Beskrivelse af klinisk undervisningssted

Transkript

1 Beskrivelse af klinisk undervisningssted Aalborg kommune Handicapområdet for autisme og sindslidelse Bostøtte Støttecenter Tinghusgade Tinghusgade Nørresundby tlf mailto:ghd-aeh@aalborg.dk Klinisk underviser Gerda Højris Dollerup Bostøttemedarbejder ud fra Støttecenter Tinghusgade Leder Ansvarlig for klinisk undervisning: Ellen Lykke Afdelingsleder i Tinghusgade og Væksthuset: Steen Balle Afdelingsleder i Louise Gade: Anne Grethe Nørgaard Afdelingsleder i Rebildparken: Kent Langkjær Antal praktikpladser pr. år 2 pladser 4 gange årligt, skiftevis 3. og 5. semester Generel information. Praktikstedet består af 4 støttecentre, hvorfra de ansatte går ud i byen og yder bostøtte. Det drejer sig om Støttecenter Tinghusgade i Nørresundby, Støttecenter Louise Gade i centrum, Støttecenter Rebildparken i Aalborg Øst samt Væksthuset i Gandrup. Disse steder indgår på skift i at have ergoterapeutstuderende. De studerende får i praktikken deres hverdag hver deres sted, hvor stedets ergoterapeuter fungerer som følgeterapeuter. Det er ikke muligt selv at vælge praktiksted Som udgangspunkt foregår al vejledning, undervisning o. lign. i Støttecenter Tinghusgade i Nørresundby. Derfor må der påregnes transporttid i praktikken for enkelte studerende. Ved praktik i Louise Gade må den studerende selv afholde eventuelle udgifter i. f. m. parkering. Der findes ingen gratis parkeringsmuligheder i nærheden! Almindelig bostøtte til voksne med sindslidelse Serviceloven 85 Bostøtte er et tilbud om hjælp og støtte til at fastholde eller udvikle personlige færdigheder, til at opretholde det sociale netværk og til at få struktur på de daglige gøremål. Formålet med bostøtte er at hjælpe brugeren med at klare en selvstændig tilværelse i egen bolig og få hverdagen til at fungere.

2 Tilbuddet er rettet mod Voksne med en sindslidelse - både pensionister og ikke-pensionister, som bor i egen bolig. Bostøtte er et tilbud til en bred og forskelligartet gruppe af voksne med sindslidelse, f.eks: forholdsvis velfungerende voksne med en længerevarende sindslidelse. De vil dog have svært ved at klare sig i egen bolig uden særlig støtte. personer, der endnu er uafklarede i forhold til diagnose og/eller funktionsevne. sindslidende med et stort støttebehov, men som hverken ønsker eller magter at bo sammen med andre i et botilbud evt. på grund af svære sociale følgevirkninger af sindslidelsen. sindslidende, som står på venteliste til et botilbud. Her er bostøtte en midlertidig løsning, indtil der bliver plads i et botilbud. Medarbejderne tilbyder et individuel støtteforløb, som aftales og tilrettelægges i et tæt samarbejde med den enkelte bruger. Det kan udmønte sig i mange forskellige opgaver og aktiviteter sammen med brugeren afhængig af vedkommendes ønsker og behov: praktisk bistand i hjemmet ud fra hjælp til selvhjælpsprincippet støttende samtaler hjælp til planlægning og strukturering af hverdagen træning af sociale og praktiske færdigheder støtte til deltagelse i aktiviteter udenfor hjemmet støtte til at opretholde kontakt til familie og andre i det sociale netværk deltagelse i fælles aktivitets- og samværstilbud i et støttecenter Bostøttemedarbejderne har typisk enten en socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse. Støtten ydes overvejende hverdage i dagtimerne. Generelt tilbyder Socialpsykiatrien følgende: Specialfunktion og klientel Bo-støtte efter SEL 85 udmøntet i hhv. bo-støtte, dagtilbud og botilbud. Målgruppe: Sindslidende fra 18 år og opefter. Tværfagligt samarbejde Der kan være tværfagligt samarbejde med følgende: - Distriktspsykiatrisk Team - Hospitalspsykiatrien - Hjemmeplejen - Hjemmehjælp - rengøringsordning - borgernes rådgiver/sagsbehandler

3 - egen læge - pårørende Typer af patientforløb Det er ofte længerevarende støtteforløb, hvor brugeren i samarbejde med kontaktpersonen udarbejder en samarbejdsaftale. Denne indeholder aftaler om, hvad der skal samarbejdes om, hvilke mål der arbejdes hen imod, og hvor mange timers støtte vedkommende kan få. Støttetilbuddet er meget fleksibelt. Dels fordi den enkelte sindslidendes behov ofte ændrer sig over tid, og dels sommetider også med, meget kort varsel. Det tilstræbes at imødekomme behovet, hvis brugeren i perioder får brug for mere støtte. Forskningsmuligheder, dokumentation og kvalitetsudvikling I socialpsykiatrien i Aalborg Kommune blev der i 2003 udarbejdet en politik for brugerindflydelse, på baggrund af undersøgelser foretaget både hos brugerene af tilbuddet og hos medarbejderne. Politikken danner grundlag for arbejdet. I løbet af 2004 foretog den kliniske underviser, i samarbejde med en ergoterapeutkollega, et fagligt udviklingsprojekt med støtte fra Sundheds CVU Aalborg. Her afprøvede vi, om MoHO s selvvurderingsskema OSA med fordel kunne anvendes i vores praksis, og være med til at højne kvaliteten af det arbejde vi udfører. Vi har efterfølgende implementeret redskabet som en fast del af udarbejdelse af samarbejdsaftalen i Støttecenter Tinghusgade. Studerendes forhold i den kliniske undervisning. Fysiske rammer De fysiske rammer i praktikken vil være meget forskellige, alt afhængig af hvor den enkelte studerende får sin base. Derudover foregår en stor del af arbejdet i lokalområdet, hvor mulighederne er mange. Det er en fordel hvis den studerende selv medbringer bærbar pc i praktikken, da vi ikke altid vil kunne sikre computeradgang Eksempler på indholdet i den planlagte undervisning Ved praktikkens start får de studerende udleveret en plan over indholdet i undervisningen. Der bliver undervist i følgende: jeg-støttende principper i praksis, stedets organisatoriske opbygning og administrative forhold, aktivitetsanalyse i praksis, kognitive metoder i praksis, OSA samt specialtilbud. Derudover er der mulighed for, at de studerende arrangerer besøg i andre af kommunens tilbud for sindslidende.

4 Arbejdsopgaver for den kliniske underviser ud over undervisning og vejledning af studerende f.eks. egne patienter, opgaver på institutionen, møder o.l. Den kliniske underviser er ansat som bostøttemedarbejder ud fra Støttecenter Tinghusgade. Dette betyder, at hun er kontaktperson for et antal brugere, og yder bostøtte til disse, udfra den enkeltes behov, dels i eget hjem dels i Støttecentret. Derudover er hun medansvarlig for at være i Støttecentret i åbningstiderne. Beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb: Den første dag i praktikken møder de studerende i Støttecenter Tinghusgade, hvor det meste af dagen går med introduktion. Over middag tager vi på et kort besøg i det støttecenter hvor den anden studerende skal være i praktikken, således at der er klarhed over hvor man skal møde på 2. dagen. I løbet af den første uge bliver der afholdt forventningssamtale, hvortil de studerende skal forberede sig ud fra nogle spørgsmål, som udleveres den første dag. De studerende som er i praktik i Socialpsykiatrien vil hver få tildelt 1000 kr., som skal bruges i forbindelse med et gruppeforløb eller et arrangement, som den studerende er ansvarlig for i løbet af praktikken. Den studerende skal selv, ui samarbejde med brugerne, planlægge og afvikle aktiviteterne, på baggrund af brugernes ønsker og behov. I den forbindelse skal den studerende udfærdige en målbeskrivelse for aktiviteten, således at vi sikrer at den har ergoterapeutisk relevans. I løbet af praktikken vil den studerende, som oftest, blive med-kontaktperson for en eller flere brugere, således at der bliver mulighed for at prøve at arbejde mere intensivt. Den studerende bliver samtidig koblet på forskellige eksisterende opgaver de respektive steder. Dog vil det en stor del af tiden, være op til den studerende selv at tage initiativ til forskellige aktiviteter, samt at lytte til brugernes behov, og gribe de her-og-nusituationer der opstår. Ca. én gang ugentligt er der vejledning / supervision i Støttecenter Tinghusgade. Her snakker vi ugens oplevelser igennem, samtidig med at vi forholder os til hvordan det går med at opfylde målene for praktikken. De studerende skal dagligt bruge ½ time på at skrive logbog, mens de er på arbejde. Denne skal afleveres / mailes én gang ugentligt til den kliniske underviser, og situationer herfra kan være udgangspunkt for vejledningen. Der kan udleveres en logbog ved praktikkens start. Ved slutningen af praktikforløbet skal den studerende planlægge hvordan der skal siges farvel til brugerne / beboerne, således at forløbet bliver ordentligt afsluttet.

5 Praktiske oplysninger for de studerende: Mødetider I løbet af praktikken har den studerende hovedsageligt dagvagter i hverdagene. Dog skal der påregnes aften- og weekendvagter, således at den studerende får et helhedsindtryk af arbejdet. Uniform og navneskilte Vi bruger ikke uniform og navneskilt. Evt. andre krav til påklædning Stederne har ingen deciderede krav til påklædning. Praktisk tøj og fodtøj anbefales dog, da man skal være klar til at gå udendørs i al slags vejr. Vi ser ikke at de studerende er udfordrende klædt, når de er på arbejde. Straffeattest I Aalborg kommune skal der foreligge en straffeattest på alle ansatte, inkl. studerende. De studerende skal derfor medbringe en sådan ved praktikkens start. Denne beskrivelse er senest revideret i juni 2008 af Gerda Dollerup