PRAKTIKBESKRIVELSE. Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Aflastningsstedet Kernen Danmarksgade Vamdrup Hjemmeside: Institutionsleder: Centerleder organisationen Bramdrupdam: Alice Bjørnlund Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Afdelingsleder aflastningsstedet Toppen & Kernen: Heidi Windum Hedelund heiw@kolding.dk Praktikvejleder : Ida Helene Hessler idhe@kolding.dk 1

2 Praktikvejleder : Sarah Svendsen sarsv@kolding.dk Kommunal: Privat: Regional: Ja

3 Institutionstype/ foranstaltning Antal børn/unge /voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Kernen er et aflastningstilbud til unge og voksne med psykisk nedsat funktionsevne. Kernen kan rumme enkelte mennesker med fysisk nedsat funktionsevne. Kernen har kapacitet til at aflaste ca. 40 unge/-voksne, med et antal der udgør 6-8 personer af gangen. De unge og voksne der pt. er tilknyttet Kernen er mellem år. Kernen er en del af organisationen Bramdrupdam der blandt andet også har følgende tilbud: Toppen er et aflastningstilbud for børn med psykisk nedsat funktionsevne. Toppen har grundet stedets fysiske indretning ikke mulighed for at tilbyde aflastning for børn der er afhængig af hjælpemidler pga. fysisk nedsat funktionsevne. Toppen har alt i alt kapacitet til at rumme ca. 40 børn dog kun 6-8 børn af gangen. Børnene der pt. er tilknyttet Toppen er i alderen 5-15 år. FABI er familiekonsulent bistand. En service der yder hjælp og støtte i familiers hjem. Servicen kan være via praktisk hjælp, samtaler, bisidder ved møder og anden relevant støtte i de konkrete familier. Studerende kan ikke tilknyttes denne service. A Capella er et vejledningsteam under Kolding kommunes Handicaprådgivning. Teamet yder vejledning og støtte til forældre der har børn/-unge med en fysisk/- psykisk funktionsnedsættelser. A Capella er et tilbud som anonymt kan benyttes af forældrene. Studerende kan ikke tilknyttes dette team. Åbningstid For alle ovennævnte afdelinger hedder arbejdstiderne på alle ugens dage : 6,30 12 eller Der skal forventes arbejde hver anden weekend, samt på helligdage. Personalemøder /-teammøder afholdes onsdage hver 14. dag i tidsrummet

4 Særlige forhold omkring ansættelsen: Der må forventes en del fysisk arbejde, både ift. praktisk arbejde samt i plejeopgaver Ansatte på Kernen: (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) 1 centerleder 1 afdelingsleder 4 pædagoger 2 omsorgsmedhjælper 1-2 pædagogstuderende 2 nattevagter 1 pedel 9 tilkaldevikarer Praktikvejlederenes kvalifikationer: Pædagog x PD modul i praktikvejledning: x Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: 4

5 Navne: Ida Helene Hessler (praktikvejleder) Sarah Bolette Hvorslev Svendsen (praktikvejleder) John Hansen (praktikvejleder/seksualvejleder) Alice Bjørnlund (centerleder) Heidi Windum Hedelund (afdelingsleder) Formål jf. lovgrundlag. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger - /borgergruppe. Kernens brugere har mange forskellige diagnoser. Vi forsøger at tage udgangspunkt i den enkelte bruger og dennes udfordringer. Autisme/Asperger Tuberøs sklerose Down syndrom ADHD Mental retardering Indlærings vanskeligheder Epilepsi Tidlig følelsesmæssig skadet Senhjerneskade Etc. ARBEJDSMETODER: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens kompetencemål) Pædagogikken på Kernen bæger præg af at Kernen ikke er et dag/døgn tilbud som det er almen kendt. Formålet med tilbuddet på Kernen er at yde aflastning til forældre/søskende til brugere med funktionsnedsættelse. Pædagogikken på Kernen er systemisk og tager sit udspring i en individuel og anerkendende tilgang til den enkelte bruger. Idet Kernen er et aflastningssted arbejder personalet ikke ud fra handleplaner og udviklingsplaner for den enkelte borger, som det er kendt indenfor daginstitutionsområdet.. Målet på Kernen er at brugeren 5

6 oplever tryghed, anerkendelse og socialt samvær, med respekt for brugerens overskud og kompetencer. Kommunikation og nærvær er to meget vigtige udgangspunkter i personalets arbejde på Kernen. Kommunikation og midlerne til kommunikation tilpasses den enkelte brugers behov. Boardmaker billeder/symboler og tegn-til-tale er to af de mest anvendte kommunikationsmidler enten som primært sprog eller i flere tilfælde også som understøttende sprog sammen med det verbalt talte sprog. Tilpasset kommunikation hvor brugeren forstår og kan gøre sig forstået, dette øger tryghed og mulighed for indflydelse på eget liv og færden. Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Eksternt samarbejder vi med speciallærere, socialrådgivere, pædagoger, psykologer, psykiatere og fysioterapeuter når der er behov for det. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: Hvor meget og hvordan? Når den studerende er på arbejde, vil han/hun indgå i et team af i alt 2-3 kollegaer. Nogle dage vælger personalegruppen at dele brugergruppen op og lave aktiviteter hver for sig. For den studerendes vedkomne vil dette dog først ske når den studerende er dus med brugerne samt arbejdsopgaverne. Det vil forekomme, at den studerende skal være alene på arbejde. Det drejer sig som oftest om få timer, hvor den studerende er på arbejde alene samtidig med at der er borgere på Kernen. Der kan ligeledes forekomme hele vagter, hvor den studerende er alene. Dette vil kun 6

7 forekomme, hvis der eksempelvis er afbud fra borgere og der derfor ikke er brug for ligeså meget personale som planlagt. Øvrige oplysninger Den studerende har et fast punkt på dagsordenen til hvert personalemøde. 7

8 Uddannelsesplan for de 4 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X) Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik X Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse områder er i særlig grad vægtet i institutionens arbejde og målsætning? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. x x x 4) Medier og digital kultur. 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. 8

9 Social- og specialpædagogik Uddannelsesplan for Modul 9 Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? kommunikationsformer og relations dannelse, herunder om den professionelle samtale, kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, a) Kommunikationen er essentiel for relations dannelsen derfor arbejder vi med totalkommunikation som metode. Vi vægter en professionel kommunikation med vores eksterne samarbejdspartenere højt. b) Der forefindes bl.a. et punkt på dagsorden for P- møde med temaet tegn til tale c) Via vejledning samt 9

10 professionsetik og pædagogiske værdier, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, relevant litteratur. Der bliver taget 5 nye tegn op hvert andet p-møde. Den studerende vil forventes at kunne ca. 30 tegn ved praktikkens afslutning. a)vi sørger for at der i personalegruppen er en åbenhed der inviterer til samtale og undring omkring etiske spørgsmål. b) Som studerende ved Kernen vil man befinde sig i et miljø, hvor man ofte må tage stilling til egen og andres professionsetik. Ligeledes har Kolding kommune udarbejdet en selvværdsstrategi. Det forventes at studerende sætter sig ind i denne. Se link i litteraturlisten. konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder, c) Vi tilbyder henvisninger til relevant litteratur gennem vejledningen. Der er mulighed for at studerende kan bringe punktet op til p- møder. a)vi arbejder med at løse konflikter og ud afreagerende adfærd ved hjælp af vores pædagogiske redskaber og verbal støtte. Oplever vi ud afreagerende adfærd, vil vi undersøge, hvad der kan ligge til grund for denne. Dette er en undersøgelse af det hele menneske og dettes forhold. 10

11 b)vi tilbyder at studerende, trygt kan indgå i en given konflikt med sikkerheden om at kunne få støtte fra kolleger. Vi er meget opmærksomme på, at der bliver fulgt op på den implicerede medarbejder, efter en indberetning. Vi anvender ambulancekuverter i tilfælde af en krisesituation så som ulykker eller akut, alvorlig sygdom blandt personalet samt hvis et personale oplever fysisk eller verbal vold. Ambulancekuverten indeholder dine oplysninger så som kontaktoplysninger på dine nærmeste pårørende. Ligeledes vil der være mulighed for ekstern supervision hvis pågældende, i samarbejde med afdelingslederen, oplever et behov for dette. c)der er altid mulighed for at samtale med kolleger og vejleder omkring situationer som disse. I visse tilfælde kan vi tilbyde at deltage i møder med en erhvervspsykolog. Vi tilbyder henvisninger til relevant litteratur gennem vejledningen. Der er mulighed for at studerende kan bringe punktet op til p- møder 11

12 bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis og tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder at inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og a)vi følger borgernes spor og kompetencer. Vi har gode muligheder for at gøre brug af lokalområdet til eks. Sport og bevægelse. Vi indkøber gerne materialer til æstetiske udtryk og kreative processer. b)vi tilbyder at studerende har frie hænder til at udfolde sig og tilrettelægge pædagogiske aktiviteter der kan tilgodese borgernes kompetencer. c) Vi tilbyder henvisninger til relevant litteratur gennem vejledningen. Der er mulighed for at studerende kan bringe punktet op til p- møder hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv. vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring. a) Vi bruger tegn til tale, Boardmaker systemet, praktiske hjælpemidler så som mobillift, bade- og toiletstole. b) Den studerende vil deltage aktivt i hverdagen og vil herigennem opleve nødvendigheden af at bruge praktiske hjælpemidler samt kommunikationsformer og evnen til at totalkommunikere. c) Der er adgang til IPads og relevante programmer til disse. Ligeledes tilbydes der en fællesvejledning omkring Marte Meo og kommunikation. Der er til tider interne kurser i forhold 12

13 til eksempelvis forflytning og brugen af praktiske hjælpemidler. Angivelse af relevant litteratur: Ansvar og etik i socialpædagogisk arbejde af Per Lorentzen Nærvær i pædagogisk praksis af Lone Svinth Tegn til børn Center for tegnsprog og tegnstøttet kommunikation. I tunellen hvilken vej af Birgit Kirkebæk Marte Meo metodens teori og praksis af Jytte Birk Sørensen Støt mestring bryd mønstre af Jytte Birk Sørensen Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning af Bo Hejlskov Elvén Litteratur der ønskes læst inden praktikkens start: Kolding kommunes velfærdsstrategi: Godt for børn anerkendende relationer i praxis af Niels Elkjær Krog og Lotte Secher Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Den studerende fremlægger, hvordan der er arbejdet med de konkrete mål, herunder hvilke mål der endnu ikke er arbejdet fyldestgørende med og hvorledes den restende praktikperiode vil bruges. Vejlederen vil supplere med relevante kommentarer. Organisering af vejledning: a) Hvordan fastlægges og udarbejdes individuel uddannelsesplan for den studerende?: b) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og a) Den studerende udarbejder, ud fra praktikdokumentet, 5-6 konkrete mål. Vejlederen vil bistå med vejledning til dette. b) Vi forventer at studerende udarbejder en portfolio med iagttagelser, refleksioner og eventuelle undrende spørgsmål. Den studerende skal til hver vejleding fremlægge punkter fra portfolioen. Den studerende forventes at lave dagsorden, inklusiv vejlederens punkt samt referat af vejledning. 13

14 portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? Vejlederens punkt vil indeholde, læsestof, kendskab til diagnoser, vejledning i refleksioner samt iagttagelser mm. Dagsorden bedes sendt pr mail til vejlederen senest 2 dage før vejledningen. Der vil være 2 timers vejledning hver anden uge. Der kan dog også aftales 1 times vejledning hver uge. Vi følger den dagsorden der foreligger fra den studerende. Den studerendes arbejdsplan: Den studerende aftaler i samarbejde med vejlederen en plan for arbejdet med målene. Vejlederen vil være behjælpelig med at udarbejde en struktureret plan for opfyldelse af målene, hvis den studerende skulle ønske dette. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Opstår der bekymringer vil praktikstedet kontakte uddannelsesinstitutionen med henblik på en samtale omkring det videre forløb. 14

15 Social- og specialpædagogik Uddannelsesplan for Modul 13 Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører. Vidensmål: studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? Den institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, a) vi forholder os til de givne organisatoriske rammer fra organisationen Bramdrupdam. b)der ydes fællesvejledning omhandlende den institutionelle og organisatoriske ramme for praktiskstedet. forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder, foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet, c) Vi tilgængeliggør links til relevant litteratur. Der ydes ligeledes vejledning ved behov. a)vi laver en vurdering af, hvilke specialpædagogiske tilgange og metoder der er gavnlige i arbejdet med den enkelte borger. b) Den studerende vil deltage 15

16 aktivt i hverdagen og vil herigennem blive mødt af kravet om at være i stand til at lave en vurdering af, hvilke pædagogiske tilgange der er mest hensigtsmæssige at gøre brug af. tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger, c) via vejledning samt henvisning til relevant litteratur. Der er ligeledes mulighed for at tage punktet op til et p-møde. a) Vi arbejder tværfagligt med plejeforældre, psykologer, psykiatere, lærere, pædagoger, rådgivere, fysioterapeuter mm. når der er behov for dette. b) Vi tilbyder mulighed for deltagelse i relevante møder, behandlingsmøder mm. c) via vejledning samt henvisning til relevant litteratur. Der er ligeledes mulighed for at tage punktet op til et p-møde. opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mange facetteret samarbejde, Ligeledes vil kolleger og vejleder være opmærksomme på at inddrage studerende i relevante møder mm. a)vi gør brug af skriftlig dokumentation for vores arbejde, udarbejder døgnbeskrivelser og personbeskrivelser til rådgiver i forhold til eksempelvis bevillig af aflastning, kontanthjælp/pension, bosteder mm. b)den studerende vil kunne få 16

17 mulighed for, i samarbejde med vejleder, at udarbejde disse beskrivelser. Vi forventer ligeledes at den studerende er i stand til at dokumentere sit arbejde blandt andet via BoSted og portfolio. forandringsprocesser og innovation, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, c) via vejledning samt henvisning til relevant litteratur. Der er ligeledes mulighed for at tage punktet op til et p-møde. a) Som pædagoger må vi være omstillingsparate og villige til at nytænke metoder og tilgange til borgerne. Vi diskuterer ovenstående i personalegruppen samt på p- møder. b)vi skaber mulighed for at den studerende kan deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis. Vi vægter en åbenhed i personalegruppen der legitimerer underen, refleksion og nyskabelse. didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og c) via vejledning samt henvisning til relevant litteratur. Der er ligeledes mulighed for at tage punktet op til et p-møde. a)vi gør brug af systemet BoSted til dokumentation samt evaluering af pædagogisk praksis. b)vi forventer at studerende ligeledes vil gøre brug af Bosted til dokumentation samt bruge portfolio til 17

18 videns- og erfaringsopsamling. c)vejleder samt kolleger vil stå til rådighed for vejledning og støtte til at opnå målet. førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp. Undervisning på studiedage Angivelse af relevant litteratur: Ansvar og etik i socialpædagogisk arbejde af Per Lorentzen Nærvær i pædagogisk praksis af Lone Svinth Tegn til børn Center for tegnsprog og tegnstøttet kommunikation. I tunellen hvilken vej af Birgit Kirkebæk Marte Meo metodens teori og praksis af Jytte Birk Sørensen Støt mestring bryd mønstre af Jytte Birk Sørensen Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning af Bo Hejlskov Elvén Litteratur der ønskes læst inden praktikkens start: Kolding kommunes velfærdsstrategi: Godt for børn anerkendende relationer i praxis af Niels Elkjær Krog og Lotte Secher Der vil løbende forefindes relevante artikler mm. Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af Den studerende fremlægger, hvordan der er arbejdet med de konkrete mål, herunder hvilke mål der endnu ikke er arbejdet fyldestgørende med og hvorledes den restende praktikperiode vil bruges. Vejlederen vil supplere med relevante 18

19 praktikperioden kommentarer. Se venligst Praktikstedsbeskrivelse. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Den studerendes arbejdsplan: Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Den studerende udarbejder, ud fra praktikdokumentet 5-6 mål. Vejlederen vil bistå med vejledning til dette. Vi forventer at studerende udarbejder en portolio med iagttagelser, refleksioner og eventuelle undrende spørgsmål. Den studerende skal til hver vejledning fremlægge punkter fra portfolioen. Den studerende forventes at lave dagsorden, inklusiv vejlederens punkt samt referat af vejledning. Dagsorden bedes sendt pr mail til vejlederen senest 2 dage før vejledningen Der gives vejledning 2 timer hver anden uge. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution Opstår der bekymringer vil praktikstedet kontakte uddannelsesinstitutionen med henblik på en samtale omkring det videre forløb. (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) 19

20 Uddannelsesplan 4. praktikperiode i Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. 20

21 Institutionens udviklings- og innovationsfelter: Vi ønsker fortløbende at udvikle og kvalificere vores pædagogiske praksis. Derfor er udviklingsmuligheder velkomne. Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) Der er indhentet tilladelser til fotografering samt videooptagelser. Ønsker en studerende at bruge Kernens brugere til et pædagogisk forløb eller som en del af empiri indsamlingen, ønsker Kernen at der indhentes særskilt tilladelse fra brugernes værger. Kontaktperson for den studerende Heidi Windum Hedelund 21

22 Praktikperioderne 8. Praktikken tilrettelægges i fire perioder. Stk. 2. Første praktik, svarende til 10 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 2. semester med 32 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 3 studiedage på professionshøjskolen Stk. 3. Anden og tredje praktik: To specialiseringspraktikperioder, hver svarende til 30 ECTS point, tilrettelægges som lønnet praktik med start i henholdsvis 3. og 5. semester på et praktiksted i tilknytning til specialiseringsdelen. De to praktikperioder tilrettelægges hver over 6 måneder med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer. I hver af de to 6-måneders praktikperioder indgår 10 studiedage på professionshøjskolen. I forbindelse med tredje praktik gennemføres et uddannelsesforløb på 2 dage med førstehjælp varetaget af en formelt anerkendt førstehjælpsinstruktør på professionshøjskolen. Stk. 4. Fjerde praktik, svarende til 5 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 7. semester i sammenhæng med bachelorprojektet på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen. Praktikken indeholder den studerendes opsamling af empiri og fordeles over 16 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer. Studiedage Stk. 5. Studiedagenes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger studiedagene med udgangspunkt i de studerendes læring i den konkrete praktik gennem undersøgelse og udvikling af forholdet mellem teori og praksis. De studerendes dokumentation af praktikerfaringer indgår i studiedagene. Mødepligt Stk. 6. Den studerende har mødepligt til praktikken, herunder studiedagene. Stk. 7. Regler om de fire praktikperioders placering i uddannelsen fastsættes i studieordningen, jf. 21, stk. 2, nr. 5. Praktikbeskrivelse 9. Praktikstedet udarbejder en praktikbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Vejledning og 2/3 del samtale 22

23 Stk. 2. Praktikstedet har ansvaret for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med kompetencemålene for praktikperioden. Stk. 3. Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet i første, anden og tredje praktikperiode, skal praktikstedet efter møde med professionshøjskolen og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende periode. Praktikforberedelse og opfølgning 10. Professionshøjskolen forbereder forud for hver praktikperiode de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål. Stk. 2. I løbet af praktikperioden modtager den studerende i studiedagene, jf. 8, stk. 5, undervisning og vejledning af professionshøjskolen. Stk. 3. Efter praktikperioden inddrager professionshøjskolen løbende de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen. Endvidere inddrager professionshøjskolen praktikstedets udtalelse om praktikforløbet i den løbende vejledning af den studerende. International praktik 11. Professionshøjskolen kan tillade en studerende at gennemføre praktik i udlandet, når praktikopholdet er et led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem professionshøjskolen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to uddannelsesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktik skal være indgået senest 2 måneder før praktikperiodens begyndelse og udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for perioden. Stk. 2. Kravet om, at praktikken skal være lønnet, jf. 8, stk. 3, kan fraviges, hvis det udenlandske praktiksted skriftligt erklærer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikken. Stk. 3. I forbindelse med tilladelsen til praktik i udlandet kan professionshøjskolen fravige 10, stk. 2, når de hensyn, der ligger til grund for reglen, tilgodeses på anden måde. Praktikkens prøver 17. Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en prøve, der finder sted på praktikstedet eller professionshøjskolen. Stk. 2. Første og anden praktikperiode bedømmes med intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Stk. 3. Tredje praktikperiode bedømmes med ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor. Stk. 4. De tre praktikperioder bedømmes med»bestået/ikke bestået«. Stk. 5. Bedømmes en praktikprøve til»ikke bestået«afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den studerende. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang. 23

24 18. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt (jf. bekendtgørelsens bilag 1-7). Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Stk. 3. Prøveformerne skal sikre professionskompetencer i forhold til en praksisnær problemstilling. Stk. 4. For prøverne gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 24