Trine Villumsen, Osypa Les, Conrad Grant Jensen, Flemming Ravn Neft, Mette Kjær Bækgaard

Transkript

1 AT-synopsis Titel: Invasionen af Irak: hvordan argumenterer man for krig? Fag: Samfundsfag og engelsk Problemformulering: USA's invasion af Irak i 2003 har medført en række problemstillinger indenfor emnet krig, medier og teknologi. USA invaderede således Irak i marts Få dage senere besluttede et flertal i det danske folketing en militær tilslutning til og deltagelse i Irak-krigen. Denne opgave har til formål at undersøge følgende problemstilling: Hvorfor gik USA ind i Irak, og hvilke argumenter brugte den danske regering som baggrund for beslutningen om at deltage i Irak-krigen? Mange forskellige holdninger er kommet til udtryk, vores formål er at undersøge forskellige vinkler, som ovennævnte problemstilling rejser. Det drejer sig om følgende underspørgsmål: - Hvilke argumenter brugte Bush for invasionen af Irak? - Hvilken rolle spillede de økonomiske hensyn? - Hvilken rolle spillede påstandene om masseødelæggelsesvåben? - Hvilken rolle spillede medierne for opinionsdannelsen? I engelsk vil vi således arbejde med engelsksprogede tekster og på den baggrund bl.a. undersøge det amerikanske frihedsideal, terrortruslen og de økonomiske hensyns rolle. Mens vi i samfundsfag vil undersøge den danske beslutningsproces med fokus på påstandene om masseødelæggelsesvåben og den formodede terrortrussel herunder mediernes rolle for opinionsdannelsen. Vi vil lave en kortfattet redegørelse for optakten til invasionen af Irak og forløbet, som det udspillede sig i marts Herefter vil vi behandle ovennævnte underspørgsmål. Afslutningsvis vil vi sammenholde vores delkonklusioner og på den baggrund diskutere den overordnede problemstilling. 1

2 Materiale og metode I engelsk arbejder vi metodisk med tekstanalysen med fokus på retorikken og argumentationen i det udvalgte materiale. Vi vil undersøge, hvordan Bush argumenterer for invasionen, hvordan benytter han retorikken. Også den samfundsfaglige metode benytter sig af argumentationsanalysen. Herudover vil vi undersøge den politiske beslutningsproces, som fører frem til beslutningen om deltagelsen i Irak-krigen. Endelig vil vi inddrage mediesociologien i vores arbejde. Delkonklusioner Hvilke argumenter brugte Bush for invasionen af Irak? Ved at undersøge en tale af Præsident Bush, oktober 2002 samt en nyhedsartikel fra CNN s hjemmeside, oktober 2004 vil vi forsøge at besvare, hvilken rolle det amerikanske frihedsideal spillede. Bush s tale fokuserer på Saddams masseødelæggelsesvåben, Irak manes frem som truende de amerikanske værdier (herunder frihed), ligesom Irak forbindes med terrortruslen. Det kommer til udtryk i følgende citat fra Bush s tale: America believes that all people are entitled to hope and human rights, to the non-negotiable demands of human dignity. People everywhere prefer freedom to slavery; prosperity to squalor; self-government to the rule of terror and torture. America a friend to the people of Iraq. 1 I artiklen fra CNN dementeres det, at Irak reelt havde masseødelæggelsesvåben, og det bekræftes, at CIA og Bush vidste det, da de gik i krig. 2 Der tegner sig altså et billede af, at Bush og den amerikanske administration tegnede et mediebillede af virkeligheden omkring Irak, som reelt var en fremmanelse af et fjendebillede af Irak og dennes diktator Saddam Hussein. Medierne blev bevidst brugt som en propagandamaskine forud for invasionen af Irak. Formålet var at legitimere denne over for den offentlige opinion og den politiske verden, herunder Kongressen og Senatet. 1 Citatet stammer fra en tale af Bush i Cincinnati Museum Center, okotober CNN s homepage, Thursday, October 7, 2004 Posted: 1450 GMT

3 Hvilken rolle spillede de økonomiske hensyn? USA s ledelse har set en økonomisk interesse i at få kontrol med Iraks oliereserver, som formodes at udgøre 10% af verdens kendte oliereserver. Det konkluderer bl.a. Rune Engelbreth Larsen: Da USA aldrig vil blive selvforsynede med energi, og da det amerikanske folk fortsætter med at kræve rigelig og billig energi uden at ofre noget for det og uden ubelejlighed er en revurdering af energiens betydning for amerikansk udenrigspolitik af afgørende vigtighed. 3 I april 2001 godkendte Det Hvide Hus vicepræsident Dick Cheneys rapport med titlen Energy Policy Challenges For The 21st Century, hvor han hævdede, at Iraks regime udgjorde en trussel mod stabil olieforsyning til verdensmarkedet og dermed stabile oliepriser. Ifølge Rune Engelbreth Larsen minder rapporten om en drejebog til den amerikanske strategi over for Irak, der blev iværksat et års tid senere og førte frem til krigen i marts Alan Greenspan, USA s tidligere centralbankchef, skriver i sin erindringsbog: Krigen handler først og fremmest om olie. 5 Udformningen af ny irakisk olielovgivning antyder, at den er dikteret af USA og designet til at give amerikanske olieinteresser store gevinster og kontrol over en stor del af Iraks oliefelter. 6 På baggrund af vores undersøgelse ser det altså ud til, at de økonomiske hensyn har spillet en stor rolle for USA's invasion af Irak. Hvilken rolle spillede påstanden om masseødelæggelsesvåben? I den danske beslutning om at deltage i den USA-ledede invasion af Irak spillede masseødelæggelsesvåben kun en sekundær rolle, hvis man skal tro Statsminister, Anders Fogh Rasmussen. 7 Den danske beslutningsproces må siges at have været en todelt proces i denne sammenhæng. På den ene side foregik der en omfattende offentlig debat i medierne forud for invasionen og Danmarks deltagelse heri, bl.a. foranlediget af Bush-doktrinen, Bush udnævnelse af Irak som del af Ondskabens akse og FN s våbeninspektørers manglende held med at finde Iraks eventuelle masseødelæggelsesvåben. I denne offentlige danske debat var argumentet om Iraks 3 Rune Engelbreth Larsen Terrormyten og det amerikanske imperium, 2003 (s ) 4 Samme 5 Politiken/ sep2007/ artikel: Greenspan: Irakkrig handlede om olie 6 Fyns Amts Avis / /2.sektion/s.5 (Ritzau- U udland)/artikel: Påfaldende amerikanske aftryk på Iraks olielov 7 Se fx Bo Elkjærs interview med AFR i Ekstra Bladet d. 10/

4 besiddelse af masseødelæggelsesvåben og viljen til at bruge dem et af kardinalpunkterne. 8 Samtidig foregik debatten naturligvis i Folketinget, hvor der skulle tages formelt (og reelt) stilling til en eventuel dansk deltagelse. I modsætning til i den offentlige debat indgik argumentet om Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben dog ikke som noget selvstændigt tema i folketingsdebatten. Tværtimod er regeringens væsentligste argument for dansk deltagelse i Irak-krigen, at Irak ikke har efterlevet FN s resolutioner, herunder Res Hvilken rolle spillede medierne for opinionsdannelsen? Idet beslutningsprocessen om deltagelsen i Irakkrigen var en todelt proces, som nævnt oven for, spillede medierne selvsagt også en betydelig rolle. Mens regeringen effektivt placerede argumentet om masseødelæggelsesvåben i medierne i forbindelse med krigen dvs. udenfor den lovgivende forsamling, 10 brugte den ikke dette argument i sit beslutningsforslag i Folketinget. Det lader altså til, at regeringen (bevidst) har brugt en dobbelt strategi, der på den ene side via medierne skulle få befolkningen (og politikerne på Christiansborg) til at tro på, at Irak havde og ville bruge masseødelæggelsesvåben, mens de på den anden side holdt sig strengt juridisk til sagen i Folketinget. Herved synes det altså også svært efterfølgende at kritisere regeringen for, at de invaderende styrker aldrig fandt de nævnte masseødelæggelsesvåben. Konklusion Hvorfor gik USA ind i Irak? Vores undersøgelse har vist, at flere forklaringer trænger sig på. Det har vist sig, at man ikke skal undervurdere de økonomiske interessers betydning, hvor navnlig hensynet til olieforsyningen gør sig gældende. I Bush s agitation for krigen har vi også set, hvordan frihedsidealet står centralt, ligesom andre amerikanske værdier. Af afgørende betydning er dog påstanden om Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Hvilke argumenter brugte den danske regering som baggrund for beslutningen om at deltage i Irakkrigen? 8 Fx Per Stig Møller i Politiken 19. marts 2003, Pia Kjærsgaard i Politiken 19. marts 2003, Ole Wæver i Weekendavisen 21. marts 2003, Per Stig Møller i Berlingske 23. marts Beslutningsforslag B118: Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak, fremsat d. 18. marts 2003 af udenrigsministeren, 10 Fx Danmark og Irakkrigen, DR Nyheder Online, d. 6. august 2003; Claus Bryld: Information og Irak-krigens optakt, Information 5. sept. 2007, 4

5 I Danmark spillede masseødelæggelsesvåben en afgørende rolle i den offentlige debat, mens dette argument blev udeladt i folketingets beslutning om dansk deltagelse i Irak-krigen. I stedet henviste de til Iraks manglende efterlevelse af resolution Overvejelser om hvordan man kan arbejde videre med emnet. Emnet og problemstillingen åbner op for en række interessante forhold, bl.a.: - USA's rolle i Mellemøsten, fx Israel-Palæstina konflikten. - Betydningen af terrortruslen efter 11. september. - De danske politikeres og partiers holdning til deltagelsen i krigen. - Brugen af elektroniske medier i moderne krigsførelse og påvirkning af den offentlige opinionsdannelse. Litteraturliste - Beslutningsforslag B118: Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak, fremsat d. 18. marts 2003 af udenrigsministeren - Bryld, Claus: Information og Irak-krigens optakt, Information 5. sept. 2007, - CNN s homepage, Thursday, October 7, 2004 Posted: 1450 GMT - Danmark og Irakkrigen, DR Nyheder Online, d. 6. august Elkjær, Bo: interview med AFR i Ekstra Bladet d. 10/ Fyns Amts Avis / /2.sektion/s.5 (Ritzau- U udland)/artikel: Påfaldende amerikanske aftryk på Iraks olielov - Greenspan: Irakkrig handlede om olie, Politiken/ sep2007/ artikel - Kjærsgaard, Pia i Politiken 19. marts Larsen, Rune Engelbreth: Terrormyten og det amerikanske imperium, Møller, Per Stig, Politiken 19. marts Møller, Per Stig i Berlingske 23. marts Tale af Bush i Cincinnati Museum Center, okotober Wæver, Ole i Weekendavisen 21. marts