Læringsmiljøer, differentiering, elever. Leg som udvikling udvikling som leg ved pædagogisk konsulent Lotte Behrend & psykolog Steen Hilling
|
|
- Sten Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læringsmiljøer, differentiering, elever Leg som udvikling udvikling som leg ved pædagogisk konsulent Lotte Behrend & psykolog Steen Hilling Indledning For børn i alderen 0-6 år er verden en udfordring og legen bidrager til at inddrage verden som en erfaring. I legen skabes en indsigt og erfaring, der er barnets platform for udvikling af personlighed, det sociale samspil og evne til at agere fagligt kompetent Dobbeltheden i overskriften skal derfor anskues ud fra et lege - og et udviklingspsykologiske synspunkt. Leg benyttes af barnet til at kende sig selv i sin omverden og derigennem skabes en indsigtsfuld udvikling og samtidig vil barnets udvikling tage fart ved at der tilføjes nye former for lege i barnets univers. I efterfølgende definitioner, beskrivelser og begrundelser sættes fokus på både leg og udvikling. Hvad er leg? Hvad er udvikling? Hvad er leg? Legens form og indhold er snævert forbundet med barnets kommunikative og kognitive udvikling Der kan opstiles fire former for leg: Den manipulerende leg (0-1 år) Den genstandsrettede leg (1-2 år) Rolle i handlingen (2-3 år) Rollelegen (3-7 år) Den manipulerende leg Barnet er kendetegnet ved at der manipuleres med genstande som er inden for dets rækkevidde og den samme handling gentages igen og igen. Denne gentagelse opleves af barnet som sjov og tingenes særlige kendetegn undersøges og bliver til erfaringer. Ved at manipulere og skabe erfaringer fremmes udviklingen af barnets omverdensinteresse, interesse i at lære noget om sin omverden og opnå sammenhænge gennem kommunikation med ting og genstande. Samspillet mellem den voksne og barnet bliver en gensidig motivation, der kræver at samme leg gentages en gang mere. Barnets situationsudvikling centrerer først om de emotionelle aspekter og udvides til også at omfatte, hvad der kan gøres med tingene. Det er den voksne som gennem sproget starter, vedligeholder og afslutter kommunikationen ved at benævne tingene og deres farve, form og funktion. F.eks. her er bamsen, så blød og fin den må du få og kæle med. Så kan I sove sammen. Det særlige ved barnets erfaringsdannelse på dette manipulerende trin er barnets tilbagevenden til vigtige ting for at genskabe genkendelsen i samspillet med den voksne. Den genstandsrettede leg Barnet får nu en forståelse for at tings bevægelse og rækkefølger er vigtige. Ved at håndtere genstande på samme måde som den voksne imitation opnår barnet at magte f.eks. simple puslespil. Kommunikationen baseres på det legetøj som er til stede og at opnå et fællesskab med den voksne. Kommunikationen er centreret om at manipulere med ting og genstande for at lære om tingene og at styre
2 hvad der kommunikeres om. Kommunikationen bliver fra at være ren lydbaseret (imitation af lyde) nu også sproglig. Barnet ved og forsøger at sige navnene på kendte genstande (navneord) og ved at man kan gøre noget med tingene (udsagnsord). Ligeledes udvikles det beskrivende sprog så farver og størrelser bliver en del af sprogliggørelsen (tillægsord). I den sidste del af denne periode magter barnet omkring ord med vægt på beskrivelsen af ting. Barnets sprogbrug udvikler sig nu frem mod et grammatisk sprog i samspil med barnets lege handlinger. Rolle i handlingen Barnets interesse for andre viser sig gennem legen. Hvad er det andre børn gør med genstande? Barnets leg bliver sammensat i mindre scener f.eks. at lave mad, at køre bil, men er fortsat meget konkret og bundet til kendte genstande. I sproget høres nu sætninger med henvisninger til nutid, datid og fremtid. Det er ve brug af sproget at barnet får mulighed for at kommunikere interesser som ligger ud over den konkrete situation. F.eks. kan det udtrykke glæde ved at komme på tur til Løveparken næste dag. I sidste del af denne legeperiode kan man begynde at tale med barnet om hvad det har lavet fordi det har en bevidsthed som kan fastholde scener over tid. Barnets hukommelse for egne handlinger er nu en mere stabil indre forestilling. Rollelegen Barnet vil i denne periode forsøge at komme ud over hvad der er i den konkrete situation både i rollelegene og i sin sproglige bevidsthed. Rollelegene omfatter først at der iagttages hvilke legeregler som anvendes og derefter at barnet selv indgår og gerne vil påvirke legestrukturen med gode ideer. Sprogligt er der hos barnet en meget omfattende interesse for at skabe sammenhænge barnet er nu i SPØRGE-JØRGEN alderen. Dette er nødvendigt for at de kan få sammenhænge mellem deres lege og den virkelige verden. Det er muligt at lege at man sejler på det store hav og at der er store bølger, båden vælter og man triller ud og man kommer op igen, men man kan ikke lege hvor vandet kommer fra eller hvor solen er om natten. For at skabe virkelighedens sammenhænge spørges der på livet løs. Barnet vil i ca. 4 års alderen øve sig på sproget ved at snakke med ca ord om dagen. Legen er barnets vigtigste erfaringskilde til sin læring om verden. Barnets lege er derfor sammenhængende med barnets udvikling af en række færdigheder motorisk, kognitivt, kommunikativt, sprogligt og socialt. I legen er en særlig opmærksomhed for hvad de andre i legen fortager sig og hvilke reaktioner at andre børn og voksne viser i forhold til barnets egne udspil. Det er gennem legen at erfaringer for kommunikationen udvikles. I Trageton (2003) er der en opdeling af hovedformerne for rollelege: Rolleleg som sociodrama Konstruktionsleg (leg med materialer, byggeleg, formingsleg) Regelleg De 2-3 årige har følgende legetemaer (Trageton, 2003, s. 53) Sensomotorisk leg uden symbolsk mening 48% Mennesker og dyr 14% Bygge-bomiljø 14% Transport 10% Mad 9%
3 Natur (bortset fra dyr) 1% Andet 4% Trageton (ibid s. 191) opstiller en model for at opnå en helhedstænkning hos barnet. Han definerer leg som en kulturproduktion, der indbefatter en reflekteren over barnets egen kultur. Sansetræning og oplevelser med egne sanser At lege Barnets lege ide Materialer og udtryksmidler fremmer lege produkter f.ek farver Indre billeder og fantasier som udgangspunkt for lege At lege Det håndværksmæ sige og teknikker for fremme produkter Den voksne vil støtte denne legeudvikling ved at tilpasse roller til legesituationer. Der findes fire voksenroller som samlet giver barnet optimale muligheder og modeller til at udvikle sig gennem lege (Manolson, 1984) 1. Underholderen, der både skal fange barnets opmærksomhed og fastholde barnets koncentration om fælles aktivitet 2. Vejlederen, der tilfører barnet en række færdigheder i forhold til genstande og situationer. 3. Observatøren, der analyserer og konkluderer i et samspil med barnets handlinger 4. Kommunikationspartner, der sikrer at barnet får mulighed for at tage initiativer Der kan opstilles en model, der viser interaktionen og samspillet mellem de fire roller. Modellen skal illustrere at der i de enkelte roller er særlige kvaliteter som barnet kan benytte specifik i sin udvikling og at der i de fire roller set samlet tilføres en ramme og et indhold, der fastholder barnet i sin optimale udviklingszone.
4 I barnets læringsrum, som hele figuren kan kaldes, er der en række indholdsaspekter der skal varetages for at opnå en optimal udvikling gennem lege. Alsidighed og barnets kontekst Aktiviteter Didaktik aspekt Forventninge r Barnets kontek værdier og motivation Samspil og kommunikation Den sociale udvikling
5 Social udvikling kan ikke længere opdeles i stive, små kasser, som udviklingspsykologien tidligere gjorde. Den må beskrives i sammenhæng med andre evner og kompetencer I et psykologileksikon, der er udkommet for ganske få uger siden, findes der mærkeligt nok ikke et opslag om social udvikling. Men det betyder jo ikke, at børn ikke udvikler sig socialt. Enhver, der har med børn at gøre, ved, at det gør de at der for eksempel er stor forskel på, hvordan en 2-årig og en 6-årig gebærder sig over for andre mennesker børn eller voksne. Det forholder sig imidlertid sådan, at mens man i børnepsykologien (eller udviklingspsykologien) tidligere noget mere kontant arbejdede med en opdeling af børns udvikling i følelsesmæssig, intellektuel, motorisk, perceptuel, social og sproglig udvikling, er man i dag mere opmærksom på, at disse forskellige udviklinger (eller sider af børns udvikling) hænger sammen. Det betyder blandt andet, at social udvikling i dag omfatter mindst disse fire forskellige ting: 1. Hvordan børn, når de bliver ældre og ældre, ændrer deres måde at opføre sig på over for andre børn og voksne det vil sige udviklingen af social adfærd. 2. Hvordan børn med alderen ændrer sig med hensyn til at kommunikere med andre børn og med voksne kommunikere sprogligt såvel som ikke-sprogligt altså kommunikativ udvikling. 3. Hvordan børn gradvist tilegner sig de normer, færdigheder og personlighedsegenskaber, der er almindelige i det pågældende samfund som der står i det nævnte nye leksikon om socialisation. 4. Hvordan børn med stigende alder ændrer sig med hensyn til at opfatte, forstå eller begribe a) andre mennesker, b) forholdet mellem mennesker og c) sig selv det vil sige udviklingen af social kognition og af social intelligens. Man behøver ikke at være psykolog for at indse, at nok kan man dele op i disse fire sider af social udvikling så man bedre kan analysere dem og tale om dem men at de fire sider indbyrdes hænger nøje sammen. For eksempel er det jo klart, at hvor god et barn på tre år er til at kommunikere med jævnaldrende, spiller en stor rolle for, hvordan dette barn opfører sig over for kammeraterne. Men omvendt er det også sådan, at det barn, som af en eller anden grund ikke er alderssvarende med hensyn til social adfærd, sandsynligvis også vil være forholdsvis dårlig til at kommunikere med sine kammerater. Lige så klart er det, at der er en vis sammenhæng mellem, hvordan et bestemt barn har det med hensyn til social adfærd og med hensyn til social kognition. Hvis en syvårig for eksempel er vældig god til intellektuelt at opfatte eller indse (social kognition), hvad kammeraten føler i en bestemt situation, eller hvad kammeraten mener og tænker i denne situation, vil han sandsynligvis også opføre sig (social adfærd) forstående og hensynsfuldt. Men ikke nødvendigvist: Han kan også misbruge sin indsigt til rigtigt at drille eller mobbe kammeraten. Lige så klart er det, at der er en vis sammenhæng mellem, hvordan et bestemt barn har det med hensyn til social adfærd og med hensyn til social kognition. Hvis en syvårig for eksempel er vældig god til intellektuelt at opfatte eller indse (social kognition), hvad kammeraten føler i en bestemt situation, eller hvad kammeraten mener og tænker i denne situation, vil han sandsynligvis også opføre sig (social adfærd) forstående og hensynsfuldt. Men ikke nødvendigvist: Han kan også misbruge sin indsigt til rigtigt at drille eller mobbe kammeraten. Social adfærd
6 Hvad selve adfærden angår, taler man ofte om, at den efterhånden bliver mere prosocial hos børn. Det vil sige, at de efterhånden bliver mere hensynsfulde og hjælpsomme over for andre, og herved er vi allerede ovre i socialisationen, for så har de jo tilegnet sig nogle af de normer og så videre, der gælder for, hvordan man bør omgås hinanden i vort samfund. På den anden side er der bred enighed om, at børn er sociale lige fra første færd at de ikke alene er afhængige af deres voksne, men at de allerede en uge gamle er særlig optaget af mennesker af at se ansigter og høre stemmer. Og i 4-ugersalderen ses normalt de første rigtige smil, det vil sige smil, der klart er en reaktion på noget, som deres voksne gør. Noget vigtigt i de første leveår er da også tilknytning at der opbygges en særlig tæt relation mellem den lille og den primære omsorgsperson, som regel barnets mor. Det kan umiddelbart lyde mærkeligt, men denne tætte afhængighed af én person spiller en stor rolle for barnets uafhængighed. En lille med tryg og god tilknytning til sin mor er mere tilbøjelig til at forlade sin mor og kravle rundt og undersøge nye omgivelser eller nærme sig en fremmed voksen, for eksempel en vuggestuepædagog. Den morsyge baby er derimod sjældent veltilknyttet. En anden vigtig ting er, at i 9-månedersalderen er børn normalt i stand til at indgå i triadiske samspil det vil sige at være aktive i en tresidet situation, hvor det selv, en voksen og en ting indgår på den måde, at den lille og den voksne er fælles om at interessere sig for tingen samtidigt med, at de hver for sig er interesseret i, hvordan den anden reagerer. I børnehavealderen udvikles den sociale adfærd blandt andet i retning af, at børnene bliver bedre til at lege fælleslege med forskellige kammerater (i stedet for at lege ved siden af hinanden). Endvidere ses, at de indgår i venskaber på den måde, at der i længere tid er en bestemt kammerat, som de helst vil lege med og i særlig grad interesserer sig for. Men for børn med en god, social udvikling betyder dette, at én kammerat foretrækkes, ikke at de vender sig mod de andre, laver kliker eller mobber. Med stigende alder bliver det sværere og sværere at adskille social adfærd og kommunikation. Kommunikation Det skyldes, at efterhånden som børn tilegner sig deres modersmål, vil de så at sige snakke uafladeligt, når de leger eller på anden vis er i samspil med andre. For eksempel er det ikke mere kun ved at gøre noget, men også ved at sige noget, at man laver sjov eller at man driller. Kommunikation betyder da også, at noget bliver gjort til noget fælles, det vil sige, at man deler en viden, en oplevelse eller en morsomhed med en anden; kommunikation er altså noget socialt. På den anden side er det vigtigt at være opmærksom på, at kommunikation ikke kun er sproglig. Der findes også non-verbal kommunikation; de første leveår er den helt dominerende, men den spiller fortsat en stor rolle, selv om børnene efterhånden bliver dygtige sprogbrugere. Mundtlig kommunikation ledsages stort set altid af nonverbal. En anden ting, man altid bør være opmærksom på, er, at kommunikation (næsten) altid indebærer, at noget er underforstået. Hvis Ole for eksempel siger Det er min bil!, ved Bo, at det er den bil,
7 han lige har taget, det gælder, eller Bo ved, at det er noget, Ole siger for at lave sjov. Forståelse af det sagte indebærer, at noget uudsagt er givet. Herved hænger kommunikation sammen med social kognition. Det er også tilfældet, når børn efterhånden bliver mere og mere tilbøjelige til at indrette deres måde at tale på efter, hvem de taler med. Social adfærd Hvad selve adfærden angår, taler man ofte om, at den efterhånden bliver mere prosocial hos børn. Det vil sige, at de efterhånden bliver mere hensynsfulde og hjælpsomme over for andre, og herved er vi allerede ovre i socialisationen, for så har de jo tilegnet sig nogle af de normer og så videre, der gælder for, hvordan man bør omgås hinanden i vort samfund. På den anden side er der bred enighed om, at børn er sociale lige fra første færd at de ikke alene er afhængige af deres voksne, men at de allerede en uge gamle er særlig optaget af mennesker af at se ansigter og høre stemmer. Og i 4-ugersalderen ses normalt de første rigtige smil, det vil sige smil, der klart er en reaktion på noget, som deres voksne gør. Noget vigtigt i de første leveår er da også tilknytning at der opbygges en særlig tæt relation mellem den lille og den primære omsorgsperson, som regel barnets mor. Det kan umiddelbart lyde mærkeligt, men denne tætte afhængighed af én person spiller en stor rolle for barnets uafhængighed. En lille med tryg og god tilknytning til sin mor er mere tilbøjelig til at forlade sin mor og kravle rundt og undersøge nye omgivelser eller nærme sig en fremmed voksen, for eksempel en vuggestuepædagog. Den morsyge baby er derimod sjældent veltilknyttet. En anden vigtig ting er, at i 9-månedersalderen er børn normalt i stand til at indgå i triadiske samspil det vil sige at være aktive i en tresidet situation, hvor det selv, en voksen og en ting indgår på den måde, at den lille og den voksne er fælles om at interessere sig for tingen samtidigt med, at de hver for sig er interesseret i, hvordan den anden reagerer. I børnehavealderen udvikles den sociale adfærd blandt andet i retning af, at børnene bliver bedre til at lege fælleslege med forskellige kammerater (i stedet for at lege ved siden af hinanden). Endvidere ses, at de indgår i venskaber på den måde, at der i længere tid er en bestemt kammerat, som de helst vil lege med og i særlig grad interesserer sig for. Men for børn med en god, social udvikling betyder dette, at én kammerat foretrækkes, ikke at de vender sig mod de andre, laver kliker eller mobber. Med stigende alder bliver det sværere og sværere at adskille social adfærd og kommunikation. Socialisation I de seneste år er dette ord blevet brugt i stedet for opdragelse. Det skyldes nok især, at opdragelse lyder gammeldags og antyder, at børnene er på et lavt stade og skal drages op på et højere af de voksne. Ved at sige socialisation (eller socialisering) understreger man også, at
8 det som nævnt ovenfor drejer sig om at tilegne sig de normer, færdigheder og personlighedsegenskaber, der er almindelige i det pågældende samfund. Det drejer sig altså om, at børnene efterhånden bliver bedre til at tage del i kulturen eller samfundslivet, og det opnår de netop ved at deltage i samspil med andre. Færdigheder er, hvad man er i stand til at gøre, eller hvordan man har lært at opføre sig; på dette felt er det for eksempel en færdighed, at man kan deltage i en samtale (og ikke hele tiden afbryder den, der har ordet), og at man kan tage del i fælles aktiviteter og reagere hensigtsmæssigt på en kollektiv besked. En anden social færdighed er, at man kan styre sin vrede og nøjes med at beklage sig i stedet for at bide, slå eller sparke. Normer er regler for, hvordan man handler eller opfører sig i forskellige situationer. En norm er altså noget mere abstrakt eller overordnet end en konkret adfærd eller opførsel. Et eksempel på en social norm er, at når man spiller et spil, skal alle følge de samme regler. Andre normer er, at man skal svare, når man bliver spurgt, hilse igen, når nogen hilser på en, og sige goddag med højre hånd. Forklaringen på socialisation taler også om personlighedsegenskaber (eller personlighedstræk eller personlige egenskaber), der er almindelige i det pågældende samfund. Det vil sige, at socialisationen først er lykkedes, når et barn for eksempel ikke bare hjælper en kammerat, der er kommet i vanskeligheder, fordi de voksne siger, at sådan gør man (en norm), men hjælper kammeraten, fordi det er hjælpsomt. På samme måde er der forskel på at stikke en løgn og at være et løgnagtigt menneske, og forskel på at trøste en, der er ked af det, og virkelig at være empatisk. Man kan sige det sådan, at normerne skal internaliseres (blive en del af barnet selv, så jeg er sådan en, der hjælper andre ), eller at de skal tilegnes i egentlig forstand (= gøres til barnets egne normer). Med hensyn til empati (evnen til at føle med en anden) er der tale om flere niveauer. Et lille barn giver sig måske til at græde, hvis kammeraten græder, fordi han har slået sig. Det viser en vis følsomhed over for kammeraten, men betyder ikke nødvendigvis, at barnet har ondt af kammeraten; det kan være, at den lille græder, fordi han synes, at det er ubehageligt (for ham selv), at kammeraten græder. Næste niveau er, at empatien er forbundet med sympati at barnet virkelig synes, det er synd for den anden. Et endnu højere niveau er, at større børn virkelig kan sætte sig ind i, hvordan andre har det, også selv om de er anderledes stillet, end de selv er at den anden for eksempel er stærkt tunghør, har mistet sin far eller lever under helt andre forhold derhjemme. Bemærk i øvrigt, at medfølelse næsten altid bruges om medlidenhed det vil sige om at føle med den anden, når han lider eller sørger. Men man kan selvfølgelig også føle med en andens glæde, stolthed, vrede og så videre. Og bemærk hertil, at både empati og de forskellige normer, barnet lever op til, kan være ganske ubevidste. Netop derfor er det vigtigt at skelne mellem børns mere eller mindre ubevidste (tavse) viden om social adfærd, kommunikation og normer og på den anden side deres sociale kognition, det vil sige deres erkendelse af, indsigt i eller bevidste viden om menneskelige og sociale forhold. Social kognition Dette har man interesseret sig meget for de sidste år. I den periode har man også været optaget af at godtgøre, at små børn er meget mere kompetente, end man hidtil har ment. Derfor har en del
9 undersøgelser handlet om, at allerede i første leveår synes børn at opfatte, at andre mennesker har bestemte hensigter med det, de foretager sig. Ligeledes har man set på, at småbørn tidligt erkender, at de selv og andre har ønsker om forskelligt, for eksempel om at få fat i en ting eller at få noget at spise. Særlig interesse har der været for, at forsøg tyder på, at børn i 4- årsalderen begynder at begribe, at andre ved noget, mener noget og tænker noget. Forsøgene går ud på, at man fortæller en historie om Maxi, eventuelt illustreret med dukker. Den handler om, at Maxi er med mor i byen, og at de køber noget chokolade. Hjemme igen lægger de chokoladen i skab A, og så går Maxi ud at lege. Imens bager mor en kage og bruger noget af chokoladen til den, hvorefter hun lægger den i skab B. Nu kommer Maxi ind og vil have et stykke chokolade. Og så spørger man den lille forsøgsperson: Hvor tror du han vil lede efter den?. Næsten alle 3-årige siger skab B, næsten alle fra 4½ år og opefter siger skab A. De første skelner ikke mellem deres egen og Maxis viden, men de sidste er klar over, at Maxi har en falsk viden, fordi han jo ikke så, at chokoladen skiftede plads. I sådan en konkret og enkel situation begriber de, at en anden ved noget (forkert). Men naturligvis bliver børn langt bedre til dette, efterhånden som de bliver ældre, og for eksempel går megen smådrilleri og sjov (practical jokes) ud på, at man sådan narrer hinanden. I Maxi-historien er der tale om, at Maxi har en falsk viden er forkert informeret. I løbet af skolealderen begynder børn at skelne mellem, om man er forkert informeret, eller om man har en moralsk set forkert mening om et eller andet. Hvis man for eksempel fortæller historier om en lærer, der strengt kritiserer en elevs tegning, tager 7-8-årige mere afstand fra denne lærer, hvis det siges, at han synes, det er rigtigt at kritisere børn strengt, end hvis det siges, at læreren har den (forkerte) opfattelse, at det hjælper eleven til at tegne bedre. Fra 8-årsalderen begynder børn også at begribe, at både andre mennesker og de selv af og til bærer sig tosset ad. Det ses, hvis man fortæller en historie som denne: To drenge møder hinanden. A siger: Du går tur med en hund. Jeg troede ikke, I kunne lide hunde! B svarer: Det kan vi heller ikke, men mor købte 10 kg hundesæbe på udsalg i Bilka! Næsten ingen 5-7-årige morer sig over den, men næsten alle 8-10-årige synes, det er morsomt, at mor er så tosset at købe hundesæbe, når hun ikke har hund. Social adfærd Kommunikation Socialisation Social ko 0-1 år Interesse for mennesker. Sociale smil Non-verbal Andres ø Andres h 1-3 år Tilknytning Selvstændighed Efterhånden sproglig Normer for daglige rutiner Empati. Andres f 3-6 år Fælleslege Venskaber Mere varieret i forhold til forskellige modtagere Regler for samtale Styre vrede Hjælpe andre Andres v meninge Empati m 6-9 år Mere stabile venskaber Mere underfundig leg med sproget Spilleregler Være hjælpsom Skelner m misinform
10 9-14 år Efterhånden andre relationer til det andet køn* Mere tilbøjelig til at begrunde synspunkter og forklare sig* Mere principielle meninger om, hvad der er ret og uret* moralsk Mere ind opfattels og egne motiver, egenskab Stikord om de fire sider af social udvikling på forskellige alderstrin Præcise aldersnormer kan ikke gives, da der er store individuelle og kulturelle forskelle * Markerer at dette emne ikke er nærmere omtalt ovenfor Gruppen af børn bør kunne helt basale rollelege, og nedenfor præsenteres et skema for dette.
11
12 (Hvolbæk & Hilling, 1992, s ) Rolle legene er i et samspil med tilknytningsmønstrene en forudsætning for at grundlæggende social empati og normsæt kan opbygges. Det sikre tilknytningsmønster er kendetegnet ved (bearbejdet efter Bowlby, 1994, s. 144): Tillid til den primære autoritetsperson/voksen, viser ingen adskillelsesangst Fri og mod til at udforske verden, tilliden og troen på omverdenen Sikker på trygheden, forventer at blive accepteret Emotionelt selvstændig Positive indre arbejdsmodeller Kan mestre stress Kender roller
13 Befordrende, kommunikerende og konfliktløsende adfærd Og ved børn, der er konkret tænkende er det nødvendigt at kende hvilke indre arbejdsmodeller som kan anvendes til f.eks. kommunikerende og konfliktløsende adfærd.
Social udvikling en oversigt Af Hans Vejleskov, tidligere professor i udviklingspsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
Social udvikling en oversigt Af Hans Vejleskov, tidligere professor i udviklingspsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Social udvikling kan ikke længere opdeles i stive, små kasser, som udviklingspsykologien
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end en veksler
Læs mereKICK OFF forældremøde for kommende SFO skolebørn i Frederikssund syd. d. 15.1.2015 kl.18.30-20.30
KICK OFF forældremøde for kommende SFO skolebørn i Frederikssund syd. d. 15.1.2015 kl.18.30-20.30 Oplæg: Hvad vil det sige at være SFO og skolepart v/mette Oplæg: Forskellen fra Børnehave til SFO og opstart
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereDet lille barns sprog 0 3 år
Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereSocialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.
Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end en veksler
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereUDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det
Læs mereJeanette Ringkøbing Rothenborg
INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,
Læs merePædagogiske læreplaner Holme dagtilbud
Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereRegistreringsskema 3-årige børn
Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne
Læs mereLilleStorm siger goddag og farvel
Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler: LilleStorm siger goddag og farvel Sjove leg og lær spil for de mindste Hjælp LilleStorm med at sige goddag og farvel i børnehaven, i naturen, når
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 6 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale
Læs mereIDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup
IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereDagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereMål og indikatorer på vej mod to år
Mål og indikatorer på vej mod to år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang
Læs mereJeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre
1 Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre skolelivet lettere for en stor gruppe børn. Anette.soendergaard1@skolekom.dk
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereSocial udvikling. Sammenhæng:
Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde
Læs mereVisionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse
Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil
Læs merePÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN
PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk
Læs mereDen gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen
Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt
Læs mere14 TEMA: Pædagogiske Læreplaner, version 2.0
0-14 Reportage fra Grøftekanten i Holstebro. Kjeld Rasmussen besøger institutionen og samtaler med lederen Lone Hubert samt pædagogerne Eni Noesgaard (bhv.) og Trine Skelkjær (vu.st.). En 0-6 års institution
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Målet er, at barnet: vise tryghed og tillid til andre børn og voksne er tryg blandt kendte
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereKonflikthåndtering 188
Konflikthåndtering 188 Forumspil med hånddukker Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagog Rikke Birkholm Michelsen og leder Inger Hansen, Daginstitutionen Hallandsparken, Høje Tåstrup Kommune
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereBAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år
BAGGRUNDSOPLYSNINGER Forløb: Refleksionsgruppe: Aldersgruppe: 0-2 år 3-6 år Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Krop og bevægelse Natur Afhængigt det valgte aktivitetstema, aktiveres én
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 3 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere venskaber. At indgå i fællesskabets sociale spilleregler. At kommunikere med
Læs mereI den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:
Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereMIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge
MIT KOMMENDE SKOLEBARN Aut.psykolog Louise K. Junge LOUISE JUNGE Uddannet psykolog i 2008 Siden 2009 ansat i Svendborg PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Særligt optaget af børns udvikling og al det
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereFælles forældremøde for kommende SFO skolebørn i Frederikssund syd. d kl
Fælles forældremøde for kommende SFO skolebørn i Frederikssund syd. d. 15.1.2014 kl.19-21.00 Program Velkomst v/lone Oplæg: Hvad vil det sige at være SFO og skolepart v/mette Oplæg: Pædagogiske redskaber
Læs mereArbejdet med førskole i Sneglehuset
Arbejdet med førskole i Sneglehuset Den Gode Overgang Vejle Kommune SNEGLEHUSET \\Vejle.dk\nvk\BU\ Dagtilbud\ Aldersint. Inst. Sneglehuset\Lene og Ebbas mappe\politikker\arbejdet med førskole i Sneglehuset.docx
Læs mereKilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed
Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse
Læs mereUdviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereKvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn
Kvalitets- og udviklingsmodel Vores bud på pædagogisk tilsyn Formål med at udvikle modellen: Barnets udvikling, dannelse, læring og trivsel i fællesskabet Politisk niveau Pædagogisk tilsyn Kvalitet i pædagogisk
Læs mereSide 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005
Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereNussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere
Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens
Læs mere