Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009 ISBN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009 ISBN 978-87-91674-33-4"

Transkript

1 Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009 ISBN Arbejdsdirektoratet November 2009

2 Forord Forord Med Benchmarking af a-kasserne 2009 offentliggør Arbejdsdirektoratet for niende gang en omfattende gennemgang og sammenligning af a-kassernes indsats og resultater. Siden sidste års rapport er konjunkturerne for alvor vendt. Ledigheden nåede i sommeren 2008 sit laveste niveau. Men siden efteråret 2008 er ledigheden steget, og i særlig grad inden for byggebranchen og den øvrige private sektor. Mange a-kasser står nu over for en stor opgave med at hjælpe medlemmerne i arbejde eventuelt inden for de offentlige områder, der mangler arbejdskraft. Og opmærksomheden skal bl.a. særligt rettes mod de unge, der er i risiko for at blive ekstra hårdt ramt af krisen. A-kasserne på det offentlige område har fortsat en lav ledighed, og den primære opgave er her fortsat at imødekomme de offentlige arbejdsgiveres efterspørgsel efter arbejdskraft. Den stigende ledighed giver særlige udfordringer i de a-kasser, der kun i begrænset omfang har effektiviseret medlemsservicen ved at digitalisere og øge selvbetjeningen. Direktoratets analyser viser, at medlemmerne i nogle af de a-kasser, hvor ledigheden er steget mest, kun i begrænset omfang anvender mulighederne for selvbetjening. Disse a-kasser er i dag dårligere rustet til at håndtere presset som følge af krisen, end de a-kasser, hvor man målrettet har arbejdet på at få medlemmerne til at tage selvbetjeningsmulighederne til sig. Den beskedne selvbetjening i nogle a-kasser betyder desuden, at disse a-kasser ikke får fuld valuta for deres it-kroner. A-kasserne har forbedret kvaliteten af deres sagsbehandling på flere områder siden 2000, det gælder bl.a. sagsbehandlingstiden i klagesager. A-kassernes administra-tion af rådighedsreglerne i perioden fra april 2007 til september 2008 har imidlertid ikke været tilfredsstillende. Direktoratet gennemfører nu et nyt tilsyn for at få et indtryk af administrationen, efter at der i februar 2009 blev udsendt nye retningslinjer. En undersøgelse i tilknytning til benchmarkingen viser, at a-kasserne generelt har tilfredse medlemmer. Men alligevel kommer tilgangen af nye medlemmer ikke af sig selv. De tidligere års medlemstilbagegang er vendt på grund af krisen, men der er foreløbig tale om en meget beskeden fremgang i Dette kan bl.a. hænge sammen med, at mange af de beskæftigede, der har fravalgt a- kasserne, fortsat vurderer, at de sidder sikkert i jobbet, og selv kan finde et job ved ledighed. En Rambøll-undersøgelse i benchmarking-regi har nemlig vist, at mange ikke-medlemmer har foretaget en risikovurdering og er meget bevidste om fravalget af en a-kasse. De to nævnte undersøgelser er publiceret separat. Jeg håber, at a-kasserne vil bruge de nye analyser i arbejdet med at optimere servicen og indsatsen for at få ledige medlemmer hurtigt i arbejde. Afslutningsvis vil jeg takke a-kasserne, A-kassernes Samvirke og den faglige følgegruppe for et konstruktivt samarbejde ved tilblivelsen af dette års rapport. Jesper Hartvig Pedersen Direktør November

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse FORORD...1 OVERSIGT OVER A-KASSERNE...4 RAPPORTENS HOVEDKONKLUSIONER...5 HOVEDTALSOVERSIGT FORMÅL OG INDHOLD RAPPORTENS INDHOLD LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I A-KASSERNE INDLEDNING LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I A-KASSERNE Ledigheden blandt alle dagpengeforsikrede Ledigheden blandt de unge under 30 år Udviklingen i arbejdskraftreserven Ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed inden for et år Oversigt over ledighedsudviklingen i a-kasserne UDVIKLINGEN I A-KASSERNES SAMTALER MED LEDIGE MEDLEMMER UDVIKLINGEN I CV- OG RÅDIGHEDSSAMTALER PÅLAGT JOBSØGNING I FORBINDELSE MED CV- OG RÅDIGHEDSSAMTALER PÅLAGT JOBSØGNING OG HENVISNINGER TIL JOB UDEN FOR CV- OG RÅDIGHEDSSAMTALER SANKTIONER I FORBINDELSE MED RÅDIGHEDSSAMTALER DIREKTORATETS OPFØLGNING PÅ BENCHMARKINGEN AF A-KASSERNES BESKÆFTIGELSESINDSATS A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSTILBUD HVORFOR FOKUS PÅ A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSTILBUD? RAMMERNE FOR UDVIKLINGEN AF IT-LØSNINGER I A-KASSERNE A-KASSERNES FORSKELLIGE IT-SYSTEMER A-kassernes digitale service Medlemmernes muligheder for digital selvbetjening MEDLEMMERNES UDNYTTELSE AF DE DIGITALE TILBUD Udnyttelsesgraden i de enkelte a-kasser FULDAUTOMATISEREDE TILBUD Besparelsespotentialet ved yderligere automatisering A-KASSERNES VURDERING AF FORDELENE VED DIGITALE LØSNINGER A-KASSERNES INITIATIVER FOR AT ØGE DIGITALISERINGSGRADEN A-KASSERNES VURDERING AF BARRIERER FOR YDERLIGERE DIGITALISERING A-KASSERNES IT-UDGIFTER INDLEDNING UDVIKLINGEN I A-KASSERNES SAMLEDE IT-UDGIFTER SAMMENLIGNING AF IT-OMKOSTNINGERNE I DE ENKELTE A-KASSER BETYDNINGEN AF IT-FÆLLESSKABER MED FAGLIGE ORGANISATIONER Besparelsespotentiale i a-kasserne med de højeste it-omkostninger? KVALITETEN I A-KASSERNES SAGSBEHANDLING INDLEDNING UDVIKLINGEN I KVALITETEN AF A-KASSERNES SAGSBEHANDLING SAMMENLIGNING AF A-KASSERNES KVALITET I SAGSBEHANDLINGEN I A-KASSERNES ADMINISTRATION AF REGLERNE OM RÅDIGHEDSVURDERINGER.73 2

4 Indholdsfortegnelse 7 A-KASSERNES MEDLEMMER FAKTORER AF BETYDNING FOR MEDLEMSUDVIKLINGEN UDVIKLINGEN I A-KASSERNES SAMLEDE MEDLEMSTAL MV UDVIKLINGEN I FORSIKRINGSGRADER UDVIKLINGEN I A-KASSERNES MEDLEMSTAL FORDELT PÅ HOVEDORGANISATIONER Medlemsudviklingen på a-kasseniveau Udviklingen i antal dagpengeforsikrede i MEDLEMSFLOWET I A-KASSERNE Medlemsbevægelserne mellem a-kasserne Nye medlemmer i a-kasserne og udmeldte medlemmer Indmeldelser fordelt på a-kasser og hovedorganisationer i A-KASSERNES UDBETALINGER UDVIKLINGEN PÅ DE ENKELTE YDELSESARTER A-KASSERNES TRANSAKTIONER HVORFOR FOKUS PÅ A-KASSERNES TRANSAKTIONER? Udviklingen i den administrative belastning i a-kasserne Sammenstilling af udviklingen i den administrative belastning og i administrationsudgifterne SAMMENLIGNING AF A-KASSERNES TRANSAKTIONER ANALYSE AF A-KASSERNES TRANSAKTIONSOMKOSTNINGER OG ADMINISTRATIONSUDGIFTER I TRANSAKTIONER PR. MEDARBEJDER A-KASSERNES ADMINISTRATIONSUDGIFTER UDVIKLINGEN I A-KASSERNES SAMLEDE UDGIFTER TIL ADMINISTRATION Hvad siger a-kassernes administrationsbidrag om administrationsudgifterne i A-KASSERNES SAMLEDE ADMINISTRATIONSUDGIFTER FORDELT PÅ HOVEDPOSTER SAMMENLIGNING AF ADMINISTRATIONSUDGIFTEN PR. MEDLEM SAMMENLIGNING AF A-KASSERNES ADMINISTRATIONS-BIDRAG PRISEN FOR MEDLEMSKAB AF EN A-KASSE I UDVIKLINGEN I DE ENKELTE A-KASSERS ADMINISTRATIONSBIDRAG METODE GENERELT OM METODERNE METODE VEDRØRENDE TRANSAKTIONSANALYSEN (AFSNIT 9) TABEL- OG FIGUROVERSIGT BILAGSOVERSIGT

5 Oversigt over a-kasserne Oversigt over a-kasserne A-kassernes fulde navne 2009 Forkortelse Akademikernes Arbejdsløshedskasse AAK Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog A-JKS Arbejdsløshedskassen STA STA ASE ASE Business Danmarks A-kasse BUSINESS-DK Byggefagenes Arbejdsløshedskasse BF-A Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse BUPL-A CA a-kasse CA DANA Arbejdsløshedskasse for selvstændige DANA Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse DLA Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse DSA El-fagets Arbejdsløshedskasse EL-A Faglig Fælles Akasse 3FA FOA - Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse FOA Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse - Tværfaglig FFA Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse FS-A Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse - FTF-A FTF-A Fødevareforbundet NNF s Arbejdsløshedskasse NN-A HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse HK-A Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse IAK Kristelig Arbejdsløshedskasse KRIST-A Ledernes Arbejdsløshedskasse LEDER-A Lærernes a-kasse - dlf/a DLF-A Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse METAL-A Prosa og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse PM-A Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse SLA Teknikernes Arbejdsløshedskasse TAK Træ-Industri-Byg's Arbejdsløshedskasse TIB-A A-kasser i alt 29 Anm.: A-kasser markeret med grøn er tværfaglige a-kasser. Nærings- og Nydelsesmiddelforbundets Arbejdsløshedskasse har skiftet navn til Fødevareforbundet NNF s Arbejdsløshedskasse pr. februar It-fagets og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse har skiftet navn til Prosa og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse pr. marts Magistrenes Arbejdsløshedskasse er blevet tværfaglig pr. 1. april

6 Rapportens hovedkonklusioner Rapportens hovedkonklusioner Om A-kasserne De 29 a-kasser er selvstændige, private foreninger med det formål at sikre medlemmerne økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere en række andre ordninger, som ifølge lovgivningen er henlagt til dem. A-kasserne udbetaler dagpenge, efterløn, aktiveringsydelse, orlovsydelse til børnepasning og VEU-godtgørelse mv. A-kasserne har endvidere førstehåndskontakten med alle forsikrede ledige og skal herunder gennemføre CV- og vejlednings-samtaler, foretage systematiske rådighedsvurderinger hver tredje måned og spille en aktiv rolle i formidlingen af job. Medlemmerne af a-kasserne betaler et kontingent til a-kassen i form af et forsikringsbidrag og et administrationsbidrag. Forsikringsbidraget indbetales til staten, som til gengæld refunderer a-kassernes udgifter til ydelser. Administrationsbidraget dækker udgifterne ved a-kassernes drift. A-kasserne er underlagt offentlig regulering og tilsyn. Der er ca. 2,2 mio. medlemmer i a-kasserne pr. 1. september 2009, og ca. 74 pct. af arbejdsstyrken var forsikret mod ledighed i A-kassernes udbetalinger faldt fra 2004 til 2008, men stiger nu igen A-kassernes samlede udbetalinger af ydelser faldt med ca. 42 pct. i faste priser fra 2004 til Fra 2008 til 2009 forventes udbetalingerne at stige med ca. 25 pct. i faste priser. Stigningen skyldes den økonomiske krise og den deraf følgende stigende ledighed. A-kasserne udbetalte i alt 34,7 mia. kr. i 2008 mod forventet 43,5 mia. kr. i Den administrative belastning er faldet mindre end udbetalingerne Den administrative belastning i a-kasserne skønnes at været faldet noget mindre end udbetalingerne fra 2004 til Dette skyldes de nye opgaver med bl.a. systematiske rådighedssamtaler, som a-kasserne fik ved Velfærdsforliget i Arbejdsbelastningen skønnes at være faldet med mere end 20 pct. fra 2004 til 2008 mod faldet på 42 pct. i de samlede udbetalinger. A-kassernes administrationsudgifter falder også A-kassernes samlede administrationsudgifter faldt med 19 pct. i faste priser fra 2004 til 2008, hvilket næsten svarer til det relative fald i den administrative belastning i samme periode. Siden 2000 er administrationsudgifterne faldet med over 24 pct. i faste priser. Administrationsudgifterne var på ca. 3 mia. kr. i 2008 mod ca. 4 mia. kr. i Det største fald i a-kassernes udgifter til administration er sket fra 2005 til Det vil sige i perioden præget af markant faldende ledighed og den fortsat stigende konkurrence mellem a-kasserne. Den øgede konkurrence er bl.a. en konsekvens af de ændringer af reglerne i 2002, der gjorde det muligt for a-kasserne at blive anerkendt som tværfaglige a-kasser og muligt for medlemmerne i højere grad selv at bestemme, hvilken a-kasse de ville tilhøre. 13 af de 29 a-kasser er tværfaglige pr. 1. november

7 Rapportens hovedkonklusioner Størrelsen af de administrationsbidrag, som a-kasserne opkræver hos medlemmerne i 2009, indikerer et fortsat fald i a-kassernes samlede administrationsudgifter. Den stigende ledighed skaber dog betydelig usikkerhed om udviklingen fremover i a-kassernes administrationsudgifter. Forskellig udvikling i a-kassernes administrationsbidrag siden 2003 A-kassernes administrationsbidrag udvikler sig forskelligt i disse år. Nogle af de dyre a-kasser har sænket bidraget til administration, mens bidraget er blevet hævet i nogle af de billigere a-kasser. 9 af LO-kasserne har reduceret deres administrationsbidrag i den periode, hvor de typisk også har mistet medlemmer. Nogle a-kasser har foretaget store reduktioner af administrationsbidraget over de senere år bl.a. med udgangspunkt i strukturelle omlægninger, hvor man har nedlagt afdelinger. Den økonomiske krise rammer a-kasserne meget forskelligt De fleste a-kasser har siden finanskrisens begyndelse i 2008 skullet håndtere en stigende ledighed blandt medlemmerne. Men udviklingen har været meget forskellig fra område til område. Håndværkerkasser, som Træ-Industri-Byg s A-kasse, Byggefagenes A-kasse og Metalarbejdernes A-kasse samt Faglig Fælles Akasse har fra juli 2008 til juli 2009 oplevet dramatiske stigninger i ledigheden. Og disse a-kasser og bl.a. byggebranchen som helhed - står i efteråret 2009 over for meget store udfordringer. Fx var blot 2 pct. af Træ-Industri-Byg s A-kasses dagpengeforsikrede medlemmer berørt af ledighed primo juli 2008, mens andelen var vokset til knap 12 pct. primo juli På AC-området og på områder med mange funktionærer, fx også den private del af arbejdsmarkedet inden for FTF-området, må der også forventes en mere markant stigning i ledigheden i løbet af efteråret Dimittendledigheden stiger aktuelt voldsomt på akademikerområdet, og de længere opsigelsesvarsler på bl.a. funktionærområdet har uden tvivl forsinket krisens gennemslag på nogle brancheog a-kasseområder. På den anden side har a-kasserne på det offentlige område generelt kun oplevet begrænsede stigninger i ledigheden. Det drejer sig om Lærernes A-kasse, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse og Socialpædagogernes A-kasse. Ledigheden i disse a-kasser er stadigvæk på et meget lavt niveau. Og selvom der i nogle af disse a-kasser ses en øget dimittendledighed, består hovedudfordringen her fortsat i at imødekomme de offentlige arbejdsgiveres efterspørgsel efter arbejdskraft. Medlemstilbagegangen er foreløbig stoppet Selvom medlemmerne generelt er tilfredse, har a-kasserne fortsat en udfordring i at få tag i nye medlemmer og ikke mindst de unge. Medlemstallet har været for nedadgående særligt siden Fra januar 2002 til august 2009 er medlemstallet faldet med i alt ca medlemmer. Det svarer til 6,5 pct. LO-kasserne har siden 2002 haft en samlet tilbagegang i medlemstallet på 22 pct., mens a-kasserne uden for hovedorganisation samt AC-kasserne har haft en stigning i medlemstallet på henholdsvis 18 pct. og 22 pct. A-kasserne inden for FTFområdet har stort set haft status quo i medlemstallet. 6

8 Rapportens hovedkonklusioner Den økonomiske krise har foreløbig betydet, at den samlede medlemstilbagegang er stoppet. Der har således været en lille medlemsfremgang inden for alle hovedorganisationsområder i 2009, bortset fra LO-området. Antallet af dagpengeforsikrede i a-kasserne er samlet set øget med 0,5 pct. fra 1. januar 2009 til 1. august En varig medlemsfremgang i a-kasserne er en stor opgave. En Rambøllundersøgelse viser, at mange af de medlemmer, der er i beskæftigelse, men som ikke har forsikret sig, har foretaget en risikovurdering 1. De har således bevidst fravalgt medlemskabet ud fra en vurdering af, at de sidder sikkert i jobbet og selv kan finde et job i tilfælde af ledighed. Direktoratets analyser af medlemsudviklingen viser også, hvilke a-kasser, der taber medlemmer til konkurrenterne og hvilke a-kasser, der særligt har tilgang af nye medlemmer. LO-kasserne presses af den økonomiske krise og konkurrencen En række af LO-kasserne vurderes at være under særligt pres. Fx har Fødevareforbundet NNF s A-kasse mistet ca. en tredjedel af sine medlemmer fra januar 2002 til august 2009, mens Faglig Fælles Akasse har mistet over en fjerdedel af medlemmerne. Presset på LO-kasserne handler bl.a. om følgende: Den øgede prisbevidsthed både blandt eksisterende og nye a-kassemedlemmer gør, at de relativt dyrere LO-kasser bl.a. mister medlemmer til nogle af de tværfaglige a-kasser, der markedsfører sig med en lavere samlet pris for a-kasse og fagforening. LO-kasserne afgiver samlet set tre medlemmer til andre a-kasser, hver gang de modtager to. LO-kassernes medlemmer er generelt lidt mindre loyale end medlemmerne på andre hovedorganisationsområder på trods af, at tilfredsheden generelt er størst blandt LO-kasserne 2. Strukturudviklingen på arbejdsmarkedet og globaliseringen betyder formentlig i praksis, at en række af de arbejdspladser, der bliver nedlagt bl.a. som følge af den økonomiske krise, aldrig bliver etableret igen herhjemme. Når ledige medlemmer af fx Fødevareforbundet NNF s A- kasse og Træ-Industri-Byg s A-kasse kommer i job, sker det således ofte uden for a-kassens område. Den markant stigende ledighed skal således også håndteres samtidig med, at medlemstallet falder. Og det er ekstra byrdefuldt, når det samtidig er LO-kasserne, der i mindst omfang har udnyttet de effektiviseringsmuligheder, der ligger i digitaliseringen. Fortsat stor forskel på a-kassernes transaktionsomkostninger Transaktionsomkostningerne i den a-kasse, der fremstår mindst effektiv, er 2½ gang højere end i de mest effektive a-kasser i Rambølls undersøgelse af Begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse, november Undersøgelsen er gennemført for Arbejdsdirektoratet og A-kassernes Samvirke. 2 Århus Handelshøjskoles undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med deres a-kasse, november Undersøgelsen er gennemført for Arbejdsdirektoratet og A-kassernes Samvirke. 7

9 Rapportens hovedkonklusioner Som de to foregående år er det El-fagets A-kasse, Prosa og Merkonomernes A- kasse og DANA, der har de højeste transaktionsomkostninger, mens Lærernes A- kasse, Danske Lønmodtageres A-kasse og Træ-Industri-Byg s A-kasse har de laveste transaktionsomkostninger. El-fagets A-kasse, Prosa og Merkonomernes A-kasse og DANA har i 2008 en administrativ belastning, der er klart mindre end gennemsnittet. Der må således være andre forhold, der forklarer, hvorfor disse a-kasser også har relativt høje administrationsudgifter. Det være sig høje basisomkostninger, fx som følge af strukturelle forhold, politiske prioriteringer, den administrative indretning. Den stigende ledighed vil i øvrigt få stor betydning for udviklingen i a-kassernes transaktionsomkostninger for 2009 og frem. En markant stigende ledighed i a-kasser med hidtidig lav ledighed fører til en meget højere produktivitet, hvis a-kasserne i en overgangsperiode klarer den øgede belastning med det eksisterende personale. Fx har den markant stigende ledighed i Træ-Industri-Byg s A-kasse betydet, at a-kassen i dette års benchmarking fremstår med en markant lavere transaktionsomkostning end året før. Til gengæld er der en risiko for, at administrationsudgiften på længere sigt vil stige, hvis ikke a-kasserne kan rationalisere sig ud af den stigende belastning, fx ved øget digitalisering. A-kasserne digitaliserer, men er ikke lige langt En ny undersøgelse viser, at a-kasserne i dag har flere digitale selvbetjeningstilbud, end de havde i Og flere medlemmer udnytter muligheden for at indsende ydelseskort og blanketter digitalt. 57 pct. af alle indmeldelser i a-kasserne indsendes digitalt, og det samme gør mellem 39 pct. og 49 pct. af alle ydelseskort. Det drejer sig om feriedagpenge, orlovsydelse, belagte dagpengekort, 0-dagpengekort, aktiveringsydelse og efterløn. Der er fortsat stor forskel på, hvor mange medlemmer, der bruger muligheden for digital selvbetjening i de enkelte a-kasser. Den gennemsnitlige digitaliseringsgrad er 36 pct. Men spændet i digitaliseringsgraden går fra 2 pct. i Faglig Fælles Akasse til 94 pct. i Lærernes A-kasse. Der er blandt de 5 a-kasser med de højeste digitaliseringsgrader 2 FTF-kasser og 3 AC-kasser, mens de 6 a-kasser med de laveste digitaliseringsgrader alle er LOkasser. Der er arbejdstid at spare for a-kasserne ved at digitalisere og tage initiativer, der øger udnyttelsesgraden. Det gælder særligt på de områder, hvor a-kasserne gennemfører mange transaktioner, eller hvor transaktionerne tager lang tid. 23 ud af de 29 a-kasser svarer i undersøgelsen, at digitaliseringen frigør ressourcer. Den enkelte a-kasses potentiale for besparelser via digitalisering hænger bl.a. sammen med den aktuelle udvikling i ledigheden blandt a-kassens medlemmer, men lovgivningen på området kan virke begrænsende for mulighederne for at digitalisere. En klar strategi på området ser under alle omstændigheder ud til at indebære klare og kontante fordele, og den enkelte a-kasse bør vurdere og lave tiltag der, hvor besparelsespotentialet for a-kassen ligger. 8

10 Rapportens hovedkonklusioner A-kasser, der kun i begrænset omfang har udnyttet mulighederne i digitaliseringen, står over for særligt store udfordringer som følge af den stigende ledighed. Stor forskel på a-kassernes it-omkostninger En ny analyse viser, at a-kasserne brugte knap ½ mia. kr. på it i Det er i faste priser et fald på ca. 12,3 pct. i forhold til Der er bemærkelsesværdig stor forskel på de enkelte a-kassers it-omkostninger, der varierede fra 96 kr. til 559 kr. pr. medlem i Træ-Industri-Byg s A-kasse og Metalarbejdernes A-kasse er dyrest, mens Danske Sundhedsorganisationers A- kasse og ASE er billigst. A-kasser, der anvender Winnie- eller ARKE-systemet som kernesystemer, har generelt de højeste it-omkostninger. Det fremgår ikke af analysen, om fx Winniekassernes digitale løsninger er mere avancerede end de øvrige a-kassers løsninger. Men Winnie-kasserne har ikke generelt flere digitale servicetilbud til medlemmerne, ligesom de heller ikke generelt har opnået en større udnyttelse af de digitale servicetilbud end de øvrige a-kasser. Det er derimod tydeligt, at brugen af de udbudte tilbud i nogle a-kasser er så begrænset, at disse a-kasser endnu ikke får fuld valuta for deres it-kroner, selvom der generelt har været en fremgang i både antallet af digitale servicetilbud og udnyttelsen heraf i a-kasserne. Der tegner sig også et billede af, at a-kasser uden et it-fællesskab med en faglig organisation har lavere it-omkostninger end a-kasser med et it-fællesskab, og at der således ikke er omkostningsmæssige fordele for den konkrete a-kasse ved fællesskabet. Analysen understreger, at der er grund til at fastholde et klart fokus på itomkostningerne og udviklingen heri - både på a-kasseniveau pga. de meget markante forskelle mellem a-kasserne, men også som samlet system på grund af de stordriftsfordele, der burde være forbundet med kommende fælles løsninger på de grundlæggende it-systemfunktioner. Hvis Træ-Industri-Byg s A-kasse, der i dag anvender ARKE-systemet, havde en itomkostning pr. medlem svarende til gennemsnittet, ville a-kassen årligt spare ca. 10 mio. kr. på administration. Hvis it-omkostningen pr. medlem i Metalarbejdernes A-kasse på tilsvarende vis svarede til gennemsnittet, ville a-kassen spare ca. 31 mio. kr. årligt. Forbedret kvalitet i a-kassernes sagsbehandling, men administrationen af rådighedsreglerne har ikke været tilfredsstillende Siden 2000 har a-kasserne forbedret kvaliteten på de gennemgående parametre i direktoratets benchmarking af sagsbehandlingen: Sagsbehandlingstiden i klagesager er blevet afkortet fra 7,1 uger i 2000 til 4,2 uger i Direktoratet fastholdt i pct. af a-kassernes afgørelser i sager, medlemmerne påklager til direktoratet, mod ca. 81 pct. i Flere CV-samtaler afholdes rettidigt, og AMS s målsætning på området om en rettighed på 90 pct. er stort set opfyldt. 9

11 Rapportens hovedkonklusioner Fejlprocenten i a-kassernes sagsbehandling af Jobcentrenes underretninger om lediges udeblivelser fra samtaler mv. er reduceret fra 9,6 pct. i 2000 til 1,2 pct. i Der har dog været en relativ stigning i antallet af klager over a-kassernes afgørelser. I 2008 klagede 1,2 pct. af de ledighedsberørte medlemmer mod 0,6 pct. i Klagefrekvensen vurderes dog fortsat at være forholdsvis beskeden. På de fleste områder er der stor spredning mellem a-kassernes resultater, hvilket giver nogle a-kasser udfordringer på de forskellige delområder. Rapporten gengiver også resultaterne af en tidligere offentliggjort undersøgelse af a-kassernes rådighedsvurderinger i forbindelse med rådighedssamtaler gennemført fra april 2007 til september Samlet set fandt direktoratet ikke a-kassernes administration af rådighedsreglerne tilfredsstillende, selvom kun 1,7 pct. af a- kassernes rådighedsvurderinger blev omgjort. Bl.a. mente direktoratet, at a- kasserne burde have givet medlemmet en frist til at vise deres tilknytning til arbejdsmarkedet i 38 pct. af de undersøgte sager. Direktoratet gennemfører i 2. halvår 2009 et nyt tilsyn med rådighedssamtaler afholdt i a-kasserne fra juni til oktober Tilsynet vil inden udgangen af 2009 omfatte samtlige a-kasser, og resultatet vil senere blive offentliggjort i en rapport. Den stigende ledighed medfører flere samtaler med ledige medlemmer Den stigende ledighed betyder, at a-kasserne har gennemført betydeligt flere CVog rådighedssamtaler i første halvår 2009 end i 2. halvår Bl.a. håndværkerkasserne har haft markant flere samtaler. A-kasserne lever i langt de fleste tilfælde (91 pct.) op til kravet om at pålægge ledige medlemmer at søge job ved CV-samtalerne. Enkelte a-kasser afholder imidlertid ud fra deres egne indberetninger til Beskæftigelsesministeriets registre en forholdsvis høj andel af CV-samtaler uden pålagt jobsøgning. Arbejdsdirektoratet undersøger i øjeblikket, om der i disse a-kasser er tale om mangelfuld administration, eller om der alene er tale om indberetningsproblemer. Nogle a-kasser har valgt også at bruge pålagt jobsøgning eller henvisninger i forbindelse med rådighedssamtalerne, selvom de ikke har pligt til det. Andre a- kasser gør det ikke eller kun i begrænset omfang. Omfanget af a-kassernes pålagte jobsøgninger og henvisninger uafhængigt af CVog rådighedssamtalerne er meget begrænset. Overraskende få sanktioner fører til nye initiativer fra direktoratet Når en rådighedssamtale aflyses af årsager, der skyldes medlemmet, gives der alene en sanktion i 6 pct. af tilfældene. I nogle tilfælde skyldes aflysningen, at medlemmet er kommet i arbejde, men der er tilsyneladende meget stor forskel på sanktionsandelene på a-kasseniveau, også inden for de forskellige hovedorganisationsområder. Direktoratets tilsyn i 6 a-kasser har imidlertid vist, at disse a-kassers indberetninger i en række tilfælde har været fejlbehæftede, hvorfor forskellene mellem a-kasserne reelt kan være mindre, end tallene umiddelbart indikerer, ligesom det skaber nogen usikkerhed om tallene for a-kasserne under ét. 10

12 Rapportens hovedkonklusioner Da et nyt dataudtræk indikerer, at der fortsat ikke indberettes korrekt, vil direktoratet på den baggrund nu iværksætte en mere omfattende undersøgelse i udvalgte a-kasser. Benchmarking af medlemstilfredsheden i a-kasserne 2009 Arbejdsdirektoratet og A-kassernes Samvirke har som en del af benchmarkingen af a-kasserne i 2009 igen gennemført en medlemstilfredshedsundersøgelse i a- kasserne. Undersøgelsen viser bl.a., at a-kasserne generelt har tilfredse medlemmer, men også at spredningen mellem a-kasserne er usædvanlig stor. Det er Århus Handelshøjskole, der har stået for gennemførelsen af undersøgelsen. Undersøgelsens resultater kan læses på direktoratets hjemmeside. Holdningundersøgelse af begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse Arbejdsdirektoratet og A-kassernes Samvirke har endvidere gennemført en holdningsundersøgelse blandt beskæftigede personer, der ikke er medlem af en a- kasse om begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse. Denne undersøgelse peger som nævnt bl.a. på, at mange ikke-medlemmer er meget bevidste om deres fravalg af medlemskab af en a-kasse. Undersøgelsen er gennemført af Rambøll Management, og resultaterne kan læses på direktoratets hjemmeside. 11

13 Hovedtalsoversigt Hovedtalsoversigt (6) Udvikling A-kassernes udbetalinger (løbende priser) Dagpengeudbetalinger inkl. ferie (i mia. kr.) 17,5 17,9 22,2 Løbende priser 22,8 20,4 16,0 12,0 7,9 (16,8) (skøn og faste priser) 35,0 Efterlønsudbetalinger inkl. efterlønspræmie (i mia. kr.) 18,5 20,9 23,2 25,1 24,1 22,0 22,6 22,8 (23,3) 18,0 Øvr.udb.(aktiv.ydelse, VEU-godtg., overgangs- og orlovsydelse) (i mia. kr.) 14 8,5 6,4 5,1 4,6 3,6 2,6 2,6 (3,5) 40,4 Samlede udbetalinger (i mia. kr.) 50 47,3 51,8 53,0 49,2 41,6 37,2 33,3 (43,6) 27,5 A-kassernes administrationsudgifter (løbende priser) Løbende priser (faste priser) (faste priser) Samlede administrationsudgifter (i mia. kr.) 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 3,1 3,1 3,0-6,5% -24,5% Gennemsnitlige årlige administrationsudgift pr. medlem (i kr.) (1) ,6% -19,5% Gennemsnitlige årlige administrationsbidrag pr. medlem (i kr.) (2) Administrationsudgift pr. 100 udbetalte kroner (i kr.) 6,0 6,5 7,6 A-kassernes struktur, medlemmer og personale (i pct.) (9) (i pct.) Antal a-kasser ultimo året Antal afdelinger ultimo året (med mere end 1 årsværk) Antal medlemmer ultimo året (i mio.) 2,38 2,36 2,36 2,34 2,30 2,26 2,24 2,21 Antal medarbejdere ultimo året (i årsværk) A-kassernes transaktioner og ledighed (i pct.) (i pct.) Ydelsestransaktioner (i mio.) (3) 6,2 5,7 4,8 4,1 3, Øvrige handlinger (fx ledighedserklæringer og ind- og udmeldelser) 1,5 1,5 1,4 1,5 1,6 5 6 Transaktioner i alt (= summen af ydelsestransaktioner og øvrige handlinger) 7,7 7,2 6,2 5,6 5, Vægtede transaktioner (i mio) (4) 46,1 43,9 38,7 37,0 36, Gennemsnitlig a-kasse-ledighedspct. (5) 5,1 5,2 6,3 7,0 6,3 4,9 2,9 1,9 (3,8) 1) Beregnet med udgangspunkt i det gennemsnitlige medlemstal for året.tallet viser, hvad et medlem i gennemsnit betaler. 2) Uvejet gennemsnit ekskl. vederlagsfrie a-kasser til og med 2002-bidraget. Herefter er anvendt det vejede gennemsnit inkl. vederlagsfrie a-kasser. Forskellen i opgørelsesmetode vurderes ikke at have betydning ved sammenligning over tid. 3) Tidligere benchmarkingrapporters ydelsestransaktionstal for årene 2000 til 2003 er ikke umiddelbart sammenlignelige med tallene for 2004 og 2005, da VEU-udbetalingerne indgår på en ny måde i 2004 og ) Antallet af vægtede transaktioner er et beregnet tal, der bruges til at sammenligne den forholdsmæssige belastning i de enkelte a-kasser og til beregning af den enkelte a-kasses udgift pr. transaktion. I tallet indgår både ydelsestransaktioner og en række andre væsentlige handlinger (fx håndtering af ledighedserklæringer). 5) Fra 2007 ny ledighedsopgørelse, der reducerer niveauet med ca. 0,4 pct. Det skyldes blandt andet, at feriedagpengeledigheden opgøres særskilt. 6) Skønnede tal i parentes Kilde: Arbejdsdirektoratet 12

14 Formål og indhold 1 Formål og indhold Formålet med at benchmarke a-kasserne Direktoratet har hvert år siden 1999 sammenlignet a-kasserne på deres indsatser og resultater. Formålet med benchmarking er: At skabe overblik og gennemsigtighed i arbejdsløshedsforsikringen At understøtte konkurrencen og fleksibiliteten på a-kasseområdet At give a-kasserne et forbedringsværktøj i arbejdet med at kvalitetsudvikle og effektivisere Benchmarkingen af a-kasserne er til gavn for både borgere, politikere og a- kasserne selv. Borgerne har lettere ved at gennemskue, hvad de får for pengene, når de kender de enkelte a-kassers pris og kvalitet. Direktoratet og det politiske niveau får nyttig viden om a-kassesystemet samtidig med, at sammenligningerne kan inspirere a- kasserne til forsat at udvikle kvaliteten og effektiviteten i deres administration og service over for borgerne. 1.1 Rapportens indhold Der er i denne rapport fokus på udviklingen i centrale nøgletal for 2008 og Sammenligningerne går mange steder også længere tilbage, bl.a. til 2000 og Benchmarking af a-kasserne 2009 indeholder 12 afsnit og er bygget op på følgende måde: Afsnit 1 beskriver rapportens formål og indhold. Afsnit 2 beskriver udviklingen i ledigheden i de enkelte a-kasser fra juli 2008 til juli 2009, herunder de udfordringer, som mange a-kasser står overfor som følge af den stigende ledighed. Afsnit 3 har fokus rettet mod udviklingen i a-kassernes CV- og rådighedssamtaler med de ledige, herunder beskriver afsnittet udviklingen i antallet af pålagte jobsøgninger og antallet af sanktioner som følge af udeblivelser fra samtalerne. Afsnit 4 gennemgår resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse fra foråret 2009 om udviklingen i a-kassernes digitalisering. Undersøgelsen afdækker bl.a., hvor mange af de 17 forskellige digitale tilbud, der indgik i undersøgelsen, som hver a- kasse tilbyder deres medlemmer samt medlemmernes udnyttelse af tilbuddene. Afsnit 5 beskriver udviklingen i a-kassernes udgifter til IT. Afsnit 6 beskriver udviklingen i kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling, både generelt og i de enkelte a-kasser. Afsnit 7 har fokus på udviklingen i a-kassernes medlemstal og på forsikringsgraden. Medlemsflowet mellem a-kasserne beskrives også i afsnittet. Afsnit 8 viser udviklingen i a-kassernes udbetalinger i alt og fordelt på de enkelte ydelsesarter. Afsnit 9 beskriver udviklingen i a-kassernes transaktioner, ligesom der er fokus på produktiviteten og effektiviteten både generelt og i de enkelte a-kasser. 13

15 Formål og indhold Afsnit 10 gennemgår a-kassernes udgifter til administration, herunder vises udviklingen i a-kassernes administrationsudgifter både generelt og i de enkelte a- kasser siden Afsnit 11 viser udviklingen i a-kassernes administrationsbidrag. Afsnit 12 beskriver de metoder, der er anvendt i rapporten. 14

16 Ledighedsudviklingen i a-kasserne 2 Ledighedsudviklingen i a-kasserne De fleste a-kasser har siden finanskrisens begyndelse skullet håndtere en stigende ledighed blandt medlemmerne. Ledigheden nåede i sommeren 2008 sit laveste niveau og er steget siden. 4 pct. af de dagpengeforsikrede var ledige i september 2009 mod 1,6 pct. på samme tidspunkt året før. Flere er berørt af ledighed i 2009, og dette gælder i særdeleshed for gruppen af unge under 30 år. Antallet af personer med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed er steget, og i nogle a-kasser viser den stigende ledighed sig også ved, at antallet af personer, der har været ledige eller aktiveret i mere end 80 pct. af tiden inden for et år, er steget. Det private område har været mest berørt, men udviklingen har været meget forskellig fra område til område. Ikke mindst håndværkerkasserne, Træ-Industri-Byg s A-kasse, Byggefagenes A-kasse og Metalarbejdernes A-kasse samt Faglig Fælles Akasse har fra juli 2008 til juli 2009 oplevet dramatiske stigninger i ledigheden. Og disse a-kasser og bl.a. byggebranchen som helhed - står i efteråret 2009 over for meget store udfordringer. Fx var blot 2 pct. af Træ- Industri-Byg s dagpengeforsikrede medlemmer berørt af ledighed primo juli 2008, mens andelen var vokset til knap 12 pct. primo juli Også en række a-kasser uden for hovedorganisation har i perioden oplevet store stigninger i ledigheden. Det gælder fx Danske Lønmodtageres A-kasse, Ledernes A-kasse og Frie Funktionærers A-kasse. På AC-området og på områder med mange funktionærer fx også den private del af arbejdsmarkedet inden for FTF-området, må der også forventes en mere markant stigning i ledigheden i løbet af efteråret Dimittendledigheden stiger aktuelt voldsomt på akademikerområdet, og de længere opsigelsesvarsler på bl.a. funktionærområdet har uden tvivl forsinket krisens gennemslag på nogle branche- og a-kasseområder. Det giver alt i alt meget store udfordringer for en række brancher og a-kasser. På den anden side har a-kasserne på det offentlige område, herunder social- og sundhedsområdet, generelt kun oplevet begrænsede stigninger i ledigheden. Det drejer sig om Lærernes A-kasse, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse og Socialpædagogernes A-kasse. Ledigheden i disse a- kasser er stadigvæk på et meget lavt niveau, og hovedudfordringen består her fortsat i at imødekomme de offentlige arbejdsgiveres efterspørgsel efter arbejdskraft. I nogle af disse a-kasser ses dog også en øget dimittendledighed. Den markant stigende ledighed betyder, at beskæftigelsesministerens to mål, om at reducere antallet af ledige under 30 år og antallet af ledige i arbejdskraftreserven i forhold til året, før kun opfyldes inden for ganske få a-kasser i Indledning A-kasserne udbetaler ikke alene ydelser som dagpenge, efterløn mv. Med Velfærdsaftalen fra 2006 fik a-kasserne ansvaret for førstehåndskontakten med alle forsikrede ledige. Det indebærer, at a-kasserne i dag ved CV- og vejledningssamtaler skal: bistå medlemmet med at oprette et relevant og fyldestgørende CV i Jobnet, og udarbejde en plan for jobsøgning vejlede om jobmuligheder og kravene til aktiv jobsøgning samt medvirke til at afklare den lediges kompetencer og eventuelle behov for karriereskift 15

17 Ledighedsudviklingen i a-kasserne henvise/pålægge medlemmerne at søge ledige job. A-kasserne vejleder endvidere medlemmet om rettigheder og pligter og skal foretage systematiske rådighedsvurderinger, hver gang et ledigt medlem har haft tre måneders sammenhængende ledighed, ligesom de skal spille en aktiv rolle i formidlingen af ledige job, bl.a. via adgang til Jobcentrenes jobordrer. A-kassernes centrale rolle i den aktive beskæftigelsesindsats gør det relevant at følge udviklingen i a-kasserne, herunder at sammenligne ledighedsudviklingen i de enkelte a-kasser. Efter flere år med faldende ledighed har de fleste a-kasser siden finanskrisens begyndelse skullet håndtere en stigende ledighed blandt medlemmerne. A-kassernes indsats påvirkes naturligvis af konjunkturerne, men a-kasserne kan i samspil med jobcentrene påvirke udviklingen i medlemmernes ledighed, bl.a. gennem en aktiv vejlednings- og jobformidlingsindsats med fokus på jobåbninger, karriere- og brancheskift mv. De følgende afsnit gør det muligt for a-kasserne at sammenligne sig med hinanden, når det gælder ledighedsudviklingen og volumen i den aktive beskæftigelsesindsats. 2.2 Ledighedsudviklingen i a-kasserne Den generelle a-kasseledighedsprocent er steget fra 1,6 pct. til 4 pct. fra september 2008 til september Der er ca fuldtidsledige dagpengemodtagere i september 2009 mod ca i samme måned året før. Se figur Bemærk, at der er tale om fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede (foreløbige tal), Danmarks Statistik. 16

18 Ledighedsudviklingen i a-kasserne Figur 2.1 Fuldtidsledige dagpengemodtagere 4 og ledighedsberørte dagpengeforsikrede fra juli 2008 til september Ledighedsberørte dagpengeforsikrede Fuldtidsledige dagpengemodtagere 2008/ / / / / / / / / / / / / / /09 Kilde: Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse Generelt er flere personer i 2009 berørt af ledighed, og dette gælder i særdeleshed de unge under 30 år. Antallet af personer med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed er steget, og i nogle a-kasser viser den stigende ledighed sig også ved, at antallet af personer, der har været ledige eller aktiveret i mere end 80 pct. af tiden inden for et år, er steget. I det følgende ses på, hvordan ledigheden har udviklet sig fra juli 2008 til juli 2009 på følgende fire områder 5 : ledigheden blandt alle dagpengeforsikrede ledigheden blandt dagpengeforsikrede under 30 år antallet af ledige med 12 ugers sammenhængende (brutto)ledighed (arbejdskraftreserven) antallet af dagpengeforsikrede, der har været ledige eller i aktivering i mere end 80 pct. af tiden. Udviklingen følges både på hovedorganisationsniveau og på a-kasseniveau Ledigheden blandt alle dagpengeforsikrede Der er primo 6 juli 2009 mere end dobbelt så mange, der er berørt af ledighed, i forhold til samme tidspunkt året før 7. 4 Begrebet fuldtidsledige dagpengemodtagere er en beregnet størrelse, der udregnes ved at opsummere samtlige ledige personers ledighedsandele til et fuldtidsvolumen for måneden. 5 I modsætning til a-kasseledighedsprocenten, hvor de mest aktuelle tal er september 2009-tal, har det ikke været muligt at medtage nyere RAM-tal på a-kasseniveau end juli Uge sammenlignes med uge Tallene for primo juli 2009 er lidt undervurderede, da disse tal i modsætning til 2008-tallene ikke er de endelige tal. Desuden kan et ændret feriemønster som følge af finanskrisen spille lidt ind. I nogle af håndværkerkasserne og blandt personer på arbejdsfordeling er flere end normalt således gået på ferie i juli Disse to forhold ændrer dog på ingen måde det generelle billede af den markante stigning i ledigheden fra juli 2008 til juli

19 Ledighedsudviklingen i a-kasserne Ca dagpengeforsikrede var berørte af ledighed primo juli 2009 mod ca året før. 8 Det er en stigning på 111 pct. Figur 2.2 Procentvis udvikling i antal ledighedsberørte dagpengeforsikrede fra primo juli 2008 til primo juli 2009, opdelt på hovedorganisationsområder Vejet gns: FTF AC Uden for hovedorganisation Udvikling i antal ledighedsberørte dagpengeforsikrede i pct. LO Gennemsnit (vejet) Kilde: Beskæftigelsesministeriets RAM-register Det fremgår af figur 2.2, at det er a-kasserne på LO-området og a-kasserne uden for hovedorganisation, der har oplevet de største stigninger i ledigheden. Stigningen har samlet set været på 142 pct. i LO-kasserne og 139 pct. i a-kasserne uden for hovedorganisation. Der er kommet 45 pct. flere ledige i akademikerkasserne, mens stigningen i FTFkasserne, der bl.a. dækker nogle af de offentlige ansættelsesområder, har været på 18 pct. Figur 2.3 viser, at det er håndværkerkasserne, der har oplevet den helt store stigning i ledigheden blandt medlemmerne. I Byggefagenes A-kasse, Træ-Industri- Byg s A-kasse og Metalarbejdernes A-kasse er antallet af ledighedsberørte steget med mellem 330 pct. og 532 pct. El-fagets A-kasse er bl.a. på grund af et meget lavt antal ledighedsberørte i udgangspunktet - i en kategori for sig selv med en stigning på 911 pct. 9 8 Bemærk, at der er tale om dagpengeforsikrede berørt af ledighed i uge 27. Der er således ikke tale om fuldtidsledige, som ved figur Der var kun 95 ledige i El-fagets A-kasse primo juli Året efter var dette tal vokset til 960. Se alle a-kassernes ledighedstal i bilag 1. 18

20 Ledighedsudviklingen i a-kasserne Figur 2.3 Procentvis udvikling i antal ledighedsberørte dagpengeforsikrede fra primo juli 2008 til primo juli 2009, opdelt på a-kasser Procent Gns.: DLF-A BUPL-A MA DSA SLA FOA AAK FTF-A A-JKS HK-A DANA FS-A ASE STA PM-A CA TAK NNF-A KRIST-A BUSINESS-DK IAK 3FA LEDER-A FFA DLA BFA TIB-A METAL-A EL-A LO AC FTF Uden for hovedorganisation Kilde: RAM I nogle af a-kasserne på det offentlige område, herunder sundhedsområdet, er ledigheden stort set uændret fra juli 2008 til juli Det gælder bl.a. Lærernes A-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes Fælles A-kasse, Magistrenes A-kasse, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, Socialpædagogernes A-kasse og FOA - Fag og Arbejdes A-kasse. Figur 2.4 viser, hvor stor en andel af de dagpengeforsikrede, der berøres af ledighed i de enkelte a-kasser. Figur 2.4 Andel ledighedsberørte dagpengeforsikrede primo juli 2008 og primo juli 2009, opdelt på a-kasser Procent Gns : 4,2 0,4 1,6 1,6 1,9 2,0 2,1 2,3 2,4 2,5 2,6 2,7 3,0 3,0 3,0 3,4 3,6 3,9 4,3 4,4 4,5 4,8 DSA DLF-A FOA SLA DANA BUPL-A STA LEDER-A ASE FTF-A IAK AAK FS-A FFA PM-A HK-A CA BUSINESS-DK 5,5 5,7 5,9 5,9 6,7 7,3 8,9 DLA EL-A MA KRIST-A BFA NNF-A A-JKS TAK METAL-A 3FA TIB-A 11,7 Kilde: RAM og CRAM Uge 27, 2008 Uge 27, 2009 Gennemsnit, uge

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 88 Offentligt. Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2006 ISBN 87-91674-05-0

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 88 Offentligt. Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2006 ISBN 87-91674-05-0 Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 88 Offentligt Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2006 ISBN 87-91674-05-0 Arbejdsdirektoratet December 2006 Forord Forord Med Benchmarking af arbejdsløshedskasserne

Læs mere

Benchmarking af a-kasserne

Benchmarking af a-kasserne Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 141 Offentligt PENSIONSSTYRELSEN Benchmarking af a-kasserne Statusrapport 2010 Benchmarking af a-kasserne Statusrapport 2010 Udgiver: Pensionsstyrelsen

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) 2008 2009 2010 2011 2012 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Akademikere (AAK) 62.543

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Guldborgsund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Guldborgsund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Hele landet, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Hele landet Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, april 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms Kommune Bruttoledige

Læs mere

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013 Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Guldborgsund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund,

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Ledighedstal for november 2013

Ledighedstal for november 2013 Ledighedstal for november 213 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, forsikrede Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, ikke-forsikrede Udviklingen

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Bornholm, fordelt

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms kommune

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2014 Michel Klos 1 i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i juni 2014 2.016.300 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 25.404-4.952-16,3%

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 26.175-4.239-13,9%

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe,

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Antal Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtidsledige til samme måned i til samme måned Ledighedsprocent februar 2011 ledige i i % Ledighed

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds oktober 2012 i i % Ledighed i

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 2. september 200 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND UNDER % Med en ledighed på kun 2,%, er Midtjylland den eneste region i landet med en ledighed under % i august

Læs mere

A-kasseforkortelser...5. Rapportens hovedresultater...6

A-kasseforkortelser...5. Rapportens hovedresultater...6 Forord Forord Systematiske sammenligninger (benchmarkinganalyser) af a-kassernes indsats og resultater har været en vigtig brik i Arbejdsdirektoratets tilsyn med a-kasserne de sidste 5-6 år. Sammenligningerne

Læs mere

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Ledigheden faldt med 657 fra april 2014-15. Det svarer til et fald på 8,2 %. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Vestjylland steg med 510 fra februar 2014-15. Den opadgående

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003)

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003) Sagsnr. 14.03-02-1018 Ref. JER Den 30. marts 2003 %HY JHOVHUPHOOHPDNDVVHUQHHIWHUWY UIDJOLJHDNDVVHU Den 1. september 2002 blev det muligt for a-kasserne at overgå til tværfaglige a- kasser, ligesom fagligt

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 16. december 2010 Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 1.220 arbejdsløse danskere ville i september måned have mistet deres dagpengeret, hvis de nye regler for en

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Sådan fungerer Lønsikring Med Lønsikring kan du få en kompensation, der udgør helt op til 80 % af bruttolønnen

Læs mere

Forord. Statistikken dækker perioden fra 2012 til 2014.

Forord. Statistikken dækker perioden fra 2012 til 2014. 0 Forord Arbejdsskadestyrelsen (ASK) udgiver igen i år en statistik over de sager, som Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Arbejdsskadestyrelsen (centret) behandler. Statistikken dækker perioden

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring giver økonomisk tryghed, hvis du mister dit arbejde At miste sit arbejde er både en menneskelig

Læs mere

Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Sådan fungerer Lønsikring Med Lønsikring kan du få en kompensation på helt op til 80 % af din bruttoløn.

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Benchmark af medlemstilfredsheden i arbejdsløshedskasserne 2009

Benchmark af medlemstilfredsheden i arbejdsløshedskasserne 2009 Benchmark af medlemstilfredsheden i arbejdsløshedskasserne 09 November 09 Rapport for a-kasserne samlet Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 4 Tilfredshed og

Læs mere

Ledighedstal for februar 2012

Ledighedstal for februar 2012 Ledighedstal for februar 212 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, a-dagpenge Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse 28. november 2012 MK Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere,

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet, Faxe Kommune - 4. kvartal 2010.

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet, Faxe Kommune - 4. kvartal 2010. Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet, Faxe Kommune - 4. kvartal 2010. Opdateret januar 2011 Kvartalsafrapportering 4. kvartal 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Opsummering af

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

November 2011 Pr. 1. november 2011 overgår ca. 4.000 medlemmer (Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund) fra HK til Funktionærer og servicefag.

November 2011 Pr. 1. november 2011 overgår ca. 4.000 medlemmer (Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund) fra HK til Funktionærer og servicefag. A-kasser Januar 2015 Pr. 1. januar 2015 er Business og Min a-kasse lagt sammen under navnet Min a-kasse Juli 2013 Pr. 1. juli 2013 er Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK) og Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé NYHED S BREV Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 1 maj 2 Resumé Ledighedsprocenten for Kommune var i 99 på 7,2 pct. Ledigheden i Kommune 99, samt de nyeste ledighedstal

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012 Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012 Opdateret d.21. august 2012 Kvartalsafrapportering 2. kvartal 2012 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Opsummering

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Ledigheden på FTF-området - december 2013

Ledigheden på FTF-området - december 2013 09-1455 MELA/JEEI - 30.01.2014 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Ledigheden på FTF-området - december 2013 Den generelle ledighed er svagt faldende. En tendens, som har været gældende

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem.

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. 3. januar 2011 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge

Læs mere

De forsikrede indvandrere og efterkommere

De forsikrede indvandrere og efterkommere De forsikrede indvandrere og efterkommere En analyse af indvandrere og efterkommere i arbejdsløshedskasserne Af Camilla Blæsbjerg, tidligere studentermedhjælper i LO, Jan Eriksen, arbejdsmarkedskonsulent

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 30. april 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt

Læs mere