Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om hold af heste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om hold af heste"

Transkript

1 Det Dyreetiske Råd Udtalelse om hold af heste

2 Det Dyreetiske Råd Udtalelse om hold af heste Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade København K Marts 1998

3 Udtalelse om hold af heste 1998 Det Dyreetiske Råd København Grafisk tilrettelægning: Karsten Borup Sat med Minion og Rotis Semi Serif og trykt hos Notex Tryk & Design a-s, København 1. udgave, 1. oplag Printed in Denmark 1998

4 Det Dyreetiske Råd Det Dyreetiske Råd er nedsat i henhold til Dyreværnsloven, som trådte i kraft 1. september Rådet erstattede Det Etiske Råd vedrørende Husdyr, som havde fungeret siden Rådet består p.t. af flg. 11 medlemmer: Forskningsprofessor Peter Sandøe (formand) Informationschef Gudrun Andreasen Kontorchef Mogens Kjærgaard Møller Agronom Charlotte Lønborg Frantzen Forsker Mette Giersing Professor J. Fris Jensen Gårdejer Karsten Vig Jensen Kredsdyrlæge Svend Johansen Bankfuldmægtig Bent Olufsen Journalist Poul Thomsen Forretningsfører Marianne Wiberg Det Dyreetiske Råd har til opgave ud fra en etisk vurdering at følge udviklingen inden for dyreværn. Rådet kan afgive udtalelse om spørgsmål inden for dyreværn og skal på Justitsministerens begæring afgive udtalelse om særlige spørgsmål vedrørende lovgivningen om dyreværn (jf. Dyreværnsloven, 25). Udtalelsen om hold af heste er Rådets niende større udtalelse. I september 1992 fremsatte Rådet en udtalelse om dyreforsøg, der blev lagt til grund for den revision af Lov om Dyreforsøg, som trådte i kraft 1. oktober I oktober 1993 fremlagde Rådet en udtalelse vedrørende svineproduktion, i februar 1995 en udtalelse vedrørende slagtefjerkræ, i november 1995 en udtalelse om økologisk husdyrproduktion, i juni 1996 en udtalelse om bioteknologi i forbindelse med dyr, i april 1997 en udtalelse om rituelle slagtninger, i maj 1997 en udtalelse om skadedyrsbekæmpelse og i marts 1998 en udtalelse om anvendelse af Ovum-Pick-Up -teknik til opsamling af oocyter fra tamkvæg. Alle henvendelser til Det Dyreetiske Råd bedes rettet til Rådets sekretariat: Det Dyreetiske Råd Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade København K Att. Helle Frøshøj Tlf

5 Indhold 1. Indledning 5 2. Hestehold i Danmark 5 3. Regler for hold af heste 5 4. Hestens natur 6 5. Tamhestens liv (a) Opstaldning (b) På fold (c) Fodring (d) Opdrætning (e) Start på træning (f) Træning (g) Hesten som atlet (h) Hovpleje (i) Adfærdsforstyrrelser 7 6. Hesteskæbner (a) Den billige hest (b) Den dyrere hest Uddannelse af personer, som beskæftiger sig med heste Undervisning af brugere af heste Rådets anbefalinger 13 Bilag Rådets aktiviteter i forbindelse med udtalelsen 13

6 Udtalelse om hold af heste 1. Indledning Op til 1950 erne blev de fleste danske heste brugt som trækkraft i jordbruget eller til transport, som køreheste eller rideheste. Efter bilens og især traktorens fremfærd blev hesten næsten overflødig som arbejdsdyr. De tunge heste, som Den Jydske hest og Den Belgiske hest, gik stærkt tilbage til fordel for de lettere typer, som egner sig bedre til ridebrug. Hesten blev et sports- og hobbydyr. Heste har længe haft en særlig status i forhold til de almindelige produktionsdyr, hvilket bl.a. viser sig ved, at mange mennesker vægrer sig ved at spise hestekød. I nogle sammenhænge har hesten ligefrem opnået en kultstatus. Efter at hesten nu fortrinsvis holdes til rekreative og sportslige formål, er dens særstatus ikke blevet mindre tydelig. Dog er det stadig sådan, at heste opdrættes og holdes for menneskers og ikke for deres egen skyld; og der kan således opstå konflikter mellem hensynet til hestenes velfærd og hensynet til menneskers behov og interesser. Samtidig kan mennesker utilsigtet på grund af manglende viden komme til direkte eller indirekte at gøre skade på deres heste. Formålet med denne udtalelse er for det første at lokalisere mulige etiske problemer i, hvordan heste avles, opdrættes, holdes og bruges. For det andet at foreslå veje til forebyggelse eller afhjælpelse af sådanne problemer. Heste bruges dels til en række sportsgrene: dressur, spring, trav, galop, military, distanceridning, langdistancekørsel og voltigering. Disse sportsgrene dyrkes både på elite- og amatørplan. Dels anvendes en meget stor del af hestene til motion og anden fritidsbrug. Desuden anvendes heste til naturpleje, trækkraft, handicapridning, kødproduktion og underholdning. Brugere og avlere af heste er organiseret i forskellige foreninger, der igen er sammensluttet i fire landsforbund: (1) Landsudvalget for Heste omfatter de fleste hesteavlsorganisationer i Danmark. Her er ca heste registreret med afstamningspapirer fordelt på 26 avlsforbund. Ejerne af disse heste kan desuden, lige som ejerne af de resterende heste, være medlem af et af de tre andre landsforbund. (2) Dansk Ride Forbund omfatter hovedparten af alle rideklubber, i dag 422, og tegner medlemmer. (3) Dansk Travsports Centralforbund omfatter både travsport og traveravl. Heri er ca aktive heste fordelt på ca hesteejere. (4) Foreningen til Den Ædle Hesteavls Fremme omfatter både galopsport og avl af fuldblodsheste. Der er ca aktive galopheste og ca. 300 medlemmer. Hestesektoren har ifølge Landskontoret for Heste en omsætning på mange millioner kroner og flere tusinde beskæftigede. 2. Hestehold i Danmark Antallet af heste i Danmark kan kun opgøres tilnærmelsesvist, idet kun heste på landbrug over 5 ha er omfattet af den officielle statistik. Et kvalificeret skøn fra Landskontoret for Heste siger, at der i alt er omkring heste i Danmark. 3. Regler for hold af heste Hestehold er underlagt dyreværnslovens generelle bestemmelser, herunder ikke mindst de tre første paragraffer: 1 siger, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varige mén og væsentlig ulempe, og 2 at 5

7 enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Endelig hedder det i 3, at rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Dyreværnsloven indeholder desuden en række bestemmelser, som giver justitsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for hold af heste. I den forbindelse kan nævnes 4, som giver mulighed for at fastsætte regler om hestens opholdsarealer og opholdsrum og om inventaret heri, herunder at opholdsrum og inventar skal godkendes, før det tages i brug, og 5, der giver justitsministeren mulighed for at fastsætte regler om hold af dyr på steder, hvor ejeren eller den, der fører tilsyn med dyret, ikke bor. Der er ikke indtil nu fastsat sådanne regler for hold af heste. Ifølge 18, stk. 1, må erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr kun drives med politimesterens tilladelse. Det samme gælder for drift af dyrepensioner og dyreinternater samt formidling af dyr. Efter forarbejderne til bestemmelsen gælder kravet om tilladelse til drift af bl.a. dyrepensioner, uanset om driften har erhvervsmæssig karakter, jf. FT , tillæg A, spalte 758. Således må rideskoler, med opdræt og/eller pension, og hestepensioner vurderes at være omfattet af denne paragraf. Efter 18, stk. 2, kan justitsministeren fastsætte regler om indretning og drift af virksomheden, herunder om krav, der kan stilles til personalet, og om tilsyn. Indtil videre har justitsministeren ikke fastsat regler på dette område. 4. Hestens natur Tamhesten nedstammer fra vildhesten, som er et steppedyr. Undersøgelser af fritlevende tamheste viser, at tamhesten har bevaret en meget stor del af vildhestens adfærd. Hestens naturlige føde er græsser, urter og blade. Den er meget selektiv både med hensyn til valg af arter, og med hensyn til hvilke dele af planten den vil æde. Hestens mave er relativt lille. Derfor har hesten behov for hyppig indtagelse af små fodermængder. Hesten har en stor blindtarm og tyktarm, hvor foderet forgæres. Den er således i stand til at omsætte og udnytte betydelige mængder fiberrigt foder. Hesten er skabt til megen bevægelse og vil gå langt efter føde. Den bruger timer af døgnet på at græsse. Hesten kan på grund af specielt udviklede sener i for- og bagben hvile stående. Heste, som går ude hele året, vil som regel udvikle et godt hårlag, og kan tåle lave temperaturer, vind og nedbør. Nogle hesteracer, f.eks. islandske heste, er særligt hårdføre, hvad dette angår. Som steppedyr er hesten tilpasset til at færdes i åbent terræn. Derfor har hesten en veludviklet synssans, og flugt er en væsentlig del af dens naturlige forsvar. Hestens synsfelt er meget stort, fordi øjnene sidder på siden af hovedet. Heste kommunikerer indbyrdes med kropsholdninger, mimik og lyde. Ører og læber er meget bevægelige. Bl.a. fordi det ydre øre er meget bevægeligt, kan hesten opfatte og adskille lyde meget bedre end mennesket. Hesten bruger lugtesansen til at undersøge nye ting, både nære og fjerne. Lugt spiller også en rolle f.eks. ved hoppens genkendelse af sit føl og ved valg af foder. Hesten er et flokdyr. I naturen lever heste i haremsflokke. Én hingst til to eller flere hopper med afkom. Hingstene lever i ungkarleflokke indtil de bliver i stand til at etablere sig et harem. Gamle hingste, der har mistet deres harem, lever alene. Ungdyrene bliver i flokken, til de er op til fire år. Inden for flokken dannes et hierarki. Styrke og størrelse er vigtige kendetegn for en placering i hierarkiet, men også psykisk styrke og erfaring spiller en rolle, f.eks. kan en ældre hoppe være flokleder blandt fritlevende heste. Med til det sociale hesteliv hører også kropspleje. Umiddelbart efter folingen slikker hoppen sit føl. Når føllet bliver en uge gammelt, vil føl og hoppe gensidigt nippe hinanden, og når føllene er 6

8 2-3 uger, vil de gensidigt nippe hinanden. Denne gensidige kontakt er også almindeligt forekommende mellem voksne heste og har formentlig både en social- og en hudplejeeffekt. Unge hopper bliver brunstige første gang, når de er 1 til 1½ år, afhængigt af hvornår på året de er født. I naturen kommer hopperne i brunst i februarmarts måned og fortsætter til august september, hvis de ikke bliver drægtige. Hoppen bliver brunstig ca. 9 dage efter foling, følbrunst, og herefter er den brunstig hver 3. uge indtil drægtighed. Drægtigheden varer ca. 11 måneder. I naturen kan hoppen blive ved med at få føl, til den er omkring 20 år. Et nyfødt føl dier 6-8 gange pr. time. Når føllet er 5 måneder, dier det ca. en gang pr. time. Hoppen fravænner føllet, når det er 8-9 måneder gammelt altså tre til fire måneder før den næste foling. Hvis hoppen ikke er drægtig, får føllet lov til at die i længere tid. Når føllet er et par uger, begynder det at lege med andre føl. 5. Tamhestens liv Et hesteliv i Danmark afviger på flere punkter væsentlig fra et liv for fritlevende heste. I det følgende gennemgås forskellige sider af hestens tilværelse. a. Opstaldning Avlsheste står i besætninger, der typisk har mellem 2 og 10 hopper. Disse går oftest løse i bokse og kommer hyppigt på fold. Derimod findes brugshestene på rideskoler, hestepensioner og i træningsstalde med op til heste. Hovedparten af disse heste står opstaldet i enkeltdyrsbokse på 7-10 m 2. Boksene er for neden afgrænset af massive vægge og er for oven forsynet med tremmer, så hestene kan orientere sig. Rideskoleheste opstaldes ofte i spiltov, dvs. at hesten står i en bås, bundet med hovedet op mod en væg. Båsen afgrænses typisk af en skillevæg med en højde på 1,2 m langs hestens sider og er åben bag hesten ud mod staldgangen. Spiltovet fylder ca. 4 m 2 til en stor hest. Det optager således væsentlig mindre plads end en boks og er dermed billigere. Derfor ses det tit, at rideskolens egne heste står i spiltov, mens heste på pension på rideskolen står i bokse. Inden for de senere år er det blevet mere almindeligt at opstalde heste i løsdrift. Her går flere heste sammen i en stor boks med mindst 10 m 2 pr. hest. Det er dog indtil videre hovedsageligt føl og ungheste, der opstaldes på denne måde. Det er vigtigt, at heste har kontakt til andre heste. Det kan ske i den åbne boks, hvor hestene både kan se og røre hinanden, og det kan ske i løsdriften og selvfølgelig på folden. Lige meget hvilket staldsystem, der er tale om, har hesten behov for frisk luft og en tør og ren bund. Det betyder, at der skal foretages jævnlig udmugning (hvis der ikke er tale om et dybstrøelsessystem). Endvidere er det meget vigtigt, at stalden og inventaret er udformet på en måde, så hesten ikke kan komme til at gøre skade på sig selv. I de åbne bokse og løsdriften er det desuden vigtigt, at hestene accepterer hinanden, så man undgår alvorlige problemer med aggression. Heste, der ikke bliver accepteret i flokken, bør tages ud. Det stiller store krav til passeren at få et løsdriftsystem til at fungere godt. b. På fold Det er ret almindeligt, at heste lukkes på fold i kortere eller længere perioder af dagen, selv om der stadig er heste, som altid holdes på stald, bortset fra de tidspunkter, hvor de trænes. Tiden på fold kan variere fra en time et par gange om ugen til hele døgnet. Om vinteren er folden ofte en såkaldt jordfold, et mindre område uden græsvækst, som naturligt bliver meget optrådt. Man kan her udlægge f.eks. halm til beskæftigelse. Det er vigtigt, at folden er udformet uden snævre passager og spidse vinkler, således, at der altid er mulighed for at undvige dominerende artsfæller. Hegnstråden må ikke være af pigtråd, den skal være synlig, og den skal kunne knække, hvis hesten får viklet benet ind i tråden, så der ikke sker alvorlige skader. Det er desuden vigtigt, at hestene er fortrolige med hinanden. Inden for galopsporten bliver hestene normalt udelukkende motioneret med rytter, hvorimod der 7

9 inden for travsporten er tradition for at sætte hestene på fold. Rideheste har meget forskellige vilkår. Der er en tendens til, at jo mere ambitiøs rytteren er og jo mere kostbar hesten er, jo mindre kommer hesten på fold; oftest da alene eller kun sammen med en enkelt anden hest. Dette skyldes frygt for slagskader, men der er også nogle, der mener, at hesten bliver udmattet af at gå på fold, og at den derfor vil være mindre motiveret for træning. Som alternativ eller supplement til fold bliver især galop- og trav- heste motioneret enkeltvis i skridtmaskiner typisk i form af en karussel, hvor hesten går mellem to plader. I spørgsmålet om brug af fold, udgør hingstene et specielt problem, idet voksne hingste normalt ikke kan gå sammen og selvfølgelig ikke kan gå sammen med hopper, man ikke ønsker bedækket. Samtidig er der fare for, at hingsten forsøger at bryde ud og kommer til skade, hvis den går på en fold for sig selv. Det er derfor, når der ses bort fra travsporten, ikke almindeligt, at hingste går på fold, og de fleste hingste lever således meget isoleret. Inden for galopsporten kastreres kun klaphingste (hingste, hos hvem én eller begge testikler er blevet i bughulen) og hingste, som er svære at styre. I travsporten antages det, at ca. en tredjedel af hingstene kastreres. Inden for ridesporten derimod kastreres de fleste hingste, såfremt de ikke bliver avlsgodkendt. Således er det ret få rideheste, der ikke bliver kastreret. c. Fodring Hesten fodres som hovedregel med et tilskudsfoder, der indeholder korn, proteinfodermidler, vitaminer og mineraler, kombineret med grovfoder i form af halm, hø, ensilage, gulerødder, roer m.m.. Tilskudsfoder betegnes og anvendes ofte fejlagtigt som et fuldfoder. Det er stadig ret almindeligt, at fodre med et færdigblandet tilskudsfoder og hertil give hø eller halm i begrænset mængde. En foderration på 3 kg er fortæret på under 10 minutter, dvs. at en hest, der bliver fodret 2-3 gange dagligt, vil bruge mindre end ½ time om dagen på at æde. Det er kun en brøkdel af den tid en fritlevende hest vil bruge på at græsse, og den får ikke opfyldt behovet for små og hyppige fodringer. Opstaldede heste vil i stedet bruge meget tid på at æde halm, af hvilket de kan fortære op til 10 kg pr.dag. Heste med kronisk hoste står oftest på spåner og får kun lidt stråfoder, hvilket giver problemer med fordøjelsen og tilbøjelighed til gnaven i træværket. Det er dog i de senere år blevet mere almindeligt at fodre heste med en større andel af grovfoder i form af hø eller græsensilage. Hø og ensilage indeholder mere energi og protein end halm, hvorfor man ved fodring med dette kan begrænse mængden af tilskudsfoder. Dette medfører, at hesten i et meget længere tidsrum kan være beskæftiget med at æde et attraktivt og næringsholdigt foder. d. Opdrætning Hopper sættes normalt til hingst eller insemineres fra treårsalderen. De fleste føl fødes på en ejendom med få heste. Det indebærer, at mange føl vokser op uden kontakt til andre føl. Dog er det blevet mere almindeligt, at føllet, når det vænnes fra hoppen, flyttes til en flok, hvor føl fra flere opdrættere går sammen i løsdrift. Her er de, til de er ca. 2,5 år. Føllet fravænnes oftest, når det er 5-6 måneder. Her bliver det flyttet i sin egen boks på stedet, sat ind i en flok, eller det bliver solgt. Er der tale om et billigt føl, vil det muligvis blive solgt til en mindre ambitiøs rytter, der sætter føllet i en boks på en pension, hvor der ikke er andre føl. Er det derimod et føl, man forventer sig noget af, kan det blive solgt til en stald, hvor man bl.a. opkøber føl med senere optræning og salg for øje. Her har føllet ofte gode muligheder for at være i kontakt med jævnaldrende. De fleste føl kommer på fold dagligt, hvor de har mulighed for at bevæge sig frit. Motion ved leg i flok er vigtigt for muskel- og knogletilpasning før ibrugtagning. For at forebygge problemer i hestens senere liv, er det meget vigtigt, at føllet fra starten håndteres rigtigt. Allerede når føllet er hos hoppen, skal det lære at omgås mennesker. F.eks. bør føllet tidligt prøve at få grime på, at blive trukket, stå bundet, få 8

10 løftet ben osv. Denne daglige kontakt med mennesker er en vigtig forudsætning for, at hesten senere kan håndteres og trænes, uden at det bliver nødvendigt at udsætte den for vold og anden unødig tvang. e. Start på træning Hvornår hesten sættes i træning, afhænger meget af, hvad den skal bruges til. Man kan her især skelne mellem galop-, trav- og rideheste. Galopheste påbegynder deres træning, når de er omkring halvandet år gamle, travheste når de er mellem halvandet og to år, og rideheste når de er mellem to et halvt og fem år. Det præcise tidspunkt for påbegyndelse af træning bestemmes indenfor den professionelle del af hestesporten af, hvornår på året hesten er født. Alle heste fra en bestemt årgang skal nemlig være klar, når sæsonen for løb eller prøver starter. Det betyder, at man inden for væddeløbsavlen bestræber sig på at få folingerne de første måneder på året og inden for ridehestepraksis om foråret. Det er klart, at ingen har interesse i, at heste bliver ødelagt, fordi de for tidligt bliver udsat for hård træning. Men samtidig er det også givet, at økonomiske interesser kan trække i retning af at tage hesten i brug så tidligt som muligt: Jo yngre hesten er, når den bliver redet til, jo billigere vil den færdige hest være. Jo tidligere potentielle avlsheste kan få afprøvet deres brugsegenskaber, jo mere effektiv vil avlen på kort sigt være. Dyrlæger og andre fagkyndige har givet udtryk for, at mange heste i Danmark slides op før tid på grund af for tidlig og forkert ibrugtagning og/eller forkert og for kraftig fodring. Denne påstand bør undersøges nærmere, og der bør fra de relevante organisationers side tages initiativer til at sikre, at der ikke består økonomiske og sportslige incitamenter til for tidlig og for hård træning af heste. f. Træning Ved træningen af hesten kan det være nødvendigt klart at markere, at det er mennesket, der bestemmer. Heste er store dyr, som kan være særdeles farlige, hvis ikke de er under sikker menneskelig kontrol. Dog er det altafgørende, ud fra en etisk betragtning, at der trækkes en klar linie mellem, på den ene side en konsekvent og fast behandling af hesten, og på den anden side voldelig fremfærd. Voldelig fremfærd og herunder affektbetonet adfærd over for hesten må ikke forekomme. Har man ikke temperamentet og personligheden til i praksis at holde sig på den rigtige side af grænsen, bør man ikke have med træning af heste at gøre. Det er rådet bekendt, at der inden for træning af sportsheste eksisterer forskellige opfattelser af, hvor grænsen mellem hård træning og vold over for hesten skal trækkes. Et eksempel er anvendelse af såkaldt barring i forbindelse med springtræning. Barring kan være bevidst at ride hesten ind i springet, så den slår sig. Det kan også være at slå hesten over forbenene i springet, enten med en kæp eller ved at man løfter den øverste bom. Formålet skulle være, at få hesten til at løfte benene mere, så den derved springer højere. Der er brug for at se nærmere på de forskellige hjælpemidler, som finder udbredt anvendelse i forbindelse med træning: spore, pisk, specielle bid, specielle tøjler, fastbinding af tunge o.lign. Netop trænere har et særligt ansvar for at udvise en anstændig og respektfuld adfærd over for hesten, da de ofte fungerer som forbilleder for de mange unge mennesker, der færdes i hestemiljøet. g. Hesten som atlet Når en hest bruges til en eller anden form for fysisk arbejde, som dressur, springning, væddeløb, military, terrænkørsel eller distanceridning, er den at betragte som en atlet. Den skal have opbygget smidighed og styrke. Ligesom hos menneskeatleter er det hos hesten vigtigt, at træningen til disse færdigheder altid foregår efter et program, der passer til individets fysiske og psykiske status. For de heste, der skal yde toppræstationer i konkurrencesammenhæng, kan der være et incitament til at presse dyrene ud over, hvad der kan anses for etisk acceptabelt. Således er rådet bekendt med, at 9

11 det ikke er ualmindeligt inden for visse konkurrencediscipliner på forskellig måde at medicinere heste, f.eks. med smertestillende midler, således at de kan gennemføre præstationer, som de uden medicin ikke ville kunne bevæges til. Dette minder meget om tilsvarende problemstillinger for menneskelige idrætsudøvere dog med den afgørende forskel, at hesten er helt uden skyld i, hvad den bliver udsat for, og at den ikke selv har fordel af at klare sig godt i konkurrencesammenhæng. Problemerne med heste, som i konkurrencesammenhæng presses ud over, hvad der kan anses for etisk acceptabelt, kan ikke alene løses gennem regler. Det er nødvendigt med en holdningsændring hos nogle af de ansvarlige. De forskellige rideforbund har her en vigtig opgave. h. Hovpleje En vigtigt ting for alle typer af heste er, at de sikres en korrekt hovpleje, dvs. at hovene jævnligt skal beskæres. Beskæring og skoning af heste kan i dag foretages af hvem som helst. Dette er ikke betryggende. Korrekt beskæring og skoning forudsætter anatomisk og teoretisk indsigt. Fejl kan ikke alene medføre smertefulde tilstande hos hesten, men kan også føre til alvorlige, kroniske skader. Sådanne fejl forekommer desværre alt for tit. Personer, der beskærer heste, bør derfor være uddannede beslagsmede. Reglen bør dog indføres med en overgangsordning, da der ellers vil blive mangel på beslagsmede nogle steder i landet. Generelt bør heste have sko på så sent som muligt og gerne vente til de er 5 år eller udvoksede. i. Adfærdsforstyrrelser Hvis hesten ikke får opfyldt sine basale behov, vil den i første omgang blive frustreret og evt. blive svær at omgås. Ved længere varende, forkert eller utilstrækkelig pasning kan den udvikle egentlige adfærdsforstyrrelser. Hos heste benævnes disse forstyrrelser ofte unoder og uvaner, hvilket antyder at hesten selv skulle være ansvarlig for sin adfærd. Der kan f.eks. være tale om en stereotypi, hvilket er en adfærdssekvens, der i meget konstant form gentages mange gange efter hinanden, tilsyneladende uden funktion. Stereotypier optræder hos dyr, der er forhindrede i at udføre en del af deres adfærdsrepertoire, eller som over en længere periode ikke får opfyldt deres næringsbehov. En almindeligt forekommende adfærdsforstyrrelse er stereotypien krybbebidning. Lige som andre adfærdsforstyrrelser indikerer det, at der er noget galt i hestens miljø. Der findes flere mere eller mindre effektive metoder til at stoppe krybbebidning: Et operativt indgreb, hvor en nerve og evt. en muskel på halsens underside skæres over. Psykofarmaka. Forsyning af hesten med en krybbebiderrem en læderrem med en metaldel, der giver et tryk på svælget og på de muskler, der anvendes under krybbebidning. Placering af en eltråd, hvor hesten normalt bider, som giver stød, når den forsøger at bide. Det er selvfølgelig etisk uacceptabelt ikke efter bedste evne at forsøge at forebygge, at der opstår krybbebidning og andre adfærdsforstyrrelser. 6. Hesteskæbner I det følgende gives eksempler på livsforløb for en billig og en dyrere hest. Begge heste lider en trist skæbne. Eksemplerne illustrerer problemer, som er jævnligt forekommende; men det er svært at sige noget sikkert om, hvor udbredte de beskrevne problemer er. a. Den billige hest Hesten er opdrættet privat, hos ikke-professionelle ejere. F.eks. er det almindeligt at lade sin hoppe få føl uanset hoppens kvalitet. Træning af dette afkom foregår ofte af ejer selv eller af en ung pige, der har redet lidt. Der er altså ikke nødvendigvis sørget for professionel vejledning. På grund af en ofte mangelfuld træning, på grund af hestens manglende medfødte egenskaber og ikke mindst på grund af forkert 10

12 eller mangelfuld fodring og pleje bliver hesten aldrig nogen topatlet. Den er muligvis ikke opdraget konsekvent, hvilket kan medføre uregerlighed og frygt. Alt sammen noget der kan give en kompliceret og farlig hest. Den bliver solgt, og nye ejere kan forsøge sig med mere eller mindre professionelle metoder. For det meste lykkes det ikke, og hesten sælges igen. En hest kan blive år, så den kan nå at flytte mange gange, hvis den ikke bliver halt eller får anden skade, der medfører aflivning. b. Den dyrere hest Hesten er opdrættet privat eller hos en mere professionel avler. Ejeren, som har nogle forventninger til afkommet beholder det måske og træner det selv eller benytter en professionel træner. Eller måske vælger han at sælge føllet. Da der er avlsmæssige oplysninger på afkommet vil man ofte være interesseret i at fremstille dyret til kåring eller egnethedstest. Er der tale om en hoppe, er der gode muligheder for kåring, men er der tale om en hingst, er der kun lille mulighed for kåring. Resultatet af fremstillingen får stor indflydelse på den pris, dyret senere kan indbringe, og om det evt. er værd at avle videre på. Når en hest sættes i træning hos en professionel, koster det selvfølgelig penge, derfor må det ikke tage for lang tid. Det er ikke ualmindeligt, at en ridehest gøres klar til de mindre dressur- og springklasser på 3 måneder eller mindre. Den hurtige træning er ikke altid forenelig med hestens psykiske og fysiske udvikling, hvorfor der kan opstå problemer hesten virker uvillig til at samarbejde med anvendelse af hårdere metoder til følge. Nogle heste kan klare hård ridning og vil fortsat forsøge at gøre deres rytter tilpas, hvor andre heste kan udvikle alvorlige unoder, som at gå på bagbenene evt. så voldsomt, at de går helt bagover, med stor risiko for rytteren. Hård håndtering kan desuden udvikle aggression og/eller frygt overfor mennesker. Inden for Dansk Varmblod, som er det største avlsforbund for sports-rideheste i Danmark, er man begyndt at fremstille unghestene under rytter, inden de er fyldt 3 år, dvs. at de skal trænes fra de er ca. 2½ år. Der er ikke mulighed for at vente med træningen, hvis hesten ikke er færdig udviklet. For så går der et helt år, inden man kan være med igen. Er der tale om en væddeløbshest, er det endnu sværere, idet der arrangeres løb for specifikke årgange, f.eks. 2-årsløb, og man får altså kun én chance for at stille hesten i disse løb. Den succesrige hest bliver måske solgt til en dygtig rytter til konkurrencebrug. Hvis væddeløbshesten falder igennem på den ene eller den anden måde, vil den normalt enten blive aflivet eller solgt som ridehest. Væddeløbsheste er avlet til at løbe stærkt, uanset om det foregår i trav eller galop. Denne egenskab er ikke særlig forenelig med almindelig hyggeridning og især ikke med børn. På grund af den lave pris disse heste kan erhverves for, havner de ofte hos ukyndige ryttere og lider derefter samme skæbne som beskrevet for den billige hest. 7. Uddannelse af personer, som beskæftiger sig professionelt med heste En række af de personer, der beskæftiger sig professionelt med heste har en særlig uddannelse. Der findes for det første en statsanerkendt uddannelse til staldmester, hvilket svarer til at være uddannet faglært landmand med heste som speciale. En staldmester har en teoretisk og praktisk uddannelse, som opnås gennem ophold på landbrugsskole og gennem praktikophold. Ud over at lære om fodring, pasning, opstaldning, markdrift m.m., har staldmestereleverne også kursus i undervisningslære, og de gennemgår en instruktøruddannelse. Uddannelsen udbydes på to landbrugsskoler og varer tre et halvt år. Uddannelsen sigter primært på, at staldmesteren skal kunne fodre og passe heste, men han/hun vil også være i stand til at undervise begyndere og motionister på f.eks. en rideskole. En lignende også anerkendt uddannelse findes blandt ehvervsuddannelserne på nogle tekniske skoler dyreassistent uddannelsen. Denne uddannelse varer 3 år og 8 mdr. og veksler ligeledes mellem praktik på godkendte praktiksteder og tre skole- 11

13 ophold på i alt 52 uger. Eleverne kan specialisere sig indenfor heste og lærer stort set det samme som staldmestereleverne. Dyreassistenter bliver typisk ansat på rideskoler, stutterier, hingstestationer, hestehospitaler, salgsstalde, pensionsstalde mm. Dansk Ride Forbund og Dansk Ride-Instruktør Forening står sammen for en træner- og en berideruddannelse. Disse uddannelser er ikke statsanerkendte. Træneruddannelsen tager 3 år og er opdelt i 3 dele. 1. del foregår hovedsagelig på lærestedet og varer 20 måneder. Her undervises i almindeligt forekommende arbejdsopgaver på en rideskole. 2. del varer 3 6 uger og foregår på Vilhelmsborg ridecenter. Udover det ridemæssige undervises der bl.a. i undervisningslære, anatomi og fysiologi, sundheds- og sygdomslære og fodringslære. 3. del varer 7 måneder og foregår på lærestedet. Ud over ridning undervises der her mest i administrative opgaver. Der afsluttes med eksamen. Berideruddannelsen tager yderligere 3 år og indeholder ud over ridning mest administrative opgaver og undervisning af andre ryttere. Der afsluttes med eksamen. Både trænere og beridere er typisk ansat på rideskole, stutteri, salgsstald eller lignende. Udover grundløn tjener de i modsætning til staldmestre og dyreassistenter ekstra på tilridning af heste, undervisning og på at være daglige ledere. En berider vil typisk være tilknyttet større rideskoler, og en berider kan have trænerelever ansat. Desuden er det muligt at blive uddannet som travtræner. Dansk Travsports Centralforbund uddanner travtrænere. For at komme i gang med uddannelsen skal man bestå en køre- og teoriprøve. Når denne prøve er bestået, har man licens til at køre amatørløb og mulighed for at lave en uddannelsesaftale med en professionel travtræner. Man skal bestå et 1- uges grundkursus i hestekundskab og være 1. mand, også kaldet jockey, i stalden i mindst 3 år hos en professionel travtræner og slutte af med at bestå endnu et 1-uges kursus. Herefter har man licens til at køre i alle professionelle løb, og som uddannet travtræner kan man nu søge opstaldningsplads. Det vil sige, at man kan blive ansat i en stald, tage heste i træning, anmelde heste til løb og ansætte en jockey. Der eksisterer ikke nogen formaliserede uddannelser inden for galopsporten. Det er af væsentlig betydning, at alle der arbejder professionelt med heste har en tilstrækkelig uddannelsesmæssig baggrund herfor. Ikke mindst er det væsentligt med viden om hestens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Det er Rådets indtryk, at der inden for flere af de nævnte uddannelser, herunder træner- og berideruddannelsen, er behov for i højere grad end det nu er tilfældet at sikre en grundig og uvildig undervisning i disse emner. 8. Undervisning af brugere af heste Når børn begynder i en rideskole, vil de typisk modtage praktisk rideundervisning. Senere kan rytteren ved siden af den grundlæggende rideundervisning deltage i ridemærkeundervisning, som er et mere teoretisk undervisningsforløb udarbejdet af Dansk Ride Forbund. Forløbet er opdelt i 5 mærker. Denne undervisning forestås af aktive klubmedlemmer, som selv har modtaget undervisning i emnerne og afsluttet med en prøve. Hvert mærke opnås af den enkelte rytter efter aflæggelse af prøve. Den teoretiske undervisning omfatter lidt om håndtering af hesten, benævnelse af hestens enkelte kropsdele m.m., fodringslære og lidt om adfærd. Oven i den teoretiske del kræves stigende men grundlæggende ridefærdigheder. Det bliver mere udbredt, at rideskoler opfordrer rideelever til at tage ridemærker. Der er mange frivillige kurser og foredrag, f.eks. i rideklubber og på landbrugsskoler. Dansk Ride Forbund udbyder endvidere mange mindre kurser for undervisere, ryttere, handicap undervisere, kurser for officials og kurser for klubbestyrelser. Desuden udbydes en del andre mindre kurser og uddannelser: dyreadfærdsterapeut, hestemassør, hestehusholdningskursus m.m. 12

14 Det er vigtigt, at ryttere og andre, som beskæftiger sig med heste, ved siden af den pratiske undervisning får viden om hestens natur og dens behov. Der bør formuleres etiske normer for omgang med heste, som alle, der har med heste at gøre, stifter bekendtskab med. 9. Rådets anbefalinger Justitsministeren bør i medfør af 4 i Dyreværnsloven fastsætte regler om hestens opholdsarealer og opholdsrum og om inventaret heri. Endvidere bør Justitsministeren i medfør af 18 fastsætte regler om indretning og drift af rideskoler og hestepensioner. Det anbefales, at der nedsættes et udvalg, som har til opgave at komme med forslag til sådanne regler. I udvalget bør sidde repræsentanter fra de relevante dyreværnsorganisationer, fra Dansk Ride Forbund og andre relevante hesteorganisationer, fra Dyreværnsrådet og Det Dyreetiske Råd. Foreninger, som organiserer ryttere og andre udøvere af hestesport, har pligt til at gøre en konsekvent og målrettet indsats for at hindre, at heste i forbindelse med træning og konkurrencer udsættes for unødig tvang, at de presses til øget præstation ved hjælp af medicinering eller fysiske hjælpemidler, eller at de tager skade på grund af for tidlig og forkert ibrugtagning. Etiske regler for træning og brug af heste bør formuleres og indgå i forbindelse med undervisning af hestefolk på alle niveauer. Alle, der arbejder professionelt med heste, bør have en uddannelse, som sikrer, at de har indsigt i hestens adfærd, sygdomme og ernæringsbehov. Det er Rådets opfattelse, at der på en række af de eksisterende uddannelser, herunder træner- og berideruddannelsen, mangler en grundig og uafhængig undervisning i de pågældende emner. Dette bør der rettes op på. Kun uddannede beslagsmede skal kunne beskære og sko heste for andre. Der bør være en overgangsordning, således at der kan nå at blive uddannet et tilstrækkeligt antal beslagsmede. Bilag Rådets aktiviteter i forbindelse med udtalelsen Rådet har behandlet hold af heste på 6 møder i perioden fra august 1997 til februar Rådet har været på to ekskursioner. På den første besøgte Rådet en avler af fjordheste, en avler af varmblodsheste, en rideskole og træningscentret Blue Horse. På den anden besøgte Rådet Charlottenlund travbane. Rådet har modtaget råd og vejledning fra en lang række hestekyndige personer. Af disse har chefkonsulent Egon Fræhr, konsulent Dorte Rebbe og dyrlæge Jørgen Falk Rønne ydet en særlig stor indsats. Merete Studnitz fra Danmarks Jordbrugsforskning, Afdeling for Sundhed og Velfærd, har fungeret som faglig sekretær. 13

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE 2007 Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner m.v. 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hestehold.

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse.

1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse. Bekendtgørelse hestelov. Opdateret, den 27. oktober 2008. Bekendtgørelse af 21. oktober 2008 angående differentiret lodtshøjde. Bekendtgørelse om loftshøjden i hestestalde I medfør af 6, stk. 2, og under

Læs mere

DANSK HESTEVÆDDELØB FÆLLESSKAB ØKONOMI KULTUR

DANSK HESTEVÆDDELØB FÆLLESSKAB ØKONOMI KULTUR DANSK HESTEVÆDDELØB FÆLLESSKAB ØKONOMI KULTUR En stærk SPORT Dansk hestevæddeløbs historie begynder i 1770. Her starter de første heste i et organiseret væddeløb på Københavns Fælled. Siden har sporten

Læs mere

Forslag. Lov om hold af heste

Forslag. Lov om hold af heste L 202 (som fremsat): Forslag til lov om hold af heste. Fremsat den 28. marts 2007 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om hold af heste Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner mv. 1.

Læs mere

Sådan passer du heste

Sådan passer du heste Sådan passer du heste 1 Pjecen fortæller, hvordan du giver din hest den bedste pasning og pleje 10 gode råd Vær kritisk, når du vælger opstaldningssted, og tænk primært på din hests behov Sørg for, at

Læs mere

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344

Læs mere

Anmeldelse vedr. to ponyer på * adresse anonym *

Anmeldelse vedr. to ponyer på * adresse anonym * 14. oktober 2009 Til Politiet Lokalstationen Viborg Rødevej 1 8800 Viborg Anne C. Abildgaard På vegne af Hesteinternatet af 1999 Rørbækvej 7-7323 Give www.hesteinternatet.dk Tlf.: 22 17 32 75 Anmeldelse

Læs mere

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov 15. juni 2013 Vejledning til den grønlandske dyreværnslov Denne vejledning vil i hovedtræk gennemgå Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn. Lovens formål Lovens formål er at sikre dyr forsvarlig

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr Det Dyreetiske Råd Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr Det Dyreetiske Råd Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr Justitsministeriet

Læs mere

Formål. Hestesektoren i Danmark. Head lines fra Lov om hold af heste. Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse.

Formål. Hestesektoren i Danmark. Head lines fra Lov om hold af heste. Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse. Formål Hestesektoren i Danmark Head lines fra Lov om hold af heste Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse Diskussion Erfaringsudveksling Hestesektoren i DK 200.000 heste i DK Hestesektoren

Læs mere

Lille hest. Navn: Adresse: Klub/forening:

Lille hest. Navn: Adresse: Klub/forening: Lille hest Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder: INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...2 Hvor stor skal din hest være...2 Hestens mål...4 Min pony...4 Betegnelser på hestens ydre...5 Ponyens farve og aftegn...6

Læs mere

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar 21 1 Fra hvilken side skal man håndtere hesten? A: Den nærmeste B: Venstre 2 Er det farligt at fastgøre sig til hesten?, det kan faktisk være livsfarligt 3 Må du stå bag hesten?, det kan da være lige meget,

Læs mere

HANSENBERG / Kim Aaen. Dyrepasser

HANSENBERG / Kim Aaen. Dyrepasser Dyrepasser [ Dyrepasserassistent ] [ Dyrepasser med speciale heste ] [ Dyrepasser med speciale forsøgsdyr ] [ Dyrepasser med speciale dyr i zoologiske anlæg ] Indhold Uddannelsen til dyrepasser... 3 Varighed

Læs mere

Den nationale komité for landbrugsdyr ViD s referencegruppe Kontaktperson til FVST, TSTYR, FVM, JM og branche pol-nfae@politi.dk

Den nationale komité for landbrugsdyr ViD s referencegruppe Kontaktperson til FVST, TSTYR, FVM, JM og branche pol-nfae@politi.dk Rigspolitiet Nationalt Færdselscenter Politiassistent, ansat i 1992, Færdselspolitiet 1996 Dyretransport 2005, Fagansvarlig 2011 Den nationale komité for landbrugsdyr ViD s referencegruppe Kontaktperson

Læs mere

Ansøgning om godkendelse som praktikplads for virksomheder med heste: Dyrepasser, speciale Hestemanager

Ansøgning om godkendelse som praktikplads for virksomheder med heste: Dyrepasser, speciale Hestemanager Ansøgning om godkendelse som praktikplads for virksomheder med heste: Dyrepasser, speciale Hestemanager 1. Navn Virksomhedens navn Adresse Postnr. og by Telefon/Mobiltlf. Hjemmeside E-mail adresse Ønskes

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Anvendelse af Ovum-Pick- Up -teknik til opsamling af oocyter fra tamkvæg

Det Dyreetiske Råd. Anvendelse af Ovum-Pick- Up -teknik til opsamling af oocyter fra tamkvæg Det Dyreetiske Råd Anvendelse af Ovum-Pick- Up -teknik til opsamling af oocyter fra tamkvæg Det Dyreetiske Råd Anvendelse af Ovum-Pick -Up -teknik til opsamling af oocyter fra tamkvæg Justitsministeriet

Læs mere

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar 1 1 Hvad kaldes hestens afkom? A: Lam B: Føl 2 Hvad er en vallak? A: Hoppe B: Kastreret hingst 3 Kan hesten stå op og sove? 4 Hvad er en sok? A: Aftegn i panden B: Aftegn på benet 5 Hvor sidder lansemærket?

Læs mere

Skat og moms af stutterier og væddeløbsheste

Skat og moms af stutterier og væddeløbsheste - 1 Skat og moms af stutterier og væddeløbsheste Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mindre landbrugsvirksomheder, stutterivirksomhed og opdræt af væddeløbsheste har gennem mange år interesseret

Læs mere

Propositioner for Fælles 1' dags materialprøve for heste/ponyer af forskellig race 2011

Propositioner for Fælles 1' dags materialprøve for heste/ponyer af forskellig race 2011 Propositioner for Fælles 1' dags materialprøve for heste/ponyer af forskellig race 2011 Formål Formålet med prøven er at bedømme brugsegenskaber for heste og ponyer. Deltagere Deltagere er heste/ponyer,

Læs mere

Beskrivelse af en række scenarier med relation til sikkerhed for både rytter og hest

Beskrivelse af en række scenarier med relation til sikkerhed for både rytter og hest Beskrivelse af en række scenarier med relation til sikkerhed for både rytter og hest Som grundlag for arbejdet med udvikling af et IT-læringsprodukt relateret til sikkerhed og heste har vi i projektgruppen

Læs mere

Opstaldningskontrakt

Opstaldningskontrakt Opstaldningskontrakt Mellem Ole Rode Jensen og Susanne Andreasen, Fløjstrup Mark 5, 8330 Beder, CVR nr. 25827627 (i det følgende Fløjstrup Mark) og hesteejer navn adresse tlf. aftales opstaldning af hesten

Læs mere

Få overblik over hesteloven - med kommentarer september 2007 GUIDE TIL DEN NYE HESTELOV

Få overblik over hesteloven - med kommentarer september 2007 GUIDE TIL DEN NYE HESTELOV Få overblik over hesteloven - med kommentarer september 2007 GUIDE TIL DEN NYE HESTELOV Kapitel Leder og X indhold Lov om hold af heste Vedtaget af Folketinget den 1. juni 2007 Hvem gælder loven for? 04

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om hold af heste. 15. maj 2014. Nr. 472.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om hold af heste. 15. maj 2014. Nr. 472. Lovtidende A 2014 Udgivet den 20. maj 2014 15. maj 2014. Nr. 472. Bekendtgørelse af lov om hold af heste Hermed bekendtgøres lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 8. marts 2013, med de

Læs mere

HESTEADFÆRDS EKSPERTEN: Maj-Britt Carter - hesteadfærds-ekspert, arbejder blandt andet med tilridning og med træning af heste med adfærdsproblemer

HESTEADFÆRDS EKSPERTEN: Maj-Britt Carter - hesteadfærds-ekspert, arbejder blandt andet med tilridning og med træning af heste med adfærdsproblemer Det er godt for den unge hest at komme med på tur som håndhest, men det kræver en rolig ridehest, og man bør træne i sikre rammer, før man begiver sig på tur i trafik og terræn. Lad dem lege AF JANNI BRIXEN

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 6. juni 2006 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2006-5401-0032 Dok.: AWE40674 Udkast til Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om halekupering af hunde

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om halekupering af hunde Det Dyreetiske Råd Udtalelse om halekupering af hunde Det Dyreetiske Råd Udtalelse om halekupering af hunde Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K April 2000 Udtalelse om halekupering

Læs mere

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt Civil- og Politiafdelingen UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner

Læs mere

Den komplette guide til dit første hestekøb. LadyBlacksheep. Aka Julie Hoffmann

Den komplette guide til dit første hestekøb. LadyBlacksheep. Aka Julie Hoffmann Den komplette guide til dit første hestekøb Af LadyBlacksheep Aka Julie Hoffmann Forord Jeg lavede oprindeligt denne guide til en veninde der kom til mig og bad om hjælp da hun skulle til at købe sin aller

Læs mere

500 kr /måned. 975 kr /måned. 1) Pensionsprisen i henhold til gældende prisliste betales månedsvis forud. Der udsendes faktura pr mail.

500 kr /måned. 975 kr /måned. 1) Pensionsprisen i henhold til gældende prisliste betales månedsvis forud. Der udsendes faktura pr mail. KONTRAKT VEDRØRENDE OPSTALDNING AF HESTE. Vilkår for opstaldning af heste på Holtegaard Ridecenter. Prisliste 3 er pony med halm/hø +fodring/udlukning på 1 er pony + 2 er pony med halm/hø +fodring/udlukning

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)

Læs mere

Ansøgning om godkendelse som praktikplads for virksomheder med heste: Dyrepasserassistent (trin 1) og Dyrepasser, heste (trin 2)

Ansøgning om godkendelse som praktikplads for virksomheder med heste: Dyrepasserassistent (trin 1) og Dyrepasser, heste (trin 2) Ansøgning om godkendelse som praktikplads for virksomheder med heste: Dyrepasserassistent (trin 1) og Dyrepasser, heste (trin 2) 1. Navn Virksomhedens navn Adresse Postnr. og by Telefon/Mobiltlf. Hjemmeside

Læs mere

5 myter. om elefantrideture og elefantshows. worldanimalprotection.dk

5 myter. om elefantrideture og elefantshows. worldanimalprotection.dk 5 myter om elefantrideture og elefantshows worldanimalprotection.dk I modsætning til hvad mennesker ofte tror, så har elefanter, der bruges til at underholde turister, det ikke godt bag facaden. Unge elefanter

Læs mere

Velkommen. Praktiske oplysninger.

Velkommen. Praktiske oplysninger. Velkommen. Praktiske oplysninger. Vi byder dig hermed rigtig hjertelig velkommen som medlem af Thurø Rideklub. Vi håber, du må få mange gode timer i selskab med hestene og de øvrige medlemmer. Denne folder

Læs mere

VELKOMMEN I DJURSLANDS RIDEKLUB

VELKOMMEN I DJURSLANDS RIDEKLUB VELKOMMEN I DJURSLANDS RIDEKLUB Fuglsangvej 28 8500 Grenaa www.djurslands-rideklub.dk Medlemmerne er fundamentet i klubbens liv og klubbens aktiviteter. Derfor er det vigtigt for os, at du føler dig godt

Læs mere

Konfliktadfærd hos heste

Konfliktadfærd hos heste Konfliktadfærd hos heste Pjecen fortæller, hvad man som hesteejer skal være opmærksom på, når hesten udviser konfliktadfærd, hvad det betyder, at hesten viser konfliktadfærd, og hvordan man løser situationen.

Læs mere

Føl strategi og praksis på Stutteri Godthaab.

Føl strategi og praksis på Stutteri Godthaab. Føl strategi og praksis på Stutteri Godthaab. Valg af hingst. Der lægges stor vægt på Interiør, klar i hjernen, cool, ønsket om at samarbejde med mennesker, intelligent, lærer hurtigt, ridelighed Eksteriør,

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2685 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. oktober 2005 Med henblik

Læs mere

G Æ LDEN DE FRA 1. JAN UAR 20 16

G Æ LDEN DE FRA 1. JAN UAR 20 16 Ryttermærker 1. UDGAVE G Æ LDEN DE FRA 1. JAN UAR 20 16 2 0 1 6 Indholdsfortegnelse I FÆLLES BESTEMMELSER... 3 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER... 3 II SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR RYTTERMÆRKERNE... 5 1. RYTTERENS

Læs mere

Dyreværnslov. Kapitel 1

Dyreværnslov. Kapitel 1 Dyreværnslov DSK nr 11131 af 18/08/1993 (Gældende) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: (Visse

Læs mere

Fodring. Jeg vil vove at kalde disse ytringer for u-underbyggede postulater.

Fodring. Jeg vil vove at kalde disse ytringer for u-underbyggede postulater. Fodring Her i opdrættet bliver dyrene fodret med Mifuma (tidligere Ovator) og hestespark 1 som grundfoder og derudover hø. Grønt er ikke på daglig basis, men et supplement jævnligt afhængig af årstid,

Læs mere

Flest føl færrest penge. Dyrlæge Johnny N. Sørensen Faxe Dyrehospital

Flest føl færrest penge. Dyrlæge Johnny N. Sørensen Faxe Dyrehospital Flest føl færrest penge Dyrlæge Johnny N. Sørensen Faxe Dyrehospital Basal forståelse af hoppens reproduktionsbiologi Med fokus på beslutningstagning vedrørende økonomien omkring ifolingen Forberedelser

Læs mere

Indhold. Alrid er. Alrid er... De fem decipliner. Regler - 6. ALRID 6.1 GENERELT DEFINITION IDÉGRUNDLAG FORMÅL OPGAVE GENNEMFØRELSE GENERELLE REGLER

Indhold. Alrid er. Alrid er... De fem decipliner. Regler - 6. ALRID 6.1 GENERELT DEFINITION IDÉGRUNDLAG FORMÅL OPGAVE GENNEMFØRELSE GENERELLE REGLER Alrid er... Alrid - Indhold Alrid er... Indhold Alrid er De fem decipliner Alrid er Det absolut mest specielle ved den islandske hest, er de 5 gangarter. Den alsidige islænder skal derfor vise, at den

Læs mere

Velkommen til Holte Ride-Klub

Velkommen til Holte Ride-Klub Velkommen til Holte Ride-Klub Kort og godt om Holte Ride-Klub: HRK blev stiftet i 1936 og er en af landets største rideklubber beliggende ved et af Danmarks smukkeste grønne områder. HRK er en selvejende

Læs mere

Skattereglernes ABC. Væddeløbsstalde:

Skattereglernes ABC. Væddeløbsstalde: Skattereglernes ABC I april 2011 lykkedes det at få Skatteministeriet til at erkende, at skattereglerne for væddeløbsstalde og stutterier var for stramt administreret af SKAT. Det resulterede i et ministerielt

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen. Hold af heste. Rapport afgivet af Justitsministeriets arbejdsgruppe om hold af heste

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen. Hold af heste. Rapport afgivet af Justitsministeriets arbejdsgruppe om hold af heste Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Hold af heste Rapport afgivet af Justitsministeriets arbejdsgruppe om hold af heste Januar 2006 I INDLEDNING...3 1. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER...3 2. BAGGRUNDEN

Læs mere

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje. Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343

Læs mere

Fredericia Ridecenter og Fredericia Rideklub

Fredericia Ridecenter og Fredericia Rideklub Fredericia Ridecenter og Fredericia Rideklub Vision for Fredericia Ridecenter og Fredericia Rideklub at det skal være et samarbejdsforum, hvor man i et fælles samarbejde vil fremme ridesporten i Danmark

Læs mere

Velkommen til Holte Ride-Klub

Velkommen til Holte Ride-Klub Velkommen til Holte Ride-Klub Kort og godt om Holte Ride-Klub: HRK blev stiftet i 1936 og er en af landets største rideklubber beliggende ved et af Danmarks smukkeste grønne områder. HRK er en selvejende

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 45 Bilag 7 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 45 Bilag 7 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 45 Bilag 7 Offentligt Folketinget, Christiansborg att.: Miljø- og Fødevareudvalget 1240 København K. 9.januar 2017 Vedr. L-45 forslag til lov om ændring af lov om hold

Læs mere

Velkommen til Holte Ride-Klub

Velkommen til Holte Ride-Klub Velkommen til Holte Ride-Klub Kort og godt om Holte Ride-Klub: HRK blev stiftet i 1936 og er en af landets største rideklubber beliggende ved et af Danmarks smukkeste grønne områder. HRK er en selvejende

Læs mere

Referat Generalforsamling. Dansk Ride Instruktør Forening. fredag, den 6. februar 2015. Dagsorden. Ad 1) Valg af dirigent. Ad 2) Formandens beretning.

Referat Generalforsamling. Dansk Ride Instruktør Forening. fredag, den 6. februar 2015. Dagsorden. Ad 1) Valg af dirigent. Ad 2) Formandens beretning. Referat Generalforsamling i Dansk Ride Instruktør Forening fredag, den 6. februar 2015 Dansk Ride Instruktør Forening c/o Helle Eriksen Elmosevej 24A, Fløjstrup 8330 Beder E mail: drif@drif.dk Tlf.: 20

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 287 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 287 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 287 Offentligt Redegørelse om lovovervågning af lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 8. marts 2013 1. Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse I FÆLLES BESTEMMELSER... 3 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER... 3

Indholdsfortegnelse I FÆLLES BESTEMMELSER... 3 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER... 3 Ryttermærker 1. UDGAVE G Æ LDEN DE FRA 1. J AN UAR 2013 Indholdsfortegnelse I FÆLLES BESTEMMELSER... 3 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER... 3 II SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR RYTTERMÆRKERNE... 5 1. RYTTERENS PÅKLÆDNING...

Læs mere

VELKOMMEN. til. Storstrømsvej 43, 4862 Guldborg.

VELKOMMEN. til. Storstrømsvej 43, 4862 Guldborg. VELKOMMEN til Vilhelmsdal Sports Ridecenter Storstrømsvej 43, 4862 Guldborg. V/ Henrik Larsen, tlf. 40 30 08 55. Har du internet-adgang kan denne folder, og dyrlæge- og rytteroplysnings-skemaer findes

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om hold af heste

Bekendtgørelse af lov om hold af heste LBK nr 472 af 15/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til

Læs mere

Hestemarkeder 2009 et hestehelvede

Hestemarkeder 2009 et hestehelvede Hestemarkeder 2009 et hestehelvede Den 5. Juni 2009 besøgte vi igen Hjallerup marked for bl.a. at se på hestenes almene tilstand og hestehandlernes håndtering af hestene. I år var nok et af de hårdeste

Læs mere

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Kære kommende marsvineopdrætter Du har nu ansøgt om et opdrætternavn til din marsvineavl og vil om et par måneder kunne opkalde unger af eget opdræt

Læs mere

Afgørelser til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser i dyreværnssager vedrørende heste

Afgørelser til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser i dyreværnssager vedrørende heste Afgørelser til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser i dyreværnssager vedrørende heste Januar: Ingen afgørelser indkommet i januar 2012 Februar: Ingen afgørelser indkommet i februar 2012 Marts: 2011-20-051-00027

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) 1 I lov om nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, foretages følgende ændring: 1. 5 ophæves.

Læs mere

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Pressemeddelelse den 3. august 2012 Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Der står 5 afmagrede heste hos en hesteejer i Farsø. Hesteejeren er blevet politianmeldt i sidste uge, og Preben Møller fra Aars politi

Læs mere

Samlede dokumenter om GRISEN

Samlede dokumenter om GRISEN GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller

Læs mere

Opstaldningskontrakt: [hest/pony] i boks

Opstaldningskontrakt: [hest/pony] i boks Himmelev Rideklub Herregårdsvej 61 4000 Roskilde www.hirk.dk Opstaldningskontrakt: [hest/pony] i boks Der er den d.d. indgået aftale om, at nedenstående [hest/pony] opstaldes på Himmelev Rideklub, Herregårdsvej

Læs mere

MANUAL TIL SÆLGER 19. SEPTEMBER 2015 1

MANUAL TIL SÆLGER 19. SEPTEMBER 2015 1 MANUAL TIL SÆLGER 19. SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERVEJELSER INDEN TILMELDING TIL AUKTION... 4 1.1 PERSONLIGE OVERVEJELSER...4 1.2 MARKEDSFØRING AF EGEN HJEMMESIDE.4 ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::...

Læs mere

FAKTA OM TØNDER RIDEKLUB AF 1986

FAKTA OM TØNDER RIDEKLUB AF 1986 FAKTA OM TØNDER RIDEKLUB AF 1986 Formand: Næstformand: Kasserer: Suppleanter: Fodermester: Underviser: Berit Andersen 30606465 Christina Jensen 53400388 Kresten Jensen 28936066 Annette Lomholt 29829110

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd

Læs mere

Hvalpens udviklingsfaser

Hvalpens udviklingsfaser Hvalpens udviklingsfaser Alle hunde gennemgår de samme udviklingsstadier fra hvalp til gammel, men tempoet afhænger af racen. Generelt udvikler hvalpe af mindre racer sig hurtigere, dvs. bliver hurtigere

Læs mere

Dansk Varmblod

Dansk Varmblod V E R S I O N J A N U A R 2016 STRATEGI FOR Dansk Varmblod 2015-2020 Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Vision... 3 2. Mission....3 3. Værdier i Dansk Varmblod... 4 4. Målsætning... 4 5. Strategi 2015

Læs mere

Forening. Skovridervej 1 8410 Rønde REFERAT. Dagsorden. 4) Den. Ad 1

Forening. Skovridervej 1 8410 Rønde REFERAT. Dagsorden. 4) Den. Ad 1 REFERAT AF GENERALFORSAMLING 7. FEBRUAR 2011 Dansk Ride Instruktør Forening c/o Helle Eriksen Skovridervej 1 8410 Rønde E mail: drif@drif.dk Tlf. : 20 95 72 88 Dagsorden 1) Valg af dirigent. 2) Formandens

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

SÅDAN PASSER DU DIN HEST

SÅDAN PASSER DU DIN HEST SÅDAN PASSER DU DIN HEST Den måde, hvorpå hesten bliver opstaldet og passet, har stor indflydelse på hestens velfærd. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig godt ind i, hvilke behov din hest har, inden

Læs mere

Vaccinationsbog. Hestens navn

Vaccinationsbog. Hestens navn Vaccinationsbog Hestens navn Ejer Om hesten Notater Notater Vaccination mod influenza - generelt VACCINATIONSREGLER Basisvaccinationen gives første gang efter 6 måneders alderen i form af to vaccinationer

Læs mere

Tekst og foto: Lisbeth Pedersen

Tekst og foto: Lisbeth Pedersen Når hesten skal gøres klar til kåring Det er et spændende arbejde at klargøre hesten, dvs. fodre og træne den og at få den soigneret, så den viser sig fra sin allerbedste side, når den præsenteres for

Læs mere

DEN HESTEPRAKTISERENDE DYRLÆGES ROLLE I DOPINGPROBLEMATIKKEN

DEN HESTEPRAKTISERENDE DYRLÆGES ROLLE I DOPINGPROBLEMATIKKEN DEN HESTEPRAKTISERENDE DYRLÆGES ROLLE I DOPINGPROBLEMATIKKEN Den hestepraktiserende dyrlæges fornemste opgave er at varetage hestens tarv. Intet over, intet ved siden af. Doping har noget at gøre med manglende

Læs mere

Velkommen til Sundeved Rideklub.

Velkommen til Sundeved Rideklub. Velkommen til Sundeved Rideklub. I dette hæfte finder du alle informationer vedrørende medlemskab af klubben, undervisning, og opstaldning. Legbjergvej 7, Vester Sottrup, 6400 Sønderborg www.sundevedrideklub.dk

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2004-156-0101 Dok.: NIP20371 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 26. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg om forslag til lov

Læs mere

Den gammeldags chambon et longerings hjælpemiddel til optimal træning af hestens rygmuskler

Den gammeldags chambon et longerings hjælpemiddel til optimal træning af hestens rygmuskler Den gammeldags chambon et longerings hjælpemiddel til optimal træning af hestens rygmuskler Muskulus longissimus er en meget vigtig muskel, der ligger omkring hestens rygsøjle. Den ligger på begge sider

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

ALMINDELIGE BESTEMMELSER Dansk Varmblod ALMINDELIGE BESTEMMELSER Gældende til alle Dansk Varmblods arrangementer 2015, undtagen konkurrenceklasserne ved Hingstekåringen i Herning. Tilmelding og fremføring Stk. 1: Stk. 2: Tilmelding:

Læs mere

Sygdomme og foder Er der en sammenhæng?

Sygdomme og foder Er der en sammenhæng? Sygdomme og foder Er der en sammenhæng? Nanna Luthersson, dyrlæge Mavesår Diarré Nyreslag Forstoppelse Spiserørsforstoppelse Vækstproblemer Adfærdsproblemer Forfangenhed 1 Mavesår hos heste Hvad er mavesår?

Læs mere

Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Her stod de så, alle 50, ivrigt lyttende efter hvad Lene Hansen, med ryggen til, havde at fortælle om Blue Hors. Blue

Læs mere

SAMMEN. Lad os gøre det

SAMMEN. Lad os gøre det Lad os gøre det SAMMEN Med en ridemæssig baggrund og mange års erfaring, er Claus Toftgaard efterhånden rutineret i at lære hesten øvelser. Han har dog de senere år fundet det meget mere interessant at

Læs mere

Hej jeg hedder FONSE. Jeg er rigtig god til at springe og siger aldrig nej tak til en tur i skoven.

Hej jeg hedder FONSE. Jeg er rigtig god til at springe og siger aldrig nej tak til en tur i skoven. Hej jeg hedder FONSE Jeg har boet på FYR siden sommeren 2008. Jeg er en energisk hest, der bedst kan lide en rytter, der er klar på en aktiv ridetur jeg kan dog godt være en doven herre. Men jeg er en

Læs mere

TREC- den nye breddeaktivitet - en aktivitet for alle der kan lide at færdes ude i naturen med sin hest.

TREC- den nye breddeaktivitet - en aktivitet for alle der kan lide at færdes ude i naturen med sin hest. TREC- den nye breddeaktivitet - en aktivitet for alle der kan lide at færdes ude i naturen med sin hest. Hvad er TREC? TREC eller Technique De Randonneé Equestre De Competition (TREC) startede i Frankrig

Læs mere

Anmeldelsesfristen er aftalt til mandag d. 20/8 2012 og prøven finder sted på Vilhelmsborg, lørdag d. 22/9 2012.

Anmeldelsesfristen er aftalt til mandag d. 20/8 2012 og prøven finder sted på Vilhelmsborg, lørdag d. 22/9 2012. Propositioner for Fælles 1' dags materialprøve for Heste/Ponyer af forskellig race 2012 Anmeldelsesfristen er aftalt til mandag d. 20/8 2012 og prøven finder sted på Vilhelmsborg, lørdag d. 22/9 2012.

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Championat for Fjordheste

Championat for Fjordheste Championat for Fjordheste Formål Formålet er at fremme brugen af vore Fjordheste, avlsheste såvel som sportsheste, samt at hjælpe til en større forståelse af sammenhængen mellem avl og sport (bevægelse,

Læs mere

HESTENS STATUS I DEN DYREETISKE DISKUSSION. Peter Sandøe IPH, FØI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE

HESTENS STATUS I DEN DYREETISKE DISKUSSION. Peter Sandøe IPH, FØI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE HESTENS STATUS I DEN DYREETISKE DISKUSSION Peter Sandøe IPH, FØI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE PROBLEMFORMULERING Der er i vores del af verden gennem de seneste godt 50 år sket dramatisk ændringer

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Katte adfærds konsultation

Katte adfærds konsultation Katte adfærds konsultation VIGTIGT: Venligst udfyld nedenstående skema så detaljeret som muligt. Det er vigtigt, at den som bruger mest tid sammen med katten udfylder skemaet i samarbejde med resten af

Læs mere

Hvis hunden tigger om opmærksomhed

Hvis hunden tigger om opmærksomhed Hvis hunden tigger om opmærksomhed 1 Daglig kontakt og samvær med din hund er nødvendigt, for at hunden trives, men hvis hunden fi nder ud af, at den kan få din opmærksomhed ved at opføre sig på en bestemt

Læs mere

At have part på en skolepony i VROR. Hvad får jeg ud af at være part

At have part på en skolepony i VROR. Hvad får jeg ud af at være part At have part på en skolepony i VROR I det følgende har vi beskrevet hvad det vil sige at være part på en pony i VROR, hvad vi tilbyder og hvad vi forventer. Vi har i dette arbejde taget udgangspunkt i

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Vejledning om hestehold

Vejledning om hestehold Vejledning om hestehold Vejledning om heste hold. Hvor må man holde hest? Heste er sidestillet med landbrugsdyr og hører derfor til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste i byzone og i sommerhusområder.

Læs mere

Fjordhesten Danmark - Sportsreglement

Fjordhesten Danmark - Sportsreglement Fjordhesten Danmark - Sportsreglement Gældende fra 01.01.14 1. Formål og gyldighed Formålet med reglementet er at sikre at hestens tarv respekteres, og at skabe lige og fair vilkår ved deltagelse i konkurrencer.

Læs mere

INVITATION TIL ÅBENT HUS Søndag den 29. marts 2009 kl. 10.00-14.00

INVITATION TIL ÅBENT HUS Søndag den 29. marts 2009 kl. 10.00-14.00 Nordjysk Hingstestation Hingstekatalog 2009 Ingen bookning på opstaldede hingste INVITATION TIL ÅBENT HUS Søndag den 29. marts 2009 kl. 10.00-14.00 Præsentation af de 7 opstaldede avlshingste Stort lotteri

Læs mere

Hesteejer:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR-nr.) Lejer:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR-nr.)

Hesteejer:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR-nr.) Lejer:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR-nr.) 1. Parterne Imellem Hesteejer:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR-nr.) og Lejer:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR-nr.) er dags dato indgået følgende aftale om leje/lån af Hesten:... (Navn,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008

Læs mere