Affaldsplan Ishøj Kommune. Oktober 2009
|
|
- Sofia Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Affaldsplan Ishøj Kommune Oktober
2 Forord Vi står i dag med en række udfordringer på affaldsområdet, der i høj grad er et resultat af vores livsstil. De stigende affaldsmængder gennem flere år med højkonjunktur og de efterfølgende faldende affaldsmængder som følge af finanskrisen viser tydeligt sammenhængen mellem konjunkturer og affaldsmængder. Vi ser det som en udfordring at arbejde imod denne tendens, således at det i fremtiden er muligt at have økonomisk vækst uden stigende affaldsmængder. Uanset de økonomiske konjunkturer har vi et relativt højt forbrug af materielle goder. De deraf følgende store affaldsmængder påvirker miljøet på flere måder. Miljøbelastende stoffer i affaldet udgør en risiko for både sundhed og miljø, hvis vi ikke behandler det rigtigt. Ligeledes kan manglende genanvendelse af affaldet medføre tab af ressourcer. Det er derfor vigtigt, at vi til stadighed arbejder på at udvikle og forbedre den måde, vi udnytter ressourcerne på både når vi forbruger, og når vi bortskaffer de materielle goder. Ligeledes er det vigtigt, at vi koordinerer indsatsen på affalds- og klimaområdet, så vi i højere grad forbruger med omtanke, og så vi sikrer, at håndteringen af affaldet belaster miljø og klima mindst muligt. I Ishøj Kommune kan vi bidrage til at løse problemerne ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at genanvende mere af vores affald. Vi kan bidrage til at løse problemerne, men vi kan ikke gøre det alene - løsningerne skal ske i samarbejde med nabokommuner, staten, EU og globalt. Affaldsplan tager udgangspunkt i ovenstående udfordringer. Ved hjælp af en række initiativer til forebyggelse og bedre udnyttelse af affaldet - kombineret med indsatser for øget kvalitet og effektivitet i affaldsordningerne - skal affaldsplanen være med til at sikre, at vi arbejder mod at nå vores mål på affaldsområdet. De fleste af initiativerne gennemføres i samarbejde med I/S Vestforbrænding, hvilket giver et bredt grundlag for at lave undersøgelser og opnå forbedringer. Affaldsplanen har ingen skelsættende nye mål, da vi allerede opfylder regeringens mål for Vi vil derfor fortsætte og styrke den hidtidige indsats, og desuden forbedre vores datagrundlag. Denne affaldsplan består af en hovedplan med to bilag og danner rammerne for Ishøj Kommunes affaldsplanlægning i perioden med særlig vægt på de første fire år fra Planen med bilag ligger på Ishøj Kommunes hjemmeside Affaldsplanen har været i offentlig høring i uge YY-YY og er godkendt af Byrådet den YY YYYY. God læselyst! Borgmester Ole Bjørstorp 2
3 Indhold 1. Affaldsplanens opbygning 4 2. Ishøj Kommunes mål på affaldsområdet Sammenhæng mellem mål og initiativer At forebygge dannelsen af affald At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensyntagen til miljø, økonomi og service At øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger 9 4. Baggrund og rammer for affaldsplanen Regeringens affaldspolitik og Affaldsstrategi EU's affaldspolitik Ishøj Kommunes kortlægningsdata Miljøvurdering Initiativer på affaldsområdet Andre opgaver i
4 1. Affaldsplanens opbygning Ishøj Kommunes affaldsplan består af en hovedplan, et bilag med uddybning af initiativerne og et kortlægningsbilag. Hovedplan Nærværende del af affaldsplanen er hovedplanen. Her findes bl.a. kommunens målsætninger og rammer for planen samt en oversigt over de initiativer, der skal iværksættes, for at nå planens mål. I oversigten indgår også en tidsplan for, hvornår initiativerne forventes at blive gennemført. Bilag 1 Uddybning af initiativer I bilag 1 er Ishøj Kommunes affaldsplaninitiativer beskrevet i detaljer. Beskrivelserne er udformet som tosidede opslag, der indeholder informationer om: Hvad vil vi? Hvordan gør vi det? Hvornår gør vi det? Anslået mængdepotentiale Indflydelse på miljø Indflydelse på service Status på indsamling/ordning Lovgivning Økonomi og ressourcer Initiativerne er opdelt på baggrund af målene i affaldsplanen, og det er markeret for hvert initiativ, om det gælder for husholdninger eller erhverv, eller om det er et tværgående initiativ. De detaljerede initiativbeskrivelser er udarbejdet, så de kan læses uafhængigt af hinanden. Bilag 2 Kortlægningsdel Bilag 2 indeholder en status for målene fra Affaldsplan , behov for behandlingskapacitet, planens økonomiske konsekvenser, status for affaldsordninger og en kortlægning af affaldsmængder og affaldets fordeling på behandlingsformer. Desuden findes der prognoser for udviklingen i affaldsmængderne i perioden
5 2. Ishøj Kommunes mål på affaldsområdet Ishøj Kommunes mål for tager udgangspunkt i udfordringerne med at reducere affaldsmængderne, øge genanvendelsen og sikre en håndtering af affaldet, der påvirker miljø og klima mindst muligt. Målene er desuden forankret i regeringens affaldspolitik og første del af Affaldsstrategi Ishøj Kommunes mål bygger på affaldshierarkiet, som indeholder følgende prioriterede indsatser: 1. Affaldsforebyggelse 2. Genanvendelse 3. Forbrænding med energiudnyttelse 4. Deponering Ishøj Kommune ønsker samtidigt at styrke effektiviteten og kvaliteten i de eksisterende affaldsordninger. Ishøj Kommunes mål for perioden er: MÅL At forebygge dannelsen af affald At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt - under hensyntagen til miljø, økonomi og service At øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger Målene skal nås via gennemførelse af en række initiativer, som er beskrevet overordnet i afsnit 3 og uddybet i bilag 1. I figur 7 bagest i denne hovedplan findes desuden en oversigt over initiativerne. Ishøj Kommune har ikke opstillet konkrete nye mål for genanvendelse af de enkelte affaldsfraktioner i forbindelse med de forskellige initiativer i affaldsplanen. Generelt afventer vi de mål, som vil blive fastsat i regeringens endelige Affaldsstrategi Vi følger dog regeringens eksisterende mål for genanvendelse på 65 procent i 2012 og de nye nationale mål for deponering på højest 6 procent og indsamling af mindst 45 procent af batterierne i Endvidere vil vi generelt arbejde for at forebygge affaldsmængderne, forbedre ressourceudnyttelsen og for at effektivisere affaldsordningerne, så kommunens borgere og virksomheder får en god service. 5
6 3. Sammenhæng mellem mål og initiativer - fra holdning til handling Ishøj Kommune vil i perioden sætte en række initiativer i gang, der understøtter vores mål. Baggrunden for alle affaldsplanens initiativer er, at de skal medvirke til at opfylde affaldsplanens mål. I dette afsnit kan du læse om, hvorfor vi har valgt målene, og om hvordan, vi vil nå dem med en række konkrete initiativer. Nogle af initiativerne er allerede sat i gang eller afsluttet i , men de er vigtige at have med i sammenhængen, da der skal følges op på initiativerne, og de indgår som en del af flere initiativer med samme eller nærliggende mål. 3.1 At forebygge dannelsen af affald Ishøj Kommunes udgangspunkt er, at arbejdet på affaldsområdet sker i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Øverst i affaldshierarkiet står affaldsforebyggelse. I perioden steg affaldsmængderne uventet meget. Hvis denne udvikling fortsatte, kunne de forskellige behandlingsanlæg få problemer med at håndtere de meget store mængder. Det ville betyde, at affaldet skulle opbevares midlertidigt fx på lossepladser. Hvis vi skal undgå at skabe flere lossepladser, er det derfor vigtigt med en forebyggende indsats overfor de store affaldsmængder. De stigende affaldsmængder i perioden frem til 2008 er en konsekvens af et stigende forbrug. Og det stigende forbrug er tæt knyttet til en stigning i udledning af CO 2. Kan vi således få nedbragt den samlede mængde affald, vi producerer i kommunen så kan vi samtidigt gøre en indsats på klimaområdet. Med finanskrisen i er forbruget faldet, og affaldsmængderne er dermed også faldet. Ishøj Kommune ønsker at udnytte finanskrisen til at sætte mere fokus på en bedre udnyttelse af ressourcerne ved at forebygge dannelsen af affald dels via konkrete initiativer i denne affaldsplan og dels via initiativer på klimaområdet. Ishøj Kommune vil således koordinere indsatsen, således at affaldsforebyggelse kommer til at indgå i indsatsen på klimaområdet, ligesom der indgår initiativer for mindre udslip af drivhusgasser i affaldsindsatsen. En metode til at nedbringe den samlede mængde affald er at forsøge at påvirke os mennesker til at handle anderledes, når vi forbruger og smider væk. Holdningspåvirkning er dog en langsigtet strategi, idet det tager tid for os at ændre den måde, vi handler på. Ishøj Kommune vil i den kommende planperiode undersøge forskellige målgruppers adfærd i forbindelse med forbrug og affald. Undersøgelsens resultater vil kunne fortælle noget om hvilke virkemidler, der bedst sikrer, at den enkelte borger eller virksomhed får et fornuftigt grundlag at handle ud fra. Virkemidler kan eksempelvis være informationskampagner med konkrete forslag til affaldsforebyggelse eller en opfordring til at sige nej tak til reklamer. Derudover har Ishøj Kommune valgt at medvirke til en række initiativer, som skal synliggøre affald og affaldshåndtering i forskellige medier. Et eksempel er det net-baserede tv-program Affaldets 6
7 Vej, som vil følge affaldet fra det samles ind - til det bliver et nyt produkt. Formålet er at sætte fokus på sammenhængen mellem forbrug og affald. I figur 1 ses en oversigt de initiativer, som Ishøj Kommune vil sætte i værk for at medvirke til forebyggelse affaldsdannelse. Målsætning At forebygge dannelsen af affald Initiativer 1 Brugerdreven innovation - undersøgelse af forskellige målgruppers adfærd i forbindelse med forbrug og affald 3 Direkte genbrug undersøgelse af mulighederne i direkte genbrug 2 Affaldets Vej - net-baseret tv som følger affaldet fra vugge til grav 4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse Figur 1. Oversigt over de initiativer Ishøj Kommune vil igangsætte for at medvirke til at forebygge dannelsen af affald. 3.2 At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensyntagen til miljø, økonomi og service Når vi sikrer affaldet den rigtige behandling, kan vi reducere affaldsmængderne og spare energi og ressourcer - samtidigt med, at vi nedbringer de miljøbelastninger, der opstår, når affald dannes og håndteres. I de fleste tilfælde vil der være størst miljømæssige fordele ved at genanvende affaldet. Når vi indsamler og genanvender fx pap og papir, gør vi også en indsats for klimaet. Det kræver mindre energi at genanvende papir end at fremstille nyt papir, og den træmasse, der spares ved at genanvende papiret, kan bruges til erstatning af fossil energi. Derved reducerer vi også udledningen af CO 2. Målet er dog at udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt, og affaldshierarkiet er ikke altid en selvfølge. Nogen gange vil det være en miljømæssig fordel at sende affald til forbrænding og udnytte energien til el og fjernvarme. Affaldet skal sendes til behandling der, hvor det er miljøøkonomisk fornuftigt. Ishøj Kommune vil fokusere på at flytte affaldet opad i affaldshierarkiet. Det affald, der går til forbrænding eller deponi, og som med miljøøkonomisk fordel kan udnyttes bedre, skal frasorteres til genanvendelse. Og det affald der går til deponi, og som med miljøøkonomisk fordel kan udnyttes bedre, skal frasorteres til forbrænding med udnyttelse af energien. I 2007 sendte Ishøj Kommune 67 procent af affaldet til genanvendelse, 29 procent til forbrænding, mens kun 4 procent gik til deponi. Til sammenligning er målet i regeringens affaldsstrategi at genanvende 65 procent af affaldet og deponere maksimalt 6 procent. Ishøj Kommune er altså godt med i forhold til de nationale mål - men der er altid plads til fremskridt. 7
8 Det er Ishøj Kommunes mål for den kommende planperiode at øge genanvendelsesprocenten og reducere mængden af det affald, der i dag går til deponi. I Ishøj Kommune har der i den foregående planperiode været fokus på, hvordan affald kan flyttes fra forbrænding til genanvendelse for således at øge genanvendelsesprocenten. I forlængelse af dette vil Ishøj Kommune se på mulighederne for at optimere metoderne til indsamling af udvalgte fraktioner. Vi vil fx se på, om metoderne til indsamling af bl.a. plastemballage og papir er de mest hensigtsmæssige - eller om en anden metode vil kunne øge indsamlingen og dermed genanvendelsen af papir og andre tørre genanvendelige fraktioner. Ishøj Kommune ønsker samtidigt at reducere mængden af det affald, der i dag går til deponi. Vi vil derfor medvirke til at undersøge hvilke typer af affald, vi kan flytte væk fra deponierne, og hvordan vi kan gøre det. En generel styrket indsats i forhold til information og vejledning skal desuden sikre et større kendskab til kommunens affaldsordninger, og derved motivere kommunens borgere eller virksomheder til i højere grad at anvende de eksisterende indsamlingsordninger. Endvidere har vi iværksat initiativer for forebyggelse af affald i bymiljøet og i naturen i Ishøj Kommune. Der gennemføres således i 2009 en kampagne for at nedbringe mængderne af såkaldt herreløst affald, og der er ansat ekstra personale til renholdelse af kommunens offentlige arealer. Denne indsats følges op med lokale og nationale informationskampagner for en renere by og natur. I figur 2 ses en oversigt over de initiativer, Ishøj Kommune vil igangsætte for at opnå målet om udnyttelse af ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensyntagen til miljø, økonomi og service. Initiativer Målsætning At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensyntagen til miljø, økonomi og service 5 Papir og pap identificering af optimal indsamlingsmetode 6 Dagrenovation identificering af optimal indsamlingsmetode 7 Plastaffald identificering af optimal indsamlingsmetode 10 Øget indsamling af batterier og småt elektronik 11 Øget indsamling af PCB-holdigt affald 12 Øget indsamling af klinisk risikoaffald 8 Kampagne for kildesorteringssystemer 13 Øget indsamling af emballageaffald 9 Øget indsamling af farligt husholdningsaffald 14 Alternative løsninger til deponi 15 Ren by, rar by - reducere mængden af herreløst affald Figur 2: Oversigt over de initiativer, Ishøj Kommune vil igangsætte for at udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensyntagen til miljø, økonomi og service. 8
9 3.3 At øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger I Ishøj Kommune vil vi fortsætte arbejdet med at forbedre kvaliteten og effektiviteten i kommunens affaldsordninger. Vi sikrer løbende, at tilrettelæggelsen af kommunens affaldsordninger og den behandling affaldet sendes til tager udgangspunkt i en afvejning af miljø, økonomi og service. Vi sætter hver dag fokus på sammenhængen mellem økonomien og miljøbelastningen i de valg, vi træffer på affaldsområdet. Men hvad betyder egentligt kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger? Kvalitet i kommunens affaldsordninger betyder bl.a., at serviceniveauet på vores genbrugsstationer er højt, og at de indsamlede affaldsfraktioner er af god kvalitet altså rene. Dette opnås bl.a. gennem en løbende udvikling af personalets kompetencer samt en effektiv informationsindsats. Effektivitet i kommunens affaldsordninger betyder, at vi tilrettelægger driften sådan, at vi samler større mængder affald ind til fordelagtige priser og under hensyn til miljøet. Et af de områder, som Ishøj Kommune vil satse på i den kommende planperiode, er viden og videndeling. En viden som skal være med til at sikre effektivitet og kvalitet i kommunens affaldsordninger. Deling af viden er nødvendig for udvikling af arbejdsmetoder og medarbejdernes kompetencer. Det er ligeledes vigtigt at strukturere og systematisere indsamlingen af denne viden. Ishøj Kommune vil sammen med I/S Vestforbrænding i den kommende planperiode bl.a. iværksætte et initiativ, der skal indsamle viden om affaldssystemer i hele verden. Initiativet Fremtidens affaldssystem - skal se på, om der er muligheder for at reducere miljøbelastningen, sikre renere fraktioner og øge brugertilfredsheden, hvis vi organiserer indsamlingen af affald helt anderledes. Desuden vil miljøøkonomiske analyser og kendskab til borgeradfærd indgå som en afgørende faktor i udarbejdelse af information og ved eventuelle optimeringer af eksisterende ordninger. Initiativer Målsætning At øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger 16 Styrket samarbejde med relevante affaldsaktører - med fokus på udvikling af værktøjer til motivering og skærpet kontrol, konflikthåndtering og styrket serviceniveau 17 Fremtidens affaldssystem - en indsamling af viden om affaldssystemer andre steder 18 Forbedring af datagrundlag for affaldsplanlægning Figur 3. Oversigt over de initiativer Ishøj Kommune vil igangsætte for at øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger 9
10 4. Baggrund og rammer for affaldsplanen Denne affaldsplan er udarbejdet inden for rammerne af regeringens affaldspolitik, EU s affaldspolitik, kortlægningsdata og erfaringsgrundlag samt Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Sammenhængen er illustreret i figur 4. Baggrund Mål Initiativer Regeringens affaldspolitik og affaldsstrategi Miljøvurdering EU's affaldspolitik og affaldsrammedirektivet Ishøj Kommunes erfaringer og kortlægningsdata At forebygge dannelsen af affald At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensyntagen til miljø, økonomi og service At øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger 1 Brugerdreven innovation 2 Affaldets vej 3 Direkte genbrug 4 Affaldsforebyggelse; metoder 5 Pap og papir 6 Dagsrenovation 7 Plastaffald 8 Vis mig dit køkkenskab 9 Farligt husholdningsaffald 10 Batterier og småt elektronik 11 PCB-holdigt affald 12 Klinisk risikoaffald 13 Emballageaffald 14 Alternative løsninger til deponi 15 Ren by, rar by 16 Styrket samarbejde 17. Fremtidens affaldssystemer 18. Forbedre datagrundlaget Figur 4 illustrerer baggrunden for Ishøj Kommunes initiativer: Fra baggrunden i regeringens og EU s affaldspolitik samt kommunens årlige affaldskortlægning til de kommunale mål, og så endelig til mere håndgribelige initiativer. De fire områder, der danner baggrund for mål og initiativer, gennemgås kortfattet nedenfor med fokus på de hovedtræk, der er relevante for affaldsplanen. 4.1 Regeringens affaldspolitik og Affaldsstrategi I perioden for denne affaldsplan ( ) vil der ske en gradvis omorganisering af affaldssektoren. Det er resultatet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra det meste af affaldssektoren, som blev nedsat i 2002 for at skabe grundlag for en mere gennemsigtig affaldssektor med mere ensrettede regler. Formålet var at gøre det lettere for borgere og virksomheder at komme af med affaldet, samt gøre det mere klart, hvad man betaler for, og hvad omkostningerne til affaldshåndteringen er. Arbejdet resulterede i en politisk aftale i 2007, som skal implementeres i de kommende år i samspil med de nye regler fra EU. 10
11 De væsentligste elementer i aftalen er følgende: Standardregulativer for hhv. husholdningsaffald og erhvervsaffald Centralt register for transportører og modtageanlæg Frit valg for virksomheder til aflevering af genanvendeligt affald (herunder på genbrugsstationer) Nye regler for fastsættelse af affaldsgebyr Nyt centralt system til registrering af affaldsdata Aftalen om en omorganisering af affaldssektoren vil få stor betydning for de kommunale affaldsopgaver, og den danner sammen med Affaldsrammedirektivet grundlag for regeringens strategi for affaldsområdet i de kommende år. Regeringen præsenterede første del af Affaldsstrategi i foråret 2009, som første del af tre affaldsstrategier med forskellige indsatsområder. Affaldsstrategien følger op på Affaldsstrategi og udarbejdes i tre trin, efterhånden som grundlaget er modent således vil delstrategi to blive udarbejdet, når regelgrundlaget for den ny affaldssektor er på plads, og delstrategi tre vil først blive udarbejdet, når Affaldsrammedirektivet er implementeret i dansk lovgivning. Den første delstrategi beskriver regeringens overordnede affaldspolitik og prioritering på affaldsområdet. Desuden omfatter den en strategi for indsatsen mod henkastet affald, en kapacitetsplan for affaldsforbrænding samt en gennemgang af regelgrundlaget på affaldsområdet. Affaldspolitikken bygger på følgende grundelementer: 1. Vi skal forebygge affaldsdannelse, både mængden og farligheden 2. Vi skal reducere tabet af ressourcer 3. Vi skal reducere emissionerne af klimagasser fra affaldshåndtering 4. Vi skal reducere den samlede miljøbelastning fra affald 5. Vi skal sikre mest miljø for pengene 6. Vi skal øge kvaliteten i affaldsbehandlingen 7. Vi skal sikre en effektiv affaldssektor Regeringens affaldspolitik danner - sammen med erfaringerne fra den tidligere planperiode - grundlag for målene i denne affaldsplan. Ishøj Kommune har desuden de samme konkrete mål for genanvendelse og deponering som regeringen, jf. Affaldsstrategi I forhold til Affaldsstrategi er målet for deponering skærpet til maksimalt 6 procent i 2012, og målet for indsamlingen af batterier er skærpet til 45 procent i Det gældende mål om mindst 65 procent genanvendelse fastholdes. Regeringens affaldsstrategi skal omsættes til handlinger i de kommunale affaldsplaner. Indsatsområderne i første del af affaldsstrategien indgår således også i indsatsområderne Ishøj Kommunes Affaldsplan Affaldsplanen forholder sig ikke til delstrategi to og tre, da de ikke var udkommet ved udarbejdelsen af denne affaldsplan. I forbindelse med omorganiseringen af affaldssektoren og regeringens 11
12 kommende delstrategier vil der i de kommende år opstå nye kommunale opgaver på affaldsområdet, som ikke indgår direkte i denne affaldsplan. Ishøj Kommune er opmærksom på disse udfordringer og vil løbende afsætte ressourcer til at løse de nye opgaver, jf. afsnit EU's affaldspolitik EU fastlægger sin miljøpolitik i såkaldte miljøhandlingsprogrammer. Det er disse miljøhandlingsprogrammer, som danner rammerne for EU s miljøpolitik. Som følge af EU s nyeste miljøprogram er der blevet udarbejdet en række tematiske strategier, hvoraf to har særlig betydning for affaldsområdet: Tematisk strategi for bæredygtig ressourceudnyttelse Tematisk strategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse Strategierne lægger op til, at EU s fremtidige affaldspolitik skal bygges op omkring tankerne bag livscyklusvurderinger. Målet er at gøre Europa til et samfund, der søger at undgå dannelsen af affald genanvender mest muligt affald reducerer påvirkningerne fra affaldshåndteringen Et af virkemidlerne er, at det nye affaldsrammedirektiv, som blev vedtaget i november 2008, skal implementeres i dansk lovgivning. Direktivet indeholder standarder for genanvendelse og en forpligtelse for medlemsstaterne til at udarbejde nationale programmer for affaldsforebyggelse. Medlemsstaterne er forpligtede til at implementere EU-direktiver i den nationale lovgivning. Affaldsrammedirektivet skal være fuldt implementeret i den nationale lovgivning inden november Når Affaldsrammedirektivet er implementeret i den nationale lovgivning, ligger der således et stykke arbejde forude for kommunen med implementering de nye regler i det kommunale arbejde. 4.3 Ishøj Kommunes kortlægningsdata Ishøj Kommunes kortlægningsdata kan findes i detaljer i bilag 2 til denne affaldsplan. I dette afsnit er de vigtigste resultater af kortlægningen for 2007 og prognoserne for beskrevet. Da der ikke ved udarbejdelsen af denne affaldsplan forelå endelige data for 2008, er datagrundlaget fra Ifølge kortlægningen gik 67 procent af affaldet til genanvendelse, 29 procent til forbrænding, og kun 4 procent gik til deponering. Dermed er det nationale mål om 65 procent genanvendelse opfyldt for Ishøj Kommune, og vi sender også langt mindre til deponering end det nationale mål på 9 procent. Disse data er dog behæftet med usikkerhed, da indberetningerne fra virksomheder, transportører og modtageanlæg var mangelfulde i Figur 5 på næste side viser de samlede affaldsmænger fra husholdninger og erhverv fordelt på behandlingsformer i
13 Ton Fordeling af den totale affaldsmængde på behandlingsformer i % 67% 4% 0% 0% 0% Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Midlertidig oplagring Ikke oplyst Figur 5: Fordeling af den totale affaldsmængde på behandlingsform i 2007 (%). Den overordnede udvikling i Ishøj Kommunes affaldsmængder er vist i figur 6. Udviklingen i den samlede affaldsmængde Figur 6: Udviklingen i den samlede affaldsmængde i tons. Tallene for er kortlagte mængder, mens tallene for er baseret på prognose. 13
14 Prognoserne for affaldsmængderne for perioden er udarbejdet før finanskrisen og må derfor anses for usikre. De indsamlede mængder vil formentlig være lavere under finanskrisen og i en perioden derefter. Opdaterede prognoser vil fremgå af de endelige kortlægningsdata for 2008 og 2009, som ikke var udkommet ved udarbejdelsen af denne affaldsplan. I nedenstående tabel ses en oversigt over omkostningerne ved affaldsordningerne. Tallene fra 2007 og 2008 er faktiske, mens tallene for er budgetterede. I tusind kr Administration Kommunale indsamlingsordninger Udgifter Dagrenovation Storskrald og haveaffald Genbrugsstationer I alt Fælles Indtægter Dagrenovation Storskrald og haveaffald Genbrugsstation I alt Miljøvurdering Ifølge Lov nr af 22. oktober 2008 om miljøvurdering af planer og programmer skal en myndighed ved udarbejdelsen af planer og programmer inden for bl.a. affaldshåndtering foretage en vurdering af konsekvenserne for miljøet, hvis der i planen fastlægges rammer for anlægstilladelser til bestemte projekter. På affaldsområdet er det relevant, hvis der planlægges etablering eller væsentlige ændringer af anlæg til bortskaffelse af affald i kommunen. Da Ishøj Kommune ikke planlægger etablering eller væsentlige ændringer af anlæg omfattet af loven i planperioden , vurderer vi, at det ikke er nødvendigt at foretage en miljøvurdering af denne affaldsplan. 14
15 5. Initiativer på affaldsområdet Ishøj Kommunes målsætninger for affaldsplanen bliver opfyldt gennem en række initiativer, som blev beskrevet overordnet i afsnit 3. De enkelte initiativer er uddybet i forhold til bl.a. mål, tidsplan, mængder, miljøpåvirkning og økonomi i bilag 1. De fleste initiativer lægger op til, at kommunen umiddelbart efter en afsluttet undersøgelse tager stilling til ændret praksis af affaldsordninger. Det er derfor vanskeligt at forudsige, hvilke konsekvenser de enkelte initiativer får for Ishøj Kommune, da beslutningsgrundlaget først skal igangsættes og udføres, inden den egentlige driftsmæssige ændring kan besluttes og iværksættes. Nogle af initiativerne er i sat gang i 2009, og enkelte initiativer afsluttes også allerede i Der skal følges op på disse initiativer såvel som på alle andre initiativer - og der skal træffes beslutning om, hvorvidt det giver anledning til at ændre på praksis eller på ordningerne, fx i forbindelse med kommende udbud. I forbindelse med evt. optimering af nuværende ordninger og ved implementering af nye ordninger lægger Ishøj Kommune stor vægt på fyldestgørende information til den relevante målgruppe virksomheder og borgere i kommunen. En oversigt over initiativerne kan ses i handlingsplanen i figur 7 som også viser, hvornår de enkelte initiativer sættes i gang. Det skal her bemærkes, at tidsestimeringen kan ændres i takt med, at ny viden om de planlagte initiativer kommer frem. Handlingsplanen bliver, som en konsekvens heraf, opdateret løbende. 5.1 Andre opgaver i Foregående års politik på affaldsområdet har resulteret i nogle arbejdsopgaver, der skal tages højde for i planperioden. Det drejer sig hovedsageligt om omorganisering af affaldssektoren. Opgaverne er ikke formuleret som initiativer i affaldsplanen men kommunen har taget hensyn til dem i planlægningen af ressourceforbruget i planperioden. Som nævnt tidligere indgik regeringen i 2007 en politisk aftale om en omorganisering af affaldssektoren. I forbindelse med udmøntningen af denne aftale og de nye regler fra EU vil Ishøj Kommune bl.a. skulle løse følgende administrative opgaver i de kommende år: Vedtagelse og implementering af nye regulativer for hhv. erhvervsaffald og husholdningsaffald på baggrund af standardregulativer fra Miljøstyrelsen Nye tilsynsopgaver i forbindelse med regulering af det genanvendelige erhvervsaffald Implementering af ny affaldsdatamodel og kvalitetssikring af data i den forbindelse Implementering af ny takststruktur Derudover vil vi arbejde for at tilnærme serviceydelserne og affaldsordningerne i Vallensbæk og Ishøj Kommune med henblik på at lette administrationen og dermed sikre mere effektivitet og bedre service. 15
16 Figur 7: Initiativer Målsætninger Initiativer Tidsplan Brugerdreven innovation undersøgelse af forskellige målgruppers adfærd Affaldets vej net-baseret tv som følger affaldet fra vugge til grav At forebygge dannelsen af affald Direkte genbrug undersøgelse af mulighederne i direkte genbrug SYMBOLER Virksomhed Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse koordinering af mål og midler Papir identificering af optimal indsamlingsmetode Husholdning Dagsrenovation identificering af optimal indsamlingsmetode Plastaffald identificering af optimal indsamlingsmetode Tværgående Kampagne for kildesorteringssystemer i hjemmet vis mig dit køkkenskab Øget indsamling af farligt husholdningsaffald At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og service Øget indsamling af batterier og småt elektronik niveau Øget indsamling af PCB-holdigt affald Øget indsamling af klinisk risikoaffald Øget indsamling af emballageaffald Alternative løsninger til deponi Ren by, rar by reducere mængden af herreløst affald Styrket samarbejde med relevante affaldsaktører At øge kvalitet og effektivitet i kommunens af Fremtidens affaldssystem faldsordning 18. Forbedre af datagrundlaget for affaldsplanlægningen 16
Forslag til affaldsplan 2009-2012 (2020)
Forslag til affaldsplan 2009-2012 (2020) Dette forslag til affaldsplan for Frederikssund Kommune vil gælde for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. For interesserede kan
Læs mereAffaldsplan 2009-2020
Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Høje-Taastrup Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens kortlægning
Læs mereaffaldsplan 2009-2020
affaldsplan 2009-2020 Indhold Forord.... 3 Furesø Kommunes mål på affaldsområdet 2009-2012.... 5 Sammenhæng mellem mål og initiativer fra holdning til handling.... 7 Baggrund for Furesø Kommunes mål og
Læs mereAffaldsplan 2009-2020
Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Gentofte Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens
Læs mereKortlægning og prognoser for Ishøj Kommune 2013-2018
Kortlægning og prognoser for Ishøj Kommune 2013-2018 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Prognose 2013-2024... 4 3.2.1 Udvikling
Læs mereHovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1
Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012
Læs mereTil: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik
Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik 25. oktober 2013 Sags id: 190-2011-9871 Dok. nr.: 190-2013-138807 Center for Drift og Teknik Stiager 2 3500 Værløse
Læs mereAffaldsplan 2013-2024 (2013-2018)
Affaldsplan 2013-2024 (2013-2018) Tema-møde med TMU 6.maj 2013 01 2011 Side 1 Lovgivning Affaldsbekendtgørelsen - ressourcestrategien Affaldsdirektivet affaldshierarkiet (genbrug, genanvendelse, nyttiggørelse,
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt
RESSOURCE Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt AFFALD RESSO Store udfordringer kræver handling 2 En betydelig sektor Affaldsbranchen er én af de største sektorer
Læs merePolitik for Miljø og Energi 2016 2020. Dato 25.02.2016 Dokument nr. 480-2016-68609 Sags nr. 480-2014-139587
Politik for Miljø og Energi 2016 2020 Dato 25.02.2016 Dokument nr. 480-2016-68609 Sags nr. 480-2014-139587 Politik for Miljø og Energi Forord Nordfyns Kommune har gennem mange år prioriteret indsatsen
Læs mereBilag 1 Uddybning af initiativer. Vallensbæk Kommune. Affaldsplan
Bilag 1 Uddybning af initiativer Vallensbæk Kommune Affaldsplan 2009-2012 BILAG 1 INDHOLD UDDYBNING AF INITIATIVER I VALLENSBÆK KOMMUNES AFFALDSPLAN 2009-2012 3 AT FOREBYGGE DANNELSEN AF AFFALD 4 1: Brugerdreven
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mere4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse kordinering af mål og midler 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode
Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik Status for realisering af Furesø Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Furesø Kommunens Affaldsplan 2009 2020 blev udarbejdet
Læs mereAffaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk
Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk 49 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra
Læs mereSorø Kommunes affaldsplan 2010-2020
Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:
Læs mereRingsted Kommunes affaldsplan 2010-2020
Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereOplæg. til. Affaldsplan
Oplæg til Affaldsplan 2009-2020 Indhold side Forord 3 Furesø Kommunes mål på affaldsområdet 2009-2012 4 Sammenhæng mellem mål og initiativer fra holdning til handling 5 Baggrund for Furesø Kommunes mål
Læs mereUdnyttelse af ressourcerne i affaldet - hvor går grænsen? Alan Sørensen AC-Specialkonsulent Jord og Affald +45 72 54 41 80 +45 91 47 29 alsoe@mst.
Udnyttelse af ressourcerne i affaldet - hvor går grænsen? Alan Sørensen AC-Specialkonsulent Jord og Affald +45 72 54 41 80 +45 91 47 29 alsoe@mst.dk - DEN Ja 8. JUNI Johannes, - NATUR & MILJØ lige 2016
Læs mereAffaldsplan
Affaldsplan 2009-2012 53 indhold Frederikssund Kommune og affaldet........ 3 Frederikssund Kommunes mål på affaldsområdet 2009-2012............... 5 Sammenhæng mellem mål og initiativer..... 7 Baggrund
Læs mereDenne rapport er tiltænkt kommunernes affaldsteknikere med henblik på at kunne give en status på de initiativer, der er blevet udført i fællesskab.
Indhold Forord Forord...................................................................................................................... 3 Handlingsplan 2009-2012.........................................................................................
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereNotat Vedrørende Affaldsplan 2014
Vedrørende Affaldsplan 2014 Kontakt Jannik Lund Olsen Cand.scient jalo@horsholm.dk Direktetlf. 4849 2566 Center for Teknik Team Miljø Høringssvar - efter emner I forbindelse med høring af Affaldsplan 2014
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4
Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent
Læs mereForslag til Affaldsplan Hovedplan (martsnovember 20098)
Forslag til Affaldsplan 2009-2012 Hovedplan (martsnovember 20098) 2 Holdningsbearbejdning, information og teknologi er vejen frem Økonomisk vækst skaber affald det er man ikke i tvivl om, når man ser tallene
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereNordfyns Kommune. Affaldsplan 2009-2020
Affaldsplan 2009-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE FORORD 3 1 INDLEDNING 4 2 AFFALDSPLANENS OPBYGNING 6 3 NORDFYNS KOMMUNES MÅLSÆTNINGER 8 3.1 Kommunens målsætninger for affaldshåndteringen i perioden 2009-2012
Læs meregladsaxe.dk Affaldsplan
gladsaxe.dk Affaldsplan 2009-2012 2 2 Holdningsbearbejdning, information og teknologi er vejen frem Økonomisk vækst skaber affald det er man ikke i tvivl om, når man ser tallene for de sidste 5 år, hvor
Læs mereOmrådet er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.
MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter konto 01.38 og vedrører indsamling, transport og
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereAffaldsplan
Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Høje-Taastrup Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens kortlægning
Læs mereAffaldsplan 2010-2020
Miljø og Natur 2009 Affaldsplan 2010-2020 Forslag Hovedplanen Side 2 af 22 Side 3 af 22 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Slagelse Kommunes overordnede målsætninger 4.1 Kommunens målsætninger
Læs mereFAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER
FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring
Læs mereKORTLÆGNING & PROGNOSE
2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens
Læs mereIdekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune
- et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der
Læs mereStatus for direkte genbrug på genbrugsstationerne
Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2015 Status for direkte genbrug på genbrugsstationerne Bestyrelsen traf på møde den 24. september 2014 (sag nr. 25-14) beslutning om at fremme klunsning
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereØget leveringssikkerhed i AMU
Øget leveringssikkerhed i AMU 28. januar 2013 MOM/NES Formål med dette notat IF ønskes at sætte gang i initiativer, som reducerer antallet af aflyste kurser, øger aktiviteten og dermed styrker leveringssikkerheden
Læs mereTids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020
Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereAffaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport
Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Kortlægning og prognoser Furesø Kommune, Affaldsplan 2009 2012, kortlægningsrapport 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...
Læs mereFÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereBilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2
Side 1 af 46 Bilag 1 Side 2 af 46 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Emballageaffald: Papir/pap 3.1.4 Emballageaffald:
Læs mereBestyrelsens handlingsplan for MUDP 2016
Februar 2016 Bestyrelsens handlingsplan for MUDP 2016 Introduktion I foråret 2015 vedtog Folketinget lov for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). I forlængelse heraf er der
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereHandlingsplan for Vestre Landsret 2010
Handlingsplan for Vestre Landsret 2010 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og følge op på i 2010. Den internt ansvarlige for den
Læs mereBudget 2017-2020 UDKAST
Miljø- og Energiforvaltningen Aalborg Renovation Budget 2017-2020 UDKAST Sektor Aalborg Renovation Budget - Sektor Aalborg Renovation Beløb i 1.000 kr. 2016-p/l 2017-p/l 2016 2017 2018 2019 2020 Brugerfinansieret
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereVision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:
Vision Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner: At frivillige i Ishøj har bedst mulige arbejdsbetingelser til at udføre deres arbejde At samarbejdet mellem frivillige
Læs mereTårnby Kommune. Affaldsplan 2010. Hovedplan
Tårnby Kommune Affaldsplan 2010 Hovedplan Indhold 1 Indledning...5 2 Mål...7 2.1 Baggrund og perspektiver for mål og initiativer... 7 2.1.1 Regeringens affaldsstrategi... 7 2.1.2 EU's affaldspolitik...
Læs mere2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune
2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune Sundhedspolitikken udgør rammen for Gribskov Kommunes arbejde med sundhed. Målgruppen er alle borgere i Gribskov Kommune, uanset alder, køn
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereDialogbaseret aftale mellem. Revas og Teknik og Miljø
Dialogbaseret aftale mellem Revas og Teknik og Miljø 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige enhed.
Læs mereStandard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger
Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Kommunens overordnede målsætning for standarden: Bidrage til lige muligheder for udfoldelse, udvikling
Læs mereVejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13
Jord & Affald J.nr. MST-7547-00102 Ref. kalie/asn Den 16. februar 2016 Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 Miljøstyrelsen skal vejledende udtale, at det er Miljøstyrelsens
Læs mereKanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling
Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013 Natur og Udvikling Kanalstrategi Hvert år håndterer Halsnæs Kommune rigtig mange henvendelser til og fra borgere
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereDen 15. januar 2007 Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 15. januar 2007 Århus Kommune Århus Kommunale Værker Teknik og Miljø for affalds-øer 1. Resume Affalds-øerne på Frederiksbjerg Vest blev
Læs mereAffaldsplan 2005-2016
Affaldsplan 2005-2016 FORORD Affaldsplan 2005-2016 er Greve Kommunes affaldsplan for de kommende år. Planen erstatter Affaldsplan 2001-2012. Der er en række miljøproblemer, der knytter sig til affaldsområdet.
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereStrategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015
Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 IT-afsnittet SK Godthåbsgade 8 9931 4040 9400 Nørresundby Servicedesk-sk@aalborg.dk Indledning It og digitalisering er i dag
Læs mereArbejdsPladsVurdering
ArbejdsPladsVurdering Vejledning om reglerne for udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, herunder metode og indhold samt sikkerhedsudvalgets rolle. ARBEJDSMILJØVEJLEDNING NR.3 OKT. 2004 Statens Luftfartsvæsen
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereStrategiplan 2017-2020. Administration og Service
Strategiplan 2017-2020 Administration og Service Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Administration og Service Udgivelse: 25.04.2016 Sagsnr.: 2016-0072017 Dok.nr.: 2016-007207-11 Tekst: Strategiplanlægning
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereKommissorium ny sammenhængende børnepolitik
Norddjurs Kommune 19. januar 2012 Forslag Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Baggrund Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen på børne- og ungeområdet i kraft. Sigtet med reformen er at
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereAffaldsplan 2009-2012
Affaldsplan 2009-2012 Sylvester Hvid & Co. Nr. 19886 www.shc.dk Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse T +45 7259 6000 E kommune@egekom.dk W www.egedalkommune.dk 56 57 1 Egedal Kommune og affaldet
Læs mereÆndring af arbejdsmiljøarbejdet
Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Den 1. oktober 2010 er der trådt en ændring af arbejdsmiljøloven i kraft. Det er reglerne omkring sikkerhedsorganisationen der ændres. Det har betydning for den måde arbejdsmiljøarbejdet
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereIkast-Brande Kommune. Affaldsplan 2009-2020. Tlf.: +45 99604000 Fax.: +45 99604040 post@ikast-brande.dk. Teknisk Område Centerparken 1 7330 Brande
Ikast-Brande Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk Ikast-Brande Kommune Teknisk Område Centerparken 1 7330 Brande Tlf.: +45 99604000 Fax.: +45 99604040 post@ikast-brande.dk
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereRegulativ for jord, som er affald
Regulativ for jord, som er affald Indhold 1 Formål... 3 1.1 Affaldshåndtering... 3 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Definitioner... 3 4 Anvendelsesområde... 4 5 Pligter
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 76
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereA f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT
A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereSÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE VEDR. BÆREDYGTIG GRØN BYUDVIKLING I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER
SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE VEDR. BÆREDYGTIG GRØN BYUDVIKLING I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 1 Erhvervsstyrelsen, 24. februar 2015 1 Sådan bruger du
Læs mereOpdateret vejledning om kommunale affaldsplaner
Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5 2004 Indhold 1 INDLEDNING 5 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD 5 1.2 BAGGRUND 6 1.2.1 Affaldsstrategi 2005-08 6 1.2.2
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereRingsted Kommunes affaldsplan
Side 1 af 24 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Hovedplanen Side 2 af 24 Side 3 af 24 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Ringsted Kommunes målsætninger 4.1 Kommunens
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereDigitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører
NOTAT April 2016 Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører J. Nr. 16/05933 Digitalisering og Support Dette notat er tænkt som
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Klima, energi og ressourcer Klima blev et allemandsord efter klimatopmødet i København i 2009 og der har siden været fokus på klima og udledningen af drivhuspasser i kommunerne.
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mere