Affaldshandlingsplan

Transkript

1 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Affaldshandlingsplan September 2008

2 Udarbejdet : Mette Norengaard / Morten Hundahl Pedersen Godkendt : Mette Norengaard Projekt : Udgivelse : Rådgiver: NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik (AAN) Departementet for Infrastruktur og Miljø (AAN) Avatangiisinut Aqutsisoqarfik (AVA) Miljøstyrelsen (AVA)

3 Affaldshandlingsplan Side 3 Indholdsfortegnelse Side Forord 5 Indledning og baggrund 7 Handlingsplan Evaluering af Handlingsplan Forslag fra Høringsrunde Affaldshandlingsplan Plan- og perspektivperiode 9 Overordnede målsætninger 9 Principper 10 Delmål og konkrete målsætninger 13 Delmål 1: Planlægning og administration 15 Delmål 2: Information 21 Delmål 3: Modtagefaciliteter og kildesortering af problemaffald 25 Delmål 4: Deponeringsanlæg og gamle dumpe 29 Delmål 5: Forbrændingsløsninger 33 Delmål 6: Fokus på henkastet / henstillet affald 37 Delmål 7: Virksomheder, havne og skibe 39 Delmål 8: Affaldsminimering og genanvendelse 43 Økonomiske konsekvenser 51 Merudgifter i planperioden Merudgifter i perspektivperioden Finansiering 59 Nuværende finansieringsmåder 59 Forslag til fremtidige finansiering 59 Finansiering af investeringerne 60

4 Affaldshandlingsplan Side 4 Finansiering af drifts- og administrationsomkostninger 62 Forslag til alternativ finansieringsmåde 64 De nye kommuners udgifter og finansieringsmuligheder 65 Økonomisk analyse af finansieringsmuligheder 66 Fordeling af nye, delvis nye og eksisterende opgaver 69 Tids- og aktivitetsplan 71 Bilag 1 Økonomiske konsekvenser Bilag 2 Evaluering af Handlingsplan 1996 Bilag 3 Økonomisk status på affaldsområdet 2004 Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner

5 Affaldshandlingsplan Side 5 Forord Den første affaldshandlingsplan blev vedtaget i 1996 af Landsstyret, og på en række områder er vi startet med at etablere et mere tidssvarende affaldssystem. Men der er stadigvæk lang vej endnu. Denne her affaldshandlingsplan skal hjælpe med til, at vi får målrettet indsatsen. Der er behov for en stor indsats for at sikre en tidssvarende affaldshåndtering, som er miljøog sundhedsmæssig forsvarligt. Affaldshandlingsplanen sætter klare mål for, hvad vi ønsker at opnå de næste mange år samt synliggør, hvilke omkostninger der er forbundet herved. Ved fastlæggelse af målene og aktiviteterne tager vi først og fremmest udgangspunkt i de lokale problemer, der er forbundet med affaldshåndteringen, såsom: Miljø- og sundhedsmæssige problemer og gener ved f.eks. åben afbrænding af affald. Lokale miljøproblemer ved uhensigtsmæssig håndtering af farligt affald, udsivning af miljøskadelige stoffer fra dumpe, samt luftforurening ved afbrænding af affald. Æstetiske problemer og visuel forurening forbundet med henkastet / henstillet affald. Indsatsen vil som første prioritet rette sig mod at sikre en opdatering af lovgrundlaget samt sikre, at de administrative og driftsmæssige ressourcer er til stede til, at affaldshandlingsplanens mål kan gennemføres. Driften af eksisterende og kommende affaldsbehandlingsanlæg skal ske miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. I de enkelte kommuner skal der etableres tidssvarende affaldshåndtering for alt affald. Ordningerne skal både imødekomme befolkningens og virksomhedernes behov. Affaldshandlingsplanen indeholder også aktiviteter, der vedrører mere globalt orienterede miljøproblemer såsom minimering af ressourceforbrug, CO 2 -udslip og lignende. Ved gennemførelse af affaldshandlingsplanen skal der tages højde for de økonomiske muligheder i samfundet ud fra princippet om mest miljø for pengene, og der skal lægges vægt på at finde løsninger, der kan medvirke til at øge den lokale beskæftigelse. Det er målet, at alle aktiviteter skal være gennemført ved udgangen af år I år 2021 vil det medføre, at drifts- og administrationsomkostningerne på affaldsområdet vil være ca. 75 mio. kr./år højere end de er i dag. De samlede investeringer i perioden udgør ca. 400 mio. kr. Det er mange penge, der skal findes. Derfor bør en indsats på affaldsområdet også prioriteres i forhold til alle de andre opgaver, Grønland står over for. En af de store udfordringer bliver også løbende at debattere, forhandle og finde finansieringsløsninger, som både Hjemmestyret, kommunerne, borgerne og virksomhederne kan leve med. Vi har alle et ansvar for at være med til at skabe et tidssvarende og forsvarligt affaldssystem.

6 Affaldshandlingsplan Side 6

7 Affaldshandlingsplan Side 7 Indledning og baggrund Landsstyret skal i henhold til Miljøforordningen udarbejde en overordnet affaldshandlingsplan. Affaldshandlingsplanen skal udarbejdes hvert 4. år med et indhold der vedrører de næste 12 års affaldshåndtering. Handlingsplan 1996 Den første affaldshandlingsplan blev udarbejdet i 1996 på baggrund af en kortlægning af affaldsforholdene i en række udvalgte byer i Grønland. Handlingsplanen fra 1996 indeholdt en vurdering af generelle problemer og løsningsmuligheder 1. I planen blev der opstillet overordnede mål, en række konkrete mål samt anbefalinger af nye tiltag på affaldsområdet. Evaluering af Handlingsplan 1996 I 2002 blev foretaget en evaluering af status på affaldsområder i forhold til Handlingsplan Evalueringen er afrapporteret i en baggrundsrapport 2. Baggrundsrapporten indeholder, ud over en evaluering af status for implementering af Handlingsplan 1996, en identificering af de barrierer, der har besværliggjort gennemførelsen af de forskellige planlagte aktiviteter på affaldsområdet. I bilag 2 er der gengivet et uddrag af den gennemførte evaluering af Handlingsplan Det er især de initiativer i handlingsplan 1996, der krævede en stor administrativ indsats, der ikke er blevet gennemført, hvilket pegede på nødvendigheden af at afsætte øgede ressourcer på det administrative område. Baggrundsrapporten påpegede endvidere vigtigheden af at lovgrundlaget i Grønlands Hjemmestyre blev opdateret samt at kommunerne fik tilført de nødvendige ressourcer og viden til at kunne varetage den nødvendige forbedring af affaldsområdet. Baggrundsrapporten herunder den gennemførte evaluering af Handlingsplan 1996 har været anvendt ved udarbejdelse af denne Affaldshandlingsplan. Forslag fra 2003 Som et resultat af evalueringen af Handlingsplan 1996 blev der i 2003 udarbejdet et forslag til en ny revideret affaldshandlingsplan. Landsstyret behandlede i august 2003 forslaget og besluttede i den forbindelse, at forslaget skulle suppleres med yderligere økonomiske analyser. Høringsrunde 2008 Affaldshandlingsplan har i perioden 19. juni til 15. august 2008 været i høring hos kommunerne, de fire overgangsudvalg, KANUKOKA, Hjemmestyrets departementer, Embedslægeinstitutionen, GA og NUSUKA. I forbindelse med høringen er der bl.a. indkommet en lang række konstruktive bemærkninger til affaldshandlingsplanen, som er indarbejdet. 1 Grønlands Hjemmestyre, 1996: Handlingsplan for den fremtidige affaldshåndtering i byerne i Grønland. 2 Grønlands Hjemmestyre, 2002: Evaluering af affaldshandlingsplanen fra 1996, Baggrundsrapport feb

8 Affaldshandlingsplan Side 8

9 Affaldshandlingsplan Side 9 Affaldshandlingsplan Formålet med Affaldshandlingsplanen er at udstikke retningslinierne for Landsstyrets affaldspolitik. Affaldshandlingsplanen er således grundstenen i myndighedernes fremtidige arbejde på affaldsområdet og udstikker rammerne for kommunernes kommende lokale affaldshåndtering. Affaldshandlingsplanen indledes med de overordnede målsætninger for den fremtidige affaldshåndtering i Grønland suppleret med en beskrivelse af gældende principper og kriterier. Selve planen er opbygget af 8 delmål. Inden for hvert delmål er der opstillet konkrete målsætninger og aktiviteter og der redegøres for de økonomiske og administrative konsekvenser samt afledte sundheds- og miljømæssige forbedringer. Plan- og perspektivperiode Affaldshandlingsplanen skal sikre, at der sker en koordineret styring af affaldsområdet samt muliggøre en langsigtet samfundsøkonomisk planlægning med hensyn til etablering af fremtidige anlæg for affaldsbehandling i de grønlandske byer og bygder. Affaldshandlingsplanen indeholder derfor både en 4-årig planperiode gældende fra og en 8-årig perspektivperiode gældende fra For begge perioder er der opstillet konkrete målsætninger og konkrete aktiviteter. I slutningen af den 4-årige planperiode vil der blive udarbejdet en status og evaluering af affaldshandlingsplanen. På baggrund evalueringen vil der blive udarbejdet en ny national affaldshandlingsplan gældende for en kommende 4-årig periode. Overordnede målsætninger I den fremtidige udvikling af affaldsområdet skal der lægges vægt på at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, is og jord at håndtere affald miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt at sikre at udviklingen sker på et bæredygtigt grundlag at begrænse anvendelse og spild af ressourcerne at fremme genanvendelse De overordnede målsætninger skal opnås ved på den ene side at sikre et højere informationsniveau i befolkningen og på den anden side sikre tidssvarende miljø- og sundhedsmæssig affaldshåndtering og bortskaffelse. De overordnede målsætninger er gjort bredere ved at inddrage bæredygtigheds-princippet. Det betyder, at Affaldshandlingsplanen skal sikre, at der ikke tages initiativer, der kan forringe natur og levevilkår - hverken nu eller for de kommende generationer. De overordnede målsætninger omfatter også ressourceminimering og genanvendelse.

10 Affaldshandlingsplan Side 10 Principper Udvikling af affaldsområdet i Grønland baseres på følgende principper og kriterier: Det ideelle affaldssystem Affaldssystemet begynder ved affaldsproducenten, hvor affaldet genereres og opsamles. I renholdelsesfasen indsamles og transporteres affaldet til relevante behandlingsanlæg. I sidste fase sker der en eventuel behandling, inden affaldet slutdisponeres i form af forbrænding, deponering eller ved genanvendelse. I hver kommune skal der opbygges et affaldssystem, der i videst muligt udstrækning baseres på grønlandske præmisser og lokale forudsætninger. Affaldssystemets tre hovedfaser sammenholdt med de opstillede kriterier er illustreret i figur 1. Figur 1 Affaldssystemets tre hovedfaser. AFFALDSSYSTEMETS TRE HOVEDFASER Affaldsproducent Renholdelsesfasen Behandling og slutdisponering KRITERIERNE BAG DET IDELLE AFFALDSSYSTEM Brugerspecifik Brugeransvarlighed Sortering v. kilden Sikkert arbejdsmiljø Æstetisk hensyn Minimumsbelastning af by- og bygder Udnytte ressourcer Reducere miljøbelastningen Det ideelle affaldssystem skal: i videst muligt omfang baseres på kildesorteringsprincippet, hvor affald sorteres på det sted, hvor det produceres yde en brugerspecifik og driftssikker håndtering af alt relevant affald indeholde veldefinerede og enkle krav til brugerne tilrettelægges således at der sikres et godt og sikkert arbejdsmiljø

11 Affaldshandlingsplan Side 11 belaste by- og bygdesamfundene mindst muligt med hensyn til støj, luftforurening, trafik og spild tage æstetiske hensyn i udformningen af de tekniske systemer og anlæg udnytte flest mulige ressourcer i affaldet reducere miljøbelastningen fra affaldet mest muligt Affaldshierarkiet Formålet med affaldshierarkiet er først og fremmest at fremme affaldsforebyggelse, affaldsminimering og genanvendelse og derudover at sikre en hensigtsmæssig behandling af produceret affald. Forebyggelse af affaldsproduktion har højeste prioritet, dernæst prioriteres genanvendelse, der går forud for forbrænding, mens den laveste prioritet er deponering. Det gælder i affaldsplanlægningen og håndteringen, at der som udgangspunkt skal tages afsæt i ovenstående affaldshierarki. Erfaringer og ny viden kan dog i konkrete tilfælde vise, at de opnåede miljømæssige gevinster er små i forhold til de samfundsøkonomiske omkostninger ved at følge affaldshierarkiet strengt. Kildesortering Håndtering og bortskaffelse af affald bør i videst muligt omfang baseres på kildesorteringsprincippet, hvor affald sorteres på stedet, hvor det produceres. En udsortering af affaldsfraktioner med fælles karakteristika øger mulighederne for målrettet behandling og bortskaffelse. Kildesortering ved både private husholdninger og erhverv igangsættes efterhånden som de nødvendige bortskaffelsesmuligheder opbygges. Princippet om renere teknologi Ved gennemførelse af nye eller ændrede tiltag bør der arbejdes hen imod, at der anvendes en teknik / produktionsmetode som adskiller sig fra den traditionelle metode ved totalt set forurener mindre. Det kan f.eks. medføre: at spild af råstoffer og andre ressourcer skal begrænses at genanvendelse skal fremmes at affaldsmængderne skal minimeres Forureneren betaler - princippet Forureneren betaler princippet foreskriver, at som udgangspunkt skal de brugere, der producerer affaldet betale samtlige omkostninger forbundet med bortskaffelsen. Økonomisk hvile i sig selv princip Den grundlæggende finansiering skal baseres på Hvile i sig selv - princippet, hvor et gebyr hverken må være større eller mindre end kommunens omkostninger forbundet med håndteringen og bortskaffelsen af affaldet, over en vis kortere årerække. Finansieringspraksis ved etablering af miljøanlæg Offentlige anlægsinvesteringer i kommunalt regi forventes fortsat at blive finansieret ved hjælp af et %-vis anlægstilskud fra Hjemmestyret, f.eks. via bloktilskud til kommunerne.

12 Affaldshandlingsplan Side 12 Kommunalreform i år 2009 Det er besluttet at de 18 kommuner i forbindelse med kommunalreformen skal lægges sammen til 4 nye stor kommuner. De nye kommuner forventes at træde i kraft senest pr. 1. januar Ved udarbejdelse af Affaldshandlingsplanen er der, så vidt det har været muligt taget højde for den kommende kommunereform. Ansvarsfordeling Ansvaret for affaldsområdet er delt mellem Hjemmestyret og kommunerne. Kommunerne er den primære myndighed med ansvaret for håndtering og bortskaffelse af affald, mens Hjemmestyret som central myndighed skal sikre det nødvendige lovgrundlag og følge op på/deltage i videreudvikling af affaldsområdet. Regionale forskelle Ved udviklingen af affaldssystemet i landet er der mulighed for at tage hensyn til de regionale forskelle. Kommunerne har mulighed for at vælge andre affaldssystemer, dog således at de lever op til de overordnede målsætninger i denne affaldshandlingsplan. Udviklingen af et effektivt affaldssystem, der reducerer de lokale gener skal fortsættes. Samtidig skal der sættes fokus på affaldsminimering og genanvendelse.

13 Affaldshandlingsplan Side 13 Delmål og konkrete målsætninger Affaldshandlingsplanen er opbygget med 8 delmål. Inden for hvert delmål er der opstillet henholdsvis konkrete målsætninger for planperioden De otte delmål er: Konkrete målsætninger planperiode : Delmål 1: Planlægning og administration Delmål 2: Information Der skal sikres lovgivning og finansieringsforhold omkring affaldsbortskaffelse i løbet af , der giver mulighed for at gennemføre de planlagte aktiviteter. Kommunerne skal sideløbende med ovenstående aktiviteter gennemføre en affaldsplanlægning med henblik på at vurdere egne behov inden for affaldsområdet. Der skal gennemføres informationsaktiviteter over for befolkningen og erhvervslivet. En informationsstrategi skal være fastlagt senest Delmål 3: Modtagefaciliteter og kildesortering Delmål 4: Deponeringsanlæg og gamle dumpe Delmål 5: Forbrændingsløsninger Delmål 6: Fokus på henkastet / henstillet affald Delmål 7: Virksomheder, havne og skibe Delmål 8: Affaldsminimering og genanvendelse Der skal sikres oprydning af alle gamle lagre af farligt affald senest Der skal etableres kildesortering og korrekt bortskaffelse af problemaffald i alle større byer samt igangsættes etablering af modtagefaciliteter i de mellemstore byer senest Der skal etableres kildesortering og korrekt bortskaffelse af problemaffald i alle byer og bygder senest Der skal inden udgangen af 2010 udarbejdes vilkår for kontrolleret og miljøsikker drift af deponier Der skal i perioden påbegyndes etablering af kontrollerede deponier Der skal i 2012 påbegyndes en oprydning og afslutning af alle ikke anvendte dumpe. Oprydningen og afslutningen skal ske på en miljøsikker måde set i forhold til lokalsamfundenes økonomiske formåen. Der skal fastlægges en strategi for forbrændingsløsninger i mellemstore byer, mindre byer og bygder samt Nuuk by senest Etablering af forbrændingsløsninger skal igangsættes senest Miljøforhold omkring forbrændingsløsninger skal løbende vurderes og forbedres ud fra øget viden og set i forhold til de økonomiske muligheder. Der skal gøres en indsats for at undgå henkastet og henstillet affald i by/bygdezonen og i det åbne land senest Der skal sikres muligheder og stilles krav om miljømæssig forsvarlig bortskaffelse af affald fra virksomheder og havne. Miljømæssig forsvarlig skrotning af kasserede både, småskibe, snescootere og lignende skal fungere i minimum tre af de større byer senest Udledning, dumpning eller anden bortskaffelse af organisk industriaffald skal ske under kontrollerede forhold og under videst mulig hensyntagen til miljøet. Affaldsmængden i Grønland skal nedbringes. Forudsætninger for affaldsminimering skal undersøges og tilvejebringes senest Såfremt det er økonomisk muligt skal der indføres genanvendelsesordninger for forskellige affaldstyper og affaldsfraktioner i de store byer senest 2013 og derefter i alle de andre byer. Ud over målsætningerne for planperioden er der opstillede konkrete målsætninger for perspektivperioden

14 Affaldshandlingsplan Side 14 De konkrete målsætninger for perspektivperiode er en videreførelsen af målsætningerne for planperiode , og forudsætter således en fortsat udvikling og optimering af affaldshåndteringen i Grønland i den efterfølgende planperiode. Affaldshandlingsplanen indeholder en detaljeret beskrivelse af de enkelte delmål. For hvert delmål beskrives, hvilke aktiviteter, der skal iværksættes for at opnå de konkrete målsætninger, og der redegøres for de økonomiske og administrative konsekvenser samt afledte miljøsundhedsmæssige forbedringer. Under hvert delmål er der tabeller, der angiver de økonomiske konsekvenser for delmålets aktiviteter. I tabellerne er der endvidere angivet, hvem der er ansvarlig for den enkelte aktivitet, f.eks. Miljøstyrelsen (AVA), kommunerne eller andre. Der er foretaget en separat prisfastsættelse af samtlige enkelt aktiviteter. Prisfastsættelsen pr. aktivitet fremgår af bilag 1 Økonomiske konsekvenser, som også indeholder de fastsatte og anvendte forudsætninger.

15 Affaldshandlingsplan Side 15 Delmål 1: Planlægning og administration Planperiode : Der skal sikres lovgivning, vejledning og finansieringsforhold omkring affaldsbortskaffelse i løbet af , der giver mulighed for at gennemføre de planlagte aktiviteter. Kommunerne skal sideløbende med ovenstående aktiviteter gennemføre en affaldsplanlægning med henblik på at vurdere egne behov inden for affaldsområdet. Perspektivperiode : Der skal fortsat fokuseres på udbygning og videreudvikling af affaldshåndteringen. Den overordnede strategi evalueres og fastlægges løbende ved udarbejdelse af en affaldshandlingsplan hvert 4. år. Status og behov En række af de planlagte aktiviteter i handlingsplanen fra 1996 er ikke blevet gennemført på grund af manglende administrative ressourcer. Grønlands Hjemmestyre har ikke haft tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre en revidering af lovgrundlaget på affaldsområdet, der stammer tilbage fra 1988 og Kommunerne har manglet ressourcer til at foretage den nødvendige prioritering af affaldshåndteringen. Der er igangsat en del udredningsprojekter på affaldsområdet. Blandt andet har der været set på mulighederne for økonomiske styringsmidler, der i samspil med andre reguleringsinstrumenter, kan understøtte realiseringen af affaldshandlingsplanens målsætninger. Der er igangsat en revision af affaldslovgivningen 3. I den forbindelse er der opstillet en række anbefalinger til ændringer på forordnings- og bekendtgørelsesniveau. På efterårssamlingen 2007 blev der vedtaget et ændringsforslag til Miljøforordningen med fokus på affaldsområdet. Ændringsforslaget skal følges op med en ny affaldsbekendtgørelse. De lovgivningsmæssige ændringer har til formål at sikre en tidssvarende sundheds- og miljømæssig forsvarlig håndtering af affald og vil medføre øgede krav til både borgere, kommuner og virksomheder. Ved implementering af ny lovgivning vil der være behov for at øge rådgivning og vejledning af både kommuner og virksomheder. Der er således behov for at kunne kræve kildesortering fra private og virksomheder, samt bedre sanktionsmuligheder ved evt. overtrædelser. I 2002 startede projekt Miljø i kommunerne. Projektet er finansieret af den danske Miljøstyrelse og er placeret i KANUKOKA. Den centrale formidlingsfunktion har primært fokuseret på vidensdeling kommunerne imellem og på informationsaktiviteter blandt andet ved gennemførelse af en landsdækkende kampagne Hit med batterierne. Projektet videreføres med det hovedformål fortsat at styrke vidensdeling og informationsindsatsen i forbindelse med implementeringen af ændringsforslag af Miljøforordningen og efterfølgende bekendtgørelser. Ud over vidensdeling og informationsaktiviteter er der i forbindelse med udvikling af affaldsområdet et behov for at tilbyde teknisk rådgivning til kommunerne. 3 Ellen Margrethe Basse: Undersøgelse af Grønlands affaldslovgivning, marts 2004.

16 Affaldshandlingsplan Side 16 I forbindelse med at kommunerne har etableret modtagestationer har der været afholdt kurser for personalet i håndtering og bortskaffelse af farligt affald, elektronikskrot og køle- /frysemøbler. Kommuner uden en modtagestation har også benyttet sig af kurserne. Der er fortsat et stort uddannelsesbehov for driftspersonale. Dette for at sikre, at der sker en miljøog sundhedsmæssig forsvarlig håndtering af affaldet på anlæggene. Beskrivelse af fremtidige aktiviteter Følgende aktiviteter skal gennemføres: Forbedring af lovgrundlaget på affaldsområdet Afklaring af finansiering for affaldsområdet Øget rådgivning af virksomheder og kommuner Styrkelse af kommunal administration, planlægning og drift på affaldsområdet Etablering af uddannelsessystem for driftsfolk fra affaldsområdet Fastsættelse af sorteringskrav ved bygge- og anlægsopgaver Overordnet planlægning på affaldsområdet Forbedring af lovgrundlag Et ændringsforslag til Miljøforordningen vedr. affaldsforebyggelse blev vedtaget på Landstingets efterårssamling Idet miljøforordningen er udformet som en rammelovgivning, består flertallet af ændringerne i forslaget primært i indførelse af hjemler til en nærmere regelfastsættelse på bekendtgørelsesniveau. Der skal ske en revision af eksisterende bekendtgørelser, således at kommunerne får lovhjemmel til konkrete miljøforbedrende tiltag på affaldsområdet. Der skal udarbejdes en helt ny affaldsbekendtgørelse samt bekendtgørelser for særligt problematiske affaldstyper. Endvidere er der behov for at udarbejde en række retningsliner og vejledninger. Der skal som minimum udarbejdes følgende: Bekendtgørelse om elektronikskrot Bekendtgørelse med emissionsvilkår for forbrændingsanlæg og andre væsentlige kilder Bekendtgørelse om klinisk risikoaffald og vævsaffald Retningslinier for bortskaffelse de enkelte affaldstyper og affaldsfraktioner, herunder skibe, biler, snescootere Retningslinier ved udarbejdelse af kommunale affaldsplaner Retningslinier ved etablering og udformning af kildesorteringsordninger Krav til udannelse af personale beskæftiget på affaldsanlæg Miljø- og kvalitetsstyringssystemer i virksomheder Der kan være behov for, at Infrastrukturstyrelsen foretager en revision af bekendtgørelse om havnereglement for at tydeliggøre ejerens ansvar for bortskaffelse af kasserede skibe. Afklaring af finansiering Indledningsvis skal Hjemmestyret i samarbejde med kommunerne fastlægge, hvordan fremtidige investeringer og årlige drifts- og administrationsomkostninger for affaldsområdet skal finansieres. Finansieringsafklaringen skal skabe det økonomiske grundlag til at gennemføre affaldshandlingsplanens fastlagte aktiviteter. I nærværende affaldshandlingsplan er der i afsnittet finansiering udarbejdet forslag til hvordan fremtidig finansiering af investeringer og øgede drifts- og administrationsomkostninger kan ske.

17 Affaldshandlingsplan Side 17 Øget rådgivning af virksomheder og kommuner Der er behov for, at Miljøstyrelsen skal øge rådgivning og vejledning af virksomheder og kommunerne om affaldsområdet. Formålet med rådgivning af kommunerne er at sikre bedre muligheder for en miljømæssig og driftsmæssig forsvarlig lokal affaldshåndtering. Samtidig skal der løbende foretages en opfølgning på, om kommunerne følger de nye retningslinier for at sikre løbende fokus og forbedring af området. Konkrete initiativer i forhold til kommunerne består ud over løbende vejledning blandt andet af udarbejdelse af paradigmaer for regulativer. Formålet med rådgivning af virksomheder er at fremme affaldsminimering, sikre bedre affaldssortering og sikre en reduktion af de affaldsmængder, som tilføres deponi/dump. De konkrete initiativer i forhold til virksomheder kan bestå af 1) branchespecifikke kampagner, 2) direkte opfølgning over for større virksomheder 3) afholdelse af foredrag og seminarer o. lign. etc. Kommunal administration, planlægning og drift Kommunerne skal i den kommende 12 års periode styrke deres indsats på affaldsområdet. Kommunerne skal medvirke til, at affaldshandlingsplanens strategi og mål implementeres, og der skal derfor ske en øget indsats i forhold til de kommunale myndighedsopgaver, vejledning og bistand til offentlige/private virksomheder samt implementering af nye affaldsaktiviteter. De afsatte midler under denne aktivitet skal være med til at løfte de administrative omkostninger, der opstår ved styrkelsen af hele affaldsområdet. Kommunernes administrative omkostninger ved gennemførelse af aktiviteterne i Affaldshandlingsplanen er samlet under delmål 1. For at kommunerne kan få et lokalt overblik over affaldsområdet og et fremadrettet styringsredskab skal kommunerne som noget af det første udarbejde en kommunal affaldsplan. Som støtte og vejledning for kommunerne vil der blive udarbejdet en vejledning omhandlende Udarbejdelse af kommunale affaldsplaner samt paradigmaer for kommunale affaldsregulativer. Første generation af kommunale affaldsplaner skal være udarbejdet med ikrafttrædelse i 2011, med efterfølgende revision hvert 4. år. Uddannelsessystem for driftsfolk Et uddannelsessystem for driftsfolk skal etableres i samarbejde med de eksisterende lokale erhvervsuddannelser. Kurser for håndtering af farligt affald, elektronikskrot og køle- /frysemøbler skal videreføres, og der skal etableres kurser i betjening af diverse affaldsbehandlingsanlæg. Sorteringskrav ved bygge- og anlægsopgaver Der skal arbejdes videre med miljø- og kvalitetssikring inden for bygge- og anlægsområdet, samt stilles krav om sortering af byggeaffald inden for alt byggeri. Der skal i samarbejde med kommunerne udarbejdes paradigma for håndtering af byggeaffald i udbudsmateriale for byggearbejder, og efterfølgende skal kommunerne indledningsvis øge tilsynet ved byggerier.

18 Affaldshandlingsplan Side 18 Overordnet planlægning I henhold til 36b i Miljøforordningen skal Landsstyret udarbejde en overordnet affaldshandlingsplan. Affaldshandlingsplanen skal udarbejdes hvert fjerde år. Nærværende affaldshandlingsplan er gældende fra 2010 til 31. december Den næste affaldshandlingsplan forventes således at skulle udarbejdes med ikrafttrædelse 1. januar Formålet med udarbejdelse af en affaldshandlingsplan hvert fjerde år er, at den eksisterende affaldshåndtering og de igangsatte aktiviteter bliver evalueret, samt at der opstilles mål og opgaver for de næste fire år. Udarbejdelsen sikrer således, at der sker en samlet og prioriteret indsats på affaldsområdet. En rullende planlægning kan desuden tilpasses procedurer for udarbejdelse /revision af de kommunale affaldsplaner. Dvs. at de kommunale affaldsplaner revideres kort efter revision af den landsdækkende plan. Økonomiske konsekvenser for planperioden Tabel 1 Delmål 1: Planlægning og administration i perioden Aktivitet Beskrivelse Investeringer Omkostning pr. år i 2013 Drift. Administration 1.1 Forbedring af lovgrundlag (AVA) kr./1 0 kr. 0 kr. 1.2 Afklaring af finansiering for affaldsområdet (AVA/ANAN/Kommunerne) 0 kr. 0 kr. 0 kr. 1.3 Rådgivning af virksomheder og kommunerne (AVA) 0 kr kr kr. 1.4 Styrke administration, planlægning og drift i kommunerne (Kommunerne) kr./2 0 kr kr. 1.5 Uddannelsessystem for driftsfolk (Hjemmestyret/Kommunerne) 0 kr kr kr. 1.6 Sorteringskrav ved byggeri (AVA/ Kommunerne) 0 kr. 0 kr. 0 kr. 1.7 Overordnet affaldshandlingsplan (AVA) kr./3 0 kr. 0 kr. /1; i år 2010 /2; i år 2011 /3; i år 2013 I alt kr kr. For delmål 1 vil investeringer i perioden udgøre i alt For delmål 1 vil drifts- og administrationsomkostningerne ultimo 2013 udgøre i alt kr kr./år Forventede økonomiske konsekvenser for perspektivperioden Tabel 2 Delmål 1: Planlægning og administration i perioden Aktivitet Beskrivelse Investeringer Omkostning pr. år i 2021 Drift Administration 1.1 Forbedring af lovgrundlag (AVA) 0 kr. 0 kr. 0 kr. 1.2 Afklaring af finansiering for affaldsområdet (AVA/ANAN/Kommunerne) 0 kr. 0 kr. 0 kr. 1.3 Rådgivning af virksomheder og kommunerne (AVA) 0 kr kr kr. 1.5 Styrke administration, planlægning og drift i kommunerne (Kommunerne) kr./4 0 kr kr. 1.6 Uddannelsessystem for driftsfolk (Hjemmestyret/Kommunerne) 0 kr kr kr. 1.7 Sorteringskrav ved byggeri (AVA/ Kommunerne) 0 kr. 0 kr. 0 kr. 1.8 Overordnet affaldshandlingsplan (AVA) kr./5 0 kr. 0 kr. I alt kr kr. /4; kr./gang i år 2014 og i år 2018 /5; kr./gang i år 2017 og i år 2021

19 Affaldshandlingsplan Side 19 Det forventes, at investeringerne i perioden vil udgøre i alt Det forventes, at drifts- og administrationsomkostninger til planlægning og administration ultimo 2021 vil udgøre i alt kr kr./år. Administrative konsekvenser Opgaver for Miljøstyrelsen vil være: Revision af eksisterede bekendtgørelser, udarbejdelse af nye bekendtgørelser, vejledninger og lignende Bidrage med oplæg til departementet for Finanser og Udenrigsanliggender (ANAN)i forbindelse med finansieringsafklaring Løbende vejledning og rådgivning af virksomheder og kommuner Samarbejde med kommunerne om paradigmaer og forarbejder for affaldsplanlægning, regulativer og informationsmaterialer Samarbejde med det etablerede uddannelsessystem vedrørende udvikling af kurser på affaldsområdet Opgaver i kommunalt regi vil være: Forhandlinger med Grønlands Hjemmestyre i forbindelse med finansieringsafklaring Opgaver for de enkelte kommuner vil være: Kommunal affaldsplanlægning Revidering af regulativer efterhånden som det kommunale affaldssystem udbygges Styrkelse af det kommunale tilsyn på affaldsområdet Udarbejdelse af kommunal uddannelsesplan for egne driftsfolk Indarbejdelse af krav til håndtering af byggeaffald i udbudsmateriale for kommunale byggeprojekter Øget tilsyn med om bygge- og anlægsområdet sorterer deres affald Miljø- og sundhedsmæssige forbedringer Formålet med delmål 1 er at forbedre lovgrundlaget på affaldsområdet og få tilført ressourcer til affaldsområdet. Delmål 1 er fundamentet for samtlige aktiviteter i affaldshandlingsplanen, og aktiviteterne i delmål 1 er grundlaget for samtlige miljø- og sundhedsmæssige forbedringer på affaldsområdet kan gennemføres. Aktiviteterne i delmål 1 medfører nogle direkte afledte miljø- og sundhedsmæssige forbedringer. Rådgivning af virksomheder og kommuner forventes at sikre bedre affaldssortering og dermed en korrekt bortskaffelse af affaldsfraktionerne. Ved korrekt bortskaffelse af affaldet opnås en reduktion af lokalsamfundets miljøbelastning fra affaldsanlæggene. Etablering af et grønlandsk uddannelsessystem på affaldsområdet vil sikre, at medarbejderne får den nødvendige miljø- og arbejdsmiljømæssige uddannelse til at kunne håndtere de forskellige affaldsfraktioner og sikre effektiv drift af affaldsbehandlingsanlæg. Dermed sikres optimalt udbytte af de investeringer, der allerede er og vil blive foretaget på affaldsområdet. Uddannelse af den enkelte medarbejder kan også forventes at give bedre jobtilfredshed og dermed fastholde den enkelte medarbejder.

20 Affaldshandlingsplan Side 20

21 Affaldshandlingsplan Side 21 Delmål 2: Information Planperiode : Der skal gennemføres informationsaktiviteter over for befolkningen og erhvervslivet. En informationsstrategi skal være fastlagt senest Perspektivperiode : Informationsaktiviteter over for befolkningen og erhvervslivet skal videreføres. Status og behov Indtil nu har der været begrænset information om, hvordan man som borger og virksomhed skal bortskaffe sit affald. Noget af affaldet er derfor ikke blevet bortskaffet korrekt. F.eks. er der i mange kommuner i dag et problem med henkastet og henstillet affald. Ved etablering af affaldsbehandlingsanlæg i kommunerne og krav om kildesortering, vil befolkningen og erhvervslivet fremover være de ansvarlige parter i en fremtidig hensigtsmæssig og tidssvarende affaldshåndtering. Der er derfor et stort behov for øget information til befolkningen og erhvervslivet om sortering og korrekt bortskaffelse af affald. Det kræver en særlig indsats både på nationalt og kommunalt niveau. Det forventes, at kommunerne skal være en aktiv medspiller i forbindelse med den øgede informationsindsats. Beskrivelse af fremtidige aktiviteter Følgende aktiviteter skal gennemføres: Overordnet informationsplanlægning Kommunale informationsaktiviteter Overordnet informationsplanlægning Der skal på overordnet niveau igangsættes informationsaktiviteter til at højne befolkningens forståelse for nødvendigheden af korrekt affaldsbortskaffelse. For at strukturere denne indsats skal der udarbejdes en informationsstrategi første gang i 2010 og derefter hvert fjerde år. Informationsstrategien skal samordne kommunale tiltag og tiltag på landsplan. Informationsstrategien vil omfatte følgende: Informationskampagner på landsplan om generelle problemstillinger (om f.eks. henkastet affald i naturen, bortskaffelse af batterier og lignende) Informationsaktiviteter i den enkelte kommune vedr. lokale affaldsordninger, herunder sorteringskrav, aflevering af farligt affald m.v. Målrettet information af specifikke virksomheder og brancher Informationsaktiviteter og materiale rettet til undervisningssektoren med henblik på at integrere det i undervisningen. Kommunerne er ansvarlige for at informere private borgere og virksomheder om de lokale affaldsordninger samt planlagte lokale tiltag i den kommunale affaldsplan.

22 Affaldshandlingsplan Side 22 Miljøstyrelsen vil i forlængelse af informationsstrategien udarbejde paradigmaer i form af pjecer, annoncer, plakater og lignende til brug for kommunernes informationsaktiviteter i lokale medier. F.eks. skal der udarbejdes pjecer, der beskriver de forskellige affaldstyper, hvor kommunen selv kan indsætte beskrivelse af de lokale sorteringskrav og afleveringsmuligheder. Korrekt bortskaffelse af problemaffald har særlig høj prioritet. Der skal derfor i gennemføres en informationskampagne på landsplan for sortering af farligt affald i både husholdninger og virksomheder. Kommunale informationsaktiviteter Kommunerne skal igangsætte de nødvendige informationsaktiviteter efterhånden som det kommunale affaldssystem udbygges. Ved gennemførelse af informationsaktiviteter i kommunerne kan det være relevant at involvere lokale nøglepersoner som f.eks. viceværter og tilsvarende personale på virksomhederne. Økonomiske konsekvenser for planperioden Tabel 3 Delmål 2: Information i perioden Aktivitet Beskrivelse Investering Omkostning pr. år i 2013 Drift Administration 2.1 Overordnet informationsplanlægning (AVA) kr./ kr. 0 kr. 2.2 Kommunale informationsaktiviteter (Kommunerne) 0 kr kr. 0 kr. /1; i år 2010 I alt kr. 0 kr. For delmål 2 vil investeringer i perioden udgøre i alt For delmål 2 vil drifts- og administrationsomkostningerne ultimo 2013 udgøre i alt kr kr./år Forventede økonomiske konsekvenser for perspektivperioden Tabel 4 Delmål 2: Information i perioden Aktivitet Beskrivelse Investering Omkostning pr. år i 2021 Drift Administration 2.1 Overordnet informationsplanlægning (AVA) kr./ kr. 0 kr. 2.2 Kommunale informationsaktiviteter (Kommunerne) 0 kr kr. 0 kr. I alt kr. 0 kr. /1; kr./gang i år 2014 og i år 2018 Det forventes, at investeringer i perioden vil udgøre i alt kr. Det forventes, at driftsomkostninger til informationsaktiviteter ultimo 2021 vil udgøre i alt kr./år.

23 Affaldshandlingsplan Side 23 Administrative konsekvenser Opgaver for Miljøstyrelsen vil være: Udarbejdelse og fastlæggelse af generel informationsstrategi Evaluering af effekten af den generelle informationsaktivitet og -strategi Udvikling af paradigmaer for informationsmateriale til kommunerne Gennemførelse af landsdækkende kampagner Opgaver for de enkelte kommuner vil være: Gennemførelse af lokale informationsaktiviteter Evaluering af effekten af informationsaktiviteten i forbindelse med den kommunale affaldsplanlægning Information om afleveringsmuligheder i forbindelse med den nationale informationskampagne for farligt affald Miljø- og sundhedsmæssige forbedringer Bedre information er et nødvendigt virkemiddel til at fremme miljøbevidstheden og indsatsen i samfundet. En øget informationsindsats skal sikre en generel højnelse af forståelse for miljøbeskyttelse og give den enkelte borger og den enkelte virksomhed specifikke oplysninger vedrørende sortering og bortskaffelse af affald m.v. En øget informationsindsats skal betragtes som holdningsbearbejdning og sikre, at der opnås en bedre sortering, håndtering og korrekt bortskaffelse af affaldet. Hermed opnås der en reduktion af de miljømæssige belastninger fra det affald der produceres, set i forhold til den nuværende belastning.

24 Affaldshandlingsplan Side 24

25 Affaldshandlingsplan Side 25 Delmål 3: Modtagefaciliteter og kildesortering af problemaffald Planperiode : Der skal sikres oprydning af alle gamle lagre af farligt affald senest Der skal etableres kildesortering og korrekt bortskaffelse af problemaffald i alle større byer samt igangsættes etablering af modtagefaciliteter i de mellemstore byer senest Der skal etableres kildesortering og korrekt bortskaffelse af problemaffald i alle byer og bygder senest Perspektivperiode : Indsatsen i forhold til at sikre en korrekt håndtering, sortering og bortskaffelse af problemaffald skal videreføres. Status og behov Problemaffald i Grønland er først og fremmest farligt affald, elektronikskrot samt freonholdige køle-/frysemøbler. I byer med forbrændingsløsning er store emner af brændbart affald og ikke brændbart affald også et problem, fordi det kan give driftsproblemer. I de seks store byer Nuuk, Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat er der etableret en modtagestation for kildesorteret affald, herunder blandt andet farligt affald. Men der er fortsat mange kommuner med lagre af gammelt farligt affald, der ikke bliver opbevaret/håndteret miljømæssigt forsvarligt. Derudover mangler de mellemstore og mindre byer fortsat ordentlige modtagefaciliteter for aflevering af problemaffald fra husholdninger og virksomheder. I juni 2008 blev der idriftsat et pilotprojekt for modtagefaciliteter for problemaffald i Uummannaq. Med henblik på at indhente erfaringer med kildesortering af affald ved den enkelte husstand er der gennemført et pilotprojekt i Nuuk Kommune. Der er i to boligområder etableret afleverings- og opbevaringsfaciliteter for farligt affald, elektronikskrot og køle-/frysemøbler. Erfaringen viser, at i boligområder med viceværter er det muligt at kildesortere og indsamle relativt store mængder problemaffald. Endelig er klinisk risikoaffald og vævsaffald et problem, fordi det kan medføre smitte i forbindelse med både indsamling og behandling. Der er behov for at det nuværende system for håndtering af klinisk risikoaffald forbedres. Beskrivelse af fremtidige aktiviteter Følgende aktiviteter skal gennemføres: Oprydning og forsvarlig opbevaring af lagre af farligt affald Kildesorteringssystem i de større byer Modtagefaciliteter/kildesorteringssystem i mellemstore og mindre byer Modtagefaciliteter/kildesorteringssystem i bygderne Tiltag i forhold til klinisk risikoaffald

26 Affaldshandlingsplan Side 26 Oprydning og forsvarlig opbevaring af farligt affald Kommunerne skal videreføre oprydning af gamle lagre af farligt affald (spildolie, akkumulatorer m.v.). I kommuner, som endnu ikke har etableret en modtagestation, skal det sikres, at de nuværende anvendte afleverings- og opbevaringsforhold er udformet således, at det farlige affald håndteres og opbevares miljømæssigt bedst muligt. Dette kan blandt andet imødekommes ved løbende afsendelse af farligt affald, således at der lokalt er så små mængder af farligt affald som muligt. Når der er ryddet op og sikret midlertidig afleverings- og opbevaringsforhold for farligt affald, vil der blive gennemført en informationskampagne på landsplan, jf. delmål 2. Forinden skal det dog sikres, at kommunerne er klar til at håndtere det farlige affald. Kildesorteringssystem i de større byer Etablering af kildesortering forudsætter modtagefaciliteter for kildesorteret affald. I de seks store byer Nuuk, Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat er der etableret modtagestationer for problemaffald. Kildesorteringssystemet skal som minimum omfatte følgende affaldsfraktioner: Farligt affald Elektronikskrot Køle-/frysemøbler Et kildesorteringssystem skal endvidere omfatte storskrald fra private borgere, erhvervsaffald og bygge- og anlægsaffald. Storskrald samt bygge- og anlægsaffald skal desuden sorteres i: Brændbart affald til forbrændingsanlæg Ikke brændbart affald til genanvendelse eller deponi Modtagefaciliteter/kildesorteringssystemer i mellemstore og mindre byer I de mellemstore og mindre byer skal der i løbet af de kommende 12 år etableres modtagefaciliteter for problemaffald. Der pågår p.t. en udvikling af relevante løsninger. Erfaringerne fra pilotprojektet i Uummannaq skal anvendes i forbindelse med de kommende modtagefaciliteter i de mellemstore og mindre byer. Modtagefaciliteterne indrettes til at kunne håndtere farligt affald, elektronikskrot og CFCholdige køle-/frysemøbler. Anlæggene skal være store nok til at kunne modtage flere fraktioner af sorteret affald. I forbindelse med etablering af modtagefaciliteter skal kommunen etablere et kildesorteringssystem. Modtagefaciliteter/kildesorteringssystem i bygderne På sigt skal der også etableres modtagefaciliteter og kildesortering af samme fraktioner i bygderne. Et projekt til belysning og fastlæggelse af konkrete retningslinier for modtagefaciliteter i bygder skal udarbejdes, således at det fremtidige niveau og omfang af modtagefaciliteter for kildesorteret affald i bygderne kan blive fastlagt.

27 Affaldshandlingsplan Side 27 Tiltag i forhold til klinisk risikoaffald Der skal gennemføres et udredningsprojekt om fremtidig håndtering og bortskaffelse af klinisk risikoaffald. Efterfølgende skal der udarbejdes klare retningslinier for håndtering og bortskaffelse af klinisk risikoaffald. Der skal inden for perioden skitseres en tidsplan for implementering af udredningsprojektets anbefalinger. Økonomiske konsekvenser for planperioden Tabel 5 Delmål 3: Modtagefaciliteter og kildesortering af problemaffald i perioden Aktivitet Beskrivelse Investering Omkostning pr. år i 2013 Drift Administration 3.1 Oprydning og forsvarligt opbevaring af farligt affald (kommunerne) 0 kr. 0 kr. 0 kr. 3.2 Kildesorteringssystem i de større byer (kommunerne) kr./ kr. 0 kr. Modtagefaciliteter og kildesorteringssystem i mellemstore og mindre byer 3.3 (kommunerne) kr./ kr. 0 kr. 3.4 Modtagefaciliteter og kildesorteringssystem i bygder (kommunerne) kr./ kr. 0 kr. 3.5 Udredningsarbejde om klinisk risikoaffald (AVA, Sundhed) kr./4 - - I alt kr. 0 kr. /1; investering i år 2010 /2; investering i perioden til og med år 2013 /3; investering i perioden til og med år 2013 /4; investering i år 2011 For delmål 3 vil investeringer i perioden udgøre i alt For delmål 3 vil driftsomkostningerne ultimo 2013 udgøre i alt kr kr./år Forventede økonomiske konsekvenser for perspektivperioden Tabel 6 Delmål 3: Modtagefaciliteter og kildesortering af problemaffald i perioden Aktivitet Beskrivelse Investering Omkostning pr. år i 2021 Drift Administration 3.1 Oprydning og forsvarligt opbevaring af farligt affald (kommunerne) 0 kr. 0 kr. 0 kr. 3.2 Kildesorteringssystem i de større byer (kommunerne) 0 kr kr. 0 kr. Modtagefaciliteter og kildesorteringssystem i mellemstore og mindre byer 3.3 (kommunerne) 0 kr kr. 0 kr. 3.4 Modtagefaciliteter og kildesorteringssystem i bygder (kommunerne) 0 kr kr. 0 kr. 3.5 Udredningsarbejde om klinisk risikoaffald (AVA, Sundhed) 0 kr. - - I alt kr. 0 kr. Det forventes, ingen investeringer i perioden Det forventes, at driftsomkostninger ved et fuldt udbygget system i år 2021 vil udgøre i alt kr./år. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere det fremtidige finansierings- og omkostningsniveau ved håndtering og bortskaffelse af klinisk risikoaffald, men det kan forventes, at nye regler på områder vil medføre øgede omkostninger for sundhedsvæsnet. De økonomiske konsekvenser vil blive fastlagt i forbindelse med udredningsprojektet.

28 Affaldshandlingsplan Side 28 Administrative konsekvenser Opgaver for Miljøstyrelsen samt Grønlands Hjemmestyre vil være: Afklaring af og information om krav til midlertidigt acceptable opbevaringspladser Fastlæggelse af vilkår for miljøgodkendelse af modtagefaciliteter i mellemstore og mindre byer samt bygder Miljøgodkendelse af modtagefaciliteter Revision af lovgivning med krav om etablering af modtagefaciliteter og kildesorteringssystemer i de mindre byer inden 2014, jf. delmål 1 Udredningsprojekt for modtagefaciliteter i bygder Udredningsprojekt om håndtering og bortskaffelse af klinisk risikoaffald Opgaver for de enkelte kommuner vil være: Vurdering af forholdene omkring det oplagrede farlige affald Igangsætning af oprydning af oplagret, farligt affald og sikring af midlertidig løsning for modtagelse og opbevaring af farligt affald senest 2010 Indførelse af sorteringskrav i regulativer for farligt affald, jf. delmål 1 Planlægning og etablering samt drift af modtagefaciliteter og kildesorteringssystem Miljø- og sundhedsmæssige forbedringer Formålet med delmål 3 er at etablere modtagefaciliteter og kildesorteringsordninger for farligt affald og andet problemaffald i hele landet således at disse affaldsfraktioner kan bortskaffes miljømæssigt korrekt. Ved at få håndteret problemaffald og det farlige affald korrekt, sikres det at disse affaldsfraktioner ikke ender op i de forkerte affaldsstrømme. Det giver en reduceret belastning af dioxin, tungmetaller, PCB m.v. Miljømæssig forsvarlig behandling af køle-/frysemøbler vil reducere udslip af freon til atmosfæren til gavn for det globale miljø.

29 Affaldshandlingsplan Side 29 Delmål 4: Deponeringsanlæg og gamle dumpe Planperiode : Der skal inden udgangen af år 2010 udarbejdes vilkår for kontrolleret drift af deponier i Grønland. Der skal i perioden påbegyndes etablering af kontrollerede deponier. Der skal i 2012 påbegyndes en oprydning og afslutning af alle ikke anvendte dumpe. Oprydningen og afslutningen skal ske på en miljøsikker måde set i forhold til lokalsamfundenes økonomiske formåen. Perspektivperiode : Der skal sikres kontrolleret drift af alle anvendte dumpe i byer og bygderne senest Det skal sikres, at oprydningen og afslutningen af alle ikke anvendte dumpe gennemføres senest Status og behov Der er dumpe til affald i alle byer og bygder, men der findes ikke retningslinier for indretning og drift af dumpene. Den nuværende driftspraksis indebærer, at der mange steder foretages periodiske åbne afbrændinger. Indretningen og driften af dumpene medfører, at der i dag sker uhensigtsmæssig udsivning af miljøskadelige stoffer fra det deponerede affald. Der er et behov for at sikre en bedre drift af og kontrol med modtagelse af affald på de lokale dumpe. Det vurderes, at ca. 1/3 af de nuværende dumpe ikke kan indrettes og drives på en miljøforsvarlig måde fremover. Der er behov for, at disse dumpe nedlægges på en miljømæssig forsvarlig måde. De steder hvor der nedlægges dumpe skal det sikres, at der er adgang til kontrollerede deponier. Beskrivelse af fremtidige aktiviteter Følgende aktiviteter skal gennemføres: Vilkår for etablering og kontrolleret drift af deponier Etablering af deponier i byerne Deponier i bygderne Nedlukning af gamle dumpe Eventuelt krav om sikkerhedsstillelse Vilkår for etableret og kontrolleret drift af deponier Der er igangsat et udredningsprojekt til belysning af de nærmere vilkår for fremtidig kontrolleret etablering og drift af deponier. Etablering af deponier i byerne Kommunerne skal etablere enten nye, miljøgodkendte deponier eller ændre eksisterende dumpe, så de opfylder de nye miljøkrav. En anden løsning for kommunerne kan være etablering af et fælleskommunalt deponi. Dette forudsætter transport af affald fra de andre kommuner.