Onsdag d. 10. december 2014 kl : skolebestyrelsesmøde på Arendalsvej

Transkript

1 Dybkær Specialskole Dag, år og sted Blad nr. Skolebestyrelsesmøde Onsdag d. 10. december 2014 kl : skolebestyrelsesmøde på Arendalsvej 182 Dagsorden til skolebestyrelsesmøde 1) Godkendelse af referat fra 12. november ) Nyt fra skolebestyrelsesformanden. 3) Der har været ønske om, at få et fast punkt på skolebestyrelsesdagsordenerne. Godkendelse af dagsorden Herunder kriterierne for brug af et sådant punkt. 4) Hvornår er et barn syg på Dybkær Specialskole? Hvad er vores holdning og hvad har vi skrevet på vores hjemmeside? Se skrivelse nedenfor. 5) Økonomi Opfølgning på høringssvar som blev sendt til Børn- og Unge udvalget (kort). Forventning til års resultat, med speciel fokus på økonomi i kørselsafdelingen.

2 6) Nyt fra ledelsen : Status på byggeri (kort). 7) Nyt fra Arendalsvej : (Pernille Kaad-Hansen) Nyt fra Lemming : (Jørn Andersen) 8) Evt. Fraværende: Referent: Kewin Næste mødedato: 10/ Sølystskolen kl / Arendalsvej kl / Arendalsvej kl / Arendalsvej kl / Arendalsvej kl /4-15 temadag kl /5-15 Arendalsvej kl /6-15 Arendalsvej kl

3 Vores retningslinie fra hjemmesiden vedr. børn og unges sygdom Retningslinjer ved børns/unges sygdom Vi ønsker, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forbindelse med sygdom efterkommes, for at undgå smitte blandt elever. Tegn på smitsom sygdom kan være: Feber (morgentemperatur over 37,5 ) Diarré Opkast Stærk forkølelse Øjenbetændelse Et barn er raskt, når det er feberfri og alment upåvirket. Dvs. at barnet kan deltage i husets aktiviteter, både ude og inde. Det er personalets pligt at afvise et barn med smitsom sygdom. Hvis et barn bliver sygt, mens det er på skolen, underrettes forældrene med henblik på, at barnet hentes hjem. Hvis der er tvivl om, hvorvidt vi må modtage et barn, når det er, eller har været, sygt, vil vi altid kontakte lægen og lade hans/hendes afgørelse være gældende. Sundhedsstyrelsens retningslinjer fra bogen: Smitsomme sygdomme hos børn, -vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre, udlånes gerne fra skolens kontor. Det er vigtigt, at retningslinjerne overholdes, selvom det kan være vanskeligt, at få et sygt barn passet. Overholdes retningslinjerne ikke, kan det medføre, at mange elever bliver syge, og mange hjem bliver berørt af pasningsproblemer Kopieret fra bogen: Smitsomme sygdomme hos Børn, Vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre (Sundhedsstyrelsen) Hvis du ønsker at se mere så kopier dette link ind i din browser: Forord Indenrigsministeriet og Sundhedsstyrelsen har fastsat forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge. Disse regler administreres i det enkelte amt af embedslægerne. Smitsomme sygdomme hos børn er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen med det formål at informere nærmere om de bestemmelser, der gælder i skoler og daginstitutioner for børn, når der optræder smitsomme sygdomme. Den søger desuden at belyse en række spørgsmål om, hvordan institutionspersonale og forældre skal forholde sig, når de mest almindelige smitsomme sygdomme optræder. Pjecen indeholder dels en generel introduktion til begrebet smitsomme sygdomme, dels en beskrivelse af nogle smitsomme sygdomme. I forhold til tidligere udgaver er der nu foretaget almindelig revision, og pjecen er udbygget med beskrivelse af nogle flere sygdomme. Endvidere er den nu forsynet med stikordsregister. Januar 1996 Sundhedsstyrelsen Hvad er en smitsom sygdom?

4 Smitsomme sygdomme overføres fra menneske til menneske eller i sjældnere tilfælde fra dyr til menneske. Der kan også forekomme smitte fra madvarer, vand eller jord. Sygdommene skyldes infektioner med mikroorganismer som bakterier, virus, svampe eller parasitter. Inkubationstiden er den tid, der går, fra man er smittet, og indtil der opstår symptomer på sygdommen. Smitteperioden er det tidsrum, hvor man kan smitte andre. Bakterier Nogle sygdomme skyldes bakterier. Det drejer sig fx om børnesår, nogle former for halsbetændelse og kighoste. De fleste bakteriesygdomme kan helbredes med et antibiotikum, som fx penicillin. Virus Forskellige virus kan forårsage forkølelse, influenza, nogle former for halsbetændelse, de fleste børnesygdomme og forkølelsessår. Kun i få tilfælde virker antibiotika på virussygdomme. Svampe De hyppigste svampeinfektioner hos børn viser sig som hudlidelser, fx ringorm. Lokalbehandling med svampedræbende middel er oftest tilstrækkelig. Parasitter Lus, fnatmider eller børneorm kan overføres fra et menneske til et andet og give gener, blandt andet i form af kløe. Lus og fnat behandles med håndkøbsmedicin, mens lægen kan ordinere medicin mod børneorm. Forsvar mod smitsomme sygdomme Den menneskelige organisme har gode muligheder for at forsvare sig mod mikroorganismer. I langt de fleste tilfælde opstår der ikke sygdom, selvom man har været udsat for smitte. Organismen forsvarer sig ved, at hvide blodlegemer slår bakterier og virus ihjel, og ved at organismen danner antistoffer, der ødelægger bakterier og virus. Efter nogle infektionssygdomme bevares evnen til at danne antistoffer mod en overstået sygdom resten af livet. I disse tilfælde kan man kun få sygdommen én gang. Det gælder især børnesygdommene. Man siger, at man er blevet immun over for sygdommen. Andre sygdomme kan opstå igen. Dette skyldes, at antistofferne kun bevares i kortere tid, eller at mikroorganismerne ændrer sig. Dette gælder fx for forkølelse, influenza og visse maveinfektioner. Hvorfor bliver man syg? Udvikling af sygdom er afhængig af flere forhold: 1. Smittekilde 2. Smittevej 3. Organismens modtagelighed 1. Smittekilde Ved langt de fleste smitsomme sygdomme spredes bakterier, virus eller parasitter fra andre mennesker, dvs. smittekilden er et menneske. Smitterisikoen er derfor størst, hvor mange mennesker er samlet. Enkelte sygdomme overføres fra dyr (fx visse svampelidelser) eller fra jord (fx stivkrampe). Visse maveinfektioner kan skyldes inficerede madvarer. Smitte fra forurenet drikkevand er

5 sjældent forekommende i Danmark. Et menneske kan have sygdomsfremkaldende bakterier og virus i sig uden at blive syg, men alligevel smitte andre. Det kaldes at være rask smittebærer. Der er stor forskel i sygdommenes smitsomhed. Influenza er meget smitsomt, medens kyssesyge kun smitter ved tæt kontakt. Ved de fleste sygdomme er smittefaren størst i sidste del af inkubationstiden og i de første få dage efter sygdomsudbruddet. 2. Smittevej Forskellige mikroorganismer spredes ad forskellige smitteveje, enten ved direkte berøring eller indirekte via genstande, madvarer eller luft. Dette afhænger især af mikroorganismernes forskellige evne til at overleve uden for mennesket. Smitteveje kan ofte afbrydes bl.a. ved overholdelse af god hygiejne. Specielt håndvask er af betydning for at hindre overførsel af smitte fra en person til en anden. Rengøring og udluftning har også betydning for at nedbringe mængden af bakterier og virus, og dermed smitterisikoen. Afhængigt af smittevejene ved en sygdom kan man søge at forebygge smitte på forskellig vis. Nedenfor nævnes kort de veje, ad hvilke bakterier og virus spredes fra menneske til menneske: Smitte ved berøring Nogle bakterier og virus overføres fra den ene person til den anden ved direkte berøring. Dette sker fx ved forkølelsessygdomme, visse mave-tarm-infektioner, betændte sår på huden og nogle af børnesygdommene (fx skoldkopper). Smitte via genstande Ved nogle sygdomme kan bakterier og virus overleve uden for organismen og overføres via genstande som sutter, legetøj, spisebestik, dørhåndtag, toiletsæder og håndklæder. Denne form for smitte ses ved børnesår, øjenbetændelse, tarminfektioner og leverbetændelse. Smitte via luften Smitte gennem luften sker med smådråber, der opstår ved hoste, nys eller tale. Dette er tilfældet ved eksempelvis luftvejsinfektioner og nogle børnesygdomme (fx mæslinger). Smitte via mad og vand Forurening af mad og vand kan forårsage mave-tarm-infektioner. Smitte via afføring Ved nogle mave-tarm-infektioner og ved hepatitis A (smitsom leverbetændelse) findes smitstoffet i afføringen. Smitten kan overføres via hænderne ved berøring af genstande eller ved forurening af madvarer og vand. Smitte via blod Smitte via blod forekommer fx ved hepatitis B (serumhepatitis). Smitteoverførsel i institutioner I institutioner er mange mennesker samlet. Det er derfor vigtigt altid at overholde en god hygiejne for at nedsætte risiko for smittespredning. God hygiejne omfatter først og fremmest god håndhygiejne i form af håndvask inden tilberedning af madvarer, spisning, hjælp til spisning og tobaksrygning og efter toiletbesøg, bleskift, hjælp til toiletbesøg og sortering af vasketøj. Puslepladsen bør være indrettet sådan, at alt materiale er inden for rækkevidde. Puslemadrassen bør være betrukket med voksdug eller plastik, hvorpå der lægges et håndklæde, en ble eller papir, som skiftes for hvert barn. Brugte éngangsbleer og éngangsvaskeklude lægges i pedalspand med plastpose. Håndcreme bør ikke være i krukke,

6 men i tube, og cremen afsættes på håndryggen. Man bør endvidere vaske hænder, når man har hjulpet et barn med at pudse næse eller har rørt pus eller lignende, der kan være smittefarligt. Ved aftørring af næsen bruges papirlommetørklæder, der kun anvendes én gang. Kys på mund bør undgås, ligesom det frarådes at bruge samme bestik, glas, krus, tallerkener mv. De enkelte børn og voksne bør have egen tandbørste, sengetøj, vaskeklud og håndklæde, eventuelt éngangshåndklæder. God rengøring medvirker til at reducere smitterisikoen, og legetøj bør afvaskes jævnligt. Orden og god plads letter rengøringen. Endvidere bør der foretages regelmæssig udluftning. Når der er ophobning af smitsomme sygdomme i institutionen, bør hygiejnen skærpes (se bl.a. afsnittet om maveinfektioner, side 32). 3. Organismens modtagelighed Der er flere forhold, der har betydning for barnets modtagelighed. Alder Et barn fødes med antistoffer mod nogle af de sygdomme, som moderen har haft. Disse antistoffer forsvinder i løbet af de første 3-6 måneder, hvorefter barnet er særlig modtageligt i en periode. Børn danner senere antistoffer, hvorfor større børn har bedre modstandskraft mod smitsomme sygdomme end små børn, der endnu ikke selv har dannet antistoffer. Midlertidig svækkelse I den første tid efter overstået sygdom er barnet mere modtageligt over for smitsomme sygdomme. Træthed, kulde og psykiske belastninger kan nedsætte modstandskraften. Kronisk sygdom Nogle børn lider af en kronisk sygdom, som fx hjertesygdom, astma eller sukkersyge. Disse børn kan være mere modtagelige over for smitte. Lægen kan give vejledning om eventuelle forholdsregler ved udsættelse for smitsom sygdom. Beskyttelse mod de enkelte sygdomme Man kan beskytte barnet mod nogle bestemte sygdomme. Dette kan gøres ved vaccination eller ved at give immunglobulin (gammaglobulin). Vaccination Vaccination beskytter barnet mod sygdomme, der kan være alvorlige, og som kan medføre varige skader eller død. Ved vaccination indgives dræbte eller svækkede virus og bakterier eller bakterieprodukter. Herved producerer kroppen selv antistoffer mod sygdommen. Dette giver den samme form for beskyttelse som gennemgået sygdom. Nogle vacciner, fx kighostevaccine og Hib-vaccine, beskytter mod alvorlige sygdomstilfælde, mens børnene er helt små. Hvis et barn senere får kighoste, vil sygdomsforløbet være mildere. Efter 6-års alderen har børn selv beskyttelse mod infektioner forårsaget af Hib (bakterien Hæmophilus influenzae type b). Di-Te-Ki-Pol-vaccine forebygger difteri, stivkrampe, kighoste og børnelammelse, som er sjældne, men meget alvorlige sygdomme. MFR-vaccine beskytter børn mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, som er sygdomme, der kan give alvorlige følger. Hvis en tilstrækkelig stor del af befolkningen er vaccineret eller har gennemgået en sygdom, vil der være mindre smitstof i omløb, og herved mindskes risikoen for smittespredning. Men et uvaccineret barn kan dog stadig få en af de sygdomme, der vaccineres mod i vaccinationsprogrammet. Se løsbladet Vaccinationer til børn. Immunglobulin Immunglobulin (gammaglobulin) er et blodprodukt, der indeholder antistoffer mod visse sygdomme. Disse antistoffer svinder efter nogle måneder, hvorefter beskyttelsen mod

7 sygdommen ophører. Immunglobulin bruges undertiden som forebyggelse mod hepatitis A. Tegn på smitsom sygdom Der kan være mange forskellige tegn, der giver mistanke om, at et barn har en smitsom sygdom: 1. Almene symptomer 2. Specifikke symptomer, afhængigt af sygdommens art 3. Feber 1. ALMENE SYMPTOMER Når et barn er ved at blive sygt, bliver det ofte mat, pylret, uroligt eller grædende. Børn kan undertiden klage over ondt i maven eller kaste op, selvom det ikke drejer sig om en sygdom i maven. 2. SPECIFIKKE SYMPTOMER Ud over almensymptomerne kan der være mere specifikke symptomer ved de forskellige sygdomme. Der kan fx opstå snue, hoste, øjenbetændelse med pusflåd, påvirket vejrtrækning eller udslæt. Opkastning og diarré er ofte tegn på mave-tarm-infektioner, men kan også være tegn på andre sygdomme. 3. FEBER Temperaturmåling Man bør måle temperaturen, hvis barnet virker sygt, er mat, pirreligt eller føles varmt. Ved temperaturmåling i endetarmen er den normale temperatur 36,5-37,0 om morgenen og op til 37,5 om aftenen. Temperaturen ligger ca. 1/2 lavere ved måling med mundtermometre. Hudtermometre (pandestrimler) angiver ikke temperaturen med tilstrækkelig sikkerhed. Temperaturforhøjelse Der er temperaturforhøjelse ved de fleste smitsomme sygdomme. Børn får tit temperaturforhøjelse. Især små børn får let feber, og høj feber (over 39,0 ) er almindelig ved smitsomme sygdomme hos børn. I de første levemåneder kan et barn dog have normal temperatur, selv ved alvorlige infektioner. Ved hurtig temperaturstigning optræder kulderystelser, og ved temperaturfald kan der komme svedeture. Når temperaturen er høj, skal barnet ikke have for meget tøj på eller ligge for varmt, for at temperaturen ikke skal stige endnu mere. Lettere feber er ikke farlig. Der er kun sjældent grund til at give et barn febernedsættende medicin, og man bør forinden have drøftet dette med lægen. Børn under 1 år bør sædvanligvis ikke få febernedsættende medicin. Man skal være opmærksom på, at smertestillende medicin virker febernedsættende. Ved feber mister kroppen meget væske ved fordampning. Man bør sørge for, at barnet drikker rigeligt for at undgå væskemangel. Dette er specielt vigtigt, når der også er opkastning eller diarré, se side 32. Når det drejer sig om børn under 1 år, bør man rådspørge lægen, hvis barnet ikke vil drikke ret meget. Feberkramper Nogle børn har tendens til at få kramper i forbindelse med temperaturstigning.

8 Første gang et barn får kramper, bør man straks kontakte læge. Det kan være foruroligende at se et barn med krampeanfald, men feberkramper er i sig selv ikke farlige. Der findes forskellige former for medicin, som kan forebygge nye krampeanfald. Man kan drøfte med lægen, hvordan forebyggende behandling iværksættes. Alarmerende tegn hos det febersyge barn Nogle sygdomstegn er udtryk for, at barnet er så medtaget af sin febersygdom, at man straks skal kontakte læge. Barnet kan fx være sløvt, slapt eller fraværende, huden kan trods feberen virke kølig, bleg eller blålig. Der kan forekomme kramper, besvær med vejrtrækningen, meget høj temperatur eller på anden måde dårlig almentilstand. Et særligt alvorligt tegn er punktformede blodudtrædninger på huden. Jo yngre barnet er, desto tidligere bør lægen kontaktes. Hvornår må et barn møde i institution? Reglerne for fremmøde i institution er fastsat for at begrænse spredning af smitsomme sygdomme. Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution, og at et barn med en smitsom sygdom først må modtages, når det ikke længere smitter. Barnet er rask, når det på sædvanlig måde kan klare at opholde sig i institutionen. Det vil sige, at barnet skal kunne deltage i de aktiviteter, det plejer, uden at kræve særlig pasning. Hvis et barn møder i institution uden at være helt rask, har det på grund af nedsat modstandskraft større risiko for at få komplikationer til sygdommen eller pådrage sig en anden sygdom. VURDERING AF SMITTERISIKO Da børn er mere modtagelige for smitsomme sygdomme end voksne, og da mange sygdomme smitter allerede i inkubationstiden, er det ikke muligt helt at undgå smitte i institutioner. Et enkelt sygdomstilfælde i institutionen giver ofte anledning til, at flere børn bliver smittet. Derfor er det vigtigt, at diagnosen smitsom sygdom stilles hurtigt for at begrænse smittespredning. Hvis personalet er i tvivl, om et barn smitter, kan de anmode barnets forældre om en vurdering fra den behandlende læge og kan eventuelt kræve, at forældrene fremskaffer lægeattest. Hvis lægen finder, at et barn ikke er smittefarligt, kan barnet modtages, hvis det i øvrigt er rask nok til at være i institutionen og ikke kræver særlig pasning I tvivlstilfælde afgør embedslægen, hvornår et barn kan modtages i institution. NÅR BARNET BLIVER SYGT I INSTITUTIONEN Hvis et barn bliver sygt i institutionen, bør forældrene altid underrettes med henblik på at hente barnet. Særligt i begyndelsen af et sygdomstilfælde er det vigtigt at holde øje med barnets tilstand for at kunne bemærke forandringer. Selv et tilsyneladende fredeligt sygdomstilfælde kan i nogle tilfælde hurtigt udvikle sig i alvorlig retning. Inden barnet bliver afhentet, kan man mindske smitterisikoen ved at lade det opholde sig i et andet rum end de andre børn. Det er dog vigtigt, at barnet hyppigt tilses af en voksen. MEDICINGIVNING Hvis lægen har ordineret medicin, er det vigtigt at give medicinen som foreskrevet. Både dosis og tidspunkter for medicingivningen bør overholdes. Man skal fortsætte med medicinen i den angivne periode, også selvom barnet synes at være blevet helt rask. Hvis barnet, efter behandlingen er påbegyndt, udvikler hududslæt eller i øvrigt får nye symptomer, bør lægen kontaktes.

9 Giv ikke medicin, der ikke er ordineret af lægen. Personalet er ikke uddannet til at observere og behandle syge børn. Derfor bør medicingivning i institutionstiden begrænses mest muligt. Når barnet efter akut, smitsom sygdom igen kommer i institutionen, bør eventuel fortsat medicin gives på tidspunkter uden for institutionstiden. Ved kroniske sygdomme er der undertiden behov for at give medicin i løbet af dagen. Såfremt institutionspersonalet har påtaget sig at give et barn den ordinerede medicin, skal der foreligge en instruks for medicingivningen. I de fleste tilfælde vil der være givet tilstrækkelig instruktion om medicingivningen ved påskriften på medicinbeholderen. Beholderen skal have let læselig påskrift med oplysning om barnets navn, medicinens art og med den ordinerede dosis. I de tilfælde, hvor en mere grundig skriftlig instruktion om medicingivningen er nødvendig, kan institutionens ledelse anmode forældrene om en skriftlig instruktion fra lægen. Medicinen opbevares utilgængeligt for børn. Der bør udarbejdes et skema for det syge barn, hvor medarbejderen kan afkrydse, når medicinen gives. Personalets forhold ved smitsomme sygdomme Ved optræden af smitsomme sygdomme gælder de samme regler for personalets fremmøde som for børnenes fremmøde. Når der i en institution er udbrud af smitsomme sygdomme, bør personalet være særlig omhyggelig med hygiejnen for at undgå, at smitten overføres til de andre børn eller til dem selv. OPSLAG Når personalet har fået meddelelse om, at et barn lider af en smitsom sygdom, skal de øvrige forældre informeres herom ved opslag i institutionen. Anmeldelse Nogle alvorlige, men sjældent forekommende smitsomme sygdomme skal af den behandlende læge anmeldes til embedslægen. Embedslægen informerer herefter institutionens leder om sygdomstilfældet samt oplyser om eventuelle foranstaltninger. Institutionen kan rette henvendelse til embedslægeinstitutionen for at få rådgivning i forbindelse med optræden af smitsomme sygdomme. GRAVIDE MEDARBEJDERE Gravide kvinder bør generelt være opmærksomme på at overholde god hygiejne for at undgå at blive smittet. For nogle sygdomme har Arbejdstilsynet fastsat særlige regler. Oplysning herom fås hos Arbejdstilsynet.