Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Transkript

1 ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for det erhvervsstrategiske arbejde. Danmarks Statistik og firmaet estatistik har i samarbejde udarbejdet profilen på initiativ fra Næstved Kommune. Hvor Danmarks Statistik har været statistikleverandør, har estatistik stået for en række viderebearbejdelser. Dette fremgår af kildehenvisningerne for de enkelte opgørelser. I rapporten præsenteres en række tabeller og figurer, som beskriver den seneste opgjorte status og for enkelte områder, også den forventede udvikling i kommunen. Rapporten blev i første omgang udarbejdet med fokus primært på forholdene i Næstved Kommune. Ved gennemgang af den endelige rapport af Næstved Kommune, Væksthus Sjælland, estatistik samt Danmarks Statistik, blev det besluttet at erhvervsprofilen for en række tabeller skulle indeholde tal for alle de kommuner i Region Sjælland, der havde besluttet sig for at få egen erhvervsprofil udarbejdet. Derfor vil der være tabeller, der afviger fra første version af rapporten, men dette skulle fremme mulighederne for at sammenligne egen kommunes resultater med de øvrige kommuner i Regionen. Figurer og tabeller i erhvervsprofilen indeholder de kommuner i Region Sjælland, der har bestilt en erhvervsprofil, hvor det har været muligt er der sket markering af hele landet, Region Sjælland samt den aktuelle kommune. Som tillæg til de enkelte erhvervsprofiler foretager Væksthus Sjælland i samarbejde med Danmarks Statistik og estatistik en række særkørsler og opdateringer. Tillægget vil indeholde en opdatering af eksisterende iværksætterdata, nye kvartalstal for iværksætteri frem til tredje kvartal 2009, konkursstatistikker og indvirken på de kommunale beskæftigelsestal samt en opdeling af kategorien øvrige erhverv for hver enkelt deltagende kommune. Alle data udarbejdes på kommuneniveau. Den opdaterede statistik vil indgå som et led i Væksthusets tværkommunale tillægsrapport. Danmarks Statistik estatistik

2 2 Særkørsel Erhvervsprofil Kalundborg Kalundborg Kommune er en den syvendestørste kommune i Region Sjælland målt på indbyggertal og er karakteriseret ved den næstlaveste udpendling i regionen. Andelen af beskæftigede personer i alderen år ligger en anelse under Region Sjælland og en anelse under hele Danmark. Den gennemsnitlige erhvervsindkomst ligger tæt på niveauet for Region Sjælland og landsgennemsnittet. 69,4 pct. af alle beskæftigede er ansat i den private sektor. Dette er en noget højere andel end i Region Sjælland (64,5 pct.) og i hele landet (67,6 pct.). Den største gruppe af beskæftigede i den private sektor arbejder inden for området Bygge og bolig. Bygge og bolig dækker såvel fremstillings-, støtte- som serviceerhvervene i tilknytning til byggeriet og tegner sig samlet set for 27,8 pct. af den private beskæftigelse. Ligeledes beskæftiger den største del af kommunens firmaer og iværksættervirksomheder sig med Bygge- og boligområdet. Hele 43 pct. af de nye virksomheder i 2006 lå inden for området. Der er ligeledes relativt mange virksomheder inden for fødevareerhvervet. Det næststørste erhvervsområde er de såkaldte Øvrige erhverv, der dækker en bred vifte af brancher inden for handel, finansiel virksomhed, generel videnservice (fx advokatvirksomhed) og øvrige personlige serviceydelser, som eksempelvis frisørsaloner. Medico og sundhed kommer ind som det tredjestørste erhvervsområde med 18,7 pct. af den private beskæftigelse. Her placerer Kalundborg sig markant højere end resten af landet hvor under 5 pct. af den private beskæftigelse findes inden for dette ressourceområde. Medico og sundhed er med andre ord Kalundborgs mest specialiserede erhvervsområde og et af de få erhvervsområder, hvor Region Sjælland har en særlig styrkeposition. Specialiseringen udtrykkes ved, at der er relativt flere beskæftigede inden for det pågældende erhvervsområde end på landsplan. Kalundborg kommune beskæftiger ligeledes relativt mange inden for både Energi & miljø og Bygge & bolig. I forhold til resten af landet er der derimod færre beskæftigede inden for især IT & kommunikation, Oplevelsesøkonomi samt Møbler og beklædning. Beskæftigelsen og antallet af nye virksomheder er steget markant gennem højkonjunkturen fra 2003 til Den private beskæftigelse er steget med 8,3 pct. hvilket er en anelse højere end landsgennemsnittet. Antallet af nye virksomheder blev i perioden forøget med mere end 70 pct., hvilket ligger markant over landsgennemsnittet. De mange nye virksomheder har betydet at Kalundborg i 2006 havde en af landets højeste etableringsrater. Beskæftigelsesfremgangen ses inden for samtlige erhvervsområder, med undtagelse af Fødevarer og IT & Kommunikation. Den største relative beskæftigelsesfremgang findes inden for Møbler & beklædning, med en vækst på 28,1 pct., men også Transport og det specialiserede erhvervsområde Medico & sundhed har vist en væsentlig fremgang. Nye virksomheder har bidraget til den samlede private jobvækst i Kalundborg. Mere end 7 pct. af alle fuldtidsansatte i den private sektor i 2007 er beskæftiget i en virksomhed som er etableret i perioden Dette ligger under niveauet for Region Sjælland. Recessionen har kostet en del arbejdspladser i kommunens nye virksomheder. I Kalundborg er lidt over 5 pct. af de fuldtidsansatte forsvundet i det seneste år. Jobtabet i de nye virksomheder er dog blandt det laveste i landet og væsentligt lavere end i resten af Region Sjælland. 2

3 Særkørsel 3 Indhold 1. Beskæftigelse og Erhvervsstruktur... 4 Tabel 1.1. Kalundborg Kommunes befolkning fordelt på socioøkonomisk status... 4 Tabel 1.2. Kalundborg Kommunes beskæftigelse Tabel 1.3. Kalundborg Kommunes erhvervsstruktur Figur 1.4. Kalundborg Kommunes erhvervsstruktur Figur 1.5. Kalundborg Kommunes erhvervsstruktur Figur 1.6. Kalundborg Kommunes erhvervsstruktur Figur 1.7. Kalundborg Kommunes specialisering Figur 1.8. Kalundborg Kommunes udvikling i beskæftigelsen Figur 1.9. Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Kalundborg Kommune Iværksættere Figur 2.1. Kalundborg Kommunes virksomheder fordelt på ressourceområder, Figur 2.2. Kalundborg Kommunes Iværksættere fordelt på ressourceområder, Figur 2.3. Kalundborg Kom. iværksætterrate 2006 og vækst i antal nye virksomheder Figur 2.4. Jobskabelse og overlevelse i nye virksomheder i Kalundborg kommune Figur 2.5. Nye virksomheders jobandel og samlet vækst i antal fuldtidsansatte Figur 2.6. Jobtab i nye virksomheder , for virksomheder etableret i perioden Befolkning Tabel 3.1. Kalundborg Kommunes befolkning Figur 3.2. Flytninger til/fra Kalundborg Kommune, Tabel 3.3. Kalundborg Kommunes flyttemønstre, 2006 og Figur 3.4. Befolkningsfremskrivning for Kalundborg Kommune Figur 3.5. Befolkningsfremskrivning for Kalundborg Kommune Uddannelse Figur 4.1. Kalundborg Kommunes befolkning fordelt på højeste fuldførte uddannelse...20 Figur 4.2. Andel af personer med længerevarende uddannelse, 1. januar Figur 4.3. Vækst i andel af personer med længerevarende uddannelse Figur 4.4. Uddannelse fordelt på ressourceområder, 1. januar Figur 4.5. Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder, 1. januar Figur 4.6. Andel beskæftigede i den private sektor med længerevarende uddannelse Figur 4.7 Vækst i antal beskæftigede i den private sektor med længerev. Udd Beskæftigelse og pendling Tabel 5.1. Overordnede pendlingsstrømme for Kalundborg Kommune, 1. januar Figur 5.2. Indpendlere til Kalundborg Kommune, 1. januar Figur 5.3. Udpendlere fra Kalundborg Kommune, 1. januar Tabel 5.4. Pendlingsafstande for personer med arbejdssted i Kalundborg Kommune, Indkomst Tabel 6.1. Erhvervsindkomst i året 2007 for personer med bopæl i Region Sjælland...29 Figur 6.2. Gennemsnitlig erhvervsindkomst i året 2007 for alle kommuner i Danmark...29 Tabel 6.3. Disponibel indkomst i året 2007 for personer med bopæl i udvalgte kommuner...30 Tabel 6.4. Indkomst i alt i året 2007 for personer med bopæl i Kalundborg Kommune...30 Figur 6.5. Indkomst i alt i året 2007 for personer med bopæl i Kalundborg...31 Bilag

4 4 Særkørsel 1. Beskæftigelse og Erhvervsstruktur Tabel 1.1. Kalundborg Kommunes befolkning fordelt på socioøkonomisk status for personer i alderen år med bopæl i kommunen. Befolkningen med bopæl i området Beskæftiget Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken I alt år Befolkningen i procent Beskæftiget Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Hele landet ,6 % 1,6 % 22,7 % Region Sjælland ,7 % 1,8 % 23,5 % Lejre ,3 % 1,1 % 18,7 % Ringsted ,6 % 1,5 % 19,9 % Greve ,0 % 1,5 % 20,6 % Køge ,9 % 1,1 % 21,0 % Stevns ,3 % 1,4 % 21,3 % Sorø ,9 % 1,4 % 21,7 % Holbæk ,2 % 1,9 % 22,0 % Næstved ,3 % 2,2 % 22,5 % Kalundborg ,6 % 1,6 % 24,9 % Slagelse ,3 % 3,3 % 24,3 % Vordingborg ,1 % 1,8 % 27,0 % Guldborgsund ,2 % 1,5 % 28,4 % Odsherred ,9 % 1,6 % 28,5 % Kilde: Tabel 1.1. viser fordelingen af befolkningen i alderen år efter socioøkonomisk status. For hhv. kommuner, regionen og hele landet summer procenterne til den samlede befolkning i alderen år med bopæl i området pr. 1. januar Tabellen er sorteret efter faldende andel i beskæftigelse. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008 og arbejdsmarkedstilknytningen angivet pr. november måned året før. Arbejdsløse er fuldt ledige personer sidste uge i november Tabel 1.2. Kalundborg Kommunes beskæftigelse for personer med bopæl i kommunen samt personer med arbejdssted i kommunen. bopæl i området 4 Beskæftigede arbejdssted i området 2008 Udvikling Udvikling Hele landet ,3 % ,3 % Region Sjælland ,6 % ,6 % Greve ,1 % ,6 % Guldborgsund ,3 % ,6 % Holbæk ,2 % ,8 % Kalundborg ,0 % ,0 % Køge ,0 % ,2 % Lejre ,0 % ,2 % Næstved ,6 % ,1 % Odsherred ,0 % ,2 % Ringsted ,8 % ,9 % Slagelse ,8 % ,4 % Sorø ,3 % ,3 % Stevns ,0 % ,4 % Vordingborg ,7 % ,6 % Kilde: samt Tabel 1.2. viser seneste opgjorte antal beskæftigede, såvel for personer med bopæl i kommunen som for personer med arbejdssted i kommunen samt udviklingen fra 2007 til Tabellen er sorteret alfabetisk. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008 og arbejdsmarkedstilknytningen angivet pr. november måned året før.

5 Særkørsel 5 Tabel 1.3. Kalundborg Kommunes erhvervsstruktur beskæftigede med arbejdssted i kommunen fordelt på sektorer Beskæftigede med arbejdssted i kommunen 2008 Den offentlige sektor Privat Hele landet Region Sjælland Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Næstved Odsherred Ringsted Slagelse Sorø Stevns Vordingborg Kilde: samt Tabel 1.3. viser beskæftigede med arbejdssted i kommunen fordelt på sektorer. Den offentlige sektor indeholder kun lønmodtagere, mens den private sektor også indeholder selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Tabellen er sorteret alfabetisk. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008 og arbejdsmarkedstilknytningen angivet pr. november måned året før. Figur 1.4. Kalundborg Kommunes erhvervsstruktur ressourceområder for den private sektor Bygge og bolig Øvrige erhverv Medico og sundhed Fødevarer Transport Energi og miljø 685 ITK 373 Turisme 365 Møbler og beklædning 287 Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik Figur 1.4. viser antal beskæftigede i den private sektor med arbejdssted i kommunen. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008 og arbejdsmarkedstilknytningen angivet pr. november måned året før.

6 6 Særkørsel Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af ressourceområder. Figur 1.5. Kalundborg Kommunes erhvervsstruktur tværgående ressourceområder for den private sektor Handel (Engros og detail) Operationel Service 948 Oplevelsesøkonomi 855 Videnservice 609 Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik Figur 1.5. viser antal beskæftigede i den private sektor med arbejdssted i kommunen. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008 og arbejdsmarkedstilknytningen angivet pr. november måned året før. Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af tværgående ressourceområder. 6

7 Særkørsel 7 Figur 1.6. Kalundborg Kommunes erhvervsstruktur andel beskæftigede i den private sektor Fødevarer 13,9% Møbler og beklædning 1,9% Turisme 2,4% Bygge og bolig 27,8% ITK Transport 2,4% 8,7% Kalundborg Region Sjælland Hele landet Energi og miljø 4,5% Medico og sundhed 18,7% Øvrige erhverv 19,6% 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik. Figur 1.6. viser antal beskæftigede i den private sektor med arbejdssted i kommunen. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008 og arbejdsmarkedstilknytningen angivet pr. november måned året før. Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af ressourceområder.

8 8 Særkørsel Figur 1.7. Kalundborg Kommunes specialisering andel beskæftigede i den private sektor i forhold til hele landet Medico og sundhed 3,18% Energi og miljø Bygge og bolig Alle erhverv Fødevarer Operationel Service Transport Øvrige erhverv Handel (Engros/Detail) Turisme Videnservice Møbler og beklædning Oplevelsesøkonomi ITK 1,25% 0,98% 0,79% 0,79% 0,71% 0,68% 0,56% 0,53% 0,50% 0,35% 0,34% 0,32% 0,19% 0,00% 0,50% 1,00% 1,50% 2,00% 2,50% 3,00% 3,50% Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik. Figur 1.7. viser hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede, angivet med antal beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Det faktiske antal for hvert ressourceområde er sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for ressourceområdet i hele landet. Opgørelsen Alle erhverv angiver Kalundborgs Kommunes andel af den samlede private beskæftigelse. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr og arbejdsmarkedstilknytningen angivet pr. november måned året før. Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af ressourceområder. 8

9 Særkørsel 9 Figur 1.8. Kalundborg Kommunes udvikling i beskæftigelsen den private sektor Alle erhverv 8,3% Fødevarer -7,4% Møbler og beklædning 28,1% Turisme 4,3% Bygge og bolig ITK -16,9% 5,6% Kalundborg Region Sjælland Transport 22,6% Hele landet Energi og miljø 3,9% Medico og sundhed Øvrige erhverv 15,8% 18,0% -20,0% -10,0% 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik. Figur 1.8. viser udviklingen i antallet af beskæftigede med arbejdssted i kommunen, fordelt på ressourceområder og alene for den private sektor. Udviklingen er angivet fra Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar året og arbejdsmarkedstilknytningen angivet pr. november måned året før. Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af ressourceområder.

10 10 Særkørsel Figur 1.9. Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Kalundborg Kommune den private sektor Kilde: Udarbejdet af Strategi og analyse, Region Syddanmark. Figur 1.9. viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser. Det modsatte gælder for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet i perioden Et ressourceområde, der ligger over den vandrette linje har vundet en større andel af samtlige arbejdspladser i det pågældende ressourceområde på landsplan. Omvendt har et ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje tabt andele af arbejdspladser til andre dele af landet inden for samme ressourceområde. Boblernes størrelse illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra ). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som op landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden. Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler, der er placeret i øverste højre hjørne. 10

11 Særkørsel Iværksættere Figur 2.1. Kalundborg Kommunes virksomheder fordelt på ressourceområder, 2007 Fødevarer 26,7% Møbler og beklædning 3,3% Turisme 3,6% Bygge og bolig 31,4% ITK Transport 2,9% 9,3% Kalundborg Region Sjælland Hele landet Energi og miljø 0,9% Medico og sundhed 5,1% Øvrige erhverv 16,7% 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 35,0% Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Generel firmastatistik. Figur 2.1. viser antal virksomheder i Kalundborg i 2007 fordelt på ressourceområder. Denne opgørelse på baggrund af Generel firmastatistik inkluderer landbrug, fiskeri mv., dette er placeret i ressourceområdet Fødevarer. Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af ressourceområder.

12 12 Særkørsel Figur 2.2. Kalundborg Kommunes Iværksættere fordelt på ressourceområder, 2006 Fødevarer 1,4% Møbler og beklædning 6,5% Turisme 3,2% Bygge og bolig 43,8% ITK Transport 2,8% 7,8% Kalundborg Region Sjælland Hele landet Energi og miljø 0,5% Medico ogsundhed 4,6% Øvrige erhverv 29,5% 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Iværksætterdatabasen. Figur 2.2. viser antal nye virksomheder i Kalundborg i 2006 fordelt på ressourceområder. Opgørelsen er opgjort eksklusiv landbrug, fiskeri mv., og er baseret på Danmarks Statistiks nye iværksætterdatabase. Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af ressourceområder. 12

13 Særkørsel 13 Figur 2.3. Kalundborg Kommunes iværksætterrate 2006 og vækst i antal nye virksomheder Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Iværksætterdatabasen og Generel firmastatistik ekskl. landbrug fiskeri mv. Figur 2.3. viser etableringsraten (y-aksen), dvs. antal nyetablerede virksomheder i kommunen i året 2006 i forhold til den samlede virksomhedsbestand i X-aksen viser væksten i antal nye virksomheder i perioden Den lodrette og den vandrette linje markerer landsgennemsnittet for de to parametre. Figuren indeholder de kommuner i Region Sjælland, der har bestilt en erhvervsprofil, Regionen er markeret gul. Kommuner i regionen, der ikke har bestilt en erhvervsprofil, er med i figuren, men uden kommuneangivelse.

14 14 Særkørsel Figur 2.4. Jobskabelse og overlevelse i nye virksomheder i Kalundborg kommune 2007 for virksomheder etableret 2002 Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Iværksætterdatabasen, firmaernes køb og salg og den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik ekskl. landbrug fiskeri mv. Figur 2.4. giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder i Kalundborg Kommune overlever efter 5 år, og i hvor høj grad de nye virksomheder formår at skabe job. Den lodrette og den vandrette linje markerer landsgennemsnittet for de to parametre. Figuren indeholder de kommuner i Region Sjælland, der har bestilt en erhvervsprofil, Regionen er markeret gul. Kommuner i regionen, der ikke har bestilt en erhvervsprofil, er med i figuren, men uden kommuneangivelse. 14

15 Særkørsel 15 Figur 2.5. Nye virksomheders jobandel og samlet vækst i antal fuldtidsansatte i Kalundborg kommune Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Iværksætterdatabasen og Regnskabsstatistikken - ekskl. landbrug fiskeri mv. Figur 2.5. giver en grafisk illustration af, den samlede vækst i antal fuldtidsansatte i den private sektor i Kalundborg Kommune fra 2003 til 2007, og af de nye virksomheders andel af det samlede antal fuldtidsansatte i Jobskabelsen i de nye virksomheder er den samlede jobskabelse for virksomheder etableret i perioden Den lodrette og den vandrette linje markerer landsgennemsnittet for de to parametre. Figuren indeholder de kommuner i Region Sjælland, der har bestilt en erhvervsprofil, Regionen er markeret gul. Kommuner i regionen, der ikke har bestilt en erhvervsprofil, er med i figuren, men uden kommuneangivelse.

16 16 Særkørsel Figur 2.6. Jobtab i nye virksomheder , for virksomheder etableret i perioden Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Iværksætterdatabasen og Beskæftigelsesindukator på basis af ATP ekskl. landbrug fiskeri mv. Figur 2.6. viser det det seneste hele års samlede jobtab for nyetablerede virksomheder etableret i perioden Jobtabet er opgjort som det procentvise fald i det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte i perioden 3. kvartal kvartal 2008 til 3. kvartal kvartal

17 Særkørsel Befolkning Tabel 3.1. Kalundborg Kommunes befolkning for regionen samt kommuner Befolkning pr. 1. januar år Andel i aldersgruppen år Hele landet ,8 Region Sjælland ,9 Greve ,9 Guldborgsund ,3 Holbæk ,5 Kalundborg ,4 Køge ,0 Lejre ,6 Næstved ,6 Odsherred ,9 Ringsted ,4 Slagelse ,2 Sorø ,2 Stevns ,8 Vordingborg ,7 Kilde: Tabel 3.1. viser fordelingen af befolkningen pr samt andelen af befolkningen i aldersgruppen år. Tabellen er sorteret efter befolkningstallet. Figur 3.2. Flytninger til/fra Kalundborg Kommune, Personer Tilflytning Fraflytning Kilde: Figur 3.2. viser antal personer der flytter til eller fra Kalundborg Kommune i perioden

18 18 Særkørsel Tabel 3.3. Kalundborg Kommunes flyttemønstre, 2006 og 2008 samt top 10 for til-/fraflytningskommuner Vækst Tilflytning ,7 Fraflytning ,8 Nettotilflytning Personer, der flytter til kommunen, hvor kommer de fra? Personer, der flytter fra kommunen, hvor flytter de til? Fra kommuner i 2008 Antal Til kommuner i 2008 Antal Slagelse 362 Slagelse 455 Holbæk 318 Holbæk 399 København 237 København 299 Odsherred 151 Sorø 124 Sorø 142 Odsherred 112 Næstved 58 Roskilde 69 Roskilde 45 Næstved 60 Frederiksberg 38 Frederiksberg 42 Høje-Taastrup 37 Køge 38 Ringsted 35 Århus 37 Kilde: Tabel 3.3. viser flyttemønstrene for Kalundborg kommune i 2006 og 2008 samt beregnet udvikling i de enkelte flyttestrømme. Kun top 10 for til-/fraflytningskommuner er medtaget, derfor vil summen af disse ikke give det samlede antal til-/fraflytninger. Nettotilflytning defineres som: Tilflytning minus Fraflytning. Figur 3.4. Befolkningsfremskrivning for Kalundborg Kommune med udvalgte kommuner, Region Sjælland og hele landet til sammenligning Indeks 2008= Næstved Ringsted Holbæk Sorø Køge Kalundborg Odsherred Slagelse Region sjælland Hele landet Vordingborg Lejre Stevns Guldborgsund Greve Kilde: Kilde: Figur 3.4. viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen. Kommunerne er sorteret i faldende orden på 2030 værdien, og sorteringen i signaturforklaringen svarer derfor til rækkefølgen i kurverne. Hele landet er angivet med fed sort, regionen er markeret med rød og aktuel kommune er markeret med grøn. Figuren indeholder de kommuner i Region Sjælland, der har bestilt en erhvervsprofil. 18

19 Særkørsel 19 Figur 3.5. Befolkningsfremskrivning for Kalundborg Kommune fordelt på aldersgrupper Indeks 2008= år år år 70 år Kilde: Figur 3.5. viser den forventede befolkningsudvikling i Kalundborg fordelt på aldersgrupper.

20 20 Særkørsel 4. Uddannelse Figur 4.1. Kalundborg Kommunes befolkning fordelt på højeste fuldførte uddannelse for personer i alderen år med bopæl i kommunen Personer Kilde: Figur 4.1. viser fordelingen af befolkningen i alderen år efter højeste fuldførte uddannelse. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008 og højeste fuldførte uddannelse pr. oktober Figur 4.2. Andel af personer med længerevarende uddannelse, 1. januar 2008 for personer i alderen år med bopæl i kommunen. Kalundborg Odsherred Guldborgsund Slagelse Stevns Køge Ringsted Greve Vordingborg Næstved Region Sjælland Holbæk Sorø Lejre 13,5 13,5 14,8 15,0 15,3 15,7 15,7 16,5 16,5 16,8 16,8 18,1 18,2 22,3 Pct Kilde: Figur 4.2. viser andelen af befolkningen i alderen år, der mindst har en mellemlang videregående uddannelse, dvs. personer med mellemlang videregående-, bachelorer, lang videregående- samt forskeruddannelser. Udvalgte kommuner i Region Sjælland er medtaget som sammenligningsgrundlag. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008 og højeste fuldførte uddannelse pr. oktober

21 Særkørsel 21 Figur 4.3. Vækst i andel af personer med længerevarende uddannelse for personer i alderen år med bopæl i kommunen 23 Pct Lejre Hele landet Sorø Holbæk Næstved Region sjælland Vordingborg Greve Ringsted Køge Stevns Slagelse Guldborgsund Odsherred Kalundborg Kilde: Figur 4.3. viser væksten i andelen af befolkningen i alderen år, der mindst har en mellemlang videregående uddannelse, dvs. personer med mellemlang videregående-, bachelorer, lang videregående- samt forskeruddannelser. Kommunerne er sorteret i faldende orden på 2008 værdien, og sorteringen i signaturforklaringen svarer derfor til rækkefølgen i kurverne. Hele landet er angivet med fed sort, regionen er markeret med rød og aktuel kommune er markeret med grøn. Figuren indeholder de kommuner i Region Sjælland, der har bestilt en erhvervsprofil. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008 og højeste fuldførte uddannelse pr. oktober 2007.

22 22 Særkørsel Figur 4.4. Uddannelse fordelt på ressourceområder, 1. januar 2008 for personer i alderen år med arbejdssted i den private sektor i kommunen. Alle brancher 10,4% Fødevarer 5,2% Møbler og beklædning 2,4% Turisme 2,7% Bygge og bolig 7,0% Kalundborg ITK Transport 2,3% 12,9% Region Sjælland Hele landet Energi og miljø 15,6% Medico og sundhed 23,0% Øvrige erhverv 10,5% 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 35,0% 40,0% Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik. Figur 4.4. viser andelen af personer med mindst en mellemlang videregående uddannelse, dvs. personer med mellemlang videregående-, bachelorer, lang videregående- samt forskeruddannelser. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008, tilknytning til arbejdsmarkedet pr. november 2007 og højeste fuldførte uddannelse pr. oktober Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af ressourceområder. 22

23 Særkørsel 23 Figur 4.5. Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder, 1. januar 2008 for personer i alderen år med arbejdssted i den private sektor i kommunen. 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 31,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 10,4% 2,9% 5,7% 10,2% 0,0% Alle brancher Handel (Engros/Detail) Operationel Service Videnservice Oplevelsesøkonomi Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik. Kalundborg Region Sjælland Hele landet Figur 4.5. viser andelen af personer med mindst en mellemlang videregående uddannelse, dvs. personer med mellemlang videregående-, bachelorer, lang videregående- samt forskeruddannelser. Opgørelsestidspunktet er befolkningen pr. 1. januar 2008, tilknytning til arbejdsmarkedet pr. november 2007 og højeste fuldførte uddannelse pr. oktober Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af tværgående ressourceområder.