Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009 ISBN

Transkript

1 Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009 ISBN Arbejdsdirektoratet November 2009

2 Forord Forord Med Benchmarking af a-kasserne 2009 offentliggør Arbejdsdirektoratet for niende gang en omfattende gennemgang og sammenligning af a-kassernes indsats og resultater. Siden sidste års rapport er konjunkturerne for alvor vendt. Ledigheden nåede i sommeren 2008 sit laveste niveau. Men siden efteråret 2008 er ledigheden steget, og i særlig grad inden for byggebranchen og den øvrige private sektor. Mange a-kasser står nu over for en stor opgave med at hjælpe medlemmerne i arbejde eventuelt inden for de offentlige områder, der mangler arbejdskraft. Og opmærksomheden skal bl.a. særligt rettes mod de unge, der er i risiko for at blive ekstra hårdt ramt af krisen. A-kasserne på det offentlige område har fortsat en lav ledighed, og den primære opgave er her fortsat at imødekomme de offentlige arbejdsgiveres efterspørgsel efter arbejdskraft. Den stigende ledighed giver særlige udfordringer i de a-kasser, der kun i begrænset omfang har effektiviseret medlemsservicen ved at digitalisere og øge selvbetjeningen. Direktoratets analyser viser, at medlemmerne i nogle af de a-kasser, hvor ledigheden er steget mest, kun i begrænset omfang anvender mulighederne for selvbetjening. Disse a-kasser er i dag dårligere rustet til at håndtere presset som følge af krisen, end de a-kasser, hvor man målrettet har arbejdet på at få medlemmerne til at tage selvbetjeningsmulighederne til sig. Den beskedne selvbetjening i nogle a-kasser betyder desuden, at disse a-kasser ikke får fuld valuta for deres it-kroner. A-kasserne har forbedret kvaliteten af deres sagsbehandling på flere områder siden 2000, det gælder bl.a. sagsbehandlingstiden i klagesager. A-kassernes administra-tion af rådighedsreglerne i perioden fra april 2007 til september 2008 har imidlertid ikke været tilfredsstillende. Direktoratet gennemfører nu et nyt tilsyn for at få et indtryk af administrationen, efter at der i februar 2009 blev udsendt nye retningslinjer. En undersøgelse i tilknytning til benchmarkingen viser, at a-kasserne generelt har tilfredse medlemmer. Men alligevel kommer tilgangen af nye medlemmer ikke af sig selv. De tidligere års medlemstilbagegang er vendt på grund af krisen, men der er foreløbig tale om en meget beskeden fremgang i Dette kan bl.a. hænge sammen med, at mange af de beskæftigede, der har fravalgt a- kasserne, fortsat vurderer, at de sidder sikkert i jobbet, og selv kan finde et job ved ledighed. En Rambøll-undersøgelse i benchmarking-regi har nemlig vist, at mange ikke-medlemmer har foretaget en risikovurdering og er meget bevidste om fravalget af en a-kasse. De to nævnte undersøgelser er publiceret separat. Jeg håber, at a-kasserne vil bruge de nye analyser i arbejdet med at optimere servicen og indsatsen for at få ledige medlemmer hurtigt i arbejde. Afslutningsvis vil jeg takke a-kasserne, A-kassernes Samvirke og den faglige følgegruppe for et konstruktivt samarbejde ved tilblivelsen af dette års rapport. Jesper Hartvig Pedersen Direktør November

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse FORORD...1 OVERSIGT OVER A-KASSERNE...4 RAPPORTENS HOVEDKONKLUSIONER...5 HOVEDTALSOVERSIGT FORMÅL OG INDHOLD RAPPORTENS INDHOLD LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I A-KASSERNE INDLEDNING LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I A-KASSERNE Ledigheden blandt alle dagpengeforsikrede Ledigheden blandt de unge under 30 år Udviklingen i arbejdskraftreserven Ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed inden for et år Oversigt over ledighedsudviklingen i a-kasserne UDVIKLINGEN I A-KASSERNES SAMTALER MED LEDIGE MEDLEMMER UDVIKLINGEN I CV- OG RÅDIGHEDSSAMTALER PÅLAGT JOBSØGNING I FORBINDELSE MED CV- OG RÅDIGHEDSSAMTALER PÅLAGT JOBSØGNING OG HENVISNINGER TIL JOB UDEN FOR CV- OG RÅDIGHEDSSAMTALER SANKTIONER I FORBINDELSE MED RÅDIGHEDSSAMTALER DIREKTORATETS OPFØLGNING PÅ BENCHMARKINGEN AF A-KASSERNES BESKÆFTIGELSESINDSATS A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSTILBUD HVORFOR FOKUS PÅ A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSTILBUD? RAMMERNE FOR UDVIKLINGEN AF IT-LØSNINGER I A-KASSERNE A-KASSERNES FORSKELLIGE IT-SYSTEMER A-kassernes digitale service Medlemmernes muligheder for digital selvbetjening MEDLEMMERNES UDNYTTELSE AF DE DIGITALE TILBUD Udnyttelsesgraden i de enkelte a-kasser FULDAUTOMATISEREDE TILBUD Besparelsespotentialet ved yderligere automatisering A-KASSERNES VURDERING AF FORDELENE VED DIGITALE LØSNINGER A-KASSERNES INITIATIVER FOR AT ØGE DIGITALISERINGSGRADEN A-KASSERNES VURDERING AF BARRIERER FOR YDERLIGERE DIGITALISERING A-KASSERNES IT-UDGIFTER INDLEDNING UDVIKLINGEN I A-KASSERNES SAMLEDE IT-UDGIFTER SAMMENLIGNING AF IT-OMKOSTNINGERNE I DE ENKELTE A-KASSER BETYDNINGEN AF IT-FÆLLESSKABER MED FAGLIGE ORGANISATIONER Besparelsespotentiale i a-kasserne med de højeste it-omkostninger? KVALITETEN I A-KASSERNES SAGSBEHANDLING INDLEDNING UDVIKLINGEN I KVALITETEN AF A-KASSERNES SAGSBEHANDLING SAMMENLIGNING AF A-KASSERNES KVALITET I SAGSBEHANDLINGEN I A-KASSERNES ADMINISTRATION AF REGLERNE OM RÅDIGHEDSVURDERINGER.73 2

4 Indholdsfortegnelse 7 A-KASSERNES MEDLEMMER FAKTORER AF BETYDNING FOR MEDLEMSUDVIKLINGEN UDVIKLINGEN I A-KASSERNES SAMLEDE MEDLEMSTAL MV UDVIKLINGEN I FORSIKRINGSGRADER UDVIKLINGEN I A-KASSERNES MEDLEMSTAL FORDELT PÅ HOVEDORGANISATIONER Medlemsudviklingen på a-kasseniveau Udviklingen i antal dagpengeforsikrede i MEDLEMSFLOWET I A-KASSERNE Medlemsbevægelserne mellem a-kasserne Nye medlemmer i a-kasserne og udmeldte medlemmer Indmeldelser fordelt på a-kasser og hovedorganisationer i A-KASSERNES UDBETALINGER UDVIKLINGEN PÅ DE ENKELTE YDELSESARTER A-KASSERNES TRANSAKTIONER HVORFOR FOKUS PÅ A-KASSERNES TRANSAKTIONER? Udviklingen i den administrative belastning i a-kasserne Sammenstilling af udviklingen i den administrative belastning og i administrationsudgifterne SAMMENLIGNING AF A-KASSERNES TRANSAKTIONER ANALYSE AF A-KASSERNES TRANSAKTIONSOMKOSTNINGER OG ADMINISTRATIONSUDGIFTER I TRANSAKTIONER PR. MEDARBEJDER A-KASSERNES ADMINISTRATIONSUDGIFTER UDVIKLINGEN I A-KASSERNES SAMLEDE UDGIFTER TIL ADMINISTRATION Hvad siger a-kassernes administrationsbidrag om administrationsudgifterne i A-KASSERNES SAMLEDE ADMINISTRATIONSUDGIFTER FORDELT PÅ HOVEDPOSTER SAMMENLIGNING AF ADMINISTRATIONSUDGIFTEN PR. MEDLEM SAMMENLIGNING AF A-KASSERNES ADMINISTRATIONS-BIDRAG PRISEN FOR MEDLEMSKAB AF EN A-KASSE I UDVIKLINGEN I DE ENKELTE A-KASSERS ADMINISTRATIONSBIDRAG METODE GENERELT OM METODERNE METODE VEDRØRENDE TRANSAKTIONSANALYSEN (AFSNIT 9) TABEL- OG FIGUROVERSIGT BILAGSOVERSIGT

5 Oversigt over a-kasserne Oversigt over a-kasserne A-kassernes fulde navne 2009 Forkortelse Akademikernes Arbejdsløshedskasse AAK Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog A-JKS Arbejdsløshedskassen STA STA ASE ASE Business Danmarks A-kasse BUSINESS-DK Byggefagenes Arbejdsløshedskasse BF-A Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse BUPL-A CA a-kasse CA DANA Arbejdsløshedskasse for selvstændige DANA Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse DLA Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse DSA El-fagets Arbejdsløshedskasse EL-A Faglig Fælles Akasse 3FA FOA - Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse FOA Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse - Tværfaglig FFA Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse FS-A Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse - FTF-A FTF-A Fødevareforbundet NNF s Arbejdsløshedskasse NN-A HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse HK-A Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse IAK Kristelig Arbejdsløshedskasse KRIST-A Ledernes Arbejdsløshedskasse LEDER-A Lærernes a-kasse - dlf/a DLF-A Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse METAL-A Prosa og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse PM-A Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse SLA Teknikernes Arbejdsløshedskasse TAK Træ-Industri-Byg's Arbejdsløshedskasse TIB-A A-kasser i alt 29 Anm.: A-kasser markeret med grøn er tværfaglige a-kasser. Nærings- og Nydelsesmiddelforbundets Arbejdsløshedskasse har skiftet navn til Fødevareforbundet NNF s Arbejdsløshedskasse pr. februar It-fagets og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse har skiftet navn til Prosa og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse pr. marts Magistrenes Arbejdsløshedskasse er blevet tværfaglig pr. 1. april

6 Rapportens hovedkonklusioner Rapportens hovedkonklusioner Om A-kasserne De 29 a-kasser er selvstændige, private foreninger med det formål at sikre medlemmerne økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere en række andre ordninger, som ifølge lovgivningen er henlagt til dem. A-kasserne udbetaler dagpenge, efterløn, aktiveringsydelse, orlovsydelse til børnepasning og VEU-godtgørelse mv. A-kasserne har endvidere førstehåndskontakten med alle forsikrede ledige og skal herunder gennemføre CV- og vejlednings-samtaler, foretage systematiske rådighedsvurderinger hver tredje måned og spille en aktiv rolle i formidlingen af job. Medlemmerne af a-kasserne betaler et kontingent til a-kassen i form af et forsikringsbidrag og et administrationsbidrag. Forsikringsbidraget indbetales til staten, som til gengæld refunderer a-kassernes udgifter til ydelser. Administrationsbidraget dækker udgifterne ved a-kassernes drift. A-kasserne er underlagt offentlig regulering og tilsyn. Der er ca. 2,2 mio. medlemmer i a-kasserne pr. 1. september 2009, og ca. 74 pct. af arbejdsstyrken var forsikret mod ledighed i A-kassernes udbetalinger faldt fra 2004 til 2008, men stiger nu igen A-kassernes samlede udbetalinger af ydelser faldt med ca. 42 pct. i faste priser fra 2004 til Fra 2008 til 2009 forventes udbetalingerne at stige med ca. 25 pct. i faste priser. Stigningen skyldes den økonomiske krise og den deraf følgende stigende ledighed. A-kasserne udbetalte i alt 34,7 mia. kr. i 2008 mod forventet 43,5 mia. kr. i Den administrative belastning er faldet mindre end udbetalingerne Den administrative belastning i a-kasserne skønnes at været faldet noget mindre end udbetalingerne fra 2004 til Dette skyldes de nye opgaver med bl.a. systematiske rådighedssamtaler, som a-kasserne fik ved Velfærdsforliget i Arbejdsbelastningen skønnes at være faldet med mere end 20 pct. fra 2004 til 2008 mod faldet på 42 pct. i de samlede udbetalinger. A-kassernes administrationsudgifter falder også A-kassernes samlede administrationsudgifter faldt med 19 pct. i faste priser fra 2004 til 2008, hvilket næsten svarer til det relative fald i den administrative belastning i samme periode. Siden 2000 er administrationsudgifterne faldet med over 24 pct. i faste priser. Administrationsudgifterne var på ca. 3 mia. kr. i 2008 mod ca. 4 mia. kr. i Det største fald i a-kassernes udgifter til administration er sket fra 2005 til Det vil sige i perioden præget af markant faldende ledighed og den fortsat stigende konkurrence mellem a-kasserne. Den øgede konkurrence er bl.a. en konsekvens af de ændringer af reglerne i 2002, der gjorde det muligt for a-kasserne at blive anerkendt som tværfaglige a-kasser og muligt for medlemmerne i højere grad selv at bestemme, hvilken a-kasse de ville tilhøre. 13 af de 29 a-kasser er tværfaglige pr. 1. november

7 Rapportens hovedkonklusioner Størrelsen af de administrationsbidrag, som a-kasserne opkræver hos medlemmerne i 2009, indikerer et fortsat fald i a-kassernes samlede administrationsudgifter. Den stigende ledighed skaber dog betydelig usikkerhed om udviklingen fremover i a-kassernes administrationsudgifter. Forskellig udvikling i a-kassernes administrationsbidrag siden 2003 A-kassernes administrationsbidrag udvikler sig forskelligt i disse år. Nogle af de dyre a-kasser har sænket bidraget til administration, mens bidraget er blevet hævet i nogle af de billigere a-kasser. 9 af LO-kasserne har reduceret deres administrationsbidrag i den periode, hvor de typisk også har mistet medlemmer. Nogle a-kasser har foretaget store reduktioner af administrationsbidraget over de senere år bl.a. med udgangspunkt i strukturelle omlægninger, hvor man har nedlagt afdelinger. Den økonomiske krise rammer a-kasserne meget forskelligt De fleste a-kasser har siden finanskrisens begyndelse i 2008 skullet håndtere en stigende ledighed blandt medlemmerne. Men udviklingen har været meget forskellig fra område til område. Håndværkerkasser, som Træ-Industri-Byg s A-kasse, Byggefagenes A-kasse og Metalarbejdernes A-kasse samt Faglig Fælles Akasse har fra juli 2008 til juli 2009 oplevet dramatiske stigninger i ledigheden. Og disse a-kasser og bl.a. byggebranchen som helhed - står i efteråret 2009 over for meget store udfordringer. Fx var blot 2 pct. af Træ-Industri-Byg s A-kasses dagpengeforsikrede medlemmer berørt af ledighed primo juli 2008, mens andelen var vokset til knap 12 pct. primo juli På AC-området og på områder med mange funktionærer, fx også den private del af arbejdsmarkedet inden for FTF-området, må der også forventes en mere markant stigning i ledigheden i løbet af efteråret Dimittendledigheden stiger aktuelt voldsomt på akademikerområdet, og de længere opsigelsesvarsler på bl.a. funktionærområdet har uden tvivl forsinket krisens gennemslag på nogle brancheog a-kasseområder. På den anden side har a-kasserne på det offentlige område generelt kun oplevet begrænsede stigninger i ledigheden. Det drejer sig om Lærernes A-kasse, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse og Socialpædagogernes A-kasse. Ledigheden i disse a-kasser er stadigvæk på et meget lavt niveau. Og selvom der i nogle af disse a-kasser ses en øget dimittendledighed, består hovedudfordringen her fortsat i at imødekomme de offentlige arbejdsgiveres efterspørgsel efter arbejdskraft. Medlemstilbagegangen er foreløbig stoppet Selvom medlemmerne generelt er tilfredse, har a-kasserne fortsat en udfordring i at få tag i nye medlemmer og ikke mindst de unge. Medlemstallet har været for nedadgående særligt siden Fra januar 2002 til august 2009 er medlemstallet faldet med i alt ca medlemmer. Det svarer til 6,5 pct. LO-kasserne har siden 2002 haft en samlet tilbagegang i medlemstallet på 22 pct., mens a-kasserne uden for hovedorganisation samt AC-kasserne har haft en stigning i medlemstallet på henholdsvis 18 pct. og 22 pct. A-kasserne inden for FTFområdet har stort set haft status quo i medlemstallet. 6

8 Rapportens hovedkonklusioner Den økonomiske krise har foreløbig betydet, at den samlede medlemstilbagegang er stoppet. Der har således været en lille medlemsfremgang inden for alle hovedorganisationsområder i 2009, bortset fra LO-området. Antallet af dagpengeforsikrede i a-kasserne er samlet set øget med 0,5 pct. fra 1. januar 2009 til 1. august En varig medlemsfremgang i a-kasserne er en stor opgave. En Rambøllundersøgelse viser, at mange af de medlemmer, der er i beskæftigelse, men som ikke har forsikret sig, har foretaget en risikovurdering 1. De har således bevidst fravalgt medlemskabet ud fra en vurdering af, at de sidder sikkert i jobbet og selv kan finde et job i tilfælde af ledighed. Direktoratets analyser af medlemsudviklingen viser også, hvilke a-kasser, der taber medlemmer til konkurrenterne og hvilke a-kasser, der særligt har tilgang af nye medlemmer. LO-kasserne presses af den økonomiske krise og konkurrencen En række af LO-kasserne vurderes at være under særligt pres. Fx har Fødevareforbundet NNF s A-kasse mistet ca. en tredjedel af sine medlemmer fra januar 2002 til august 2009, mens Faglig Fælles Akasse har mistet over en fjerdedel af medlemmerne. Presset på LO-kasserne handler bl.a. om følgende: Den øgede prisbevidsthed både blandt eksisterende og nye a-kassemedlemmer gør, at de relativt dyrere LO-kasser bl.a. mister medlemmer til nogle af de tværfaglige a-kasser, der markedsfører sig med en lavere samlet pris for a-kasse og fagforening. LO-kasserne afgiver samlet set tre medlemmer til andre a-kasser, hver gang de modtager to. LO-kassernes medlemmer er generelt lidt mindre loyale end medlemmerne på andre hovedorganisationsområder på trods af, at tilfredsheden generelt er størst blandt LO-kasserne 2. Strukturudviklingen på arbejdsmarkedet og globaliseringen betyder formentlig i praksis, at en række af de arbejdspladser, der bliver nedlagt bl.a. som følge af den økonomiske krise, aldrig bliver etableret igen herhjemme. Når ledige medlemmer af fx Fødevareforbundet NNF s A- kasse og Træ-Industri-Byg s A-kasse kommer i job, sker det således ofte uden for a-kassens område. Den markant stigende ledighed skal således også håndteres samtidig med, at medlemstallet falder. Og det er ekstra byrdefuldt, når det samtidig er LO-kasserne, der i mindst omfang har udnyttet de effektiviseringsmuligheder, der ligger i digitaliseringen. Fortsat stor forskel på a-kassernes transaktionsomkostninger Transaktionsomkostningerne i den a-kasse, der fremstår mindst effektiv, er 2½ gang højere end i de mest effektive a-kasser i Rambølls undersøgelse af Begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse, november Undersøgelsen er gennemført for Arbejdsdirektoratet og A-kassernes Samvirke. 2 Århus Handelshøjskoles undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med deres a-kasse, november Undersøgelsen er gennemført for Arbejdsdirektoratet og A-kassernes Samvirke. 7

9 Rapportens hovedkonklusioner Som de to foregående år er det El-fagets A-kasse, Prosa og Merkonomernes A- kasse og DANA, der har de højeste transaktionsomkostninger, mens Lærernes A- kasse, Danske Lønmodtageres A-kasse og Træ-Industri-Byg s A-kasse har de laveste transaktionsomkostninger. El-fagets A-kasse, Prosa og Merkonomernes A-kasse og DANA har i 2008 en administrativ belastning, der er klart mindre end gennemsnittet. Der må således være andre forhold, der forklarer, hvorfor disse a-kasser også har relativt høje administrationsudgifter. Det være sig høje basisomkostninger, fx som følge af strukturelle forhold, politiske prioriteringer, den administrative indretning. Den stigende ledighed vil i øvrigt få stor betydning for udviklingen i a-kassernes transaktionsomkostninger for 2009 og frem. En markant stigende ledighed i a-kasser med hidtidig lav ledighed fører til en meget højere produktivitet, hvis a-kasserne i en overgangsperiode klarer den øgede belastning med det eksisterende personale. Fx har den markant stigende ledighed i Træ-Industri-Byg s A-kasse betydet, at a-kassen i dette års benchmarking fremstår med en markant lavere transaktionsomkostning end året før. Til gengæld er der en risiko for, at administrationsudgiften på længere sigt vil stige, hvis ikke a-kasserne kan rationalisere sig ud af den stigende belastning, fx ved øget digitalisering. A-kasserne digitaliserer, men er ikke lige langt En ny undersøgelse viser, at a-kasserne i dag har flere digitale selvbetjeningstilbud, end de havde i Og flere medlemmer udnytter muligheden for at indsende ydelseskort og blanketter digitalt. 57 pct. af alle indmeldelser i a-kasserne indsendes digitalt, og det samme gør mellem 39 pct. og 49 pct. af alle ydelseskort. Det drejer sig om feriedagpenge, orlovsydelse, belagte dagpengekort, 0-dagpengekort, aktiveringsydelse og efterløn. Der er fortsat stor forskel på, hvor mange medlemmer, der bruger muligheden for digital selvbetjening i de enkelte a-kasser. Den gennemsnitlige digitaliseringsgrad er 36 pct. Men spændet i digitaliseringsgraden går fra 2 pct. i Faglig Fælles Akasse til 94 pct. i Lærernes A-kasse. Der er blandt de 5 a-kasser med de højeste digitaliseringsgrader 2 FTF-kasser og 3 AC-kasser, mens de 6 a-kasser med de laveste digitaliseringsgrader alle er LOkasser. Der er arbejdstid at spare for a-kasserne ved at digitalisere og tage initiativer, der øger udnyttelsesgraden. Det gælder særligt på de områder, hvor a-kasserne gennemfører mange transaktioner, eller hvor transaktionerne tager lang tid. 23 ud af de 29 a-kasser svarer i undersøgelsen, at digitaliseringen frigør ressourcer. Den enkelte a-kasses potentiale for besparelser via digitalisering hænger bl.a. sammen med den aktuelle udvikling i ledigheden blandt a-kassens medlemmer, men lovgivningen på området kan virke begrænsende for mulighederne for at digitalisere. En klar strategi på området ser under alle omstændigheder ud til at indebære klare og kontante fordele, og den enkelte a-kasse bør vurdere og lave tiltag der, hvor besparelsespotentialet for a-kassen ligger. 8

10 Rapportens hovedkonklusioner A-kasser, der kun i begrænset omfang har udnyttet mulighederne i digitaliseringen, står over for særligt store udfordringer som følge af den stigende ledighed. Stor forskel på a-kassernes it-omkostninger En ny analyse viser, at a-kasserne brugte knap ½ mia. kr. på it i Det er i faste priser et fald på ca. 12,3 pct. i forhold til Der er bemærkelsesværdig stor forskel på de enkelte a-kassers it-omkostninger, der varierede fra 96 kr. til 559 kr. pr. medlem i Træ-Industri-Byg s A-kasse og Metalarbejdernes A-kasse er dyrest, mens Danske Sundhedsorganisationers A- kasse og ASE er billigst. A-kasser, der anvender Winnie- eller ARKE-systemet som kernesystemer, har generelt de højeste it-omkostninger. Det fremgår ikke af analysen, om fx Winniekassernes digitale løsninger er mere avancerede end de øvrige a-kassers løsninger. Men Winnie-kasserne har ikke generelt flere digitale servicetilbud til medlemmerne, ligesom de heller ikke generelt har opnået en større udnyttelse af de digitale servicetilbud end de øvrige a-kasser. Det er derimod tydeligt, at brugen af de udbudte tilbud i nogle a-kasser er så begrænset, at disse a-kasser endnu ikke får fuld valuta for deres it-kroner, selvom der generelt har været en fremgang i både antallet af digitale servicetilbud og udnyttelsen heraf i a-kasserne. Der tegner sig også et billede af, at a-kasser uden et it-fællesskab med en faglig organisation har lavere it-omkostninger end a-kasser med et it-fællesskab, og at der således ikke er omkostningsmæssige fordele for den konkrete a-kasse ved fællesskabet. Analysen understreger, at der er grund til at fastholde et klart fokus på itomkostningerne og udviklingen heri - både på a-kasseniveau pga. de meget markante forskelle mellem a-kasserne, men også som samlet system på grund af de stordriftsfordele, der burde være forbundet med kommende fælles løsninger på de grundlæggende it-systemfunktioner. Hvis Træ-Industri-Byg s A-kasse, der i dag anvender ARKE-systemet, havde en itomkostning pr. medlem svarende til gennemsnittet, ville a-kassen årligt spare ca. 10 mio. kr. på administration. Hvis it-omkostningen pr. medlem i Metalarbejdernes A-kasse på tilsvarende vis svarede til gennemsnittet, ville a-kassen spare ca. 31 mio. kr. årligt. Forbedret kvalitet i a-kassernes sagsbehandling, men administrationen af rådighedsreglerne har ikke været tilfredsstillende Siden 2000 har a-kasserne forbedret kvaliteten på de gennemgående parametre i direktoratets benchmarking af sagsbehandlingen: Sagsbehandlingstiden i klagesager er blevet afkortet fra 7,1 uger i 2000 til 4,2 uger i Direktoratet fastholdt i pct. af a-kassernes afgørelser i sager, medlemmerne påklager til direktoratet, mod ca. 81 pct. i Flere CV-samtaler afholdes rettidigt, og AMS s målsætning på området om en rettighed på 90 pct. er stort set opfyldt. 9

11 Rapportens hovedkonklusioner Fejlprocenten i a-kassernes sagsbehandling af Jobcentrenes underretninger om lediges udeblivelser fra samtaler mv. er reduceret fra 9,6 pct. i 2000 til 1,2 pct. i Der har dog været en relativ stigning i antallet af klager over a-kassernes afgørelser. I 2008 klagede 1,2 pct. af de ledighedsberørte medlemmer mod 0,6 pct. i Klagefrekvensen vurderes dog fortsat at være forholdsvis beskeden. På de fleste områder er der stor spredning mellem a-kassernes resultater, hvilket giver nogle a-kasser udfordringer på de forskellige delområder. Rapporten gengiver også resultaterne af en tidligere offentliggjort undersøgelse af a-kassernes rådighedsvurderinger i forbindelse med rådighedssamtaler gennemført fra april 2007 til september Samlet set fandt direktoratet ikke a-kassernes administration af rådighedsreglerne tilfredsstillende, selvom kun 1,7 pct. af a- kassernes rådighedsvurderinger blev omgjort. Bl.a. mente direktoratet, at a- kasserne burde have givet medlemmet en frist til at vise deres tilknytning til arbejdsmarkedet i 38 pct. af de undersøgte sager. Direktoratet gennemfører i 2. halvår 2009 et nyt tilsyn med rådighedssamtaler afholdt i a-kasserne fra juni til oktober Tilsynet vil inden udgangen af 2009 omfatte samtlige a-kasser, og resultatet vil senere blive offentliggjort i en rapport. Den stigende ledighed medfører flere samtaler med ledige medlemmer Den stigende ledighed betyder, at a-kasserne har gennemført betydeligt flere CVog rådighedssamtaler i første halvår 2009 end i 2. halvår Bl.a. håndværkerkasserne har haft markant flere samtaler. A-kasserne lever i langt de fleste tilfælde (91 pct.) op til kravet om at pålægge ledige medlemmer at søge job ved CV-samtalerne. Enkelte a-kasser afholder imidlertid ud fra deres egne indberetninger til Beskæftigelsesministeriets registre en forholdsvis høj andel af CV-samtaler uden pålagt jobsøgning. Arbejdsdirektoratet undersøger i øjeblikket, om der i disse a-kasser er tale om mangelfuld administration, eller om der alene er tale om indberetningsproblemer. Nogle a-kasser har valgt også at bruge pålagt jobsøgning eller henvisninger i forbindelse med rådighedssamtalerne, selvom de ikke har pligt til det. Andre a- kasser gør det ikke eller kun i begrænset omfang. Omfanget af a-kassernes pålagte jobsøgninger og henvisninger uafhængigt af CVog rådighedssamtalerne er meget begrænset. Overraskende få sanktioner fører til nye initiativer fra direktoratet Når en rådighedssamtale aflyses af årsager, der skyldes medlemmet, gives der alene en sanktion i 6 pct. af tilfældene. I nogle tilfælde skyldes aflysningen, at medlemmet er kommet i arbejde, men der er tilsyneladende meget stor forskel på sanktionsandelene på a-kasseniveau, også inden for de forskellige hovedorganisationsområder. Direktoratets tilsyn i 6 a-kasser har imidlertid vist, at disse a-kassers indberetninger i en række tilfælde har været fejlbehæftede, hvorfor forskellene mellem a-kasserne reelt kan være mindre, end tallene umiddelbart indikerer, ligesom det skaber nogen usikkerhed om tallene for a-kasserne under ét. 10

12 Rapportens hovedkonklusioner Da et nyt dataudtræk indikerer, at der fortsat ikke indberettes korrekt, vil direktoratet på den baggrund nu iværksætte en mere omfattende undersøgelse i udvalgte a-kasser. Benchmarking af medlemstilfredsheden i a-kasserne 2009 Arbejdsdirektoratet og A-kassernes Samvirke har som en del af benchmarkingen af a-kasserne i 2009 igen gennemført en medlemstilfredshedsundersøgelse i a- kasserne. Undersøgelsen viser bl.a., at a-kasserne generelt har tilfredse medlemmer, men også at spredningen mellem a-kasserne er usædvanlig stor. Det er Århus Handelshøjskole, der har stået for gennemførelsen af undersøgelsen. Undersøgelsens resultater kan læses på direktoratets hjemmeside. Holdningundersøgelse af begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse Arbejdsdirektoratet og A-kassernes Samvirke har endvidere gennemført en holdningsundersøgelse blandt beskæftigede personer, der ikke er medlem af en a- kasse om begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse. Denne undersøgelse peger som nævnt bl.a. på, at mange ikke-medlemmer er meget bevidste om deres fravalg af medlemskab af en a-kasse. Undersøgelsen er gennemført af Rambøll Management, og resultaterne kan læses på direktoratets hjemmeside. 11

13 Hovedtalsoversigt Hovedtalsoversigt (6) Udvikling A-kassernes udbetalinger (løbende priser) Dagpengeudbetalinger inkl. ferie (i mia. kr.) 17,5 17,9 22,2 Løbende priser 22,8 20,4 16,0 12,0 7,9 (16,8) (skøn og faste priser) 35,0 Efterlønsudbetalinger inkl. efterlønspræmie (i mia. kr.) 18,5 20,9 23,2 25,1 24,1 22,0 22,6 22,8 (23,3) 18,0 Øvr.udb.(aktiv.ydelse, VEU-godtg., overgangs- og orlovsydelse) (i mia. kr.) 14 8,5 6,4 5,1 4,6 3,6 2,6 2,6 (3,5) 40,4 Samlede udbetalinger (i mia. kr.) 50 47,3 51,8 53,0 49,2 41,6 37,2 33,3 (43,6) 27,5 A-kassernes administrationsudgifter (løbende priser) Løbende priser (faste priser) (faste priser) Samlede administrationsudgifter (i mia. kr.) 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 3,1 3,1 3,0-6,5% -24,5% Gennemsnitlige årlige administrationsudgift pr. medlem (i kr.) (1) ,6% -19,5% Gennemsnitlige årlige administrationsbidrag pr. medlem (i kr.) (2) Administrationsudgift pr. 100 udbetalte kroner (i kr.) 6,0 6,5 7,6 A-kassernes struktur, medlemmer og personale (i pct.) (9) (i pct.) Antal a-kasser ultimo året Antal afdelinger ultimo året (med mere end 1 årsværk) Antal medlemmer ultimo året (i mio.) 2,38 2,36 2,36 2,34 2,30 2,26 2,24 2,21 Antal medarbejdere ultimo året (i årsværk) A-kassernes transaktioner og ledighed (i pct.) (i pct.) Ydelsestransaktioner (i mio.) (3) 6,2 5,7 4,8 4,1 3, Øvrige handlinger (fx ledighedserklæringer og ind- og udmeldelser) 1,5 1,5 1,4 1,5 1,6 5 6 Transaktioner i alt (= summen af ydelsestransaktioner og øvrige handlinger) 7,7 7,2 6,2 5,6 5, Vægtede transaktioner (i mio) (4) 46,1 43,9 38,7 37,0 36, Gennemsnitlig a-kasse-ledighedspct. (5) 5,1 5,2 6,3 7,0 6,3 4,9 2,9 1,9 (3,8) 1) Beregnet med udgangspunkt i det gennemsnitlige medlemstal for året.tallet viser, hvad et medlem i gennemsnit betaler. 2) Uvejet gennemsnit ekskl. vederlagsfrie a-kasser til og med 2002-bidraget. Herefter er anvendt det vejede gennemsnit inkl. vederlagsfrie a-kasser. Forskellen i opgørelsesmetode vurderes ikke at have betydning ved sammenligning over tid. 3) Tidligere benchmarkingrapporters ydelsestransaktionstal for årene 2000 til 2003 er ikke umiddelbart sammenlignelige med tallene for 2004 og 2005, da VEU-udbetalingerne indgår på en ny måde i 2004 og ) Antallet af vægtede transaktioner er et beregnet tal, der bruges til at sammenligne den forholdsmæssige belastning i de enkelte a-kasser og til beregning af den enkelte a-kasses udgift pr. transaktion. I tallet indgår både ydelsestransaktioner og en række andre væsentlige handlinger (fx håndtering af ledighedserklæringer). 5) Fra 2007 ny ledighedsopgørelse, der reducerer niveauet med ca. 0,4 pct. Det skyldes blandt andet, at feriedagpengeledigheden opgøres særskilt. 6) Skønnede tal i parentes Kilde: Arbejdsdirektoratet 12

14 Formål og indhold 1 Formål og indhold Formålet med at benchmarke a-kasserne Direktoratet har hvert år siden 1999 sammenlignet a-kasserne på deres indsatser og resultater. Formålet med benchmarking er: At skabe overblik og gennemsigtighed i arbejdsløshedsforsikringen At understøtte konkurrencen og fleksibiliteten på a-kasseområdet At give a-kasserne et forbedringsværktøj i arbejdet med at kvalitetsudvikle og effektivisere Benchmarkingen af a-kasserne er til gavn for både borgere, politikere og a- kasserne selv. Borgerne har lettere ved at gennemskue, hvad de får for pengene, når de kender de enkelte a-kassers pris og kvalitet. Direktoratet og det politiske niveau får nyttig viden om a-kassesystemet samtidig med, at sammenligningerne kan inspirere a- kasserne til forsat at udvikle kvaliteten og effektiviteten i deres administration og service over for borgerne. 1.1 Rapportens indhold Der er i denne rapport fokus på udviklingen i centrale nøgletal for 2008 og Sammenligningerne går mange steder også længere tilbage, bl.a. til 2000 og Benchmarking af a-kasserne 2009 indeholder 12 afsnit og er bygget op på følgende måde: Afsnit 1 beskriver rapportens formål og indhold. Afsnit 2 beskriver udviklingen i ledigheden i de enkelte a-kasser fra juli 2008 til juli 2009, herunder de udfordringer, som mange a-kasser står overfor som følge af den stigende ledighed. Afsnit 3 har fokus rettet mod udviklingen i a-kassernes CV- og rådighedssamtaler med de ledige, herunder beskriver afsnittet udviklingen i antallet af pålagte jobsøgninger og antallet af sanktioner som følge af udeblivelser fra samtalerne. Afsnit 4 gennemgår resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse fra foråret 2009 om udviklingen i a-kassernes digitalisering. Undersøgelsen afdækker bl.a., hvor mange af de 17 forskellige digitale tilbud, der indgik i undersøgelsen, som hver a- kasse tilbyder deres medlemmer samt medlemmernes udnyttelse af tilbuddene. Afsnit 5 beskriver udviklingen i a-kassernes udgifter til IT. Afsnit 6 beskriver udviklingen i kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling, både generelt og i de enkelte a-kasser. Afsnit 7 har fokus på udviklingen i a-kassernes medlemstal og på forsikringsgraden. Medlemsflowet mellem a-kasserne beskrives også i afsnittet. Afsnit 8 viser udviklingen i a-kassernes udbetalinger i alt og fordelt på de enkelte ydelsesarter. Afsnit 9 beskriver udviklingen i a-kassernes transaktioner, ligesom der er fokus på produktiviteten og effektiviteten både generelt og i de enkelte a-kasser. 13

15 Formål og indhold Afsnit 10 gennemgår a-kassernes udgifter til administration, herunder vises udviklingen i a-kassernes administrationsudgifter både generelt og i de enkelte a- kasser siden Afsnit 11 viser udviklingen i a-kassernes administrationsbidrag. Afsnit 12 beskriver de metoder, der er anvendt i rapporten. 14

16 Ledighedsudviklingen i a-kasserne 2 Ledighedsudviklingen i a-kasserne De fleste a-kasser har siden finanskrisens begyndelse skullet håndtere en stigende ledighed blandt medlemmerne. Ledigheden nåede i sommeren 2008 sit laveste niveau og er steget siden. 4 pct. af de dagpengeforsikrede var ledige i september 2009 mod 1,6 pct. på samme tidspunkt året før. Flere er berørt af ledighed i 2009, og dette gælder i særdeleshed for gruppen af unge under 30 år. Antallet af personer med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed er steget, og i nogle a-kasser viser den stigende ledighed sig også ved, at antallet af personer, der har været ledige eller aktiveret i mere end 80 pct. af tiden inden for et år, er steget. Det private område har været mest berørt, men udviklingen har været meget forskellig fra område til område. Ikke mindst håndværkerkasserne, Træ-Industri-Byg s A-kasse, Byggefagenes A-kasse og Metalarbejdernes A-kasse samt Faglig Fælles Akasse har fra juli 2008 til juli 2009 oplevet dramatiske stigninger i ledigheden. Og disse a-kasser og bl.a. byggebranchen som helhed - står i efteråret 2009 over for meget store udfordringer. Fx var blot 2 pct. af Træ- Industri-Byg s dagpengeforsikrede medlemmer berørt af ledighed primo juli 2008, mens andelen var vokset til knap 12 pct. primo juli Også en række a-kasser uden for hovedorganisation har i perioden oplevet store stigninger i ledigheden. Det gælder fx Danske Lønmodtageres A-kasse, Ledernes A-kasse og Frie Funktionærers A-kasse. På AC-området og på områder med mange funktionærer fx også den private del af arbejdsmarkedet inden for FTF-området, må der også forventes en mere markant stigning i ledigheden i løbet af efteråret Dimittendledigheden stiger aktuelt voldsomt på akademikerområdet, og de længere opsigelsesvarsler på bl.a. funktionærområdet har uden tvivl forsinket krisens gennemslag på nogle branche- og a-kasseområder. Det giver alt i alt meget store udfordringer for en række brancher og a-kasser. På den anden side har a-kasserne på det offentlige område, herunder social- og sundhedsområdet, generelt kun oplevet begrænsede stigninger i ledigheden. Det drejer sig om Lærernes A-kasse, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse og Socialpædagogernes A-kasse. Ledigheden i disse a- kasser er stadigvæk på et meget lavt niveau, og hovedudfordringen består her fortsat i at imødekomme de offentlige arbejdsgiveres efterspørgsel efter arbejdskraft. I nogle af disse a-kasser ses dog også en øget dimittendledighed. Den markant stigende ledighed betyder, at beskæftigelsesministerens to mål, om at reducere antallet af ledige under 30 år og antallet af ledige i arbejdskraftreserven i forhold til året, før kun opfyldes inden for ganske få a-kasser i Indledning A-kasserne udbetaler ikke alene ydelser som dagpenge, efterløn mv. Med Velfærdsaftalen fra 2006 fik a-kasserne ansvaret for førstehåndskontakten med alle forsikrede ledige. Det indebærer, at a-kasserne i dag ved CV- og vejledningssamtaler skal: bistå medlemmet med at oprette et relevant og fyldestgørende CV i Jobnet, og udarbejde en plan for jobsøgning vejlede om jobmuligheder og kravene til aktiv jobsøgning samt medvirke til at afklare den lediges kompetencer og eventuelle behov for karriereskift 15

17 Ledighedsudviklingen i a-kasserne henvise/pålægge medlemmerne at søge ledige job. A-kasserne vejleder endvidere medlemmet om rettigheder og pligter og skal foretage systematiske rådighedsvurderinger, hver gang et ledigt medlem har haft tre måneders sammenhængende ledighed, ligesom de skal spille en aktiv rolle i formidlingen af ledige job, bl.a. via adgang til Jobcentrenes jobordrer. A-kassernes centrale rolle i den aktive beskæftigelsesindsats gør det relevant at følge udviklingen i a-kasserne, herunder at sammenligne ledighedsudviklingen i de enkelte a-kasser. Efter flere år med faldende ledighed har de fleste a-kasser siden finanskrisens begyndelse skullet håndtere en stigende ledighed blandt medlemmerne. A-kassernes indsats påvirkes naturligvis af konjunkturerne, men a-kasserne kan i samspil med jobcentrene påvirke udviklingen i medlemmernes ledighed, bl.a. gennem en aktiv vejlednings- og jobformidlingsindsats med fokus på jobåbninger, karriere- og brancheskift mv. De følgende afsnit gør det muligt for a-kasserne at sammenligne sig med hinanden, når det gælder ledighedsudviklingen og volumen i den aktive beskæftigelsesindsats. 2.2 Ledighedsudviklingen i a-kasserne Den generelle a-kasseledighedsprocent er steget fra 1,6 pct. til 4 pct. fra september 2008 til september Der er ca fuldtidsledige dagpengemodtagere i september 2009 mod ca i samme måned året før. Se figur Bemærk, at der er tale om fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede (foreløbige tal), Danmarks Statistik. 16

18 Ledighedsudviklingen i a-kasserne Figur 2.1 Fuldtidsledige dagpengemodtagere 4 og ledighedsberørte dagpengeforsikrede fra juli 2008 til september Ledighedsberørte dagpengeforsikrede Fuldtidsledige dagpengemodtagere 2008/ / / / / / / / / / / / / / /09 Kilde: Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse Generelt er flere personer i 2009 berørt af ledighed, og dette gælder i særdeleshed de unge under 30 år. Antallet af personer med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed er steget, og i nogle a-kasser viser den stigende ledighed sig også ved, at antallet af personer, der har været ledige eller aktiveret i mere end 80 pct. af tiden inden for et år, er steget. I det følgende ses på, hvordan ledigheden har udviklet sig fra juli 2008 til juli 2009 på følgende fire områder 5 : ledigheden blandt alle dagpengeforsikrede ledigheden blandt dagpengeforsikrede under 30 år antallet af ledige med 12 ugers sammenhængende (brutto)ledighed (arbejdskraftreserven) antallet af dagpengeforsikrede, der har været ledige eller i aktivering i mere end 80 pct. af tiden. Udviklingen følges både på hovedorganisationsniveau og på a-kasseniveau Ledigheden blandt alle dagpengeforsikrede Der er primo 6 juli 2009 mere end dobbelt så mange, der er berørt af ledighed, i forhold til samme tidspunkt året før 7. 4 Begrebet fuldtidsledige dagpengemodtagere er en beregnet størrelse, der udregnes ved at opsummere samtlige ledige personers ledighedsandele til et fuldtidsvolumen for måneden. 5 I modsætning til a-kasseledighedsprocenten, hvor de mest aktuelle tal er september 2009-tal, har det ikke været muligt at medtage nyere RAM-tal på a-kasseniveau end juli Uge sammenlignes med uge Tallene for primo juli 2009 er lidt undervurderede, da disse tal i modsætning til 2008-tallene ikke er de endelige tal. Desuden kan et ændret feriemønster som følge af finanskrisen spille lidt ind. I nogle af håndværkerkasserne og blandt personer på arbejdsfordeling er flere end normalt således gået på ferie i juli Disse to forhold ændrer dog på ingen måde det generelle billede af den markante stigning i ledigheden fra juli 2008 til juli

19 Ledighedsudviklingen i a-kasserne Ca dagpengeforsikrede var berørte af ledighed primo juli 2009 mod ca året før. 8 Det er en stigning på 111 pct. Figur 2.2 Procentvis udvikling i antal ledighedsberørte dagpengeforsikrede fra primo juli 2008 til primo juli 2009, opdelt på hovedorganisationsområder Vejet gns: FTF AC Uden for hovedorganisation Udvikling i antal ledighedsberørte dagpengeforsikrede i pct. LO Gennemsnit (vejet) Kilde: Beskæftigelsesministeriets RAM-register Det fremgår af figur 2.2, at det er a-kasserne på LO-området og a-kasserne uden for hovedorganisation, der har oplevet de største stigninger i ledigheden. Stigningen har samlet set været på 142 pct. i LO-kasserne og 139 pct. i a-kasserne uden for hovedorganisation. Der er kommet 45 pct. flere ledige i akademikerkasserne, mens stigningen i FTFkasserne, der bl.a. dækker nogle af de offentlige ansættelsesområder, har været på 18 pct. Figur 2.3 viser, at det er håndværkerkasserne, der har oplevet den helt store stigning i ledigheden blandt medlemmerne. I Byggefagenes A-kasse, Træ-Industri- Byg s A-kasse og Metalarbejdernes A-kasse er antallet af ledighedsberørte steget med mellem 330 pct. og 532 pct. El-fagets A-kasse er bl.a. på grund af et meget lavt antal ledighedsberørte i udgangspunktet - i en kategori for sig selv med en stigning på 911 pct. 9 8 Bemærk, at der er tale om dagpengeforsikrede berørt af ledighed i uge 27. Der er således ikke tale om fuldtidsledige, som ved figur Der var kun 95 ledige i El-fagets A-kasse primo juli Året efter var dette tal vokset til 960. Se alle a-kassernes ledighedstal i bilag 1. 18

20 Ledighedsudviklingen i a-kasserne Figur 2.3 Procentvis udvikling i antal ledighedsberørte dagpengeforsikrede fra primo juli 2008 til primo juli 2009, opdelt på a-kasser Procent Gns.: DLF-A BUPL-A MA DSA SLA FOA AAK FTF-A A-JKS HK-A DANA FS-A ASE STA PM-A CA TAK NNF-A KRIST-A BUSINESS-DK IAK 3FA LEDER-A FFA DLA BFA TIB-A METAL-A EL-A LO AC FTF Uden for hovedorganisation Kilde: RAM I nogle af a-kasserne på det offentlige område, herunder sundhedsområdet, er ledigheden stort set uændret fra juli 2008 til juli Det gælder bl.a. Lærernes A-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes Fælles A-kasse, Magistrenes A-kasse, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, Socialpædagogernes A-kasse og FOA - Fag og Arbejdes A-kasse. Figur 2.4 viser, hvor stor en andel af de dagpengeforsikrede, der berøres af ledighed i de enkelte a-kasser. Figur 2.4 Andel ledighedsberørte dagpengeforsikrede primo juli 2008 og primo juli 2009, opdelt på a-kasser Procent Gns : 4,2 0,4 1,6 1,6 1,9 2,0 2,1 2,3 2,4 2,5 2,6 2,7 3,0 3,0 3,0 3,4 3,6 3,9 4,3 4,4 4,5 4,8 DSA DLF-A FOA SLA DANA BUPL-A STA LEDER-A ASE FTF-A IAK AAK FS-A FFA PM-A HK-A CA BUSINESS-DK 5,5 5,7 5,9 5,9 6,7 7,3 8,9 DLA EL-A MA KRIST-A BFA NNF-A A-JKS TAK METAL-A 3FA TIB-A 11,7 Kilde: RAM og CRAM Uge 27, 2008 Uge 27, 2009 Gennemsnit, uge