Rapport fra undersøgelse af østvindue i Kgs. Lyngby Kirke d. 23. februar 2010

Transkript

1 Rapport fra undersøgelse af østvindue i Kgs. Lyngby Kirke d. 23. februar 2010 Lyngby sogn, Sokkelund hrd., Københavns amt., Stednr Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro 25.februar 2010 J.nr. 563/2010 Indhold: 1. Resumé 2. Baggrund 3. Forløb og metode 4. Iagttagelser 5. Diskussion og tolkning 6. Konklusion 7. Aftaler og videre undersøgelser 8. Fotoliste 1. Resumé. Ved nedtagning af kirkens 1600-tals altertavle kunne det konstateres, at østvinduet ikke længere har en indvendig tilmuring. Hvornår den er fjernet kan ikke afgøres. Den udvendige tilmuring er muligvis middelalderlig. Der er ingen kalkmalerier i vinduessmigen. Forskellen på antal af kalklag på vinduets og østvæggens dele viser udviklingen i kirkens inventar.

2 2. Baggrund Kgs. Lyngby Kirke skal i 2010 gennem en stor ombygning, restaurering og nyindretning, som bl.a. omfatter tilbygning af nyt sakristi og nedtagning af Kongestolen, men ikke omfatter restaurering af kirkens kalkmalerier. Projektet er udarbejdet af Anders Alsløvs Tegnestue, som også står for byggeledelsen. Lyngby-Taarbæk sogns menighedsråd har som en del af nyindretningen ønsket, at nedtage kirkens store 1600-tals altertavle med det senere tilføjede Eckersberg maleri af Nadveren og at genåbne kirkens østvindue. Nationalmuseet har af hensyn til sammenhængen i kirkerummet, det samlede inventars kulturhistoriske betydning og altertavlens bevaring frarådet nedtagning af altertavlen. Tilladelsen er dog givet af Stiftet under forudsætning af, at tavlen kan opbevares under konserveringsmæssigt betryggende forhold i kirkens kapel på kirkegården og at der ikke er yderligere hindringer. En sådan hindring kunne have været kalkmalerier på en indre tilmuring af vinduet. Men en sådan indre tilmuring viste sig, som det ses neden for, at være fjernet ved en tidligere lejlighed. Kirkens kor er en senmiddelalderlig tilbygning til det romanske skib. Muligvis bygget så sent som o Vinduet er oprindeligt. Det er traditionelt formodet, at vinduet er lukket/tilmuret i forbindelse med opsætning af en sengotisk altertavle tals altertavlen har senest været taget ned og restaureret i I optegnelserne fra dengang er ingen oplysning om, at vinduets indre tilmuring ikke længere eksisterer. 1. Kirkens indre 5. okt Forløb og metode Undersøgelsen af korets østvindue blev foretaget tirsdag d. 23. februar 2010 i forbindelse med nedtagning af den store 1600-tals altertavle, som har stået så tæt på østvæggen, at vinduet og den midterste del af væggen ikke har kunnet ses. Fra Nationalmuseet deltog i undersøgelsen af østvinduet konservator Kirsten Trampedach og arkæolog Henriette Rensbro. Desuden var arkitekt og byggeleder Anders Alsløv med til at besigtige og diskutere tolkninger. Til stede var også konservator Ole Dafour, som stod for arbejdet med at nedtage 1600-tals altertavlen, hans assistent samt fire medhjælpende tømrere fra Roskilde. Desuden var kirkens personale, en præst, kirkeværgen og repræsentanter fra menighedsrådet i kirken. 2

3 2. Kirkens indre set mod vest. I baggrunden til højre ses altertavlemaleriet. Da Nationalmuseet ankom, var altertavlens midterste del i færd med at blive taget ned. Nederste del blev stående indtil undersøgelsen af vinduet var foretaget. Stilladset blev udbygget med en gangbro hen til østvinduet i højde med vinduets underkant. 3. Nedtagning af latertavlen i fuld gang. Vinduesåbningens false og (vestvendte) flader blev undersøgt for kalkmalerier og kalklag. Østvæggen omkring vinduet blev ikke undersøgt for kalkmalerier og kalklagenes karakter. Iagttagelser af forskelle i antal af kalklag på væggens forskellige dele er foretaget fra gulvet. Væggens nederste del kunne ikke iagttages, fordi den stadig var dækket af altertavlens nederste del. 3

4 4. Vinduessmigens false og flader undersøges. 4. Iagttagelser Iagttagelser vindue: Der er ikke bevaret en indre tilmuring af østvinduet. Efter nedtagning af altertavlen er et tomt hul, hvori den ydre tilmurings bagside ses. Vinduet har fire false. Se figur 1. Vinduets nederste ¾ er smukt udført med pæne glattede fuger, mens den øverste ¼ er mere sjusket håndværk. Hverken vindue eller østmur er pudset. Der er kalket direkte på teglstenene. Den inderste fals har kun to kalklag, hvoraf det inderste er meget tilsmudset og kan formodes at have stået fremme i længere tid, mens det ydre lag er af nyere tids type, d.v.s. ganske tyndt. Ved kanten af den inderste fals ved overgangen til den inderste flade, som vender mod kirkerummet, ses en vulst af kalk, som viser, at der en gang har været en indre tilmuring inde i bunden af vinduet. Bortset fra den inderste fals har vinduets false og flader (ligesom den omgivende mur, se nedenfor) flere kalklag i den øverste 1/3 af vinduets højde end den nederste 2/3 af vinduet, som derfor må have været tildækket i længer tid. Inderste fals Inderste flade Vulst af kalk Inderside af udv. tilmuring 5. Den øvre del af vinduet er muret med sjuskede furer og der er flere lag kalk. 4

5 Vinduets indre sålbænk er kun bevaret i den sydlige side. Ødelæggelsen kan skyldes den indre tilmuring. I den indre fals er i begge sider og for oven spor efter fastgøring af vinduesramme (eller vindjern?). I sydsiden ses, at hullerne er hugget ind i teglstenene efter muring af vinduet. I nordre side mangler teglstenene helt på de tilsvarende steder, muligvis fordi stenene er revet ud sammen med rammen/jernene. Det kan ikke med sikkerhed afgøres, om den ydre tilmuring er oprindelig eller en senere udskiftning. I hvert fald er der tale om finkornet, hvid og stærk kalkmørtel, som kan være middelalderlig. 6. Den nedre del af vinduet har omhyggeligt glattede fuger, som tydeligvis er beregnet på at kunne ses. 5

6 Iagttagelser østvæg (inderside): Den nederste del af væggen består delvist af marksten, mens den øvrige del af væggen øjensynligt alene er opført af tegl. Væggen er ikke pudset. Der er kalket direkte på stenene. Den varierende tykkelse (= antallet af kalklag) fortæller en del af historien om kirkens inventar. Centralt på muren (dækkende de nederste 2/3 af vinduet) er et parti med få kalklag (rød skravering). Omkring dette parti er et større område (helt op til væggens top) er, hvor der er flere kalklag (grøn skravering). Og yderst i begge sider er et tykt lag kalk (uden skravering). Se figur 2. Efter nedtagning af altertavlen ses det tydeligt, at hvælvets kalkmalerier er skåret forkert ned mod østvæggen. 7. Den sorte linje viser østvæggens afgrænsning. Det rødskraverede område har få kalklag. Det grønskraverede område har flere kalklag. Og de uskraverede områder i begge sider har flest kalklag d.v.s. er kalket flest gang. Øvrige iagttagelser: På bagsiden af Eckersbergmaleriet af Nadveren står med blyant: Valby kirke 175x161. Hvis det drejer sig om centimeter, passer de ikke med maleriets mål. Måske er påskriften en fejl eller et notat. At målene tilsyneladende er i cm peger på, at påskriften er fra efter Eckersbergs tid. Af C.W. Eckersbergs dagbøger (bd udg. Villads Villadsen 2009) fremgår tydeligt, at Eckersberg tog mål til Nadvermaleriet i Lyngby Kirke 21. juli 1826 (2 alen, 19½ tommer X 3 alen, 8½ tommer) og færdiggjorde maleriet 23. april 1829, hvor efter det blev udstillet på Charlottenborg før opsætning i kirken. På bagsiden af altertavlens postament er skåret: PRÆSt I BORCH 1769 DEGN P BYGOM

7 5. Diskussion og tolkning Vinduet (og østvæggen) har muligvis oprindeligt stået i bar mur uden kalk. De omhyggeligt udformede fuger i vinduets nederste del peger i den retning. Mens den sjusket udførte øverste del af vinduet mere ligner murværk, som skal pudses, hvilket det dog ikke blev. For en teori om at murværket har været kalket fra starten taler desuden følgende: Vinduets inderste fals (og muligvis hele vinduet og østvæggen) er overkalket én gang inden vinduets tilmuring. Denne inderste kalk er kraftigt tilsmudset og må have stået ukalket længe eller i forbindelse med byggearbejder i kirken. Der kan ikke findes en sikker forklaring på forskellen i murerarbejdets kvalitet. Måske skyldes den blot en ny byggesæson med en ny murer eller bygmester kan have skiftet mening om, hvorvidt væggen skulle overkalkes. Forskellen på tykkelsen af kalken (= antallet af kalklag) på den centrale del af muren (rødskraveret) og det større område udenom (grønskraveret) viser tydeligt, at der har stået en mindre altertavle tæt op ad østmuren, før 1600-tals altertavlen blev opstillet. Om en sådan gotisk altertavle har dækket vinduet helt eller om den øverste del har kunnet ses vides ikke. Den ringe bredde af det rødskraverede område tyder på, at det kan have været en gotisk fløjtavle til at åbne og lukke alt efter kirkeårets gang (og behov for at kalke væggene). Det kan ikke på det nuværende grundlag afgøres, om vinduet er muret til ved opstilling af den sengotiske altertavle eller ved opstilling af 1600-tals tavlen. Da kalklagene i det rødskraverede område er påført efter lukning af vinduet, vil en senere undersøgelse af kalklagene muligvis kunne hjælpe til en datering af overkalkningerne og hermed også lukningen af vinduet. Der er dog formodentlig kun tale om ca. 100 års afstand mellem opstillingen af de to tavler. Og så lille en tidsforskel er svær at fastslå v.h.a. tekniske analyser. Så er det nok mere sandsynligt at et evt. senere fund af kalkmalerier på østvæggen kan hjælpe til at datere kalklagene. 6. Konklusion Der er ikke ved undersøgelsen af østvinduet d. 23. februar gjort fund eller opdagelser, som kan danne grundlag for en genovervejelse af Stiftets afgørelse. 7. Aftaler og videre undersøgelser Arkitekt Anders Alsløv opmåler vinduet og videresender en kopi af opmåling samt fotos af kirkerummet før ændringerne og udvalgte arbejdsfotos fra hele projektet til Nationalmuseets Antikvarisk- Topografiske Arkiv. Nationalmuseet sender snarest undersøgelsesrapport til menighedsråd og arkitekt. Østvæggens bygningsarkæologiske spor i form af forskellig mængde og udseende af kalklag må ikke ændres eller camoufleres. De sjuskede fuger i vinduets øverste del må udbedres med let hånd, men kun i den udstrækning det er nødvendigt for et ensartet udseende set fra gulvet. Ved kalkning af østvæggen skal Kalkningstjenesten rådgive om skæring af kalkmalerierne i hvælvet. Dette arbejde sker for menighedsrådets regning. Altertavlen vil blive opmagasineret i kapellet under de konserveringsmæssige forhold, som er aftalt mellem arkitekt og Nationalmuseet ved konservator Lis Sejr Eriksen. I øvrigt henvises til anvisninger i besigtigelsesrapport af 16. november

8 I forbindelse med genåbning af dør, skal gennembrydningen foregå under overvågning af en kirkearkæolog fra Nationalmuseet og der skal foretages en undersøgelse af kalk i dørhullet. Ligeledes skal et murede alterbord undersøges og registreres. Nedrivning af det nuværende sakristi og udgravning til fundament til det nye foregå under overvågning af en kirkearkæolog. Dette gælder også arbejder i kirkens gulve og ledningsgravning på kirkegården. 8. Fotoliste

9

10

11