Den beskæftigelsesrettede indsats for psykisk syge/sårbare borgere

Transkript

1 Den beskæftigelsesrettede indsats for psykisk syge/sårbare borgere 1

2 Den recovery-orienterede rehabilitering af psykisk syge/sårbare borgere 2

3 Jeg kan mærke, at min selvtillid lige så langsomt daler. Det er også gået op for mig, hvor meget jeg er afhængig af at være en del af samfundet og mærke, at der er brug for mig. Når man ikke er en del af arbejdsmarkedet er det, som om man ikke længere har noget at sige hen over bordet Camilla, arbejdsløs i 2 år uden en psykisk sygdom 3

4 Det betød, at jeg fik en funktion i verden. Jeg dumme Henriette, kunne bruges til noget. Lige pludselig var der voksne professionelle, der ringede og spurgte om råd. Det gav en megaselvtillid. Henriette, tidligere massivt misbrug og indlæggelse på psykiatrisk afdeling, om det første job som frivillig, hvor hun brugte sine egne erfaringer og kendskab til miljøet 4

5 Det er dejligt at have noget at stå op til, at føle sig værdsat og kunne bidrage med det man kan og ikke bare være syg og uden for det hele. Det var dejligt at nogen kunne kombinere jobsøgning med viden om psykiatriske lidelser, det hjalp mig videre. Endelig var der én der forstod, hvad det handlede om. Jeg har prøvet at overbevise min sagsbehandler i kommunen om, at jeg gerne ville have et skånejob, men hun mente at det var urealistisk at komme i arbejde, mens jeg stadig har det dårligt. Nu er jeg i praktik og det går rigtigt godt. Jeg kan tale åbent med min chef om det, og der er ingen problemer. Jeg har fået det bedre og er mere stabil. IPS-kandidaterne om at være med i IPS

6 En recoveryorienteret kultur Fokus på individet Interesse for dem som person og ikke kun som klient Fokus på ressourcer og styrker og ikke kun på mangler Fremme adgang til ressourcer og miljøer uden for psykiatrien og jobcenter, i stedet for at mennesker med psykisk sygdomme bliver begrænset til at være i reservater skabt af behandlings og socialpsykiatrien.

7 En recoveryorienteret kultur Brugerinvolvering Udfald bedres af, at mennesker med sygdommen har en mulighed for at deltage i planlægning og udførelsen af de indsatser, de gør brug af Vigtigt i forhold til empowerment og ændring af egen identitet Ansættelse af medarbejdere med brugererfaring Sagt med et slogan fra brugerorganisationerne nothing about us without us

8 En recoveryorienteret kultur Selvbestemmelse/valg Brugeren skal have mulighed for at beslutte, hvilke langsigtede mål vedkommende vil sætte sig og derefter skal vedkommende støtte i at opnå disse mål. Det at placere en person i et program, et job, en skole eller at ordinere medicin uden at undersøge personens egne præferencer kan medfører reduktion af symptomer og at vedkommende opnår en social rolle, men det fremmer ikke empowerment, selvværd eller recovery-processen. Det at hjælpe et individ til at generobre et meningsfuldt liv kræver, at man understøtter personen i at tage egne beslutninger og om nødvendigt er med til at skaber situationer, hvor personen får mulighed for det.

9 En recoveryorienteret kultur Mulighed for vækst/håb Håb for fremtiden er et altafgørende element Fagfolk kan ikke forudsige et godt udkom bedre end hvis de blot gættede men alligevel tror nogle fagfolk, at det er urealistisk at netop deres patienter kan komme sig, fordi de er for syge eller handicappede. Hvis fagfolk ikke selv har håbet, kan de ikke fremme en recoveryorientering. Indsatser, der fokuserer på vedligeholdelse eller at undgå tilbagefald er ikke recovery-orienterede. Det er vigtigt at ambitioner om f.eks. at genoptage eller en uddannelse, få en familie, et job eller egen bolig støttes. At give håb for fremtiden må ikke betyde, at personer nu udpeges, som værende en recovery-fiasko, fordi et mål ikke nås hurtigt. Håb betyder, at man husker, at recovery kan være en langvarende proces, hvor der er tilbagefald og perioder med stilstand

10 Psykiske lidelser og arbejde 10

11 Psykisk sårbar eller psykisk syg Der er ikke den store forskel på du og jeg og et menneske, som tilfældigvis har fået en psykiatrisk diagnose, og det er en af grundene til, at jeg benytter betegnelsen psykisk sårbar det er simpelthen for at signalere, at vi alle er eller kan blive psykisk sårbare, hvis vi bliver presset nok. Der er ikke tale om mennesker, som er anderledes, men om at man måske nogen gange har så meget larm inde i hovedet, at det bliver til psykisk sårbarhed. En anden væsentlig grund til, at jeg bruger betegnelsen psykisk sårbar frem for psykisk syg, er, at jeg gerne vil signalere håb og pille det farlige og mystiske ud af en tilstand, som vi alle kan komme ud for. Når man spørger folk, hvad de forbinder med psykisk sygdom, så er det, at det er noget uhelbredeligt og ukontrollerbart. Heldigvis er det meget sjældent tilfældet. Der er ikke noget mystisk eller nødvendigvis uhelbredeligt i at være psykisk sårbar og mit budskab er, at mange godt kan komme sig. Poul Nyrup Rasmussen 11

12 Psykisk sårbar eller psykisk syg Når jeg bruger ordet psykisk syg i stedet for fx. psykisk sårbar, der det meget bevidst, politisk korrekt pyssenysse snak, er ikke det der skal til, efter min mening. Personligt vil jeg godt slippe for at kaldes psykisk sårbar, det har krævet meget styrke at gennemleve det jeg har været igennem og komme videre. Og jeg har altid genkendt den styrke og de ressourser hos andre i samme situation. På trods af evt. sårbarheder er det at leve med en psykisk sygdom noget der kræver sit menneske! Brugerlærer Cecil Cathrin Augusti Ludvigsen på

13 Definition af psykisk lidelse Ikke et entydigt begreb I bredeste forstand strækker det sig fra egentlige psykiatriske sygdomme til tilstande med nedsat livskvalitet International Classification of Diseases (ICD-10) F.eks. Skizofreni, bipolar sindslidelse, depression, angststilstande, ADHD, autisme, spiseforstyrrelser, PTSD, personlighedsforstyrrelser, tilpasningsreaktion

14 Hyppighed af psykiske lidelser 2/3 har det der kaldes lettere psykiske lidelser, f.eks. depression, angst og personlighedsforstyrrelser 1/3 har sværere psykiske lidelser, f.eks. skizofreni og bipolar sindslidelse Men vi ved mest om hvilke beskæftigelsesrettede indsatser, der har effekt, ved sværere sindslidelser. 14

15 Udvikling af psykisk sygdom Sociale og psykologiske risikofaktorer Genetisk disponering + - Psykisk sygdom Sociale og psykologiske beskyttende faktorer

16 Forløbet af den psykiske sygdom Biologiske Psykologiske Sociale faktorer + Psykisk sygdom

17 En psykisk syg kommer ind Diagnosen siger noget, men langt fra alt Sygdomsforløb er forskelligt fra person til person Hver person takler sin sygdom forskelligt, og også forskelligt henover tid I er sagsbehandlere, ikke sundhedspersonale, dvs. I skal have en ordentlig beskrivelse, som absolut minimum: Hvad er der af nuværende symptomer Hvilken indflydelse har det for funktionsniveauet

18 Beskæftigelse ved skizofreni Betydende faktorer Kognitiv funktion Uddannelse Negative symptomer Social støtte og færdigheder Alder Økonomiske ydelser Tidligere succesfuld historie mht. beskæftigelse Rehabiliteringsindsatser Civilstand Thang et al. Review on vocational predictors: a systematic review of predictors of vocational outcomes among individuals with schizophrenia: an update since Australian and New Zealand Journal of Psychiatry 44: , 2010

19 Beskæftigelse ved skizofreni Faktorer uden betydning Positive symptomer Misbrug Køn Hospitaliseringshistorie Thang et al. Review on vocational predictors: a systematic review of predictors of vocational outcomes among individuals with schizophrenia: an update since Australian and New Zealand Journal of Psychiatry 44: , 2010

20 Case 38-årig kvinde med middelsvær depression Hvad er prognosen?

21 Case 38-årig kvinde med middelsvær depression Hvad er prognosen? Yderligere oplysninger: Akademiker med samme job gennem flere år med arbejdsgiver, der støtter op Sagsbehandler der kender til psykiske sygdomme Mand og børn, der har forståelse for situationen Tro og håb i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet

22 Case 38-årig kvinde med middelsvær depression Hvad er prognosen? Yderligere oplysninger: Faglært arbejder, har netop skiftet job Sagsbehandler, der ikke kender til psykisk sygdomme Skilt og 3 mindreårige børn Ikke stort selvværd og opgivende i forhold til sin situation

23 Utilstrækkelig funktionsvurdering 1. Hvis læger ligestiller sygdom med sygemelding (manglende funktionsevne) 2. Og sagsbehandlere er usikre på funktionen ved psykisk sygdom 3. => langtidssygemelding => førtidspension

24 Funktionsnedsættelse Sygdom Funktionsevne Ydre faktorer Personlige faktorer

25 Tre former for handicap Handicap som følge af sygdomme Handicap som følge af omgivelsernes stigmatisering Handicap som følge af menneskets selvstigmatisering

26 Skammen over ikke at have evnen til at: Skammen over: Købe ind (selvom køleskabet er tomt) Tage telefonen når venner og familie ringer (selvom man føler sig ensom og føler savn) At lave mad spise (selvom man er sulten) Gå i seng/ stå op (selvom ) Kunne passe et job/være sagt op (selvom ) Komme i bad (selvom ) Ringe til lægen (selvom ) Åbne post Overholde aftaler/aflyse aftaler Være ansvarlig. Diagnosen 26

27 Psykisk sygdom og funktionsevne Sygdom Den maksimale funktionskapacitet Udførelse af funktion Personlige faktorer Ydre faktorer

28 28

29 Voksenudredningsmetoden 29

30 Den beskæftigelsesrettede samtale 30

31 Den beskæftigelsesrettede samtale Forberedelse og overgang til praktik i et virksomhedscenter (generation 2) Borgerinddragelse i udformning af arbejdsaftale Borgerens egne progressionsmålinger - særlige opmærksomhedspunkter Forberedelse af udslusning fra praktik 31

32 Den overordnede filosofi i IPS er, at hvis det rette job og de rette arbejdsomgivelser findes, kan enhver person med en svær sindslidelse få arbejde på det ordinære arbejdsmarked uden forudgående træning, og at ingen skal udelukkes fra dette

33 Består af 7 principper 1. Alle kan deltage 2. IPS integreres i den psykiatriske behandling 3. Der er fokus på ordinær beskæftigelse 4. Der er vejledning i social- og beskæftigelseslovgivningen 5. Der er fokus på hurtig jobsøgning 6. Der er sideløbende støtte 7. Deltagernes egne præferencer tilgodeses 33

34 Udarbejdelse af en individuel jobsøgningsplan Opnå et godt jobmatch ved bl.a.at udarbejde en karriereprofil Drøfte åbenhed om sygdommen Udarbejde en beskæftigelsesplan 34

35 Den beskæftigelsesrettede samtale Forberedelse og overgang til praktik i et virksomhedscenter (generation 2) Borgerinddragelse i udformning af arbejdsaftale Borgerens egne progressionsmålinger - særlige opmærksomhedspunkter Forberedelse af udslusning fra praktik 35

36 En recoveryorienteret kultur Brugerinvolvering Udfald bedres af, at mennesker med sygdommen har en mulighed for at deltage i planlægning og udførelsen af de indsatser, de gør brug af Vigtigt i forhold til empowerment og ændring af egen identitet Ansættelse af medarbejdere med brugererfaring Sagt med et slogan fra brugerorganisationerne nothing about us without us

37 Den beskæftigelsesrettede samtale Forberedelse og overgang til praktik i et virksomhedscenter (generation 2) Borgerinddragelse i udformning af arbejdsaftale Borgerens egne progressionsmålinger - særlige opmærksomhedspunkter Forberedelse af udslusning fra praktik 37

38 Individuel beskæftigelsesstøtte Hjælp med økonomi Transport til arbejdsplads Hjælp til fastholdelse af motivation Hjælp til socialisering på arbejdspladsen Hjælp til at lære kollegernes navne Hjælp til at løse uventede problemer på arbejdspladsen Coaching på arbejdspladsen Hjælp til personlig hygiejne 38

39 Den beskæftigelsesrettede samtale Forberedelse og overgang til praktik i et virksomhedscenter (generation 2) Borgerinddragelse i udformning af arbejdsaftale Borgerens egne progressionsmålinger - særlige opmærksomhedspunkter Forberedelse af udslusning fra praktik 39

40 Hjælp med at finde et arbejde på det ordinære arbejdsmarked 40