- produktion, natur og miljø januar i Herning Kongrescenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- produktion, natur og miljø. 14.-15. januar i Herning Kongrescenter"

Transkript

1 - produktion, natur og miljø 2015 Plantekongres januar i Herning Kongrescenter

2 Tak til vores sponsorer Mediepartner Fagmagasinet Mark er mediepartner for Plantekongressen Arrangører DLG Innovation juni 2015 AARHUS AU UNIVERSITET Sejet Planteforædling Jensen Seeds A/S 2 Plantekongres 2015

3 Vækst, viden og venner I sommeren 2014 er en ung sociolog fra Holland på besøg i Danmark. Han deltager i et EU-projekt sammen med Videncentret for Landbrug og lokale rådgivningsvirksomheder. Under opholdet i Danmark er han med på et par markvandringer. Jeg er meget overrasket over, hvor mange der kender hinanden og taler sammen på kryds og tværs. Landmænd taler med forskere og rådgivere, og folk fra konkurrerende virksomheder snakker sammen. Det er unikt. Sådan er det jo at være på markvandring i Danmark. Vi mødes for at se på planter, natur eller miljø, men snakken med alle de andre er ofte ligeså eftertragtet som de faglige guldkorn. Denne cocktail af faglig viden, udveksling af erfaringer og debat kan slå hårdt. Måske endda sætte gang i noget helt nyt Plantekongressen er som en stor indendørs markvandring, hvor du præsenteres for masser af ny viden. Her møder du naboen, studiekammeraten, rådgiveren, forskeren, miljøkonsulenten fra kommunen, ham fra NaturErhvervsstyrelsen, firmakonsulenten, den studerende, din gamle lærer og mange andre. I genopfrisker fælles minder, udveksler nyt og snakker om oplevelser på kongressen. Du har også gode chancer for at få nye venner, hvis du vender dig mod sidemanden og indleder en lille snak. Vækst skabes også af ny viden og samspil med alle vennerne. Der er masser af politiske og faglige udfordringer at tage fat på i planteproduktionen, og derfor er det vigtigt at mødes på kongressen. Glæd dig til at nærlæse programmet, som byder på 88 spændende sessioner og 150 dygtige og inspirerende indlægsholdere. Vi glæder os til at se nye som gamle venner i Herning Kongrescenter. Formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Gdr. Torben Hansen Direktør for DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Niels Halberg, Aarhus Universitet Vice-Dean for Private and Public Sector Services Erik Bisgaard Madsen, Københavns Universitet Plantekongres

4 Om Plantekongres 2015 Vælg mellem 88 sessioner Du sammensætter selv dit program, men for at gøre det lidt nemmere for dig, at vælge de rigtige sessioner, har vi sat ikoner på. For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. For alle. Fire nye temaer på Plantekongres 2015 Målrettet regulering Støttemuligheder for jordbrugere It på bedriften TEMAER Unge landmænd Årets helt hotte emne er målrettet regulering, som der sættes fokus på i seks sessioner. Hør blandt andet om retentionskort, drænvandsundersøgelsen, vandområdeplaner og emissionsbaseret regulering, og deltag i debatten om fremtidens regulering af kvælstofanvendelsen. For dagens jordbruger er det vigtigt at have indsigt i regler og ordninger og være på forkant med de nye, der kommer til. I tre sessioner får du indblik i miljø- og teknologistøtteordningerne, arealstøtteordninger i det nye landdistriktsprogram og grundbetalingsordningen med de grønne krav. I 2014 købte flere landbrugscentre en drone og begyndte at fotografere marker og landskaber. Hør, hvad du kan bruge en drone til, og hvilke muligheder der er for at omdanne data til en gevinst. Hør også, hvordan du kan bruge digitale kort og få overblik over It-værktøjer til bedriften. I fire sessioner sættes fokus på personlig afklaring, finansiering, samarbejde med pensionskasser og udfordringerne ved at være ny arbejdsgiver og virksomhedsejer. Du kan også møde en deltager og produceren fra TV-successen De unge landmænd. Side Side 24 Side 26 Side 23 4 Plantekongres 2015

5 Program Landsplanteavlsmøde Onsdag 14. januar 2015 Kl Ankomst. Kaffe og morgenbrød i Koncertsalen Kl Velkomst GRATIS ADGANG Vækst - udfordringer og muligheder Gårdejer Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Viden til ny vækst Direktør Ivar Ravn, SEGES P/S, Planter & Miljø Hvordan bliver politiske ambitioner omsat til reel vækst i landbruget? Adm. direktør Karen Hækkerup, Landbrug & Fødevarer Bossen Stine Bosse, bestyrelsesformand for Flügger Danmark, Det Kongelige Teater, CONCITO m.fl. Torben Hansen Ivar Ravn Karen Hækkerup Stine Bosse Kl Frokost Kl Kongressen starter Plantekongres

6 Programoversigt Onsdag 14. januar 2015 Side 8 Frø Kl side 11 Rust in common ryegrass seed production 12 Grovfoder Side 14 TEMA Fremtidens græsblandinger 23 Målrettet regulering Side 17 Hvad viser drænvandsundersøgelsen ? 34 Inspiration på tværs Sustainable intensive agricultural production Kl Etablering af frøgræs 13 Gylle til græsmarker 24 Nye retentionskort 35 Højaktuelt emne Kl Kl Frøsektionens årsmøde I Frøsektionens årsmøde II Optimal vand og næring til majs 25 Dyrkningssystemer i majs 26 Nye mål og modellerne bag de kommende vandområdeplaner Fremtidens målrettede regulering af kvælstofanvendelsen Stå fast Der er penge i god smag Torsdag 15. januar 2015 Side 9 Kl Jord Side 12 Halmkoks til jordforbedring på grovsand 16 Specialafgrøder Side 15 Tænk som forbrugerne ved produktvalget 27 Målrettet regulering Side 18 Emissionsbaseret regulering 38 Biologi Biologisk bekæmpelse Kl Kl Improve long-term soil fertility 17 Overfladeafstrømning og erosion 18 Bliv lokal leverandør 28 Produktoptimering til fremme af sundheden 29 Regulering baseret på målinger af tab fra 39 bedriften Nyt fra landsforsøgene med gødning 40 Plantevækst I - rødder og rodzonens betydning Plantevækst II - næringsstoffers effektivitet, tilgængelighed og betydning Side 10 Kl Kl Teknik Side 13 Rækkeafstandens betydning i korn og slætgræs 19 Anvendelse af robotter i landbrugsafgrøder 20 Korn og bælgsæd Side 16 Tidlig såning - et nyt alternativ til efterafgrøder 30 The world s highest yields Gødskning 31 Side 19 Nye metoder til bestemmelse af næringsstofbehov 41 Gødskning og sporelementer 42 Inspiration på tværs Guldvindere i planteproduktionen Vejen til gode rammer for udvikling af bedriften Kl Teknik til såning af kornafgrøder 21 Dyrkning og anvendelse af vinterrug 32 Ammonia emissions from application of manure 43 Korns betydning for det gode helbred Kl Dæk eller bælter? 22 Fremtidens korndyrkning 33 Fastsættelse af N-behov - kan det gøres bedre? 44 Bevar gejsten i en foranderlig tid 6 Plantekongres 2015

7 Side 20 Raps 45 Side 23 TEMA Vinterraps - Nordens olivenolie 56 Unge landmænd Kom rigtigt i gang! Side 26 TEMA It på bedriften 67 Side 29 Droner - er det noget for mig? 78 Økologi Onsdag 14. januar 2015 Økologiske markforsøg 2014 Kl Vinterraps i Sydsverige 57 Vækstregulering, svampebekæmpelse og høst 58 af vinterraps Forsøg og demonstrationer i vinterraps 59 Køb af den første gård eller? 68 Ny frontfigur! De unge landmænd Droner og præcisionsjordbrug med gevinster for landmanden Kort på bedriften Registreringer på bedriften og deres anvendelse 81 Optimering af min økologiske bedrift Kl Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Kl Tidsler og andet rodukrudt Kl Side Planteværn Nyt om ukrudtsbekæmpelse fra Landsforsøgene og AU Nyt fra landsforsøgene og AU om sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse Side 24 TEMA Støttemuligheder for jordbrugere Natur Miljø- og teknologistøtteordningerne Fra model til flere ager høns, biller og harer Fungicide resistance in cereals 62 Side Arealstøtteordninger i det nye landdistriktsprogram 72 Vandløb og de udestående faglige problemstillinger How to balance agricultural production and environmental quality with a more holistic view? Grundbetalingsordningen og de grønne krav 73 Side Miljø Ny eller overset natur - hvorfor nu det? 83 Natura nu og i fremtiden 84 Torsdag 15. januar 2015 Kl Kl Virkemidler i de kommende vandplaner Kl Planteværn 52 Side 25 Resistens mod svampeog insektmidler 63 Økonomi og driftsledelse Fremstillingsprisen på dine afgrøder 74 Natur Miljø Tilskud til naturpleje i Vanding i fremtiden Kl Nye planteværnsmidler Hvem sprøjter hvordan, og giver det kroner i statskassen? God sprøjteteknik Produktionsøkonomi i rådgivningen 75 Konsekvenser af de danske rammevilkår 76 Stordrift i planteavlen 77 Smarte løsninger for naturplejen 86 Naturtilstand og naturforvaltning 87 Naturplan Danmark - indhold, ambitioner og enighed? 88 Drikkevandsbeskyttelse med fokus på N og pesticider Miljøgodkendelser og emissionsbaseret regulering Miljøregulering der lykkes Kl Kl Kl Plantekongres

8 Frø Onsdag 14. januar Rust in common ryegrass seed production Kl Rust diseases are yield reducing pathogens in ryegrass. Crown rust is common in Denmark, but stem rust in ryegrass is regarded as a relative new and irregular pathogen in Danish ryegrass production. Stem rust is known to be very yield reducing in warmer climates like Oregon and New Zealand. What can we learn from Oregon regarding warning systems and control measures for rust diseases? Sessionen afholdes på engelsk. 2. Etablering af frøgræs Kl Et perfekt frøgræsudlæg er udgangspunktet for et højt frøudbytte i 2-3 år og for en god konkurrenceevne mod ukrudt. Men hvordan lykkes det med moderne såudstyr? Den gode konkurrenceevne mod ukrudt er også udgangspunktet for at opnå en ren frøafgrøde. Hør, hvad forsøgene siger om udlæggets betydning for etablering og udvikling af ukrudtsgræsser. Monitoring, prediction, and control of stem rust in ryegrass - experiences from Oregon Dr. Bill Pfender, USDA Courtesy Faculty at Oregon State University, USA Etableringsmetodens betydning for udbytte og kvalitet i frøgræs Avlschef Erling Christoffersen, DLF-TRIFOLIUM A/S Forvalter Torben Larsen, Hvidkilde Gods Etableringens betydning for ukrudtet Seniorforsker Peter Kryger Jensen, AU 3. Frøsektionens årsmøde I Kl Gennemgang af årsberetningen for Frøsektionen, bl.a. omhandlende hvorfor vi skiftede taktik og fik EU-Kommissionen til at komme med en historisk afvisning af forslag til ny frølov. Derudover også kommentering af tiltaget med at privatisere vore kontrolopgaver fra staten samt andre meget vigtige ting, som Frøsektionen har arbejdet med i året, der gik. Formandens beretning Formand Thor Gunnar Kofoed, Frøsektionen, L&F Paneldebat 4. Frøsektionens årsmøde II Kl Hvornår og hvad bliver det til med målrettet regulering? Her deltager to miljøordførere fra hver sin fløj i Folketinget. Hvis de bliver enige på tværs af partiskel, kunne de forene kræfterne og få flertal til at vedtage den vækst i landbruget, som Danmark har brug for. Kom og mød dem til debat om, hvordan de ser mulighederne for en Guidelines for fremtiden Det mener Venstre om Det mener vi om målrettet regulering intelligent løsning for fremtidens regulering af landbruget, der også vil Formand målrettet regulering være til gavn for frøet. Thor Gunnar Kofoed, Miljøordfører Henrik NN Frøsektionen, L&F Høegh, MF (V) 8 Plantekongres 2015

9 Jord Torsdag 15. januar Halmkoks til jordforbedring på grovsand Kl Høstudbytterne på grovsandet jord (JB1) er lave. Forsøg med tilførsel af finkornet koks har vist særdeles positive effekter på porestørrelsesfordeling, vandretention og rodudvikling. Finkornet koks er fremstillet som restprodukt ved energieffektiv forgasning af hvedehalm. Resultaterne er meget perspektivrige i retning af bedre ressourceudnyttelse, bedre ressourcebeskyttelse, friere afgrødevalg og højere udbytter. 6. Improve long-term soil fertility Kl Reduced tillage intensity without yield reduction - is it possible? No-tillage and conventional plough tillage are being compared in a crop rotation without fallow period and application of mineral fertilizer only, in the longterm field trial Oberacker close to Berne since A synthesis and further results from Switzerland are being presented. Sessionen afholdes på engelsk. Forgasning og fremstilling af halmkoks Seniorforsker Jesper Ahrenfeldt, DTU Kemiteknik Effekter på fysiske egenskaber i grovsandet underjord Lektor Carsten Petersen, KU Conservation Agriculture with regard to no-tillage Dr. Wolfgang G. Sturny, Swiss No-Till & Bernese Soil Conservation Service, Switzerland 7. Overfladeafstrømning og erosion Kl Hvert år ses marker, hvori der mangler planter som følge af overfladeafstrømning. Risikoen for ødelæggende overfladeafstrømning kan reduceres med enkle løsninger. Der redegøres for jorderosionsproblemer og -løsninger i Danmark. Hvor og hvordan opstår jorderosion? Lektor Goswin Johann Heckrath, AU Brug TOPPS-værktøjskassen og undgå skader fra overfladeafstrømning Specialkonsulent Marian Damsgaard Thorsted, SEGES For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. Plantekongres

10 Teknik Torsdag 15. januar Rækkeafstandens betydning i korn og slætgræs Kl I en ny FarmTest er kløvergræs etableret på stigende rækkeafstand fra 7,5 til 16,7 cm. Hvad betyder forøget rækkeafstand for udbyttet i græs til slæt og afgræsning, og hvad skal der såteknisk fokuseres på ved etablering af afgrøden? Er den generelt stigende rækkeafstand et problem ved etablering af korn? 9. Anvendelse af robotter i landbrugsafgrøder Kl Muligheder og perspektiver i anvendelse af robotter og andre autonome enheder bliver gennemgået. Der kan være langt fra tegnebrættet til praktisk anvendelse, men robotteknologi og droner kan synes skabt for hinanden: dronen finder problemet, og robotten kører ud på marken, verificerer og tager stilling til evt. løsning. Hvor langt er vi kommet, og i hvilke afgrøder er robotter relevante? Etablering af slætgræs på forskellige rækkeafstande Specialkonsulent Henning Sjørslev Lyngvig, SEGES Sådan får vi samspil mellem droner og autonome markrobotter Ph.d. studerende Karl Damkjær Hansen, AAU Hvor stor rækkeafstand kan accepteres i kornafgrøder? Landskonsulent Lars Bonde Eriksen, SEGES Muligheder og perspektiver i anvendelse af robotter i roer, gulerødder og kartofler Seniorforsker Rasmus Jørgensen, AU 10. Teknik til såning af kornafgrøder Kl En ny FarmTest og OptiTill-projektet har vist alt for dårlig fremspiring af såvel vårsæd som vintersæd. Det giver anledning til at fokusere på håndværket for at opnå det gode såbed. God teknik gør det ikke alene, men det er grundlaget for, at håndværket kan udføres optimalt. Godt håndværk ved etablering kan give samme merudbytte som 50 kg ekstra N! Chefrådgiver Planteproduktion Erik Sandal, LMO Sådan opnår jeg et godt såbed hver gang Gårdejer Knud Overgård, Harlev 11. Dæk eller bælter? Kl En ny FarmTest har sat fokus på de samlede omkostninger for luftgummihjul og bælter, og det viste sig, at spredningen i omkostninger til bælter er overraskende stor. Hør, hvad der giver denne forskel, og om forebyggende vedligeholdelse kan reducere de samlede omkostninger. Hvornår kan henholdsvis dæk og bælter anbefales, når omkostningen tages i betragtning? Omkostninger ved anvendelse af dæk henholdsvis bælter Energi- og teknikrådgiver Gunnar Schmidt, Byggeri & Teknik I/S Sådan bruger og vedligeholder vi bælter Landmand Peter Lerche-Simonsen, Eskelund A/S 10 Plantekongres 2015

11 Grovfoder Onsdag 14. januar Fremtidens græsblandinger Kl Hør, hvordan du kan høste store udbytter i græsmarker ved at anvende en god kombination af græsblandinger, slætstrategi, optimal gødskning og faste kørespor. Nye græsblandinger har et meget stort udbyttepotentiale af energi og protein, hvis de dyrkes rigtigt. Hør om nye forsøgsresultater med kvælstof og slætstrategi i de nye blandinger til slæt. Opstilling til Specialudvalget for Foderproduktion og Græsmarksdrift. 13. Gylle til græsmarker Kl Merudbyttet for gylle til kløvergræsmarker afhænger af kvælstofeffekten og udbringningsskaden. Kvælstofeffekten afhænger af ammoniakfordampningen, og skaden afhænger af udbringningsmetoden. Hør om, hvor stor ammoniakfordampningen er ved forskellige udbringningsmetoder, og hvilken udbringningsmetode og -strategi der giver flest foderenheder og kroner på bundlinjen. Valg til Specialudvalget for Foderproduktion og Græsmarksdrift. Sådan dyrker vi græs Landmand Kim Jørgensen, Toftlundgård Ammoniakfordampning ved udbringning af gylle til slætgræs Forsker Tavs Nyord, AU Nye kløvergræsblandinger til slæt samt slæt- og kvælstofstrategi Landskonsulent Karsten A. Nielsen, SEGES Sådan får vi mest ud af gylle til kløvergræs Specialkonsulent Annette Vibeke Vestergaard, SEGES 14. Optimal vand og næring til majs Kl For at sikre optimal vækst i majs skal næring og vand være til rådighed på de rigtige tidspunkter. Hvor stort er vandingsbehovet i majs, og er der tidspunkter, hvor majsen er særligt følsom for vandmangel? Hvordan sikres, at forsyningen med næringsstoffer er til rådighed på de rigtige tidspunkter, og er der særligt behov for tilførsel af mikronæringsstoffer? Vand majsen på de rigtige tidspunkter Professor MSO Mathias Neumann Andersen, AU Sådan sikres forsyningen med næringsstoffer til majs Landskonsulent Martin Mikkelsen, SEGES 15. Dyrkningssystemer i majs Kl Hvilke dyrkningssystemer kan sikre et stabilt udbytte i majs, og hvordan påvirker dyrkningsstrategien behovet for svampebekæmpelse? Svampebekæmpelse er kun tilladt til stadie 65, så spørgsmålet er, om det er muligt at forudsige behovet for svampebekæmpelse på dette tidspunkt, selvom der ikke umiddelbart er et synligt behov. Majshalvmøl er i fremmarch. Skal dyrkningsstrategien ændres for at modvirke angreb af majshalvmøl? Dyrkningssystemer i majs Landskonsulent Martin Mikkelsen, SEGES Strategi mod bladsvampe og majshalvmøl i majs Landskonsulent Poul Henning Petersen, SEGES For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. Plantekongres

12 Specialafgrøder Torsdag 15. januar Tænk som forbrugerne gør ved produktvalget Kl Producentens tilbud om værdi for forbrugerne er i højere grad end tidligere afgørende ved valg af produkt. Såvel den politiske forbruger som den yngre generation har andre værdinormer end tidligere, og disse skal adresseres for en succesrig implementering af nye (og gamle) produkter. Nye specialprodukter kan være umiddelbart attraktive, men holder din egen begejstring også i et kundeperspektiv? Peter Paris henter dagligt fødevarer på et af verdens største fødevaremarkeder: Rungis ved Paris. 17. Bliv lokal leverandør Kl Detailkæder fokuserer nu på lokalproducerede råvarer af frugt, grønsager, cerealier, kød m.m. COOP markedsfører allerede nu de lokale produkter, og der er gang i udvikling og læring af de nye samarbejdsrelationer. At være lokal producent og vareleverandør er oppe i tiden, og det er en chance for at få merværdi i produkterne. Hvorledes hænger nutidens varepræsentation sammen i et historisk perspektiv? Forbrugerne vælger også produkt efter virksomheden bag Adm. direktør Thomas Christensen, InnovationCity A/S Lokale produkter til lokale forbrugere! HR chef Peter Viuf Christiansen, Dagli /LokalBrugsen Hvad tæller i forbrugerens produktvalg? Grundlægger Peter Jacobsen, Peter Paris Kongens Fadebur - Historien bag udvikling af et lokalforankret fødevarenetværk Kulturarvskoordinator Malene Refshauge Beck, Kongens Fadebur, Nyborg Slot 18. Produktoptimering til fremme af sundheden Kl Via sortsvalg og dyrkningsforhold er der produceret kål, gulerødder og selleri baseret på smagsegenskaber, som er målrettet til patienter med livsstilssygdomme. Resultaterne viste, at det ved indtag af grønsager med stærk-bitter smag og mange helbredsgavnlige stoffer er muligt at fremme helbredet af bl.a. diabetespatienter. Dyrkning af grønsager med helbredsgavnlige indholdsstoffer Forskergruppeleder Hanne Lakkenborg Kristensen, AU 12 Plantekongres 2015

13 Korn og bælgsæd Torsdag 15. januar Tidlig såning - et nyt alternativ til efterafgrøder Kl Tidlig såning af vinterhvede er et nyt alternativ til efterafgrøder fra efteråret Tidlig sået vinterhvede kan optage betydelige mængder kvælstof i efteråret, men den tidlige etablering kan give udfordringer med bekæmpelsen af sygdomme og ukrudt. Tidlig såning af vinterhvede er undersøgt i et 3-årigt projekt, der nu er i afslutningsfasen. 20. The world s highest yields Kl Wheat yields are stagnating in most countries with an industrialised agriculture and high yield levels. North West Europe is one of the regions were this stagnation is obvious, and is also the region in the world where the highest yields in winter wheat are obtained. Why are yields stagnating, and how do we return to a situation with increasing yields, and beat the world record of more than 15 ton/ha from New Zealand, on a regular basis? Sessionen afholdes på engelsk. Betydningen af tidlig såning på kvælstofdynamikken i vinterhvede Seniorforsker Ingrid K. Thomsen, AU Improving wheat yields in high input agriculture Head of Crop Performance Roger Sylvester-Bradley, ADAS UK Ltd, United Kingdom Strategier for planteværn ved tidlig såning af vintersæd Landskonsulent Poul Henning Petersen, SEGES 21. Dyrkning og anvendelse af vinterrug Kl Der dyrkes et stigende areal med vinterrug i Danmark. Dyrkningsomkostningerne er lave, og udbytterne på sandede jorde er høje. Samtidig er rug en nøjsom afgrøde med en god udnyttelse af tilført kvælstof. Produktionen af rug er nu langt større end forbruget til humant konsum, og derfor skal mere rug anvendes til foder. Dyrkning af hybridrug Regional Manager Cereals Claus Nymand, KWS SCANDINAVIA A/S Rug som et alternativ til hvede og byg i svinefoder Projektleder Dorthe K. Rasmussen, VSP 22. Fremtidens korndyrkning Kl Hvedeudbytterne stagnerer i Danmark, og proteinindholdet i den høstede vare har været konstant faldende i 25 år. Det er et stort problem i slagtesvineproduktionen, hvor det medfører stigende foderomkostninger. En forsøgsserie belyser, om en øget intensitet i dyrkningen er vejen frem til større udbytter og bedre kvalitet. Fremtiden byder også på et ændret klima, hvilket kan have store konsekvenser for korndyrkningen på sigt. Vejen til udbyttefremgang og bedre kvalitet i vinterhvede Landskonsulent Lars Bonde Eriksen, SEGES Udbytte og proteinindhold i byg under forventede fremtidige klimaforhold med forhøjet temperatur, CO 2 - og O 3 -indhold Cathrine Heinz Ingvordsen, DTU, Kemiteknik For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. Plantekongres

14 Målrettet regulering Onsdag 14. januar Hvad viser drænvandsundersøgelsen ? Kl Videncentret har i samarbejde med landmænd gennemført målinger af kvælstof- og fosforkoncentrationer i dræn på over 700 lokaliteter i Danmark igennem tre år. Ud fra de første to års resultater har Aarhus Universitet gennemført detailstudier på tre af lokaliteterne. Resultaterne viser, at der på visse lokaliteter sker en stor denitrifikation af kvælstof i bunden af rodzonen. TEMA Resultater af tre års målinger af kvælstof- og fosforkoncentrationer i drænvand Konsulent Kristoffer Piil, SEGES Reduktion af kvælstof i bunden af rodzonen på tre nordjyske lokaliteter Seniorforsker Charlotte Kjærgaard, AU 24. Nye retentionskort Kl Med udgangen af 2014 skal der foreligge et nyt retentionskort for Danmark. Altså kortet der viser, hvor meget af det kvælstof, der forlader rodzonen, som når frem til det marine område. Resultaterne og deres anvendelse præsenteres. I NICA-projektet arbejdes der med mere detaljerede kortlægninger af retentionen, så det bliver muligt i større omfang at kortlægge de steder, hvor man opnår den største effekt af en given indsats. Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS, Hydrologisk afd. 26. Fremtidens målrettede regulering af kvælstofanvendelsen Kl I forlængelse af Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling af en ny målrettet regulering af landbrugets kvælstofanvendelse er der i eftersommeren 2014 gennemført et virtuelt projekt med afprøvning af to modeller. Der er fra flere sider store forventninger til den målrettede regulering. Det kom der ud af pilotprojektet Projektleder Irene Bjerrum Paulsen, COWI Kortlægning af retention på markniveau - erfaringer fra NICA-projektet Forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard, GEUS, Hydrologisk afd. 25. Nye mål og modellerne bag de kommende vandområdeplaner Kl De nye vandområdeplaner er sendt i høring den 22. december Hvilke mål bliver der for fjorde og søer, og hvor stor er fokus på kvælstof og fosfor? I regi af Naturstyrelsen er der udarbejdet nye modeller, som beskriver miljøtilstanden i det marine miljø og dens afhængighed af tilførslen af næringsstoffer samt en række andre presfaktorer. Modellerne er brugt til at fastsætte målene i de kommende vandområdeplaner. Målene i 2. generations vandplaner Vicedirektør Mads Leth-Petersen, Naturstyrelsen Paneldebat Landbrugets forventninger til mål og målopfyldelse Direktør Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer Oplæg til paneldiskussion: Sådan kommer vi videre René Christensen MF (DF), Viceformand Formand for Udvalget for Lars Hvidtfeldt, Fødevarer, Landbrug og Landbrug & Fødevarer Fiskeri 14 Plantekongres 2015

15 Målrettet regulering / Gødskning Torsdag 15. januar Emissionsbaseret regulering Kl Emissionsbaseret regulering af kvælstof-, fosfor- og pesticidanvendelsen, og måske også ejendommens kulstofbalance, stiller krav til kildesporing - f.eks. i vandløb, der modtager bidrag fra flere bedrifter. Samtidig giver reguleringsformen mulighed for produktionsoptimering. Målinger forskellige steder i systemet kombineret med modellering af de enkelte marker kan hjælpe med at identificere problemer og optimere løsninger. Behov for nye redskaber Adjungeret professor Merete Elisabeth Styczen, KU Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, KU 28. Regulering baseret på målinger af tab fra bedriften Kl Mange landmænd forventer, at en regulering af gødnings- og arealanvendelse kan baseres på aktuelle målinger af tabet til omgivelserne og ikke på normtal og modeller. Videncentret for Landbrug har gennemført et orienterende projekt på en ejendom på 250 ha. Kvælstoftabet er her bestemt med N-min prøver af jorden og ved måling af kvælstofindholdet i drænvand. Emissionsbaseret regulering og anvendelse af dræn- og vandløbsmålingerne Landskonsulent Søren Kolind Hvid, SEGES Emissionsbaseret regulering på basis af N-min-målinger om efteråret Specialkonsulent Hans S. Østergaard, SEGES 29. Nyt fra landsforsøgene med gødning Kl I 2014 er gennemført forsøg med bl.a. bestemmelse af kvælstofbehov, flydende gødninger, fosfor til vårbyg, udbringningsmetoder af handelsgødning, mikronæringsstoffer, separeret og forsuret husdyrgødning til vinterhvede, vårbyg, raps, majs og græs, tidlig såning, efterafgrøder mv. Du får et overblik over de nyeste resultater. Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Specialkonsulent Annette Vibeke Vestergaard, SEGES Resultater af forsøg med handelsgødning, efterafgrøder mv. Chefkonsulent Leif Knudsen, SEGES For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. Plantekongres

16 Gødskning Torsdag 15. januar Nye metoder til bestemmelse af næringsstofbehov Kl På Københavns Universitet er der udviklet nye analytiske metoder til bestemmelse af plantetilgængeligt fosfor i henholdsvis jord og planter, der sammenlignet med de klassiske metoder har en række klare fordele. I denne session får du indblik i, hvad disse nye metoder kan, og hvilke perspektiver anvendelsen af dem har for planteproduktionen i Danmark. 31. Gødskning og sporelementer Kl Med gødning tilføres både ønskede (f.eks. mangan) og uønskede sporelementer (f.eks. tungmetaller), men hvordan er plantetilgængeligheden af disse elementer? Der mangler viden om manganmidlernes effektivitet som bladgødskning. I EU-regi arbejdes med grænseværdier for tungmetaller i handelsgødning. Nye forsøg sammenligner afgrødernes indhold af tungmetaller ved brug af handels- og husdyrgødning. Er den klassiske jordanalyse til bestemmelse af plantetilgængeligt fosfor på vej ud? Professor Søren Husted, KU Bladgødskning med mangan - hvad virker, og hvad virker ikke? Lektor Pai Pedas, KU En ny spektroskopisk hurtigmetode til bestemmelse af planters fosforbehov Ph.d.-studerende Jens Frydenvang, KU Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Professor Bent Tolstrup Christensen, AU 32. Ammonia emissions from application of manure Kl Knowledge Centre for Agriculture, Aarhus and Kiel Universities have in recent years collaborated on a range of studies of ammonia volatilization from manure application utilising new measuring methods. This results in a reassessment of N emissions from various types of animal slurry, applied by a range of new techniques, e.g. acidification and injection, and the potential effect on crop N utilization. Sessionen afholdes på engelsk. 33. Fastsættelse af N-behov - kan det gøres bedre? Kl Bæredygtigt Landbrug har kritiseret den måde, som N-normerne bliver beregnet på. I stedet for at gå ud fra de økonomisk optimale N-mængder mener BL, at udgangspunktet skal være det såkaldte ligevægtsprincip, der bygger på forholdet mellem den tilførte N-mængde tillagt et tilladt N-overskud. Det betyder reelt en regulering efter N-overskuddet. De to beregningsprincipper bliver præsenteret, og der vil blive lagt op til en debat om fordele og ulemper ved de to principper. New knowledge on ammonia emissions from raw and processed manures applied with different techniques Prof. Dr. Andreas S. Pacholski, Leuphana University of Lüneburg, Germany Gødskning efter ligevægtsprincippet - et spørgsmål om balance Fagpolitisk rådgiver Vagn Lundsteen, Bæredygtigt Landbrug Bestemmelse af markens økonomisk optimale kvælstofbehov Chefkonsulent Leif Knudsen, SEGES 16 Plantekongres 2015

17 Inspiration på tværs Onsdag 14. januar Sustainable intensive agricultural production Kl The world will be challenged by increasing demands for food production, yet we continue to struggle with environmental degradation and GHG emissions that threaten our ability to produce in the future. As a response the concept of the sustainable intensification of agriculture has been developed. The Rural Investment Support for Europe (RISE) Foundation will explain the concept and the recommendations to the European policy makers. Learn also more about a Danish vision on Growth in balance. Sessionen afholdes på engelsk. Sustainable intensive agricultural production CEO Corrado Pirzio-Biroli, The RISE Foundation Growth in balance Cheføkonom Thomas Søby, Landbrug & Fødevarer 35. Højaktuelt emne: De statslige styrelsers loyalitet Kl Naturstyrelsen har i mange år været klar over, at den danske oversættelse af direktivtekster definerer begrebet grundvand mere restriktivt end oversættelserne til andre sprog. Tidligere biolog i Miljøstyrelsen, Claus Hansen har begæret aktindsigt, hvorved det er kommet frem, at Naturstyrelsen har fundet dette i orden, fordi det har kunnet understøtte en stram politik på området. 36. Stå fast Kl Man skal være omstillingsparat og bevægelig. Man skal være i evig udvikling. Man skal have udviklingsmål. Og man skal klare det hele selv. I bogen Stå fast, som udkom i efteråret 2014, tager Svend Brinkmann kampen op imod selvudviklingsindustrien inden for vores arbejdsliv, uddannelse og privatliv, og gør oprør mod tidens krav til evig omstilling og forandring. Hvori består problemet? Biolog Claus Hansen Den juridiske problemstilling Advokat Mark Villingshøj Nielsen, Bech-Bruun Mine forventninger til oplysninger fra statslige styrelser Miljøordfører Henrik Høegh, MF (V) Stå fast - et opgør med tidens udviklingstvang Professor Svend Brinkmann, Department of Communication and Psychology, Aalborg Universitet 37. Der er penge i god smag Kl Klimaet, lokaliteten, dyrkningen, opbevaringen og forarbejdningen er nogle af de faktorer, som påvirker smagen. Mød smagseksperten, som kan hjælpe med at optimere smagen og sætte ord på smag, så den kan bruges i markedsføringen. Danske landmænd sælger byg til skotske whiskyproducenter. Stauning Whisky bruger lokalt korn og malter selv. Whiskyen har fået international hæder og udskænkes bl.a. på Noma. Smagstest indlagt. Der er penge i god smag Indehaver Lisbeth Ankersen, InnovaConsult Produktion af dansk kvalitetswhisky Direktør Alex Højrup Munch, Stauning Whisky A/S For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. Plantekongres

18 Biologi Torsdag 15. januar Biologisk bekæmpelse Kl Der er stor fokus på at finde og udvikle nye bekæmpelsesmuligheder i planteproduktionen. Der er flere indsatsområder. Blandt andet leder man efter nye pesticider udvundet fra planter som grønne alternativer til traditionelle pesticider. Der arbejdes også på at udnytte insekter til biologisk bekæmpelse. Grønne alternativer til biopesticider Ph.d.-studerende Pernille Erthmann, KU Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug Lektor Lene Sigsgaard, KU 39. Plantevækst I - rødder og rodzonens betydning Kl Planters vækst og udbytte er afhængige af, hvor effektivt planter kan optage og udnytte næringsstoffer. Her har roden og rodzonen en stor betydning, dels udviklingen af roden, dels interaktionen med den omgivende rhizosphere. Mikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer Professor Iver Jakobsen, DTU Chemical Engineering Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet, og hvad fremmer en god rodudvikling? Professor Kristian Thorup-Kristensen, KU 40. Plantevækst II - næringsstoffers effektivitet, tilgængelighed og betydning Kl Planters vækst og udbytte er afhængig af, hvor effektivt planter kan optage og udnytte næringsstoffer. For at få den rette vækst er det nødvendigt, at næringsstofferne kan udnyttes optimalt. Dette kan gøres ved, at planterne udnytter disse stoffer mere effektivt. Phytase - tilgængelighed af phosphatase Lektor Henrik Brinch-Pedersen, AU Mangan-effektive bygsorter - hvor tæt er vi på målet? Ph.d.-studerende Sidsel Birkelund Schmidt, KU 18 Plantekongres 2015

19 Inspiration på tværs Torsdag 15. januar Guldvindere i planteproduktionen Kl Alle produktionsgrene er for tiden ramt af dårlig indtjening, men både blandt landmænd som helhed og blandt planteavlere er der store forskelle på, hvor godt de klarer sig. Hvad kendetegner de landmænd, som altid tjener penge på trods af prisfald? Er de specielle persontyper, velkonsoliderede, veluddannede, flinke til at søge hjælp, gode til at regne den ud eller bare heldige? Hvordan stemmer de statistiske data med de typer, som konsulenten spotter? Fakta om de succesfulde planteavlere Erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, SEGES Vindertyper i praksis Chefkonsulent Troels Toft, Patriotisk Selskab 42. Vejen til gode rammer for udvikling af bedriften Kl Kan en landmand og en kommune indgå gensidigt forpligtende aftaler om bedriften og områdets udvikling? Kom og hør, hvordan den lokale viden og landmandens visioner kan synliggøres og spille sammen med kommunens visioner og planer. Fra regulering til planlægning via forhandling, udvikling og synergi Miljøchef Allan K. Olesen, LandboNord Større lokal selvbestemmelse indenfor overordnede udviklingsrammer Landmand Daniel Overgaard Pedersen, Hjørring 43. Korns betydning for det gode helbred Kl Store befolkningsundersøgelser viser, at fuldkorn har en forebyggende effekt i forhold til flere af de mest hyppige sygdomme. Få en præsentation af, hvad forskningen viser. Korns betydning for det gode helbred Seniorforsker Anja Olsen, Kræftens Bekæmpelse 44. Bevar gejsten i en foranderlig tid Kl Hvad gør du, når du oplever, det vælter ind med nye krav, du ikke selv har ønsket? Hvad gør du, når du har råbt op og faktisk er blevet lyttet til, men det stadig føles for meget. Du vælger ikke selv din chef, kolleger og kan ikke styre alt, hvad der sker i dit arbejdsliv. Men du har et valg. Du kan vælge, hvad du vil kæmpe for, og hvordan du forholder dig til resten. Hvor meget og hvordan det skal have lov at påvirke dig. Bevar gejsten i en foranderlig tid EMCC certificeret coach og team coach Gitte Reinholdt, Plus Reinholdt For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. Plantekongres

20 Raps Onsdag 14. januar Vinterraps - Nordens olivenolie Kl Rapsolie er en spændende og interessant spiseolie, som kan bruges til meget andet end margarine og biodiesel. Hør om kvaliteten af den producerede olie, og om hvordan den og rapsens andre indholdsstoffer kan udnyttes i den humane ernæring. Smagen af rapsolie varierer og afhænger af sort, dyrkning, håndtering. Hør, hvad forbrugerne lægger vægt på. 46. Vinterraps i Sydsverige Kl Et højt udbytte i vinterraps kræver blandt andet en sikker etablering og en nuanceret tilførsel af næringsstoffer, der er afpasset efter udbytteforventninger og marken. Her præsenteres de seneste års svenske resultater og erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps, herunder erfaringerne med tilførsel af kalium. Indlægget er på svensk. Rapsfrøets indhold af sundhedsfremmende forbindelser Ph.d.-studerende Sandra Beyer Gregersen, AU Smagen af rapsolie Indehaver Lisbeth Ankersen, InnovaConsult Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps Agronom Albin Gunnarson, Sveriges Frö och Oljeväxtodlare, Sverige 47. Vækstregulering, svampebekæmpelse og høst af vinterraps Kl Dyrkning af vinterraps kræver en målrettet indsats med planteværn fra såning til høst, hvis der skal opnås topudbytter. Hør om årets forsøgsresultater med svampebekæmpelse og vækstregulering. En landmand fortæller, hvordan han i praksis udnytter de øgede muligheder for at styre vinterrapsmarkens udvikling. Svampebekæmpelse og vækstregulering i Landsforsøgene Specialkonsulent Marian Damsgaard Thorsted, SEGES Sådan sikrer jeg et højt og stabilt udbytte i min vinterrapsmark Gårdejer Lars Langskov Nielsen, Lykkeslund 48. Forsøg og demonstrationer i vinterraps Kl Der arbejdes med at øge udbyttet i vinterraps på mange forskellige fronter i Danmark. Her præsenteres resultaterne fra årets landsforsøg med Ny udbyttefremgang i vinterraps og erfaringerne fra en demonstration af etablering af vinterraps ved direkte såning i stubjord. Landsforsøg med dyrkning af vinterraps Chefkonsulent Jon Birger Pedersen, SEGES Demonstration af etableringsmetoder i vinterraps Planteavlskonsulent Torben Føns, Sønderjysk Landboforening 20 Plantekongres 2015

- produktion, natur og miljø. 14.-15. januar i Herning Kongrescenter

- produktion, natur og miljø. 14.-15. januar i Herning Kongrescenter - produktion, natur og miljø 2015 Plantekongres 2015 14.-15. januar i Herning Kongrescenter Tak til vores sponsorer Mediepartner Fagmagasinet Mark er mediepartner for Plantekongressen Arrangører DLG Innovation

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

To dages kursus for miljøkonsulenter

To dages kursus for miljøkonsulenter PROGRAM for: To dages kursus for miljøkonsulenter Kurset er det årlige erfaringsudvekslingskursus for miljørådgivere. Det vurderes vigtigt, at dem, der dagligt arbejder med miljøgodkendelser, deltager

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Landbrugsrådgivning Page 1 of 7 Dansk Landbrugsrådgivning Deltagerliste 9. september 2010 Titel: Seminar om mark- og gødningsplanlægning i Århus Nummer K3932 Tilmeldt antal: 60 Kode:, P-70 Dato: 21. september 2010 Sted: Videncentret

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010

VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010 VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010 Beretning fra Dansk Planteproduktion Torben Hansen Faglig beretning Carl Åge Pedersen Pause Finanskrisen og landbruget Eva Kjer Hansen EU s fremtidige

Læs mere

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Nye advisory boards skal styrke dansk

Nye advisory boards skal styrke dansk Side 1 af 5 Nye advisory boards skal styrke dansk landbrug To nyoprettede advisory boards skal være med til at finde frem til hvilke initiativer, der skal til for at styrke landmandens kompetencer. Hvilke

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Årsmøde Plante & Miljø

Årsmøde Plante & Miljø Årsmøde Plante & Miljø Erfaringer og perspektiver i brug af drone v/ Kristian Elkjær Droner hvad siger medierne 1 Typer droner i landbruget afhængigt af formål Multirotor drone egnet til overvågning Fordele:

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010 Beretning Nr. 05 1. Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser 2. Projektperiode Projektstart: Januar 2010 Projektafslutning: December 2010 3. Sammendrag af formål,

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Blog: Sådan høster vi topudbytter i raps OBS: Bloggen var aktiv fra 3. 14. januar 2008.

Blog: Sådan høster vi topudbytter i raps OBS: Bloggen var aktiv fra 3. 14. januar 2008. Blog: Sådan høster vi topudbytter i raps OBS: Bloggen var aktiv fra 3. 14. januar 2008. Denne blog sætter fokus på praktiske erfaringer med at hæve udbyttet i rapsmarken. Her kan landmænd, konsulenter

Læs mere

Møde i Styregruppen for Plantekongres 2011 - tirsdag den 17. august 2010 på Videncentret for Landbrug

Møde i Styregruppen for Plantekongres 2011 - tirsdag den 17. august 2010 på Videncentret for Landbrug Styregruppen samt formænd for programgrupperne 11. august 2010 Møde i Styregruppen for Plantekongres 2011 - tirsdag den 17. august 2010 på Videncentret for Landbrug Efter aftale med styregruppens formand

Læs mere

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Samling af delrapporter om måling i vandløb og dræn samt om måling af nitrat i jord som grundlag for emissionsbaseret

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET

R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET UDFORDRINGEN ELLER POTENTIALET Mere end 300.000 ha natur skal plejes Naturpleje er en samfundsopgave Naturplejeren

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Planteernæring med fokus på det praktiske

Planteernæring med fokus på det praktiske KURSUS i planteernæring på højt niveau: Planteernæring med fokus på det praktiske Du står med en plante, som udviser mangel på et plantenæringsstof. Hvordan finder du ud af, hvilket det er? Hvordan finder

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og

Læs mere

Værditilvækstseminaret - d. 20. november

Værditilvækstseminaret - d. 20. november Værditilvækstseminaret - d. 20. november Stampenborg Specialkonsulent William S. Andersen Deltagere 6 landmænd 9 DLBR 3 Landbrugsskolerne 7 VFL Deltagere fra VFL i dag Gustaf Bock Birgitte Wulff Mikaelsen

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Implementering af Vandrammedirektiv i DK Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Udbytte og proteinindhold i byg under forventede fremtidige klimaforhold med forhøjet temperatur, [CO 2 ] og [O 3 ]

Udbytte og proteinindhold i byg under forventede fremtidige klimaforhold med forhøjet temperatur, [CO 2 ] og [O 3 ] Udbytte og proteinindhold i byg under forventede fremtidige klimaforhold med forhøjet temperatur, [CO 2 ] og [O 3 ] 138 Plantekongres januar 2015 Cathrine Heinz Ingvordsen cahi@kt.dtu.dk Sorter & Klimaet

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR Skyttens Navn Bane 1. 2. 3. 4. 5. mel / 1 6. 7. 8. mel /2 9. 1. slut e 1. e 2. e 3. e 4 Kim Jensen 12 12,3 Susanne poulsen 96,9 96,9 Stig Bjerregård 95,6 95,6 Peter skov

Læs mere

Notat projekt nr. 2462 Intelligente virkemidler

Notat projekt nr. 2462 Intelligente virkemidler 14. december 2015 Notat projekt nr. 2462 Intelligente virkemidler Referat af dialog møde med landmænd 9. december 2015 Deltagere: Carl Ejner Baastrup. Østerskovvej 20, Låsby. Holstebrovej 101 Hjerm. Martin

Læs mere

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides) Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de

Læs mere

P R O G R A M. Efterårskonference. Planteavl. Tirsdag den 24. september Hotel Nyborg Strand. Landsudvalget for Planteavl. Danmarks JordbrugsForskning

P R O G R A M. Efterårskonference. Planteavl. Tirsdag den 24. september Hotel Nyborg Strand. Landsudvalget for Planteavl. Danmarks JordbrugsForskning P R O G R A M Efterårskonference Planteavl 2002 Tirsdag den 24. september Hotel Nyborg Strand Landsudvalget for Planteavl og Danmarks JordbrugsForskning Invitation til Efterårskonference 2002 Landsudvalget

Læs mere

Landsmesterskab 2014-2015. A-rækken

Landsmesterskab 2014-2015. A-rækken A-rækken A-rækken Hold Årgang Navn Haderslev GF Licens 1 2 Total Plac. I Maj 63 Erich Sønnichsen 020341 181 144 325 I Maj 80 Torben Breinbjerg 150859 150 165 315 I Juni 71 Jon de Taeje 171 133 304 I Jan

Læs mere

Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner: Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning

Læs mere

RESULTATLISTE Karby Terrænstævne

RESULTATLISTE Karby Terrænstævne 07-06-2015 08:58:19 - DDS SP v.3.14.4.1 RESULTATLISTE Karby Terrænstævne 5%-Skytte, Terrænskydning, Pistol cal..22, 66 5%-Skytte, Terrænskydning, Grovvåben - GPA, 66 5%-Skytte, Terrænskydning, Grovvåben

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Brugerkonference 2011 8. december 2011

Brugerkonference 2011 8. december 2011 Brugerkonference 2011 8. december 2011 Økonomistyring og anvendelse af Ø90 til rådgivningsydelser Videncentret indbyder til konference for økonomistyring og anvendelse af Ø90 til rådgivningsydelser. Vi

Læs mere

Har du lyst til en alsidig karriere...

Har du lyst til en alsidig karriere... Har du lyst til en alsidig karriere...... så har du alle muligheder hos os! Dansk Landbrug Sydhavsøerne - Det naturlige valg DLS rådgiver årligt 1.200 kunder inden for fagområderne økonomi, ejendomshandel,

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Velkomst v/ Niels Vestergaard Salling, formand for

Læs mere

Landsmesterskab A-rækken

Landsmesterskab A-rækken A-rækken A-rækken Hold Årgang Navn Høje Taastrup GF Licens 1 2 Total Plac. I Jan 70 Svend Clausen Beck 166 162 328 I Jan 70 Erik Høltermand 125 139 264 I Jun 84 René Poulsen 060664 186 206 392 I Mar 86

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

Sammendrag af indlæg. Plantekongres 2015 14.-15. januar i Herning Kongrescenter. Plantekongres 2015. 14.-15. januar i Herning Kongrescenter

Sammendrag af indlæg. Plantekongres 2015 14.-15. januar i Herning Kongrescenter. Plantekongres 2015. 14.-15. januar i Herning Kongrescenter Sammendrag af indlæg Plantekongres 14.-15. januar i Herning Kongrescenter Plantekongres 14.-15. januar i Herning Kongrescenter Sammendrag af indlæg Plantekongres Sproglig revision og korrektur Kontorfuldmægtig

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

Au2Partsløbet afdeling af SM Søndag den 17. april 2016 R E S U L T A T P R. P R Ø V E Prøve 01 Tinghøjvej 1 Plac. Plac. Diff. Diff. Nr.

Au2Partsløbet afdeling af SM Søndag den 17. april 2016 R E S U L T A T P R. P R Ø V E Prøve 01 Tinghøjvej 1 Plac. Plac. Diff. Diff. Nr. Au2Partsløbet 2016 2. afdeling af SM Søndag den 17. april 2016 R E S U L T A T P R. P R Ø V E Prøve 01 Tinghøjvej 1 16 Allan Hansen Peter Petersen KR3 1 1 03:49 39,3 31 Steen Petersen Allan Petersen KR6

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Økonomikonference 2012

Økonomikonference 2012 Økonomikonference 2012 Den 4. 5. oktober 2012 Programmet opdateres løbende Torsdag den 4. oktober Kl. 9 00 Kl. 9 30 Kl. 9 45 Kl. 10 00 kl. 10 45 kl. 10 50 Kaffe, te, rundstykker Velkomst v/ Stine Hjarnø

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Hvor tjener du penge på planteavlen? Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000

Læs mere

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.

Læs mere

Naturplaner i landbruget - Diplomuddannelse

Naturplaner i landbruget - Diplomuddannelse KURSUSPROGRAM Naturplaner i landbruget - Diplomuddannelse Modul 1. Naturplaner som værktøj Tid og sted Modul 1: Den 16. 19. juni 2003 på Skovskolen, Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg Modul 2: Den 10. 13.

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere