1 DEN NoRDL1eE DEL AF SYD AMERIKA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 DEN NoRDL1eE DEL AF SYD AMERIKA 1815-22."

Transkript

1 _. _-.i._ "I shall probably have a word or two to say about St. Thomas -- It is a Niggery-Hispano-Dano- Yankee-Doodle place -" (Anthony Trollope) DANSK VEsT1ND1EN os UAFHÆNGIGHEDSKAMPEN 1 DEN NoRDL1eE DEL AF SYD AMERIKA Specfialeopqavei.historie, afleveret til Aarhus Universitet i maj 1976 af John Pedersen.

2 INEEQLESFQRTEGNEESÉ Side PRÆSENTATION l-21 I. INDLEDNING l 1. Latin Amerikas uafhængighedskamp. Udviklingen Omverdenens interesse for oprøret 3 3. Litteraturen om Danmarks forhold til Syd Amerika under befrielseskrigen og om Dansk Vestindiens rolle 4 4. Opgavens indhold og afgrænsning 7 ;1. DET s gytted3_pt3grg _KÆQDEMATERIALE 9 1. Administrative forhold vedr. Dansk Vestindien 9 2. Arkivalier fra Departementet for udenrigske Anliggender lo 3. Arkivalier fra Generaltoldkammeret. - Andet kildemateriale vesgind1en AmT R Ugngg DAN srrng Freden i Kiel. Oxholm udnævnes til generalguvernør Frihavnen St. Thomas og dens betydning under stormagtskrigene. Danmarks neutralitet i Vestindien Oxholms vurdering af sin stilling. Afrejse fra London og genovertagelse af kolonien 2o DET FØRSTE ÅR BAGGRUNDEN;_-_UDvrr1IuG N gå ggsra F1RmA 5 ARENE FØR Den første spanske henvendelse Morillos ekspedition afsendes Oprøret i Venezuela i Miranda og Bolivar 23

3 I Side Venezuelas første republik, dens proklamation og fald Ny Granada l5.'La guerra a muerte'.venezuelas anden republik. Bolivars afrejse fra Syd Amerika Morillos ankomst til Syd Amerika i april Margaritas og Ny Granadas undertvingelse 3o I;, g1rgtninge Q _v EEN;_sgANsKE KRAV 0G DE DANSKE SVAR Den danske reaktion på henvendelse fra Puerto Rico Yderligere spanske krav. - Korrespondancen med general Morillo III. FLYGTNINGE 40 í í E E E 1. Flygtningestrømmens omfang 4o 2. Hvem var flygtningene. - St. Thomas et centrum?46 3. En prominent oprører - Joli-affæren 5o 4. En kaper udrustes 53 ;v._eeo EEnE3 Eg sr._eeomas I ELEGENÆEQENES KØL- VAND 55 l. Administrationsvanskeligheder - sportelsystemet55 2. I fortet - fængslet og garnisonen I byen - politiet 6o 4. Borgerkorpsene - sagen omkring de frifarvedes lydighedsnægtelse 63 V. VÅBEN 74 l. Våbenhandelen og St. Thomas'betydning 74 v1_:_. sz.1m._1_'_1e=1.\11d E v_u_rdering AE DEN DAN_s_1<E HoL D _I_1 _G oyee EOR DE STRIDENDE PARTE; 1 EIDEE EEEEEIGEEQVEE: TAGELSEN 78

4 S ide 1. Oxholms anmodning om forstærkning 2. Holdningen i København. Forbud mod flygtninges adgang til kolonien. Balancepolitik. Legitimitetsprincippet STRØMMEN VENDER I. 1NsURGENg5KE;v1TEg. 1. Morillo klager atter. - En ny generalguvernør 2. Udviklingen på fastlandet i begyndelsen af Morillos offensiv. - Fornyet oprør på Margarita 3. Bolivar. - Ekspeditionerne fra Aux Cayes 11. ST. gngngs ;_EN ERIK I SPILLET Nye og fornyede spanske protester. - Afvisning fra Bentzon 2. Vurdering af den danske afvisning af klagerne 3. Vurdering af klagen specielt vedrørende forbindelsen til ekspeditionen fra Haiti 4. Skonnerten Louise og Bolivars breve E QHPRØREENEPIESEETEEER.S_._I...G. 1. Den første henvendelse fra Bolivar og Brion til myndighederne i Dansk Vestindien.-Svaret. ll loo 114 ll8 IV. HOLDNIN EN_I_ Ø ENHëVN l. Juli 1817: Resolution om instruks til Bentzon og om våbenhandel 2. Yznardis første klage. - Rosenkrantz' tillid til foranstaltningerne i Vestindien 3. Foråret 1817: Yznardis gentagne henvendelse. - Rosenkrantz' desavouering af koloniens embedsmænd 4. Uoverensstemmelse mellem Departementet og Generaltoldkammeret l

5 4 5. Efteråret Yznardis forsatte klager 6. En disput på regeringsplan. - November 1817: forbud mod tilførsel af våben til St. Thomas 7. Plattenslagere eller spioner? 8. Virkningen af forbudet - Bentzons "hævn" Side D UROLIGE ÅR I. UDVIKLINGEN PÅ FASTLÄNDET Konsolideringsbestræbelser Insurgenternes nederlag Venezuelas tredie republik - Ny Granadas erobring - Republikken Columbia 4. De europæiske frivillige 11. QØNNIy Eg;EKA oprøret 1. Tidligere problemer finder en løsning 2. Insurgenternes kapere - Benedettis missioner - 'Stationsskibene 3. Sørøvere 4. De frivillige, The Two Friends' besøg på St. Thomas - danske frivillige? 5. En traditionel holdning i København l4o l4o E. ANERKENDELSEN F. SAMMENFATNING 176 KILDELISTE I.- IX ILLUSTRATIONSLISTE

6 1. A. PRESENTATION. r;_1np;edn1nç; 1. Latin_Amerikaswuafhængighedskamp._Udv klingen_l8o :l824l Napoleons invasion af Portugal og Spanien i l8o7-o8 medførte, at forbindelsen mellem disse lande og deres kolonier i Syd Amerika blev afbrudt. Den blev aldrig knyttet igen. Den portugisiske kongefamilie flygtede ved invasionen til Brasilien, som i de følgende år gradvist og stort set fredeligt opnåede selvstændighed. I 1816 blev kolonien omdannet til et kongerige i personalunion med Portugal. Fuld selvstændighed opnåede Brasilien, efter at kongen, Johan IV, i 1821 var vendt tilbage til Portugal. Året efter,i 1822, proklameredes landets uafhængighed, og en søn af kongen udråbtes til kejser. I modsætning til, hvad der skete i Brasilien, prægedes udviklingen i det spanske kolonirige af kaos. - Her gav meddelelsen om Joseph Bonapartes tronbestigelse anledning til, at der i l8lo mange steder udbrød opstande. I begyndelsen påberåbte rebellerne sig at handle af loyalitet mod den afsatte spanske konge, men snart udviklede oprørene sig til en kamp for økonomisk eller endog politisk frihed. Spaniens engagement i stormagtskrigene i slutningen af det 18. århundrede havde hindret det i at opretholde tidligere tiders lukkede økonomiske system omkring kolonierne, som delvis åbnedes for fremmede staters handlende. Denne åbning udadtil ønskede sydamerikanerne opretholdt og udvidet. - Sideløbende med den økonomiske udvikling var den nationale selvbevidsthed vokset blandt de hvide sydamerikanere, kreolerne. Mellem disse og de udsendte privilegerede spaniere havde stedse hersket et vist modsætningsforhold. Under indtryk af blandt andet den nordamerikanske uafhængighedskamp og revolutionen i Frankrig fremsatte en del kreoler mere eller mindre vidtgående krav om øget indflydelse. Blandt dem, som i l8lo gjorde oprør, var det dog som ovenfor antydet i begyndelsen kun et fåtal, der nærede en

7 2. en vision om fuldstændig uafhængighed. I øvrigt forholdt mange kreoler sig passive, og i flere områder sluttede de endog loyalt op om de spanske autoriteter. Denne splittelse blandt kreolerne medførte, at krigen ikke blot blev et opgør mellem spaniere og kreoler, men at den tillige udviklede sig til en borgerkrig mellem loyale og oprørske kreolerl I de følgende år nedkæmpedes oprørerne næsten overalt. Kun et enkelt større område, Argentina, opretholdt trods indre magtkampe selvstændigheden. Til den nordlige del af fastlandet udsendtes i 1815 en ekspeditionsstyrke af den spanske konge Ferdinand VII, som året før atter havde kunnet indtage sin plads som Spaniens enevældige hersker. Spanierne opnåede en række hurtige sejre, i forsommeren 1816 faldt områdets sidste oprørscenter, Bogota. Spaniens triumf blev imidlertid kortvarig. Netop som rebellernes sidste bastioner syntes at være faldet, indledtes fra to fronter en ny fase af oprøret, der herefter koncentrerede sig om og Simon Bolivar. Tidligt i 1817 to fremtrædende ledere, José de San Martin trængte San Martin fra Argentina med en hær over Andesbjergene ind i Chile. Samtidig opnåede Bolivar efter flere forgæves forsøg at få fodfæste i Venezuela med en lille styrke. Under ledelse af de to hærførere befriedes i de følgende år henholdsvis vestkysten og de nordlige dele af Syd Amerika. I 1822 kunne befrieren fra syd og befrieren fra nord mødes i Ekvador. Hvorledes dette møde formede sig er uklart, men umiddelbart efter nedlagde San Martin sin kommando, idet han overlod til Bolivar alene at afslutte befrielseskrigen. Dette skete ved udgangen af 1824, da de sidste spanske tropper kapitulerede i Peru, den del af Latin Amerika, som længst forblev loyal mod moderlandetg 1. Racemodsætninger spillede i et vist omfang også en rolle. Dette var især tilfældet i Mexico, hvor indianerne rejste sig mod såvel spaniere som kreoler. 2. Den foranstående fremstilling bygger på John Edwin Fagg: Latin America. A General History. 2. udg. (London 1969) Magnus Mörner: Latinamerika. (1959). lo2-ll8, R.A. Humphreys & John Lynch: The Origins of Latin American Revolutions l8o (New York 1966)

8 3. 2. Omverdenens interesse for oprøret. Løsrivelseskampen fulgtes med interesse af omverdenen, blandt andet fordi en sejr til rebellerne og det deraf følgende bortfald af Spaniens krav om økonomisk supremati ville give en række lande øgede handelsmuligheder på det sydamerikanske fastland. USA anerkendte i 1822 de sydamerikanske stater og kom året efter ved fremsættelsen af Monroe-doktrinen i et vist modsætningsforhold til de europæiske lande. Mellem disse indbyrdes gav udviklingen i Syd Amerika imidlertid også anledning til splittelse. En anerkendelse af de nye stater ville være i modstrid med Den hellige Alliances principper vedrørende fyrsternes suverænitet. Rusland, Østrig, Preussen og Frankrig fastholdt længe denne holdning, hvorimod England, hvis handlende havde fået stadig flere økonomiske interesser i Syd Amerika, allerede i 1817 gav udtryk for, at en væbnet intervention til fordel for Spanien ikke ville blive tolereret. Stormagternes uenighed i vurderingen af det spanske koloniproblem bidrog til at nedbryde det europæiske alliancesystem. Et afgørende brud skete, da Eng1and,som den første europæiske stat,ved udgangen af 1824 besluttede at anerkende Columbia, Mexico og Argentina. Udover England forsøgte flere mindre europæiske stater på et tidligt tidspunkt at balancere mellem ønsker om at tage hensyn til legitimitetsprincippet og de stormagter, der hævdede dette, og dog samtidig at udnytte de erhvervsmæssige muligheder, som omvæltningerne i Syd Amerika indebar. Med hensyn til disse økonomiske muligheder havde en række stater, som besad kolonier i de vestindiske farvande, naturligvis visse fordele. Kolonibesiddelsen indebar imidlertid også sikkerhedspolitiske problemer, idet en ufrivillig konfrontation med de stridende parter ofte var uundgåelig - Een af disse stater var Danmark. Stormagternes såvel som flere mindre landes politik ' i forbindelse med omvæltningerne i Syd Amerika er omfattende

9 4. skildret i en række monografier og kildesamlinger? Derimod er Danmarks forhold til udviklingen i den omhandlede periode kun blevet sporadisk berørt i flere værker, medens en større og samlet fremstilling om emnet tilsyneladende ikke findes. 3._Litteraturen om Danmarks_forho1d til Syd Amerika under befrielseskrigen og om Dansk Vestindiens rolle. Georg Nørregård giver i sin bog om den danske udenrigspolitik i årene l8l5 til 1824 en kortfattet redegørelse for Dansk Vestindiens stilling i international sammenhæng. Det påpeges her, at Danmark som følge af sin kolonibesiddelse fik problemer i forbindelse med oprøret, men at man søgte at imødekomme begge de stridende parter. I denne sammenhæng nævnes, at efter spansk ønske blev våbenhandel via St. Thomas i 1817 forbudt, men at øens havn omtrent samtidig åbnedes for uarmerede insurgentfartøjer. - Endelig gør forfatteren opmærksom på, at kolonien som følge af den lange afstand til moderlandet i mange tilfælde måtte føre en selvstændig udenrigspolitik? De nedenfor anførte tre fremstillinger, der må kunne betegnes som de vigtigste til belysning af Dansk Vestindiens 3. Vigtige fremstillinger er Harold Temperley: French Designs on Spanish America in English Historical Review. (London 1925 & 1926). - C.K. Webster: Britain and the Independence of Latin America I-II. (London 1938). - W.S. Robertson: Russia and the Emancipation of Spanish America, Hispanic American Historical Review. (Durham 1941). - W.S. Robertson: Metternich's Attitude toward Revolutions in Latin America. Hispanic American Historical Review. (Durham 1941). - Arthur Preston Whitaker: The United States and the Independence of Latin America, (Baltimore 1941). - Sven Ola Swärd: Latinamerika i svensk politik under och talen. (Uppsala 1949). - Manfred Kossok: Im Schatten der Heiligen Allianz. Deutschland und Lateinamerika (Berlin 1964). 4. Georg Nørregård: Efterkrigsår i dansk udenrigspolitik (1960), I fortsættelsen af dette værk, Danmark mellem øst og vest (1969), Yredegøres for Danmarks forhandlinger med flere af de nye sydamerikanske stater angående handelsaftaler. Den da fungerende vestindiske generalguvernør Peter v. Scholten spillede i denne forbindelse en vis rolle, 46-54, 85-86, Disse begivenheder fandt imidlertid først sted i den sidste halvdel af 1820'erne, altså efter at befrielseskrigene var afsluttede.

10 5. historie i denne periode, giver kun få bidrag vedrørende emnet. Jens Vibæk har i værket Vore gamle Tropekolonier skildret Vestindien i tiden Her omtales revolutionerne i Syd Amerika, deres økonomiske konsekvenser for St. Thomas, generalguvernørens deraf følgende udenrigspolitiske problemer og de danske stationsskibes indsats mod insurgentkapere og sørøvere. Skildringen er imidlertid meget kortfattet og i øvrigt forkert, for så vidt som Vibæk henlægger oprørenes udbrud så sent som til 1820? Vibæk henviser ved sin omtale af sørøvere til H. Lawaetz' biografi om generalguvernør Peter v. Scholten. - Dette meget grundige arbejde, som for størstedelens vedkommende dækker en senere periode, oplyser dog næsten intet om forholdene til Latin Amerika? En række relevante oplysninger findes i Kay Larsens Dansk Vestindien Her redegøres annalistisk for små blot med såvel som for store begivenheder. Som oftest sker det få linier? - Kay Larsen har foretaget omfattende arkivstudier, men han har intetsteds angivet sine kilder. Hertil kommer, at Kay Larsens fremstilling af flere kompetente kritikere er blevet karakteriseret som overfladigsk eller endog i ikke ringe omfang forkert? 5. Jens- Vibæk: Dansk Vestindien Vore gamle Tropekolonier, red. Johannes Brøndsted, bd. 2, 2. udg. (1966) , Vibæk nævner s. 252, at revolutioner udbrød i Syd Amerika i 1810: men s. 302 anfører han, at året 1820 for St. Thomas betegnede indledningen til en storhedstid. Årsagen skulle være "de revolutioner, der i dette år satte det syd- og mellemamerikanske kontinent i brand, og med ét slag åbnede alle hidtil mere eller mindre lukkede spanske og portugisiske kolonialhavne for alle skibe. St. Thomas' centrale beliggenhed ---". 6. H. Lawaetz: Peter v. Scholten. (1940) , Udover omtalen af sørøvere findes en enkelt oplysning om, at v. Scholten i 1827 fra udenrigsminister Ernst Schimmelmann havde fået en instruks om forholdet til de nye sydamerikanske stater Kay Larsen: Dansk Vestindien (1928). Spredte oplysninger med relevans til oprøret i Syd Amerika findes 191, 195, 198, 206, 211, 213, 220 passim. 8. Om kritikken af Kay Larsens arbejde se: J.O. Bro-Jørgensen: Dansk Vestindien indtil Vore gamle Tropekolonier, bd. 1. (1966) & H. Lawaetz: op. cit. 235, 247, 255, passim.

11 6. Mest oplysende med hensyn til det sydamerikanske oprørs umiddelbare følger for Dansk Vestindien er et marinehistorisk værk. I urolige tider udsendtes orlogsskibe til sikring af danske interesser i de vestindiske farvande. Stationsskibenes virksomhed, som udgør et ikke uvæsentligt kapitel i Dansk Vestindiens historie, er for tiden efter 1814 skildret af flådehistorikerne J.H. Schultz og K.E. Ackermann. Forfatterne giver en detaljeret skildring af de enkelte fartøjers togter. En væsentlig del af skibenes opgaver bestod i at krydse mod sørøvere og kapere eller at foretage rekognosceringstogter til Syd Amerika. Desværre er også i dette værk kildeangivelserne utilstrækkelige; men formodentlig bygger fremstillingen på rapporter fra skibscheferne i Søetatens arkiv? Medens der således i litteraturen findes spredte spor af, at oprøret i Latin Amerika har påvirket tilværelsen i Dansk Vestindien, melder sig spørgsmålet, om det omvendte også kunne være tilfældet, at den danske besiddelse eventuelt kan have spillet en rolle for de stridende parter på det nærliggende kontinent. En fremstilling, som specielt omhandler Danmarks forhold til Syd Amerika gennem tiderne, er kortfattet givet af Holger Brøndsted. Han hævder, at der ikke fandtes nogen politisk eller kommerciel forbindelse mellem Danmark og Latin Amerika i kolonitiden. Om oprørsperioden skriver Brøndsted: "- Heller ikke ses vore vestindiske kolonier at have spillet nogen nævneværdig rolle under befrielseskrigenel?" I en nyere oversigt over Latin Amerikas stilling i skandinavisk forskning findes fra dansk side et bidrag af historikeren Bent Erik Morillas. Artiklen er ret kort, hvilket er symptomatisk, for så vidt som Morillas hævder, at Latin Amerika hidtil kun har påkaldt sig ringe interesse fra 9. J.H. Schultz & K.E. Ackermann: Den danske Marine , I-II. (1950). 2. del: Orlogsfarten. lo. Holger Brøndsted: Latinamerika og Danmark. Fremstillingen findes som appendiks til forfatterens oversættelse fra svensk af Magnus Mörner: Latinamerika. (1959)

12 7. forskernes side. Morillas forklaring er dels, at de nødvendige forudsætninger - såsom specialbiblioteker eller institutter, tilfredsstillende arkivregistraturer og en relevant universitetsundervisning - ikke har eksisteret, dels, at Danmarks forbindelse med Latin Amerika har været for ubetydelig 'til at skabe interesse for den fjerne verdensdel. --- Hvad specielt Dansk Vestindiens rolle i denne sammenhæng angår, mener forfatteren i øvrigt, at "fordi både moderlandet og øerne var så små, fik dette koloniforhold ingen betydning for udviklingen i Latin Amerika som sådan."ll 4. Opgavens indhold og_afgræn ning; I Formålet med dette arbejde er at skildre, i hvilken udstrækning frihedskrigen i den nordlige del af Syd Amerika, i Venezuela og Columbia - det område, som spanierne kaldte "Costa Firma", englænderne "The Spanish Main" - fik betydning for Danmark. Fremstillingen koncentrerer sig om Dansk Vestindien og dækker perioden fra øernes genovertagelse i 1815 til 1822, da befrielseskrigen i de nævnte områder afsluttedes. Det var dog ikke blot kampens afslutning men rebellernes endelige sejr, som gav året 1822 skelsættende betydning. - Af de befriede områder var i 1821 skabt en ny stat, republikken Stor-Kolumbia. Året efter modtog denne stat som det første sydamerikanske land formel anerkendelse fra omverdenen, idet der skabtes diplomatisk forbindelse med USA. Samtidig overbragte Stor-Kolumbias udsending i Europa, Francisco Antonio Zea, de europæiske stater et memorandum, hvori fremsattes krav om formel anerkendelse. Lande, som afviste dette krav, ville blive udelukket fra at handle med Stor-Kolumbiaåz ll. Bent Erik Morillas: Historical Research on Latin America: Denmark. i The Study of Latin American History and Society in Scandinavia. - Reports Presented at a Conference Organized by the Institute of Political History, University of Turku, Finland, 3-4 September (Stockholm 1973) Vedr. Zeas memorandum, se f.eks. Webster: op. cit. I 16, II, Kossok: op. cit. 90 f.f.

13 8. En videreførelse af historien, som dækkede de følgende 4-5 år, kunne være ønskelig. Denne periode er i flere henseender den mest interessante. USA's diplomatiske initiativ og Zeas krav bidrog til at skabe en livlig diplomatisk aktivitet i Europa. En forsvarlig dækning af disse år ville imidlertid forudsætte en omfattende gennemgang af blandt andet gesandtskabsarkiverne, hvilket ville overskride de rimelige arbejds- og tidsmæssige rammer for et arbejde af den foreliggende art.

14 ` `.=-. _, ' '\ -ñ17í'.í,74 \ Jst ` l,.»;3 r -1 Hi ;f DE SMAA ANTILLER I _, 1 1',.""d 5;» _» K.Bm-wkg),-, _,Ch 1st0 11 mf _: {,.»-' -..._.--_...~.._-_-"'*"% Å.,a_'Jä\ ír :_.-.._- 1 Maailestok 1: 5 Mill. 1' J1' alrtnl wa- :'- "_Å _ -; qñ, N._* _- av g - å*.riz 8'<* *..._... _.-. : _;.-;m g_-lg-_-e..,,_1 -_;- ç:;- -3 -%.=;_.-;-_-;-- -;_---_;_;p-_;- _. _. _ """_""I '--- A 7 -.,-w-" 7'-'_' F T-. _` -; f""- - - :ll--il! 74 : -;1' _-f 71.«_«._.._LTIT!3Æ. E 'low-"'~-~-~. "..._.: JV ---f'-_:â*_».2=., ;` ~~. `= _... <1 _ -= :' 11-., _._flfi-n w ' ""-F..-4.-Ø 1 -u...,, I \ I ` b 0 '....~.!-ín--_ Ø'-`....f K 16 ' \ ` I ` _ ~ Qå -. 'J vr O' _',- 'N'-21'-'3"L'.`2' "'..."-`I:"",_ - '_ *-----'-Q->~'iå-9'-$"'---` '( - _ '_* 1 W" f _ ' 0 \ JH? E,_- : _.-5. j~:~1~.,,f;-=>:,. «. =-..~«1_ 'à ga / í_.,...~f-1.,;_.\ S, J. 'f>.^f',- qflm _ P ~. 8 -'* "' _ `. _ - *'; -D- - _ ~ -5 WQSÉ eh-:_,t.s1«agysi -_ '. #- (fh ~- * '"' `~ \ H. `_' * ' '...«..=.:»» å 4 _ -' ' 8. ""-. ~~ - \ \ lor P5 -» ' e 3:1. '" \ 'Så' \ ~:\».- _, = -=-. ' al. R9 "--. '. f R H. I _,: 1.` -«s -../ ; ""'--... I e _ 3,0._._.. n _\ ff - _ -,- _ nå _vj,,. ;" 'xxv r - 1. '~_:.»_~,,-" _ --_ ' ;-Ef _; -:_ A.: -'_'-7-. `u_.;;&`_-:w ' j Ö-'50 - _ D _!_ -' 1 O " _--_ åt W' nu næ. _ An ':t.;.l11:é\.:zé1-,: - 1' - *"""""_"'f " ' "':" -" I-933 '*; -. af - W \. 1 '...,_i_:.."_ 1 l.1 -I `-`,eøfl.._... ;\ X.. ~ "_" -_»A._ E»E "".*-. \`^' 1' 1 âí äm _... \ I '<2.* 11 N.. få \ " O "f ' *' -~~"" "`=Éf" "`->~ - _ é' - I-ffjí'- -4? ao! : ' " _, _ gl \...,fv< 1I ø jë I _.»A»A;;ffi`Y "' _ - _ 2 "~.._.r 1 D -, ' H,.. _ ' ~ - = 1 Q 1-8 '*" J- ', Os _ - _ E'-_, : f" JW? 1' I 1'ni' `\.*-....`i5_!p M--" ' 'Fh' "-_,..ø" """- en 1,,. - ~.s_» _ %g_.. V/I vwírø-7:8 J.., D: 111, * ~ _,, 888 _- 2. 5:' gflmfaf 5 _. è»-81 N * _: _-.:; 8 7, ;,' _ 'mr -/" 3'-T1.._å g. _\å`}: Z F-' -- - ~. `i. f _ - ""'_' `) l.-é 1 _. n fr '_ - _. "5. E51. rn'é;i'... ' ' ' m`~_-_-..._ x 15. 1»._:= ;~.à_( f1 'Krm11_; ;_1:«K 7 8 -_. `-' wii ' 8 ; Q _.»A-am _. aå*;'.1'f_8". W? =~9&.^í'.- '.'.'5.=.\ år í *,,e«.m 09% '- å il. nu = H 1 n 1: V - I lg.j) 1' zl _ - ` Ö. \_'-. _ ' I 4:.' *- ' _ 2 3! g _.,, É%.._- _ Ø- -.._,,,/ ;-eaë;i -Æ*'_«.. '%q'::. Æ` `.\., 1.'Ä. \ * * = " ~ u -I " _ 1 ' -`- mf' '., I iðl ;_.l"?" IH" " I ~<. `\ _.fi* _ `»E891-gå? ' W 1; -I _ " '_.?f';s` ; J' _- "*`.-*` +_-_/GÅR'.._ fl'-bv.--' "'?' '.= lå:'_".f' _ nu 83%! 1- <4`> _. _ "ç,-_ ~ _. - _ så....._,_. _..., _.,... I, _ 0 íl' _I=; -' _ ' ;';_._. ~- _:u_ ~Kf. gg 2' J _...-w.--.._..._,. -! -_... 1_* :` 1-' 1 `x \. \. UliI ~_..a7f '*É1 mq I -f I _.. ~,~Q -a &*?_- 8WW»_L!- _' ;. : Æ,_` i_;"- äl, I """ """',;""..- f K ëlu-fa,-.'f_í " _ *^' _,_ " 5 "* _ ` ' - w J: 'F_, ' --'L =._ ' _._o.,,, 0 '_ 1 r Mmlfåéç ' _ 'WM' ' _ 1\&fWé'=\. ` ' - 85' _-"` & '96 'Æ 1 ix ma ' a ç (rä'8fin 1-1 ' T ff5rä.é f å.?~f`~}1.?..w.fiåfi ~ QS. f 833. "A1" ` Du: Hm Avdmfi rf \ E.:-Kg ' I 't 1' 4 _ 8! :gr " 1 M.r' ` H '. ` _--Y J-5I _ -' àðillfl. få * _ * «.:* -`_ ;..«-*f<»_.._._...».».. 11%- A-=*` å..~ 4' :GW 03' ~?:w9"'*~` HH-ål.: ffl 89 Ab S' 1"'. A fðns ut,. 1.' -v' Ö>,""~«I " on? Bnsscffi' VH 1%. - - _; í M 1 -'ÖJJ Ålfl 4 en - ~<~ Njfðflf-'*` ' a atv.: P1 Inn 4,:-n 55%13' f _. rr -D 8 --_ 1 1. W ~f.»=f=~«~=-~ ' ' 'Ulf' 1851/ ` A _-' -\ J. _. ild-ç (I zärrâ "l. i 1 1 tø 8,1 ".- -få ' t _ fr ' {å &46æJ$?%fl -8218,? --; "`IÉ_:F~ É_ 1(.'2a.ss!" _- * ;:.E_:_`.""_ nfl 138.»Ef { _ - fm ' H 3 Æ i K'»- äl_ <5 I -I W -F ~ 9' "~- -fa '~..-- Iuwfill 1 '. "',-1,, I_.. /'Q. _.,,..._----_.. ',,.-----_-. -- _ ~- _ 11 nu ' -I fl ` _,f`\`\.`- -- _ I V-å_r-'F 0 OIT å."*' In. J É -Æ Æ 1 uw Æ.'-' ' 'r:`t--.'e';m'da.äf_ «--"""' -rf: "" ' 1' _ I ` ' íè. `_. -' ' sq-.r= 4' er `._.Sud _ ' Q SB. "-.t ""' "'ø*w 'Q [Q " #98EE\ ;-- _^`_.' `- ii.'sá _f"`_?~'.*.l ~'f'-- _-Ä\ 'ífiwl ' '~ ' -.r;{-p{"\- ~ "* S --n 8-_ 3- :. '_.. 0 I: I-_.` '_`.-H""'-»...--'^"""~'^""- ',r.fñ Kg :%. - _ ' -..- Q ' _'. -._.; an _..._. få 'j_ ' AA_ 0-_ -=_. 9_ -Gag* 4 ""-. ' _ -"W ' _ g ' "' '*-af ~, 4_:."_,f_' -`*- år _.'_.. ga-prf bt _ L... `.' 8183 _ I' ~- I '"_" I, n-"" _' ', øääíëg _ æ É # "*"' " I il; ni, 1 -åë. - r '* 0..1_+_ _ =» Jr 1 sw :kf' -. 88%, ' 'n'>"""'. ' 02.' ` - f an ~. _'_` _, _ s_._:.-.. nå,._:, : r,.5 *6_: I I,,,, D813 ra "«.'hfi<1]'f.t\. 71 iltt\$ e/'fåçp-üglårbt ";IuLOf ' 3 på ' "' 1"-5'Ualamrwf _. = K. - _ R/ I.-f 1 - K- frfr_»_..,_..-.,-8, 81' _ 3 dr. ~_~ _5- "`% "" fl * Kw-3:1 1-1:. K -:få _'--8 I-få _' *=_**='.f-*»,.~f8"-` _ 8 *5 "1;J»,- }"""'í> ~f 'um S -lifi ~f"l**`* ' ='-'*-"'*""~' _ t J! _ rl' ` ' ve' ", ðw «j~"iå_ I -_. _. --7%,' - - g 3 I df ` O._;, -_- C' wd afa?.'_*'_'-'ë«':_rf.;;1::---;..- ;fi' 3~. - -,,,_,f_~. 4;.,.L,,,.-:.,,(\'._=-» ' " f' - ` _. -ày 3 "" F G1 lil'... \q 4-:"a.' I-1'"'-' -=r- -. '>-iv > 51, f» (am:-i -. ' ' ' i( ""' ' ' _ ' N Q \`-,_ ur-""', V n" - - j _.- Vf (_. lå" I.-ll -BIf_I$_ISflu. (~, \ """"""I~. --I?.` Å. c lå _-' 'xx ' I;` ' 1 1 s F3 W' A". ` l år q_1_\!1!\l -1) W J; nu fi'- j0:i0` R I-. I' I ' ' ø få _ M1. ' ' t ' T -' 'nl I. ' ` \r 0 Å'. ~ ' ".- T '.""'.-1. ';-,Ã'? fiw ` '- " 7 I.' ~ ' tf: nu f"'\q P I III' :If.,., n nel. _; _ S n 'êtfüfilll fl, -~ um ' _. 1 J '-""""'; _, ' lår, nru 24:-í-f*~` - _ Å: \),. _ ~ A, _ f 1"" K L ' af rv-r"'-u-'w-n... _. j _ -._\ J --M' -"' VH', ' ' ' '*""'*"'_' r. 1 H í ' \ I rf'''''''u-rf D _,. ofu' 9 K _ Kw..1=f.-4:. _- '.-f.-: fn `x "' -391, -" --_" '-"_'_ " 1.' ` nu ""'\-..._. bo :fe 15,9, i = '-89' -_., S I Ö _E Ria..;_,f; 8» ' : -I få f»~1~. 'Æ :_ I: _ ' _-"_._'_.. '. Öx åâ _ í AEÉÉÉ. _- _,' 'If 1. «' :ao mm 2-=.» 35. J (110 o 39 AW' 3 _ 15 ~ 81 a '. -'Hil'-' få 6 -fl 'än,' 4; ' '* _', "'-'.,' D 8 _' _..=..«-» " ".. ".> _ " -.« _.. cz «~= mm 5 mn' f. Æ? '13 '. --. :_ 'I-fifl - M f 'fi'íf::m` fw- f 1:.: "' f'. ~';:fl'** f'.«*_å-' I: fm? "". gå ; I o(1$.,c"f_.. -»'--kil: 0, t -5; -« jf' uiqnñ. 1 M man 41111;/fr \, 2:11' fibfif ll gi" 31; en-;3, a. 9 2:5' _»_ '114 _.»- warm»~._8'5' ~ -_ -«' - -,`~**l;e?:`f?-'é'-':7"»f1f*;1"`*: -.~.;-_«.= -~_.--;. çåd WD Éflhwra3-'f E -35 G 1 de _ vv1 M..: _- -~.~ -'Ö KP- ' 'l. I f 1. `í'é-' " \. rarslfbo 1- Q fiilægefläá-. _ ~_;.å'?.<í ' - :" _ * ;~1f.«. «fm ~'::fi'8="*' _ ;~_~~ fi*f - - `\-4 1.\nh I 3"'I0 lifilm-;0 -._,."',- '_ ig J ' fi D 6 F I ';1 9' :W I:. _ vi 1 u / og.'_ lt J 4' I A' -II; "'*' \ -` - _-"' -' _ I U I ud '. _ r ya _ ~ ' d I. I"I I: -I `Il lø I -, \-_.".-F ' -_ to Q F,- 'svef lä'-'-e99. _ f _ 1 f ; de gr " Åfi uä - 1 _ N, å., finwlas ifm: 31 'L' f ' niba, :_I/1 \ Kr ' -» 5' T p' 5 ' _,, S 3 a" '.' (' 5 'i ' '- -5 M gf Ifrww "* Q.: * l # ig ' 'J å I r.. sflf -.. Ih- èn J D11; ` 'O_` ~, 1 1 :Af -_ É 1. ' \ J,. 1 :1" 1 Eåñ Q 3ë«ff*=~".'«'. rmf ', \5,152 `_Fl? X-E. Å,, _"._ 1. ge 'IFZA -ø. 1:,,.-un. 5. km /3' = fl ' '"' Jyfi _ T1 4\'& an"u'i$1: de dd rr ri _! '7 O "' 5' --.. (ÉN. ' -. " 'I' :læ `\ ` Å I rl T -gf n 'Lina L. Å -I ~ M 1, _ f I c J' \ " -Ö: _~"f=` fq.'j'. EE-V'-fl": im 4: `**fl"a _"' _ fl f-_ ";"'{'.f =` I _ -03 flfif:-eå5 _ fia?-min 8 1 :i?* 0» EE, -._ J'- É`á_g_-'-<1 1Ö - *'=*17*_'<"~f' 'A. - 1 : ø,f'_'.'é8' ii. ` E 8.. -(E»E ::_ ~ `1.»`~"'-8 ; ;.. ('.; Nngâ E `"-.. nåfå ueølefåäëgmg z ti äxmmlfls. H am- ma r _. ~«f~ ".""' "`~*".'-""--.-Q :Th W" "" 'J { ' % 1 b/43 aqf 2.;-f..-Ilt. 1? _» A Ãåälggfiww 35? "`>l$(; ' 0f' " -' "_"~.. _... å' "43.., J fl Mffälhp S'*"Änn`rrr Bar ailo_~.- E- 'mv '= 3 «4_& 'H-u-I-H-.,,_/D 1b"' "á b hår: få äruàm _ ~.D-mpæ æ_;-så--r J " ` ` :kf inälfi-'rl' Gaia ak. ' -- _-,,_ ` -' ' T. à "-...--' 1 aibat :sl-if W Stvi Q sø \.-'I ' n' - rn åavm M If] u Iffl r'--*~w N -g""t'f~r V fíägmlq -LS.:-'-".{' = ved f ung -at ; _\-_. :_ -'-1'-.èI' ::t-1--pu-1 G _i-j-få- Abu-màr :- fit:-lg-4-1 åbn:

15 9 I II. DET BENYTT_E_1:_>_E_ U;r_R Y15_TEWK_IILp_EpqA_T EjRIALE. l. Administrative forhold yedr;_dansk Vestindien. Den øverste administrative myndighed over de tre danske øer skulle ifølge de kongelige instrukser udøves af Den vestindiske Regering, i hvilken generalguvernøren havde forsædet. I realiteten synes generalguvernøren dog alene at have haft den udøvende myndighed, medens regeringens virksomhed snarest var af rådgivende karakter. - Dette var især tilfældet i vigtigere anliggender, f.eks. vedrørende koloniens sikkerhed og dens forhold til fremmede autoriteter. Generalguvernøren og regeringen havde sæde på St. Croix. Den øverste militære myndighed på St. Thomas var kommandanten, der tillige præsiderede i Det kongelige Råd for St. Thomas. Dette råd skulle varetage administrationen af forhold, som specielt vedrørte St. Thomas og St. Jan. Det kongelige Råds og kommandantens indbyrdes forhold synes at have udviklet sig parallelt med, hvad ovenfor er anført om samspillet mellem Den vestindiske Regering og generalguvernøren. Under alle omstændigheder skulle autoriteterne på St. Thomas være underordnet regeringen og generalguvernøren? De nævnte vestindiske myndigheder kommunikerede jævnligt med centraladministrationen i København. Hovedparten af korrespondancen foregik med Generaltoldkammeret, som i l. Om de administrative forhold, lokalt og i forhold til centraladministrationen, se: Jens Vibæk: op. cit. ll-18, 40-41, passim. & J.H. Schultz og K.E. Ackermann: op. cit Her findes gengivet instrukserne af 1773 vedr. de nævnte organers ressort. - De administrative forhold virker i mange tilfælde uoverskuelige, idet de enkelte instansers kompetanceområder ikke er skarpt af-' grænsede. Det er dog tydeligt, at generalguvernørerne og kommandanterne på bekostning af regering og råd tiltog sig øget magt. Jvf. H. Lawaetz: op. cit. 237 note 50 - endvidere 39-40, 231 note l3, 240 note Mellem generalguvernøren og kommandanten kunne også opstå kompetancestridigheder, f.eks. klagede Oxholm efter øernes genovertagelse over, at man på St. Thomas ignorerede hans og hans forgængeres ordrer. Oxholm t. Kgl. vestind. Kammer 12./9. l8l5.(v.j. 947/1815).

16 lo. almindelighed varetog den centrale styrelse af kolonien? I visse tilfælde korresponderedes dog også med Danske Cancelli, Admiralitets- og Kommissariatskollegiet, Departementet for udenrigske Anliggender eller direkte med kongen? Det vigtigste kildemateriale i den hjemgående korrespondance til belysning af væsentlige begivenheder i Vestindien er generalguvernørernes, og til en vis grad kommandanternes, jævnlige indberetninger med tilhørende bilag? 2: Brkiyalier_fra_Departementet for udenrigske Anliggender. Det vigtigste kildemateriale til denne fremstilling hidrører fra Departmentet for udenrigske Anliggender. Af særlig værdi har været en række arkivpakker med betegnelsen "Korrespondancesager vedr. Vestindien". - I forbindelse med sager, som vedrørte koloniens forhold til omverdenen, kommunikerede de øverste vestindiske myndigheder i vid udstrækning med Departementet, enten direkte eller via Generaltoldkammeret. Departementets korrespondance er ikke arkiveret som pakkesager i tilknytning til journaler, men uddraget og samlet i en række pakker, enten i arkivets specielle del 2. Til 1816 administreredes kolonien af Vestindisk-guineisk Rentesamt Generaltoldkammer. Dette kollegium afløstes i 1816 af det nydannede Generaltoldkammer- og Commercekollegium. Jvf. J. Bloch: Rentekammeret, Generaltoldkammeret og Kommercekollegiet Vejledende arkivregistraturer II. (1892) Selv for de implicerede embedsmænd kunne det være vanskeligt at overskue den administrative arbejdsgang. I 1816 beklager f.eks. den nyudnævnte generalguvernør Bentzon, at han fejlagtigt har sendt en sag til kongen. Det skyldes ukendskab til den instruks, som "formodentlig endnu er rettesnoer for correspondancen". Bentzon t. Generaltoldkammer 14./8. l8l6.(v.j. 1405/1816). 4. Jvf. note l. Regeringens og rådets underordnede stilling viser sig ved, at deres indberetninger, for hovedpartens vedkommende, indskrænker sig til at omfatte månedlige regnskabsoversigter eller betænkninger vedr. den lokale administration af triviel karakter, f.eks. vedr. bygningers vedligeholdelse. I fortsættelse af den før omtalte strid mellem generalguvernøren og kommandanten havde Oxholm forgæves fremsat ønske om et forbud mod, at kommandanten korresponderede direkte med kollegiet i København. Oxholm hævdede, at et effektivt overopsyn med øerne forudsatte, at al korrespondance gik via ham. Oxholm t. Kgl. vestind. Kammer 15./l. l8l6.(v.j. 447/1816).

17 ll. under hver enkelt stat, eller i den almindelige del indenfor gruppen "almindelige korrespondancesager". Ifølge Rigsarkivets seddelregistratur omfatter denne gruppe sædvanligvis Departmentets upolitiske korrespondance, som her efter dossier systemet er anbragt i en række pakker. Disse pakker er efter stikord henlagt i alfabetisk orden. - Blandt de almindelige korrespondancesager er imidlertid også henlagt sådanne politiske sager, som ikke har kunnet anbringes under enkelte lande, blandt andet sager vedrørende Vestindien? Indholdet af pakkerne "Korrespondancesager vedr. Vestindien" angår for størstedelens vedkommende forholdet til Syd Amerika, især til Venezuela og Kolumbia. - Her findes ikke blot generalguvernørernes og kommandanternes indberetninger, men også ofte kopier af korrespondance, som disse har ført med spanske myndigheder i Syd Amerika, med oprørsledere, med andre europæiske guvernementer i Vestindien o.s.v Derudover findes i pakkerne vidnesbyrd om Departementets virksomhed i København: breve til og fra andre kollegier, forestillinger til kongen - evt. med påtegning om kongelig approbation, korrespondancer med de danske gesandter i de europæiske hovedstæder, henvendelser fra fremmede diplomater i København, instrukser til de vestindiske generalguvernører m.v. - Såfremt flere akter vedrørende en enkelt sag foreligger, er disse henlagt i læg. Tilsyneladende med megen 5. Det samme gælder f.eks. sager vedr. Øresundstolden. Her såvel som i sager vedr. Vestindien, hvor man havde kontakt med en række lande, valgte man at samle korrespondancen under emnet fremfor at henlægge den under de enkelte lande. - Jvf. redegørelse i Rigsarkivets seddelregistratur over Dept. f.u.a. Tilsyneladende er den nedenfor anførte kildegruppe fra den almindelige del af Departementets arkiv ikke tidligere blevet benyttet. Derimod er enkelte pakker fra den specielle del vedr. Mexico og Kolumbia, som dækker tiden efter 1825, blevet brugt til belysning af Danmarks forhold til disse lande i slutningen af 1820'erne. Georg Nørregård: Danmark mellem øst og vest (1969) (Jvf. kap. I, note 4). Der foreligger ingen trykt registratur over Departementets arkiv, men den svenske historiker Magnus Mörner har registreret bl.a. kilder herfra i "Sources to the History of Latin America in the Danish National Archives." Denne liste, som i øvrigt på flere punkter er mangelfuld, findes som tillæg til forfatterens "Fuentes para la historia de Ibero-America conservados en SueciaP (Stockholm 1968).

18 12 omhu er bilagene til et brev lagt ind i dette, som selv er vedlagt en senere korrespondance og så fremdeles. Som en kinesisk æske" er sagen således opbygget, at dens gang forholdsvis let kan følges fra begyndelsen gennem de involverede instanser til dens eventuelle afslutning eller henlæggelseç Fordelen ved at benytte et kildemateriale som det her beskrevne er naturligvis stor. Et omfattende materiale, som ville ligge spredt, hvis de enkelte akter var henlagt i tilknytning til protokoller, er her koncentreret i få pakker. Derved bliver det muligt at arbejde uden til stadighed at måtte gøre brug af journaler og protokoller? På trods af alle fordele har benyttelsen af det omtalte materiale dog ikke været uden problemer. Hvor godt de enkelte sager end er belyst, så synes materialets samling og ordning som helhed at være præget af nogen tilfældighed. Som eksempel kan nævnes, at generalguvernørernes indberetninger fra 1821 og fremefter for flertallets vedkommende er henlagt særskilt. - Mere problematisk var det imidlertid, at for visse kortere eller længere perioders vedkommende foreligger ingen indberetninger fra generalguvernørerne eller instrukser fra Departementet. Problemet var, om dette skyldes, at ingen korrespondance har fundet sted, måske) fordi intet af betydning er forefaldet, eller om korrespondancen eventuelt er arkiveret andetsteds. Til belysning af dette spørgsmål udvalgte og gennemgik jeg blandt de almindelige korrespondancesager et mindre antal pakker, hvis titel antydede, at de muligvis kunne 6. Det kan synes banalt at beskrive denne sikkert almindelige henlæggelsesmåde. - Medens jeg arbejdede med de omtalte pakker, blev de imidlertid hjemkaldt til mikrofotografering. Da jeg atter modtog dem, viste det sig, at de enkelte akter nu ikke længere var lagt ind i hinanden, selv om de stadig lå samlede. Herved var efter min mening sket en væsentlig forringelse af materialets overskuelighed 7. Dette har ikke mindst været af betydning, da jeg som bosiddende i Århus kun under en række kortere besøg i København har kunnet arbejde på Rigsarkivet. Herfra udlånes til andre steder kun pakkesager, ikke protokoller.

19 13. indeholde relevante kilder. Denne fremgangsmåde må erkendes at være usikker og præget af tilfældigheder, men den gav dog visse resultater. En afsluttende kontrol af det således indsamlede materiales tilstrækkelighed eller mangler søgte jeg at opnå ved kursorisk at gennemgå Departmentets forestillingsprotokoller, brevjournaler og ekstraktprotokoller, som dækker den behandlede periode. Denne gennemgang syntes at bekræfte, at de periodiske lakuner i pakkesagerne skyldes, at ingen korrespondance har fundet sted? 3.+Arkivalier_fra_ eneralt9ldkammeret. - Andet_kildemateriale. Administrativt var Vestindien, som det tidligere er blevet anført, underlagt Generaltoldkammeret. Den indgående korrespondance til dette kollegium vedrørende kolonien findes som pakkesager i tilknytning til dets såkaldte "Vestindiske Journaler". Ofte er med hensyn til indholdet de her foreliggende indberetninger fra generalguvernørerne helt eller næsten identiske med dem, som indløb til Departmentet for udenrigske Anliggender. - Vestindiske Journaler er imidlertid trods dette et vigtigt supplement til det foran beskrevne kildemateriale. I den her registrerede korrespondance findes en del oplysninger, der aldrig er tilstillet Departementet men alligevel bidrager til at belyse hændelser i Vestindien, som har forbindelse med det foreliggende emne. Endvidere findes her kommandanternes indberetninger fra hele perioden. Endelig forekommer her adskillige indberet- 8. F. eks. forekommer fra kun få indberetninger til Departementet fra den da midlertidigt fungerende generalguvernør v. Stabell. Det er nærliggende at betragte dette som en følge af, at denne var opslugt af private problemer. Jvf. Jens Vibæk: op. cit På tilsvarende vis kunne det undre, at først fra 1819 foreligger i pakkerne indberetninger direkte fra St. Thomas' kommandant til Departementet. Dette skal formodentlig ses i sammenhæng med, at embedet i dette år blev overtaget af den entreprenante og ved hoffet vel anskrevne Peter v. Scholten.

20 14. ninger fra generalguvernørerne inden for perioder, hvor lakuner forekommer i Departementets arkiv. Sideløbende med de vestindiske journaler er gennemgået Generaltoldkammerets vestindiske forestillings- og resolutionsprotokoller. Gennemgangen lettedes ved, at disse i modsætning til Departementets forestillingsprotokoller er forsynede med registre? Fremstillingens tidsmæssige afgrænsning er i et foregående afsnit blevet motiveret med, at en mere omfattende skildring ville forudsætte inddragelse af yderligere en række arkivgrupper. Der er dog ingen tvivl om, at selv i relation til det behandlede begrænsede åremål er mulighederne for at finde værdiifiuldt dansk kildemateriale ikke udtømte. I arkiverne fra flere af de øvrige kollegier såvel som i kongehusets og i private arkiver skulle sådanne fund kunne gøresåo Den store mængde af vestindiske lokalarkiver, der nu opbevares på Rigsarkivet, indeholder uden tvivl også meget, som kunne have interesse. Da disse arkiver imidlertid for størstedelens vedkommende stadig henligger uordnede, ukonserverede og kun nødtørftigt registrerede, har jeg bortset 9. Om generaltoldkammerets vestindiske arkiv se Vejledende Arkivregistraturer II (1892) Jeg gennemgik resolutionsprotokoller, fordi sådanne almindeligvis betragtes som et vigtigt kildemateriale, idet man ofte finder en redegørelse for de enkelte sagers udvikling frem til resolutionen. Man skulle således hurtigt kunne danne sig et overblik over de vigtige spørgsmål inden for en bestemt periode, ikke mindst hvor et register foreligger. (Eksempelvis kan nævnes, at Jens Vibæk til sin fremstilling om Dansk Vestindien m.h.t. utrykt materiale fortrinsvis har gjort brug af de her nævnte resolutionsprotokoller). - Min erfaring efter gennemgang af et begrænset antal af sådanne protokoller fra Dept. f. u. A. & Generaltoldkammeret er dog, at også flere ulemper er forbundet med brugen deraf: Ikke alle sager af betydning findes her. Hvis protokollerne mangler register, kan det desuden være vanskeligt blandt mange trivialiteter at finde frem til de betydningsfulde sager, som dog foreligger.i[øvrigt har jeg imod min forventning kun i de færreste tilfælde i protokollerne fundet bilag vedhæftede de enkelte sager. lo. Det er f.eks. tidligere anført, at J.H. Schultz' & K.E. Ackermanns fremstilling vedr. Vestindien må antages at bygge på materiale fra Søetatens arkiv. Jvf. kap. I, s. 5. lå

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste Hvilke af disse fire handelsvarer hentede man ikke på Guldkysten? 1. Silke 2. Elfenben 3. Guld 4. Slaver Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Sådan finder du kilder om slaveri

Sådan finder du kilder om slaveri Sådan finder du kilder om slaveri Indtil slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien i 1848 var slaver og slaveri en fundamental del af livet på øerne. Derfor findes der oplysninger om slaver og slaveri i

Læs mere

En lus mellem to negle

En lus mellem to negle Henning S0by Andersen En lus mellem to negle Dansk-norsk neutralitetspolitik 1801-1807 ODENSE UNIVERSITETSFÖRLAG Indhold Forord 11 Indledning 13 I Beslutningstagerne og beslutningsprocessen i Danmark 1801-1807

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012 2012-16 Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain En journalist klagede over, at Udenrigsministeriet havde afslået aktindsigt i korrespondance mellem kongehuset

Læs mere

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE Kongeriget Danmarks regering og Republikken Filippinernes regering, som ønsker at styrke de gensidige relationer mellem

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen

Læs mere

Tillægskonvention om slaveri, slavehandel, og ordninger, der må sidestilles med slaveri (1965)

Tillægskonvention om slaveri, slavehandel, og ordninger, der må sidestilles med slaveri (1965) Tillægskonvention om slaveri, slavehandel, og ordninger, der må sidestilles med slaveri (1965) Indledning. De i nærværende konvention deltagende stater, Som anser frihed for ethvert menneskes ved fødselen

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Ankestyrelsens håndtering af sagen var en væsentlig årsag til, at sagen havde fået et meget forlænget sagsforløb.

Ankestyrelsens håndtering af sagen var en væsentlig årsag til, at sagen havde fået et meget forlænget sagsforløb. 2016-55 Afvisning af klage på grund af uklarhed om kompetencen til at behandle den. Undersøgelsesprincippet og videresendelsespligten 14. december 2016 Ankestyrelsen afviste at behandle en klage, fordi

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Sagsbehandlingstid i Landsskatteretten på mere end 4 år

Sagsbehandlingstid i Landsskatteretten på mere end 4 år Sagsbehandlingstid i Landsskatteretten på mere end 4 år En mand klagede til Landsskatteretten over såvel skatteansættelsen for hans anpartsselskab som hans egen skatteansættelse. Landsskatteretten havde

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 21. maj 2012 (J.nr. 2011-0026122) Afgift som følge

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved

Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved Anmodet udenrigsministeriet om på ny at overveje et afslag på aktindsigt i en sag om levering af jagtfalke til visse arabiske stater.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Formandsberetning i HBH 2014.

Formandsberetning i HBH 2014. Formandsberetning i HBH 2014. Velkommen til ordinær genf. i HBH. Før vi går i gang med genf., skal vi mindes et af vore medlemmer, nemlig Gunnar Moff Andersen, som desværre afgik ved døden i begyndelsen

Læs mere

Klage fra UTV over afslag på forøget sendetid.

Klage fra UTV over afslag på forøget sendetid. MEDIESEKRETARIATET 1. UTV Århus 2. Århus kommunes Fritids- og Aarhus Universitet Kulturforvaltning Willemoesgade 15 Vestergade 55, Postboks 619 8200 Århus N 8100 Århus C København den 24. februar 2005

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2)

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) 9-4 b. Familieret 3.4. Forvaltningsret 12.1 12.4 13.1. Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) (Se også sag 9-4 a foran denne sag) I to tilfælde har ombudsmanden taget stilling

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Sundhedsvæsenets Patientklagenævns sagsbehandlingstid

Sundhedsvæsenets Patientklagenævns sagsbehandlingstid A Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-15 Telefonisk henvendelse: Man-tors 9-16, fre 9-15 Sundhedsvæsenets

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * onstid 9-16 *

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * onstid 9-16 * ERHVERVSANKENÆVNET Fax 33 30 76 00 Ekspediti- Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * onstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 15. juli 2011 (J.nr. 2010-0022861)

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET I. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2016 COM(2016) 816 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Status og de mulige veje frem med hensyn til den manglende gensidighed

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

FANT Årsberetning 2012

FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 Fremlagt og godkendt på generalforsamlingen mandag den 26. august 2013. Erik Rasmussen Louise Dalsgaard Ingo Jensen Maya Christensen Mikkel Thygesen Simon

Læs mere

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som

Læs mere

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011 2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.

Læs mere

Erstatning for skade på tv-apparat under transport

Erstatning for skade på tv-apparat under transport Erstatning for skade på tv-apparat under transport Direktoratet for Kriminalforsorgen havde afslået at imødekomme en indsats anmodning om erstatning for et tv-apparat, ødelagt under transport med DSB mellem

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1987L0402 DA 01.01.2007 006.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Den danske konges riger omfattede Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten, af hvilke Slesvig fra gammel tid var dansk, mens Holsten altid havde

Den danske konges riger omfattede Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten, af hvilke Slesvig fra gammel tid var dansk, mens Holsten altid havde Da spaniolerne kom Årene efter Den Franske Revolution i 1789 var en urolig tid for Europa, og også de neutrale lande blev ramt af følgerne. I 1800 indgik Danmark-Norge et væbnet neutralitetssamarbejde

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens vurdering af sagen.

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens vurdering af sagen. 2015-71331 Statsforvaltningens brev til et nyhedsmedie Dato: 21-11-2016 Henvendelse vedrørende Region Syddanmarks afslag på aktindsigt Du har den 20. september 2016, som journalist for et nyhedsmedie anmodet

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag

Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag Forligsmanden besvarede skriftligt en anmodning fra A om at tilbagekalde et mæglingsforslag, som A fandt, at forligsmanden ikke havde haft

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 Klager Henrik Danielsens påstand: Klubben pålægges at optage Henrik Danielsen i overensstemmelse med ansøgning af 17.

Læs mere

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C 24-04- 2009 TILSYNET Vedr. henvendelse om aktindsigt Advokatgruppen Århus har på vegne af A i brev af 19. september

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009: Tårnby Kommune U.B. har ved mail af 6. maj 2009 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Tårnby Kommunes behandling af aktindsigtsbegæring af 27. januar 2009 om opførelse af nye gymnastik-

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C. Den 20. december 2011 blev i sag nr. 34/2011 A ved advokat B mod Registreret revisor C afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97-128.153

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97-128.153 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97-128.153 (H.P. Rosenmeier, Per Holmgård Andersen, Jens Fejø) 22. januar 1998 K E N D E L S E Unitron Scandinavia A/S og Danske Svineproducenters Serviceselskab (advokat Jeppe

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt 2015-38 Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt Den 17. december 2014 bad en journalist Justitsministeriet om aktindsigt i en supplerende redegørelse fra Udlændingestyrelsen

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling 10. juni EM 2015/xx Bilag KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling Præambel Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale. Statsforvaltningens brev til en advokat

Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale. Statsforvaltningens brev til en advokat 2015-21818 Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale Statsforvaltningens brev til en advokat Dato: 08-12- 2015 Henvendelse vedrørende Frederiksberg Kommune om aktindsigt Du har som advokat for

Læs mere

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780 FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej 56-58 8260 Viby J Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven.

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven. 2015-32 Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven. Kommune burde derfor have adskilt sine svar 15. juni 2015 En mand havde en omfattende korrespondance

Læs mere

Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester

Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester Anset det for beklageligt, at justitsministeriet ikke meddelte en advokat en fyldestgørende besvarelse vedrørende det retlige grundlag for, at justitsministeriet

Læs mere

Opholdstilladelse til medlemmer af Scientology-kirken

Opholdstilladelse til medlemmer af Scientology-kirken Opholdstilladelse til medlemmer af Scientology-kirken Efter ændring af praksis med hensyn til meddelelse af midlertidige opholdstilladelser til medlemmer af Scientology-Kirken gav justitsministeriet afslag

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Lavsarkiver på Sjælland.

Lavsarkiver på Sjælland. Lavsarkiver på Sjælland. Indledning. Hovedparten af de bevarede lavsarkivalier fra Sjælland udenfor København samt fra Lolland- Falster findes i det sjællandske lands-arkiv. I den foreliggende registratur

Læs mere

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende)

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Myndighed: Underskriftsdato: 19. juni 2015 Folketingets Ombudsmand Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Justitsministeriet var berettiget til at afslå aktindsigt i dokumenter vedrørende Grimhøjmoskeen.

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Syllabus for Historie i 7. klasse for skoleåret 2014-15

Syllabus for Historie i 7. klasse for skoleåret 2014-15 Uge Dato Dag Beskrivelse Sidetal 33 13-08-14 Ons Første Skoledag: Uddeling af bøger Del 1: Folket styrer Oldtidens Grækenland 14-08-14 Tor In Class Work: Kopi 1A: Påbegyndelse af Logbog, Introduktion:

Læs mere