Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2008 ISBN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2008 ISBN 978-87-91674-18-1"

Transkript

1 Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2008 ISBN Arbejdsdirektoratet December 2008

2

3 Forord Forord Med Benchmarking af a-kasserne 2008 fremlægger Arbejdsdirektoratet for ottende gang en omfattende sammenligning af a-kassernes indsats og resultater. Sammenligningerne skaber overblik og gennemsigtighed til gavn for medlemmerne, politikerne og a-kasserne selv. Rapporterne skal ikke mindst bidrage til arbejdet med fortsat udvikling af kvaliteten i a-kasserne. Og det er nødvendigt at fastholde fokus på både kvalitet og effektivitet i hver enkelt a-kasse særligt i en tid, hvor prisen for medlemskabet er blevet en væsentlig del af konkurrencen mellem a-kasserne. Der er - uanset al diskussion om hvad finanskrisen kan betyde fremover fortsat en aktuel mangel på arbejdskraft inden for flere områder på både det offentlige og det private arbejdsmarked. Det er derfor vigtigt, at a-kassernes beskæftigelsesindsats sker tidligt, intensivt og målrettet over for de ledige. Det er herunder afgørende at undgå situationer, hvor ledige job ikke besættes, selvom der findes ledige med de rette kvalifikationer. Der er i årets rapport gennemført en analyse af a-kassernes udfordringer og resultater i forhold til at få ledige i arbejde. Sammenligningerne af beskæftigelsesindsatsen gør det muligt for a-kasserne at holde sig op mod hinanden og søge forklaringer på forskellene til sammenlignelige a-kasser. Det konstateres også i rapporten, at særligt LO-kasserne vil være under fortsat pres for effektiviseringer. Det skyldes konkurrencen fra tværfaglige a-kasser, men også den betydelige medlemstilbagegang, som LO-kasserne oplever i disse år bl.a. som konsekvens af den lave ledighed og strukturudviklingen på arbejdsmarkedet. Flere af LO-håndværkerkasserne har også haft store fald i produktiviteten siden 2004, fordi de tilsyneladende ikke har tilpasset ressourceforbruget til den faldende ledighed, men det kan den stigende ledighed inden for byggebranchen paradoksalt nok - hurtigt få vendt op og ned på. Som et supplement til benchmarkingrapporten, er der endvidere gennemført en procesbenchmarking af a-kassernes CV- og vejledningssamtaler. Procesbenchmarkingens fokus er den gode praksis ved afholdelsen af CV- og vejledningssamtalerne, og der er ved afrapporteringen opstillet en række anbefalinger til inspiration for a-kassernes videre arbejde med at øge kvaliteten og effektiviteten i samtalerne. Procesbenchmarkingen er gennemført af konsulentfirmaet Deloitte i samarbejde med 5 a-kasser. Jeg håber, at a-kasserne vil bruge begge analyser i deres fortsatte opgave med at få de ledige medlemmer i arbejde hurtigst muligt. Afslutningsvist vil jeg takke a-kasserne, A-kassernes Samvirke og den faglige følgegruppe for et godt samarbejde i forbindelse med tilblivelsen af dette års rapport. Jesper Hartvig Pedersen Direktør December

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse FORORD...1 OVERSIGT OVER A-KASSER...4 RAPPORTENS HOVEDKONKLUSIONER FORMÅL OG INDHOLD FORMÅLET MED AT BENCHMARKE A-KASSERNE RAPPORTENS INDHOLD...11 HOVEDTALSOVERSIGT SAMMENLIGNING AF LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I A-KASSERNE INDLEDNING Sammenfatning A-KASSERNES BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I FORÅRET UDVIKLINGEN I A-KASSERNE FRA MAJ 2007 TIL MAJ Medlemmer berørt af ledighed Medlemmernes gennemsnitlige ledighed i uger Arbejdskraftreservens andel Ledige med mere end 80 pct. ledighed Unge under 30 år berørt af ledighed Supplerende dagpenge i a-kasserne OVERSIGT OVER UDVIKLINGEN I A-KASSERNE BESKÆFTIGELSESGRADEN FOR A-KASSEMEDLEMMER, DER VAR LEDIGE I UGE 20 I SAMMENSTILLING AF LEDIGHEDSUDVIKLINGEN DET SENESTE ÅR MED A- KASSERNES BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INDSATS OG AKTIVITETER Omfang af a-kassernes beskæftigelsesaktiviteter Fordelingen af pålagte jobsøgninger mv. på samtaletyper Sammenhængen mellem a-kassernes indsats og udviklingen i ledigheden/beskæftigelsesgraden KVALITETEN I A-KASSERNES SAGSBEHANDLING KVALITETSPARAMETRE Klagesager Sagsbehandlingstid A-kassernes omgørelsesprocent i klagesager Fejlprocent i det intensiverede rådighedstilsyn A-kassernes rettidigt afholdte CV-samtaler REVISIONSTEMAER FOR Kontrol af, om a-kasserne belægger efterlønskort korrekt Kontrol af, om a-kasserne administrerer reglerne om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn korrekt (400- timersordningen) SAMLET VURDERING AF A-KASSERNES ADMINISTRATION SAMMENLIGNING AF A-KASSERNES KVALITET I SAGSBEHANDLINGEN I A-KASSERNES ADMINISTRATION AF REGLERNE OM RÅDIGHEDSVURDERINGER.57 4 MEDLEMMER, ÅRSVÆRK OG AFDELINGER UDVIKLINGEN I ANTALLET AF MEDLEMMER MEDLEMSTALLET I DE ENKELTE A-KASSER ÅRSVÆRK OG AFDELINGER EFTERLØN

5 Indholdsfortegnelse 5 A-KASSERNES UDBETALINGER OG TRANSAKTIONER UDVIKLINGEN I A-KASSERNES SAMLEDE UDBETALINGER A-KASSERNES UDBETALINGER PÅ YDELSESARTER FRA 2004 TIL A-KASSERNES TRANSAKTIONER A-KASSERNES TRANSAKTIONSOMKOSTNINGER ANALYSE AF A-KASSERNES TRANSAKTIONSOMKOSTNINGER OG ADMINISTRATIONSUDGIFTER I TRANSAKTIONER PR. MEDARBEJDER A-KASSERNES UDGIFTER TIL ADMINISTRATION HVORFOR FOKUS PÅ A-KASSERNES ADMINISTRATIONSUDGIFTER? A-KASSERNES SAMLEDE UDGIFTER TIL ADMINISTRATION A-KASSERNES SAMLEDE ADMINISTRATIONSUDGIFTER FORDELT PÅ HOVEDPOSTER SAMMENLIGNING AF A-KASSERNES ADMINISTRATIONSUDGIFT PR. MEDLEM SAMMENLIGNING AF A-KASSERNES ADMINISTRATIONSBIDRAG Hvad koster det at være medlem af en a-kasse i 2008? Hvordan har administrationsbidraget udviklet sig? A-KASSERNES IT-UDGIFTER Udviklingen i a-kassernes samlede it-udgifter Sammenligning af a-kassernes it-udgifter METODE GENERELT OM METODERNE METODE VEDRØRENDE TRANSAKTIONSANALYSEN (AFSNIT 5) BILAGSOVERSIGT

6 Oversigt over a-kasser Oversigt over a-kasser A-kassernes fulde navne pr. december 2008 Forkortelse Akademikernes Arbejdsløshedskasse AAK Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog A-JKS Arbejdsløshedskassen STA STA ASE ASE Business Danmarks A-kasse BUSINESS-DK Byggefagenes Arbejdsløshedskasse BF-A Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse BUPL-A CA a-kasse CA DANA Arbejdsløshedskasse for selvstændige DANA Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse DLA Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse DSA El-fagets Arbejdsløshedskasse EL-A Faglig Fælles Akasse 3FA FOA - Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse FOA Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse - Tværfaglig FFA Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse FS-A Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse - FTF-A FTF-A* HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse HK-A Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse IAK IT-Fagets og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse IMA Kristelig Arbejdsløshedskasse KRIST-A Ledernes Arbejdsløshedskasse LEDER-A Lærernes a-kasse - dlf/a DLF-A Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse METAL-A Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes Arbejdsløshedskasse NN-A Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse SLA Teknikernes Arbejdsløshedskasse TAK Træ-Industri-Byg's Arbejdsløshedskasse TIB-A A-kasser i alt 29 Anm: Tidligere Malerfagets og Maritim Arbejdsløshedskasse er pr. 1. januar 2008 fusioneret med Blik- og Rørarbejdernes Arbejdsløshedskasse som Byggefagenes Arbejdsløshedskasse. A-kasser markeret med grøn er tværfaglige a-kasser. FTF-A er blevet tværfaglig pr. 30. oktober

7 Rapportens hovedkonklusioner Rapportens hovedkonklusioner A-kasserne i Danmark A-kasserne er selvstændige, private foreninger med det formål at sikre medlemmerne økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger som ifølge lovgivning er henlagt til dem. Arbejdsløshedskasserne udbetaler dagpenge, efterløn, aktiveringsydelse, orlovsydelse til børnepasning og VEU-godtgørelse. Medlemmernes bidrag til a-kasserne er sammensat af et forsikringsbidrag og et administrationsbidrag. Forsikringsbidraget indbetales til staten, som til gengæld refunderer a-kassernes udgifter til ydelser. Administrationsbidraget dækker udgifterne ved a-kassens drift. A-kasserne er underlagt offentlig regulering og tilsyn. Med Velfærdsaftalen fra juni 2006 fik a-kasserne endvidere en mere aktiv rolle i beskæftigelsesindsatsen. A-kasserne overtog førstehåndskontakten med alle forsikrede ledige fra 1. januar 2007, og a-kasserne skal herunder gennemføre CVog vejledningssamtaler, foretage systematiske rådighedsvurderinger hver tredje måned mod tidligere efter seks måneder, ligesom a-kasserne skal spille en mere aktiv rolle i formidlingen af job. Der er 29 arbejdsløshedskasser i december 2008 mod 35 a-kasser i a-kasser er tværfaglige pr. 1. december A-kassernes udbetalinger er faldet markant siden 2004 A-kassernes samlede udbetalinger af ydelser skønnes at falde med 42 pct. i faste priser fra 2004 til De forventede udbetalinger er 33,7 mia. kr. i 2008 mod 58,2 mia. kr. i Forklaringen er det store fald i ledigheden, der bl.a. har betydet markant lavere udgifter til dagpenge og aktiveringsydelse. Men også udgifterne til efterløn er i faste priser faldet med 17 pct. siden Arbejdsbelastningen i a-kasserne skønnes procentvis at være faldet noget mindre end udbetalingerne, hvilket især skyldes a-kassernes nye opgaver i beskæftigelsesindsatsen. Arbejdsbelastningen skønnes at være faldet med over 19 pct. fra 2004 til Til sammenligning er a-kassernes samlede administrationsudgifter i samme periode faldet med 13,6 pct i faste priser. A-kassernes samlede udgifter til administration var 3,1 mia. kr. i Stor forskel på udviklingen i a-kassernes produktivitet og transaktionsomkostninger Udviklingen i de enkelte a-kassers arbejdsbelastning og administrationsudgifter har været meget forskellig fra 2004 til Der er tale om produktivitetsfremgang i nogle a-kasser og markant produktivitetsnedgang i andre a-kasser. 5

8 Rapportens hovedkonklusioner Det er særligt bemærkelsesværdigt, at arbejdsbelastningen i Træ-Industri-Byg s A- kasse og El-fagets A-kasse skønsmæssigt er faldet med ca. 50 pct. fra 2004 til 2007, samtidig med at administrationsudgifterne er steget med henholdsvis 10 pct. og 4 pct. En analyse viser også, at El-fagets A-kasse havde den højeste transaktionsomkostning blandt alle a-kasser i Det koster tre gange mere at gennemføre en gennemsnitstransaktion i El-fagets A-kasse end i Lærernes a-kasse. For El-fagets A-kasses vedkommende er det formentlig høje basisudgifter bl.a. som følge af en decentral struktur, der slår hårdt igennem i enhedsomkostningen. Når der ikke er sket struktur- og personaletilpasninger efter 2004, medfører de seneste års meget lave ledighed i a-kassen, at administrationsudgiften fordeles ud på meget få transaktioner. De generelt faldende årsværks- og afdelingstal viser, at de fleste a-kasser har arbejdet med at tilpasse kapaciteten de seneste år. Og det store ledighedsfald har gjort, at a-kasserne samtidig har kunnet håndtere nye opgaver. A-kassernes udgangspunkter er imidlertid meget forskellige, og presset for effektiviseringer bl.a. som følge af øget selvbetjening, konkurrencen om medlemmerne og ikke mindst medlemstilbagegangen, er særligt stort i nogle a- kasser. Særligt LO-kasserne vil være under fortsat pres for effektiviseringer. Både som følge af konkurrencen fra tværfaglige a-kasser, herunder Danske Lønmodtageres A-kasse, der markedsfører sig med en billigere pris for det samlede medlemskab af a-kasse og fagforening. Men også som følge af den generelle medlemstilbagegang, LO-kasserne oplever i disse år, som konsekvens af den lave ledighed, strukturudviklingen på arbejdsmarkedet og den demografiske udvikling. Fortsat fald i a-kassernes medlemstal A-kasserne har medio 2008 ca medlemmer. Medlemstallet har imidlertid været faldende de seneste år. Fra 1. januar 2000 til 1. juli 2008 er antallet af a-kassemedlemmer således faldet med ca , svarende til 6,4 pct. Selvom nedsættelsen af pensionsalderen fra 67 år til 65 år har vist sig som en øget medlemsnedgang i årene , må nedgangen også forklares med en historisk lav arbejdsløshed og dermed et faldende behov og ønske om forsikring mod arbejdsløshed. Tidligere analyser har bl.a. vist faldende forsikringsgrader blandt de unge. Det er fortsat LO-kasserne, som mister medlemmer, mens AC-kasserne og nogle af de tværfaglige a-kasser oplever fremgang. Både strukturudviklingen på arbejdsmarkedet og konkurrencen fra de tværfaglige a-kasser har medvirket til LO-kassernes faldende medlemstal. Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes A-kasse og Faglig Fælles A-kasse har med fald på henholdsvis 30,5 og 25,5 pct. fra 1. januar 2002 til 1. juli 2008 oplevet særligt store medlemstilbagegange. For disse a-kasser betyder 6

9 Rapportens hovedkonklusioner medlemstilbagegangen store årlige indtægtstab, der typisk skal dækkes ind via effektiviseringer. De foreløbige medlemstal pr. 1.oktober 2008 tyder ikke på, at nedgangen endnu er vendt. Knap hvert tredje a-kassemedlem var medlem af en tværfaglig a-kasse pr. 1. juli Der var således på dette tidspunkt over medlemmer i tværfaglige a- kasser. Til sammenligning var der i begyndelsen af 2002 ca medlemmer i de tre a-kasser, der dengang blev opfattet som tværfaglige, nemlig Kristelig A- kasse, DANA og ASE. En stor del af forklaringen på den store fremgang i andelen af medlemmer i de tværfaglige a-kasser er, at 7 eksisterende a-kasser er blevet tværfaglige, efter at loven om tværfaglige a-kasser trådte i kraft den 1. september Dermed er en del medlemmer i fagligt afgrænsede a-kasser blevet medlemmer i en tværfaglig a- kasse uden selv at have foretaget et aktivt valg. Færre på efterløn i 2008 end i 2004 Antallet af personer på efterløn har været faldende fra 2004 til 2007, hvorefter faldet udjævnes. Der er knap medlemmer på efterløn primo april Det er ca færre end i Kombinationen af pensionsalderens nedsættelse fra 67 til 65 år, de seneste års tiltag i form af økonomisk præmiering og fleksibilitet i efterlønsordningen, samt den høje beskæftigelse, har således fået flere til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er fortsat LO-kassernes medlemmer, der i størst omfang går på efterløn. Tæt på 70 pct. af de årige medlemmer i Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes A- kasse, Faglig Fælles A-kasse og FOA Fag og Arbejdes A-kasse er på efterløn, mens den tilsvarende andel i CA a-kasse og Akademikernes A-kasse er på 25 pct. Færre medlemmer benytter efterlønsordningen Medlemmernes udnyttelse af efterlønsordningen er faldet fra en udnyttelsesgrad blandt de årige på 67 pct. i 2004 til 55 pct. i Og faldet ses i stort set alle a-kasser. Faldet i udnyttelsesgraden har med 18 procentpoint været størst i El-fagets A-kasse og Business Danmarks A-kasse. Faldet i udnyttelsesgraden har med mellem 2 og 5 procentpoint været mindst i Magistrenes A-kasse, Lærernes a-kasse og Socialpædagogernes A-kasse. Færre ledige i alle a-kasser fra 2007 til 2008 Arbejdsdirektoratet har sat særligt fokus på ledighedsudviklingen i a-kasserne, efter at a-kasserne har overtaget nye opgaver i beskæftigelsesindsatsen. Næsten samtlige a-kasser har oplevet en positiv ledighedsudvikling fra maj 2007 til maj Og det gælder både i forhold til antallet af ledighedsberørte, ledighedsperiodernes længde, antallet af ledige i arbejdskraftreserven, langtidsledigheden og brugen af supplerende dagpenge. 7

10 Rapportens hovedkonklusioner For a-kasserne under ét er antallet af ledighedsberørte inden for et år faldet fra i perioden maj 2006 til maj 2007 til i perioden maj 2007 til maj Antallet af medlemmer i arbejdskraftreserven er faldet fra knap til , og antallet af medlemmer, der har været ledige eller i aktivering i mere end 80 pct. inden for et år, er faldet fra over pr. maj 2007 til knap medlemmer pr. maj I de a-kasser, der har den mest positive udvikling er fx antallet af ledige i arbejdskraftreserven reduceret med mellem 53 og 62 pct., og antallet af medlemmer, der har været ledige eller i aktivering i mere end 80 pct. af tiden inden for et år, faldet med mellem 60 og 71 pct. I a-kasserne med den mindst positive udvikling er antallet af ledige i arbejdskraftreserven typisk reduceret med mellem 38 og 43 pct. og antallet af medlemmer, der har været ledige eller i aktivering i mere end 80 pct. inden for et år, er faldet med mellem 43 og 46 pct. Trods den positive udvikling i ledigheden i alle a-kasser er der fortsat betydelige forskelle i a-kassernes udfordringer. Fx varierer andelen af ledighedsberørte medlemmer i de enkelte a-kasser fra under 3 pct. og op mod 18 pct., ligesom arbejdskraftreservens andel udgør 30 pct. i nogle a-kasser og mere end 40 pct. i andre. Blandt andre A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, Magistrenes A- kasse og FOA Fag og Arbejdes A-kasse står fortsat over for store udfordringer med indsatsen mod ledigheden. Træ-Industri-Byg s A-kasse og Byggefagenes A-kasse kan blive påvirket af den faldende beskæftigelse på bygge- og anlægsområdet, ligesom finanskrisens endnu ukendte gennemslag kan få betydning for andre a-kasser. A-kassernes CV- og vejledningssamtaler i 1. halvår 2008 Med virkning fra 1. oktober 2007 har a-kasserne haft pligt til at indberette deres aktiviteter i den aktive beskæftigelsesindsats til direktoratet. A-kasserne har gennemført over CV-samtaler og ca rådighedssamtaler i 1. halvår Tallene for de to typer samtaler er faldende fra 1. kvartal til 2. kvartal A-kasserne har endvidere pålagt deres ledighedsberørte medlemmer knap pålagte jobsøgninger, primært i forbindelse med CV- og rådighedssamtalerne. Generelt sker der kun i begrænset omfang henvisninger eller pålagt jobsøgning uden tilknytning til samtalerne, men flere a-kasser har understreget, at de gør meget ud af jobformidlingsindsatsen, selvom det i en periode ikke har afspejlet sig i så mange henvisninger uden for samtalerne. En analyse har vist, at nogle a-kasser stort set ikke har afholdt CV-samtaler, uden at de har pålagt medlemmerne at søge job. Det gælder fx Ingeniørernes A-kasse, der i gennemsnit har pålagt medlemmerne at søge 3,8 job ved CV-samtalerne. I modsætning hertil er mellem 25 og 38 pct. af CV-samtalerne i andre a-kasser tilsyneladende afholdt uden pålagt jobsøgning, selvom a-kasserne ifølge reglerne har pligt til at pålægge medlemmet at søge to job. 8

11 Rapportens hovedkonklusioner Indberetningsproblemer i flere a-kasser og mangelfuld administration i enkelte a-kasser Direktoratets kontakt til de a-kasser, der har flest CV-samtaler uden pålagt jobsøgning, har vist, at der tilsyneladende er tale om datadisciplin- og indberetningsproblemer. Det gælder bl.a. Lærernes a-kasse, Teknikernes A-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles A-kasse og Træ-Industri-Byg s A-kasse. I Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse og A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog har det derimod vist sig, at der har været tale om mangelfuld administration, idet disse a-kasser fejlagtigt ikke har pålagt medlemmerne jobsøgning ved gentilmeldinger. Begge a-kasser har imidlertid ændret deres procedurer. Direktoratet vil i det fremadrettede tilsyn med a-kasserne være opmærksom på eventuelle registreringsproblemer og mangelfuld administration også i de øvrige af de a-kasser, der har en relativ stor andel samtaler, som tilsyneladende er uden pålagte jobsøgninger. Det er ikke et krav, at a-kasserne skal pålægge jobsøgning i forbindelse med rådighedssamtalerne. Nogle a-kasser har alligevel valgt at gøre det. Hvis man fremadrettet skal dokumentere en eventuel sammenhæng mellem a- kassernes ledighedsudvikling og deres konkrete beskæftigelsesindsats, vil det i givet fald kræve mere tilbundsgående undersøgelser på a-kasseniveau med bl.a. inddragelse af flere kvalitative aspekter af a-kassernes indsats og rammevilkår. A-kasserne anvender årligt ½ mia. kr. på it Analyser af a-kassernes administrationsudgifter viser, at a-kasserne de seneste tre år har anvendt mere end ½ mia. kr. årligt på it. A-kassernes samlede it-udgifter var 517 mio. kr. i A-kasser med egne it-systemer har generelt de laveste it-udgifter. Herefter følger de a-kasser, der anvender Modulus-systemet. De a-kasser, der anvender Winniesystemet har generelt de højeste udgifter. It-udgiften er med 103 kr. pr. medlem lavest i ASE og højest i Metalarbejdernes A- kasse og Træ-Industri-Byg s A-kasse. I de to sidstnævnte a-kasser var udgiften over eller tæt på 500 kr. pr. medlem. Tre a-kasser er gået sammen om at udvikle et nyt it-system, der med en fælles kerne skal dække de a-kassefunktioner, der er ens for alle a-kasser. Det drejer sig om Faglig Fælles A-kasse, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse og DANA. Sigtepunktet for et nyt system er foreløbig Bag initiativet ligger bl.a. tidligere benchmark-analyser af a-kassernes it-udgifter og sammenligninger med de svenske a-kasser, som har indikeret, at der var penge at spare ved at etablere fælles rationelle løsninger på de grundlæggende systemfunktioner. Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling Arbejdsdirektoratet følger løbende kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling. 9

12 Rapportens hovedkonklusioner I 2007 var der særligt fokus på to temaer, som a-kassernes revisorer skulle undersøge; dels a-kassernes belægning af efterlønskort og dels a-kassernes administration af reglerne om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn (400-timersordningen). A-kassernes administration af belægningen af efterlønskort er tilfredsstillende i langt de fleste a-kasser. Fejlprocenten for a-kasserne under ét var på 3,3 pct. Derimod administrerer de fleste a-kasser reglerne om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse ikke-tilfredsstillende eller direkte kritisabelt. Ikke mindst fordi der har været tale om systematiske fejl på områder, hvor en bedre organisering af opgaven i sig selv ville have forhindret fejlene. Fejlprocenten for a-kasserne under ét var på 7,4 pct. Hvad angår de tilbagevendende kvalitetsparametre i benchmarkingen af a-kasserne, har der været en positiv udvikling i a-kassernes sagsbehandlingstid og omgørelsesprocent over de seneste år. A-kassernes resultater på disse områder ligger på et tilfredsstillende niveau. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 4,3 uger i 2007, og direktoratet ændrede 12,4 pct. af de påklagede a-kasseafgørelser i Klagefrekvensen ligger endvidere fortsat på et beskedent niveau, trods en lille stigning igen i år. I 2007 klagede 0,9 pct. af de ledighedsberørte medlemmer. De senere års store fokus på kvaliteten i a-kassernes administration har således haft en effekt. Men der er fortsat rum for forbedring, når der ses på de store forskelle mellem a-kasserne på de enkelte kvalitetsparametre. Plads til forbedringer gør sig også gældende i forhold til a-kassernes opgaver med at rådighedsvurdere deres ledige medlemmer. Den foreløbige undersøgelse (de sidste fem tilsyn gennemføres efter redaktionens afslutning) af tilsynet med 24 a- kassers rådighedsvurderinger giver umiddelbart indtryk af, at der er store forskelle på administrationen af reglerne i a-kasserne. Ved gennemgangen af sagerne er det endvidere konstateret, at der i nogle a-kasser er store forskelle på kvaliteten af sagsbehandlingen i de forskellige afdelinger af samme a-kasse. 10

13 Formål og indhold 1 Formål og indhold 1.1 Formålet med at benchmarke a-kasserne Direktoratet har systematisk sammenlignet a-kassernes indsats og resultater siden Sammenligningerne skaber overblik og gennemsigtighed i a-kassesystemet til gavn for brugere, politikere og a-kasserne selv. Brugerne kan bedre gennemskue, hvad de får for pengene, hvis de kender a- kassernes pris og kvalitet. Direktoratet og det politiske niveau får viden om, hvordan systemet fungerer. Og sammenligningerne kan inspirere a-kasserne til fortsat at udvikle kvaliteten og effektiviteten i deres administration og service over for brugerne. Formålet med benchmarkingen er: At skabe overblik og gennemsigtighed i arbejdsløshedsforsikringen At understøtte konkurrencen og fleksibiliteten på a-kasseområdet At give a-kasserne et forbedringsværktøj i arbejdet med at kvalitetsudvikle og effektivisere Sammenligningerne har gennem årene bidraget til et øget fokus på pris og kvalitet i a-kasserne og understøttet en udvikling i positiv retning. 1.2 Rapportens indhold Der er i denne rapport fokus på udviklingen i centrale nøgletal for a-kasserne både fra 2006 til 2007 og for en længere periode tilbage fra bl.a Desuden foretages der som noget nyt en sammenligning af ledighedsudviklingen i a- kasserne, efter at a-kasserne fik nye opgaver som et led i Velfærdsaftalen fra juni Opbygningen af rapporten er følgende: Afsnit 2 har fokus på de beskæftigelsespolitiske udfordringer i de enkelte a-kasser og sammenligner herunder udviklingen i ledigheden fra maj 2007 til maj Afsnit 3 beskriver udviklingen i kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling både generelt og i de enkelte a-kasser. Afsnit 4 gennemgår udviklingen i a-kassernes medlemstal og personale, ligesom der er fokus på udviklingen i udnyttelsesgraden af efterlønsordningen fra 2004 til Afsnit 5 beskriver udviklingen i a-kassernes udbetalinger og transaktioner, ligesom der er fokus på produktiviteten og effektiviteten både generelt og i de enkelte a- kasser. Afsnit 6 viser udviklingen i a-kassernes administrationsudgifter både generelt og i de enkelte a-kasser siden Afsnit 7 beskriver de metoder, der er anvendt i rapporten. 11

14 Hovedtalsoversigt Hovedtalsoversigt (7) Udvikling A-kassernes udbetalinger (løbende priser) Løbende priser (skøn og faste priser) Dagpengeudbetalinger inkl. ferie (i mia. kr.) 17,5 17,9 22,2 22,8 20,4 16,0 12,0 (7,8) -69% Efterlønsudbetalinger inkl. efterlønspræmie (i mia. kr.) 18,5 20,9 23,2 25,1 24,1 22,0 22,6 (23,6) -17% Øvr.udb.(aktiv.ydelse, VEU-godtg., overgangs- og orlovsydelse) (i mia. kr.) 14 8,5 6,4 5,1 4,6 3,6 2,6 (2,3) -59% Samlede udbetalinger (i mia. kr.) 50 47,3 51,8 53,0 49,2 41,6 37,2 (33,7) -42% A-kassernes administrationsudgifter (løbende priser) Løbende priser (faste priser) (faste priser) Samlede administrationsudgifter (i mia. kr.) 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 3,1 3,1-3,8% -19,2% Gennemsnitlige årlige administrationsudgift pr. medlem (i kr.) (1) ,5% -14,9% Gennemsnitlige årlige administrationsbidrag pr. medlem (i kr.) (2) Administrationsudgift pr. 100 udbetalte kroner (i kr.) 6,0 6,5 7,6 A-kassernes struktur, medlemmer og personale (i pct.) (i pct.) Antal a-kasser ultimo året ,1 Antal afdelinger ultimo året (med mere end 1 årsværk) ,2-53,3 Antal medlemmer ultimo året (i mio.) 2,38 2,36 2,36 2,34 2,30 2,26 2,24 (5) Antal medarbejdere ultimo året (i årsværk) ,4-19,8 A-kassernes transaktioner og ledighed (i pct.) (i pct.) Ydelsestransaktioner (i mio.) (3) 6,2 5,7 4,8 4,1-14,6-33,9 Øvrige handlinger (fx ledighedserklæringer og ind- og udmeldelser) 1,5 1,5 1,4 1,5 7,1 0 Transaktioner i alt (= summen af ydelsestransaktioner og øvrige handlinger) 7,7 7,2 6,2 5,6-9,7-27,3 Vægtede transaktioner (i mio) (4) 46,1 43,9 38,7 37,0-4,5-19,7 Gennemsnitlig a-kasse-ledighedspct. 5,1 5,2 6,3 7,0 6,3 4,9 2,8 (3,3) (6) (1,8 (2,2)) (6) 1) Beregnet med udgangspunkt i det gennemsnitlige medlemstal for året.tallet viser, hvad et medlem i gennemsnit betaler. 2) Uvejet gennemsnit ekskl. vederlagsfrie a-kasser til og med 2002-bidraget. Herefter er anvendt det vejede gennemsnit inkl. vederlagsfrie a-kasser. Forskellen i opgørelsesmetode vurderes ikke at have nogen betydning ved sammenligning over tid. 3) Tidligere benchmarkingrapporters ydelsestransaktionstal for årene 2000 til 2003 er ikke umiddelbart sammenlignelige med tallene for 2004 og 2005, da VEU-udbetalingerne indgår på en ny måde i 2004 og ) Antallet af vægtede transaktioner er et beregnet tal, der bruges til at sammenligne den forholdsmæssige belastning i de enkelte a-kasser og ved beregning af den enkelte a- kasses udgift pr. transaktion. I tallet indgår både ydelsestransaktioner og en række andre væsentlige handlinger (fx håndtering af ledighedserklæringer). 5) Antal medlemmer primo ) Den nye opgørelsesmetode giver en niveauforskel på ca fuldtidsledige færre i fht. til den tidl. metode. Den væsentligste ændring er, at feriedagpengeledighed ikke mere indgår. Procenterne i parentes angiver pct. ved den tidligere metode. 7) Skønnede tal i parentes 12

15 Sammenligning af ledighedsudviklingen i a-kasserne 2 Sammenligning af ledighedsudviklingen i a- kasserne 2.1 Indledning Velfærdsaftalen fra juni 2006 har skabt øget opmærksomhed om a-kassernes indsats ved medlemmernes ledighed. A-kasserne overtog fra 1. januar 2007 førstehåndskontakten med alle forsikrede ledige. Ved CV- og vejledningssamtaler skal a-kasserne bistå medlemmet med at oprette et relevant og fyldestgørende CV i Jobnet, vejlede om jobmuligheder, og medvirke til at afklare den lediges kompetencer og eventuelle behov for karriereskift og jobsøgning, ligesom a-kasserne skal henvise/pålægge medlemmer at søge ledige job. A-kassen vejleder endvidere medlemmet om rettigheder og pligter og skal foretage systematiske rådighedsvurderinger hver 3. måned mod tidligere inden 6. måned. Velfærdsaftalen indebærer endelig, at a-kasserne skal spille en mere aktiv rolle i formidlingen af ledige job. Jobcentrenes jobordrer stilles til rådighed for a-kasserne, ligesom Arbejdsmarkedsstyrelsen i juni 2007 gav startskuddet til en årlig landsdækkende kampagne, hvor a-kasserne skal have fokus på at få ledige medlemmer i job. Dette afsnit sammenligner ledighedsudviklingen i de enkelte a-kasser. Flere forhold gør det imidlertid vanskeligt at sammenligne og vurdere a-kassernes indsats. Hvor meget kan fx forklares med a-kassernes indsats, og hvor meget skyldes den gunstige konjunktur og/eller jobcentrenes kontaktforløb med de ledige a-kassemedlemmer? Det efterhånden store antal tværfaglige a-kasser (11) og kravene til de ledige om at søge bredt gør det også vanskeligt at tale om beskæftigelsessituationen inden for de enkelte a-kassers område. Den valgte model til sammenligning af a-kassernes indsats giver ikke det endelige svar på ovennævnte problemstillinger, men nuancerer billedet af a-kassernes udfordringer og indsats og afdækker, om der er a-kasser, der har problemer med at løfte de nye opgaver. Sammenligningerne skal gøre det muligt for a-kasserne at holde sig op mod hinanden og tage bestik af, om der er nogle sammenlignelige a-kasser, der har oplevet en mere positiv udvikling end andre. Perspektivet er læring, og at den enkelte a-kasse bliver bedre til at løse opgaverne. Analyserne bygger ovenpå undersøgelsen af medlemmernes tilfredshed med bl.a. a-kassernes CV- og vejledningssamtaler og rolle som jobformidler, som direktoratet offentliggjorde i december 2007 i rapporten Benchmarking af a-kasserne Denne undersøgelse var en form for bundmåling af medlemmernes tilfredshed med a-kassernes nye opgaver. A-kasserne har grebet de nye opgaver meget forskelligt an, men det har ikke været muligt at beskrive dette inden for denne rapports rammer. 13

16 Sammenligning af ledighedsudviklingen i a-kasserne Afsnittet er bygget op på den måde, at der først foretages sammenligninger af de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som de enkelte a-kasser stod over for i foråret 2007, dvs. på det tidspunkt, hvor a-kasserne havde overtaget de nye opgaver. Det sker med udgangspunkt i seks parametre for ledigheden blandt a-kassernes medlemmer. Dernæst undersøges udviklingen i ledigheden i de enkelte a-kasser fra maj 2007 til maj 2008, og endelig undersøges det, om a-kassernes konkrete aktiviteter i form af pålægning af jobsøgning, henvisninger mv. har haft betydning for udviklingen Sammenfatning Generel positiv ledighedsudvikling Den følgende analyse viser, at næsten samtlige a-kasser har oplevet en positiv ledighedsudvikling fra maj 2007 til maj Og det gælder uanset, om fokus er på antallet af ledighedsberørte, ledighedsperiodernes længde, antallet af ledige med mindst tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven), langtidsledigheden eller brugen af supplerende dagpenge. Eneste undtagelser er Træ- Industri-Byg s A-kasse, der har et stigende antal ledighedsberørte, og Byggefagenes A-kasse, der har haft et stigende antal medlemmer i arbejdskraftreserven. Begge dele afspejler formentlig den faldende beskæftigelse inden for bygge- og anlægsområdet. For a-kasserne under ét er antallet af ledighedsberørte medlemmer inden for et år faldet fra i perioden 2006 til 2007 til i perioden 2007 til 2008, svarende til 20,9 pct. Antallet af medlemmer i arbejdskraftreserven er faldet fra knap i maj 2007 til ca i maj 2008, svarende til et fald på 46,4 pct., og antallet af medlemmer, der har været ledige eller i aktivering i mere end 80 pct. inden for et år, er faldet fra over til knap Det svarer til et fald på knap 53 pct. fra perioden maj 2006 maj 2007 til perioden maj 2007 maj Også antallet af medlemmer på fast nedsat arbejdstid med supplerende dagpenge (omregnet til fuldtidspersoner) er faldet fra knap til ca fra maj 2007 til maj Et fald på 44,3 pct. Forskellig udvikling i a-kasserne Der er dog forskel på, hvor positiv udviklingen har været i de enkelte a-kasser. Frie Funktionærers A-kasse, Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse, Socialpædagogernes Landsdækkende A-kasse og Danske Sundhedsorganisationers A-kasse er de fire a-kasser, der har haft den mest positive udvikling fra maj 2007 til maj 2008, når der ses på seks forskellige ledighedsparametre under ét. I disse a-kasser er antallet af ledige i arbejdskraftreserven fx reduceret med mellem 53 pct. og 62 pct. og antallet af medlemmer, der har været ledige eller i aktivering i mere end 80 pct. af tiden inden for et år, faldet med mellem 60 og 71 pct. A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, A-kassen STA, Akademikernes A-kasse, Faglig Fælles A-kasse og Byggefagenes A-kasse hører til de fem a-kasser, der har oplevet den mindst positive udvikling i perioden fra maj 2007 til maj 2008, når fokus er på den procentvise udvikling i antallet af ledighedsberørte medlemmer, ledige i arbejdskraftreserven, langtidsledige medlemmer mv. 14

17 Sammenligning af ledighedsudviklingen i a-kasserne I sidstnævnte a-kasser er antallet af ledige i arbejdskraftreserven typisk reduceret med mellem 38 pct. og 43 pct. og antallet af medlemmer, der har været ledige eller i aktivering i mere end 80 pct. af tiden inden for et år, er faldet med mellem 43 og 46 pct. Der er hverken for a-kasserne med henholdsvis den største og mindste fremgang en entydig sammenhæng mellem a-kassernes udfordringer pr. maj 2007 og udviklingen det følgende år. Det er således ikke systematisk a-kasserne med de største udfordringer pr. maj 2007, der har haft den mest markante fremgang, eller a- kasserne med de mindste udfordringer, der systematisk har haft den mindst positive udvikling. Billedet er mere varieret. Fortsat forskellige udfordringer medio 2008 Analysen viser også, at a-kasserne stod over for meget forskellige udfordringer, da de overtog de nye opgaver i beskæftigelsesindsatsen i 1. halvår A-kasser som El-fagets A-kasse og Danske Sundhedsorganisationers A-kasse havde kun få procent ledighedsberørte, korte ledighedsperioder og få medlemmer, der var ledige eller aktiveret i mere end 80 pct. af tiden inden for et år. Andre a-kasser, som Magistrenes A-kasse og A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, havde en markant større udfordring med bl.a. op til en femtedel ledighedsberørte medlemmer, længere ledighedsperioder og relativt mange medlemmer, der var ledige eller i aktivering i mere end 80 pct. på et år. Og på trods af den positive udvikling i stort set alle a-kasser fra maj 2007 til maj 2008 gør det sig fortsat gældende pr. medio 2008, at der er betydelige forskelle i a- kassernes udfordringer. Andelen af ledighedsberørte medlemmer varierer fortsat fra under 3 pct. til op mod 18 pct. A-kassernes gennemsnitlige ledighedsgrader varierer fra 6,5 uger til over 15 uger. Arbejdskraftreservens andel udgør under 30 pct. i nogle a-kasser og mere end 40 pct. i andre a-kasser og har i øvrigt været stigende i enkelte a-kasser fra maj 2007 til maj Blandt andre A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, Magistrenes A- kasse og FOA Fag og Arbejdes A-kasse står fortsat over for store udfordringer med indsatsen mod ledigheden. A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog og Magistrenes A-kasse har flest ledighedsberørte medlemmer både generelt og under 30 år. De to a-kasser har nogle af de højeste ledighedsgrader med ca. 15 uger, og de ligger over gennemsnittet i forhold til andelen af medlemmer, der er ledige eller i aktivering i mere end 80 pct.af tiden inden for et år. Magistrenes A-kasse har samtidig også en større andel medlemmer end gennemsnittet i arbejdskraftreserven og på supplerende dagpenge i mere end 15 uger. FOA Fag og Arbejdes A-kasse er blandt de a-kasser, der har den højeste andel af medlemmer, både i gruppen med supplerende dagpenge, ledige i arbejdskraftreserven og medlemmer med ledighed og aktivering i mere end 80 pct. inden for et år. FOA Fag og Arbejdes A-kasse er endvidere den a-kasse, der har haft den laveste gennemsnitlige beskæftigelsesgrad i det følgende år for medlemmer, der var ledige i uge 20 i

18 Sammenligning af ledighedsudviklingen i a-kasserne A-kassernes beskæftigelsesindsats i 1. halvår 2008 Tal for de to første kvartaler af 2008 viser, at a-kasserne har gennemført over CV-samtaler og ca rådighedssamtaler. A-kasserne har endvidere pålagt deres ledighedsberørte medlemmer jobsøgninger, primært i forbindelse med CV- og rådighedssamtalerne. A-kasserne pålægger i gennemsnit medlemmerne 1,9 jobsøgninger pr. CV-samtale og 0,6 pålagte jobsøgninger pr. rådighedssamtale. Generelt sker der kun i begrænset omfang henvisninger eller pålagt jobsøgning uden tilknytning til samtalerne, men flere a-kasser understreger, at de gør meget ud af jobformidlingsindsatsen, selvom det i en periode ikke har afspejlet sig i så mange henvisninger uden for samtalerne. Analysen har vist, at nogle a-kasser stort set ikke har afholdt CV-samtaler, uden at det er pålagt medlemmerne at søge job. Det gælder fx Ingeniørernes A-kasse, der i gennemsnit har pålagt medlemmerne at søge 3,8 job ved CV-samtalerne. I modsætning hertil er mellem 25 og 38 pct. af CV-samtalerne i andre a-kasser tilsyneladende afholdt uden pålagt jobsøgning, selvom a-kasserne ifølge reglerne har pligt til at pålægge medlemmet at søge to job. Indberetningsproblemer i flere a-kasser og mangelfuld administration i enkelte a-kasser Direktoratets kontakt til de a-kasser, der har flest CV-samtaler uden pålagt jobsøgning har vist, at der tilsyneladende er tale om datadisciplin- og indberetningsproblemer. Det gælder bl.a. Lærernes a-kasse, Teknikernes A-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles A-kasse og Træ-Industri-Byg s A-kasse. Men i Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse og A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog har det imidlertid vist sig, at der har været tale om mangelfuld administration, idet disse a-kasser fejlagtigt ikke har pålagt medlemmerne jobsøgning ved gentilmeldinger. Begge a-kasser har ændret procedurerne. Direktoratet vil i det fremadrettede tilsyn med a-kasserne være opmærksom på eventuelle registreringsproblemer og mangelfuld administration også i de øvrige af de a-kasser, der har en relativ stor andel samtaler, som tilsyneladende er uden pålagte jobsøgninger. Der er ikke krav om, at a-kasserne skal pålægge jobsøgning i forbindelse med rådighedssamtalerne, men nogle a-kasser har alligevel valgt at gøre det. Sammenhæng mellem ledighedsudvikling og beskæftigelsespolitisk indsats En analyse af sammenhængen mellem pålagte jobsøgninger ved henholdsvis CVog rådighedssamtaler og udviklingen i ledigheden på seks parametre kunne indikere en vis positiv sammenhæng, men uden at den på nogen måde kan siges at være klar og entydig. Hvis sammenhængen i givet fald skal dokumenteres, vil det kræve mere tilbundsgående undersøgelser med bl.a. inddragelse af flere kvalitative aspekter af de enkelte a-kassers indsats og rammevilkår. 16

19 Sammenligning af ledighedsudviklingen i a-kasserne 2.2 A-kassernes beskæftigelsespolitiske udfordringer i foråret 2007 I tabel 2.1 nedenfor sammenlignes a-kassernes forskellige beskæftigelsespolitiske udfordringer med udgangspunkt i følgende seks ledighedsparametre pr. maj 2007: Dagpengeforsikrede berørt af ledighed, dvs. hvor mange medlemmer er berørt af ledighed inden for et år? Gennemsnitlig ledighedsgrad i uger, dvs. hvor længe er de ledige medlemmer i gennemsnit ledige inden for et år? Arbejdskraftreserven, dvs. hvor mange ledige medlemmer har mere end 13 ugers sammenhængende ledighed eller aktivering? Ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed, dvs. hvor mange medlemmer har været ledige eller i aktivering i mere end 80 pct. af tiden inden for det seneste år? Dagpengeforsikrede under 30 år berørt af ledighed, dvs. er der en særlig problemstilling i forhold til de unge? Omfanget af supplerende dagpenge i mere end 15 uger inden for 70 uger, dvs. hvor mange har været på fast nedsat arbejdstid med supplerende dagpenge? For at skabe overblik er a-kasserne i tabellen sorteret efter størrelsen af den udfordring, de står over for. På hver enkelt parameter er a-kasserne inddelt i fire grupper med to grupper over og to grupper under gennemsnittet 1. A-kasserne med de største udfordringer (gul) har fået talværdien 4, a-kasserne med de næststørste udfordringer (grøn) har fået talværdien 3, a-kasserne med de næstmindste udfordringer (blå) har fået talværdien 2, og a-kasserne med de mindste udfordringer (grå) har fået talværdien 1. 1 Inddelingen er så vidt muligt sket med udgangspunkt i de naturlige grupperinger af a-kasserne (cluster-metoden). 17

20 Sammenligning af ledighedsudviklingen i a-kasserne Tabel 2.1 Oversigt over a-kassernes udfordringer pr. maj 2007 A-kasse Andel dagpengeforsikrede berørt af ledighed Gennemsnitlig ledighedsgrad i uger Udfordringer pr. maj 2007 Arbejds- Andel kraftreser- vens ledige > 80 andel af ledigheden pct. bruttoledighed Andel dpforsikrede m. suppl. Ledighed under 30 dp. i mere år berørt end 15 af ledighed uger som andel af sml. ledighed (Sorteringskriterium for samlede udfordring) El-faget 3,6% 9,8 31,4 3,8% 4,8% 0,0% 7 Danske Sundhedsorganisationer 3,9% 7,9 20 3,1% 10,7% 9,2% 9 Træ-Industri-Byg 10,3% 9,3 33,8 5,3% 11,4% 2,7% 9 Danske Lønmodtagere 9,2% 12,4 32,9 7,9% 8,7% 6,7% 10 STA 6,5% 14,2 29,2 17,8% 7,4% 5,4% 10 Byggefagenes A-kasse 11,6% 9,4 40,4 2,8% 13,4% 1,0% 11 Metalarbejderne 7,8% 13,5 41,4 9,1% 12,1% 2,4% 11 Lederne 5,3% 17,3 35,7 14,1% 4,4% 4,8% 12 Frie Funktionærer - Tværfaglig 9,7% 15, ,8% 8,1% 7,3% 13 CA 10,5% 16,2 37,8 11,0% 20,2% 2,9% 14 Ingeniørerne 7,4% 16,4 42,8 10,5% 19,4% 2,0% 14 Business Danmark 7,3% 17,3 41,1 14,6% 6,2% 4,1% 15 DANA - A-kasse for selvstændige 6,6% 18,6 42,2 18,6% 8,0% 2,5% 15 Lærerne 11,6% 12,8 29,5 12,2% 29,4% 10,0% 15 Funktionærer og Servicefag 10,3% 16,6 38,5 15,6% 14,4% 5,6% 15 Kristelig 14,9% 14,1 31,6 13,8% 13,9% 10,2% 15 Socialpædagogerne 13,1% 13,0 23,7 12,6% 22,7% 9,9% 15 ASE 7,4% 18,5 37,5 19,2% 9,1% 8,5% 16 Børne- og Ungdomspædagoger 13,3% 12,4 20,2 11,8% 26,7% 10,4% 16 FOA Fag og Arbejde 9,9% 13,7 35,7 20,7% 15,2% 11,1% 16 Funktionærer og Tjenestemænd 9,5% 15,8 25,5 19,4% 15,4% 11,1% 16 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderne 16,4% 12,8 45,2 12,7% 16,2% 4,2% 16 Akademikerne 11,4% 15,6 37,5 14,7% 27,7% 4,1% 17 Faglig Fælles 18,5% 14,2 40,5 12,6% 19,0% 7,3% 17 IT-Faget og Merkonomerne 9,6% 16,9 49,3 18,7% 16,3% 3,2% 17 HK/Danmark 13,2% 15,8 40,5 17,4% 19,0% 7,6% 19 Teknikerne 14,9% 17,1 37,6 17,1% 30,8% 4,7% 19 Journalistik, Kommunikation og Sprog 17,5% 17,8 31,7 17,4% 32,7% 7,7% 20 Magistrene 21,3% 17,4 35,6 18,8% 49,5% 8,3% 21 Gennemsnit for alle a-kasser 12% 15, ,3% 17,8% 7,6% Mindste udfordring = 1 Næstmindste udfordring = 2 Næststørste udfordring = 3 Største udfordring = 4 Kilde: RAM, Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Tabellen viser, at der er stor forskel på de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som a-kasserne stod over for i foråret 2007, hvor de skulle håndtere de nye opgaver som følge af Velfærdsaftalen. I nogle a-kasser berøres kun få procent af medlemmerne af ledighed. Her er ledighedsperioderne generelt korte, og det afspejler sig i en forholdsvis lille andel ledige med 3 måneders sammenhængende ledighed og få medlemmer, der har været ledige og aktiveret i mere end 80 pct. af tiden inden for et år. Det gælder fx El-fagets A-kasse og Danske Sundhedsorganisationers A-kasse. Andre a-kasser, som fx Magistrenes A-kasse og A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, har en markant større udfordring. Medlemmerne i disse a- kasser er i højere grad berørt af ledighed, er ledige i længere tid ad gangen, og en større andel er ledige eller aktiveret i op til 80 pct. af tiden inden for et år. Det bemærkes også, at der er a-kasser med en arbejdskraftreserve under gennemsnittet, som har forholdsvis mange medlemmer, der er ledige eller aktiveret i mere end 80 pct. af tiden inden for et år. Det gælder fx A-kassen STA, Fag og Arbejdes A-kasse, Magistrenes A-kasse og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles A-kasse. Dette illustrerer behovet for at anvende flere parametre, når a-kassernes udfordringer og resultater i beskæftigelsesindsatsen skal beskrives. 18

21 Sammenligning af ledighedsudviklingen i a-kasserne 2.3 Udviklingen i a-kasserne fra maj 2007 til maj 2008 Som det fremgår af tabel 2.2 har der generelt været en positiv udvikling fra maj 2007 til maj 2008 på alle de ledighedsparametre, der er i fokus i denne sammenligning. Færre er i 2008 berørt af ledighed, ledighedsperioderne er generelt blevet kortere, færre har været langtidsledige, og ledigheden blandt de unge under 30 år er også faldet. Det samme er antallet af medlemmer på fast nedsat arbejdstid med supplerende dagpenge. Udviklingen har været positiv, uanset om der fokuseres på antallet eller andelen på de enkelte ledighedsparametre. Tabel 2.2 Ledighedsudviklingen i a-kasserne fra maj 2007 til maj 2008 Gennemsnit/total Gennemsnit/total Udvikling for alle a-kasser pr. for alle a-kasser maj 2007 pr. maj 2008 Antal ledighedsberørte medlemmer inden for det ,9 pct. seneste år Andel af dagpengeforsikrede medlemmer, der er 12 pct. 9,6 pct. -2,4 pct.point berørt af ledighed inden for det seneste år Ledighedsgrader i uger inden for det seneste år 15 uger 12,1 uger -2,9 uger Antal medlemmer i arbejdskraftreserven ,4 pct. Andel af de ledige medlemmer, der indgår i 36 pct. 32,6 pct. -3,4 pct.point arbejdskraftreserven Antal medlemmer med mere end 80 pct ,6 pct. bruttoledighed inden for det seneste år Andel af de ledige, der har mere end 80 pct. 14,3 pct. 8,9 pct. -5,4 pct.point bruttoledighed inden for det seneste år Antal ledighedsberørte under 30 år inden for det seneste år ,5 pct. Andel af dagpengeforsikrede under 30 år, der er 17,8 pct. 14,6 pct. -3,2 pct.point berørt af ledighed inden for det seneste år Antal medl. på fast nedsat arbejdstid med suppl ,3 pct. dagpenge (omregnet til fuldtidspersoner) Andel medl. på fast nedsat arbejdstid med suppl. dagpenge (af fuldtidsledigheden) 7,6 pct. 6,6 pct. -1 pct.point Anm: Opgørelsestidspunkterne er uge og uge Kilde: RAM, DREAM, Danmarks Statistik og Jobindsats.dk I de næste afsnit sammenlignes udviklingen i a-kasserne på hver af de seks ledighedsparametre. På den enkelte parameter vises først udviklingen fra maj 2007 til maj 2008 og derefter status pr. maj Medlemmer berørt af ledighed Opgjort pr. maj 2008 var ca medlemmer berørt af ledighed i løbet af det foregående år. Det er 20,9 pct. færre end året før, hvor ca var berørt af ledighed. Alle a-kasser bortset fra Træ-Industri-Byg s A-kasse og Danske Lønmodtageres A- kasse har haft et faldende antal medlemmer berørt af ledighed fra maj 2007 til maj Se figur

22 Sammenligning af ledighedsudviklingen i a-kasserne Figur 2.3 Udviklingen i antal dagpengeforsikrede berørt af ledighed fra maj 2007 til maj 2008, opgjort i pct NN-A FS-A FTF-A FFA FOA HK-A EL-A IAK IMA SLA METAL-A ASE DSA LEDER-A TAK BUSINESS-DK KRIST-A BUPL-A CA DANA 3FA STA DLF-A BFA MA A-JKS AAK DLA TIB-A -40 Udvikling i antal ledighedsberørte (i pct.) Gennemsnit for alle a-kasser Anm: Antal ledighedsberørte i henholdsvis uge til uge og uge til uge Kilde: RAM, CRAM og Info-registret Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes A-kasse har med 36,8 pct. haft den største reduktion i antal ledighedsberørte. Træ-Industri-Byg s A-kasse har oplevet en forøgelse på 13,3 pct., hvilket svarer til ca. 700 personer. Sidstnævnte afspejler formentlig den faldende beskæftigelse inden for bygge- og anlægsområdet. Stigningen i antallet af ledighedsberørte i Danske Lønmodtageres A-kasse skal ses i sammenhæng med a-kassens ekstraordinært store medlemstilgang i disse år 2. Som det fremgår af figur 2.4 nedenfor, har også Danske Lønmodtageres A-kasse haft en faldende andel dagpengeforsikrede berørt af ledighed fra maj 2007 til maj Selvom antallet af ledighedsberørte er reduceret i stort set alle a-kasser fra maj 2007 til maj 2008, er der fortsat betydelige forskelle imellem a-kasserne. Opgjort pr. maj 2008 er det tæt på 18 pct., eller næsten hvert femte medlem i Magistrenes A-kasse, der var berørt af ledighed det foregående år. I El-fagets A-kasse og Danske Sundhedsorganisationers A-kasse er mindre end 3 pct. af medlemmerne berørt af ledighed. Se figur 2.4. Ledighedsprocenten i El-fagets A-kasse og Danske Sundhedsorganisationers A- kasse er da også helt nede omkring ½ pct. i foråret og efteråret A-kassen havde fx en medlemsfremgang på 28,6 pct. fra 1. januar 2007 til 1. juli 2008, hvilket skal ses i forhold til, at a-kasserne under ét havde en medlemstilbagegang på 1,3 pct. i samme periode. 20

Ledigheden blandt a-kassemedlemmer

Ledigheden blandt a-kassemedlemmer N O T A T Ledigheden blandt a-kassemedlemmer 17. januar 2012 J.nr. Tilsynsenheden/ATB MH/PJE Tilsynsenhedens analyse af ledigheden blandt de dagpengeforsikrede viser: Alle a-kasser har oplevet en øget

Læs mere

Sammenligning af a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet

Sammenligning af a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet NOTAT 15. december 211 Sammenligning af a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet J.nr. 11-44-1 Tilsynsenheden/PJE Beskæftigelsesministeriets analyse viser: A-kasserne håndterede i 21 over

Læs mere

behandling Klagefrekvensen i a-kasserne er faldet fra 1,2 pct. i 2008 til 1,0 pct. i 2009. Den samlede klagefrekvens er således beskeden.

behandling Klagefrekvensen i a-kasserne er faldet fra 1,2 pct. i 2008 til 1,0 pct. i 2009. Den samlede klagefrekvens er således beskeden. Kvaliteten i a-kassernes sagsbehand behandling 18. november 2010 A-kassetilsyn og benchmarking MH Opsummering Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling er generelt stigende, men der er fortsat forskelle

Læs mere

PENSIONSSTYRELSEN. Rapport om tilsyn med a- kassernes systematiske rådighedsvurderinger i 2010

PENSIONSSTYRELSEN. Rapport om tilsyn med a- kassernes systematiske rådighedsvurderinger i 2010 Rapport om tilsyn med a- kassernes systematiske rådighedsvurderinger i 2010 Rapport om tilsyn med a-kasserns systematiske rådighedsvurderinger i 2010 Udgiver: Pensionsstyrelsen Tryk: Pensionsstyrelsen

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013 2. maj 2014 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der betalte efterlønsbidrag

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. JUNI 2006 Pr. 1. juni blev der i alt afregnet 2.265.327 medlemsbidrag, hvilket er et fald på 3.745 i forhold til sidste måneds

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. JANUAR 2006 Pr. 1. januar blev der i alt afregnet 2.285.257 medlemsbidrag, hvilket er et fald på 5.128 i forhold til sidste

Læs mere

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2011

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2011 NOTAT 24. januar 2012 A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2011 SFR Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2011. Indbetalinger

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. DECEMBER 2008 Pr. 1. december blev der i alt afregnet 2.206.348 medlemsbidrag, hvilket er et fald på 3.684 i forhold til

Læs mere

Medlemsudvikling i a kasserne

Medlemsudvikling i a kasserne Medlemsudvikling i a kasserne 4. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a kasserne. I december 2015 var der ca. 2.037.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. DECEMBER 2005 Pr. 1. december blev der i alt afregnet 2.290.385 medlemsbidrag, hvilket er et fald på 5.478 i forhold til

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. SEPTEMBER 2010 Pr. 1. september blev der i alt afregnet 2.194.218 medlemsbidrag, hvilket er et fald på 1.365 i forhold til

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. NOVEMBER 2005 Pr. 1. november blev der i alt afregnet 2.295.863 medlemsbidrag, hvilket er et fald på 6.945 i forhold til

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. DECEMBER 2010 Pr. 1. december blev der i alt afregnet 2.184.934 medlemsbidrag, hvilket er et fald på 3.122 i forhold til

Læs mere

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Alle ledige både forsikrede og ikke-forsikrede skal, indenfor 3 uger efter at have meldt sig ledig til jobcentret, deltage i en CV-samtale med fokus

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. SEPTEMBER 2005 Pr. 1. september blev der i alt afregnet 2.305.952 medlemsbidrag, hvilket er et fald på 2.799 i forhold til

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. MAJ 2009 Pr. 1. maj blev der i alt afregnet 2.205.046 medlemsbidrag, hvilket er et fald på 5.818 i forhold til sidste måneds

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 88 Offentligt. Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2006 ISBN 87-91674-05-0

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 88 Offentligt. Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2006 ISBN 87-91674-05-0 Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 88 Offentligt Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2006 ISBN 87-91674-05-0 Arbejdsdirektoratet December 2006 Forord Forord Med Benchmarking af arbejdsløshedskasserne

Læs mere

Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2006 ISBN 87-91674-05-0

Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2006 ISBN 87-91674-05-0 Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2006 ISBN 87-91674-05-0 Arbejdsdirektoratet December 2006 Forord Forord Med Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2006 sætter Arbejdsdirektoratet igen spot på a-kasserne,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, juni 9 Det samlede antal ledige i Århus Kommune er i juni 9 på 5. fuldtidsledige, hvilket er en stigning på.1

Læs mere

Beregninger på baggrund af a-kassernes regnskaber for 2009 viser bl.a.:

Beregninger på baggrund af a-kassernes regnskaber for 2009 viser bl.a.: NOTAT 1. november 2010 A-kassernes administrationsudgifter i 2009 J.nr. 10-440-0005 Det er medlemmerne, der betaler udgifterne til drift af a-kasserne via et administrationsbidrag 1. Den enkelte a-kasse

Læs mere

Allonge til RBR/BR s Kontrakt 2009 - justering af mål

Allonge til RBR/BR s Kontrakt 2009 - justering af mål Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 5. marts 2009 J.nr.: 2009-0003854 Allonge til RBR/BR s Kontrakt 2009 - justering af mål Som følge af de seneste måneders hastige udvikling på arbejdsmarkedet

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet

Læs mere

Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen. Du kan trække dine indbetalinger fra i skat. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen. Du kan trække dine indbetalinger fra i skat. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen Du kan trække dine indbetalinger fra i skat Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Sådan fungerer Lønsikring Med Lønsikring kan du få en kompensation

Læs mere

Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009 ISBN 978-87-91674-33-4

Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009 ISBN 978-87-91674-33-4 Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009 ISBN 978-87-91674-33-4 Arbejdsdirektoratet November 2009 Forord Forord Med Benchmarking af a-kasserne 2009 offentliggør Arbejdsdirektoratet for niende gang en

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 844 6,2 6,8 7,3 Kontanthjælpsmodtagere 302 11,4

Dagpengemodtagere 3) 844 6,2 6,8 7,3 Kontanthjælpsmodtagere 302 11,4 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Halsnæs Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 647-10,0 4,3 3,9 Kontanthjælpsmodtagere 448 32,5

Dagpengemodtagere 3) 647-10,0 4,3 3,9 Kontanthjælpsmodtagere 448 32,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer november 5 www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 3. kvartal 5 Den samlede ledighed er faldet med.37 personer i forhold til samme periode sidste år. Faldet er

Læs mere

A-kassernes afregning af medlemsbidrag

A-kassernes afregning af medlemsbidrag A-kassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse pr. 1. september 2013 Indhold MÅNEDLIG OPGØRELSE AF ARBEJDSLØSHEDSKASSERNES AFREGNING AF MEDLEMSBIDRAG... 3 STATUS PR. 1. SEPTEMBER 2013... 3 TABELLER...

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 1.431-8,9 5,0 4,5 Kontanthjælpsmodtagere 416 16,9

Dagpengemodtagere 3) 1.431-8,9 5,0 4,5 Kontanthjælpsmodtagere 416 16,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Roskilde Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, februar 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Roskilde Kommune

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 846-3,1 7,5 7,3 Kontanthjælpsmodtagere 289-3,3

Dagpengemodtagere 3) 846-3,1 7,5 7,3 Kontanthjælpsmodtagere 289-3,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Halsnæs Kommune Bruttoledige

Læs mere

A-kassernes afregning af medlemsbidrag

A-kassernes afregning af medlemsbidrag A-kassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse pr. 1. juni 2014 Indhold MÅNEDLIG OPGØRELSE AF ARBEJDSLØSHEDSKASSERNES AFREGNING AF MEDLEMSBIDRAG... 3 STATUS PR. 1. JUNI 2014... 3 TABELLER...

Læs mere

A-kassernes afregning af medlemsbidrag

A-kassernes afregning af medlemsbidrag A-kassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse pr. 1. oktober 2014 Indhold MÅNEDLIG OPGØRELSE AF ARBEJDSLØSHEDSKASSERNES AFREGNING AF MEDLEMSBIDRAG... 3 STATUS PR. 1. OKTOBER 2014... 3 TABELLER...

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 536-3,6 4,2 4,0 Kontanthjælpsmodtagere 200-14,5

Dagpengemodtagere 3) 536-3,6 4,2 4,0 Kontanthjælpsmodtagere 200-14,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Furesø Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Furesø Kommune Bruttoledige

Læs mere

A-kassernes afregning af medlemsbidrag

A-kassernes afregning af medlemsbidrag A-kassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse pr. 1. januar 2015 Indhold MÅNEDLIG OPGØRELSE AF ARBEJDSLØSHEDSKASSERNES AFREGNING AF MEDLEMSBIDRAG... 3 STATUS PR. 1. JANUAR 2015... 3 TABELLER...

Læs mere

A-kassernes afregning af medlemsbidrag

A-kassernes afregning af medlemsbidrag A-kassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse pr. 1. februar 2014 Indhold MÅNEDLIG OPGØRELSE AF ARBEJDSLØSHEDSKASSERNES AFREGNING AF MEDLEMSBIDRAG... 3 STATUS PR. 1. FEBRUAR 2014... 3 TABELLER...

Læs mere

A-kassernes afregning af medlemsbidrag

A-kassernes afregning af medlemsbidrag A-kassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse pr. 1. januar 2014 Indhold MÅNEDLIG OPGØRELSE AF ARBEJDSLØSHEDSKASSERNES AFREGNING AF MEDLEMSBIDRAG... 3 STATUS PR. 1. JANUAR 2014... 3 TABELLER...

Læs mere

A-kassernes afregning af medlemsbidrag

A-kassernes afregning af medlemsbidrag A-kassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse pr. 1. maj 2013 Indhold MÅNEDLIG OPGØRELSE AF ARBEJDSLØSHEDSKASSERNES AFREGNING AF MEDLEMSBIDRAG... 3 STATUS PR. 1. MAJ 2013... 3 TABELLER... 4

Læs mere

A-kassernes administrationsudgifter udvikling og sammenligning af a-kasserne

A-kassernes administrationsudgifter udvikling og sammenligning af a-kasserne NOTAT 1. december 2011 A-kassernes administrationsudgifter udvikling og sammenligning af a-kasserne J.nr. 11-440-0001 Tilsynsenheden/PJE Der har siden slutningen af 1990 erne været et politisk ønske om

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 87.352-8,3 4,5 4,1 Kontanthjælpsmodtagere 37.534-22,4

Dagpengemodtagere 3) 87.352-8,3 4,5 4,1 Kontanthjælpsmodtagere 37.534-22,4 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Hele Landet, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Hele Landet Bruttoledige

Læs mere

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland 159.999 158.658 156.892 155.127 155.781 Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Ledigheden faldt med 1.070 fra marts 2014-15. Det svarer til et fald på 11,6 %. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Vestjylland

Læs mere

A-kassernes transaktionsomkostninger i 2009

A-kassernes transaktionsomkostninger i 2009 NOTAT A-kassernes transaktionsomkostninger i 2009 1. december 2010 J.nr. 10-440-0005 Opsummering: Den administrative belastning i a-kasserne steg skønsmæssigt med 40 pct. fra 2008 til 2009 efter at være

Læs mere

Efterlønsordningen betydningen aftager

Efterlønsordningen betydningen aftager Januar 2011 Efterlønsordningen betydningen aftager 1. Indledning Efterlønsordningen blev indført i 1979 som en foranstaltning med et dobbelt formål: Ordningen skulle bidrage til at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden

Læs mere

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003 Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003. Indbetalinger

Læs mere

Om a-kasserne I Danmark var der medio 2015 26 a-kasser, som var anerkendt af staten. I bilag 1 er der en oversigt over a-kasserne.

Om a-kasserne I Danmark var der medio 2015 26 a-kasser, som var anerkendt af staten. I bilag 1 er der en oversigt over a-kasserne. 0 1. Indledning Introduktion Arbejdsskadestyrelsen (ASK) udgav den 20. maj i år en årsstatistik over de sager, som Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Arbejdsskadestyrelsen (centret) behandler.

Læs mere

Udviklingen i a-kassernes administrationsbidrag fra 2010 til 2011

Udviklingen i a-kassernes administrationsbidrag fra 2010 til 2011 NOTAT 14. marts 2011 en i a-kassernes administrationsbidrag fra 2010 til 2011 J.nr. 11-440-0001 5. kontor Et a-kassemedlem skal i 2011 i gennemsnit betale 1.380 kr. til a-kassens administration. Det er

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 25. april 2016 15/15644 Viden og Analyse/CHF/SEBP Statistik A-kasserne har til STAR indberettet medlemmer,

Læs mere

Hver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Hver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 17. december 2013 ANALYSE Af Erik E. Simonsen Hver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver fjerde af alle ledige under 30 år står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det samme

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 2. KVARTAL 2004

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 2. KVARTAL 2004 Information fra Århus Kommunes Budgetkontor Sept. ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE,. KVARTAL Århus Kommune har fra og med februar fejlagtigt indberettet for mange ikkeforsikrede ledige i størrelsesordenen

Læs mere

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009.

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009. NOTAT 25. juni 2010 Ledige medlemmers skift af a-kasse J.nr. ADIR/1. kontor 1. Sammenfatning 948 ledige medlemmer skiftede a-kasse i 2009 Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang,

Læs mere

A-kassemedlemmernes tilfredshed

A-kassemedlemmernes tilfredshed A-kassemedlemmernes tilfredshed med deres a-kasse Tabelrapport 2007 Tabel 1. Tilfredshedsindekset (Spm. 1+3+4+5). Alle a-kasser samlet i henholdsvis 2005 og 2007... 1 Tabel 2. Tilfredshedsindekset (Spm.

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 846-4,0 7,6 7,3 Kontanthjælpsmodtagere 292-2,3

Dagpengemodtagere 3) 846-4,0 7,6 7,3 Kontanthjælpsmodtagere 292-2,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, februar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Halsnæs Kommune Bruttoledige

Læs mere

Forord. Herudover vil direktoratet hvert år udarbejde en rapport som denne, der gør status over a- kassernes administration og resultater.

Forord. Herudover vil direktoratet hvert år udarbejde en rapport som denne, der gør status over a- kassernes administration og resultater. Forord Forord Det er fjerde gang, at Arbejdsdirektoratet offentliggør en sammenlignende analyse (benchmarking) af a-kasserne i samarbejde med A-kassernes Samvirke. Direktoratets benchmarking har som et

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Allerød Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Allerød Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Allerød Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Allerød Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 784-10,3 5,2 4,7 Kontanthjælpsmodtagere 395 30,4

Dagpengemodtagere 3) 784-10,3 5,2 4,7 Kontanthjælpsmodtagere 395 30,4 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Benchmarking af a-kasserne

Benchmarking af a-kasserne Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 141 Offentligt PENSIONSSTYRELSEN Benchmarking af a-kasserne Statusrapport 2010 Benchmarking af a-kasserne Statusrapport 2010 Udgiver: Pensionsstyrelsen

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen (ASK) udgiver i år en statistik over de sager, som Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring

Arbejdsskadestyrelsen (ASK) udgiver i år en statistik over de sager, som Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring 0 Forord Arbejdsskadestyrelsen (ASK) udgiver i år en statistik over de sager, som Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Arbejdsskadestyrelsen (centret) behandler. Statistikken er den første af

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 3. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Analysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige

Analysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 4 Ledighed blandt de 5-65-årige Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Hovedkonklusioner...4 3. Bruttoledigheden...5

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 4. KVARTAL 2004

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 4. KVARTAL 2004 Information fra Århus Kommunes Budgetkontor Feb. 5 ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE,. KVARTAL Der er sket et pænt fald i antallet af arbejdsløse i Århus Kommune i forhold til sidste år. Faldet er sket på

Læs mere

Opmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen

Opmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen Opmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen Regeringen fremlagde den 30. august 2016 deres omfattende 2025-plan. En del af denne plan vedrører dagpengeområdet. Og helt overordnet vil planen under sloganet,

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 819-8,5 4,0 3,7 Kontanthjælpsmodtagere 464-20,7

Dagpengemodtagere 3) 819-8,5 4,0 3,7 Kontanthjælpsmodtagere 464-20,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Køge kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Køge kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 852-8,0 4,2 3,8 Kontanthjælpsmodtagere 454-21,9

Dagpengemodtagere 3) 852-8,0 4,2 3,8 Kontanthjælpsmodtagere 454-21,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Køge kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, oktober 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Køge kommune Bruttoledige

Læs mere

Andel personer, jobcenteret har haft kontakt med i

Andel personer, jobcenteret har haft kontakt med i Tabel 1. Antal udsendte breve til ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten; Antal opslåede akutjob; andel personer, jobcentret har haft kontakt til; andel personer, der har fået en personlig

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 500-6,0 5,5 5,1 Kontanthjælpsmodtagere 378-21,6

Dagpengemodtagere 3) 500-6,0 5,5 5,1 Kontanthjælpsmodtagere 378-21,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Albertslund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Albertslund

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Hillerød, fordelt

Læs mere

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Ledigheden er faldet med 550 fra maj 2014-15. Det svarer til et fald på 7,2 %. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Vestjylland er dog ikke steget nævneværdigt fra marts

Læs mere

Andel personer, jobcenteret har haft kontakt med i

Andel personer, jobcenteret har haft kontakt med i Tabel 1. Antal udsendte breve til ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten; Antal opslåede akutjob; andel personer, jobcentret har haft kontakt til; andel personer, der har fået en personlig

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Oktober 215 Nøgletal for Nordjylland opdateret til mødet i RAR Nordjylland d. 2. oktober 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med. personer i forhold til samme periode sidste år svarende

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland AMK Øst 15. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 1. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med.99 personer i forhold til samme periode sidste år svarende

Læs mere

Rådighedsstatistikken 2005. Rådigheden hos forsikrede ledige ISBN 87-89036-99-9

Rådighedsstatistikken 2005. Rådigheden hos forsikrede ledige ISBN 87-89036-99-9 Rådighedsstatistikken 2005 Rådigheden hos forsikrede ledige ISBN 87-89036-99-9 Arbejdsdirektoratet September 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 SAMMENFATNING... 1 KAPITEL 2 INDLEDNING...

Læs mere

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.

Læs mere

April 2014 Ændring Pct.

April 2014 Ændring Pct. Arbejdsløsheden i april 2014 2. juni 2014 Fortsat færre arbejdsløse Arbejdsløsheden faldt med 3.500 fuldtidspersoner i april. Siden januar 2013 er arbejdsløsheden faldet med ca. 26.300 fuldtidspersoner,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge,. januar 8. januar UIndhold:U Ugens tema Ugens analyse HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth Ugens tema:u Ledigheden steg i november til, pct., svarende

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005 Juni 2005 1. Ledigheden i Ledige i I faldt antallet af ledige og aktiverede fra 44.248 i juni 2004 til 40.309 i juni 2005. Det svarer til et fald på 8,9%. Det dækker over, at der er blevet 3.462 færre

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Frederikssund

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Frederikssund Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Frederikssund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Frederikssund,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Beskæftigelsesregion Midtjylland De nye ledighedstal for september Færre ledige i Midtjylland end for et år siden, men flere i aktivering OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Antal ledige faldt med 1749

Læs mere

Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2007 ISBN

Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2007 ISBN Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2007 ISBN 978-87-91674-11-2 Arbejdsdirektoratet December 2007 Forord Forord Med Benchmarking af a-kasserne 2007 sætter Arbejdsdirektoratet i samarbejde med A-kassernes

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere

A-kassernes afregning af medlemsbidrag

A-kassernes afregning af medlemsbidrag A-kassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse Indhold MÅNEDLIG OPGØRELSE AF ARBEJDSLØSHEDSKASSERNES AFREGNING AF MEDLEMSBIDRAG... 3 STATUS PR. 1. MARTS... 3 TABELLER... 4 1. ANTAL AFREGNEDE

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel

Læs mere