Sammenligning af a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet

Transkript

1 NOTAT 15. december 211 Sammenligning af a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet J.nr Tilsynsenheden/PJE Beskæftigelsesministeriets analyse viser: A-kasserne håndterede i 21 over 5 pct. flere transaktioner end i 28, hvor ledigheden nåede sit laveste punkt. Der er stor forskel på a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet. fremstod fx i 21 med en transaktionsomkostning, der var mere end tre gange så høj som i den daværende a-kasse Træ-Industri-Byg s A-kasse. Forskellene i a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet indikerer et fortsat potentiale for at effektivisere. 1. Større administrativ belastning Mens den markant faldende ledighed gav a-kasserne mindre at lave i årene fra 25 til 28, er den administrative belastning, eller arbejdsbelastningen, øget igen efter finanskrisen. A-kasserne har skønsmæssigt håndteret ca. 52 pct. flere transaktioner i 21 end i 28. Tabel 1 Antal vægtede transaktioner i a-kasserne i (i mio.) 29 (i mio.) 21 (i mio.) Udvikling i pct. Vægtede transaktioner 36,7 51,1 55,6 51,6 Anm.: Transaktionstallene i tabellen er afrundede Den øgede belastning skal også ses i sammenhæng med, at a-kasserne fra 1. januar 27 overtog førstehåndskontakten med alle forsikrede ledige og herunder skulle gennemføre CV- og vejledningssamtaler og foretage systematiske rådighedsvurderinger hver tredje måned mod tidligere efter seks måneder. Efter den økonomiske krise er antallet af samtaler i a-kasserne øget betydeligt. A-kasserne har håndteret den større ledighed efter finanskrisen uden at øge administrationsudgifterne 2. 1 De vægtede transaktioner er et beregnet nøgletal baseret på Beskæftigelsesministeriets og a-kassernes fælles vægtning af de målbare transaktioner og handlinger i a-kasserne. Transaktionsbegrebet omfatter ikke intern administration, ledelse, støttefunktioner, kompetenceudvikling mv., ligesom særlige servicetilbud til medlemmerne heller ikke nødvendigvis er omfattet. 2 Se Tilsynsenhedens notat af 1. december 211 om a-kassernes administrationsudgifter på på (under publikationer).

2 2. Forskellig belastning i a-kasserne Figur 2 viser, hvor forskellig arbejdsbelastningen er i de enkelte a-kasser. Ved at sammenholde det samlede antal transaktioner i den enkelte a-kasse med antallet af medlemmer opnås et billede af, hvor servicekrævende medlemmerne i gennemsnit er i de enkelte a-kasser. Figur 2 Vægtede transaktioner pr. medlem i 21, opdelt på a-kasser Gns DLF-A IAK FTF-A LEDER-A AAK ASE MA CA FOA FS-A FFA BUSINESS-DK HK-A TAK DLA NNF-A KRIST-A BFA Indeks: = flest pr. medlem Gennemsnit AC FTF LO Uden Hovedorg. Anm.1: Arbejdsbelastningen er beregnet som et indeks, hvor størst arbejdsbelastning pr. medlem er lig. Anm.2: Min A-kasse og Prosa og Merkonomernes A-kasse er holdt ude af figuren på grund af fusionen mellem de to a-kasser pr. 1. juli 21. A-kasserne på det offentlige arbejdsmarked gennemførte i 21 betydeligt færre transaktioner pr. medlem end fx håndværkerkasser som Træ-Industri-Byg og Byggefagenes A-kasse. Det skyldes en betydeligt lavere ledighed. De fire a-kasser med færrest vægtede transaktioner pr. medlem var således Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, Lærernes A-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende A-kasse og Socialpædagogernes A-kasse. Træ-Industri-Byg s A-kasse, der fusionerede med Faglig Fælles A-kasse pr. 1. januar 211, havde i gennemsnit 6 gange så mange transaktioner pr. medlem som Danske Sundhedsorganisationers A-kasse. 3. Udviklingen i arbejdsbelastningen på a-kasseniveau Tabel 3 viser, at ¾ af a-kasserne skønnes at have haft en større arbejdsbelastning i 21 end året før. De pågældende a-kasser har således håndteret flere transaktioner i 21 end i 29. 2

3 Stigningen har været størst i Byggefagenes A-kasse og Danske Sundhedsorganisationers A-kasse med stigningsprocenter i antallet af vægtede transaktioner på henholdsvis 44 pct. og 4 pct. For Danske Sundhedsorganisationers vedkommende er stigningen sket fra et lavt udgangspunkt, da a-kassen stadig har den klart laveste ledighed blandt alle a-kasser. Syv a-kasser skønnes at have haft en mindre arbejdsbelastning i 21 end året før. Nedgangen skønnes at være størst i Metalarbejdernes A-kasse og Lærernes A- kasse. Tabel 3 Vægtede transaktioner og administrationsudgifter i henholdsvis 29 og 21, opdelt på a-kasser Vgt.transakt. Adm.udgifter Udv. i Udv. i Forskel i (i mio.) (i mio. kr.) transakt. adm.udg. pct.point (i pct.) (i pct.) Magistrene 1, 1, 81,9 88, Lærerne 1,1 1, 73,8 74, Træ-Industri-Byg 2,6 2,4 96,5 94, Metalarbejderne 3,2 2,9 149,7 138, Funktionærerne og Tj.mændene 2,1 2, 138,3 139, Børne- og Ungdomspædagogerne,7,8 67,2 68, Funktionærerne og Servicefag,5,4 36,7 34, Journalistik, Komm. og Sprog,6,6 26,1 25,5-3 3 FOA - Fag og Arbejde 3,5 3,7 26, 261, Fødevareforbundet,8,7 46,6 42, El-faget,6,7 45,7 48, Kristelig 5,7 6,3 26,8 275, ,4,5 62,4 64, ASE 2,3 2,6 18,6 183, Teknikerne,7,8 42,5 41, Business Danmark,7,7 37,3 35, Lederne 1,3 1,5 89,1 91, Faglig Fælles 1,7 11,2 578,1 529, Det Faglige Hus A-kasse 1,7 2,1 9,6 12, Socialpædagogerne,4,5 43, 43, HK/Danmark 5,6 6,6 357,5 367, Akademikerne 1,1 1,5 76,8 84, CA,6,7 42,1 37, Ingeniørerne,8 1,1 69,6 7, Byggefagene,5,7 32,3 36, Danske Sundhedsorganisationer,5,7 55,1 57, Frie Funktionærer,6,8 36,6 34, I alt 51,1 55, , 3.125,9 8,7 -,3 9 AC FTF LO Uden Hovedorg. Anm.: Sumtallene er inklusiv Min A-kasse og Prosa og Merkonomernes A-kasse. Træ-Industri-Byg s A-kasse er fusioneret med Faglig Fælles A-kasse pr. 1. januar 211. Tallene i tabellen er afrundede. Tabel 3 gør det også muligt at sammenholde udviklingen i henholdsvis administrationsudgifter og arbejdsbelastning i de enkelte a-kasser. CA a-kasse har fra 29 til 21 haft den største procentvise reduktion i administrationsudgifterne. Udgiften er reduceret med 12 pct., samtidig med at arbejdsbelastningen er øget med ca. 17 pct. Det bemærkes, at CA har haft en ekstraordinær 3

4 stor tilgang af unge, kontingentfritagede medlemmer siden efteråret 29. Det kan formentlig forklare en del af faldet i den gennemsnitlige administrationsudgift. Det Faglige Hus A-kasse har med 13 pct. haft den største procentvise stigning i administrationsudgifterne. A-kassens arbejdsbelastning er i samme periode øget med ca. 27 pct. Administrationsudgifterne i Frie Funktionærers A-kasse er knap 5 pct. lavere i 21 end året før, samtidig med at arbejdsbelastningen er steget med over 3 pct. Det bemærkes i øvrigt, at Faglig Fælles A-kasse alene tegnede sig for 2 pct. af det samlede antal transaktioner i A-kassernes transaktionsomkostninger Figur 4 viser, at der er stor forskel på a-kassernes administrationsudgifter, og hvad det i gennemsnit koster den enkelte a-kasse at udbetale dagpenge og afholde samtaler mv. (transaktionsomkostningen). Figur 4 A-kassernes transaktionsomkostninger i 29 og 21 3 B 29 C 25 Adm.udgift pr. medlem 2 15 Gns NNF-A BFA FSA MA PM-A KRIST-A TAK FFA HK-A FOA DLA BUSINESS CA ASE STA FTF-A LEDER AAK DLF-A IAK 5 A Gns Transaktionsomkostning i 29 D Adm.udgift pr. medlem Gns BFA CA IAK AAK LEDER NNF-A FS-A KRIST-A TAK HK-A FOA DLA BUSINESS ASE FFA FTF-A DLF-A MA 5 Gns Transaktionsomkostning i 21 Anm.1: Ved beregning af transaktionsomkostningen er den enkelte a-kasses samlede administrationsudgifter sat i forhold til antallet af ydelsesudbetalinger, samtaler mv. (antallet af vægtede transaktioner). Transaktionsomkostningerne gengives i figuren som et indeks, hvor højeste omkostning er lig. 4

5 Anm.2: Min A-kasse og Prosa og Merkonomernes A-kasse er holdt ude af 21-figuren på grund af fusionen mellem de to a-kasser pr. 1. juli 21. fremstår i 21 med en transaktionsomkostning, der er over tre gange højere end i Træ-Industri-Byg s A-kasse. Det var også de to a-kasser, der fremstod med henholdsvis de højeste og laveste transaktionsomkostninger i 29. En del af forklaringen på den lavere transaktionsomkostning i Træ-Industri-Byg s A-kasse er formentlig ledighedens størrelse i de to a-kasser. Som det fremgår af figur 2, havde Træ-Industri-Byg s A-kasse i 21 fire gange så mange transaktioner pr. medlem som. Basisomkostningerne ved at drive a-kasse fordeles dermed ud på flere transaktioner i Træ-Industri-Byg s A-kasse. Den lave transaktionsomkostning har imidlertid ikke gjort det billigt at være medlem af Træ-Industri-Byg s A-kasse. Tværtimod har a-kassen haft den højeste eller næsthøjeste administrationsudgift pr. medlem i de sidste 5 år. Ud over en høj ledighed i de seneste år kan den høje udgift formentlig også forklares med a-kassens decentrale struktur med mange afdelinger, høje udgifter til det tidligere ARKE-it-system og en relativ lav digitaliseringsgrad. 5. A-kassernes produktivitet De store forskelle mellem a-kasserne ses også, når der fokuseres på nøgletal for produktiviteten i a-kasserne. I nogle a-kasser håndterede medarbejderne i gennemsnit mere end dobbelt så mange transaktioner som i andre. Det gælder bl.a. A-kassen for Journalistik, Kommunikation & Sprog, Træ-Industri-Byg s A-kasse, Metalarbejdernes A-kasse og Frie Funktionærers A-kasse. Se figur 5. 5

6 Figur 5 Vægtede transaktioner pr. årsværk i 21 (ekskl. årsværk til støttefunktioner) MA FOA FTF-A DFH-A ASE FS-A KRIST-A NNF-A DLF-A CA IAK TAK HK-A AAK LEDER-A BFA BUSINESS-DK FFA Indeks: = flest pr. medarbejder Gennemsnit AC FTF LO Uden Hovedorg. Anm.1: Produktiviteten vises som et indeks, hvor flest vægtede transaktioner pr. årsværk er lig. Anm.2: Min A-kasse og Prosa og Merkonomernes A-kasse er holdt ude af 21-figuren på grund af fusionen mellem de to a-kasser pr. 1. juli 21. Anm.3: Der tages et stort forbehold for resultatet for Metalarbejdernes A-kasse, der har en fordeling mellem løn og øvrige udgifter, der adskiller sig markant fra de øvrige a-kasser. A-kassen fremstår med en markant højere produktivitet end de øvrige a-kasser, hvilket formentlig ikke er det reelle billede. De a-kasser, der i 21 gennemførte færrest transaktioner pr. medarbejder, havde typisk også de højeste transaktionsomkostninger. Det gælder a-kasser som Socialpædagogernes A-kasse (), Magistrenes A-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende A-kasse (), Danske Sundhedsorganisationers A- kasse () og. Med undtagelse af Magistrenes A-kasse havde de nævnte a-kasser i 21 en ledighed, der var lavere end gennemsnittet. Det bemærkes dog, at, og på trods af de høje transaktionsomkostninger alle har en administrationsudgift pr. medlem, der er lavere end gennemsnittet. Men forskellene i a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet indikerer alt i alt et fortsat potentiale for at effektivisere. Tilsynsenhedens tidligere analyser har peget i retning af, at strukturomlægninger, fusioner mellem a-kasser, og ikke mindst øget digitalisering og it-samarbejde, må forventes at kunne føre til en reduktion af a-kassernes administrationsudgifter. 6

7 Senest har en rapport om a-kassernes digitalisering af medlemsservicen fx vist, at a-kasserne selv forventer en markant øget andel fuldautomatiserede ydelseskort og blanketter om 2 år. 3 3 Se fx Tilsynsenhedens notat af 1. december 211 vedr. a-kassernes administrationsudgifter og rapporten A-kassernes digitalisering af medlemsservicen, november 211 på 7