Bliv opdateret VIA University College. Studieordning VIA Bygningsingeniør

Transkript

1 Bliv opdateret VIA University College Studieordning VIA Bygningsingeniør

2 INDHOLD 1 Grundlag og ikrafttræden 4 2 Målet for uddannelsen 4 3 Generelt om uddannelsen Kursustilmelding Kursustyper Obligatoriske kurser Obligatoriske specialekurser Obligatoriske valgkurser Temakurser Værkstedspraktik Ingeniørpraktik Semesterprojekt Tværfagligt projekt Bachelorprojekt 9 4 Uddannelsens indhold og opbygning Den grundlæggende ingeniørdel semester semester semester semester Specialedel Læringsmål Structural Design Læringsmål Civil Works Læringsmål Energy Design 35 5 Eksamensforhold, prøveformer og bedømmelse Eksamensforhold Tilmelding til eksamen Afmelding af eksamen Særlige prøvevilkår Sygdom eller anden dokumenteret grund Afvikling af eksamen 38 2/52

3 5.1.6 Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under eksamen Klager i forhold til eksamen Prøveformer Skriftlig eksamen Mundtlig eksamen Projekteksamener Godkendelse Eksterne og interne prøver Bedømmelse og beståelseskrav Syge- og reeksamen samt genlæsning 47 6 Tidsfrister samt andre vilkår og betingelser Tidsfrister Studiestartsprøven årsprøven Forudsætninger i studieforløbet 49 7 Udskrivning og genindskrivning 49 8 Meriteringsbestemmelser 50 9 Dispensationsmuligheder Orlovsbestemmelser Titel og udstedelse af diplom Titel Diplom 52 3/52

4 Dato: februar 2016 Diplomingeniør, Byggeri og Anlæg 1 Grundlag og ikrafttræden Nærværende studieordning har virkning fra den 1. februar 2016 for studerende, der er optaget på VIA Bygningsingeniør ved vinteroptaget Studieordningen afløser endvidere alle tidligere studieordninger gældende for studerende, der pr. februar 2016 ikke har færdiggjort studiet. Studieordningen er udarbejdet i henhold til følgende bekendtgørelser: Nr. 527 af om diplomingeniøruddannelsen Nr af om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser dog alene 18 Nr. 85 af om adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Nr af om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser Nr. 114 af om karakterskala og anden bedømmelse. Derudover henvises til uddannelsens kursusbeskrivelser, materiale på studienet som fx retningslinjer vedr. projektarbejde samt Studieadministrationens regler og vejleding om eksamen, eksamenssnyd og klager ift. eksamen. 2 Målet for uddannelsen Diplomingeniøruddannelsen Bygningsingeniør ved VIA University College, VIA Engineering er en afrundet uddannelse og har ifølge bekendtgørelsen til formål at kvalificere de studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor de skal omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. 4/52

5 Målet for uddannelsen er, at dimittenderne har opnået kompetence i at beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng samt er i stand til at anvende videnskabelig metode. Endvidere skal de være i stand til at anvende resultater af national og international forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. Den videnskabelige metode indøves gennem studieprojekter og bachelorprojektet. Den studerende skal være i stand til: at beskrive en undersøgelses emne induktivt at opstille en hypotese ud fra iagttagelser (data, empiri) deduktivt at udlede konsekvenser af hypotesen at vælge metode at kontrollere eksterne variabler (dvs. om resultaterne stammer fra den undersøgte variabel og ikke andre) at indhente relevante data at analysere, tolke og forklare resultaterne at rapportere og formidle resultaterne i en rapport og ved en fremlæggelse (forelæsning). VIA Engineering har som yderligere målsætning, at uddannelsens dimittender skal være i stand til at arbejde selvstændigt og udvikle færdigheder inden for områderne Byggeri og Anlæg samt Miljø og Ressourcer. Modenhedsniveauer Niveau 1: studieår: Introduktionsfasen Styret undervisning med konfrontationsundervisning i 12 uger, konsulenttilbud i enkelte fag samt enkelte temakurser. Niveau 2: studieår: Fordybelsesfasen Undervisning i 12 uger samt enkelte temakurser. Niveau 3: 2.-3½. studieår: Specialiseringsfasen Undervisning med ca. 50 % konfrontation i 12 uger og resten med vejleder/igangsætter. Undervisningen kan være meget individuel. Dimittenderne forventes endvidere at være i stand til at udføre ledelses- og koordineringsfunktioner. Målet for uddannelsen er endvidere, at de studerende erhverver sig forudsætninger for videreuddannelse, herunder masteruddannelse og særlige kandidatuddannelser. 3 Generelt om uddannelsen Der er optag af nye studerende hvert halve år i august og i februar. Uddannelsen er normeret til 7 semestre (3½ år), der beskrives nærmere i afsnit 4. Uddannelsen består af: En grundlæggende ingeniørdel (grunddel), der omfatter semester samt en del af 4. semester En specialedel, der starter på 4. semester og derudover omfatter 6. og 7. semester ½ års integreret praktik (Ingeniørpraktik), som er placeret på 5. semester. Studerende med en byggeteknisk erhvervsuddannelse kan fritages for den integrerede praktik, se afsnit og afsnit 8. Uddannelsen er opbygget af et antal kurser, der hver for sig har som mål at give de studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme. Kursustyperne er nærmere beskrevet i afsnit 3.2. I studiet vil der blive inddraget resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. 5/52

6 Fra 4. semester undervises alle kurser på engelsk, idet studerende på Bygningsingeniøruddannelsen og den tilsvarende engelsksprogede Civil Engineering samlæses. Derudover kan der, i tilfælde af små holdstørrelser, forekomme samlæsning på engelsk fra 1. semester. 3.1 Kursustilmelding Hvert semester afholdes informationsmøde angående kursusvalg på 4., 6. og 7. semester. Umiddelbart herefter skal de studerende foretage tilmelding via selvbetjening. Øvrige semestre tilmeldes automatisk samtlige kurser på det følgende semester. Som udgangspunkt er tilmeldingerne bindende. I følgende tilfælde kan der foretages omvalg: Hvis et forudsætningskursus ikke bestås eller godkendes ved eksamen. Se bilag 1 og kontakt studievejleder. Hvis et valgkursus ikke har fået nok tilmeldinger og derfor må aflyses. Hvis skemalægningen umuliggør deltagelse på et kursus. Skemaet bør tjekkes hurtigst muligt omkring semesterstart. Et kursus, der ikke er bestået/godkendt ved eksamen, skal som udgangspunkt følges i det kommende semester. Der skal derfor også foretages tilmelding til dette kursus. 3.2 Kursustyper Et kursus kan have et omfang fra 1 til 30 ects. Uddannelsen er normeret til at omfatte 60 ects pr. år. En fuldført uddannelse har derfor et omfang af 210 ects. Pointtildelingen svarer til ECTS-systemets pointtildeling (Se bilag 1). ECTS er et fælles europæisk pointsystem, som angiver arbejdsbyrden og det tidsmæssige omfang af et studieelement men ikke elementets sværhedsgrad. 1 ECTS svarer til en arbejdsindsats på 27,5 timer. Et studieår á 60 ECTS svarer således til timers arbejde for den studerende. Kurserne kan kategoriseres indenfor følgende hovedgrupper, der beskrives nærmere i de følgende afsnit: Obligatoriske kurser Obligatoriske specialekurser Obligatoriske valgkurser Temakurser Værkstedspraktik Integreret praktik (ingeniørpraktik) Semesterprojekter på semester Tværfagligt projekt på 6. semester Bachelorprojekt på 7. semester. For hvert kursus er der udarbejdet en beskrivelse, der oplyser om kursets formål og delmål faglige emner på kurset læremidler og aktiviteter forudsætninger for at følge kurset evalueringsform. 6/52

7 Specielt om forudsætninger Hvis det er oplyst i kursusbeskrivelsen, at et kursus er en forudsætning, betyder det, at kurset skal være bestået efter reglerne i studieordningen, før det efterfølgende kursus kan følges. Hvis forudsætningen er, at et kursus skal være fulgt, betyder det, at den studerende skal have været tilmeldt kurset og deltaget i eksamen eller godkendelsesprocedure min. én gang. Det er muligt at søge dispensation til at følge et kursus, selvom forudsætningerne ikke er opfyldt. Se endvidere afsnit Obligatoriske kurser Alle kurser på semester er obligatoriske kurser, der tillige kan indgå i semesterprojektet. Disse kurser er fælles for alle studerende på Bygningsingeniøruddannelsen. Det samme gælder kurset CMP CS6, Project and Construction Planning and Management på 6./7. semester samt tværfagligt projekt (TFP) på 6. semester og bachelorprojekt (PRO) på 7. semester. De obligatoriske kurser afsluttes med en godkendelse eller en eksamen, hvilket vil fremgå af oversigterne i Kapitel Obligatoriske specialekurser I 4. semester sker der en opsplitning af de studerende i følgende retninger: Civil Works Building Structural Design Energy Design. Denne opdeling fortsættes på 6. og 7. semesters specialeretninger: Civil Works Structural Design Energy Design En af betingelserne, for at opnå en specialebetegnelse, er, at de obligatoriske specialekurser på 4., 6. og 7. semester er bestået, jfr. afsnit Obligatoriske valgkurser På hver specialeretning kan der vælges blandt et antal obligatoriske valgkurser. Af oversigterne i afsnit 4.2 fremgår det, hvor mange ECTS der skal bestås i denne kategori af kurser for at opnå specialebetegnelsen Temakurser På grunddelen er der på de 3 første semestre indlagt et mindre antal temakurser. Formålet med disse temakurser er at styrke den studerendes færdigheder i udførelse af projektarbejder og dokumentation af disse gennem introduktion af diverse hjælpeværktøjer. Første del af kurserne indeholder studieteknik samt projektmetodiske emner. Den studerende introduceres her for den projektorienterede studieform og opnår færdigheder med hensyn til formulering af projekter og disses output. Ligeledes trænes færdigheder i litteratursøgning samt indhentning af øvrigt kildemateriale. 7/52

8 Specielt dyrkes projektets faseforløb fra idé til realisering med henblik på at lette projektbeskrivelse og - afgrænsning. Der introduceres værktøjer til planlægning af projektforløbet. Temakurserne introducerer endvidere det videnskabsteoretiske begreb for den studerende. Ved denne inddragelse styrkes den studerendes evner med hensyn til valg af videnskabelig metode i projektarbejderne, evnen til kritisk holdning til baggrundsdata og øvrigt kildemateriale, samt perspektivering af projektets løsninger. Her vil ligeledes begreber som etik, validitet og reliabilitet defineres. Ligeledes trænes den studerendes evne til udformning af projektarbejdets synopse og derved styrke de kommunikative evner i forhold til rekvirent eller modtagergruppe. Som en naturlig fortsættelse af den videnskabsteoretiske validering af kildedata introduceres den studerende ligeledes gennem temakurserne for begrebet kvalitetssikring, der indgår som et naturligt element i ethvert projektarbejde. Forståelse af begrebet kvalitet som en målbar størrelse øves ved gennemgang af værktøjer til gransknings- og kontrolforanstaltninger i forbindelse med projektarbejder. Temakurserne er indlagt i studiet med planlagt teoretisk progression, der samtidig afspejler stigende progression i kvalitetskravene til projektarbejderne gennem semestrene. Se endvidere oversigterne i afsnit Værkstedspraktik Studerende, der efter individuel vurdering ikke har de nødvendige praktiske forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, skal deltage i praktiske aktiviteter på semester, hvor der gennemføres en række opgaver, der giver indsigt i den praktiske udførelse af bygge- og anlægsarbejde. Aktiviteterne gennemføres på eksterne værksteder, VIAs egne værksteder og laboratorier og som feltarbejde med praktiske øvelser og undersøgelser. Endvidere indgår en lang række besøg på byggepladser og hos byggevare-producenter. Værkstedspraktikken er obligatorisk og fremmøde, rapportering og aktiv deltagelse er grundlag for godkendelse. For yderligere beskrivelse af værkstedspraktikken se bilag Ingeniørpraktik Ingeniørpraktikken omfatter 1 semester á 30 ECTS (min. 20 uger). Den er placeret på 5. semester og afvikles i en privat eller offentlig virksomhed i Danmark eller i udlandet. Der gives bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. Det faglige indhold udformes som ingeniørassistentarbejde på basis af de 4 første semestres indlærte viden. Følgende forudsætninger skal være opfyldt, før ingeniørpraktikken kan påbegyndes: Alle kurser på semester skal være bestået/godkendt. Kurserne på 4. semester skal være fulgt. Studieprojektet på 4. semester skal være bestået. 5 ugers værkstedspraktik skal være bestået. Studerende med byggeteknisk relevant uddannelse eller erhvervsuddannelse inden for det byggetekniske uddannelsesområde kan vælge at blive fritaget for ingeniørpraktik. Nærmere regler herom fremgår af meriteringsbestemmelserne i kapitel 8. 8/52

9 3.2.7 Semesterprojekt Semesterprojektet på hhv semester opfattes som en central enhed på det enkelte semester. Omfanget varierer ganske lidt, afhængig af hvor mange kurser, der indgår i semesterprojektet: 1. semesters projekt omfatter i alt 6 ECTS. For indhold og opbygning henvises til afsnit semesters projekt omfatter i alt 7 ECTS. For indhold og opbygning henvises til afsnit semesters projekt omfatter i alt 6 ECTS. For indhold og opbygning henvises til afsnit semesters projekt omfatter i alt 8 ECTS. For indhold og opbygning henvises til afsnit De studerende arbejder i grupper á 2 4 personer og eksamineres i projektet ved en mundtlig gruppeprøve med individuel bedømmelse. Projektet skal dokumenteres i form af en rapport indeholdende projektgrundlag, løsningsbeskrivelse, beregninger, tegninger m.v. Rapporten skal udarbejdes i en form og et omfang, så det ved bedømmelsen giver overskuelighed, idet det ikke kan forventes, at alle detaljer gennemgås af eksaminator og censor. Såfremt rapporten er en gruppeopgave, skal det i øvrigt klart fremgå, hvem der har skrevet hvilke afsnit i rapporten Tværfagligt projekt På 6. semester udfører de studerende et tværfagligt projekt (TFP) á 10 ECTS. De studerende skal arbejde i grupper á min. 3 personer og vælger selv emnet for deres projekt. De studerende eksamineres i projektet ved en mundtlig gruppeprøve med individuel bedømmelse. Projektet skal dokumenteres i form af en rapport indeholdende projektgrundlag, løsningsbeskrivelse, beregninger, tegninger m.v. Rapporten skal udarbejdes i en form og et omfang, så det ved bedømmelsen giver overskuelighed, idet det ikke kan forventes, at alle detaljer gennemgås af eksaminator og censor. Såfremt rapporten er en gruppeopgave, skal det i øvrigt klart fremgå, hvem der har skrevet hvilke afsnit i rapporten Bachelorprojekt På 7. semester udføres et bachelorprojekt (PRO BP1) á min. 18 ECTS. Bachelorprojektet udarbejdes i grupper á min. 3 personer. Uddannelseslederen kan dog i ekstraordinære tilfælde dispensere fra denne regel. Betingelserne for at begynde på bachelorprojektet er, at den studerende har bestået semesters kurser (eller kurser af et omfang på i alt 180 ECTS, inkl. ingeniørpraktikken med 30 ECTS). Bachelorprojektet omfatter en selvstændig eksperimentel, empirisk og/eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at anvende ingeniørmæssige teorier og metoder inden for et fagligt afgrænset emne. Bachelorprojektet skal desuden afspejle den studerendes evne til at udtrykke sig fagligt og struktureret indenfor sit fag. Projektet skal dokumenteres i form af en rapport indeholdende projektgrundlag, løsningsbeskrivelse, beregninger, tegninger m.v. Rapporten skal udarbejdes i en form og et omfang, så det ved bedømmelsen giver overskuelighed, idet det ikke kan forventes, at alle detaljer gennemgås af eksaminator og censor. 9/52

10 Såfremt rapporten er en gruppeopgave, skal det i øvrigt klart fremgå, hvem der har skrevet hvilke afsnit i rapporten. De studerende eksamineres i projektet ved en mundtlig prøve/gruppeprøve med individuel bedømmelse. 4 Uddannelsens indhold og opbygning 4.1 Den grundlæggende ingeniørdel Den grundlæggende ingeniørdel (grunddelen) omfatter uddannelsens første 4 semestre og indeholder kurser, der tilsammen har et omfang af 30 ECTS pr. semester svarende til i alt 120 ECTS semester består alene af obligatoriske kurser og projekter. 4. semester består ligeledes af obligatoriske kurser og semesterprojekt indenfor den retning, den studerende har valgt. Det faglige indhold i grunddelen er i stikord vist i oversigterne senere i dette afsnit. Udover de fagspecifikke kurser indgår der desuden en række temakurser på semester, beskrevet i afsnit De studerende skal bl.a. indøve præsentationsteknikker i såvel skreven tekst som tale. De studerendes stave- og formuleringsevne vil indgå i bedømmelsen af semesterprojekterne men også på specialedelen ved bedømmelse af de tværfaglige projekter og bachelorprojektet. En dårlig stave- og formuleringsevne medfører således, at karakteren påvirkes i negativ retning. VIA kan dispensere fra ovennævnte krav for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse semester Det overordnede tema for 1. semester er Husbygning mindre industribyggeri. Der gennemføres et projektarbejde, hvor der fokuseres på design, projektering og udførelse af udvalgte konstruktioner og installationer i et større byggeri i beton, træ og stål. Projektarbejdet gennemføres ved etablering af projektgrupper, der i samarbejde og med støtte fra deltagelse i undervisning og temakurser i de enkelte faglige discipliner, behandler problemstillingerne i det foreliggende tema. Der er som udgangspunkt opstillet fælles overordnede læringsmål for alle studerende i semesteret Semestrets læringsmål Viden: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende have: opnået forståelse af de almindelige regler for projektering opnået rutine i opbygning af projektmateriale på et niveau til og med forprojekt Færdigheder: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: have viden om de mest gængse konstruktionsprincipper, valg af materialer, bygningens stabilitet samt indretning jævnfør bygningsreglementet kunne beregne og projektere varmeinstallationer og afløbsanlæg inde på grunden 10/52

11 Gennem udførelse af projektet skal endvidere gruppe-samarbejde, rapportskrivning og præsentationsteknik indøves. I kurset indgår IT som pædagogisk metode. Målet er, at IT skal understøtte de studerendes læreprocesser og deres forståelse af de ingeniørfaglige muligheder, der fx ligger i anvendelsen af modellering, simulering m.m. Kompetencer: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: have indsigt i metoder og analyseværktøjer for udførelse og planlægning af et mindre industribyggeri herunder projektering af varme- og afløbsanlæg have viden om regler for projektering i forbindelse med mindre industribyggerier Semestrets indhold og form Generelt Det overordnede tema for semesteret er Husbygning mindre industribyggeri. Projektarbejdet vil omhandle dette tema og det er om dette tema, den fagorienterede undervisning er orienteret. Der skal i projektet udarbejdes projektmateriale til et industribyggeri. Industribyggeriet skal anvendes til et campingcenter, der skal rumme en kombineret udstillingshal og klargøringsværksted, samt en separat administrationsbygning med et kælderareal til arkiv, lager og teknik. Grunden skal desuden disponeres for den trafik med autotransporter, samt nødvendig plads for parkering af vogne til klargøring og salg, og i et passende omfang kunders biler. Der skal afholdes møder med bygherre, hvor der kan forekomme ønsker om projektændringer undervejs, og der skal udarbejdes en tidsplan med bemanding. Hovedtegninger skal udføres i 3D bygningsmodel i Revit. Hallen skal opføres med bærende konstruktioner i stålrammer. Der skal udføres beregninger for bestemmelse af belastninger samt udføres overslagsmæssig dimensionering af udvalgte konstruktioner ved hjælp af totalopslag. Der skal desuden foretages beregninger af U-værdier, transmissionstab for klimaskærmen samt udføres varmetabsberegninger mv. Projektet omfatter desuden afløbsinstallationer i jord for bygningerne med tilhørende udenomsarealer. Der skal projekteres spildevands-, regnvands- og eventuelt drænledninger. Gennem udførelse af projektet skal discipliner som gruppe-samarbejde, rapportskrivning og præsentationsteknik indøves Den enkeltfaglige undervisning Generelt Den enkeltfaglige undervisning behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor hver sit specifikke faglige felt. De faglige oplæg er fordelt over de første 12 uger af semesteret. De enkelte kursers læringsmål er vist i bilag 2. 11/52

12 Semesterplan 1. semester: SCI BS1 SCI BS2 BIM BS1 HUS BS1 BÆR BS1 BEN BS1 HYG BS1 godkendelse 2 ECTS skr. eksamen 4 ECTS godkendelse 3 ECTS godkendelse 4 ECTS skr. eksamen 5 ECTS mdtl. eks. 4 ECTS godkendelse 2 ECTS SPR BP1 Semesterprojekt 6 ECTS HUSBYGNING mindre industribyggeri Temakurser: Litteratursøgning, søgemetoder og videndatabaser. Videnskabsteori for ingeniører samt projektets output. SCI 1 Partikeldynamik SCI 2 Matematisk analyse BIM 1 Building Information Model HUS 1 Husbygning BÆR 1 Statisk analyse og lastbestemmelse BEN 1 Bygningsfysik HYG 1 Afløbsinstallationer i jord SPR 1 Semesterprojekt Fysiske størrelser & enheder Referencesystemer Partikel kinematik Partikel kinetik Kørselsdynamik Lab: Demonstrationer IT: MathCad K Grænseovergange Differentiation Trigonometriske funktioner Eksponentialfunktioner Integration Vektorer i rummet Vektorfunktioner IT: MathCad K Nyeste IKTprogrammer til skitsering og modellering af 3D modeller af bygninger og konstruktioner. Udtræk af data fra 3D modellen til videre bearbejdning, og analyser i tilknyttede programmer Anvendelse af forekommende perifert udstyr som printer, plotter, netfaciliteter m.v. Infrastruktur Planlægning Myndigheder Materialer Konstruktioner Projektmetodik Almen teknisk fælleseje Rumlig stabilitet i småhuse og mindre konstruktioner Kraftdisponering Påvirkninger på bygninger og konstruktioner Last og sikkerhedsnormerne (EUC0 & EUC1) Grundlæggende statik Plane kraftsystemer Sammensatte konstruktioner Snitkræfter i gitterkonstruktioner, bjælker og rammer Overslagsmæssig dimensionering IT: Analyseprogrammer til mindre konstruktioner K Beregning af U- værdier Beregning af transmissionstab Beregning af ventilationstab ved naturlig ventilation Dimensionering af radiatorer og strålevarme Omregning af varmetab til årligt energiforbrug Information om BRkrav til nybyggeri ( 7) Fugtberegning i konstruktioner IT: Excel Rockwool Energy U- værdiberegner K Regnvandssystem Spildevandssystem Fællessystemet Brønde, bygværker og ledninger Afløbstegninger Projekt med husbygningsindhold, der omfatter et mindre industriprojekt, med planlægning, overslagsberegninger, optegning og præsentation med tidssvarende virkemidler. Vægtning: HUS 1 + BÆR 1: 55-65% INS 1 + HYG 1: 35-45% Gældende fra Februar 2014 /rev

13 Temakurser i semesterprojekt 1. semester: Semesterprojekt 6 ECTS HUSBYGNING mindre industribyggeri Temakurser: Litteratursøgning, søgemetoder og videndatabaser. Videnskabsteori for ingeniører samt projektets output. Tema 1.1: Litteratursøgning, søgemetoder og videndatabaser h Tema 1.2: Videnskabsteori for ingeniører Grundlæggende videnskabsteori Hvad er videnskabsteori? Den videnskabelige proces Videnskabsteori og metode i ingeniørvidenskab Rapportskrivning Referencesystem Kildekritik Tema 1.5: Projektets output Projektdokumentationens disposition Tegningsforståelse Fælles tegningsprincipper (tegningsniveauer og numre) Underviser: Biblioteket Evaluering: Godkendelse på baggrund af tilstedeværelse Omfang: 2 lektioner á 45min. Underviser: Regner Bæk Hessellund samt gæsteforelæser Evaluering: Godkendt/ikke godkendt ud fra flg. kriterier: Aktivt arbejde på klassen Præsentation af case, hvor der demonstreres forståelse af emnet Omfang: 6 lektioner á 45min. Underviser: Regner B. Hessellund Evaluering: Godkendelse på baggrund af tilstedeværelse Omfang: 2 lektioner á 45min. Gældende fra Februar 2016 /rev

14 semester Det overordnede tema for 2. semester er Byudvikling infrastrukturel planlægning. Der gennemføres et projektarbejde, hvor der skal udføres en planlægning af en infrastrukturel projektopgave herunder en byggemodning. Projektarbejdet gennemføres ved etablering af projektgrupper, der i samarbejde og med støtte fra deltagelse i undervisning og temakurser i de enkelte faglige discipliner, behandler problemstillingerne i det foreliggende tema. De enkelte projektgrupper bearbejder og udfærdiger selv deres projektformulering, men der er i projekterne visse mindstekrav med hensyn til omfang og bearbejdning af de faglige elementer, der indgår i semesteret. Disse mindstekrav fremgår af oversigten på næste side. Der er som udgangspunkt opstillet fælles overordnede læringsmål for alle studerende i semesteret Semestrets læringsmål Viden Ved udgangen af 2. semester skal den studerende have: opnået forståelse for planlægning og projektering af infrastrukturelle anlæg opnået rutine i gennemførelse af projekter på dette sektorområde. Færdigheder Ved udgangen af 2. semester skal den studerende have: færdighed i at anvende indlært viden til løsning af praktiske infrastrukturelle projektarbejder evne til at omsætte resultater af laboratoriearbejder til praktisk projektmæssig anvendelse evne til at planlægge og gennemføre praktiske projektarbejder færdighed i at formidle projektresultater til rekvirenten Kompetencer Ved udgangen af 2. semester skal den studerende: anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der ligger under semesterets tema, til at udføre dokumenteret analyse af infrastrukturelle projekter med dertilhørende løsninger i samarbejde med andre gennemføre projektering af infrastrukturelle projekter i relation til semestrets tema Semestrets indhold og form Generelt Det overordnede tema for semester er Byudvikling - infrastrukturel planlægning. Projektarbejdet vil omhandle dette tema og det er om dette tema, den fagorienterede undervisning er orienteret. Gennem udførelse af et projekt, der omfatter infrastrukturel planlægning af et nyt udstykningsområde beliggende i forbindelse med et eksisterende bysamfund, skal den studerende opøve færdigheder i planlægning, problemformulering, projektbeskrivelse, dataindsamling og behandling samt projektering af denne type anlæg. I forbindelse med projektarbejdet gennemføres såvel obligatoriske- som frie temakurser, der støtter projektarbejdet. Gennem udførelse af projektets temadel gennemføres laboratoriearbejder inden for materialelære- og vejbygningsområdet, der styrker den studerendes analytiske færdigheder. 14/52

15 Den enkeltfaglige undervisning Generelt Den enkeltfaglige undervisning behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor hver sit specifikke faglige felt. De faglige oplæg er fordelt over de første 12 uger af semesteret. De enkelte kursers læringsmål er vist i bilag 3 15/52

16 Semesterplan 2. semester: SCI BS3 SCI BS4 SCI BS6 GEO BS1 ANL BS1 VEJ BS1 BÆR BS2 MTL BS1 godkendelse 3 ECTS skr. eksamen 4 ECTS godkendelse 2 ECTS godkendelse 3 ECTS godkendelse 2 ECTS mdtl. eks. 4 ECTS godkendelse 3 ECTS godkendelse 2 ECTS SPR 2 Semesterprojekt 7 ECTS BYUDVIKLING infrastrukturel planlægning Temakurser: Projektmetodologi for ingeniører samt MicroStation. SCI 3 Geometri og lineær algebra SCI 4 Styrkelære og deformationsberegning SCI 6 Rørhydraulik GEO 1 Ingeniør Geologi ANL 1 Anlægsteknik Planlægning VEJ 1 Vejbygning i byområder BÆR 2 Beregning af bærende konstruktioner MTL 1 Materialelære SPR 2 Semesterprojekt Anvendelse af integration: areal moment areal inertimoment, polær inertimoment Polære koordinater Matricer og matrixalgebra: Specielle matricer Determinanter og Cramers sætning Komplekse tal Lineære ligningssystemer Oplæg til sædvanlige differentialligninger 1. og 2. orden Dimensionering og spændingsbestemmelse af bjælker i træ og stål Tværsnitskonstanter Spændinger: Rent træk ren bøjning, bøjning med normalkraft, forskydning skæv bøjning Torsion Udbøjningskurvens differentialligning Deformationsberegning Eulersøjler Centralt belastede træ- og stålsøjler IT:Spændingsanalyse af bjælker Hydrodynamik Bevægelsesformer Kontinuitetsligning Bernouillis ligning Energiligning Rørhydraulik Ensformig strømning Energilinjer Colebrook og White s formel Potensformler Enkelttab Serie- og parallelforbundne rørsystemer Diverse bjergarter samt jordlag som resultat af geologiske processer Processer og materialer fra Øvre Kridt til og med Kvartæret Analyse af terrænforhold og boredata Brug af geologisk kort Systematik ved beskrivelse af jordprøver Tolkning af boredata Introduktion til grundvandsforhold Optegning af geologisk tværsnit Planlægning Værktøjer til planlægning Gannt-kort Proces-diagrammer Histogrammer Cyklogrammer Tidsplanlægning Fastlæggelse af aktivitetsvarigheder Aktivitetsplanlægning Ressourceplanlægning Projektbeskrivelse Elementer i projektbeskrivelsen Relation til ABR89 og ydelsesbeskrivelse Projekt-planlægning Planlægning Plan- og vejlovgivning Geometrisk udformning af veje og stier i byområder Dimensionering af mindre vejanlæg Krydsninger Hastighedsdæmpende foranstaltninger Ledningsanlæg Arkitektonisk udformning Ubundne befæstigelseslag anvendt i vejbygning Kræfter i rummet Rumlig stabilitet i småhuse og mindre konstruktioner Laster på bygninger og konstruktioner (DS409 og DS410) Styrke- og deformationsberegninger af rette elementer af træ og stål Design og beregning af vindafstivende konstruktioner IT: Styrke og stivhedsanalyse Stofstruktur Porøsitet og densitet Styrke og stivhed Træ struktur fugtmekanik holdbarhed Metaller struktur korrosion jern stål Laboratorieøvelser Infrastrukturel planlægning af et nyt udstykningsomr åde beliggende i forbindelse med eksisterende bysamfund Vægtning: BÆR 2 + MTL 1: 25-40% VEJ1+ANL1+ GEO1: 60-75% IT: MathCad K K K K K K Gældende fra Februar 2016 /rev

17 Temakurser i semesterprojekt 2. semester: Semesterprojekt 7 ECTS BYUDVIKLING infrastrukturel planlægning Temakurser: Projektmetodologi for ingeniører samt MicroStation Topic 2.1: Projekt metodologi for ingeniører Tema 2.5: MicroStation Opfriskning af 1. semesters læring Intro til problemformulering Projektbeskrivelse og synopse Projektmetodik Studieteknik Opgave: Udarbejde projektbeskrivelse på eget projekt Grundlæggende MicroStation. Opstart og lagadministration. Linjer og buer. Tekst og dimensioner. Tilpasninger og offset. Kort-behandling. Tegning af normaltværsnit og detaljer. Cellebibliotek. Tegningsopsætning og plot til pdf. Underviser: Regner Bæk Hessellund Semesterteamet Evaluering: Godkendelse på baggrund af tilstedeværelse. Indgår i øvrigt i projekteksamen på lige fod med øvrige fagligheder. Omfang: 2 x 4 lektioner á 45min. Underviser: Katrine Steenbach Evaluering: Godkendelse på baggrund af tilstedeværelse. Indgår i øvrigt i projekteksamen på lige fod med øvrige fagligheder. Omfang: 4 x 2 lektioner á 45 min + selvstudie. Samlæses med Civil Engineering. Gældende fra februar 2016 /rev

18 semester Det overordnede tema for 3. semester er Konstruktion større husbyggeri. Der gennemføres et projektarbejde, hvor der fokuseres på design, projektering og udførelse af udvalgte konstruktioner og installationer i et større byggeri i beton, træ og stål. Projektarbejdet gennemføres ved etablering af projektgrupper, der i samarbejde og med støtte fra deltagelse i undervisning og temakurser i de enkelte faglige discipliner, behandler problemstillingerne i det foreliggende tema. Der er som udgangspunkt opstillet fælles overordnede læringsmål for alle studerende i semesteret Semestrets læringsmål Viden Ved udgangen af 3. semester skal den studerende have: opnået forståelse for planlægning og projektering af et større husbyggeri opnået rutine i gennemførelse af byggeprojekter Færdigheder Ved udgangen af 3. semester skal den studerende: kunne analysere beregningsmetoders forudsætninger, begrænsninger og brug ved projektering af byggeprojekter kunne analysere samspillet mellem projektering og udførelse af delelementer i et byggeprojekt have opnået generel forståelse af byggeprocessens planlægning og økonomi have forståelse af tekniske, økonomiske og organisatoriske aspekter i udførelsesfasen have opnået evne til at analysere en konstruktion med henblik på opstilling af alternative udformninger have opnået evne til at beregne og projektere konstruktioner i stål, træ, beton samt geoteknik kunne udføre analyse af bygningens energibehov samt udføre en komplet energiramme for bygningen kunne overslagsdimensionere ventilation have forståelse af IT-værktøjers anvendelse ved projektering, modellering og udførelse. Kompetencer Ved udgangen af 3. semester skal den studerende: kunne anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der ligger under semesterets tema, til at udføre planlægning og projektering af et større husbyggeri have indsigt i gennemførelse af byggeprojekter og have opnået en vis rutine i dette Semestrets indhold og form Generelt Det overordnede tema for semesteret er Konstruktion større husbyggeri. Projektarbejdet vil omhandle dette tema og det er om dette tema, den fagorienterede undervisning er orienteret. Som baggrund for temaet indlægges på internt net studienet tegninger af et erhvervsbyggeri. Det er et dispositionsforslag til et byggeri. Placeringen er ikke lokaliseret, men hvis det har betydning for opgavens løsning, finder de enkelte projektgrupper en egnet grund. Det er tilladt for den enkelte gruppe at udføre alternativer til dette projekt. Ligeledes er det tilladt, at gruppen selv finder et projekt, hvis det kan godkendes af vejlederne. 18/52

19 Den enkeltfaglige undervisning Generelt: Den enkeltfaglige undervisning behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor hver sit specifikke faglige felt. De faglige oplæg er fordelt over de første 12 uger af semesteret. De enkelte kursers læringsmål er vist i bilag 4. 19/52

20 Semesterplan 3. semester: BET BS1 GEO BS2 BÆR BS3 BEN BS2 ANL BS2 INO BS1 godkendelse 4 ECTS mdtl. eks. 4 ECTS skr. eksamen 4 ECTS mdtl. eks. 3 ECTS godkendelse 4 ECTS godkendelse 5 ECTS SPR 3 Semesterprojekt 6 ECTS KONSTRUKTION større husbyggeri Temakurser: Kvalitetssikring. BET 1 Materialelære og betonkonstruktioner GEO 2 Grundlæggende geoteknik - direkte fundering, pælefundering BÆR 3 Bærende konstruktioners stabilitet og samling BEN 2 Analyse af energibehov ANL 2 Anlægsteknik og økonomi INO 1 Innovation SPR 3 Semesterprojekt Betonmaterialer Holdbarhed Proportionering Prøvning Kontrol af betons styrke og sikkerhedsniveau Bøjning og forskydning i betonbjælker Enkle vederlag Bjælkeforsøg i betonlaboratoriet K Jord og grundvands fysiske egenskaber Spændinger i jord Hydrostatik Jordlegemers ligevægt under påvirkning af vandtryk Jordens styrkeegenskaber Direkte fundering og pælefundering Negativ overflademodstand Statisk bestemte pæleværker Jordtryk på kældervægge Fundamentsplan Rumlig stabilitet Kapacitet af ståltværsnit Momentpåvirkede trykstænger stål/træ Samlinger i stål/træ Stabiliserende skiver i træ Energiramme beregning Integreret energi design IED Lavenergikrav i BR 2015 og 2020 Passiv solvarme Bygningers lufttæthed Skitseprojektering af ventilation Energibehov i eksisterende byggeri Bæredygtig energiforsyning Energiplanlægning og -strategi Software: BE10 QGIS Beton Forskalling Armering Kraner og krananvendelse Regnskabsanalyse Nøgletal Omkostningsanalyse Investeringskalkuler Budgettering Kalkulationer Kreative, innovative og entreprenante processer, der fører til tværprofessionelle løsninger på konkrete velfærdsudfordringer. Design, projektering og udførelse af udvalgte konstruktioner, fundamenter og installationer i et større byggeri i beton, træ og stål. Vægtning: BET 1 + BÆR 3: % BEN 2 : 16-23% ANL 2: 16-23% GEO 2: 16-23% Gældende fra februar 2016 /rev

21 Temakurser i semesterprojekt 3. semester: Semesterprojekt 6 ECTS KONSTRUKTION større husbyggeri Temakursus: Kvalitetssikring Tema 3.1: Kvalitetssikring i byggeriet Kvalitetssikring som system i projekteringsog udførelsesfaserne. Opgave: Projektgranske eget arbejde Udarbejde udbudskvalitetssikringsmateriale på en enkelt bygningsdel Underviser: Regner Bæk Hessellund Evaluering: Indgår i projekteksamen på lige fod med øvrige fagligheder. Omfang: 2 x 2 lektioner á 45min. Gældende fra februar 2016 /rev

22 semester På 4. semester har den studerende mulighed for at tone sin uddannelse i to forskellige retninger, CIVIL WORKS eller BUILDING. På 4. semester CIVIL WORKS arbejdes der med konstruktioner under jorden som jordbygværker, vej og infrastruktur, anlægstekniske discipliner, afløbsinstallationer og geoteknik. Der udarbejdes et semesterprojekt svarende til 8 ECTS med emner indenfor de nævnte fagområder. Opbygning af 4. semester CIVIL WORKS er vist i oversigten i afsnit Såfremt den studerende vælger at følge 4. semester CIVIL WORKS, vil den studerende fortsætte på specialiseringen CIVIL WORKS på 6. og 7. semester. På 4. semester BUILDING arbejdes der med bygningskonstruktioner og energidesign, indenfor både nybyggeri og renovering. Den studerende kan vælge yderligere specialisering i STRUCTURAL DESIGN eller ENERGY DESIGN. For STRUCTURAL DESIGN vil fagområderne være betonkonstruktioner, trækonstruktioner, geoteknik og computerbaseret analyse af konstruktioner. For ENERGY DESIGN vil fagområderne være energioptimering, vedvarende energi samt projektering og 3D modellering af installationer. Der udarbejdes et semesterprojekt svarende til 8 ECTS med emner indenfor de nævnte fagområder. Opbygning af 4. semester BUILDING er vist i oversigten i afsnit Såfremt den studerende vælger at følge 4. semester BUILDING, vil den studerende have mulighed for at vælge en af følgende specialiseringer på 6. og 7. semester: STRUCTURAL DESIGN eller ENERGY DESIGN. De enkelte kursers læringsmål er vist i bilag semester CIVIL WORKS Det overordnede tema for 4. semester CIVIL WORKS er Anlæg i åbent land. Der gennemføres et projektarbejde, hvor der fokuseres på planlægning og projektering af vej i åbent land med tilhørende projektering og udførelse af udvalgte anlægskonstruktioner og afløbsinstallationer. Projektarbejdet gennemføres ved etablering af projektgrupper, der, i samarbejde og med støtte fra deltagelse i undervisning og temakurser i de enkelte faglige discipliner, behandler problemstillingerne i det foreliggende tema. Der er som udgangspunkt opstillet fælles overordnede læringsmål for alle studerende i semesteret Semestrets læringsmål Viden: Ved udgangen af 4. semester CIVIL WORKS skal den studerende have: opnået forståelse for planlægning og projektering af infrastrukturelle anlæg i det åbne land opnået rutine i gennemførelse af projekter på dette sektorområde 22/52

23 Færdigheder: Ved udgangen af 4. semester CIVIL WORKS skal den studerende kunne: udvise en forståelse for hele projektets kompleksitet anvende i praksis den viden der i de tilknyttede kurser er tilegnet analysere og anvende data indhentet fra praktiske øvelser og beregninger opstille, beskrive og fortolke de indsamlede data herunder udvikle egne kompetencer beskrive og udarbejde en rapport indeholdende præsentationsmateriale fremlægge og præsentere selve projektmaterialet Kompetencer: Ved udgangen af 4. semester CIVIL WORKS skal den studerende: kunne anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der ligger under semesterets tema, til at udføre planlægning og projektering af et anlæg i åbent land have indsigt i gennemførelse af anlægsprojekter med tilhørende jordbygværker og have opnået en vis rutine i dette Semestrets indhold og form Generelt Semesterprojektets tema er Anlæg i åbent land - Gennem udarbejdelse af et projekt, der omfatter infrastrukturel planlægning, geoteknik, jordarbejder, vejbygning samt jordforurening i det åbne land, skal den studerende opøve færdigheder i planlægning, problemformulering, projektbeskrivelse, dataindsamling og behandling samt projektering af denne type anlæg Den enkeltfaglige undervisning Generelt På 4. semester CIVIL WORKS gennemføres en specialisering, hvoraf de 8 ECTS er et semesterprojekt. Den fagspecifikke undervisning indeholder fagområderne vejbygning, geoteknik, hygiejneteknik og anlægsteknik Projektindholdet er opbygget i to dele. En obligatorisk del det vil sige emner og delarbejder som rapporten minimum skal omfatte indenfor hvert af fagområderne VEJ, ANL, HYG og GEO, samt en valgfri del. For den valgfrie del af rapporten kan de studerende vælge mellem forskellige delemner indenfor fagområderne VEJ, ANL, HYG og GEO, hvor de resterende timer anvendes. De supplerende delemner, der vælges, må gerne dække ét specifikt fagområde. De enkelte kursers læringsmål er vist i bilag 5. 23/52

24 4 th semester Bachelor of Civil Engineering Civil Works: BSM CS1 LSV CS1 CCT CS1 SEW CS2 GEO CS3 CMP CS3 ROA CS2 approval 4 ECTS approval 2 ECTS approval 1 ECTS oral exam 4 ECTS approval 4 ECTS oral exam 4 ECTS approval 3 ECTS SPJ CP4c Semester Project 8 ECTS Construction Work in Open Areas Design of a bypass in open land Planning and geometrical design of a highway using Novapoint - Design of main sewer and balancing ponds - Geotechnical calculations for retaining walls and slope stability Earthworks Calculations - Budget costing for earthworks BSM 1 Basic Principles of Structural Design and Management LSV 1 Land Surveying, Setting Out and Control Measuring CCT 1 Concrete Curing Technology SEW 2 Main Sewerage and open channel flow GEO 3 Advanced Geotechnical Science Deformations, Earth Pressure, Stability CMP 3 Earthworks and price estimation ROA 2 Infrastructure and road planning in rural areas Statical systems (commerce and office buildings) Good practice in construction The design process Introduction to precast concrete projects Project and design methodology Basic principles of precast concrete drawings (BIPS a113) Choice of distribution models Design Organisation Design Management Risk Management Basic methods and theory for surveying and setting out Survey Instruments Principles of surveying Levelling Measurement of points and area calculations Check measurements Development of maturity and strength Early freezing Curing Thermal cracks Design of small main sewers including basins and weirs (CSOs) Flow in open pipes and channels Outlet through orifices Pipe hydraulics Network registration and creation with GIS tools Settlement of buildings and footings The time progress of settlements The total stability of slopes and geotechnical constructions including slopes with a capillary rise. Soil pressure on retaining walls with vertical and inclined sides. Local stability of retaining structures with vertical sides, horizontal ground surface and inclined sides and surface. GeoSlope (Software) Mass calculations Mass curves Equipment allocation Soft bed work Human resource Calculation and estimation Budgeting Types of soil contamination Screening for contamination Risk assessment Handling of contaminated soil Road Planning Planning and road legislation Environmental screening Tracing Horizontal alignment and vertical alignment Pavement design and materials Road corridor plan Novapoint special Cross section Drainage Road capacity Valid from February 2015 /

25 semester - BUILDING 4. semester BUILDING består af 2 spor: STRUCTURAL DESIGN OG ENERGY DESIGN. Som STRUCTURAL DESIGN studerende arbejder man med design af bærende konstruktioner. Som ENERGY DESIGN studerende arbejder man med energimæssigt design af bygninger. Det overordnede tema for 4. semester BUILDING er Structural design/ Energy design Renovering og nybyggeri. Semesterprojektet, der er fælles for STRUCTURAL DESIGN og ENERGY DESIGN, omhandler både nybyggeri og renovering og udarbejdes i samarbejde med Bygningskonstruktørstuderende, således at der dannes projektgrupper bestående af både ingeniørstuderende og konstruktørstuderende. Projektarbejdet gennemføres ved etablering af projektgrupper, der i samarbejde og med støtte fra deltagelse i undervisning, tværfaglige oplæg fælles med Bygningskonstruktøruddannelsen og temakurser i de enkelte faglige discipliner, behandler problemstillingerne i det foreliggende tema. Der er som udgangspunkt opstillet fælles overordnede læringsmål for alle studerende i semesteret Semestrets læringsmål Viden: Ved udgangen af 4. semester BUILDING skal den studerende have: opnået forståelse for planlægning og projektering af etagebyggeri i beton/stål opnået forståelse for planlægning og projektering af renoveringsprojekter opnået rutine i gennemførelse af konstruktionsprojekter, indenfor bærende konstruktioner eller energi, afhængig af specialisering Færdigheder: Ved udgangen af 4. semester BUILDING skal den studerende: udvise en forståelse et projektets kompleksitet, herunder de specielle problemstillinger der knytter sig til renovering. anvende i praksis den viden, der er tilegnet i de tilknyttede kurser analysere og anvende data indhentet fra praktiske øvelser og beregninger opstille, beskrive og fortolke de indsamlede data herunder udvikle egne kompetencer beskrive og udarbejde en rapport indeholdende præsentationsmateriale fremlægge og præsentere selve projektmaterialet Kompetencer: Ved udgangen af 4. semester BUILDING skal den studerende: kunne anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der ligger under semesterets tema, til at udføre planlægning og projektering af et større etagebyggeri have indsigt i gennemførelse af byggeprojekter og have opnået en vis rutine i dette Semestrets indhold og form Generelt Igennem udarbejdelse af semesterprojektet skal STRUCTURAL DESIGN studerende opnå forståelse for planlægning og projektering af bærende konstruktioner indenfor renovering og nybyggeri, samt opnå rutine i gennemførelse af projekter indenfor dette fagområde. Igennem udarbejdelse af projektet skal ENERGY DESIGN studerende opnå forståelse for planlægning og projektering af bygningsinstallation, gennemførelse af energioptimering samt integrere alternativ energiforsyning, samt opnå rutine i gennemførelse af projekter indenfor dette fagområde. Ud fra det foreliggende arkitektmateriale skal projektgruppen udarbejde et projektmateriale som specificeret i semesterplanen på næste side. 25/52

26 Den enkeltfaglige undervisning Generelt På 4. semester BUILDING gennemføres en specialisering på 24 ECTS, hvoraf de 16 ECTS er fagspecifik undervisning og de 8 ECTS er et semesterprojekt. De enkelte kursers læringsmål er vist i bilag 5. 26/52

27 Compulsory for Building 4 th semester Bachelor of Civil Engineering Building: Compulsory for Energy Design BSM CS1 BEN CS3 Compulsory for Structural Design BEN CS4 REM CS1 TER CS1 STS CS1 approval 4 ECTS approval 2 ECTS CON CS2 CCT CS1 CSA CS1 STD CS4 GEO CS3 approval 4 ECTS approval 4 ECTS Written ex 4 ECTS oral exam 4 ECTS oral exam 4 ECTS approval 1 ECTS oral exam 4 ECTS approval 3 ECTS approval 4 ECTS SPJ CP4b Cross Professional Semester Project igrad 8 ECTS Building Extension and energy renovation of apartment block 3-4 storeys Structural Design: Structural design, analysis and calculation - Global structural principles - Calculation of concrete structures - Registration of structures and building services Design of steel structures - Foundations, retaining walls and slope stability - Handling of cast concrete Energy Design: Integrated Design Process Design and calculation of Building services Energy Framework Building Class D design of building services - Geothermal heat supply BSM 1 Basic Principles of Structural Design and Management Statical systems (commerce and office buildings) Good practice in construction The design process Introduction to precast concrete projects Project and design methodology Basic principles of precast concrete drawings (BIPS a113) Choice of distribution models Design Organisation Design Management Risk Management CON 2 Concrete structures Curtailment of reinforcement Bending moment and shear force diagrams Beams in serviceability limit state Columns and walls in ultimate limit state Plastic calculations of continuous beams Slabs in ultimate limit state CCT 1 Concrete Curing Technology Development of maturity and strength Early freezing Curing Thermal cracks CSA 1 Computer Aided Structural Analysis Statical modelling Statical determinacy Qualitative structural analysis of beams and frames Analysis with structural design software. Virtual work. Flexibility method. Introduction to plastic analysis of beams and frames. STD 4 Timber Diaphragms, Pad Foundation, Acoustics etc. Diaphragms in Timber Structures Reinforced Concrete Pad Foundation (centrally loaded) Documentation of Structural Design Calculations (Danish SBI 223) Introduction to Building Acoustics GEO 3 Advanced Geo-technical Science Deformations, Earth Pressure, Stability Settlement of buildings and footings The time progress of settlements The total stability of slopes and geotechnical constructions including slopes with a capillary rise. Soil pressure on retaining walls with vertical and inclined sides. Local stability of retaining structures with vertical sides, horizontal ground surface and inclined sides and surface. GeoSlope (Software) BEN 3 Building Envelope Analyse BEN 4 Building Services REM 1 3D-modelling of building services TER 1 Basic Thermodynamics STS 1 Shallow Geothermal Systems 2-dimensional heat loss calculation, for analysing thermal bridges Laboratory work: Blower door test Thermography Design of building services: Heating system Domestic Water Internal Drainage Planning of pathways and technical space Sustainable energy supply Intro to sustainable assessment methods Further and deeper understanding of the systematic concept of BIM and its value in relation to mechanical, electrical and plumbing services Knowledge of operating systems and handling of Revit MEP interface Using and interacting with Revit MEP to compose drawing documentation and other data for further application in the planning and execution of building and construction projects Preparing building services and ventilation in a 3D model The basis of thermodynamics Ideal gases and reversible processes The second law of thermodynamics and entropy Real substances Refrigeration and heat pump systems Moist air Heat transfer Facts about the thermal properties of different rock and soil types. The influence of groundwater on borehole heat exchangers. Construction of boreholes and design and dimensioning of borehole heat exchangers. Thermal response test. Energy storage and balanced heat abstraction. Modelling software Earth Energy Designer (EED). Function and quality control. Legislation and conflicts of interest. Case studies. Valid from February 2015 /

28 4.2 Specialedel Specialedelen omfatter uddannelsens 6. og 7. semester og indeholder kurser, der tilsammen har et omfang af 30 ECTS pr. semester svarende til i alt 60 ECTS. Heraf er de 32 ECTS obligatoriske for alle bygningsingeniørstuderende (CMP CS6, TFP BP1 og PRO BP1) jfr. afsnit Vælger den studerende at specialisere sig, kan det ske indenfor følgende fagområder: Civil Works Structural Design Energy Design Hver specialisering består af en række obligatoriske specialekurser samt valgkurser, der samlet skal udgøre 28 ECTS Der er for det enkelte speciale opstillet en række læringsmål, som skal gøre den studerende i stand til at varetage et job som ingeniør efter endt specialisering. Læringsmål for specialerne er præsenteret i det nedenstående. Alternativt kan den studerende vælge et individuelt forløb, - dvs. uden specialebetegnelse, - i så fald vælges blandt alle kurser på uddannelsens 6. og 7. semester og/eller fra en anden af VIAs ingeniøruddannelser Læringsmål Structural Design Viden: Efter endt uddannelse skal en Structural Design (konstruktions-) ingeniør: have viden om plane spændingstilstande og spændinger og deformationer i rumlige bjælker, skiver og plader have viden om og forståelse af grundlæggende plasticitetsteori, såsom arbejdsligning og ekstremalprincipper have viden om FEM-metoder have viden om robusthed, ulykkeslast og brandlast have viden om samvirkning mellem forskellige konstruktionsmaterialer have viden om konstruktionsmaterialers forcer og svagheder, når de benyttes til bærende konstruktioner have viden om og forståelse af byggeprocessen (projektering, udførelse, etc.) have viden om indeklima og styringsmekanismerne herfor og om klimaskærme, herunder kuldebroer i forhold til varme have viden om akustik have viden om brandtekniske forhold have viden om overfladebehandling af stål Færdigheder: Efter endt uddannelse skal en Structural Design (konstruktions-) ingeniør: kunne bestemme snitkraftkurver for diverse plane og rumlige konstruktionstyper såvel elastisk som plastisk kunne analysere plane bjælker, søjler og bjælkesøjler mht. spændinger og deformationer kunne arbejde grundlæggende med Eurocode DS/EN 1990, herunder karakteristiske værdier, partialkoefficientmetoden, brudtilstand (ULS), anvendelsestilstand (SLS), lastkombinationer, lasttilfælde mv. kunne arbejde grundlæggende med Eurocode DS/EN 1991 indenfor egenlast, nyttelast og naturlaster kunne arbejde med 3D-modellering af konstruktioner (objektorienteret) 28/52

29 kunne arbejde med bygningers statiske virkemåde, herunder bygværkers stabilitet (ramme, gitter, skive etc.) og analysere konstruktioner mht. deres principielle deformationsforløb kunne arbejde med træs materialeegenskaber og trækonstruktioners statiske virkemåde, samt kunne beregne træbjælker og gitterkonstruktioner i såvel ULS som SLS og beregne bæreevnen af mekaniske samlinger i træ kunne beregne tværsnit i træ, såvel homogene som inhomogene kunne arbejde med de væsentlige materialeparametre for hhv. beton, murværk, stål og træ, herunder sammensætning, nedbrydningsmekanismer, miljøpåvirkninger m.v. kunne arbejde med varmetransport gennem bygningsdele kunne arbejde med armerede betonkonstruktioners statiske virkemåde, herunder beregning af tværsnit i såvel ULS som SLS, forskydning og beregning efter stringermetode og gitteranalogi, brudlinjeteori for plader og strimmelmetoden, samt revnevidder, simple vederlag, forankring, gennemlokning og støbeskel kunne beregne betonbjælker, inkl. kontinuerlige bjælker, i såvel ULS som SLS (bøjning og forskydning), herunder omfordeling af snitkræfter kunne beregne søjler og bjælkesøjler og simple rektangulære plader i beton, samt skiver påvirket af normalkraft og forskydning kunne beregne stribe- og punktfundamenter kunne arbejde med stålkonstruktioners statiske virkemåde og beregne tværsnit og ramme- og gitterkonstruktioner i såvel ULS og SLS kunne beregne og vurdere stabilitet som søjlevirkning, foldning og kipning i stål, samt beregne og udforme svejsninger og enkle samlinger i stål kunne arbejde med murværks materialeegenskaber og murværkskonstruktioners statiske virkemåde, herunder vægge påvirket af normalkraft og forskydning, samt pladevirkning kunne dimensionere samlingsdetaljer for betonelementer Kompetencer: Efter endt uddannelse skal en Structural Design (konstruktions-) ingeniør: kunne gennemføre projektering af konstruktioner i bygninger og anlæg ud fra gældende regler og med øje for muligheder for konstruktiv og økonomisk optimering kunne deltage aktivt i tværfaglige samarbejdsrelationer og have forståelse for andre fagområders virke i et projekteringsforløb selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig videreudvikling og specialisering vise evne til at bedømme muligheder for innovation indenfor faglige og tekniske problemstillinger anvende tilegnet viden og færdigheder til at bedømme og evaluere konstruktionsfaglige problemstillinger Indenfor faget geoteknik skal en Structural Design (konstruktions-) ingeniør efter endt uddannelse: have kendskab til Danmarks geologi kunne beregne fundamenters bæreevne ved direkte fundering have kendskab til fundamenters sætning og sætningers tidsforløb kunne beregne enkeltpæle og pæleværkers bæreevne have kendskab til beregning af stabilitet af skråninger og konstruktioner have grundlæggende viden om dimensionering af jordtrykspåvirkede konstruktioner, som f.eks. støttemure og kældervægge have kendskab til beregning af spunsvægge have kendskab til sætningers tidsforløb 29/52

30 subject to changes Compulsory courses for specialisation in Structures 6/7 semester Structural Design applicable for full degree students overall prerequisites: 4th semester Building/Structural Design Spring semester Autumn semester CMP CS6 oral exam 4 ECTS ELM CS1 approval 4 ECTS STU CS1 written exam 4 ECTS BTP CS1 written exam 4 ECTS MAS CS1 approval 2 ECTS PF CS1 approval 2 ECTS Elective courses - compulsory for the specialisation in Structures (12 ECTS) Spring semester Spring and Autumn Autumn semester CSD CS1 approval 2 ECTS TIM CS1 approval 2 ECTS FEM CS1 approval 4 ECTS GEO CS4 oral exam 4 ECTS DEX CS1 oral exam 4 ECTS (requires GEO CS4) PTC CS1 written exam 4 ECTS Interdisciplinary project TFP CP1 or BP1* 10 ECTS Bachelor project PRO CP1 or BP1* 18 ECTS Other recommended courses do not provide specialisation Spring and Autumn ERE CS1 approval 4 ECTS GIS BS1 approval 2 ECTS Dist. learning GIS BS2 approval 2 ECTS (req. GIS 1) Courses with designation BSx are taught in Danish. An alternative to GIS will be DGI SE1, 5 ects, at Supply engineering programme in spring semesters (not distance learning) Valid from spring 2016 / rev /gik Bachelor of Civil Engineering

31 4.2.2 Læringsmål Civil Works Viden: Efter endt uddannelse skal en Civil Works (geo-, vej-, og anlægsteknik) ingeniør have viden om: en byggesags entrepriseforhold og have forståelse for faser og aftaleforhold aftaleforhold, herunder ansvar og risiko samt almindelige forsikringsforhold på byggepladsen. jords styrke- og deformationsegenskaber herunder strømnings problematik have viden om jordbygværker og beregning af jordtrykspåvirkede konstruktioner som byggegruber, støttemure i forbindelse med større anlægsarbejder mv. stabilitet af anlægsbygværker og sikring af disse håndtering af grundvand i forbindelse med anlægsprojekter have viden om og være i stand til at beskrive metode og tankegange i planlægning af bynære og åbent land områder forstå betydningen af æstetisk og arkitektuelle overvejelser i forbindelse med planlægning kunne forstå karakteristika og behov for forskellige brugere af veje være i stand til at analysere og forstå de forskellige situationer med formål at identificere potentielle trafiksikkerhedsproblemer have opnået viden til at kunne vurdere hvilke vejkryds der vil være anvendelig i et bestemt projektområde være i stand til at genkende og definer problemer vedrørende tilgængelighed og foreslå og skitsere geometriske løsninger I projektering af veje, pladser mv. forstå betydningen af valg af materialer i forbindelse med belægninger, lys, vej udstyr mv. have grundlæggende kendskab til design komponenter i jernbaner og deres designkriterier have grundlæggende kendskab til design komponenter i lufthavne og deres design kriterier Efter endt uddannelse skal en ingeniør med retning indenfor vand- og/eller spildevands-/afløbsområdet: have opnået en udviklingsbaseret viden indenfor vand- og/eller spildevands-/afløb sområdets praksis og anvendte teorier og metoder have et kendskab til vand- og/eller spildevands-/afløbsområdet og kunne forstå praksis, anvendt teori og metode være i stand til at reflektere over områdets praksis og anvendelse af teori og metode have forståelse for og kunne identificere nye problemstillinger kunne beskrive, formulere og formidle professionsorienterede problemstillinger og handlemuligheder kunne analysere professions-faglige problemstillinger teoretisk og reflektere over praksis selvstændigt kunne strukturere egen læring Færdigheder: Efter endt uddannelse skal en Civil Works (geo-, vej-, og anlægsteknik) ingeniør: kunne foretage nødvendig planlægning af processerne i bygge- og anlægsbranchen kunne anvende passende værktøjer til planlægning af procesaktiviteternes tids- og ressourceforbrug kunne opstille projektbeskrivelse for varierende projekttyper og udføre den nødvendige projektplanlægning kunne disponere et forskallings-, armerings- og betonarbejde, samt planlægge logistikken ved arbejdets udførelse herunder planlægge betonarbejdet specielt med henblik på betonens afhærdning og efterbehandling kunne forstå og anvende de almene virksomhedsøkonomiske teorier og værktøjer kunne opstille kalkulationer på bygge- og anlægsprojekter kunne gennemføre kontrahering af bygge- og anlægsopgaver kunne udarbejde aktivitetsplaner, kontoplaner, timefordelingslister og betalingsplaner kunne foretage budgetændringer, udfærdige mellemkalkulations- og slutrapporter kunne gennemføre likviditetsanalyser kunne anvende ingeniørgeologien ved løsning af anlægsopgaver kunne vælge og dimensionere materieltyper til et givet jordarbejde kunne definere og fastlægge jordens styrkeegenskaber samt beregne fundamenters og pæles bæreevne have kendskab til PDA-, CPT- og SPT-målinger 31/52

32 kunne analysere og beregne stålspunsvægge anvendt i havnekonstruktioner og som byggegrubeindfatninger kunne analysere og beregne en geoteknisk konstruktion under hensyntagen til vandtryk kunne dimensionere en støttemur med skrå væg og/eller skråt terræn kunne vælge og dimensionere materiel til afhjælpning af grundvandsproblemer kunne vælge og prissætte foranstaltninger til afstivning af byggegruber kunne planlægge og kalkulere udførelse af ledningsarbejder kunne dimensionere rammegrej samt anvende Den danske Rammeformel kunne planlægge anvendelse af kraner samt andet materiel på byggepladsen kunne planlægge anvendelse af betonelementer på byggepladsen kunne dimensionere plane og rumlige pæleværker kunne analysere og beregne støttevægge med flere flydecharnierer kunne analysere og beregne byggegrubeindfatninger og forankringer udføre trafiktællinger og anvende dem I forskellige beregninger håndtere og dokumentere trafiksikkerhed i eget design og komme med ideer til at forbedre eksisterende design være i stand til at beregne kapacitet i forskellige vejkryds være i stand til at planlægge og udføre tegninger af forskellige vejkryds planlægge og udføre design af nye veje og pladser samt fodgængerarealer designe belægninger i granit, beton og asfalt udføre planløsninger for terminaler til f.eks. busser med tilhørende cykelparkering detailprojektere vejstrækninger i åbent land, med fokus på geometri og afvanding samt udarbejde udbudsmateriale for et typisk mindre vejprojekt vurdere og analysere mulige løsningsmetoder for krydsning mellem to vejanlæg i åbent land dimensionere vejbefæstelse ved hjælp empirisk/analytiske metoder ved brugen af befæstelsesdimensioneringssoftware MMOPP gennemføre kapacitetsberegninger for en strækning anvende egnede edb-programmer til den geometriske projektering planlægge en jernbanestrækning med stationer kunne planlægge lufthavnsområder planlægge konstruktionsarbejder i byområder identificere relevante myndigheder og kommunikere med dem planlægge nødvendige justeringer og omkørsler i eksisterende trafikbillede i forbindelse med anlægsarbejder Efter endt uddannelse skal en ingeniør med retning indenfor vand- og/eller spildevands-/afløbsområdet kunne: anvende og vurdere forskellige metoder og redskaber indenfor området mestre de færdigheder der knytter sig til beskæftigelse indenfor området vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger kunne begrunde og vælge relevante løsningsmodeller anvende og være fortrolig med den nyeste viden inden for området anvende og være fortrolig med de nyeste redskaber og computerprogrammer inden for de valgte fagområder demonstrere indsigt i centrale discipliner, teorier, metoder og begreber inden for professionen fremkomme med løsningsforslag på komplekse problemer Kompetencer: Efter endt uddannelse skal en Civil Works ( geo-, vej- og anlægsteknik) ingeniør: Kunne udarbejde en byggepladsplan, der tager højde for de arbejdsmiljømæssige, sikkerhedsmæssige og logistiske problemstillinger ved større byggerier Kunne identificere sig med byggesagens parter og være i stand til at deltage i byggeledelse Kunne gennemføre en udbuds- og tilbudssituation og have indgående kendskab til gældende lovgivning Kunne anvende AB 92 (ABT 93) samt almindelige- og særlige arbejdsbeskrivelser (AAB og SB) Kunne forstå anvendelsen af ISO9000 og ISO14001 Kunne analysere et anlægsarbejde mht. alternative forslag til dybdefunderingsmetoder Kunne beregne jordtrykspåvirkede konstruktioner 32/52

33 Kunne analysere og fremkomme med alternative forslag til indfatningsvægge i en byggegrube Kunne beregne stabilitet af jordtrykspåvirkede konstruktioner Have kendskab til grundforstærkningsmetoder bestride arbejdsfunktioner hos vejmyndigheder samt større og mindre rådgivende ingeniørfirmaer sparre og bestille ydelser eksternt og internt indenfor teknik og miljøområdet i alle projektets faser fra planlægning og projektering til udførelse varetage myndighedsbehandling indenfor specialeområdet vej og trafik ligesom han/hun vil kunne deltage i projekteringsteams ved en egentlig egenproduktion indenfor det politiske system varetage projekteringen af de mange mindre og kommunaltekniske opgaver grundet sin brede viden varetage rollen som specialist indenfor geometrisk vejprojektering og ydermere være sparringspartner i forhold til andre tætliggende fagområder som planlægning, trafikteknik, geoteknik, kloak- og afvanding m.m. styre og gennemføre infrastrukturprojekter indtræde som entrepriseleder eller projektleder på mindre og med tiden større infrastrukturprojekter for et entreprenørfirma Efter endt uddannelse skal en ingeniør med retning indenfor vand- og/eller spildevands-/afløbsområdet være i stand til: at kunne håndtere og løse komplekse og udviklingsorienterede situationer selvstændigt at kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde udvise personlig integritet og handle inden for rammerne af en professionel etik kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen at være forandringsparat og udviklingsorienteret at mestre praktiske redskabsfærdigheder med henblik på udøvelse af erhvervsfunktionen samarbejde og kommunikere både inden for og uden for eget fagområde arbejde professionelt inden for fagområdet. 33/52

34 subject to changes 6/7 semester Civil Works applicable for full degree students overall prerequisites: 4th semester Civil Works Compulsory courses for specialisation in Civil Works Spring semester Spring & Autumn Autumn semester CMP CS6 oral exam 4 ECTS ROA CS4 approval 4 ECTS GEO CS4 oral exam 4 ECTS CMP CS4 approval 4 ECTS DEX CS1 oral exam 4 ECTS (requires GEO CS4) Elective courses compulsory for specialisation in Civil Works (12 ECTS points) Spring semester Spring & Autumn Autumn semester HAR CS1 approval 4 ECTS (requires GEO CS4) HYG CS4 Written ex. 4 ECTS PLX CS1 approval 2 ECTS HYG CS3 oral exam 4 ECTS GEO CS7 approval 4 ECTS GEO CS8 approval 4 ECTS GEO CS9 approval 4 ECTS RAW CS1 approval 4 ECTS ROA CS6 approval 2 ECTS SUD CS1 approval 4 ECTS WWT CS1 approval 4 ECTS PLA CS1 approval 4 ECTS RCW CS8 approval 4 ECTS ROA CS5 approval 4 ECTS ROA CS7 approval 4 ECTS Interdisciplinary project TFP CP1 or BP1* 10 ECTS Bachelor project PRO CP1 or BP1* 18 ECTS Other recommended courses (do not provide specialisation) Spring & Autumn ERE CS1 approval GIS BS1 approval GIS BS2 approval 4 ECTS 2 ECTS 2 ECTS * Courses with designation BSx are taught in Danish. Dist. Learning Req. GIS 1 1) alternatively DGI SE1, 5 ects, at Supply engineering Courses within the environmental area are marked in green. Danish see 1) 1) programme (not distance learning) Valid from February 2016 / rev /gik Bachelor of Civil Engineering

35 4.2.3 Læringsmål Energy Design Viden: Efter endt uddannelse skal en Energy Design (energi-) ingeniør: have grundlæggende viden om teorier og metoder inden for de enkelte fagområder kende gældende praksis (dansk og international) inden for de valgte fagområder have forståelse for og kunne identificere nye problemstillinger kunne beskrive, formulere og formidle professionsorienterede problemstillinger og handlemuligheder kunne analysere professionsfaglige problemstillinger teoretisk og reflektere over praksis selvstændigt kunne strukturere egen læring Færdigheder: Efter endt uddannelse skal en energiingeniør kunne: anvende og vurdere forskellige metoder for de valgte fagområder anvende og være fortrolig med den nyeste viden inden for de valgte fagområder anvende og være fortrolig med de nyeste redskaber og computerprogrammer inden for de valgte fagområder demonstrere indsigt i centrale discipliner, teorier, metoder og begreber inden for professionen fremkomme med løsningsforslag på komplekse problemer Kompetencer: Efter endt uddannelse skal en energiingeniør være i stand til: at være forandringsparat at være udviklingsorienteret at kunne løse komplekse problemstillinger - både individuelt og i større eller mindre grupper. at mestre praktiske redskabsfærdigheder med henblik på udøvelse af en erhvervsfunktion udvise personlig integritet og handle inden for rammerne af en professionel etik samarbejde med personer inden for og uden for eget fagområde indgå i udviklingsarbejde arbejde professionelt inden for de valgte fagområder bestride et job som rådgiver eller entreprenør i danske og internationale virksomheder 35/52

36 subject to changes Compulsory courses for specialisation in Energy Spring semester 6/7 semester Energy Design applicable for full degree students overall prerequisites: 4 th semester Building/Energy Design Autumn semester CMP CS6 oral exam 4 ECTS VEN CS1 oral exam 4 ECTS INE CS1 approval 4 ECTS Elective courses compulsory for specialisation in Energy (20 ECTS) Spring semester Spring & Autumn Autumn semester SMG CS1 approval 2 ECTS SUB CS1 approval 4 ECTS ERE CS1 approval 4 ECTS GTM CS1 written 4 ECTS PAH CS1 approval 4 ECTS ENE M1 oral exam 4 ECTS Interdisciplinary project TFP CP1 or BP1* 10 ECTS Final project PRO CP1 or BP1* 18 ECTS Other recommended courses (do not provide specialisation) Spring semester Spring & Autumn Autumn semester SPP M1 approval 4 ECTS DES M1 approval 4 ECTS PLA CS1 approval 4 ECTS Valid from February 2016 / rev /gik Bachelor of Civil Engineering