne i et sprog, der er gjort lettere tilgængeligt end i den oprindelige konventionstekst. Der er også en ottende klasses bud på de fem vigtigste artikler, og eleverne har skrevet artiklerne om til deres eget sprog. På nettet er der en lignende elevaktivitet, og på den måde spiller bog, Red Barnets skolesite MEGAFONEN og elevaktiviteter sammen. Der er henvisninger til nettet, film og bøger på side Men først og fremmest er der i bogens afsluttende kapitler listet en lang række rådgivningstjenester (side 60-61), hvor børn og unge, hvis rettigheder er blevet krænket, kan få hjælp. 5

6 Indholdet i bogen ser sådan ud: Første blik på Børnekonventionen Du har ret til at mene noget...4 Du har ret til at blive hørt...6 Alle verdens børn får en grundlov...8 Der bliver holdt øje...10 Danmark og Børnekonventionen Livet på nettet og med mobilen...12 Offentlig eller privat?...14 Rapskole fører til succes...16 Når der ikke er nogen kære mor...18 Jeg følte mig stemplet: skilsmisser...20 På vej videre i livet: kriminelle...22 Et liv i fattigdom...24 De tror, at min religion er en leg...26 Du har rettigheder, når du arbejder...28 Ulande og Børnekonventionen Børn har ret til at gå i skole...30 Når børn arbejder i stedet for at gå i skole...32 Den store forskel på piger og drenge...34 Børneklubber: Vi griber ind...36 Landene skal tage hensyn til børn...38 Du kan gøre noget Det giver en god fornemmelse i maven...40 Børnemøde i Danmark...42 Et godt skoleliv din sag!...44 Unge er med til at bestemme...46 Unge gør en forskel: frivilligt arbejde...48 Min barndom fik mig til at handle...50 Det er din ret at få hjælp...52 Børns rettigheder skal fejres...54 Børnekonventionen, adresser og læs mere Børnekonventionen artiklerne...56 Børnekonventionen artiklerne...58 Hvis du får brug for hjælp!...60 Bliv klogere klik ind, se videoer og læs mere!...62 Stikord

7 Webtema På nettet findes der udførligt materiale, der spiller sammen med bogens indhold. Der er video, fotos og PowerPoint-præsentation, som eleverne kan bruge til at undervise elever i andre klasser. Der er følgende tematiske indgange: Om børns rettigheder spørgsmål og svar Unge i aktion i Danmark og i ulande Undervis andre i børns rettigheder PowerPoint-præsentation Videoer se film om, hvad du har ret til Fotoarkiv billeder du må bruge til dine skoleopgaver Quiz hvor meget ved du om børns rettigheder? Fødselsdag for børns rettigheder Find webtemaet her: Målgruppe for bogen og det øvrige materiale Materialet henvender sig især til de ældste elever i grundskolen i samfundsfag ( klasse), men det kan naturligvis også anvendes i flerfaglige sammenhænge og i forbindelse med projektopgaven. Faktisk kan materialet bruges tværfagligt allerede fra 7. klasse, og der er elementer, der kan indgå i andre fag på dette niveau: fx historie og dansk. En del af elevaktiviteterne kan således også bruges i dansk også i overbygningen. I grundskolens overbygning er det oplagt at arbejde tværfagligt i fagene samfundsfag, geografi og historie. Desuden kan materialet anvendes til emnearbejder og faglig læsning, naturligvis også stå alene og bruges af lyst i fritiden. 7

8 Kort om elevaktiviteterne Elevaktiviteterne indeholder en række øvelser og oplæg til aktiviteter tilpasset indholdet i bogen. De er til fri kopiering. Aktiviteterne er tænkt som inspiration og ikke nødvendigvis som øvelser, der skal gennemarbejdes i deres fulde længde af samtlige elever. Aktiviteterne følger derfor de enkelte opslag, og til hvert opslag (to sider) er der 2-4 opgaver. Indledningsvis er der dog generelle opgaver med blandt andet tankekort, så eleverne kan byde ind med, hvad de allerede ved, og læreren på den måde kan få en idé om deres forhåndsviden. Brugen af tankekort kan være med til at give eleverne bedre overblik over Børnekonventionens indhold og begreber og dermed lette arbejdet med teksterne for især de svagere læsere. Kortene kan udbygges alt efter behov i den enkelte elevgruppe. Afsluttende er der evaluerende opgaver. Eleverne skal ideelt set have vide muligheder for at vælge arbejdsform, områder og opgaver. I bogen er der muligheder for at bruge fagtekster, faktabokse og masser af fotos. Via nettet er der som nævnt adgang til både auditive og visuelle præsentationer: videoer, fotoarkiv og Power- Point-præsentation, som eleverne kan bruge til at undervise andre børn om rettigheder. Materialet kan indgå i et traditionelt klassearbejde eller der kan ud fra behov og interesser arbejdes individuelt eller i større eller mindre grupper med forskellige aktuelle temaer. Hvis der er tale om følsomme emner overgreb, mobning osv. er det dog vigtigt, at det ikke sker i grupper, uden at der er voksne i nærheden. Det er vigtigt, at du som lærer og ansvarlig person altid er til stede. 8

9 Trinmål for Samfundsfag I formålet for samfundsfag står, at eleverne skal opnå viden om samfundet og dets historiske forandring, og at de skal forberedes til at være borgere i et demokratisk samfund. Eleverne skal opøves i kvalificeret og kritisk at tage del i udviklingen af samfundet samtidig med, at de kender til og respekterer samfundets spilleregler. Problematikken om børns rettigheder og dermed om Børnekonventionen kan opfylde en del af de Fælles Mål 2009, der kræves i faget samfundsfag. Tilgangen kan være isoleret i netop dette fag. Men i forskellige undervisningssammenhænge kan underviseren trække andre fag ind i et fagsamarbejde og dermed i tværgående emner. Det kan være direkte i forhold til den obligatoriske projektopgave, eller det kan være i et flerfagligt samarbejde med fx geografi og historie, hvor relevante samfundsfaglige emner eller problemstillinger inddrages i arbejdet. I et flerfagligt samarbejde kan eleverne inddrages i at vælge emner og problemstillinger, der siger dem mere, er mere motiverende og direkte berører deres erfaringsverden. Det kan derfor anbefales at overveje en tværfaglig tilgang i overbygningen fx med fagene historie og geografi. Fra samfundsfag kan nævnes følgende trinmål (efter 9. klasse) i uprioriteret rækkefølge under Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet: give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet. fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger. give eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner bidrager til børns og unges inddragelse eller marginalisering i forhold til samfundet. reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet. reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske og sociale liv. anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter. Under Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati er der følgende relevante trinmål: give eksempler på internationale organisationer og aftaler, som Danmark deltager i, og diskutere FN s og NATO s betydning for konflikt og samarbejde på globalt plan. gøre rede for de rettigheder og pligter, borgeren i Danmark har efter grundloven. give eksempler på politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser og anvende tilgængelige informationsbaser til at belyse sådanne organisationers synspunkter og interesser. gøre rede for forskellige former for magt og ressourcer, og give eksempler på, hvordan de har betydning for borgernes mulighed for politisk deltagelse, og hvordan de kan have indflydelse på politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt. 9

10 Trinmål for Historie Formålet med undervisningen i historie er at udvikle elevernes kronologi, få dem til at forstå historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i både hverdags- og samfundsliv. Derudover skal undervisningen styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv deres livsvilkår og samfund er historieskabte. På den måde får eleverne forudsætninger for at forstå samtiden og reflektere over deres handlemuligheder. Fra historie kan følgende trinmål (efter 9. klasse) fremhæves: sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene. kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte. søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi. Trinmål for Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne lærer om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og resten af verden. Fra geografi kan nævnes trinmål (efter 8. og 9. klasse) som: kende til fordeling af rige og fattige regioner i verden. beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund. kende til egen kultur set i forhold til fremmede kulturer. kende til betydningen af udvalgte landes interkulturelle og mellemmenneskelige relationer 10

11 Trinmål for Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Følgende trinmål efter 9. klasse kan fremhæves: beherske skriftsproget i forskellige genrer. skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation. I forbindelse med arbejdet med Børn har ret til at kende deres rettigheder er nogle af opgaverne i elevaktiviteterne danskfaglige. Faglig læsning I Børne- og Undervisningsministeriets Fælles Mål 2009 er håndteringen af fagsproget et af de krav, der i langt højere grad end tidligere skal tilgodeses. I alle fag! At lære eleverne at læse og skrive fagtekster er ikke længere kun et anliggende for dansklærere. Forpligtelsen til at udvikle og forbedre elevernes fagsprog er en opgave for fagets lærerteam. Fagsprog er groft sagt et bog- og internetsprog, og det står i modsætning til talesprog og skal derfor læres på en anden måde. Det er måden at læse på, der adskiller faglige tekster fra skønlitterære. I skønlitterære tekster begynder man i øverste venstre hjørne og slutter i nederste højre. Fagtekster er multimodale, hvor læseren ofte skal navigere på opslag med brødtekst, faktabokse, grafer og fotos. Undersøgelser peger på, at svage læsere generelt set har sværere ved fagtekster end ved skønlitterære ofte i sådan en grad, at der er tale om mangel på funktionel læsefærdighed, dvs. at de ikke kan forstå, anvende og reflektere over fagteksternes forskellige elementer. Dygtige læsere kan derimod i langt højere grad uden problemer navigere på fagbogssider. Derfor er der i bogen om Børnekonventionen arbejdet meget med indholdsmæssig overensstemmelse mellem brødtekst, faktabokse og fotos. Et klassisk og stringent layout, der alligevel får lov til at leve og er sprælsk med fadede fotos og skæve bokse, hjælper læseren på vej ved, at der er tydelige afgrænsninger mellem tekstblokkene og de forskellige elementer på bogens opslag. Det vil sige, at læseren kan springe mellem faktabokse og brødtekst, og at der er overensstemmelse mellem fotografiernes motiver og brødtekst. Et fokuseret sprog er en væsentlig del af den multimodale læsning. Derfor er der arbejdet med sproget på en lang række niveauer i Børn har ret til at kende deres rettigheder. Der er spæn- 11

12 dende og lette anslag/indledninger på de enkelte opslag, ligesom der er fængende overskrifter, klare afsnitsinddelinger og mellemrubrikker. Sproget er aktivt uden brug af passivformer og uden komplicerede sætningsstrukturer, og der er masser af citater og faktabokse. I Fælles Mål 2009 prioriteres fagsprog, faglig læsning, skrivning og formidling højt og for at nå frem mod ministeriets mål er det nødvendigt, at du som underviser også arbejder med dette område af elevernes læring. Det er som nævnt ikke længere kun et anliggende for dansklæreren. Eleverne møder nemlig fagsproget i utallige sammenhænge også uden for skolen. Det kan være i hverdagsoplevelser, i medierne, i fritidsaktiviteter, ferieoplevelser, uformelle læringsmiljøer og andre steder i deres både nære og fjerne omverden. Og ud over skolens læremidler og formelle læring har de deres egne, elektroniske redskaber og sprog som Flickr, Ning, wikier, blogs, games, tags, RSS-feed. YouTube og Facebook. Du kan læse meget mere om faglig læsning (faglig literacy) hos Nationalt Videncenter for Læsning herunder både faglig læsning og skrivning: Samtidig kan Faghæfte 48 (faghæfte48.dk) tjene som inspiration. Materialet Børn har ret til at kende deres rettigheder indeholder også muligheder for at udnytte nogle af internettets mange potentialer, og der er generelt set overvejelser om det digitale dannelsesaspekt i Faghæfte 48. Nøglebegreber er digital dannelse, multimodale tekster og web 2.0. Lærere kan i øvrigt finde masser af godt stof til undervisning i og problematikker om sociale medier her: 12

13 Links og bøger På side i Børn har ret til at kende deres rettigheder er der en lang række forslag til videre læsning på både nettet og i bøger, mens der på side er links til relevante organisationer, der arbejder med rettigheder. Især skal dog fremhæves henvisninger til de anonyme rådgivningscentre, som kan hjælpe og vejlede børn og unge med problemer. Hvert syvende danske barn eller ung kæmper med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold, så statistisk set er der også 2-3 elever i din klasse! De listede bøger i bogen er alle i børnehøjde. Som baggrundsstof for læreren kan anbefales: Børnekonventionen i Danmark. Børnerådet Menneskerettigheder efter Kvan Sociale menneskerettigheder (red.: Ida Elisabeth Koch og Hatla Thelle). Akademisk Forlag Børns rettigheder i Danmark (red.: Klaus Slavensky). Det Danske Center for Menneskerettigheder Klik ind på og find en masse spændende ting, der spiller sammen med bogens indhold. 13

14 Om Red Barnet Red Barnet er en del af verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation. Save the Children. Der findes Red Barnet-organisationer i ca. 30 lande, og organisationen laver hjælpearbejde i 120 lande. I Danmark har Red Barnet ca medlemmer. Red Barnet og Save the Children hjælper de børn i Danmark og i resten af verden, som har allermest brug for støtte. Ikke kun fordi det er synd for dem, men fordi de har ret til et godt liv. Udgangspunktet for Red Barnets arbejde er nemlig FN s Børnekonvention, som hele dette materiale handler om. Børn har rettigheder på lige fod med alle andre i verden. I Danmark bekæmper Red Barnet mobning og lærer børn, hvordan de færdes sikkert online. Børn, der trænger til det, kan komme på ferie- og weekendophold hos venskabsfamilier på sommerlejre og meget mere. Samtidig arbejder Red Barnet for, at politikere i Danmark og resten af verden skal respektere børns rettigheder. Når en katastrofe rammer i verdens fattige lande, rykker Red Barnet ud med nødhjælp. I mange fattige lande hjælper Red Barnet børn med at komme i skole og få en uddannelse, ligesom organisationen bekæmper fattigdom og børnearbejde. Du kan læse meget mere om Red Barnet på og 14