Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010

Transkript

1 Beretning Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser 2. Projektperiode Projektstart: Januar 2010 Projektafslutning: December Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Formålet med projektet var at sikre grundlaget for en optimal gødningsanvendelse under hensyntagen til forholdene i den enkelte mark, på den enkelte bedrift samt de aktuelle prisforhold, herunder at udarbejde de normer for afgrødernes næringsstofbehov, som ligger til grund for udarbejdelse af bedrifternes gødningsplaner. Det blev desuden undersøgt, bl.a. som følge af reduktionsmålene for udledning af kvælstof i aftalen om Grøn Vækst, hvordan tabet af næringsstoffer fra landbrugsjorden kunne minimeres, samtidig med at der blev sikret en økonomisk bæredygtig planteproduktion. Formålet var desuden at optimere og udbygge anvendelsen af jord- og planteanalyser, så landmanden blev sikret størst mulig nytteværdi af analyseresultaterne. Der blev beregnet nye, optimale kvælstofnormer og gennemført beregninger af, hvordan landmænd bliver påvirket af de ændrede rammevilkår. Databasen for jordanalyser blev udbygget, således at der kan udarbejdes en statistik på bedriftsniveau sammen med en plan for kalkning. Det blev belyst, om de nuværende jordanalysemetoder med fordel kunne erstattes eller suppleres med nyere metoder. Der blev ikke opnået entydige resultater på dette område. 4. Projektets faglige forløb 4.1 Projektforløbet A. Udarbejdelse af normer for afgrødernes næringsstofbehov Udarbejdelse af kvælstofnormerne skete primært ud fra forsøg gennemført i regi af Dansk Landbrugsrådgivning. Forsøgsresultaterne blev samlet i en database på Videncentret. Der blev i 2010 foretaget en udvidet statistisk behandling af forsøgsresultaterne, på basis af en model, der kunne forudsige kvælstofbehovet på markniveau ud fra målinger på den enkelte mark (Nmin, totalkvælstof, jordtype), samt registreringer af dyrkningshistorien i op til 50 år forud for forsøgets gennemførelse. Fastsættelse af normer for fosfor, kalium og magnesium sker normalt ud fra afgrødens bortførsel, mens normerne for svovl følger normerne for kvælstof, afhængigt af afgrødetypen. De ajourførte normer blev indarbejdet i bekendtgørelse vedr. gødningsnormer, og normerne blev beskrevet og publiceret, så alle, der leverer software til landmænd og deres rådgivere, kunne indarbejde normerne i deres programmer. De fastsatte normer indgik tillige i arbejdet med udarbejdelsen af Grønne Regnskaber i landbruget.

2 Normer for afgrødernes kvælstofbehov, der indgår i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække for perioden , blev udarbejdet i foråret Grundlaget for udarbejdelse af normer var en omfattende statistisk behandling af resultater fra forsøg med stigende mængder kvælstof, gennemført i de seneste 10 år forud for normindstillingen. I efteråret 2010 blev resultaterne af de nyeste landsforsøg med stigende kvælstoftildeling fra 2010 bearbejdet, således at også resultaterne af disse forsøg kan indgå i de kommende års normindstilling. Normerne for fosfor, kalium og svovl blev opdateret for de forskellige afgrøder i august måned forud for gødningsplanlægningen for På denne måde sikredes det, at der altid anvendes opdaterede normer. B. Reduktion af næringsstoftabet Ifølge aftalen om Grøn Vækst skal der ske en reduktion af udledningen af kvælstof fra rodzonen med ca. 1/3. I aftalen er der lagt op til en vis fleksibilitet i de tiltag, der kan anvendes på bedriften for at opnå den krævede reduktion i udvaskningen. For et antal bedrifter blev der gennemført modelberegninger af, hvordan en tilpasning til kravene kunne ske mest hensigtsmæssigt. I analysen blev det vurderet, hvordan f.eks. virkemidlerne efterafgrøder, mellemafgrøder, nedsættelse af kvælstofkvoten, udtagning af landbrugsjord og evt. etablering af denitrificerende områder kunne sammensættes på bedriftsniveau i overensstemmelse med den overordnede strategi på ejendommen. Der kunne f.eks. indgå en modelberegning af kvælstofudvaskningen og en økonomisk konsekvensanalyse. Herudover blev det undersøgt, hvordan efter- og mellemafgrøder påvirkede kvælstofudvaskningen, sammenlignet med udvaskningen fra vintersæd. Suppleret af de målinger, der sideløbende blev gennemført i andre projekter med efter- og mellemafgrøder, blev de forskellige modeller til beregning af udvaskningen sammenlignet. Der blev gennemført en lang række beregninger af, hvordan landmænd bedst tilpasser sig de nye rammevilkår, specielt vedrørende krav om yderligere efterafgrøder. Resultatet af disse beregninger blev bl.a. publiceret i to planteavlsorienteringer. Beregningerne viste, at de nye krav om efterafgrøder alt andet lige vil være omkostningsfyldte, specielt for svinebrug på lerjord, mens tabet på sandjord vil være betydeligt mindre. Kvægbrug vil generelt kunne tilpasse sig kravene billigere end svinebrug. Beregningerne viste også, at alternativerne til efterafgrøder mellemafgrøder og nedsat kvælstofkvote som landmanden kan anvende i stedet for efterafgrøder, vil kunne reducere tabene på mange bedrifter. Beregningerne var et væsentligt input i bestræbelserne på, at bedrifterne kunne tilpasse sig vilkårene billigst muligt i praksis. Til at gennemføre beregningerne, også på de lokale planteavlskontorer, blev der udviklet et regnearksprogram Kalkule Mark, som både kunne beregne den økonomiske og miljømæssige konsekvens af tilpasninger af sædskifte, herunder anvendelse af efter- og mellemafgrøder samt nedsat kvælstofkvote. I tilknytning til en række forsøg, der i andre projekter blev gennemført med mellem- og efterafgrøder, blev der foretaget en vurdering af effekten af mellem- og efterafgrøder på kvælstofudvaskningen. De før omtalte økonomiske beregninger viste, at der var et stort økonomisk potentiale i at dyrke vintersæd i stedet for vårsæd. Dette udelukkede brug af efterafgrøder. For at reducere udvaskningen fra vintersædsbaserede sædskifter blev der i de senere år gennemført en række forsøg med mellemafgrøder, der bestod i en korsblomstret afgrøde sået ud før høst af vintersæd i juli måned og ompløjet sidst i september, hvorefter der igen blev sået vintersæd. De senere års erfaringer viste, at der var et potentiale i at reducere udvaskningen med mellemaf-

3 grøder, men at etableringen i en række tilfælde var usikker. F.eks. var udviklingen af mellemafgrøder i 2010 hæmmet af den sene høst af vinterhvede. Foreløbige resultater tydede på, at effekten på udvaskningen af en tidlig sået vinterhvede var lige så god som effekten af mellemafgrøder. C. Optimering af brugen af jord- og planteanalyser Planteanalyser er blevet bedre og billigere i de senere år, og de anvendes i rådgivningen bl.a. til at diagnosticere problemmarker. I 2010 blev dette system udbygget med monitering af næringsstofindholdet i to afgrøder på landsplan med henblik på at afdække generelle behov for tilførsel af specielt mikronæringsstoffer. Der blev i 2009 etableret en fælles database for jordbundsanalyseresultater, som skulle give landmændene mulighed for en rationel håndtering og udnyttelse af de jordbundsanalyseresultater, der fremkom ved analyse af de jordprøver, som hvert år udtages på markerne. Analysedatabasen blev udbygget i 2010, og der blev forsket i, hvordan anvendelsen af analysedata i relation til den enkelte bedrift kunne optimeres. Indholdet af næringsstoffer i normalgødede afgrøder blev i 2010 moniteret i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet for skadevoldere. Desuden blev der udtaget planteanalyser i en række forsøg. Flere års moniteringer viste, at der generelt var et meget lavt magnesiumindhold i både korn og raps i forhold til de grænseværdier, der var oplyst i litteraturen. Det samme var gældende for bor i vinterraps. Forsøg med magnesium til vinterhvede og med bor til vinterraps viste, at der ikke blev fundet en entydig sammenhæng mellem merudbytter for tilførsel af hhv. magnesium og bor og indholdet af næringsstoffer i afgrøden, selv om disse i flere forsøg lå på et kritisk lavt niveau. Det tydede på, at de eksisterende grænseværdier for indhold af næringsstoffer skulle justeres, men det kræver flere forsøg. For at udbrede brugen af planteanalyser blev hele flowet af planteanalyser fra udtagning til tolkning af resultater gennemgået og optimeret. Herunder blev det regneark, som planteavlskonsulenterne anvendte til den praktiske tolkning, revideret. Planteanalyser bliver i stigende omfang anvendt i rådgivningen. Databasen for jordanalyser blev udbygget og taget i brug af konsulenterne. På nuværende tidspunkt kan databasen generere statistik på ejendomsniveau og en automatisk tolkningsvejledning til landmanden samt beregne en plan for kalkning. Fra databasen kan udveksles data med kommercielle GIS-programmer. D. Vurdering af forskellige jordbundsanalysemetoder De metoder, der anvendes til at karakterisere jordens indhold af tilgængelige næringsstoffer, blev udviklet for mange år siden. Det blev belyst, om de eksisterende jordbundsanalysemetoder med fordel kunne erstattes eller suppleres af nye og mere moderne analyser. Det undersøgtes herunder blandt andet for de enkelte næringsstoffer, om der var sammenhæng mellem resultaterne af analyser, udført efter hhv. de nye og gamle analysemetoder.

4 I samarbejde med KU, LIFE blev der gennemført en afprøvning af forskellige metoder til at karakterisere jordens indhold af tilgængeligt fosfor. I dag bruges i landbruget det såkaldte fosfortal, hvor fosfor ekstraheres med en opløsning af natriumhydrogenbikarbonat. Denne metode blev i karforsøg testet og sammenlignet med andre kemiske metoder og den såkaldte DGTmetode. Denne metode virker efter et andet princip, idet fosfor i jorden fanges af en diffusiv gel, der i praksis virker som en syntetisk planterod. Resultatet af karforsøgene viste, at resultaterne af DGT-metoden var bedst korreleret med optagelsen af fosfor i afgrøden. Desværre var der visse metodeproblemer i eksperimentet. 4.2 Projektets udbytte og effekt Projektet sikrede fastsættelse af fagligt velfunderede normer for afgrødernes næringsstofbehov, herunder kvælstofnormer, der har stor betydning for at sikre et optimalt udbytte, et minimalt næringsstoftab og en god ressourceudnyttelse. Desuden har afdækningen og vurderingen af metoder til at reducere næringsstoftabet haft stor betydning med vedtagelsen af Grøn Vækst, hvor der skal ske en betydelig reduktion i såvel kvælstof- som fosforudledningen. En effektiv håndtering og optimal udnyttelse af analyseresultater i relation til planteproduktionen kan være med til at sikre, at beslutninger om behov for tilførsel af næringsstoffer sker på et fagligt grundlag, hvorved miljøbelastningen mindskes. 5. Formidling og vidensdeling vedr. projektet 1. Internet publiceringer Projektets resultater er bl.a. blevet formidlet via internettet på Videncentrets hjemmeside for fondsfinansierede projektaktiviteter default.aspx 2. Seminarer, kongresser, temadage, åbent hus, ekskursioner o. lign. Der blev afholdt fire seminarer om Mark- og Gødningsplanlægning, hvor nogle af resultaterne blev præsenteret: 15. september Landboforeningen Gefion, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, 80 deltagere 21. september Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, 8200 Århus N, 50 deltagere 22. september Hotel Scandic, Kokholm 2, 6000 Kolding, 100 deltagere 23. september Agri Nord, Hobrovej 437, 9200 Aalborg, 90 deltagere Plantekongres 2011, den januar 2011 i Herning Kongrescenter. Indlæg Baseline Er det hele med? er/sider/pl_projekt_11_298_ld_2010_2709_f6dc0e45-f819-48cc-9d23-153c8f6bf9f1.pdf 3. Oversigt over Landsforsøgene 2010 ne af de gennemførte forsøg findes i Oversigt over Landsforsøgene 2010, afsnittet Gødskning der/pl_oversigten_2010_afsnit_n_goedskning_9e25850f-7f71-4c87-bd25- e7f2053d4651.pdf

5 4. Erfa-grupper, kurser o. lign. Temadag om Jord og Planteanalyser, Koldkærgård Konferencecenter, 2. september 2010, 40 deltagere 6. Projektansvarlig Navn: Leif Knudsen, Planteproduktion Telefonnummer: