Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Transkript

1 ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske arbejde. Danmarks Statistik og firmaet estatistik har i samarbejde udarbejdet profilen på initiativ fra Næstved Kommune. Hvor Danmarks Statistik har været statistikleverandør, har estatistik stået for en række viderebearbejdelser. Dette fremgår af kildehenvisningerne for de enkelte opgørelser. I rapporten præsenteres en række tabeller og figurer, som beskriver den seneste opgjorte status og for enkelte områder, også den forventede udvikling i kommunen. Rapporten blev i første omgang udarbejdet med fokus primært på forholdene i Næstved Kommune. Ved gennemgang af den endelige rapport af Næstved Kommune, Væksthus Sjælland, estatistik samt Danmarks Statistik, blev det besluttet at erhvervsprofilen for en række tabeller skulle indeholde tal for alle de kommuner i Region Sjælland, der havde besluttet sig for at få egen erhvervsprofil udarbejdet. Derfor vil der være tabeller, der afviger fra første version af rapporten, men dette skulle fremme mulighederne for at sammenligne egen kommunes resultater med de øvrige kommuner i Regionen. Figurer og tabeller i erhvervsprofilen indeholder de kommuner i Region Sjælland, der har bestilt en erhvervsprofil, hvor det har været muligt er der sket markering af hele landet, Region Sjælland samt den aktuelle kommune. Som tillæg til de enkelte erhvervsprofiler foretager Væksthus Sjælland i samarbejde med Danmarks Statistik og estatistik en række særkørsler og opdateringer. Tillægget vil indeholde en opdatering af eksisterende iværksætterdata, nye kvartalstal for iværksætteri frem til tredje kvartal 2009, konkursstatistikker og indvirken på de kommunale beskæftigelsestal samt en opdeling af kategorien øvrige erhverv for hver enkelt deltagende kommune. Alle data udarbejdes på kommuneniveau. Den opdaterede statistik vil indgå som et led i Væksthusets tværkommunale tillægsrapport. Danmarks Statistik estatistik

2 2 Særkørsel Erhvervsprofil Næstved Næstved Kommune er Region Sjællands næststørste kommune målt på indbyggertal og er karakteriseret ved en relativ stor udpendling. Andelen af beskæftigede personer i alderen år ligger en anelse over Region Sjælland og en anelse under hele Danmark. 62 pct. af alle beskæftigede er ansat i den private sektor. Dette er en lavere andel end i Region Sjælland (65 pct.) og i hele landet (68 pct.). Den største gruppe af beskæftigede i den private sektor arbejder inden for området Bygge og bolig. Bygge og bolig dækker såvel fremstillings-, støtte- som serviceerhvervene i tilknytning til byggeriet og tegner sig for 28 pct. af den private beskæftigelse. Ligeledes beskæftiger den største del af kommunens firmaer og iværksættervirksomheder sig med Bygge- og boligområdet. Hele 43 pct. af nye virksomheder i 2006 lå inden for området. Det næststørste erhvervsområde er de såkaldte Øvrige erhverv, der dækker en bred vifte af brancher inden for handel, finansiel virksomhed, generel videnservice (fx advokatvirksomhed) og øvrige personlige serviceydelser, som eksempelvis frisørsaloner. Fødevareerhvervene kommer ind som det tredjestørste erhvervsområde, hvorefter Transport, IT & Kommunikation og Turisme følger. Betragter man turismen som en del af Oplevelsesøkonomien er det værd at bemærke, at Oplevelsesøkonomi samlet set beskæftiger personer i Næstved Kommune, hvilket er flere end både Transport og IT og Kommunikation. Næstveds erhvervsliv kan siges at være specialiseret inden for 4 af kommunens ressourceområder. Specialiseringen udtrykkes ved, at der er relativt flere beskæftigede inden for det pågældende erhvervsområde end på landsplan. I Næstved gælder specialiseringen særligt inden for Turisme og Bygge og boligområdet. Næstved kommune beskæftiger ligeledes relativt mange inden for både Handel og Fødevarer. I forhold til resten af landet er der derimod færre beskæftigede inden for IT & kommunikation, Medico & sundhed samt Videnservice. Beskæftigelsen og antallet af nye virksomheder er steget markant gennem højkonjunkturen fra 2003 til Den private beskæftigelse er steget med 7,8 pct. hvilket er mere end landsgennemsnittet og antallet af nye virksomheder blev alene i perioden forøget med mere end 60 pct. Beskæftigelsesfremgangen ses inden for samtlige erhvervsområder, med undtagelse af fødevarer, IT & Kommunikation og Energi & miljø. Den største relative beskæftigelsesfremgang findes inden for turisme, med en vækst på 31 pct., men også Møbler og beklædning samt øvrige erhverv har vist stor fremgang. Nye virksomheder har ydet et væsentligt bidrag til den samlede private jobvækst i Næstved. Mere end 8 pct. af alle fuldtidsansatte i den private sektor i 2007 er beskæftiget i en virksomhed som er etableret i perioden Recessionen har omvendt kostet en del arbejdspladser i de nye virksomheder, hvor én ud af syv fuldtidsansatte er forsvundet i det seneste år. 2

3 Særkørsel 3 Indhold 1. Beskæftigelse og Erhvervsstruktur... 4 Tabel 1.1. Næstved Kommunes befolkning fordelt på socioøkonomisk status... 4 Tabel 1.2. Næstved Kommunes beskæftigelse Tabel 1.3. Næstved Kommunes erhvervsstruktur Figur 1.4. Næstved Kommunes erhvervsstruktur Figur 1.5. Næstved Kommunes erhvervsstruktur Figur 1.6. Næstved Kommunes erhvervsstruktur Figur 1.7. Næstved Kommunes specialisering Figur 1.8. Næstved Kommunes udvikling i beskæftigelsen Figur 1.9. Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Næstved Kommune Iværksættere Figur 2.1. Næstved Kommunes virksomheder fordelt på ressourceområder, Figur 2.2. Næstved Kommunes Iværksættere fordelt på ressourceområder, Figur 2.3. Næstved Kommunes iværksætterrate 2006 og vækst i antal nye virksomheder Figur 2.4. Jobskabelse og overlevelse i nye virksomheder i Næstved kommune Figur 2.5. Nye virksomheders jobandel og samlet vækst i antal fuldtidsansatte Figur 2.6. Jobtab i nye virksomheder , for virksomheder etableret i perioden Befolkning Tabel 3.1. Næstved Kommunes befolkning Figur 3.2. Flytninger til/fra Næstved Kommune, Tabel 3.3. Næstved Kommunes flyttemønstre, 2006 og Figur 3.4. Befolkningsfremskrivning for Næstved Kommune Figur 3.5. Befolkningsfremskrivning for Næstved Kommune Uddannelse Figur 4.1. Næstved Kommunes befolkning fordelt på højeste fuldførte uddannelse...19 Figur 4.2. Andel af personer med længerevarende uddannelse, 1. januar Figur 4.3. Vækst i andel af personer med længerevarende uddannelse Figur 4.4. Uddannelse fordelt på ressourceområder, 1. januar Figur 4.5. Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder, 1. januar Figur 4.6. Andel beskæftigede i den private sektor med længerevarende uddannelse Figur 4.7 Vækst i antal beskæftigede i den private sektor med længerev. Udd Beskæftigelse og pendling Tabel 5.1. Overordnede pendlingsstrømme for Næstved Kommune, 1. januar Figur 5.2. Indpendlere til Næstved Kommune, 1. januar Figur 5.3. Udpendlere fra Næstved Kommune, 1. januar Tabel 5.4. Pendlingsafstande for personer med arbejdssted i Næstved Kommune, Indkomst Tabel 6.1. Erhvervsindkomst i året 2007 for personer med bopæl i Region Sjælland...28 Figur 6.2. Gennemsnitlig erhvervsindkomst i året 2007 for alle kommuner i Danmark...28 Tabel 6.3. Disponibel indkomst i året 2007 for personer med bopæl i udvalgte kommuner...29 Tabel 6.4. Indkomst i alt i året 2007 for personer med bopæl i Næstved Kommune...29 Figur 6.5. Indkomst i alt i året 2007 for personer med bopæl i Næstved...30 Bilag

4 4 Særkørsel 1. Beskæftigelse og Erhvervsstruktur Tabel 1.1. Næstved Kommunes befolkning fordelt på socioøkonomisk status for personer i alderen år med bopæl i kommunen. Befolkningen med bopæl i området Beskæftiget Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken I alt år Befolkningen i procent Beskæftiget Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Hele landet ,6 % 1,6 % 22,7 % Region Sjælland ,7 % 1,8 % 23,5 % Lejre ,3 % 1,1 % 18,7 % Ringsted ,6 % 1,5 % 19,9 % Greve ,0 % 1,5 % 20,6 % Køge ,9 % 1,1 % 21,0 % Stevns ,3 % 1,4 % 21,3 % Sorø ,9 % 1,4 % 21,7 % Holbæk ,2 % 1,9 % 22,0 % Næstved ,3 % 2,2 % 22,5 % Kalundborg ,6 % 1,6 % 24,9 % Slagelse ,3 % 3,3 % 24,3 % Vordingborg ,1 % 1,8 % 27,0 % Guldborgsund ,2 % 1,5 % 28,4 % Odsherred ,9 % 1,6 % 28,5 % Kilde: Tabel 1.1. viser fordelingen af befolkningen i alderen år efter socioøkonomisk status. For hhv. kommuner, regionen og hele landet summer procenterne til den samlede befolkning i alderen år med bopæl i området pr. 1. januar Tabellen er sorteret efter faldende andel i beskæftigelse. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008 og arbejdsmarkedstilknytningen angivet pr. november måned året før. Arbejdsløse er fuldt ledige personer sidste uge i november Tabel 1.2. Næstved Kommunes beskæftigelse for personer med bopæl i kommunen samt personer med arbejdssted i kommunen. bopæl i området 4 Beskæftigede arbejdssted i området 2008 Udvikling Udvikling Hele landet ,3 % ,3 % Region Sjælland ,6 % ,6 % Greve ,1 % ,6 % Guldborgsund ,3 % ,6 % Holbæk ,2 % ,8 % Kalundborg ,0 % ,0 % Køge ,0 % ,2 % Lejre ,0 % ,2 % Næstved ,6 % ,1 % Odsherred ,0 % ,2 % Ringsted ,8 % ,9 % Slagelse ,8 % ,4 % Sorø ,3 % ,3 % Stevns ,0 % ,4 % Vordingborg ,7 % ,6 % Kilde: samt Tabel 1.2. viser seneste opgjorte antal beskæftigede, såvel for personer med bopæl i kommunen som for personer med arbejdssted i kommunen samt udviklingen fra 2007 til Tabellen er sorteret alfabetisk. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008 og arbejdsmarkedstilknytningen angivet pr. november måned året før.

5 Særkørsel 5 Tabel 1.3. Næstved Kommunes erhvervsstruktur beskæftigede med arbejdssted i kommunen fordelt på sektorer Beskæftigede med arbejdssted i kommunen 2008 Den offentlige sektor Privat Hele landet Region Sjælland Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Næstved Odsherred Ringsted Slagelse Sorø Stevns Vordingborg Kilde: samt Tabel 1.3. viser beskæftigede med arbejdssted i kommunen fordelt på sektorer. Den offentlige sektor indeholder kun lønmodtagere, mens den private sektor også indeholder selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Tabellen er sorteret alfabetisk. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008 og arbejdsmarkedstilknytningen angivet pr. november måned året før. Figur 1.4. Næstved Kommunes erhvervsstruktur ressourceområder for den private sektor Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik. Figur 1.4. viser antal beskæftigede i den private sektor med arbejdssted i kommunen. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008 og arbejdsmarkedstilknytningen angivet pr. november måned året før. Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af ressourceområder.

6 6 Særkørsel Figur 1.5. Næstved Kommunes erhvervsstruktur tværgående ressourceområder for den private sektor Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik. Figur 1.5. viser antal beskæftigede i den private sektor med arbejdssted i kommunen. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008 og arbejdsmarkedstilknytningen angivet pr. november måned året før. Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af tværgående ressourceområder. 6

7 Særkørsel 7 Figur 1.6. Næstved Kommunes erhvervsstruktur andel beskæftigede i den private sektor Fødevarer 15,4 Møbler og beklædning 4,2 Turisme Bygge og bolig ITK 4,7 6,8 27,6 Næstved Kommune Region Sjælland Hele landet Transport 9,7 Energi og miljø 2,6 Medico og sundhed 3,2 Øvrige erhverv 25,7 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik. Figur 1.6. viser antal beskæftigede i den private sektor med arbejdssted i kommunen. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008 og arbejdsmarkedstilknytningen angivet pr. november måned året før. Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af ressourceområder.

8 8 Særkørsel Figur 1.7. Næstved Kommunes specialisering andel beskæftigede i den private sektor i forhold til hele landet Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik. Figur 1.7. viser hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede, angivet med antal beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Det faktiske antal for hvert ressourceområde er sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for ressourceområdet i hele landet. Opgørelsen Alle erhverv angiver Næstveds Kommunes andel af den samlede private beskæftigelse. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr og arbejdsmarkedstilknytningen angivet pr. november måned året før. Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af ressourceområder. 8

9 Særkørsel 9 Figur 1.8. Næstved Kommunes udvikling i beskæftigelsen den private sektor Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik. Figur 1.8. viser udviklingen i antallet af beskæftigede med arbejdssted i kommunen, fordelt på ressourceområder og alene for den private sektor. Udviklingen er angivet fra Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar året og arbejdsmarkedstilknytningen angivet pr. november måned året før. Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af ressourceområder.

10 10 Særkørsel Figur 1.9. Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Næstved Kommune den private sektor Figur 1.9. viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser. Det modsatte gælder for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet i perioden Et ressourceområde, der ligger over den vandrette linje har vundet en større andel af samtlige arbejdspladser i det pågældende ressourceområde på landsplan. Omvendt har et ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje tabt andele af arbejdspladser til andre dele af landet inden for samme ressourceområde. Boblernes størrelse illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra ). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som op landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden. Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler, der er placeret i øverste højre hjørne. 10

11 Særkørsel Iværksættere Figur 2.1. Næstved Kommunes virksomheder fordelt på ressourceområder, 2007 Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Generel firmastatistik. Figur 2.1. viser antal virksomheder i Næstved i 2007 fordelt på ressourceområder. Denne opgørelse på baggrund af Generel firmastatistik inkluderer landbrug, fiskeri mv., dette er placeret i ressourceområdet Fødevarer. Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af ressourceområder. Figur 2.2. Næstved Kommunes Iværksættere fordelt på ressourceområder, 2006 Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Iværksætterdatabasen. Figur 2.2. viser antal nye virksomheder i Næstved i 2006 fordelt på ressourceområder. Opgørelsen er opgjort eksklusiv landbrug, fiskeri mv., og er baseret på Danmarks Statistiks nye iværksætterdatabase. Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af ressourceområder.

12 12 Særkørsel Figur 2.3. Næstved Kommunes iværksætterrate 2006 og vækst i antal nye virksomheder Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Iværksætterdatabasen og Generel firmastatistik ekskl. landbrug fiskeri mv. Figur 2.3. viser etableringsraten (y-aksen), dvs. antal nyetablerede virksomheder i kommunen i året 2006 i forhold til den samlede virksomhedsbestand i X-aksen viser væksten i antal nye virksomheder i perioden Den lodrette og den vandrette linje markerer landsgennemsnittet for de to parametre. Figuren indeholder de kommuner i Region Sjælland, der har bestilt en erhvervsprofil, Regionen er markeret gul. Kommuner i regionen, der ikke har bestilt en erhvervsprofil, er med i figuren, men uden kommuneangivelse. 12

13 Særkørsel 13 Figur 2.4. Jobskabelse og overlevelse i nye virksomheder i Næstved kommune 2007 for virksomheder etableret 2002 Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Iværksætterdatabasen, firmaernes køb og salg og den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik ekskl. landbrug fiskeri mv. Figur 2.4. giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder i Næstved Kommune overlever efter 5 år, og i hvor høj grad de nye virksomheder formår at skabe job. Den lodrette og den vandrette linje markerer landsgennemsnittet for de to parametre. Figuren indeholder de kommuner i Region Sjælland, der har bestilt en erhvervsprofil, Regionen er markeret gul. Kommuner i regionen, der ikke har bestilt en erhvervsprofil, er med i figuren, men uden kommuneangivelse.

14 14 Særkørsel Figur 2.5. Nye virksomheders jobandel og samlet vækst i antal fuldtidsansatte i Næstved kommune Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Iværksætterdatabasen og Regnskabsstatistikken - ekskl. landbrug fiskeri mv. Figur 2.5. giver en grafisk illustration af, den samlede vækst i antal fuldtidsansatte i den private sektor i Næstved Kommune fra 2003 til 2007, og af de nye virksomheders andel af det samlede antal fuldtidsansatte i Jobskabelsen i de nye virksomheder er den samlede jobskabelse for virksomheder etableret i perioden Den lodrette og den vandrette linje markerer landsgennemsnittet for de to parametre. Figuren indeholder de kommuner i Region Sjælland, der har bestilt en erhvervsprofil, Regionen er markeret gul. Kommuner i regionen, der ikke har bestilt en erhvervsprofil, er med i figuren, men uden kommuneangivelse. 14

15 Særkørsel 15 Figur 2.6. Jobtab i nye virksomheder , for virksomheder etableret i perioden Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Iværksætterdatabasen og Beskæftigelsesindukator på basis af ATP ekskl. landbrug fiskeri mv. Figur 2.6. viser det det seneste hele års samlede jobtab for nyetablerede virksomheder etableret i perioden Jobtabet er opgjort som det procentvise fald i det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte i perioden 3. kvartal kvartal 2008 til 3. kvartal kvartal 2009.

16 16 Særkørsel 3. Befolkning Tabel 3.1. Næstved Kommunes befolkning for regionen samt kommuner Befolkning pr. 1. januar år Andel i aldersgruppen år Hele landet ,8 Region Sjælland ,9 Greve ,9 Guldborgsund ,3 Holbæk ,5 Kalundborg ,4 Køge ,0 Lejre ,6 Næstved ,6 Odsherred ,9 Ringsted ,4 Slagelse ,2 Sorø ,2 Stevns ,8 Vordingborg ,7 Kilde: Tabel 3.1. viser fordelingen af befolkningen pr samt andelen af befolkningen i aldersgruppen år. Tabellen er sorteret efter befolkningstallet. Figur 3.2. Flytninger til/fra Næstved Kommune, Personer Tilflytning Fraflytning Kilde: Figur 3.2. viser antal personer der flytter til eller fra Næstved Kommune i perioden

17 Særkørsel 17 Tabel 3.3. Næstved Kommunes flyttemønstre, 2006 og 2008 samt top 10 for til-/fraflytningskommuner Vækst Tilflytning ,5 % Fraflytning ,7 % Nettotilflytning Personer, der flytter til kommunen, hvor kommer de fra? Personer, der flytter fra kommunen, hvor flytter de til? Fra kommuner i 2008 Antal Til kommuner i 2008 Antal København 588 København 449 Vordingborg 327 Vordingborg 393 Slagelse 305 Slagelse 310 Faxe 195 Faxe 274 Guldborgsund 147 Ringsted 169 Ringsted 144 Guldborgsund 145 Sorø 119 Køge 105 Frederiksberg 95 Lolland 102 Lolland 92 Sorø 95 Roskilde 70 Kalundborg 60 Kilde: Tabel 3.3. viser flyttemønstrene for Næstved kommune i 2006 og 2008 samt beregnet udvikling i de enkelte flyttestrømme. Kun top 10 for til-/fraflytningskommuner er medtaget, derfor vil summen af disse ikke give det samlede antal til-/fraflytninger. Nettotilflytning defineres som: Tilflytning minus Fraflytning. Figur 3.4. Befolkningsfremskrivning for Næstved Kommune med udvalgte kommuner, Region Sjælland og hele landet til sammenligning Indeks 2008= Næstved Ringsted Holbæk Sorø Køge Kalundborg Odsherred Slagelse Region sjælland Hele landet Vordingborg Lejre Stevns Guldborgsund Greve Kilde: Kilde: Figur 3.4. viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen. Kommunerne er sorteret i faldende orden på 2030 værdien, og sorteringen i signaturforklaringen svarer derfor til rækkefølgen i kurverne. Hele landet er angivet med fed sort, regionen er markeret med rød og aktuel kommune er markeret med blå. Figuren indeholder de kommuner i Region Sjælland, der har bestilt en erhvervsprofil.

18 18 Særkørsel Figur 3.5. Befolkningsfremskrivning for Næstved Kommune fordelt på aldersgrupper Indeks 2008= år år år 70 år Kilde: Figur 3.5. viser den forventede befolkningsudvikling i Næstved fordelt på aldersgrupper. 18

19 Særkørsel Uddannelse Figur 4.1. Næstved Kommunes befolkning fordelt på højeste fuldførte uddannelse for personer i alderen år med bopæl i kommunen Personer Grundskole Alm.gym.udd. Erhv.gym.udd. Erhvervsudd. Korte videreg.udd. Melleml.videreg.udd. Bachelor Lange videreg.udd. Uoplyst Kilde: Figur 4.1. viser fordelingen af befolkningen i alderen år efter højeste fuldførte uddannelse. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008 og højeste fuldførte uddannelse pr. oktober Figur 4.2. Andel af personer med længerevarende uddannelse, 1. januar 2008 for personer i alderen år med bopæl i kommunen. Kalundborg Odsherred Guldborgsund Slagelse Stevns Køge Ringsted Greve Vordingborg Næstved Region Sjælland Holbæk Sorø 13,5 13,5 14,8 15,0 15,3 15,7 15,7 16,5 16,5 16,8 16,8 18,1 18,2 Lejre 22,3 Pct Kilde: Figur 4.2. viser andelen af befolkningen i alderen år, der mindst har en mellemlang videregående uddannelse, dvs. personer med mellemlang videregående-, bachelorer, lang videregående- samt forskeruddannelser. Udvalgte kommuner i Region Sjælland er medtaget som sammenligningsgrundlag. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008 og højeste fuldførte uddannelse pr. oktober 2007.

20 20 Særkørsel Figur 4.3. Vækst i andel af personer med længerevarende uddannelse for personer i alderen år med bopæl i kommunen 23 Pct Lejre Hele landet Sorø Holbæk Næstved Region sjælland Vordingborg Greve Ringsted Køge Stevns Slagelse Guldborgsund Odsherred Kalundborg Kilde: Figur 4.3. viser væksten i andelen af befolkningen i alderen år, der mindst har en mellemlang videregående uddannelse, dvs. personer med mellemlang videregående-, bachelorer, lang videregående- samt forskeruddannelser. Kommunerne er sorteret i faldende orden på 2008 værdien, og sorteringen i signaturforklaringen svarer derfor til rækkefølgen i kurverne. Hele landet er angivet med fed sort, regionen er markeret med rød og aktuel kommune er markeret med blå. Figuren indeholder de kommuner i Region Sjælland, der har bestilt en erhvervsprofil. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008 og højeste fuldførte uddannelse pr. oktober

21 Særkørsel 21 Figur 4.4. Uddannelse fordelt på ressourceområder, 1. januar 2008 for personer i alderen år med arbejdssted i den private sektor i kommunen. 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 40,0 15,0 10,0 8,9 8,2 12,3 7,0 12,1 5,0 4,3 3,6 3,8 2,2 0,0 Næstved Region Sjælland Hele landet Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik. Figur 4.4. viser andelen af personer med mindst en mellemlang videregående uddannelse, dvs. personer med mellemlang videregående-, bachelorer, lang videregående- samt forskeruddannelser. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008, tilknytning til arbejdsmarkedet pr. november 2007 og højeste fuldførte uddannelse pr. oktober Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af ressourceområder.

22 22 Særkørsel Figur 4.5. Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder, 1. januar 2008 for personer i alderen år med arbejdssted i den private sektor i kommunen. Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik. Figur 4.5. viser andelen af personer med mindst en mellemlang videregående uddannelse, dvs. personer med mellemlang videregående-, bachelorer, lang videregående- samt forskeruddannelser. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008, tilknytning til arbejdsmarkedet pr. november 2007 og højeste fuldførte uddannelse pr. oktober Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af tværgående ressourceområder. 22

23 Særkørsel 23 Figur 4.6. Andel beskæftigede i den private sektor med længerevarende uddannelse for personer i alderen år med arbejdssted i kommunen. Kilde: estatistik.statistikbank.dk/estat3 Figur 4.6. viser andelen af de beskæftigede i alderen år, der mindst har en mellemlang videregående uddannelse, dvs. personer med mellemlang videregående-, bachelorer, lang videregående- samt forskeruddannelser. Udvalgte kommuner i Region Sjælland er medtaget til sammenligning. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008 og højeste fuldførte uddannelse pr. oktober 2007.

24 24 Særkørsel Figur 4.7 Vækst i antal beskæftigede i den private sektor med længerevarende uddannelse for personer i alderen år med arbejdssted i kommunen. Kilde: estatistik.statistikbank.dk/estat3 Figur 4.7. viser den procentvise vækst i antal af de beskæftigede i alderen år, der mindst har en mellemlang videregående uddannelse, dvs. personer med mellemlang videregående-, bachelorer, lang videregående- samt forskeruddannelser. Alle kommuner i Region Sjælland er medtaget til brug for sammenligning. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008 og højeste fuldførte uddannelse pr. oktober

25 Særkørsel Beskæftigelse og pendling Tabel 5.1. Overordnede pendlingsstrømme for Næstved Kommune, 1. januar 2008 for beskæftigede personer uanset alder Mænd Kvinder I alt Natbefolkning (bopælskommune) Indpendling Udpendling Dagbefolkning (arbejdsstedskommune) Pendlingsstrømme for udvalgte kommuner i Region Sjælland Natbefolkning (bopælskommune) Indpendling Udpendling Dagbefolkning (arbejdsstedskommune) Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Næstved Odsherred Ringsted Slagelse Sorø Stevns Vordingborg Kilde: Pendling angives ved forskel i bopælskommune og arbejdsstedskommune for de beskæftigede personer. Arbejdsstedskommunen er den kommune, hvori arbejdsstedet har adresse. Der er ingen angivelse af hvor ofte personen pendler. Indpendling: personer med bopæl i anden kommune og arbejdssted i Næstved kommune Udpendling: personer med bopæl i Næstved kommune og arbejdssted i anden kommune Opgørelsestidspunktet er bopæl pr. 1. januar 2008 og arbejdssted pr. november 2007, dvs. der kan være usikkerhed omkring personer, der enten flytter eller skifter arbejdssted mellem disse datoer.

26 26 Særkørsel Figur 5.2. Indpendlere til Næstved Kommune, 1. januar 2008 for beskæftigede personer uanset alder Antal Vordingborg Slagelse Faxe Guldborgsund København Ringsted Sorø Køge Lolland Stevns Kilde: Indpendling angives ved at arbejdsstedskommunen er Næstved og bopælskommunen er en anden kommune. Arbejdsstedskommunen er den kommune, hvori arbejdsstedet har adresse. Der er ingen angivelse af hvor ofte personen pendler. Der er kun medtaget top 10 af kommuner, der pendles fra, derfor stemmer summen ikke med indpendlere i alt. Opgørelsestidspunktet er bopæl pr. 1. januar 2008 og arbejdssted pr. november 2007, dvs. der kan være usikkerhed omkring personer, der enten flytter eller skifter arbejdssted mellem disse datoer. Figur 5.3. Udpendlere fra Næstved Kommune, 1. januar 2008 for beskæftigede personer uanset alder Antal København Ringsted Faxe Slagelse Vordingborg Køge Sorø Roskilde Høje-taastrup Ballerup Kilde: Udpendling angives ved at bopælskommunen er Næstved og arbejdsstedskommunen er en anden kommune. Arbejdsstedskommunen er den kommune, hvori arbejdsstedet har adresse. Der er ingen angivelse af hvor ofte personen pendler. Der er kun medtaget top 10 af kommuner, der pendles til, derfor stemmer summen ikke med udpendlere i alt. Opgørelsestidspunktet er bopæl pr. 1. januar 2008 og arbejdssted pr. november 2007, dvs. der kan være usikkerhed omkring personer, der enten flytter eller skifter arbejdssted mellem disse datoer. 26

27 Særkørsel 27 Tabel 5.4. Pendlingsafstande for personer med arbejdssted i Næstved Kommune, for beskæftigede personer uanset alder Hele landet 17,6 18,1 18,6 Region Sjælland 18,1 18,6 18,9 Greve 18,9 18,9 19,8 Guldborgsund 17,3 17,6 17,3 Holbæk 16,4 18,0 17,8 Kalundborg 16,4 17,1 17,7 Køge 18,4 19,3 19,5 Lejre 18,8 19,2 20,2 Næstved 15,5 16,1 16,7 Odsherred 15,3 15,9 16,0 Ringsted 20,7 21,2 21,5 Slagelse 19,2 19,8 19,4 Sorø 18,1 19,3 19,8 Stevns 17,2 17,7 18,1 Vordingborg 20,9 21,8 21,5 Kilde: Figur 5.4. viser den gennemsnitlige pendlingsafstand - målt i km - for personer, der har arbejdssted i området. Der er ingen angivelse af hvor ofte personen pendler. Opgørelsestidspunktet er bopæl pr. 1. januar 2008 og arbejdssted pr. november 2007, dvs. der kan være usikkerhed omkring personer, der enten flytter eller skifter arbejdssted mellem disse datoer.

28 28 Særkørsel 6. Indkomst Tabel 6.1. Erhvervsindkomst i året 2007 for personer med bopæl i Region Sjælland skattepligtige personer på 15 år og derover Gennemsnitlig erhvervsindkomst for personer med indkomsttypen Hele landet Greve Lejre Køge Stevns Sorø Ringsted Region Sjælland Holbæk Kalundborg Næstved Slagelse Vordingborg Odsherred Guldborgsund Kilde: Opgørelsen omfatter personer, der er 15 år ved årets slutning og som er fuldt skattepligtige i hele det pågældende år, hvilket hovedsageligt vil sige personer, der hele året har haft fast bopæl i Danmark. Tabel 6.1. indeholder udvalgte kommuner i Region Sjælland samt hele landet som sammenligningsgrundlag. Erhvervsindkomst: Løn inkl. frynsegoder og virksomhedsoverskud. Gennemsnit er beregnet alene for personer med indkomsttypen. Figur 6.2. Gennemsnitlig erhvervsindkomst i året 2007 for alle kommuner i Danmark skattepligtige personer på 15 år og derover Kilde: Kortdata: Kort og Matrikelstyrelsen Opgørelsen omfatter personer, der er 15 år ved årets slutning og som er fuldt skattepligtige i hele det pågældende år, hvilket hovedsageligt vil sige personer, der hele året har haft fast bopæl i Danmark. Erhvervsindkomst: Løn inkl. frynsegoder og virksomhedsoverskud. Gennemsnit er beregnet alene for personer med indkomsttypen. 28

29 Særkørsel 29 Tabel 6.3. Disponibel indkomst i året 2007 for personer med bopæl i udvalgte kommuner skattepligtige personer på 15 år og derover Disponibel indkomst for personer med indkomsttypen Hele landet Greve Lejre Køge Stevns Ringsted Region Sjælland Holbæk Sorø Næstved Kalundborg Slagelse Odsherred Vordingborg Guldborgsund Kilde: Opgørelsen omfatter personer, der er 15 år ved årets slutning og som er fuldt skattepligtige i hele det pågældende år, hvilket hovedsageligt vil sige personer, der hele året har haft fast bopæl i Danmark. Tabel 6.3. indeholder udvalgte kommuner i Region Sjælland samt hele landet som sammenligningsgrundlag. Disponibel indkomst: Indkomst efter skat og renter, svarer til samlet indkomst fratrukket renteudgifter, skat mv. Gennemsnit er beregnet alene for personer med indkomsttypen. Tabel 6.4. Indkomst i alt i året 2007 for personer med bopæl i Næstved Kommune skattepligtige personer på 15 år og derover I alt Under kr kr kr kr kr kr kr. og derover Antal personer Hele landet Region Sjælland Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Næstved Odsherred Ringsted Slagelse Sorø Stevns Vordingborg Kilde: Opgørelsen omfatter personer, der er 15 år ved årets slutning og som er fuldt skattepligtige i hele det pågældende år, hvilket hovedsageligt vil sige personer, der hele året har haft fast bopæl i Danmark. Kommunerne er sorteret alfabetisk. Indkomst: Indkomst i alt omfatter alle indkomster undtagen lotterigevinster mv., hævede pensioner, (varmehjælp og skattefri kontanthjælp før 2002) og lejeværdi af egen bolig.

30 30 Særkørsel Figur 6.5. Indkomst i alt i året 2007 for personer med bopæl i Næstved skattepligtige personer på 15 år og derover kr. og derover kr kr kr kr kr. Under kr. Personer Kilde: Opgørelsen omfatter personer, der er 15 år ved årets slutning og som er fuldt skattepligtige i hele det pågældende år, hvilket hovedsageligt vil sige personer, der hele året har haft fast bopæl i Danmark. Indkomst: Indkomst i alt omfatter alle indkomster undtagen lotterigevinster mv., hævede pensioner, (varmehjælp og skattefri kontanthjælp før 2002) og lejeværdi af egen bolig. 30

31 Særkørsel 31 Bilag 1 Erhvervsmæssige ressourceområder og kompetenceklynger har i de senere år været centrale begreber i den danske erhvervspolitik ikke mindst i de nye regioner og kommuner. På nationalt plan kortlagde Erhvervsministeriet allerede i 1993 de danske ressourceområder, hvor otte internt sammenhængende klynger af brancher blev identificeret. I løbet af 1998 og 1999 blev der gennemført en omfattende revision af de oprindelige ressourceområder, så der i dag er tale om ressourceområderne: Fødevarer, Møbler og Beklædning, Bygge og Bolig, Turisme, IT og Kommunikation (ITK), Transport, Energi og Miljø, Medico og Sundhed samt en større restgruppe af erhverv - Øvrige erhverv - der ikke umiddelbart kan indplaceres i de overordnede ressourceområder. Opdelingen i ressourceområder erstatter her den traditionelle inddeling af erhvervslivet i sektorer og brancher. Den traditionelle inddeling opfanger ikke altid den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, fx mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Inddelingen i ressourceområder søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg. Et ressourceområde er her defineret af e-statistik ud fra Danmarks Statistiks tidligere definitioner - i princippet af fire delområder (eksemplerne i parentes er fra ressourceområdet Fødevarer): - Primære erhverv/råvareproducerende erhverv (fx svineproducerende landbrug) - Fremstillingserhverv/industri (fx svineslagterier) - Støtteerhverv, der producerer investeringsgoder, hjælpestoffer m.v. (fx producenter af køleanlæg), og - Serviceerhverv (fx landbrugskonsulenter). De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge mellem forskellige brancher. De oprindelige tværgående ressourceområder handel, operationel service og videnservice er i nærværende fremstilling suppleret med oplevelsesøkonomi. Oplevelsesøkonomien er opgjort ud fra Erhvervs og Byggestyrelsens definition, mens de øvrige ressourceområder er som oprindelig defineret af Danmarks Statistik.