34 Basnæsæble - (se også 1 og 67)
|
|
- Ellen Bertelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 34 Basnæsæble - (se også 1 og 67) Basnæsæble Basnæsæblet stammer fra Basnæs ved Skælskør, hvor det udviklede sig fra frø i Træet er meget sjældent og har formentlig aldrig været dyrket kommercielt. Æblet er halvstort og plukkes sidst i august og modner i løbet af september og oktober, men det er holdbart meget længere. Æblet er grøngult, mens ca. ¼ af æblet bliver rødbrunt, når det modner. Træet er sundt og æblerne betegnes som madæbler. Smagen af æblet beskrives i litteraturen nærmest som dårlig. Udseendet betegnes som kun lidt attraktivt!
2 35 Brøndæble - (se også 2 og 68) Brøndæble Stammer fra Præstøegnen og er kendt fra 1913, men det er noget ældre. Æblet er middelstort og bliver mørkerødt på ca. 75 % af overfladen. Æblet plukkes i oktober. Det modner i november/december men er meget holdbart. Udbyttet er middelstort og æblet er fladrundt. Træet er meget sundt og får stort set ingen sygdomme. Æblet regnes for et madog mostæble og har en god sødme. Æblet er kun kendt fra Præstøegnen og har formentligt aldrig været dyrket kommercielt.
3 36 Dronning Louise - (se også 3 og 69) Dronning Louise Stammer fra Landlyst ved Vordingborg og er kendt siden Æblet er nærmest rundt. Grundfarven er grøn, men dækkes halvt af en rød dækfarve. Æblet er modent i november eller december, men plukkes sidst i september eller i oktober. Overfladen er lidt ru. Stilken er lang og tynd ca 2,5 cm. Træet hører til de tidligt blomstrende, med beskedent udbytte. Æblet regnes af mange som et af de fineste danske spiseæbler - med en krydret aromatisk smag. Det danske svar på det engelske Cox Orangeæble.
4 37 Ernst Trier - (se også 4 og 70) Ernst Trier Æblet stammer fra Vallekilde Højskole og er fundet af stifteren og forstanderen på Vallekilde Højskole, Ernst Trier. Træet blev udvalgt fra en række udsåede kerner. Træet er nu sjældent, og æblet er sundt og middelstort. Det modner i første halvdel af oktober og er meget holdbart. Æblerne er meget smukke og er ligefrem blevet betegnet som ædle. Det modne æble er kirsebærrødt helt ovre i det violetrøde og kan fint erstatte Ildrød Pigeon som juleæble. Smagen er der mere delte meninger om.
5 38 Gråsten Blodrød - (se også 5 og 71) Gråsten Blodrød Stammer fra Holsteinborg ved Næstved og er en af de varianter af Gråstenæblet, som findes i mange landsdele. Æblet har været kendt siden 1896, men denne variant er dog meget sjælden. Æblet er navngivet fra Gråsten i Sønderjylland og æblet er omtalt allerede i Det er verdenskendt som Gravenstein(er). Æblet modner i september/oktober og betragtes af mange som et af de bedste spiseæbler. Gråsten er et stort og saftigt æble, med middel sødme. Det er kåret som Danmarks nationalæble.
6 39 Gråsten Høvdingegård - (se også 6 og 72) Gråsten Høvdingegård Stammer fra herregården Høvdingegård ved Mern, syd for Præstø. Det er kendt siden 1927, men har stort set ikke været dyrket andre steder. Æblet er en af de mange varianter af Gråsten, som er navngivet fra lokaliteten i Sønderjylland. Gråsten er omtalt så tidligt som Det er verdenskendt som Gravenstein (er). Det modner i september/oktober og betragtes som et af de ypperligste spiseæbler. Gråsten er et stort og saftigt spiseæble med middel sødme. Det er kåret som Danmarks nationalæble.
7 40 Hans Mathiesen - (se også 7 og 73) Hans Mathiesen Stammer fra Halsskov, hvor det blev fundet i en forblæst have ud til Store Bælt. Træet formodes at være fra omkring 1873 og det fik sit navn omkring Opkaldt efter ejeren af Mathiesens Planteskole i Korsør. Æblet er stort og smukt med grøn grundfarve, som ved modenhed bliver karminrød på solsiden. Træet fik oprindeligt nogen udbredelse, men det giver kun lille udbytte og er forsvundet igen fra æbleplantagerne. Det modner sent på efteråret, kan holde nogle måneder. Æblet er lidt tørt men smager udmærket.
8 41 Hans Wassard - (se også 8 og 74) Hans Wassard Stammer fra Marienlyst ved Vordingborg, hvor det voksede fra et frø sået af Hans Wassards far omkring Træet er beskrevet i 1927, men har været dyrket meget lidt. Træet er meget sundt. Æblerne er middelstore og ovale og kan plukkes i oktober, men er først spiseklare fra januar. Æblet er grønt med en mørklilla dækfarve, som dækker ca. 25 % af æblet, når det er modent. Æblet er blevet beskrevet som et barn af Nonnetitte og et godt barn. Æblet har en god aroma og en middel sødme.
9 42 Herfølge Voksæble - (se også 9 og 75) Herfølge Voksæble Stammer fra Herfølge, deraf navnet. Det er dannet fra frø i og kendt fra 1898, men har aldrig været særligt udbredt. Træet er sundt, men æblerne er dog noget modtageligelige for skurv. Æblerne er middelstore og høstes i oktober. De er spisemodne fra november/december. Grundfarven er gul, og ved modenhed bliver halvdelen af æblet nærmest orange med tydelige striber. Æblet er saftigt, middelsødt med nogen aroma, men omtales alligevel visse steder som mindre velsmagende.
10 43 Herman - (se også 10 og 76) Herman Stammer fra Kalundborg fra en frøplante dannet i 1880, hvor det voksede op i Hr. Distriktslæge Hermann Larsens have. Æblet er aldrig blevet udbredt, selvom træet er nogenlunde sundt. Æblerne beskrives i litteraturen som små, middelstore eller store, så vi må se, hvorledes æblerne udvikler sig her på Malergården. Æblet modner inovember/december og holder ikkelænge. Grundfarven er grøn/ gul, men det bliver næsten rødt ved modenhed. Smagen er blevet vurderet som middelgod med saftig og lidt syrlig aroma.
11 44 Høve Reinet - (se også 11 og 77) Høve Reinet Stammer fra en kerne i 1874 i Landsbyen Høve ved Dalmose. Det hed tidligere Hjulmandsæble, men fik i 1924 det nuværende navn. Træet har ikke været særligt udbredt, men har dog været dyrket i plantager, fordi det er slankt og vokser langsomt, så det kunne plantes ret tæt. Når træet bliver gammelt begynder grenene dog at hænge, og så kræver det mere plads. Æblerne vokser ofte på grenspidserne, ligesom Filippa. Æblerne bliver gul/grønne og røde på solsiden. Det er stort, robust, smukt og holdbart.
12 45 Pigeon Ildrød - (se også 12 og 78) Pigeon Ildrød Stammer fra Ormslev Mark, ved Korsør. Træet er blevet podet omkring 1840 med en kvist som stammede fra Fyn. Der findes flere Pigeoner som ligner hinanden, men den Ildrøde er blevet mest udbredt. Æblerne, som er ret små, plukkes i oktober og lægges på jorden i solen, hvis man ønsker dem ekstra røde. Æblet har en let bitter smag, som mange godt kan lide. Pga. farven har det været brugt som juleæble, og det er meget holdbart. Pigeon betyder due og æblet har også været kaldt Dueæblet.
13 46 Ingers Æble - (se også 13 og 79) Ingers Æble Stammer fra Taagerup, nord for Roskilde, hvor gårdejerfrue, Inger Nielsen, havde sået en kerne, omkring 1872, i sin have. Æblet er meget sjældent og har formenligt stort set ikke været dyrket. Æblerne er af middel størrelse og modner allerede i august, men er alligevel holdbart i flere måneder. Træet er relativt sundt. Æblernes grundfarve er grøn og ved modenhed bliver halvdelen af æblet mørklilla. Smagen er blevet vurderet som mindre god men det er almindeligt for de meget tidlige æbler.
14 47 Knud Lunn - (se også 14 og 80) Knud Lunn Stammer fra forpagterhaven ved Knabstrup hovedgård, vest for Holbæk. Æblet er opkaldt efter en søn på gården. Træet menes at være sået omkring 1860, men har ikke været særlig udbredt. Æblet modner sent og er spiseligt fra januar. Det er holdbart i mange måneder. Træet er nogenlunde sundt og giver middelstort udbytte. Æblet hører desuden til blandt de største æbler, som vi kender i Danmark. Æblet er grønt, men kan få lidt rød farve på solsiden. Smagen er blevet vurderet som middel god.
15 48 Koldemosegård - (se også 15 og 81) Koldemosegård Stammer fra Sorø. Der er usikkerhed om det er udviklet fra podekviste, eller fra kerne omkring Æblet kaldes også Rød Vinter Permain. Æblet har været dyrket, men er nu sjældent. Træet er nogenlunde sundt og æblerne modner meget sent. De er først spisemodne fra januar, men kan opbevares meget længere. Æblerne er middelstore. Farven er grøn, men kan ved modenhed blive dækket af en brunrød farve som under opbevaringen bliver lysere. Det hævdes af nogen, at æblet ligefrem har en dårlig bismag.
16 49 Kundbyæble - (se også 16 og 82) Kundbyæble Stammer fra Kundby, 12 km. vest for Holbæk. Æblet er først officielt beskrevet i 1995, men har været dyrket i Kundby og omegn i mange år forinden. Æblet er ikke kendt udenfor Kundby Sogn. Det er modent i august og ikke særlig holdbart. Æblet er gult i grundfarven, men kan blive næsten helt rødt, når det er modent. Æblet har lidt appelsinsmag, og det siges, at æblet ikke er modent før det selv falder ned. Det skal altså ikke plukkes. Æblet giver en fin æblegrød/kage.
17 50 Lundbytorp - (se også 17 og 83) Lundbytorp Stammer fra Sydsjælland, Lundbytorp ved Lundby Station, hvor det er fremvokset fra en kerne en gang i 1800-tallet. Æblet er første gang beskrevet i Æblet har kun været lidt udbredt og er nu sjældent. Æblet er middelstort og træet er relativt sundt. Frugterne høstes sidst i september, men de er først modne i februar og kan sagtens holde til maj. Grundfarven er grøngul, men senere kan halvdelen af æblet blive helt rødt. Smagen vurderes som relativ god.
18 51 Mølleskov - (se også 18 og 84) Mølleskov Stammer fra skovfoged Christensens have ved Mølleskoven ved Ringsted og er dannet fra frø omkring Træet har haft nogen udbredelse, men er nu sjældent. Æblet er middelstort og modner i november/december, men kan plukkes fra sidst i september. Det er holdbart. Især udseendet holder sig godt, mens smagen aftager med tiden. Æblet er smukt grøngult, og noget af æblet kan få en orange glød i svage striber. Æblerne blæser let af og er modtagelige for skurv. Smagen er blevet vurderet som middel god.
19 52 Ormslevæble - (se også 19 og 85) Ormslevæble Stammer fra Ormslev ved Korsør. Æblet er første gang beskrevet i 1913 og det vides ikke hvornår det er opstået. Æblet blev registreret af forstanderen på Landsgrav Havebrugsskole, Hans Knudsen. Træet har ikke været dyrket ret meget - men er relativt sundt. Æblerne er modne i september/oktober, men kan holde nogle måneder mere. Æblet er middelstort med gul grundfarve, dækket halvt af røde/orange striber, når det modner. Smagen omtales som meget god.
20 53 Skarridsøæble - (se også 20 og 86) Skarridsøæble Stammer fra Krudthusets have i Holmstrup sogn ved Skarridsø, Jyderup. Kernen til træet blev sået i 1872 af husmand Lars Jensens enke og kernen skulle stamme fra et Gråsten æble. Æblet har formentlig aldrig været dyrket kommercielt. Træet er relativt sundt, men æblerne kan være modtagelige for sodplet/flueplet. Æblet er lille til middelstort og grønt med en smule rødfarvning. Det kan spises fra oktober og opbevares til februar. Smagen er blevet vurderet som meget god.
21 54 Skensved Æble - (se også 21 og 87) Skensved Æble Stammer fra Skensved, ved Havdrup mellem Roskilde og Køge, hvor det er blevet sået omkring år Træet menes ikke at have været dyrket kommercielt. Det er relativt sundt, men æblerne kan få sodplet/flueplet. Æblet er middelstort og tidligt. Det kan spises fra august og er holdbart i nogle måneder. Æblet er glat og grøngult, og ved modenhed bliver ca. halvdelen af æblet smukt rødt. Smagen er blevet vurderet som middelgod.
22 55 Skovfoged - (se også 22 og 88) Skovfoged Stammer fra Lov ved Vordingborg og menes at være opstået fra en kerne, der er spiret omkring Æblet har været meget udbredt, men dyrkes ikke længere så meget. Æblet er forholdsvis modstandsdygtigt overfor sygdomme, men det er kun velsmagende i en uge eller to, når det modner. Derefter bliver det melet og kedeligt. Æblet er middelstort, rødt og modent fra sidst i august. Smagen er blevet vurderet som middelgod. Mange ældre mennesker, har meget positive erindringer om smagen af Skovfogedæblet.
23 56 Sorøæble - (se også 23 og 89) Sorøæble Stammer fra Sorø, hvor forhenværende handelsgartner Hans Gram havde opdaget træet, som var spiret fra en kerne omkring Æblet har aldrig været dyrket kommercielt. Træet er nogenlunde sundt og modner allerede i august. Æblet er gult, men kan få en del røde striber. Det er fedtet med megen syre og en kraftig lugt og må primært betragtes som et madæble. Det er modent fra sidst i august til midt i september. Smagen er blevet vurderet som middelgod.
24 57 Søbjergæble - (se også 24 og 90) Søbjergæble Stammer fra landsbyen Søbjerg ved Høng, hvor konduktør H. Christensens mor såede en kerne omkring Æblet har aldrig været dyrket kommercielt, eller blevet udbredt, men det er relativt sundt. Æblerne modner i september/oktober og kan holde til november. Farven er grøngul, som senere næsten dækkes af rødt. Smagen er blevet vurderet som middel god.
25 58 Tyra Matthiesen - (se også 25 og 91) Tyra Mathiesen Stammer fra Gundsømagle ved Roskilde og er opkaldt efter et barn af den berømte danske pomolog Claus P. Matthiesen. Træet er blevet dannet fra kerne omkring 1830, men har kun været lidt dyrket. Det er relativt sundt. Æblerne er middelstore og modner i september/oktober. Æblet var bl.a. værdsat af Kulturmister Fischer, på hvis foranledning æblet fik certifikat i Æblets grundfarve er gul/grøngul, som bliver næsten dækket af mørkerød/mørklilla. Smagen er blevet vurderet som middelgod.
26 59 Udlejre Reinet - (se også 26 og 92) Udlejre Reinet Stammer fra Udlejre Mark i Ølstykke ved Roskilde, hvor det er spiret fra en kerne omkring Træet har formentligt stort set ikke været dyrket andre steder. Æblet er middelstort og modner september/oktober og kan opbevares nogle måneder. Farven er grøngul, men ca. halvdelen af æblet bliver ved modenhed dækket af rød/orange med tydelige striber. Æblet er meget smukt og smagen er blevet vurderet som god.
27 60 Vallekilde Sommeræble - (se også 27 og 93) Vallekilde Sommeræble Stammer fra haven på Vallekilde Højskole. Æblet er første gang beskrevet i 1913, men det er noget ældre. Æblet har formentlig ikke været dyrket ret mange andre steder. Træet er nogenlunde sundt og æblerne modner omkring september, hvor de også skal spises. Æblet er middelstort med en grøn grundfarve, som ved modenhed bliver næsten rød. Æblet er saftigt, med en dårlig bismag, men er alligevel blevet vurderet som velsmagende.
28 61 Vallekilde Æble - (se også 28 og 94) Vallekilde Æble Stammer fra haven ved Vallekilde gamle præstegård, hos Provst Jensen og menes at været spiret fra kerne, omkring Æblet blev beskrevet første gang i Træet har formentlig ikke været dyrket meget udenfor Vallekilde. Det er relativt sundt og æblerne er store. Æblerne modner i oktober og de kan gemmes til marts. De er store med en grøn grundfarve, hvoraf ca. 25 % senere bliver rød. Smagen er blevet vurderet som god.
29 62 Vinteræble fra Halskov - (se også 29 og 95) Vinteræble fra Halskov Stammer fra Halsskov ved Korsør og menes at være spiret fra kerne omkring Træet har formentlig ikke været dyrket meget udenfor Halsskov. Det er nogenlunde sundt og æblet er stort. Det modner i november/december og kan opbevares nogle måneder. Æblet er gult og flad/fladrund. Æblet har en smag af ananas og smagen er blevet vurderet som god.
30 63 Nonnetit fra Odstrup - (se også 30 og 96) Nonnetit fra Odstrup Stammer her fra området, nemlig landsbyen Ostrup som oprindeligt hed Odstrup. Det vides ikke, hvor gammelt æblet er, men det blev i 2008 optaget på den officielle liste over Danske Æbler som nr Ældre mennesker i Grevinge sogn kan huske æblet fra deres barndom, og der står stadig gamle Nonnetit-træer flere steder i Grevinge. Æblet er middelstort, gult og modner i september/oktober. Æblet er vurderet som et meget fint spiseæble.
31 64 Ninas Æble - (se også 31 og 97) Ninas Æble Stammer fra handelsgartner Carl Langes have i Frederikssund, hvor det spirede fra kerne omkring Træet er kraftigt voksende, meget frugtbart og nogenlunde sundt. Det er meget sjældent og har formentlig aldrig været udbredt. Æblet modner i september/oktober og er middel stort. Det er grønt, men bliver på solsiden farvet en smule orange/rød. Æblet er meget saftigt med lidt rosensmag, men er alligevel blevet vurderet til at have mindre god smag.
32 65 Niels Juul - (se også 32 og 98) Niels Juul Stammer fra Glostrup, hvor det spirede fra kerne omkring Æblet har været dyrket noget, men nu er det sjældent. Træet er nogenlunde sundt. I 1885 fik æblet certifikat af 1. klasse af Haveselskabet. Æblerne er middelstore og de kan høstes fra sidst i september men er først spiseklare ved juletid. De kan holde flere måneder, men taber i smag derved. Æblet er grøngult, men med rødfarvning på solsiden. Det er middel saftigt og smagen er blevet vurderet som mindre god.
33 66 Purpurella - (se også 33 og 99) Purpurella Stammer fra Kelleris i Nordsjælland, men det vides ikke, hvornår det er dannet eller af hvem. Træet er sjældent og nogenlunde sundt. Æblerne er modne i september/oktober og det betragtes som et spiseæble med god smag, selvom det også hævdes, at æblet har en dårlig bismag. Det er desuden holdbart i flere måneder. Æblet er middelstort med en hvidgrøn grundfarve, mens ca. halvdelen af æblet ved modenhed bliver mørkerødt. Frugtkødet er meget saftigt med middel sødme.
Gode gamle æblesorter
Gode gamle æblesorter Ved Maren Korsgaard, Faglig sekretær, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Afgrødevidenskab, Tåstrup Den 22. august 2013. De gamle æblesorter De gamle sorter repræsenterer en enorm
Læs mereÆblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.
Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereVurdering af Assens-æblernes robusthed 2012-2014
Vurdering af Assens-æblernes robusthed 2012-2014 Maren Korsgaard Pometet, KU-Science, 2014 Finansieret af Ministeriet for FødevareErhverv. NaturErhvervsstyrelsen, Landdistriktsprogrammet under handlingsplanen
Læs mereBeskrivelse af dyrkede æblesorter i Danmark. Kim Nielsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet Kim.nielsen@agrsci.dk
Beskrivelse af dyrkede æblesorter i Danmark Kim Nielsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet Kim.nielsen@agrsci.dk Ahrista Ahrista kommer fra et forskningsinstitut i Ahrensburg i Tyskland, og er en
Læs mereVækst Moderat voksende co. Frugt Stor og orangegul med rød solside Modner August Bestøver Selvbestøvende I øvrigt Espalieres på øst- eller vestvæg
Abrikos - i sorter Vækst Moderat voksende co. Frugt Stor og orangegul med rød solside Modner August Bestøver Selvbestøvende I øvrigt Espalieres på øst- eller vestvæg Blomme 'Italiensk Sveske' Vækst Svag
Læs mereTal om efterskolen august 2011
Tal om efterskolen august 2011 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereSignatur Foto Vare nr. Beskrivelse Antal
Signatur Foto Vare nr. Beskrivelse Antal JU 3JUGREGBUC M.KL- Juglans regia 'Buccaneer' / Valnød AM 3PRUSERAMA MTK-4 Prunus serrulata 'Amanogawa' 3 FS 3FAGSIL M.KL5-50 Fagus sylvatica Særdeles velegnet
Læs mereSLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER.
SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER. l henhold til ansøgningen om støtte til projektet, og tilsagn om dette, tog projektet sin begyndelse i starten af 1999. I projektansøgningen
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,
Læs mereFrugtrunden. Stampetoften Etableret 4. oktober 2015
Frugtrunden Stampetoften Etableret 4. oktober 2015 Blomme Opal Æble Elstar Pære Coloree De Juillet Kirsebær Lapins Blomme Ouillins Reine Claude Æble Gul Gråsten Æble Cox Orange Pære Clara Frijs Æble Cox
Læs mereStore forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner
Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Der er stor forskel i de forventede restlevetider mellem kommunerne i Danmark. Den kommune med de laveste restlevetider er København, hvor en 60-årig
Læs mereSpørgeskema til dig som vægtstopper
Spørgeskema til dig som vægtstopper Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig som vægtstopper Du er nu godt i gang med dit vægtstopforløb eller er muligvis nået til afslutningen af
Læs mereÆbleproduktion vil i fremtiden være kendetegnet ved anvendelse af så få pesticider som
Perspektiver for skurvresistente æble sorter. Birka Falk Kühn Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer Æbleproduktion vil i fremtiden være kendetegnet ved anvendelse
Læs mereKonfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33
Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der
Læs mereVejledning i at udfylde ½-årserklæring hvis du:
Vejledning i at udfylde ½-årserklæring hvis du: har haft arbejde i perioden har fået reguleret din pension er begyndt at få udbetalt en pension fylder 65 år i den periode du skal udfylde ½-årserklæring
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND
1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,
Læs mereResultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2010 I procent, antal i parentes
=0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.288) Pige 50% (1.275) Manglende svar 0% (2) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 73% (1.873) Glad 24% (605) Ikke glad 3% (81) Hvad synes du om klassen? Meget glad
Læs mereMobning. Undervisningsmiljøundersøgelse 4.-9. årgang Stige Skole November 2007. Ja, flere gange. Nej. Ja, en enkelt gang.
Undervisningsmiljøundersøgelse 4.-9. årgang Stige Skole November 2007 Mobning Er du inden for de sidste 2 måneder blevet mobbet af nogen fra din egen klasse? Er du inden for de sidste 2 måneder blevet
Læs mereSværere at finde job i provinsen end i resten af landet
Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste
Læs mereELSTAR Æble. Elstar hører til blandt de bedste spiseæbler, men er også velegnede til madlavning.
ELSTAR Æble Elstar er udviklet i Wageningen, Holland 1955, og er en krydsning mellem Golden Delicious og Ingrid Marie. Træets vækst er middel til kraftig med tæt krone. Der er sent bladfald og skudafmodning,
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereI 2010 plantede vi de første vinstokke, og vi har nu cirka 4000 vinstokke med følgende sorter: Bolero, Cabernet Cortis, Calandro, Castel, Leon
Om Vingården I de mest vidunderlige naturmæssige omgivelser, du kan tænke dig ved Karrebæksminde blot 10 km udenfor Næstved ligger vingården Vesterhavegaarden - direkte ud til Smålandshavet i den varmeste
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereÆblefrø til æbleoaser
Æblefrø til æbleoaser ved Hortonom Maren Korsgaard, Faglig sekretær, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Pometet november 2013 Dias 1 Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug i 2013 Æblefrø
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereForårsplanter i skoven
Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereBrøkregning. Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 24 Ekstra: 5 Point:
Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium Brøkregning Følgende gennemgås: Brøk typer Forlængning Forkortning Addition Subtraktion Blandede tal Multiplikation Division Heltal & Brøk Brøk & decimal & Procent
Læs mereØstervang Plejeboliger. I sikre hænder Læringsseminar 10-11 maj 2016
Østervang Plejeboliger I sikre hænder Læringsseminar 10-11 maj 2016 Team Vores team: Her ses et bredt udsnit af medarbejderne på Østervang. Nogle er i gang med I sikre hænder, andre er på vej! Plejeboligerne
Læs mereFlest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen
Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-
Læs mere3. Ligninger. 3.1 Simple ligninger. 3.2 Simple ligninger. Opgaver Ligninger Ver. 2.10
Opgaver 3. 3.1 Simple ligninger a. + = 0 b. 4 + 3 = 19 c. + 5 = 11 d. 40 + 3 = 34 e. -36 = 1 + 6 f. 7 + 8 = 15 g. 3 + 5 = - 3 h. 1 + 5 = + 18 i. 4 + 3 = + 3 j. 8-0 = 3 + 10 k. 6-0 = 3-5 l. - 4 = - + 4
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereForslag til træningsøvelser U11 12
Forslag til træningsøvelser U11 12 Løbe aflevering. Spillerantal: Alle 1 bold pr. spiller Banestørrelse: 20 x 15 meter Scoring: Ingen Øvelses starter med at spillerne løber banen igennem. Der startes med
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs merePlantekuvøse. Sådan ser plantekuvøsen ud.
Plantekuvøse Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, vi har tomater, agurker, peberfrugter osv. i vores drivhuse. Juli og august er vel de største
Læs mereSpis et æble, pluk en blomme
Frugttræer Et æble om dagen holder lægen væk. Det gør en pære vel sagtens også. Men hvorfor nøjes med et stykke frugt om dagen. Med kun nogle ganske få frugttræer i haven kan man ofte høste nok til fl
Læs mereKolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen
v/ Lars Briggs, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M, SE nr.: 1669 3502, tlf: 6315 7143, fax: 6593 2309, mobil: 2161 0797, email: nd@amphi.dk Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller
Læs mereElevbesvarelser 7.-8. klasse
Antal returnerede spørgeskemaer: 65 Hvor ofte spiser du noget i 10-pausen om formiddagen? 23% 25% 14% 20% 18% 3-4 x om ugen 1-2 x om ugen Hvor ofte har du madpakke med? 22% 6% 5% 9% 58% 3-4 x om ugen 1-2
Læs mereSundhedsplejersketelefonen
Sundhedsplejersketelefonen Årsberetning 2011 KOMMUNERNE I REGION SJÆLLAND & BORNHOLM 22. april 2012 Udarbejdet af: Gitte W. Lund koordinator for Sundhedsplejersketelefonen Sundhedsplejersketelefonen Årsberetning
Læs mereDet siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen Oktober 2011 FOA har i perioden 22. august 3. oktober 2011 gennemført en undersøgelse blandt dagplejere om medicinadministration
Læs mereAKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER
AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER Læringsmål Du kan forklare, hvad mærkningerne sidste anvendelsesdato og mindst holdbar til / bedst før betyder. Du kan vurdere en tilbudsvares kvalitet og pris i lyset
Læs mereNyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015 ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Økologisk Inspirationsdag d. 10. nov. 2015 Mild vinter, 2015 i frugtplantagen tidligt
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereTransskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive
Bilag 4: Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Tidspunkt for interview: Torsdag 19/3-2015, kl. 9.15. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):
Læs mereBedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister
Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister Lettere at vælge arbejde frem for folkepension Et nyt sæt regler gør det lettere end tidligere for virksomheder at holde
Læs mereAreal. Et af de ældste skrifter om matematik, der findes, hedder Rhind Papyrus. NTRO
Areal Et af de ældste skrifter om matematik, der findes, hedder Rhind Papyrus. NTRO Det stammer fra Egypten og er ca. 3650 år gammelt. I Rhind Papyrus findes optegnelser, der viser, hvordan egypterne beregnede
Læs mereJa, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 48 / 23% 139 / 66% 18 / 9% 5 / 2% 49 / 23% 117 / 56% 40 / 19% 4 / 2%
Forlad arkivet Tilbage Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 48 / 23% 139 / 66% 18 / 9% 5 / 2% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-31
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-31 Månedens vejr Oktober 1998 juli 2003 John Cappelen Sektion for Vejr- og Klimainformation KØBENHAVN 2003 Teknisk Rapport 03-31 Page
Læs mereGladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2007 December 2007 Indhold med undersøgelsen og anbefalinger Tilfredshed med Borgerservice Henvendelse i Borgerservice Færdigbehandling og Godt ved besøget og gode
Læs mereOsteospermum SUNNY. Sortsbeskrivelser 2012-2013. (NYHED 2012) Sunny Classic CHERRY
Sunny Classic CHERRY Blomst: Ny flot rød blomst med rød-brunt øje. Skøn blomst, ca. 6 cm i diameter. Bagsiden er rød-brun stribet. Vækst: Sund plante med god vækst. Kræver medium Små let fligede blade.
Læs mereSundhedsplejersketelefonen
Sundhedsplejersketelefonen Årsberetning 2014 Kommunerne i Region Sjælland & Bornholm 22. november 2015 Udarbejdet af: Gitte W. Lund koordinator for Sundhedsplejersketelefonen SUNDHEDSPLEJERSKETELEFONEN
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereKaren elsker sommer. Lørdag morgen Det er lørdag morgen. Klokken er 7. Karens mobiltelefon ringer. Det er vækkeuret. Karen slår det hurtigt fra.
Karen elsker sommer Lørdag morgen Det er lørdag morgen. Klokken er 7. Karens mobiltelefon ringer. Det er vækkeuret. Karen slår det hurtigt fra. Karen er 22 år. Hun læser sprog på Århus universitet. Spansk
Læs mereLETBANEN SÆTTER BYEN I BEVÆGELSE FOR BØRN
LETBANEN SÆTTER BYEN I BEVÆGELSE FOR BØRN HVAD ER EN LETBANE? En letbane er en slags tog, men ikke helt. Letbanen kører godt nok på skinner, men vognene er mindre og lettere end et tog. En letbane kører
Læs merePå jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby. 3.- 4.årgang
På jagt efter historiske spor i Den Fynske Landsby 3.- 4.årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud på samme måde, som mange landsbyer gjorde på Fyn i 1800-tallet. Her
Læs mereEmne: Mangfoldighed er grundlaget for en sund frugtavl.
Verner Andersen Bellingehus Frugtplantage Sammendrag til økologi kongres 2011-10- 28 Emne: Mangfoldighed er grundlaget for en sund frugtavl. Et mangfoldigt liv i et jordbrug kan dannes på mangfoldige måder,
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereRådyrragout så englene synger...
GHILLERØ D JAGTF O RENIN Rådyrragout så englene synger... Ja nu er det så tid til at spise lidt sommerbuk hvis du har skudt en. Af Knud Erik Larsen Du skal bruge. Til 6 8 kuverter 1 Dådyrkølle på 2 2,5
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereBilag F - Caroline 00.00
Bilag F - Caroline 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med
Læs mereFakta om udviklingen i Kriminalforsorgen
Opdateret maj 2011 Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt maj 2011 er: Der er meget stort pres på Kriminalforsorgens
Læs mereBehandling og pleje af delhudstransplantater
Patientinformation Behandling og pleje af delhudstransplantater Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Apr. 2010 Delhudstransplantat Delhudstransplantat Et hudtransplantat bruges til at
Læs mereHvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?
20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset
Læs mereMateriale til behandling af brev fra 12 private børnepassere
Materiale til behandling af brev fra 12 private børnepassere Info om: Kommunal dagpleje - der er d.d. 57 kommunale dagplejere. Godkendes og ansættes af Tønder Kommune til pasning af 4 børn med mulighed
Læs mereDen danske gartnerisektor
Den danske gartnerisektor Vidste du, at Dansk gartneris produktionsværdi er på knap 4,3 mia. kr. Gartneriet beskæftiger knap 10.000 personer fordelt på 1.200 virksomheder. Hertil kommer beskæftigelsen
Læs mereTale til høring om akademikere som iværksættere den 26. september 2012
Tale til høring om akademikere som iværksættere den 26. september 2012 Jeg vil gerne byde alle velkommen til denne høring, hvor vi har fokus på akademikere som iværksættere. Vi er glade for at se, at dette
Læs mereEfterskolen og kommunerne
Efterskolen og kommunerne Dato 15. januar 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereGå til forside: Klik HER. Plantekuvøse
Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og
Læs mereObstsortenliste Matthiesen Claus: "Dansk Frugt Band I Band II" (Kopenhagen 1913 Beschreibung und s-w Schnittzeichnung)
- 1-001 Aabyhoj Guldreindet 026 Bestefars Aeble 002 Aarhus Graastener 027 Berres Ras 003 Aarhus Kalvill 028 Billeaeble 004 Aarhus Molles Aeble 029 Bodil Neergaard 005 Aarhus Reinet 030 Borre Kaerneaeble
Læs mereMANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer
OPDRAGELSE et fællesanliggende mellem skole og hjem MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer Mange dilemmaer i opdragelse Mellem fælles,
Læs mereVi byder dig og dine forældre velkommen til Daginstitutionen Norddalsparken.
Vi byder dig og dine forældre velkommen til Daginstitutionen Norddalsparken. Daginstitutionen Norddalsparken er en aldersintegreret institution med børn i alderen 0-6 år. Lederen er Bente Nielsen, Daglig
Læs mereTemadag i kernefrugt den 2. februar 2011
Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Blommer til det danske marked RÅDGIVNING
Læs mereUge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5.
Uge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5. De 3 vigtigste ting for en greenkeeper og pasning af en golfbane er dræn, dræn og dræn. Jo mere vand vi kan få arbejdet væk fra jorden desto bedre får græsset
Læs mereHvordan skal vi opstå fra de døde? Ordet og Israel, 2013 nr3, s.13-17
Hvordan skal vi opstå fra de døde? Ordet og Israel, 2013 nr3, s.13-17 I en tidligere artikel i dette blad var jeg det inde på døden, og hvad der sker efter døden. De ikketroende kommer i dødsriget, der
Læs mereLæring under åben himmel
Tirsdagsture Som noget nyt vil Natur- og Sejlklubben tilbyde at børnehuse og dagplejere, kan komme på tirsdagsture til Natur- og Sejlklubben. På tirsdagsturene vil der være forskellige aktiviteter, der
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereLæs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund.
For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter. NÅR REGNVAND
Læs mereTil sidst har du mistet overblikket over, hvad der er hvor, og hvor mange gange det har været pakket ud og ned igen. Og så smider du det måske ud.
Du kender helt sikkert synet af køleskabet lige efter juledagene masser af plastikbøtter med resten af flæskestegen og risengrøden, en flok fiskefileter pakket ind i stanniol og en gang kogte kartofler.
Læs merePlanter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om FRUGT Æbler INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne 1 Plantekendskab
Læs mereER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL?
ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL? Download link til rapport Helle Holt 1. marts 2016 www.sfi.dk Hvad er et ressourceforløb? Indsatsen er tværfaglig og helhedsorienteret
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereDen gyldne procent klumper sig sammen
Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og Hovedstadsområdet,
Læs mereSlyngplanter. Frugttræer
Slyngplanter Parthenocissus quin. 'Engelmannii' Højde cm. Klatrevildvin Vækst Kraftig, klatre med hæfteskiver co. opb. Løv Mørkegrønt og 5-koblet, smuk rød høstfarve sol. 7,5 l co. opb. 150-175 Blomst
Læs mereBilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år
Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år Naturlig enhed Jeg hedder Anna og er 14 år og jeg gå på Virup Skolen i 7. klasse. Jeg går selvfølgelig i skole og så klub sammen
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereLettelser i topskatten gør Danmark skævere
NOTAT MELA - - 03.03.2016 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Lettelser i topskatten gør Danmark skævere Hvis regeringen nedsætter topskatten, vil skattelempelse især komme skatteydere
Læs mereSKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF
SKAB EN SUCCESFULD FORENING med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF Som mange andre roklubber har vi medlemsnedgang og den udvikling skal vi vende! Vi er startet på udviklingsforløbet med DGI
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 13 Er du glad for din skole? Ja,
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereDet siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring
FOA Kampagne & Analyse 29. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring Denne undersøgelse er gennemført på forbundets elektroniske medlemspanel i oktober måned
Læs mere