PBL PROBLEMBASERET LÆRING
|
|
- Victoria Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PBL PROBLEMBASERET LÆRING
2
3 AALBORG UNIVERSITETS UDDANNELSER ER KENDETEGNET VED PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE, SOM TAGER UDGANGSPUNKT I ET SÆT PRINCIPPER FOR UDDANNELSE, DER UDGØR AALBORGMODELLEN FOR PROBLEMBASERET LÆRING (PBL). Modellen er internationalt anerkendt og er gennem tiden blevet mødt med stor interesse fra universiteter, forskere og studerende fra både ind- og udland. Studieformen har udgangspunkt i projektarbejde og bygger på autentiske problemer, deltagerstyring og samarbejde. Aalborgmodellen giver studerende redskaber til selvstændigt at tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer på et højt fagligt niveau. Mange studerende får ligeledes under studiet mulighed for at samarbejde med eksterne partnere om løsning af faglige problemer. Læringsmodellen tager udgangspunkt i, at studerende lærer bedst ved at anvende teori- og forskningsbaseret viden aktivt i deres arbejde med problemstillinger. Samtidigt understøtter læringsmodellen udviklingen af de studerendes kompetencer inden for kommunikation og samarbejde, og de studerende lærer at arbejde analytisk og resultatorienteret.
4 AALBORGMODELLEN ER BASERET PÅ FØLGENDE GRUNDPRINCIPPER PROBLEMET ER OMDREJNINGSPUNKTET FOR DEN STUDERENDES LÆREPROCES Problemet kan være af både teoretisk og praktisk karakter. Det skal endvidere være autentisk og videnskabeligt funderet. Autenticitet indebærer, at problemet har relevans uden for universitetet. Videnskabeligt indebærer, at det er muligt at begribe, analysere og behandle problemstillingen teorisk og metodisk inden for en eller flere fagdiscipliner. PROJEKTORGANISERING SKABER RAMMEN FOR PROBLEMBASERET LÆRING Et projekt udgør en tidsbegrænset og målrettet proces, hvor et problem kan formuleres, analyseres og bearbejdes, så det resulterer i et håndgribeligt produkt. Eksempelvis en projektrapport. Projektet målstyres gennem problemformuleringen, der i lighed med projektets metoder udvikles løbende gennem projektforløbet. KURSER UNDERSTØTTER PROJEKTARBEJDET For at sikre, at de studerende stifter bekendtskab med et bredt udvalg af teorier og metoder, de kan benytte i projektarbejdet, deltager de studerende i obligatoriske og valgfrie kurser. Kurserne forudsætter en høj grad af studenteraktivitet og består af forelæsninger, workshops, seminarer og øvelser.
5 SAMARBEJDE DRIVER ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE En gruppe af studerende styrer og gennemfører i fællesskab et projekt over et længerevarende forløb, hvor gruppen tager udgangspunkt i et problem. De studerende støtter hinanden i indsatsen for at opnå de opstillede faglige mål. Samarbejdet rummer aspekter som vidensudveksling, kollektive beslutningsprocesser, faglige diskussioner, handlingskoordinering og gensidig kritisk feedback. Gruppen samarbejder desuden tæt med vejleder(e) og eksterne partnere, for eksempel virksomheder eller andre projektgrupper. GRUPPERNES PROBLEMBASEREDE PROJEKTARBEJDE SKAL VÆRE EKSEMPLARISK Studieordningens rammer, understøttet af vejlederen, sigter mod, at de studerendes projektarbejde er eksemplarisk i indhold og fremgangsmåde. Eksemplariteten består i, at læringsudbyttet fra det konkrete projektarbejde kan overføres til lignende situationer, den studerende vil møde i sit professionelle arbejde. Dette forudsætter en forståelse for problemets kontekst og for rækkevidden af gruppens konklusioner. Projektets eksemplaritet sikrer, at de studerende gennem projektarbejdet tilegner sig viden og kompetencer, som de kan anvende i en bredere sammenhæng end selve projektet. DE STUDERENDE HAR ANSVAR FOR EGEN LÆRING De studerende har en betydelig frihed til selv at vælge projekternes - og dermed centrale dele af studiets - indhold inden for studieordningens rammer og målbestemmelser. Samtidig bærer de studerende ansvaret for en væsentlig del af den løbende, faglige selvvurdering. Evnen til kritisk at vurdere kvaliteten af egen indsats og eget videngrundlag i forhold til en given problemstilling er en vigtig målsætning for det problembaserede projektarbejde. Gruppen støttes af en eller flere vejledere, der medvirker til, at gruppens arbejde opfylder studieordningens krav. Det er dog alene de studerende, der har ansvaret for samarbejdet i gruppen, tilrettelæggelse af læringen og for projektets forløb og resultat.
6
7 GRUNDPRINCIPPER PROBLEMET SOM UDGANGSPUNKT PROJEKTORGANISERING I GRUPPER PROJEKTET UNDERSTØTTES AF KURSER SAMARBEJDE - GRUPPER, VEJLEDER, EKSTERNE PARTER EKSEMPLARITET ANSVAR FOR EGEN LÆRING RAMMERNE PRAKSIS 1 VISION FOR UDDANNELSE 4 STUDERENDE 2 STUDIEORDNING 5 ANSATTE 3 EVALUERINGSFORM 6 SAMARBEJDSPARTNERE STØTTEFUNKTIONER 7 LOKALER OG UDSTYR 8 STUDIEORGANISATION OG ADMINISTRATIV STRUKTUR 9 FORSKNING I PBL FIGUR 1 FIGUREN ILLUSTRERER SAMSPILLET MELLEM AALBORGMODELLENS GRUNDPRINCIPPER FOR PBL, UDDANNELSERNES RAMMER, AKTØRERNES PRAKSIS SAMT STØTTEFUNKTIONER PÅ AAU. TALLENE I PARENTES HENVISER TIL DE ENKELTE AFSNIT I DEN VIDERE GENNEMGANG AF AALBORGMODELLEN PÅ DE EFTERFØLGENDE SIDER.
8
9 1 VISION FOR UDDANNELSE AALBORG UNIVERSITET HAR EN KLART FORMULERET VISION FOR PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE OG LÆRING I UDDANNELSERNE. Universitetets målsætning beskriver rammerne for eksamen, fagmoduler og det viden- skabelige personales pædagogiske kompetencer, der tilsammen danner grundlag for den problembaserede læringsform. Universitetet har som mål at styrke de studerendes kompetencer inden for problemidentifikation, problemanalyse, problemformulering, problembehandling, kommunikation, samarbejde samt evaluering af arbejdsprocessen og kvaliteten af eget arbejde. De studerende opfordres til kritisk at vurdere projektarbejdets udgangspunkt og resultater i et perspektiv, der rækker ud over den enkelte fagdisciplin og arbejdets organisatoriske rammer. Aalborgmodellen anvendes på alle universitetets hovedområder. Universitetets ledelse støtter og tager ansvar for den løbende udvikling af Aalborgmodellen. De studerende kender Aalborgmodellen for PBL og arbejder i overensstemmelse med denne. Eksterne samarbejdspartnere har kendskab til Aalborgmodellen og samarbejder aktivt med universitetet om de studerendes projektarbejde. Universitetets samarbejde med eksterne samarbejdspartnere er med til at sikre studerende mulighed for at arbejde med nutidige og fagligt relevante problematikker.
10
11 2 STUDIEORDNING AALBORGMODELLENS GRUNDPRINCIPPER ER INDARBEJDET I ALLE STUDIEORDNINGER. DETTE INDEBÆRER, AT STUDIEORDNINGERNE har det problembaserede projektarbejde som et centralt og gennemgående element. sikrer, at de studerendes problemformuleringer tager udgangspunkt i autentiske problemstillinger. indeholder karaktergivende, problembaseret projektarbejde. beskriver generelle læringsmål, der understøtter udvikling af kompetencer inden for problembaseret projektarbejde samt læringsmål inden for uddannelsens specifikke faglige områder. indeholder obligatoriske grundmoduler, valgfrie moduler og obligatoriske projektmoduler. præsenterer de studerende for eksempler samt grundlæggende teori og metode i de obligatoriske grundmoduler, som projektarbejdet bygger på. sætter en overordnet temaramme, som problemer, projektforslag og valgfrie moduler kan formuleres og udbydes inden for. i samspil med projektvejledningen sikrer, at de studerendes problemformulering muliggør et eksemplarisk projekt inden for projektets temaramme og studieordningens læringsmål. giver de studerende mulighed for at anvende relevant erfaringsbaseret viden sammen med viden og færdigheder, der formidles under temarammen. lægger op til, at studerende kan samarbejde med og/eller søge studieophold i private eller offentlige organisationer nationalt og internationalt.
12
13 3 EVALUERINGSFORM PROJEKTFORLØB AFSLUTTES MED EKSAMEN, HVOR DE STUDERENDES INDIVIDUELLE PRÆSTATIONER I PROJEKTARBEJDET BEDØMMES. DER LÆGGES VÆGT PÅ BEDØMMELSE AF DEN ENKELTES VIDEN, FÆRDIG- HEDER OG KOMPETENCER. BEDØMMELSEN FOREGÅR I FORBINDELSE MED FREMLÆGGELSE OG DISKUSSION AF PROJEKTET, HERUNDER GRUPPENS FREMGANGSMÅDE OG RESULTATER. De studerendes projektarbejde bedømmes individuelt ved en eksamen, hvor hele gruppen samt vejleder(e) og censor er til stede og deltager i samtalen. Eksaminator har under eksamen fokus på kvaliteten af projektarbejdet, herunder om hver enkelt studerende har tilegnet sig projektmodulets læringsmål i overensstemmelse med studieordningen. Hvad angår grundmoduler og valgmoduler bedømmes de studerende individuelt, og under tilrettelæggelse af eksamen vælges den eksamensform, der bedst understøtter evalueringen af modulets læringsmål.
14
15 4 STUDERENDE STUDERENDE PÅ AALBORG UNIVERSITET ARBEJDER PROBLEMBASERET, HVILKET INDEBÆRER, AT DE STUDERENDE fra studiets start får kendskab til Aalborgmodellen for PBL og begrundelserne for anvendelse af denne læringsmodel. modtager støtte til at integrere den problembaserede, projektorienterede arbejds- metode i deres studier. modtager støtte til at løse eventuelle konflikter, der måtte opstå i arbejdet. gennem hele studiet udvikler strategier for projektsamarbejde, projektorganisering og styring af læreprocesser. er motiverede og tager ansvar for at arbejde problembaseret i deres studie. er motiverede for at skabe synergi mellem forskellige samarbejdskulturer ved at samarbejde med eksterne aktører og indgå i tværfaglige læringsmiljøer. støtter hinanden i deres akademiske arbejde og bidrager til en stærk samarbejdskultur på studiet. får frihed til selv at styre deres projektarbejde inden for projektmodulets rammer. får mulighed for at deltage aktivt i evaluering af uddannelserne. Det er en forudsætning, at de studerende udviser engagement i forhold til forbedringer, kritisk analyse og konstruktiv feedback. har indflydelse på udviklingen af uddannelserne ved systematiske evalueringer og gennem repræsentation i studienævnene.
16
17 5 ANSATTE HELE UNIVERSITETETS VIDENSKABELIGE PERSONALE PRAKTISERER AALBORGMODELLEN. DETTE INDEBÆRER, AT DET VIDENSKABELIGE PERSONALE bliver introduceret til Aalborgmodellen og dens anvendelse gennem interne aktiviteter, efteruddannelseskurser og lignende. sørger for, at modellen anvendes og tilpasses undervisningen og studiets faglige målsætning. vejleder de studerende i projektarbejde ud fra grundprincipperne i Aalborgmodellen for PBL, herunder i samarbejde, løsning af konflikter og projektorganisering. understøtter tværfagligt gruppesamarbejde, hvor dette er muligt. efterlever universitetets retningslinjer for projektvejledning, hvad angår vejledningens form og omfang. er repræsenteret i studienævn og har indflydelse på udvikling og ajourføring af studieordninger samt opfølgning på semesterevalueringer. spiller en central rolle i udviklingen af semestertemaer, organisering af kurser og andre akademiske aktiviteter i forbindelse med varetagelse af undervisningen. har kontakt til eksterne samarbejdspartnere, som bl.a. er med til at sikre studiets samfundsmæssige relevans.
18
19 6 SAMARBEJDS- PARTNERE DET ER EN FORUDSÆTNING FOR ARBEJDET MED AUTENTISKE PROBLEMSTIL- LINGER, AT UNIVERSITETET HAR TÆT KONTAKT TIL EKSTERNE SAMARBEJDS- PARTNERE. DETTE INDEBÆRER, AT UNIVERSITETET sikrer, at eksterne samarbejdspartnere har kendskab til Aalborgmodellen. faciliterer og understøtter kontakten mellem universitetets ansatte, studerende og de eksterne samarbejdspartnere. sikrer, at de studerende gennem samarbejde med eksterne partnere får mulighed for at arbejde med autentiske problemstillinger i projektarbejdet. understøtter forskningsprojekter i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, som kan inspirere de studerende i deres projektarbejde. sikrer forbindelse til eksperter, der kan indgå som eksterne censorer og bedømmere af de studerendes projektarbejde. har en politik for, hvordan samarbejdet kan foregå under hensynstagen til fortrolighed og ophavsret. sikrer, at feedback fra eksterne partnere om projektforløb, uddannelser og kandidaternes færdigheder er med til at sikre uddannelsernes samfundsrelevans.
20
21 7 LOKALER OG UDSTYR UNIVERSITETET STILLER LOKALER OG UDSTYR TIL RÅDIGHED MED HENBLIK PÅ AT FREMME LÆRING EFTER AALBORGMODELLEN. DETTE INDEBÆRER, AT UNIVERSITETET giver adgang til informationer og systemer, som de studerende kan bruge under projektarbejdet. skaber rum for, at de studerende kan samarbejde. Dette kan ske ved at stille grupperum, mødelokaler eller virtuelle rum til rådighed for studerende i projektperioden. stiller undervisningslokaler til rådighed, der dækker behovet for varierende undervisningsaktiviteter. har et universitetsbibliotek, der giver de studerende adgang til den nyeste forskning via fagblade, tidsskrifter og fagbøger. stiller laboratorier til rådighed, hvor projektgrupper har mulighed for at eksperimentere. i et vist omfang stiller computere, forskningsudstyr og software til rådighed for studerende på kurser og i projektarbejde.
22
23 8 STUDIEORGANISATION OG ADMINISTRATIV STRUKTUR ADMINISTRATIONEN AF UDDANNELSERNE VARETAGES PRIMÆRT AF SKOLER, STUDIERÅD, STUDIENÆVN OG TEKNISK ADMINISTRATIVT PERSONALE. ADMINISTRATIVE BESLUTNINGER OM UDDANNELSERNE TAGES AF SKOLER OG STUDIENÆVN. INDEN FOR HVERT UDDANNELSESPROGRAM UDPEGES SEMESTERKOORDINATORER, SOM HAR OVERBLIK OVER DET SAMLEDE SEMESTERPROGRAM. UNIVERSITETET HAR ETABLERET ORGANISATORISKE OG ADMINISTRATIVE STRUKTURER, DER MULIGGØR EN EFFEKTIV OG UDVIKLINGSORIENTERET ANVENDELSE AF AALBORGMODELLEN. DETTE SKER VED, AT SKOLER, STUDIERÅD OG STUDIENÆVN I SAMARBEJDE SIKRER, AT de studerende får det fornødne kendskab til Aalborgmodellen og kompetencerne til at kunne praktisere denne igennem deres studieforløb. det er muligt for studerende at samarbejde på tværs af studier under projektarbejde, hvis problemstillingen fordrer dette. der på baggrund af semesterevalueringer sker en løbende udvikling af studierne inden for rammerne af Aalborgmodellen. studerende, videnskabeligt personale og teknisk administrativt personale deltager i opfølgningsarbejdet på semesterevalueringer. semesterevalueringer og sammenfatningen af evalueringsdata offentliggøres på skolernes hjemmesider.
24
25 9 FORSKNING I PBL DER FOREGÅR PÅ AALBORG UNIVERSITET MÅLRETTET FORSKNING INDEN FOR PROBLEMBASERET OG PROJEKTORIENTERET LÆRING. FORMÅLET MED DENNE FORSKNING ER, AT dokumentere effekten af Aalborgmodellen både internt og eksternt. udvikle et internt system til forbedring af Aalborgmodellen. dokumentere effekten af aktuelle og nye måder at bruge Aalborgmodellen på. sammenligne uddannelsespraksis med uddannelsesteori. sammenligne indsamlede data og forskningsresultater med internationale forskningsresultater. UNIVERSITETET UNDERSTØTTER DENNE FORSKNING GENNEM forskningsenheder, der bedriver fagdidaktisk og almen didaktisk forskning. et tæt samarbejde mellem de fagdidaktiske miljøer og studiemiljøerne med henblik på at udvikle Aalborgmodellen på basis af praksis. en tværfakultær enhed - p.t. i form af et PBL-akademi - der sikrer synergi og sammenhæng mellem fakulteternes og studiernes pædagogiske aktiviteter. FORSKNINGEN I PBL TAGER BL.A. UDGANGSPUNKT I UNIVERSITETETS EVA- LUERINGSRESULTATER OG GIVER DERVED MULIGHED FOR AT DOKUMENTERE RESULTATER SAMT TILPASSE OG UDVIKLE AALBORGMODELLEN FOR PBL.
26
27 FOR YDERLIGERE INFORMATION PBL ACADEMY PBL.AAU.DK
28
Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi På Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på følgende fem moduler:,, Viden og dannelse i pædagogisk-filosofisk
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014
[Bilag 16] 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereUddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning/M odulbeskrivelse Klinisk Vejlederuddannelse Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen har et samlet omfang på 9 ECTS point (1/6 årsværk).
Læs mereFor modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs merePrincipper for problem- og projektbaseret læring. PBL-Aalborgmodellen
Principper for problem- og projektbaseret læring PBL-Aalborgmodellen AALBORG, MARTS 2011 2 PrinciPPer for Problem- og Projektbaseret læring Indholdsfortegnelse Indledning 4 Centrale begreber 5 01. Vision
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik
Evaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik På Kandidatuddannelsen i generel pædagogik blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på fem moduler:,,, Daginstitutions- og skolestartspædagogik
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereBILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt
BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereeller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del
Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mere1 Læreruddannelsen i Skive
VIA University College Dato: 30. september 2014 1 Læreruddannelsen i Skive Procedure for undervisningsevaluering Indhold 1. Formål og anvendelsessigte med evaluering af undervisning/hvorfor evaluering?
Læs mereStudieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen
Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Revideret 1.8.2009 Indhold 1. Indledning og bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Uddannelsens formål...2 3. Læringsmål...2 4. Studieområder...3
Læs mereKurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:
Teamledelse Styrk teamsamarbejdet På dette lederkursus får du styrket din rolle som teamleder. Du lærer at opbygge, understøtte samt udvikle dit team, og du får redskaber til at motivere til et godt teamsamarbejde.
Læs mereSport & Event Management
Sport & Event Management Serviceøkonom med speciale i Sport & Event Management EASJ Slagelse (15 ECTS) Mål med specialet Den studerende bliver i stand til selvstændigt at analysere, vurdere og reflektere
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 14 Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 14 Bachelorprojekt 04/2016 Modul 14 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 14 Bachelorprojekt... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold:... 4 2.3 Tema: Sygeplejeprofession
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereKompetenceudvikling fremtidens erhvervsskolelærer
Kompetenceudvikling fremtidens erhvervsskolelærer Side 1 Hvordan kan Fastholdelseskaravanens erfaringer med fastholdelse præge erhvervsskolelærernes grunduddannelse og efteruddannelse? Navn Navnesen Titel
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereStudieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.
Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
Læs mereMedicin bachelor 3. semester, efterår 2014
Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 51 studerende den 4. februar 2015. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 10. februar 2015. Fristen for besvarelse udløb den 13. februar 2015.
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereRevideret August 2009
Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereKvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole
Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en
Læs mereUdvikling for Dagtilbud & Skole - partnerområder
Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole - partnerområder Indledning Projekt Faglig Ledelse handler om nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Ledelsesopgaven ændres fra primært
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 5. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereNye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring
Nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Linjeklasser Frederiks Skole Skoleåret 2014-2015 SCIENCELINJEN Linjen er for dig der synes, naturvidenskab er spændende. der har lyst til
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Modulplan MODUL 7 Relationer og interaktioner
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Modulplan MODUL 7 Relationer og interaktioner 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 7 Relationer og Interaktioner... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Læs mereLæseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs mereKONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: KONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER - MÅLRETTET KONTAKTPERSONER (KONTAKTLÆRERE, LÆRERE OG ELEVCOACHES) VED ERHVERVSUDDANNELSERNE - Bestående
Læs mere2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet
2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet Vedtaget af Det Juridiske Studienævn ved Københavns Universitet den 2. maj 2005 Godkendt af Dekanen for Det Juridiske
Læs mereMaster i Idræt og Velfærd 2016
Master i Idræt og Velfærd 2016 Informationsmøde på 28 April 2016 Program 17.00: Velkomst og generel information om uddannelsen v/ studieleder Lone Friis Thing 17.30: Indholdet i masteruddannelsens moduler
Læs mereVision for Nyt Universitetssygehus Aalborg
Vision for Nyt Universitetssygehus Aalborg Vision for Nyt Universitetssygehus Aalborg I Region Nordjyllands mission indgår det som et centralt element, at det nordjyske sundhedsvæsen drives og udvikles,
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Billund Kommune
Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det
Læs mereProgram for læringsledelse
LSP Program for læringsledelse En gevinst for lærere, pædagoger, ledere, skoleejere og elever Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Program for læringsledelse En gevinst for lærere, pædagoger, ledere,
Læs mereUddannelsesplan for de 3 praktikperioder Nørholm Kollegiet, Allingevej 6, 7400 Herning Afdeling A2
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Nørholm Kollegiet, Allingevej 6, 7400 Herning Afdeling A2 Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereJOBPROFIL. Skoleleder Østskolen Faxe Kommune
JOBPROFIL Skoleleder Østskolen Faxe Kommune 1. Indledning Faxe Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Østskolen. Stillingen ønskes besat per 1. August 2014. Dette notat er udarbejdet af Genitor ApS
Læs mereHvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester?
Humanistisk Informatik Semesterevaluering Forår 13 4. sem. Aalborg Udsendt til:154 svar: 52 : 33,8% Studienævnet for Humanistisk Informatik Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereEt Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde
Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde Bedre resultater for den enkelte og samfundet De tilbud, samfundet giver til socialt udsatte børn og unge samt voksne mennesker med
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereFagområde Socialt Arbejde FO 1
Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Semester: Årgang/hold: Underviser: Formål/læringsmål: Undervisningsform: Fagområde Socialt
Læs mereSuccesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Vi forstår jer og den reformændring, I som erhvervsskole står overfor Succesfuld udvikling og ledelse af Erhvervsskoler UCN act2learn
Læs mere2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs mereHar du forskningsideen?
det strategiske forskningsråd Har du forskningsideen? så har vi pengene! Det Strategiske Forskningsråd uddeler 900 mio. kr. til forskningsaktiviteter i 2011. Strategisk forskning Fokus på vidensopbygning
Læs mereImplementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform
Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform Indhold Formål:...2 Organisatorisk forankring:...2 Projektstyring:...2 Økonomi...2 Særlige afsatte puljemidler...2 Eksterne aktiviteter:...3
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016 Maj 2014 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereSemesterevaluering, bachelor i offentlig innovation & digitalisering, efterår 2015 Indhold
Semesterevaluering, bachelor i offentlig innovation & digitalisering, efterår 2015 Indhold Semesterevaluering, bachelor i offentlig innovation & digitalisering, efterår 2015... 1 Indledning... 2 Skriftlig
Læs mereRAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases
RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET Indledning Studenterrådet ved Københavns Universitet har sat fokus på uddannelseskvalitet. Samtidigt har Københavns Universitet sat en proces i gang, som skal munde
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent
1. Ikrafttrædelsesdato: Den 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for i henhold til bekendtgørelse nr. 292 af 28. marts 2015 om erhvervsuddannelsen til. 2.
Læs mereAntvorskov Skoles uddannelsesplan for praktik
Antvorskov Skoles uddannelsesplan for praktik Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013: 13 stk.
Læs mereAFTAGERPANELER Aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner hvorfor og hvordan?
AFTAGERPANELER Aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner hvorfor og hvordan? F O T O : C O L O U R B O X. C O M A F T A G E R P A N E L E R A F T A G E R
Læs merewww.udviklingifaellesskaber.dk Pædagogisk Analyse i dagtilbud og skoler
www.udviklingifaellesskaber.dk Pædagogisk Analyse i dagtilbud og skoler Pædagogisk Analyse i skoler og dagtilbud I bestræbelserne på at opnå en fælles pædagogisk platform på tværs af dagtilbud, skoler
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereFællesregional Informationssikkerhedspolitik
Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål...1 2. Organisation...2 3. Gyldighedsområde...3 4. Målsætninger...3 5. Godkendelse...4 1. Formål Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik
Læs merePædagogisk psykologisk intervention
Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention på PD i Psykologi, bygger
Læs mereTilstede: Afbud: Uden afbud Dagsorden
Referat fra studienævnsmødet den 21. November 2011 Tilstede: Henrik Fladkjær, Mads Abrahamsen, Joa Rosholm Mark, Tobias Gotfredsen, Erling Jensen og John Kuada, Afbud: Uden afbud: Dagsorden 1. Godkendelse
Læs mereProblembaseret læring
Problembaseret læring Et fælles didaktisk udgangspunkt på HTX Projektudfordringer? FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 1 Problemet: ER DEN FAGLIGE PROFIL TYDELIG NOK? FIB teknologi, PBL, Trine Pipi
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Professionshøjskolen University College Nordjylland og Aalborg Universitet
November 2008 Samarbejdsaftale mellem Professionshøjskolen University College Nordjylland og Aalborg Universitet Denne aftale er indgået for en 5-årig periode fra 1. oktober 2008 til 30. september 2013.
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER
Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Kandidatuddannelse i IT og Organisationer (IT and
Læs mereDen Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik
Den Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik Forord Kære Læser! Med Den sammenhængende børne, unge og familiepolitik sætter Thisted Kommune fokus på sammenhængen mellem normal og specialområdet.
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereGruppeeksamen The School of Law, AAU
Genindførelse af gruppeeksamen på AAU/ Den Juridiske Skole AAU s direktion besluttede den 9.juli 2012 at genindføre gruppeeksamen på Aalborg Universitet i forlængelse af udstedelse af ny eksamensbekendtgørelse,
Læs mereLov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142
/ Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning
Læs mereIndstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 27. september 2007 Århus Kommune Region Syd Sundhed og Omsorg Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 1. Resume
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse
Læs mereET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT
ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 5 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret
Læs mere