Rapport (udkast) Udvikling af stabsledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport (udkast) Udvikling af stabsledelse"

Transkript

1 Rapport (udkast) Udvikling af stabsledelse Juni 2004

2 Udvikling af stabsledelse 2. udgave Januar 2005 Udgivet af Beredskabsstyrelsen Datavej Birkerød ISBN: Rapporten kan hentes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside: Beredskabsstyrelsens Højskole 2004 Side 1 af 208

3 1. Forord Baggrunden for projektet Udvikling af stabsledelse er dels terrorangrebene i USA den 11. september 2001, dels erfaringerne fra indsatsen mod olieforureningen i Grønsund 2001 samt orkanen og stormen i december Hændelser der tydeligt viste, at beredskabet i Danmark pludseligt kan stå over store, langvarige eller komplekse indsatser, hvor det er nødvendigt at etablere ledelsesstrukturer og stabe, såfremt der skal gennemføres en effektiv og forsvarlig indsats. Med dette udgangspunkt, har arbejdsgruppen indsamlet erfaringer fra en række større, længerevarende eller komplekse indsatser samt beredskabets primære aktører, og sammenstillet disse erfaringer med tilgængelig litteratur vedrørende stabsledelse. På dette grundlag har arbejdsgruppen formuleret en række forslag, som kan styrke det fælles grundlag for stabsledelse, opstillet et koncept vedrørende tværfaglig ledelse, og formuleret et antal forslag til overordnede initiativer vedrørende uddannelse og øvelsesvirksomhed, som har til formål at styrke det fælles grundlag for ledelse samt implementere det opstillede koncept vedrørende tværfaglig ledelse. Arbejdsgruppen vil gerne takke alle for den meget positive og konstruktive måde, som den er blevet mødt med. Beredskabsstyrelsens Højskole 2004 Side 2 af 208

4 2. Indholdsfortegnelse 1. Forord Indholdsfortegnelse Resume Indledning Kommissorium Kommissorium Afgrænsning Metode Forudsætninger Grundlaget for ledelse af større, længerevarende eller komplekse indsatser Individets begrænsninger Organisatoriske aspekter Ledelsesmæssige erfaringer fra større, længerevarende eller komplekse indsatser Erfaringsindsamling Politiet Kommunens beredskab Sundhedsberedskabet Den regionale koordinerende stab Havmiljøberedskabet Diskussion og analyse Ledelsesapparatet Opgaver Ledelse Organisation Bemanding Procedurer Planlægning Uddannelse...82 Beredskabsstyrelsens Højskole 2004 Side 3 af 208

5 10. Konklusioner og anbefalinger At udvikle et fælles grundlag for stabsledelse, der sikrer en hensigtsmæssig anvendelse af samfundets ressourcer At undersøge hvilket ledelsesapparat, hvilke ledelsesmetodikker og hvilke støtteværktøjer stabsledelsen har behov for i forbindelse med indsatsen ved større, længerevarende eller komplekse hændelser Med udgangspunkt i grundlag, metodik m.v. udvikle et fælles uddannelses- og øvelseskoncept, der kan anvendes til implementering af et fremtidigt stabskoncept...90 Bilag 1. Litteraturliste...93 Bilag 2. Respondentliste...97 Bilag 3. Definitioner Hændelser Større, længerevarende eller komplekse indsatser m.v Bilag 4. Erfaringer fra specifikke hændelser Acrylonitril-uheldet på Næstved Station - Næstved, Bygningssammenstyrtning, Alfred P. Murrah Federal Building - Oklahoma City, Drikkevandsforureninger - Danmark, Orkanen - Danmark, Olieforureningen ved Grønsund - Danmark, Bygningssammenstyrtning, World Trade Center - New York, EU formandskabsmøderne i København, politiets planlægning - Danmark, EU formandskabsmøderne i København, Københavns Kommune - Danmark, Olieforureningen ved Bornholm - Sverige og Danmark, Bilag 5. Ledelse Ledelsesniveauer Ledelsesapparaters organisation Bilag 6. Bemanding Funktionsbeskrivelser Krav til den enkelte medarbejder Bilag 7. Eksisterende uddannelses- og øvelsesaktiviteter Politiets lederuddannelser Sundhedsberedskabets funktionskurser Redningsberedskabets chef- og lederuddannelse Øvelsesaktiviteter Beredskabsstyrelsens Højskole 2004 Side 4 af 208

6 Bilag 8. Actioncards vedrørende etablering af ledelses-apparater KSN - Kommandostation Den kommunale krisestyringsstab AMK - Akut medicinsk koordinationscenter Regionale koordinerende stabe Bilag 9. Indretning af ledelsesapparater Bilag 10. Materiel, støtteværktøjer, m.v Materiel Kommunikationsmidler Støtteværktøjer - edb programmer Bilag 11. Analysemodeller Problembehandlingsmødet Stabsstudiet Bilag 12. Strukturering af information Beredskabsstyrelsens Højskole 2004 Side 5 af 208

7 3. Resume 3.1 Kommissorium I kapitel 5 beskrives rapportens kommissorium og arbejdsgruppens fremgangsmåde. Kommissoriet har, med udgangspunkt i de senere års store indsatser og erfaringer fra terrorangreb i udlandet, været: At udvikle det fælles grundlag for stabsledelse, der sikrer en hensigtsmæssig anvendelse af samfundets ressourcer At undersøge hvilket ledelsesapparat, hvilken ledelsesmetodik og hvilke støtteværktøjer stabsledelsen har behov for i forbindelse med indsatsen mod større, længerevarende eller komplekse hændelser Med udgangspunkt i grundlag, metodik m.v. at udvikle et fælles uddannelses- og øvelseskoncept, der kan anvendes til implementering af et fremtidigt stabskoncept På denne baggrund har arbejdsgruppen valgt at sætte fokus på politiets, redningsberedskabets og sundhedsberedskabets ledelse af større, længerevarende eller komplekse indsatser, endvidere er havmiljøberedskabet inddraget. 3.2 Beredskabet I kapitel 6 beskrives opbygningen af beredskabets ledelsesniveauer samt betydningen af menneskelige og organisatoriske faktorer i forhold til tværfaglig ledelse. Som udgangspunkt kan det konstateres, at der for så vidt angår beredskabets ledelse af større, længerevarende eller komplekse indsatser er opstillet rammer for en tværfaglig og niveaudelt ledelsesstruktur, som omfatter beredskabets primære interessenter. Denne ledelsesstruktur er dog under fortsat udvikling på såvel det regionale som nationale niveau. Individet, med dets styrker og svagheder, har afgørende betydning for tværfaglig ledelse. Det er derfor væsentligt, at der tages hensyn til menneskelige aspekter, når der sættes fokus på ledelse. Endvidere beskrives kort væsentlige organisatoriske forhold, som har betydning for tværfaglig ledelse, herunder mulighederne for at opfatte den samme situation forskelligt. 3.3 Indsamlede erfaringer Arbejdsgruppen har gennemgået en række større, længerevarende eller komplekse indsatser og sammenfattet de ledelsesmæssige erfaringer i kapitel 7. Se endvidere bilag 4. Selvom de gennemgåede indsatser har vidt forskellig baggrund, kan det konstateres, at der er en høj grad af sammenfald for så vidt angår de ledelsesmæssige problemstillinger. Beredskabsstyrelsens Højskole 2004 Side 6 af 208

8 Arbejdsgruppen har endvidere gennemført en række interviews med repræsentanter fra politiet, redningsberedskabet, sundhedsberedskabet og havmiljøberedskabet, for derigennem at afdække disse interessenters erfaringer og tilgange til tværfaglig ledelse. Disse erfaringer og tilgange beskrives i kapitel 8. Tilbagemeldingerne fra de gennemførte interviews viser, at de forskellige interessenter overordnet set har haft samme erfaringer vedrørende ledelse af større, længerevarende eller komplekse indsatser. Eksempelvis fremhæver alle interessenter, at et godt forudgående kendskab til de øvrige samarbejdspartnere, tværfagligt og niveaudelt koordineret planlægning samt tværfaglig uddannelses- og øvelsesvirksomhed er væsentlige forudsætninger for et godt operativt samarbejde under indsats. Endvidere påpeger interessenterne, at der er behov for at styrke mulighederne for teknisk kommunikation. 3.4 Tilgange til tværfaglig ledelse I kapitel 9 beskrives eksisterende tilgange til tværfaglig ledelse af større, længerevarende eller komplekse indsatser, og disse tilgange sammenholdes med de erfaringer og holdninger, som er afdækket i kapitel 8. Grundlæggende kan det konstateres, at der er principielt er stort sammenfald mellem nationale og internationale tilgange til tværfaglig ledelse af større, længerevarende eller komplekse indsatser, samt at de eksisterende tilgange stadig kan anvendes. Der er dog behov for at styrke beredskabets evne til fleksibelt at omsætte de grundlæggende principper til en konkret situation. Derfor foreslår arbejdsgruppen, at der tages udgangspunkt i følgende fem forhold, når man på et vilkårligt ledelsesniveau vælger at etablere et ledelsesapparat: Opgaver Ledelse Organisation Bemanding Procedurer Beredskabsstyrelsens Højskole 2004 Side 7 af 208

9 3.5 Konklusioner og anbefalinger Kapitel 10 indeholder arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger. Grundlæggende har det samlede beredskab rammer for tværfaglig og niveaudelt ledelse. Der er dog behov for at disse rammer fyldes ud. Dette skal blandt andet ske gennem: Øget kendskab til de øvrige samarbejdspartnere Tværfaglig og niveaudelt planlægning gennemført efter ensartede koncepter Indarbejdelse af et fælles koncept for tværfaglig og niveaudelt ledelse Forberedte lokaliteter for de ledelsesapparater som forventes anvendt Tværfaglig og niveaudelt uddannelses- og øvelsesvirksomhed Beredskabsstyrelsens Højskole 2004 Side 8 af 208

10 4. Indledning Baggrunden for dette projekt, Udvikling af stabsledelse, er dels terrorangrebene i USA den 11. september 2001, dels erfaringerne fra indsatsen mod olieforureningen i Grønsund 2001 samt orkanen og stormen i december Disse hændelser viste tydeligt, at beredskabet i Danmark pludseligt kan stå over store, langvarige eller komplekse indsatser, hvor det er nødvendigt at etablere ledelsesstrukturer og stabe, såfremt der skal gennemføres en forsvarlig indsats. I forbindelse med orkanen i 1999 blev de nødvendige ledelsesstrukturer ikke etableret rettidigt. De strukturer, som efterfølgende blev etableret begyndte først sent at få overblik over skadernes omfang. I forbindelse med olieforureningen ved Grønsund i 2001 blev de nødvendige ledelsesstrukturer etableret, men det varede flere dage før det samlede ledelsesapparat havde fået sin endelige udformning. Det fremgår af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, at der også fra politisk side ønskes en styrkelse af den tværgående koordination, hvorfor det På regionalt niveau er hensigten at etablere en bredt sammensat stab i hver region til at varetage de koordinerende opgaver i forbindelse med større ulykker og katastrofer. Endvidere fremgår det af den nationale sårbarhedsudredning, at: Samfundet bør råde over et koordineret operativt beredskabssystem, der kan anvendes i alle typer af situationer, og som baserer sig på de kapaciteter, der allerede eksisterer i forskellige dele af den offentlige og private sektor. Den tværgående koordination forbedres, både for så vidt angår operativ skadestedsledelse og ved krisehåndtering mellem forskellige organisatoriske enheder, på forskellige niveauer og på tværs af ressortområder og sektorer, således at samfundet mere effektivt kan håndtere større ulykker og katastrofer. Det faglige behov for og det politisk ønske om at styrke beredskabets evne til at lede større, længerevarende eller komplekse indsatser er således klart. Til gengæld er der behov for at diskutere, hvordan denne styrkelse skal finde sted. Dette skyldes en række forskellige forhold. For det første har beredskabsmyndighederne generelt først i de senere år planlagt for ledelse af større, længerevarende eller komplekse indsatser i fredstid. Der findes derfor ikke faste rammer eller sammenhænge for en sådan ledelse. For det andet er myndighederne nødt til at planlægge deres indsats i forhold til en række vidt forskellige hændelser, som de ikke har konkret erfaring med fra tidligere, og som kan involvere mange forskellige myndigheder og aktører. Beredskabsstyrelsens Højskole 2004 Side 9 af 208

11 For det tredje må man tage højde for, at myndighedernes og aktørernes personale som udgangspunkt, hverken har praktisk eller teoretisk erfaring med ledelse af større, længerevarende eller komplekse indsatser. Dette skyldes dels, at sådanne indsatser er sjældent forekommende, dels at uddannelses- og øvelsesvirksomhed i ledelse af sådanne indsatser har været nedprioriteret i perioden efter den kolde krigs afslutning. For det fjerde er der i de senere år sket en række store forandringer inden for det samlede danske beredskab, og det må forudses, at der også fremover vil ske store forandringer. Det er derfor vigtigt, at beredskabets aktører til stadighed koordinerer planlægningen af deres respektive beredskaber, således at de samlet set kan lede større, længerevarende eller komplekse indsatser. Beredskabsstyrelsens Højskole 2004 Side 10 af 208

12 5. Kommissorium 5.1 Kommissorium Formålet med projektet "Udvikling af stabsledelse" er - med udgangspunkt i de senere års store indsatser og erfaringer fra terrorangreb i udlandet: At udvikle det fælles grundlag for stabsledelse, der sikrer en hensigtsmæssig anvendelse af samfundets ressourcer At undersøge hvilket ledelsesapparat, hvilken ledelsesmetodik og hvilke støtteværktøjer stabsledelsen har behov for i forbindelse med indsatsen mod større, længerevarende eller komplekse hændelser Med udgangspunkt i grundlag, metodik m.v. at udvikle et fælles uddannelses- og øvelseskoncept, der kan anvendes til implementering af et fremtidigt stabskoncept 5.2 Afgrænsning Grundlæggende er projektet rettet mod ledelsesvirksomheden i forbindelse med større, længerevarende eller komplekse indsatser, og ikke mod de tekniske aspekter af de enkelte sektorers indsats. Derudover er der en række andre afgrænsninger, som beskrives nærmere i de følgende afsnit Hændelser og indsatser På nuværende tidspunkt eksisterer der ikke entydige definitioner af større, længerevarende eller komplekse indsatser, eller af de hændelser, som udløser sådanne indsatser. Derfor har arbejdsgruppen opstillet følgende definitioner for hændelser og indsatser, der belyses nærmere i bilag 3. En hændelse er en påvirkning der medfører eller kan medføre midlertidige eller varige skader på personer, ejendom og miljø. En større indsats er en indsats, der kræver iværksættelse af ekstraordinære tiltag fra en eller flere beredskabsmyndigheder m.fl. En længerevarende indsats er en indsats, der har en varighed som væsentligt overstiger den normalt forventede arbejdstid/indsatstid for det deltagende beredskabs personale. En kompleks indsats er en indsats, der, hvis den skal håndteres forsvarligt, stiller ekstraordinære krav til den enkeltes faglige og ledelsesmæssige kompetencer. Kun hændelser, som medfører indsatser, som falder indenfor disse definitioner vil blive inddraget i projektet. Beredskabsstyrelsens Højskole 2004 Side 11 af 208

13 5.2.2 Aktørerne I henhold til projektets kommissorium skal der udvikles et fælles grundlag for stabsledelse, som sikrer en hensigtsmæssig anvendelse af samfundets ressourcer. Kommissoriet definerer dog ikke hvilke aktører, som er omfattet af ordet "fælles". Da projektet tager sit udgangspunkt i "de senere års store indsatser og terrorhandlinger", har arbejdsgruppen valgt at lægge tyngden på samarbejdet mellem politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet. Dette skyldes en antagelse om, at disse tre aktører vil udgøre de centrale ledelsesmæssige aktører eller omdrejningspunkter i forbindelse med en større, længerevarende og kompleks indsats. De vil derfor være ansvarlige for at etablere og lede de nødvendige ledelsesapparater. Øvrige aktører vil indgå i disse ledelsesapparater inden for de rammer som primæraktørerne opstiller. Dette er delvist i overensstemmelse med interessentanalysen i Ilum rapporten, der dog udpeger politiet, redningsberedskabet og lokalforsvarsregionen, i fremtiden benævnt totalforsvarsregionen, som de primære interessenter i det regionale beredskabssamarbejdes strategiske niveau, hvorimod øvrige interessenter, som f.eks. sundhedsberedskabet kun indgår på det strategiske niveau afhængig af situationen. Arbejdsgruppen har endvidere valgt at inddrage andre aktører, som f.eks. Søværnets Operative Kommando og amtets miljøberedskab, for derigennem at belyse disse aktørers tilgang og erfaring med ledelse af større indsatser i forbindelse med havmiljøforureninger Niveauer Beredskabets samlede ledelseshierarki omfatter principielt fire niveauer: Skadestedet (det sted eller område, hvor der som følge af en hændelse er sket skader på liv, ejendom eller miljø) Lokalt niveau (politikredsen, kommunen, amtet) Regionalt niveau (regionale koordinerende stabe) Nationalt niveau (den nationale krisestyringsorganisation) Ledelsesapparater på alle fire niveauer kan blive involveret samtidigt i håndteringen af en hændelse, f.eks. et terrorangreb, hvorfor det er nødvendigt at betragte de fire niveauer som en helhed, der skal løse hver sin del af den samlede opgave. Arbejdsgruppen har dog valgt at fokusere på ledelsesstrukturerne på skadestedet, det lokale niveau og det regionale niveau samt samspillet mellem disse niveauer. Dette skyldes, at disse niveauer må forventes at blive direkte involveret i den skadesafhjælpende indsats. Beredskabsstyrelsens Højskole 2004 Side 12 af 208

14 5.3 Metode Organisation Rapporten er blevet udarbejdet af en arbejdsgruppe med følgende sammensætning: Hans Bruhn, Beredskabsstyrelsens Højskole, projektleder John Jensen, Hvidovre Politi, repræsentant for Rigspolitichefen Henning Jølnæs, Københavns Brandvæsen, repræsentant for det kommunale redningsberedskab Arbejdsgruppen har refereret til skolechef Henrik G. Petersen, Beredskabsstyrelsens Højskole. Endvidere har der været nedsat en styregruppe med følgende sammensætning: Ib Jensen, Beredskabsstyrelsen Karsten Ive, Beredskabsstyrelsen Jørn Devantier, Beredskabsstyrelsen Jan Petersen, Beredskabsstyrelsen Pernille Brunse, Beredskabsstyrelsen Henrik G. Petersen, Beredskabsstyrelsens Højskole Annlize Troest, Embedslægerne, Vestsjællands Amt Anders Mortensen, Arbejdstilsynet Knud Børge Møller, Dansk Katastrofemedicinsk Selskab Ole Borch, Kommunernes Landsforening Poul Beck, Rigspolitichefen Metodevalg Fremgangsmåde Arbejdsgruppen har valgt at sammenstille gængse tilgange til stabsledelse med beredskabets erfaringer vedrørende ledelse af større, længerevarende eller komplekse indsatser Dataindsamling I opgaveløsningen indgår følgende data: Kvalitative sekundære data i form af relevant lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger samt rapporter og analyser om tværfaglig ledelse af større, længerevarende eller komplekse indsatser fra såvel indland som udland. Den anvendte litteratur fremgår af bilag 1. Kvalitative primære åbne ustrukturerede data i form af interviews med centralt placerede personer i de organisationer og myndigheder, der typisk indgår i det tværfaglige samarbejde i forbindelse med større, længerevarende eller komplekse indsatser med det formål at indkredse problemstillinger i arbejdet med tværfaglig ledelse af indsatser og for at skabe et udgangspunkt og en platform for rapportens tilblivelse. Beredskabsstyrelsens Højskole 2004 Side 13 af 208

15 Kvalitative primære åbne delvist strukturerede data i form af interviews med ressourcepersoner fra de forskellige sektorer i beredskabet. Denne type data udgør en betydelig del af rapportens dataindsamlingsmetode, idet interviews åbner mulighed for nye synsvinkler og en dyberegående indsigt i respondenternes viden og holdninger. De personer som har deltaget i interviews med arbejdsgruppen fremgår af respondentlisten i bilag 2. Endvidere har der været gennemført to seminarer med det formål at åbne op for dialog og debat om emnet blandt beredskabets aktører. Endelig har arbejdsgruppen sendt et rapportudkast i høring hos: Rigspolitichefen Kommunernes Landsforening Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Amtsrådsforeningen Forsvarskommandoen Sundhedsstyrelsen Samtidigt med høringen blev rapportudkastet sendt til orientering til projektets styregruppe samt flere af de personer, som har deltaget i interviews med arbejdsgruppen. De modtagne høringssvar er i videst muligt omfang blevet indarbejdet i den endelige rapport Anvendte analyser og modeller Interessentanalyse er anvendt med det formål at identificere de primære og sekundære interessenters forhold til tværfaglig ledelse ved terrorangreb og større hændelser. I går - i dag - i morgen analysen er anvendt alene eller sammen med andre analysemodeller eller overbliksbilleder gennem rapportens opbygning og analyse. Swot analysen er anvendt i dynamisk perspektiv - i går - i dag - i morgen - for at identificere interne styrker og svagheder i organisationen og de muligheder og trusler, der identificeres i relation til tværfaglig ledelse Kilde- og metodekritik I en undersøgelse, der bygger på et så lille udsnit af alle de interessenter, der vil kunne indgå i en tværfaglig ledelse i forbindelse med terrorangreb eller større hændelser, kan der opstå problemer med dataenes validitet. Problemstillingen bliver ikke mindre af, at en stor del af dataindsamlingen er foretaget gennem interviews, der sammenfattes til en generel holdning for hver af interessenterne - for derefter igen at undergå en bearbejdning med henblik på systematisering af tendenser og holdninger. Beredskabsstyrelsens Højskole 2004 Side 14 af 208

16 Det kan ikke undgås, at nuancer i de gennemførte interviews går tabt, når svarene fortolkes med det formål at identificere en fælles holdning og tendens. Hertil kommer også det forhold, at pålideligheden kan være påvirket af, at nogle respondenter ikke har haft lyst til at besvare spørgsmål korrekt, da det kan have betydning for interessenten selv eller den myndighed eller sektor, den pågældende repræsenterer. Endvidere er det en svaghed, at det kun er et fåtal personer, som har konkret erfaring med ledelse af større, længerevarende eller komplekse indsatser. Det anses dog som en styrke, at der er gennemgået et meget stort skriftligt materiale og gennemført mange interviews på flere niveauer. Beredskabsstyrelsens Højskole 2004 Side 15 af 208

17 6. Forudsætninger 6.1 Grundlaget for ledelse af større, længerevarende eller komplekse indsatser I det følgende kapitel beskrives de juridiske rammer og andre forhold, som har betydning for ledelse af større, længerevarende eller komplekse indsatser Den niveaudelte ledelse I forbindelse med større, længerevarende eller komplekse indsatser kan der etableres ledelsesstrukturer på fire niveauer, hvilket fremgår af principskitsen i figur 6.1. Nationalt niveau Regeringens Sikkerhedsudvalg Embedsmandsudvalget vedr. sikkerhedsspørgsmål Kriseberedskabsgruppen Ministerier og styrelser Regionalt niveau Regionale koordinerende stab Særlige beredskaber Infrastruktur beredskaber Lokalt niveau Kommunen Politimesteren Amtet Skadestedet Skadestedet Figur 6.1 Sammenhængen mellem de primære ledelsesstrukturer, som kan etableres i forbindelse med en større, længerevarende eller kompleks indsats. Pilene viser kommunikationsveje mellem de enkelte aktører Det nationale niveau Ved større nationale kriser eller katastrofer er der behov for national koordinering af indsatsen. Til dette formål er der oprettet en krisestyringsorganisation, der består af: Regeringens Sikkerhedsudvalg Embedsmandsudvalget for sikkerhedsspørgsmål Kriseberedskabsgruppen Regeringens Sikkerhedsudvalg består fast af statsministeren (formand), udenrigsministeren, forsvarsministeren og justitsministeren. Udvalget er forum for regeringens overvejelser i forbindelse med bl.a. sikkerhedspolitiske kriser. Beredskabsstyrelsens Højskole 2004 Side 16 af 208

18 Embedsmandsudvalget for sikkerhedsspørgsmål fungerer som støtte for Regeringens Sikkerhedsudvalg. Embedsmandsudvalget består fast af departementscheferne for de ovennævnte ministerier samt chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste og chefen for Politiets Efterretningstjeneste. Kriseberedskabsgruppen består af kontor- og afdelingschefer fra Statsministeriet (formand), Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Rigspolitichefens Politiafdeling, Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste og Beredskabsstyrelsen. Gruppen skal rådgive og anbefale omkring beredskabsmæssige forhold i forbindelse med krig og terroraktioner m.v. Herudover har Beredskabsstyrelsen i en årrække afholdt orienterings- og koordinationsmøder for den civile sektor på det centrale niveau. Denne mødeaktivitet blev markant intensiveret efter terrorangrebene i USA den 11. september Møderne ledes af Beredskabsstyrelsen og afholdes efter behov, men med et ordinært møde ca. hver anden måned. Møderne tjener hovedsagelig som forum for gensidig orientering og drøftelse af både aktuelle og mere generelle beredskabsspørgsmål af interesse for hele eller dele af deltagerkredsen Det regionale niveau Det regionale niveau har ansvaret for at koordinere ressourcer på regionalt niveau i forbindelse med større hændelser og begivenheder samt ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Herudover fungerer den regionale koordinerende stab som bindeled mellem det nationale og lokale niveau i operativ sammenhæng m.fl. De regionale koordinerende stabe sammensættes af repræsentanter fra de regionale og lokale myndigheder Det lokale niveau og skadestedet På det lokale niveau varetages den tekniske ledelse af indsatsen på et skadested af indsatsleder-redningsberedskab og den koordinerende ledelse af indsatsleder-politi. Der er tale om en taktisk og operativ indsatsledelse Beredskaber Politiet Politiet, der hører under justitsministerens ressort, har på lokalt niveau den koordinerende ledelse af den samlede indsats ved større ulykker og katastrofer. Politiets ansvar for den koordinerende ledelse indebærer, at samtlige funktioner i og uden for indsatsområdet koordineres på en sådan måde, at den samlede indsats foregår så effektivt som muligt. Den koordinerende ledelse indtræder efter politiets beslutning i tilfælde af hændelser, der kræver indsats af flere myndigheder, og pågår fra en eventuel planlægnings- og forberedelsesfase gennem indsatsfasen til funktionen slutter med reduceret beredskab, når den egentlige reetablerings- og genopbygningsfase indtræder. Beredskabsstyrelsens Højskole 2004 Side 17 af 208

19 Ved løsningen af politimæssige opgaver har politiet i en række situationer behov for bistand fra blandt andet redningsberedskabet, forsvaret og hjemmeværnet. Det gælder særligt i situationer, hvor politiet ikke råder over tilstrækkelige ressourcer, herunder af teknisk og personalemæssig art. I politiloven findes de generelle regler om politiets virksomhed. Det fremgår heraf, at det er politiets opgave at opretholde tryghed, sikkerhed, fred og orden. I indsatssammenhæng er det som hovedregel skadens størrelse, skadestedets beliggenhed eller antallet af tilskadekomne, som afgør, hvor meget personale og hvor mange niveauer, der aktiveres. Alarmcentralfunktionen varetages af politiet, dog undtaget Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt, hvor opgaven på vegne af Beredskab Storkøbenhavn varetages af Københavns Brandvæsen. Politiet har endvidere ledelsen af arbejdet i de regionale koordinerende stabe, der aktiveres ved hændelser, som kræver koordineret indsats af det samlede beredskab Redningsberedskabet Redningsberedskabet består af det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsberedskab. Det statslige redningsberedskab hører under forsvarsministerens ressort. Redningsberedskabet har til formål at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Dette omfatter blandt andet opgaver vedrørende brand og redning samt akutte uheld med farlige stoffer. På skadestedet har kommunens indsatsleder ansvaret for den tekniske indsats. Redningsberedskabet er opdelt i tre niveauer. Det primære beredskab er placeret i kommunerne som niveau 1. På niveau 1 kan det kommunale redningsberedskab suppleres med mellemkommunal bistand. På niveau 2 kan det kommunale redningsberedskab assisteres primært med materielmæssige forstærkninger fra de kommunale støttepunktsstationer og fra Beredskabsstyrelsens statslige regionale beredskabscentre. På niveau 3 ydes assistance fra de statslige regionale beredskabscentre dels ved mandskabskrævende og langvarige miljø- og redningsindsatser, dels ved indsatser, der kræver specialudstyr og specialuddannet mandskab. Assistance kan tillige ydes ved særlige brandindsatser. Chefen for det statslige regionale redningsberedskab indgår i den regionale koordinerende stab Sundhedsberedskabet Sundhedsberedskabet består af beredskabet i primærsektoren, sygehusberedskabet, herunder det præhospitale beredskab samt lægemiddelberedskabet og skal sikre, at der ved ulykker og katastrofer kan ydes lægelig behandling til tilskadekomne og syge på skadested, på sygehus, i lægehus eller af lægevagt. Beredskabsstyrelsens Højskole 2004 Side 18 af 208

20 Endvidere skal der kunne ydes kriseterapeutisk bistand til ofre og pårørende i det omfang, der er behov for det. Ligeledes skal de ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution af lægemidler, som må forudses i tilfælde af ulykker eller katastrofer kunne imødekommes. Endelig skal den primære sundhedstjeneste videreføre de daglige opgaver samt tilpasse sig de ændrede krav, der følger af en given situation, herunder løse en række nye opgaver. På det centrale niveau varetager Sundhedsstyrelsen de styrelsesmæssige opgaver for sundhedsberedskabet generelt, og specielt for sygehusberedskabet og beredskabet i primærsektoren. Lægemiddelstyrelsen varetager de styrelsesmæssige opgaver vedrørende lægemiddelberedskabet. Embedslægevæsenet rådgiver og bistår lokalt amter og kommuner i sundhedsberedskabsplanlægningen. Ansvaret for sundhedsberedskabets delberedskaber er delt mellem kommunerne og amterne, således at amtskommunen er ansvarlig for sygehusberedskab samt det præhospitale beredskab og har de daglige ledelsesopgaver. Endvidere er amterne ansvarlige for den del af primærsektorberedskabet, som omfatter sygesikringsområdet herunder de praktiserende læger. Kommunerne er ansvarlig for den primærkommunale del af beredskabet i primærsektoren og har de daglige ledelsesopgaver. Den koordinerende indsats påhviler amtskommunerne, men den må ske på et aftalemæssigt grundlag, da amtskommunerne ikke har instruktionsbeføjelser over for kommunerne eller de praktiserende læger. Det præhospitale beredskab Det præhospitale beredskab er en del af sygehusberedskabet og betegner den indsats, der finder sted inden ankomst til sygehus over for akut syge, tilskadekomne og fødende, og har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. Indsatsen omfatter alarmering, ambulanceindsats, herunder behandling på skadestedet og ambulancetransport til behandlingssted, samt behandling og overvågning under transport. Amtsrådene skal udarbejde en plan for den præhospitale indsats, som skal indgå i amtets samlede sundhedsplan, og amtet skal indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning inden planen vedtages i amtsrådet. Planen skal koordineres med politiets planlægning for alarmcentraler og andre planer for sundhedsberedskabet. Samarbejdet mellem sygehusvæsenet, ambulancetjenesten, den primære sundhedstjeneste, de tilgrænsende amtskommuner, politiet og de kommunale beredskaber koordineres af et præhospitalt udvalg, der sammensættes med repræsentanter fra de berørte områder. Endvidere udpeges der en leder af det præhospitale beredskab for at sikre et højt sundhedsfagligt niveau af indsatsen. Beredskabsstyrelsens Højskole 2004 Side 19 af 208

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Sundhedsfaglig indsats under IOS. - ansvarsfordeling og organisering

Sundhedsfaglig indsats under IOS. - ansvarsfordeling og organisering Sundhedsfaglig indsats under IOS - ansvarsfordeling og organisering Sundhedsfaglig indsats under IOS ansvarsfordeling og organisering Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Den Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport fra underudvalget vedrørende sundhedsvæsenet

Den Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport fra underudvalget vedrørende sundhedsvæsenet Den Nationale Sårbarhedsudredning Rapport fra underudvalget vedrørende sundhedsvæsenet September 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning og konklusion... 4 2.1. Sårbarheder... 4 3.

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Retningslinjer for indsatsledelse. November 2013

Retningslinjer for indsatsledelse. November 2013 Retningslinjer for indsatsledelse November 2013 1 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. csb@brs.dk www.brs.dk ISBN.: 978-87-91590-74-0 B

Læs mere

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland Plan for Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab i Region Midtjylland December 2013 Region Midtjylland Sundhed 1. Indledning... 5 1.1 Planens opbygning...5 1.2 Lov- og plangrundlaget...6 1.3

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model.

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Haderslev, den 8. april 2014 Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Indledning Afsættet for og inspirationen til Reformmodellen er det beredskab, som vi har i dag. Beredskabet i dag er velfungerende

Læs mere

Plan for fortsat drift

Plan for fortsat drift Plan for fortsat drift Hvidovre Kommunes Beredskabsplan Planen beskriver, hvorledes det daglige beredskab kan omstilles til at kunne håndtere mere omfattende hændelser i situationer, hvor et vist varsel

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Indhold af beredskabsplan

Indhold af beredskabsplan BEREDSKABSPLAN Indhold af beredskabsplan 1. Kort om beredskabsplaner. s. 2 2. Generel ansvarsfordeling. s. 2 3. Generel handling i beredskabssituationer. s. 3 4. splan ved akut forurening af kildeplads.

Læs mere

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Bilag 2 Den 21. juni 2002 Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Der er mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti,

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel Sille Arildsen Konst. Administrationschef Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i dag Regionens AMK-Vagtcentral (

Læs mere

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse www.pwc.dk Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse Orienteringsmøde med borgmestre, økonomiudvalg, selskabsbestyrelser og direktører 5. Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1.

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

KONFERENCE. Terroren og det afhjælpende beredskab FORUM FOR SAMFUNDETS BE FORUM FOR SAMFUNDETS BEREDSKAB

KONFERENCE. Terroren og det afhjælpende beredskab FORUM FOR SAMFUNDETS BE FORUM FOR SAMFUNDETS BEREDSKAB KONFERENCE FORUM FOR SAMFUNDETS BE FORUM FOR SAMFUNDETS BEREDSKAB Terroren og det afhjælpende beredskab Konference i Folketinget, den 2. Juni 2015 BAGGRUND FOR KONFERENCEN OM DET AFHJÆLPENDE BEREDSKAB

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR

Læs mere

(Udkast) Forslag. til. Lov om ændring af beredskabsloven

(Udkast) Forslag. til. Lov om ændring af beredskabsloven (Udkast) Forslag til Lov om ændring af beredskabsloven (Kommunernes og regionernes anvendelse af et landsdækkende radiobaseret telekommunikationsnet) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD Alternative title s LISE COLD, PROJEKTLEDER INDHOLD Formål med beredskabsplanen Planlægningsproces og parter Beredskabsplanens indhold og opbygning Værktøjer i

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

OPERATIV LEDELSE. Struktur for. i Københavns brandvæsen. Københavns Brandvæsen H. C. Andersens Boulevard 23 1553 København V Staben

OPERATIV LEDELSE. Struktur for. i Københavns brandvæsen. Københavns Brandvæsen H. C. Andersens Boulevard 23 1553 København V Staben Struktur for OPERATIV LEDELSE i Københavns brandvæsen Københavns Brandvæsen H. C. Andersens Boulevard 23 1553 København V Staben Version 4 5. november 2011 Indhold Denne rapport er et internt arbejdsdokument.

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Vestegnen forbereder sig til terrorøvelse. Øvelsesforum, maj 2015

Vestegnen forbereder sig til terrorøvelse. Øvelsesforum, maj 2015 Vestegnen forbereder sig til terrorøvelse Øvelsesforum, maj 2015 Uddannelsescyklus: Den strategiske beredskabsstab i KBHV har besluttet følgende uddannelsesforløb i forhold til det tværfaglige samarbejde:

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13)

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelse i Psykiatri og Social bygger overordnet set på Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag med vægt på decentralisering,

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB

HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning 2007 2. udgave Håndbog om sundhedsberedskab en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67

Læs mere

Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg Kommune

Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg Kommune Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg 2014-2017 Silkeborg Brand og Redning Indhold Indledning... 2 1. Alarmering... 2 2. Aktivering af krisestab... 2 3. Krisestabens sammensætning...

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 REFERAT Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel Nielsen,

Læs mere

KOMMISSORIUM 4. december 2013

KOMMISSORIUM 4. december 2013 KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab Beredskab Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Beredskab Udviklingsaftale for 2014-2015 1 Indledning Side 2 / 7 Aftalen indgås mellem Økonomiudvalget/Beredskabskommissionen og Beredskabschefen. Målet

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 108 Offentligt Notat København Told Sluseholmen 8 B 2450 København SV Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk J.nr. 12-0227166 Status for

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015 Udkast Præambel Det fremgår af økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2015, at de nuværende 87 kommunale

Læs mere

Orientering om den videre proces og implementering

Orientering om den videre proces og implementering Dato: 14. december 2011 Brevid: 1556479 Orientering om den videre proces og implementering Når Regionsrådet har godkendt en ny organisationsmodel, der bygger på 5 sygehusledelser, skal direktionen igangsætte

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Almindelig hjælp til politiet, LPU 1, 1033 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at kursisten som enkeltmand

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen

PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen Handleplan 2010 Udmøntning af Strategiplan 2012 for PRIMO Danmark Risikoledelse skaber bedre grundlag for beslutninger

Læs mere

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet)

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

FÆLLES BEREDSKAB. Implementerings- organisation

FÆLLES BEREDSKAB. Implementerings- organisation FÆLLES BEREDSKAB Implementerings- organisation Indholdsfortegnelse 1. FÆLLES AFSÆT... 3 1.1. Baggrund og formål... 3 1.2. Organisering... 3 1.3. Overordnet tids- og procesplan... 4 1.3.1. Fase I: 1. marts

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Frederiksberg Kommune. Sundhedsberedskabsplan for Københavns og Frederiksberg Kommuner 2002

Frederiksberg Kommune. Sundhedsberedskabsplan for Københavns og Frederiksberg Kommuner 2002 Frederiksberg Kommune Sundhedsberedskabsplan for Københavns og Frederiksberg Kommuner 2002 Opdateret 30.september 2005 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING GENERELT OM SUNDHEDSBEREDSKABET... 5 1.1 FORMÅL

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

Beredskabsplan for Greve Kommune

Beredskabsplan for Greve Kommune 15. september 2009 Beredskabsplan for Greve Kommune Beredskabsplanen omfatter: Den civile sektors beredskab Sundhedsberedskabet Indhold Forord Indledning 1 Beredskabsplanen... 7 1.1 Formål... 7 1.2 Beredskabsplanens

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune

Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune 1. Forord:...3 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...3 2.1. Det kommunale ansvar:...4 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...5 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 13. december 2011 9. december 2011. Nr. 1150. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere