AT-projekteksamen Krig, medier og teknologi

Transkript

1 Statsminister Anders Fogh Rasmussens argumentation for danskstøttet deltagelse i Irak-krigen AT-projekteksamen 2008 Elev: Anne Færch Ravn, 3.T Gymnasium: Villabyernes Gymnasium Vejleder: Søren Hansen (SH samfundsfag og historie) og Gitte Boje (GB - dansk) Fagkombination: Samfundsfag, dansk og historie. 1

2 Indledning Danmarks deltagelse i Irak-krigen har gennem de sidste fire år været et politisk højspændt og kontroversielt emne, som i udpræget grad har delt de politiske fløje. Selvom deltagelsen ikke indtog nogen nævneværdig position i den nys afsluttede valgkamp, er det hverken blandt politikere eller i den danske befolkning et uddebatteret emne. Baggrunden for Danmarks deltagelse er ikke entydig, og det er netop kernen i de forudgående og efterfølgende politiske diskussioner om deltagelse i en danskstøttet militær intervention: Ville man primært fjerne Saddam Husseins påståede masseødelæggelsesvåben, som dermed antageligt udgjorde en trussel mod verdensfreden? Ville man befri Iraks befolkning for diktatoren Saddam Hussein, fordi han terroriserede bestemte befolkningsgrupper i landet? Ville man indføre demokrati? Ville man bekæmpe og fjerne en diktator fra ondskabens akse på grund af formodede forbindelse til terrorbevægelsen Al-Qaeda, som stod bag terrorangrebet på World Trade Center? Var det fordi, man ville tvinge sig til en vestlig kontrol over Iraks olie? Eller var det i virkeligheden, fordi Saddam Hussein ikke overholdt FN s resolutioner og ikke ville samarbejde med FN s våbeninspektører? Og sidst, men ikke mindst: Hvorfor var det en opgave for Danmark at deltage i en krig, som blev igangsat uden det nødvendige FN-mandat? Vil det sige, at forholdet til USA var vigtigere end samarbejdet i FN? Danmarks krigsdeltagelse rejser således mange spørgsmål. I synopsens vil jeg se nærmere på, hvordan statsminister Anders Fogh Rasmussen argumenterer for denne deltagelse. Problemformulering Det overordnede mål med synopsen er at undersøge, om Anders Fogh Rasmussen (herefter AFR) har skiftet holdning i forhold til grundlaget for Danmarks deltagelse i den militære intervention i Irak mellem 2003 og Herunder ønsker jeg at redegøre for og diskutere grundlaget for dansk deltagelse i Irak-krigen i forhold til det manglende FN-mandat og den konkrete politiske dagsorden i Danmark. Det bærende element i denne forbindelse er en retorisk næranalyse af AFR s argumentation. Metode og teori I forhold til synopsens samfundsfaglige forankring fokuseres der overordnet på, at samfundsvidenskaben, dvs. historiefaget og samfundsfag, skal bidrage med en forståelse af menneskelige handlinger i sociale og politiske sammenhænge samt bidrage med en analyse og forståelse af forandringer og sammenhænge i det sociale liv. I mere konkrete termer betyder det, at historiefaget skal bidrage med et samtidshistorisk overblik over de faktiske begivenheder i 2

3 forbindelse med Irak-problematikken i perioden. Samfundsfagets bidrag beror desuden på en indholdsanalyse af udviklingen i AFR s bevæggrunde for deltagelse i Irak-krigen. Disse aspekter ligger i tråd med et af samfundsfagets kerneområder, nemlig massemedier, magt- og demokratiopfattelser. Overordnet er der i opgaven tale om en tydelig aktualitetsdimension, som har til hensigt at forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed. I den forbindelse er der fokus på forskellige typer argumenter, udsagn, forklaringer og teorier brugt i debatten om Irak-krigen. Til den danskfaglige, næranalytiske afdækning af, hvorvidt der er tale om et skred i Foghs argumentation, inddrages Toulmins model 1 for argumentationsanalyse, som tilbyder en praktisk anvendelig skematisk afklaring af strukturenheden: et argument, dets bestanddele og relationerne mellem dem. I nærværende analyse vil primært uddrages de elementære grundelementer. Dvs. påstanden (det, der søges tilslutning til), belægget for påstanden (det der søges tilslutning med) og hjemlen (den ofte implicitte antagelse) som kvalificerer belægget som understøttende for påstanden. Hertil vil de fakultative elementer (styrkemarkører, gendrivelse og rygdækning) inddrages, hvor det viser sig aktuelt. Disse elementer kan desuden bidrage til at give et indblik i og danne bro til analysen af, hvilke appelformer AFR benytter i sit forsøg på at overbevise om berettigelsen af sin politik i forhold til sagen (patos, etos eller logos). Her kommer det retoriske pentagram i spil som en struktur, der kan anvendes i kortlægning af de situationelle omstændigheder, hvorunder de forskellige argumenter er kommet til udtryk og den indvirkning netop dette aspekt har på de valg, afsenderen træffer i forhold til tilpasningen af udlægning af argumenterne (jf. nødvendigheden af afstemningen mellem pentagrammets fem elementer: afsender, emne, modtager, situation og sprog). Her understøtter de danskfaglige analysegreb det samfundsfaglige perspektiv i forholdet mellem tekst og kontekst i den kritisk analytiske tilgang og evnen til at skelne mellem forskellige argumenter, udsagn og forklaringer. Samfundsfaglig og historisk udredning for motivationen bag en militær intervention i Irak Siden 2. verdenskrig har Danmarks rolle i det internationale samfund været karakteriseret ved tilknytningen til større internationale organisationer som FN og NATO. Derfor repræsenterede det et væsentligt skifte i den danske udenrigspolitik, da folketinget d. 21/ besluttede at gå i krig mod Irak sammen med USA og Storbritannien, men uden om FN og NATO. Det, at man ikke havde sikret sig et FN-mandat for den militære intervention, er blevet opfattet som kontroversielt, da det er et brud med den politik, der går ud på, at ingen medlemmer af FN angriber hinanden uden 1 Se omtale af Toulmin i Onsberg og Jørgensen (2001) s

4 sikkerhedsrådets tilladelse. 2 Modsat har de danske, britiske og amerikanske regeringer argumenteret for, at hvis man ikke havde grebet ind i Irak, ville den irakiske diktator være en trussel mod verdensfreden, da hans regime lå inde med masseødelæggelsesvåben, der kunne anvendes til international terrorisme. 3 Spørgsmålet om en fælles politik i forhold til Irak var blevet rejst i FN i I november vedtog FN således en resolution (res. 1441), der advarede Irak om nødvendigheden af at samarbejde med FN s våbeninspektører, hvis rolle det var at undersøge, om Saddam Husseins styre reelt lå inde med masseødelæggelsesvåben, heriblandt atomvåben. 4 I marts 2003 mente USA og Storbritannien ikke, at målet i resolutionen var opnået. Derfor stillede man forslag i FN om en decideret militær intervention. Dette forslag blev forkastet. På trods af dette mente USA og Storbritannien alligevel, at resolution 1441 gav hjemmel til en intervention, da man ikke fandt, at Irak i tilstrækkelig grad havde bidraget til at give oplysninger til våbeninspektørerne. 5 Krigen mod Irak indledtes d. 20/3 2003, og Saddam Husseins styrker blev erklæret for overvundet i maj Efterfølgende, d. 14/ , blev Saddam Hussein taget til fange (og henrettet i 2006 efter en irakisk domstol). Krigen blev dog ikke afsluttet. Der er således stadig amerikanske og britiske tropper i Irak, mens de danske er blevet trukket hjem i I regeringens forslag for en dansk militær deltagelse i krigen mod Saddam Hussein fra 18. marts 2003 hæftede man sig ved, at en ny [FN] resolution ville have været politisk ønskelig - men ikke juridisk påkrævet, da Irak utallige gange havde omgået tidligere FN-resolutioner, og man derfor allerede havde et FN mandat for magtanvendelse. 6 Med denne hjemmel besluttede regeringspartierne med støtte fra Dansk Folkeparti d. 21/3 marts, at danske tropper skulle deltage aktivt i krigen, og i juni 2003 udsendtes 539 soldater. Debatten, som fulgte i kølvandet på beslutningen, har i Danmark (som i USA og Storbritannien) især gået på, om det irakiske styre reelt repræsenterede en trussel mod verdensfreden, og om regeringen dermed havde hjemmel i sin argumentation, idet man efterfølgende ikke har fundet tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben i Irak. Fx har oppositionen både i 2004 og i Det hedder således i FN pagten artikel 39, at Sikkerhedsrådet skal afgøre, om der foreligger nogen trussel mod freden, noget fredsbrud eller nogen angrebshandling, og skal med henblik på opretholdelse eller genoprettelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed fremsætte forslag eller beslutte, hvilke forholdsregler der skal træffes. 3 For den danske regerings argumentation, se analyse nedenfor. 4 Se resolution FN 1441: Se det juridiske grundlag for dansk beslutning om at deltage militært i krig mod Irak. 18/

5 anfægtet dette grundlag i debatter i Folketinget. 7 Regeringen har i forbindelse med disse debatter forsvaret sig med, at man ikke gik i krig pga. beviser for masseødelæggelsesvåben, men pga. det irakiske styres manglende vilje til at samarbejde med våbeninspektørerne. 8 En relevant problemstilling er derfor gennem analyser af beslutningsgrundlaget for den danske deltagelse og af taler holdt efterfølgende at se på, hvordan regeringen har argumenteret i perioden , og om der evt. er sket et holdningsskifte. Nedslag i AFR s argumentation for deltagelse i Irak-krigen I synopsen er der udvalgt forskellige materialer til illustration af AFR s argumentation. Det følgende skal derfor opfattes som hovedpointer, der kan danne afsæt for en videre diskussion og uddybning i forbindelse med det mundtlige oplæg. I første omgang kan man gribe til en skrivelse på statsministeriets hjemmeside fra 30/1 2003, kort forinden interventionen i Irak. Her kan helt overordnet identificeres et argument, hvor påstand (P1) lyder: Vi må gribe ind i Irak, hvor belægget (B1) er, at Irak er en trussel mod verdensfreden og den underforståede og selvindlysende hjemmel (H1) er, at trusler mod verdensfreden må afværges. Her er det nødvendigt at gå ind i B1, for at se hvorledes denne faktiske påstand (B1/P2) kommer i stand. Dette iboende, underordnede argument bliver således, at Irak er en trussel (P2), fordi Irak har masseødelæggelsesvåben (B2a), og fordi Irak/Hussein er at ligne med terrorister (B2b) og en underforstået hjemmel er her (H2a), at en beholdning af masseødelæggelsesvåben må være årsag til, at våbeninspektørerne ikke gives adgang, og (H2b) at kombinationen af masseødelæggelsesvåben og terrorisme er en trussel. Her kan man igen gå ind i belægget B2b og spørge til, på hvilken baggrund Irak er at ligne med terrorister (B2b transformeres nu til P3), og her må belægget (B3a) lidt vagt blive, at Saddam Hussein er en løgner, bedrager og usamarbejdsvillig samt en slags belæg (B3b), der skal hentes i skrivelsens strukturering af at tale om Irak-problematikken i direkte forlængelse af terrorangrebet 11/ Sideløbende med handlingsopfordringen ligger en stikpille til FN om en pligt til at give grønt lys til intervention for opretholdelse af egen troværdighed (P), fordi et ultimatum, de har givet i res. 1441, ikke er overholdt af Irak (B). Hjemmelen (H) er her, at deres troværdighed kun kan sikres ved konsekvent handlen på ultimatummer. Hertil kommer en fællesskabsopfordring til at stå sammen og 7 Fx udtalte Kjeld Albrechtsen (el) i en folketingsdebat i marts 2004, at AFR gav befolkningen direkte forkerte oplysninger med en påstand om, at der var risiko for, at Saddam Hussein snart ville råde over atomvåben; en kritik, der blev gentaget af Villy Søvndal (sf) i november Se: 8 Som AFR udtalte i debatten med Kjeld Albrechtsen i 2004: Endnu en gang vil jeg altså minde om, at regeringens grundlag for at støtte krigen i Irak var Saddam Husseins manglende samarbejde med FN's Sikkerhedsråd og ikke konkrete oplysninger om våbenlagre. Se: 5

6 nedbryde de andre (Pa) og en tilkendegivelse af, at vi (Europa og USA) er de gode (Pb). Belæg er her, (Ba) at vi har fælles værdier (demokrati, individuel frihed, menneskerettigheder (Bb)), underforstået, at fælles værdier bør føre til sammenhold (Ha), og at de nævnte værdier er gode (Hb). Her kunne yderligere udfoldes et argument om, at de andre er onde. Appelformen i denne skrivelse er klart præget af patos med en følelsesladet retorik, der er gennemsyret af ønsket om konstruktionen af en distancerende kontrast mellem os og dem. Skrivelsen ligger på statsministeriets hjemmeside og skulle formodentlig overbevise befolkningen om berettigelsen af de senere beslutninger, Fogh traf. I forhold til AFR s baggrund for indgriben er der her på igen måde tvivl om, at argumentet primært er frygten for masseødelæggelsesvåben som en trussel mod verdensfreden, idet disse netop ekspliciteres: det irakiske regime og dets masseødelæggelsesvåben ( ) ( ) Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben, at dette regime giver afkald på sine masseødelæggelsesvåben. I beslutningsforlaget om udsendelse af danske soldater ca. to måneder senere (18/3 2003) ses i højere grad en logospræget retorik med mere dybdegående forklaringer og underbyggende argumentation. Her må konteksten ønsket om gennem overbevisning at få opbakning til vedtagelse af forslaget af folketinget formodede velorienterede og skeptiske medlemmer - ses som en vægtig grund til valget af appelform. Det primære argument for udsendelsens berettigelse er en henvisning til Danmarks ansvar for medvirkning til at opretholde fred (her bygges videre på fællesskabstanken i mere saglige termer), mens det manglende FN-mandat i denne sag sættes ud af spil som uvæsentligt på baggrund af en tidligere bemyndigelse fra FN ved overtrædelse af nedrustningsforpligtelser (1998). Argumentationen går her fortsat på masseødelæggelsesvåben og international sikkerhed som bevæggrunden for intervention. Ved åbningstalen 7/ , der blev holdt i lyset af interventionen, ses imidlertid et skred i argumentationen for den danske tilstedeværelse i Irak. Fra at truslen om masseødelæggelsesvåben og frygt for egen sikkerhed udgjorde den vægtige årsag i selve beslutningsforslaget, er det nu skåret helt ud til fordel for en række værdibaserede argumenter, herunder medmenneskelig omsorg for det irakiske folk. Der er igen tale om patospræget retorik, hvor værdierne frihed, demokrati, medmenneskelig respekt bringes i spil. Påstanden er altså den samme interventionen i Irak er berettiget men belæg og hjemmel er ændret i forhold til de to tidligere tekster. Belægget for, at det er en berettiget krig, er således ikke længere den konkrete terrortrussel, men det er nu et spørgsmål om en moralsk forpligtelse til at gå ind i kampen for frihed, demokrati og respekt for det enkelte menneske. Den underliggende, ikke-ekspliciterede hjemmel er, at hvor der findes diktatorer i 6

7 verden, bør mere demokratisk sindede nationer gribe ind med militære magtmidler (en hjemmel, der selvfølgelig er mere problematisk, eftersom der findes mange udemokratiske regimer i verden). Den patosprægede retorik ligger desuden i, at der appelleres til fællesskabsfølelser ( vi og vores ansvar ) og med vægt på, at regeringens politik lever op til etiske og moralske normer. Danmarks rolle i krigen forsvares ud fra det argument, at hvis vi ikke havde gjort noget i den konkrete situation, ville det have været ensbetydende med at sejle under bekvemmelighedsflag, dvs. ansvarsforflygtigelse. Man kan forklare dette tydelige skifte i argumentationen både ud fra de realpolitiske omstændigheder og i forhold til talens kontekst. I forhold til de politiske omstændigheder må man hæfte sig ved, at situationen havde ændret sig siden marts Allerede i maj måned blev den irakiske regering væltet, men man havde ikke efterfølgende fundet beviser for, at Saddam Husseins styre lå inde med de påståede masseødelæggelsesvåben, eller at de planlagde international terrorisme, og man var derfor nødt til at fremhæve andre omstændigheder til forsvar for den valgte strategi. I forhold til konteksten for talen må man understrege, at selvom formålet med en åbningstale er at fremlægge regeringens politiske mål for det kommende år, så er det også en tale med stor mediefokus, idet den transmitteres direkte på tv. Det er således også en mulighed for statsministeren for at tale direkte til befolkningen, hvilket kan forklare den patosprægede form. Nytårstalen fra 1/ lægger sig som helhed i forlængelse af åbningstalens patosprægede appelform. Omdrejningspunktet for argumentationen er nu drejet væk fra spørgsmålet om, hvorfor Danmark deltog i den militære intervention til at begynde med for i stedet at handle om, hvorfor danske soldater stadig er i landet. AFR s primære påstand er, at danske soldater spiller en vigtig rolle i opbygningen af demokratiske traditioner i Irak. Belægget er, at Irak rent faktisk er på rette vej, da man har afholdt demokratiske valg. Hjemmelen er, at det bl.a. er den danske indsats, der har gjort en forskel. Det fremhæves dog i talen, at der stadig er fanatikere, der forsøger at blokere vejen til frihed og demokrati, men det er kun et spørgsmål om tid, før den irakiske regering kan overtage ansvaret for egen sikkerhed. Den patosprægede appel ligger desuden i, at vi skal være stolte af de danske soldater, som yder en prisværdig indsats. Her appelleres til nationalfølelse og til sammenhold med de udsendte landsmænd. For at forstå talens patosprægede appel må man selvfølgelig fremhæve, at en nytårstale er en folkelig genre. Der er ikke, som i en folketingsdebat, plads eller tid til længere logosprægede argumenter. Alligevel er det klart, at de politiske vilkår i 2006 har ændret sig. Statsministeren undgår bevidst at diskutere krigens årsag, men drejer fokus på dens afslutning, hvorved talen bliver fremadrettet. 7

8 Konklusion I henhold til problemformuleringen kan man på baggrund af en retorisk analyse af de fire tekster konkludere, at der i perioden er sket et markant skifte i AFR s argumentation i forhold til begrundelsen for Danmarks deltagelse i Irak-krigen. I teksten fra statsministeriets hjemmeside fra januar 2003 og i forslaget til folketingsbeslutning fra marts 2003 er det primære argument, at det irakiske styres beholdning af masseødelæggelsesvåben udgør en trussel mod den frie verden (vesten og USA). I de senere taler fra folketingets åbning oktober 2003 og nytårstalen 2006 er fokus rettet mod mere værdibaserede, patosorienterede argumenter som kampen for at opbygge demokrati og frihed i det konfliktramte land. De udsendte militærfolk fra Danmark betragtes ikke længere som soldater, der kæmper for vor egen sikkerhed, men snarere som grundlæggere af demokrati i Irak og hjælpere for det irakiske folk. Denne successive glidning i AFR s argumentation er interessant både ud fra en danskfaglig og samfundsvidenskabelig synsvinkel. Danskfaget med dets argumentationstekniske begrebsapparat og næranalyse har i synopsen spillet en central rolle i afdækningen af AFR s skiftende argumentationsstrategi. Historiefagets bidrag beror frem for alt på en kritisk udredning for motivationen bag en militær intervention i Irak. Dette er uløseligt knyttet til det samfundsfaglige aspekt, hvor en kritisk diskuterende tilgang til de politiske bevæggrunde for dansk deltagelse i Irak-krigen er i fokus. Perspektivering og udsyn - I forhold til studierapporten giver det i særdeleshed mening at inddrage AT-forløbet Hvad er sandhed (1.g) (matematik/dansk-samarbejde), hvor der var videnskabsteoretisk fokus på sandhed og metode i fagene. I et danskfagligt perspektiv fokuseredes på dokumentargenren i form af Christoffer Guldbrandsens Den hemmelige krig (DR). Argumentationsanalysen indgik her som et delelement, men blev ikke behandlet udtømmende. - Forholdet mellem den politiske magt og pressen som kritisk instans: Her kunne det i særdeleshed være interessant at inddrage journalist ved Ekstra Bladet Bo Elkjærs lange kamp for at få AFR i tale. Bo Elkjærs blog ( som indeholder en række relevante dokumenter, kunne være inddraget ud fra flere perspektiver, som i høj grad bringer dansk- og samfundsfag i spil. Bloggen kunne f.eks. anskues i en kommunikationsmæssig sammenhæng, hvor borgeren har direkte adgang til en sammenstilling af væsentlige dokumenter og en kritisk presse. Borgeren tages så at sige med bag kulissen og kan følge journalistens arbejde. - Troværdighed i forhold til Folketingsvalgt 2007: Hvorfor spillede Irak-krigen så lille en rolle i valgkampen? Hvilke politiske aspekter og strategier ligger bag? 8

9 Litteraturliste Holmboe, Ellen (2006): Kort og godt om at argumentere for en holdning. Onsberg og Jørgensen (2001): Praktisk argumentation. Petersen, Tom W. (2007): Temanyt.dk: om det retoriske pentagram. Diverse websteder (tilgængelige 13/ ): Udtalelse på statsministeriets hjemmeside: 30/1, 2003: Beslutningsforslag om dansk deltagelse i den militære intervention i Irak, 18/3 2003: Statsministerens åbningstale til folketinget, 7/ : Statsministerens nytårstale : 9