OPSAMLING PÅ FORDEBAT AF BUDOLFI PLADS APRIL/MAJ 2015

Transkript

1 OPSAMLING PÅ FORDEBAT AF BUDOLFI PLADS APRIL/MAJ 2015

2 2

3 INDHOLD Intro 4 Landskabsprojekt 6 Inspirationsoplæg 10 Opsamling på Officielle Forslag 14 Opsamling på Borgermøde 22 Opsamling på Facebook 28 Opsamling på Spørgeskema 32 3

4 INTRO Som optakt til den kommende omdannelse af Budolfi Plads blev der i perioden 15. april maj 2015 afholdt en debatperiode, hvor alle interesserede har haft mulighed for at tilkendegive deres idéer og synspunkter i forbindelse med omdannelsesplanerne for området. Aalborg Kommunes ønske har været at skabe en positiv borgerinddragelsesproces, hvor de borgere som i fremtiden skal have glæde af området, har haft mulighed for at blive hørt og give deres mening til kende. Gruppen af interessenter som bør høres, i forhold til omdannelsen af Budolfi Plads, er bred. Målgruppen for denne centrale plads i Aalborg midtby rummer alt fra folk som er bosat i Aalborg midtby, handlende i Aalborg midtby, detailhandlen i midtbyen, kulturinstitutioner i området og brugeren af Aalborg midtby i al almindelighed. Der er mange som har en holdning til, hvad området bør kunne tilbyde i fremtiden og ligeledes til, hvordan pladsen bør udformes. Der er således blevet anvendt forskellige metoder til at nå de forskellige interessenter, i et forsøg på at komme rundt om hele målgruppen og herved opnå et tilfredsstillende grundlag for den videre planlægning af byrummet; Budolfi Plads. 4

5 Planerne for områdets fremtid er i udgangspunktet blevet debatteret ud fra det forslag som Aalborg Kommune har udviklet i samarbejde med landskabsarkitekterne SLA og ejendomsudviklerne Sadolin & Albæk. I begyndelsen af debatperioden afholdt Aalborg Kommune et borgermøde, placeret i Budolfi Hus, hvilket var åbent for alle interesserede. De overordnede og gennemgående temaer fra borgermødet blev omsat og dannede grundlag for de kommende ugers debatoplæg på Facebooksiden Ny Budolfi Plads, som er administreret af Aalborg Kommune. Der blev afholdt et møde med Aalborg Cityforening og afslutningsvis blev der lanceret en spørgeskemaundersøgelse som blev delt på facebooksiderne Ny budolfi Plads, Aalborg kommune og Aalborg Ungebyråd, hvilken var tilgængelig i en periode på knap tre uger. Alle indkomne kommentarer og forslag som er blevet tilkendegivet i løbet af debatperioden er blevet behandlet. For at skabe et sammenligningsgrundlag imellem de forskellige delundersøgelser, og for læservenlighedens skyld, er alle forslag og kommentarer blevet kategoriseret inden for fire overordnede emner; Byrum og Byliv, Bebyggelse og anvendelse, Trafik og parkering samt Midlertidig brug og indretning. Hvis du ønsker, at se nærmere på debattens ubehandlede data, så vil samtlige kommentarer, forslag og kritikpunkter være at finde i tilhørende bilag. På baggrund af den samlede undersøgelse, vil By- og Landskabsforvaltningen fremsætte en række anbefalinger til politisk diskussion omkring den videre omdannelse af Budolfi Plads. Disse anbefalinger bliver offentliggjort, når de har været til politisk behandling. Du kan på de følgende sider læse, dels SLA s projektoplæg og dels en kort opsummering af henholdsvis borgermødet, Facebookdebatten, resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen samt en kort opsamling på de officielle forslag og kommentarer som er blevet sendt direkte til Aalborg Kommune. 5

6 LANDSKABSPROJEKT BUDOLFI PLADS I AALBORG PROJEKTETS HOVEDIDÉ Ser man på den overordnede sammenhæng med resten af Aalborg, er kvarteret omkring Budol Plads kendetegnet ved ere smukke pladser og byrum. Pladserne er alle hårdt belagte, og ved at at etablere et grønt byrum på Budol Plads, skabes et nt byrumsmæssigt alternativ som pauserum for byens Ved udarbejdelsen af forslaget har hovedkonceptet været at transformere et ellers gråt byrum til et grønt område, der byrum ellers ville med have længere udgangspunkt til naturoplevelse. i det overordnede terrænfald på grunden. Med Budlo Dette Plads udspringer skabes et urbant naturrum. fra et ønske om at give denne del af Aalborg et grønt pauserum, som alternativ til de omkringliggende pladser, der i dag er kendetegnede ved at være hårdt belagte. borgere. Som vist på tegningen, skabes der hermed et nyt grønt åndehul i et Vesterå Jomfru Ane Gade Bispensgade Jomfru Ane Parken Toldbods palds Slotsparken Utzonparken BYRUMMET OG BEBYGGELSEN Gravensgade Algade C.W. Obels Nytorv Plads Gammel Torv Slotsparken Landskabet rejser sig på midten af Budolfi Plads for at kunne imødekomme p-pladser under terræn. Herefter trapper landskabet blødt ned mod Budolfi Kirke og skaber en samlende iscenesættelse af kirken. For at imødekomme en optimal udnyttelse af p-arealet under dæk vil der opleves en større terrænforskel mod Vingårdsgade. Terrænnet er samtidig med til at understrege overgangen og forskellen mellem den trafikerede gade og det nye byrum. Budolfi plads Louise Plads Algade Mølleå plads Gabelstorv Karolinelund Byggefelterne er placeret så de både forholder sig til de omkringliggende gadeforløb og samtidig tilgodeser udsyn til kirken samt sol og læ på pladsen. Bebyggelsen indeholder blandede programmer som boliger og detailhandel. Kildeparken Grønne pladser i relation til resten af byen Kennedy Plads BUDOLFI PLADS DISPOSITIONSFORSLAG SLA 4 6

7 KPFIC PI O PKXGC O WHTK QXGT WUGWO OWUG ICPI WOUE G $ ætkp NGXGT #NIC FGMøTUGNKPI IGPP FG G CHG PKXGC WHTK QXGT # XKUWG N VKN T HQTDKPFG CMMG TGPU NUG JWNG ICPI G PKXGC WHTK QXGT ICPI G PKXGC WHTK QXGT ICPI NQOOGRCTM G NGI QI Q RJQN UKFF F % GUVW DDG HN[ UKFF VDCTG UEGP GGNGOG PVGT GT KPFIC PI V KN RÄM ænfg T WFGU KN RÄM ænfg T GTXG TKPI ITKN N KPFIC PI V KN RÄM ænfg T MCHH K OQ G QP V TIGPUQN JG Y C[ E $ KPFIC PI V Dispositionsplan til Budolfi Plads 7

8 BEPLANTNING OG VEGETATION Visionen med området er at skabe et varieret og mangfoldigt byrum, der er grønt året rundt. Dette kan opnås ved at supplere den eksisterende beplantning med nye træer i forskellige træsorter, som har varierede blomstringsperioder og farver. Desuden kan vegetationen være med til at danne en landskabelig lydmur mod trafikstøjen fra de omgivende veje. AKTIVITETER Områdets fremtidige indretning lægger op til at der kan ske en større variation af aktivitetsmulighederne på pladsen, både i løbet af døgnet, men også på forskellige tidspunkter af året. Bebyggelsens anvendelsemuligheder knytter sig til de aktiviteter og det byliv der ønskes skabt på den nye plads, således at der skabes en god synergi mellem uderum og inderum på pladsen. Områdets blandede funktioner som eksempelvis små detailbutikker, kaffebarer, supermarked, restaurant, parkeringspladser og boliger, lægger således op til en mangfoldig anvendelse af pladsen, der tilsammen kan være med til at skabe et stemningsfuldt byrum på flere tidspunkter af døgnet. 8

9 KONCEPT; TRYGHED & BELYSNING BELYSNING PUNKTBELYSNING LANGS STIER Stierne oplyses medpunktbelysning i siden, således at både sti og nære omgivelser lyses op. Der bruges parkarmaturer til at give en jævn rumbelysning, så man på god afstand kan se konturer og ansigtstræk på en person. LYS PÅ BEPLANTNINGEN Belysningen på beplantninger i nærheden afstien kan være med til at oplyse omgivelserne uden at blænde samtidig med at det giver stemning. Der vælges lysarmatur, der kan skifte farve, således at farver og stemning kan forandres efter behov. For at skabe et trygt område afløses det naturlige lys fra dagstimerne af det kunstige når natten falder på, hvor både stier og beplantningen bliver lyst op. For at fungere som mere end blot et tryghedsgivende element vil den betonede lyssætning af beplantningen skabe et stemningsfuldt byliv i skumring og mørke. Belysningen er dermed med til at udvide aktiviteternes tidsrum til tidspunkter som om aftenen eller på vintereftermiddage. LYS PÅ BEPLANTNINGEN BELÆGNING Belysningen på beplantninger i nærheden afstien kan være med til at oplyse omgivelserne uden at De eksisterende blænde belægninger samtidig i områdets med at det kontekst giver bliver stemning. bevaret, Der dog med en ny belægning vælges i lysarmatur, Algadeforløbet der og kan en skifte bearbejdning farve, således af overgangen til de omkringliggende farver og stemning gader. kan forandres efter at behov. Ved at benytte lyse materialer i belægningen som eksempelvis lys beton og lys grus, kan belægningen reflektere lyset og vil dermed kræve 40% mindre energi end mørke belægninger. 9

10 VÆRDISÆTNING AF BUDOLFI PLADS INSPIRATIONSOPLÆG VÆRDISÆTNING AF BUDOLFI PLADS BYRUMMET OPLEVES I ØJENHØJDE Udviklingen af byrummet, sker med afsæt i hvordan stedet opleves når man bevægersig rundt, BYRUMMET i øjenhøjde OPLEVES I ØJENHØJDE BYRUMMET Udviklingen af OPLEVES byrummet, I sker ØJENHØJDE med afsæt i Udviklingen hvordan stedet af byrummet opleves når man sker bevægersig med afsæt rundt, i, i hvordan øjenhøjdestedet opleves i øjenhøjde, når man bevæger sig rundt LYS Lys fra vejret eller anden kilde, skaber atmosfære, sikkerhed og optimerer den rumlige oplevelse LYS LYS SKABER Lys fra vejret ATMOSFÆRE eller anden kilde, skaber atmosfære, vejret eller sikkerhed anden og optimerer kilde, skaber den rum- Lys fra atmosfære, lige oplevelse sikkerhed og optimerer den rumlige oplevelse ANDRE MENNESKER Aktive facader med en blanding af forskellige programmer, skaber flere brugere og besøgende ANDRE MENNESKER til stedet ANDRE Aktive MENNESKER facader med en blanding af forskellige facader programmer, med skaber en blanding flere brugere af og Aktive forskellige besøgende programmer, til stedet skaber flere brugere og besøgende til stedet OPHOLD Gode opholdsrum, tiltrækker liv og liv kan og kan være være med med til at til redefinere at redefinere et givent et sted, givent OPHOLD fra transitrum sted, fra til transitrum opholdsrum til opholdsrum Gode opholdsrum, tiltrækker liv og kan være med til at redefinere et givent sted, fra transitrum til opholdsrum LYD LYD Høresansen Høresansen skærpes, skræpes, når når der bevidst tages tages stilling stilling lydene omkring til lydene ved udformning om- bevidst kring ved LYD af rummet. udformning Lyd fra vejret af rummet. eller anden Lyd kilde, Høresansen skræpes, når der bevidst tages den stilling rumlige lydene oplevelse omkring ved udformning fra vejret skaber eller atmosfære, anden kilde, sikkerhed skaber og optimerer atmosfære, sikkerhed og optimerer af rummet. Lyd fra vejret eller anden kilde, den rumlige skaber atmosfære, oplevelse sikkerhed og optimerer den rumlige oplevelse NATUR NATUR Ifølge Ifølge begrebet biophilia, har mennesket et biologisk behov et biologisk for forbindelse behov med for naturen på fysiske, mennesket forbindelse psykiske NATURmed og sociale naturen niveauer, på fysiske, psykiske påvirker vores og sociale velbefindende, niveauer, produktivitet og og so- og denne forbindelse Ifølge begrebet biophilia, har mennesket et biologisciale behov relationer for forbindelse med naturen på fysiske, denne forbindelse påvirker vores velbefindende, psykiske og sociale niveauer, og denne forbindelse påvirker vores produktivitet velbefindende, og sociale produktivitet og sociale relationer relationer 10 BUDOLFI PLADS BORGERMØDE SLA

11 Budolfi plads som urbant byrum med p-anlæg RØNT BYRUM! DAG I DAG Budolfi plads som p - anlæg GEN 015 SLA I MORGEN Budolfi plads som urbant byrum med p-anlæg 11

12 BYRUM OG BYLIV TRAFIK OG PARKERING stedet efter... BUDOLFI PLADS BORGERMØDE SLA BUDOLFI PLADS BORGERMØDE SLA 12

13 REFERENCER: BOLIGEN & BYRUMMET BEBYGGELSE OG ANVENDELSE grønt byrum der faciliterer både privat og offentligt program, ref. Charlottehaven Kbh af SLA fremtid: supermarked i stueetagen, Vingaardssgade privat og offentligt byrum på samme tid ref. Neel Street London MIDLERTIDIG BRUG udeservering, bolig og detail mødes, ref. Charlottehaven af SLA emtid: busser i Vingaardsgade i kombination med detail privat og fælles gårdrum, ref. Lagkagehuset Christianshavn af SLA sisterende facade i Vingaardsgade BUDOLFI PLADS BORGERMØDE SLA fremtid: åbne facader i stueetagen, Vingaardssgade BUDOLFI PLADS BORGERMØDE SLA 13

14 OPSAMLING PÅ OFFICIELLE FORSLAG Følgende er en opsamling på de officielle tilkendegivelser som er blevet sendt direkte til By- og Landskabsforvaltningen, Aalborg Kommune. De konkrete udmeldinger er at finde i bilag 5. Poul Rasmussen 13. november 2014 Forslag: Fjern den grimme bankbygning og lad os få den gamle Budolfi Plads igen Hans I. Hansen 23. februar 2015 Forslag til ombygningen af Budolfi Plads Pladsen bør være i gadeniveau. Midt på pladsen et arrangement til beplantning omgivet af mindre træer. Granitmur beskytter bedet. Rigelige mængder af bænke. Stort springvand udenfor kirken. Parkering under hele pladsen. Udeservering på gaden Budolfi Plads. Butikker på Jernbanegade. Busser henvises til Sankelmarksgade. Carsten Nielsen 25. marts 2015 Forslag: Visualisering af ændring af plantegning fra By- og Landskabsforvaltningen d.9/ Visualisering kan ses i bilag 5. Arkitekt, Christian Lomborg 12. april 2015 Forslag til ombygningen af Budolfi plads i form af tekst og visualiseringer (Bilag 5): Stikord; understøtte byen, understøtte byens sociale liv, understøtte eksisterende arkitektur. Stor plads omkranset af forretninger, caféer og restauranter. 14

15 En plads til større events og markedsdage. Frilagt plads som vil sammenknytte Gammeltorv, C.W. Obels Plads, Boulevarden og Mølleplads. En udformning bestående af meget få elementer; brostensbelagt omkranset af træer. Underjordisk parkering i flere niveauer. Regulering af trafik så gaden Budolfi Plads bliver bilfri. Ind- og udkørsel til parkeringsetager via Vingårdsgade og Algade. Serveringsareal på pladsens østlige side. Mod vest en smal bygningskrop, dannende en neutral skærmvæg der kan bruges som storskærm. 3 vigtige budskaber for omdannelsen af Budolfi Plads: 1. Frihold pladsen for unødvendigt byggeri. 2. Undgå at pladsen bliver optaget af uvedkommende og pladskrævende kunstinstallationer mv. 3. Undgå at pladsen bliver udlagt til, udelukkende, et grønt område. Hans Jakobsen 22. april 2015 Kommentarer til omdannelsesplaner for parkering under dæk: Eksisterende p-kælder fra 1962 er opført med et søjlemodul på 675 cm, som svarede til 3 p-pladser efter datidens bilbredde. Dette mål er genbrugt i den skitserede indretning med 199 p-pladser. Det forslås at parkeringskælderen nyindrettes med p-pladser som får en minimumbredde på 250 cm som har været standard igennem snart mange år. Ellers vil p-kælderen ikke engang være tidssvarende når den tages i brug. Betonsøjler står placeret langs kørevejene hvilket øger risiko for påkørsel. Hvis p-kælderen indrettes med nutidige p-pladsbredde, så reduceres antallet af p-pladser til ca. 110 stk. Er det acceptabelt? Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Arkitekt, Grethe Pontoppidan og arkitekt Peter Hee 24. april 2015 Kommentarer til nedrivning af Budolfi Hus: Budolfi Hus- og Plads blev i 1963 præmieret ernes arkitektur har fået større bevågenhed i fredningsog bevaringsøjemed. Der findes ikke tilsvarende kvaliteter i landet. Budolfi Hus har potentiale som kulturarv. Totalsanering af området er en kortsigtet og voldsom løsning uden historisk sans og kulturel forståelse for Aalborgs nyere historie. 15

16 Landsforeningen mener ikke at Budolfi Hus er urørlig, men at den kan genbruges. Anbefalingen er, at man værner om Budolfi Hus- og Plads og genopdager efterkrigstidens bygningsarv. Lokalforening for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg Formand, Pernille Nymann Jensen 25. april 2015 På vegne af bestyrelsen for Lokalforening for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg. Forslag i stikord: Parkeringsstrategi: Parkeringshus ved Gåsepigen som nyt adgangspunkt til midtbyen fra nord og syd. Bevar Budolfi Hus: Inddragelse af Budolfi Hus rummer større perspektiver for området end nedrivning. Nedrivning er kulturelt tab for Aalborg midtby. Bevaring af Budolfi Hus giver større perspektiver for udvikling af grønt byrum end nuværende fremsatte forslag, hvis man beregner ud fra micro-indstrålings værdisættelse af området. Bygningen rummer oplevelsesmæssige kvaliteter og trækker tråde til det fundament som dansk arkitektur bygger på. Bygningen kan blive et oplevelsesmekka (forretningsmøder, iværksættere, cafékultur og byens bedste eftermiddags terrasse mod syd). Bygningen er tidligere værdsat med en pris i Aalborgs grønne hjerte: Byrummet skal ses i relation til kirken, Algade og museet. Det aktive byrum på havnen påkalder et tilsvarende grønt rum af mere rolig karakter til sansning, ophold og fordybelse. Byens grønne hjerte skal fremme borgernes sundhed og rekreative opholdsmuligheder. Området skal have en naturlig vandbalance, planter, ved mate rialer, være rumskabende, rumme læ og opholdsmuligheder. Mies van der Rohe; fastholde det grønne rum som en reference til den oprindelige natur og bygningens tilpasning og forholde sig til det omkringliggende landskab. Underliggende arkæologi rummer et potentiale for Aalborgs oplevelsesokonomi. 16

17 Studiegruppe på Urban Design Mathilde Kirkegaard m.fl. 27. april 2015 Designforslag til omdannelse af Budolfi Plads i form af visualiseringer og beskrivende tekst Forslag i stikord: Et område der rummer både erhverv og beboelse. Bevaring af parkeringspladsens fundament. Videreførelse af Algade frem til Gravensgade. En sanselig madarkade som erstatning for supermarked. Ny indgang til Aalborg Teater gennem boligkarren ud til Vingårdsgade. Kulturelle institutioner i området får en større rolle i bybilledet. Bebyggelse får en grøn identitet. Ændring af infrastruktur samt 200 underjordiske parkeringspladser med ind-/udgang i Jernbanegade. Budolfi Sogns Menighedsråd Næstformand, Oluf Gamst 29. april 2015 På vegne af Budolfi Sogns Menighedsråd. Kommentarer og betænkeligheder ved eksisterende omdannelsesplaner: Ønske om byggeri der holdes i en skala så kirken fremstår som et markant bygningsværk. Bygning på kirkens østside bør proportioneres så den harmonerer med kirken. Tilfredse med mindre tung trafik forbi kirke. Tilfredse med det åbne grønne område i pladsens nordøstlige hjørne mod kirken, denne bør anvendes og indrettes til et roligt sted. Forretninger og caféer bør placeres i den sydlige del af pladsen. Areal omkring kirkens kor tænkes i planerne inddraget i et kommende haveanlæg, hvilket vil være til stor gene for kirken; parkering til handicapindgang, håndværkere, bedemænd, DR s transmissionsvogn, bryllupskøretøjer, tunge arbejdsvogne mv. Således et ønske om, at området omkring koret forbliver brostensbelagt samt en be- 17

18 varing af granitstensmuren. Et ønske om opmærksomhed på, at der fortsat er behov for offentlig parkering, også for kirken. Ved omdannelse af Algade til gågade må der sikres adgang til kirken for kørende trafik ad anden vej. Forventning om hensyn til kirken ved nedrivning af Budolfi hus. Forventning om at bygherrer/entreprenører tegner en allrisk forsikring mod skader på kirken. Hans Jakobsen 30. april 2015 Kritik af planer om nyt byggefelt øst for kirken: Den planlagte fireetagers bygning langs Algade øst for kirken, ødelægger kigget til kirken fra Østeraagade(illustration vedlagt). Nybyggeriet vil skygge for sydsolen i den påtænkte byhave bagved nybyggeriet. Byggefelt langs Algade foreslås derfor ikke medtaget i den videre proces. Undring over, at teknikere ikke har vurderet væsentlige sigtelinjer, kig mod kirken samt overvejelser om sol- og skyggeforhold, som man har gjort med det nye byggeri på selve Budolfi Plads. Lokalforening for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg Pernille Nymann Jensen, Preben H. Rasmussen og Erik Iversen 11. maj 2015 Kritik af eksisterende omdannelsesplaner: Bevaring af eksisterende parkeringspladser under tag, da man ikke vil fremskynde opførelse af nyt parkeringshus ved Gåsepigen. Konsekvensen er, at den grønne plads bliver et kunstigt plateau, et betondæk. Forslaget med en taghave har ingen relation til det historiske terræn. Aalborg fortjener en grøn plads på terræn. Forslag om time-out i processen indtil der er økonomi til et parkeringshus ved Gåsepigen. Forslag om at bevare Budolfi Hus til borgeraktiviteter. Hans Jakobsen 12. maj 2015 Kritik af eksisterende forslag og visualisering af alternativ løsning: Foreslår at omdannelsesplanerne ikke gennemføres. 18

19 Den spredte bebyggelse skaber ikke nogen bymæssig plads dannelse. Gaderummet i gaden Budolfi Plads mod øst er helt håbløst. Vingårdsgade bliver til en død supermarkedsfacade. Ikke rimeligt at kommunen forgriber sig på de parkeringspladser som Danske Bank i sin tid etablerede. Arealet er ikke nødvendigt at inddrage. Den hævede byhave kan kun nås ved at forcere trappe- eller rampeanlæg og vil komme til at ligge øde hen. Man bør kunne køre i bil til kirken. Alternativt forslag er vedhæftet som visualisering og kan se i bilag. Ole Færch 12. maj 2015 Kommentarer til eksisterende omdannelsesplaner: Udgangspunktet for omdannelsen er forkert. Planerne bygger på en forskrækkelse over omkostningerne ved arkæologiske udgravninger, hvilket har resulteret i en dårlig plan for parkeringskælder, med for få pladser. Planen om at køre ud gennem Danske Banks parkeringskælder bygger på ikke sikrede forudsætninger. Udsyn til Budolfi kirke har ikke rod i historien, Budolfi Hus bør derfor blive stående, evt. i ombygget form. Lukning af parkering øst for kirken samt forbud mod bilkørsel på Algade bør opgives. Thomas Bjerregaard Nielsen 13. maj 2015 Kommentarer til eksisterende omdannelsesplaner: Generel tilfredshed med de nye omdannelsesplaner. Undring over fraværet af cykeltrafik og cykelparkering i materialet. Der er generelt for lidt plads til cykelparkering i aalborg midtby. Erik Worm 13. maj 2015 Forslag og bemærkninger til eksisterende omdannelsesplaner: Undlad byggeri på pladsen. Overvej om der ikke er nok restaurationer og detailhandel i området det er bedre at det eksisterende har en chance for at overleve. Evt. byggeri skal passe arkitektonisk ind i den omgivende bebyg- 19

20 gelse(røde mursten, rød tegl, rejsning på taget og max. 12 m. bygningshøjde). Ingen flade tage. Byggefelt øst for kirken skal sløjfes. Glashuset på hjørnet af Algade og Østeraagade bør erstattes af byggeri som arkitektonisk passer ind i den omkringliggende bebyggelse. Underjordisk parkering med indkørsel fra Budolfi Plads og udkørsel ved Jernbanegade. Belægning på pladsen skal kunne klare tung trafik. Værn om arkitekturen i midtbyen. Møde med Cityforeningen, 28 tilmeldte 13. maj 2015 Cityforeningens kommentarer og bekymringer vedr. eksisterende omdannelsesplaner: OBS! Ikke et officielt forslag, men et referat af mødet. Se mere i bilag 6. Hvor mange p-pladser forsvinder? Hvilken status får Aalgade fremover? Hvad er planerne for Gåsepigen? Hvor stor er belægningen på hhv. Budolfi Plads og Gåsepigen? Får vi en oplevelsesby uden detailhandel? Der skal gøres noget ved Aalborg midtby. For mange døde strækninger i gågadesystemet, tomme butikker. Der skal være fri parkering. Ledige lejemål skal nok komme i gang igen. De tomme butikker skyldes ikke kun huslejepriserne men også den generelle udvikling på detailhandelsområdet - internethandel, genbrug mv. Anbefaler 3 dæks parkering v. Gåsepigen også selvom det tager 3 år at grave. Det bør sættes i værk hurtigst muligt. Hvor mange stop får letbanen på Boulevarden? Jo flere stop jo bedre. Tilgængelighed er vigtig. De små passager er vigtige Bred enighed om at det er et flot projekt. Aalborg City er tidligere blevet lovet 300 parkeringspladser. Tilgængelighed er vigtigt for detailhandlen i midtbyen. Tidsplanen for projektet? 20

21 21

22 OPSAMLING PÅ BORGERMØDE PROGRAM 19:00 19:10 Velkomst v/ Hans Henrik Henriksen 19:10 19:40 Oplæg til det nye byrum v/sla 19:40 20:00 Inspiration til debat v/sla 20:00 20:45 Cafédialog 20:45 21:00 Afrunding og den videre proces v/ Peder Baltzer Nielsen Der blev d. 20. april 2015 kl afholdt et borgermøde for at sætte fordebatten omkring Budolfi Plads fremtid i gang. Mødet blev afholdt i den tidligere Nordea bygning i Algade, nuværende Budolfi Hus. Borgermødet inviterede alle interesserede til orientering og dialog om Budolfi Plads fremtid, hvor rammerne for pladsen, som er skitseret i et kvalitetsprogram, blev debatteret. Formen på borgermødet var opbygget som en cafédialog, hvor målet var at få borgernes meninger og input til, hvad det nye byrum kan indeholde. Debatten blev sat i gang ved et inspirationsoplæg fra SLA som har udarbejdet kvalitetsprogrammet og med efterfølgende debat ved fire caféborde med temaerne Byrum og byliv, Trafik og parkering, Midlertidig brug og indretning samt bebyggelse og anvendelse. Nedenstående opsummerer de vigtigste og mest debatterede emner indenfor hvert enkelt tema. De konkrete borgerkommentarer og tilkendegivelser er at finde i bilag. 22

23 CAFÉMØDE SPØRGSMÅL: Hvad gør de her steder (de enkelte) til noget særligt? Hvilke aktiviteter mangler vi i midtbyen? Hvilke målgruppe(r) skal området henvende sig til? Hvordan gør man det? Hvad forestiller i jer der kunne foregå her? Hvad kan man lave? Hvordan adskiller de forskellige områder sig? Hvordan hænger de sammen/supplere hinanden? Hvad er de vigtigste funktioner? Hvilken rolle mener du Budolfi Plads skal spille i byen? (set i et historisk kulturelt lys) Hvad skal de forskellige byrum indeholde (beplantning, belægning, inventar,?) (Domkirkepladsen, Kirkehaven, plateauet, ) Kunne man forestille sig at man lod et at stederne være til eksperimenter? Hvordan kunne i selv forestille jer i ville bruge rummene? BYRUM OG BYLIV Der kom mange forskellige forslag til, hvad det nye byrum bør, og ikke bør, indeholde. Nogle af de forslag der var bred enighed omkring var, at området i høj grad bør være grønt og indbydende, ligesom der var mange der mente, at man bør tænke stedets historie ind i omdannelsen og gøre plads til en form for markedsplads. Det er vigtigt at det bliver et stilleområde med liv, men ikke en koncertplads så det er tåleligt for gæster og naboer. Koncerter hører hjemme i parker og ved havnefronten. Derudover var der flere der foreslog, at man integrerer en legeplads i planerne og andre foreslog, at man inddrager de omkringliggende institutioner såsom Aalborg Historiske Museum, Budolfi Kirke og Studenterhuset. Det der var størst uenighed omkring blandt forslagene var, hvorvidt pladsen skal være præget af større arrangementer og aktiviteter, eller om pladsen skal signalere ro og indbyde til en stille stund i midtbyen. Pladsen skal laves, så den kan afvikle større arrangementer, som skal understøtte det der foregår i området (Studenterhuset, kirken, historisk museum o.s.v.). 23

24 SPØRGSMÅL: Hvor bevæger man sig i området (flows)? Hvor skal ind- og udkørsel til parkeringen under byrummet placeres? Hvad er fordele og ulemper ved forskellige placeringer? Hvordan skal trafikstrukturen omkring Budolfi Plads indrettes i forhold til: Biltrafik Kollektiv trafik (skal der køre busser i Vingårdsgade eller ej?) Cykeltrafik Varekørsel/ærindekørsel/taxikørsel Hvordan bevæger man sig til fods i og på tværs af området (hvor skal ganglinjerne placeres)? Hvad er fordele og ulemper ved den foreslået trafikstruktur? Hvad skal der ske med parkering i det omkringliggende område? Hvor skal cykelparkering til området placeres? Hvad er fordele og ulemper ved alternative placeringer TRAFIK OG PARKERING I debatten om de fremtidige trafik og parkeringsforhold omkring Budolfi Plads, var det i særlig grad parkeringsforholdene der blev taget op til diskussion. Ved alle de indkomne forslag der omhandler parkering, er der bred enighed om, at de nedlagte pladser bør erstattes. Uenigheden går på, hvorvidt p-pladserne bør genetableres i området eller om de bør rykkes ud i periferien af midtbyen. Det vil ikke være godt for forretningslivet og ny nærbutik at der bliver færre p-pladser. Andre områder som var til debat, var blandt andet muligheden for at lukke området omkring Budolfi Plads helt for trafik samt de fremtidige forhold for cykeltrafik og cykelparkering. Parkeringspladser skal væk. Trafikken skal trækkes tilbage til Jernbanegade 24

25 SPØRGSMÅL: Hvilke aktiviteter kan der foregå i området i omdannelsesperioden? Hvem kan bidrage? Kunne du se dig selv i sådan en frivillig interessegruppe (a la Karolines venner? Hvordan kan området tages i brug allerede nu? Hvilke steder i området kan inddrages midlertidigt til nye formål? Kan man teste nogle nye byrumstyper af i området? MIDLERTIDIG BRUG OG INDRETNING I debatgruppen omhandlende midlertidig brug og indretning af området, kom der forslag om midlertidige installationer med vand, at eksperimentere med mobil beplantning, opsætning af løse stole samt en midlertidig legeplads. Andre pointerede, at de midlertidige tiltag bør vare i længere perioder, og et af de forslag som er nævnt flere gange er, at man sætter fokus på områdets historie og laver arkæologiske udgravninger og udstillinger, man som borger kan følge med i. Når man bryder Budolfi Hus ned kunne man etablere en midlertidig arkæologisk udgravning, så befolkningen kunne se arbejdsgange, resultater mm. 25

26 SPØRGSMÅL: Hvilke funktioner mangler (er der behov for i området) der i området? (Café, dagligvarer, bager, restaurant, butikker, servicefunktioner, ) og hvordan kan de bidrage til områdets byliv? Hvordan kan man skabe en god sammenhæng mellem byrummet og det der foregår i stueetagen? Hvilken type boliger? (mener du ifht. privatisering? Konflikter mellem boliger og byrummets anvendelse, værdiskabelse (økonomisk) eller?) Hvilken arkitektur? (mener du at byggeriets udformning har betydning for oplevelsen af stedet? hvor er det vigtigst at bruge krudtet? ) 26

27 BEBYGGELSE OG ANVENDELSE I debatten omhandlende områdets bebyggelse var nogle af de temaer som gjorde sig gældende, tæthed i bebyggelsen og højde på byggeriet, hvilke man ønsker så lav som muligt. Der var også flere som lagde vægt på, at den nye bebyggelse bør opføres med øje for arkitektur og materialevalg, ligesom der er flere der pointerer vigtigheden af at frilægge Budolfi Kirke. En tredje faktor som spiller ind i debatten er, at der bør tænkes bedre tilgængelighed ind i det nye parkområde. Det er særligt handicapvenlig tilgang til parkområdet fra indgange med niveauforskel der bliver nævnt. Byggefeltet øst for Kirken er det område der er mest uenighed omkring brugen af. Nogle mente, at der bør være mere byggeri på arealet end skitseret i det nuværende kvalitetsprogram, imens andre mente at området bør holdes helt fri for byggeri. Bebyggelsen på nordsiden af Algade, øst for Budolfi, vil ikke fremme sammenhængen mellem Boulevarden og det grønne område øst for Budolfi. Mere byggeri øst for kirken. Flere boliger på pladsen. 27