Studieordning for kandidatuddannelse i humanfysiologi 2005

Transkript

1 Studieordning for kandidatuddannelse i humanfysiologi

2 Indholdsfortegnelse Studieordningen for kandidatuddannelsen i Humanfysiologi side 3-9 Bilag 1 Oversigt over studiets konstituerende Studieelementer side 10 Bilag 2 Uddannelsens obligatoriske studieelementer side Bilag 3 Uddannelsens valgfrie studieelementer side Bilag 4 Kassogram kandidatuddannelsen side 22 Bilag 5 Overgangsordning side 23 2

3 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I HUMANFYSIOLOGI De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt i LOV nr 403 af 28/05/2003 Lov om universiteter (universitetsloven) samt følgende bekendtgørelser fra Undervisningsministeriet : BEK nr. 694 af 30/8/1993 Bekendtgørelse om naturvidenskabelige uddannelser på universiteter m.fl. BEK nr. 126 af 26/02/2004 Bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser. (Adgangsbekendtgørelsen) samt senere ændringer Bek nr. 867 af 19/ Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (Eksamensbekendtgørelsen) samt senere ændringer. Studieordningen fastsættes i henhold til 18 i universitetsloven, 30 i bekendtgørelse om naturvidenskabelige uddannelser på universiteter m.fl., 67 i uddannelsesbekendtgørelsen og 33 i eksamensbekendtgørelsen. Den Human Fysiologiske kandidatuddannelse og dermed denne studieordning hører under studienævnet for Idræt 1. Uddannelsens mål Uddannelsens mål er at give den studerende kompetencer i relation til forskning og videnskabeligt arbejde. Kandidaten skal kunne perspektivere og udvikle praksis på baggrund af videnskabelige, teoretiske og/eller eksperimentelle metoder. Uddannelsesforløbet skal bredt kvalificere til ansættelse på arbejdsmarkedet, industrien, undervisning med videre samt videre forskning. Stk. 2. Kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen i humanfysiologi. Stk Faglige kompetencer Kandidaten skal: Have opnået faglig specialisering inden for et humanfysiologisk område. I forhold til bacheloruddannelsen skal kandidaten have udbygget sin faglige viden og faglige færdigheder. Kunne vurdere metoder for analyse. Kunne demonstrere forståelse for forskningsarbejde og indgå i forskningssammenhæng. Stk Anvendelseskompetencer En kandidat i humanfysiologi skal kunne: Foretage selvstændig kritisk analyse af videnskabelige problemstillinger. 3

4 Kunne omsætte den erhvervede viden til handling/anvendelse. Udvise analytisk sans. Stk Omverdenskompetencer En kandidat i humanfysiologi skal kunne: Udvise samfundsforståelse. Udvise omstillingsparathed. Stk Personlige kompetencer En kandidat i humanfysiologi skal kunne: Udvise selvstændighed. Overskue og kombinere store mængder viden. Foretage selvstændig problemløsning. Kommunikere om faglige problemer til fagfolk og almenkyndige. 2. Titler Den humanfysiologiske kandidatuddannelse leder frem til en kandidatgrad i humanfysiologi med betegnelsen cand. scient. i humanfysiologi. På engelsk Master of Science in Human Physiology. 3. Adgangskrav til uddannelsen For at blive optaget på kandidatuddannelsen i humanfysiologi, skal den studerende have en bachelorgrad i idræt fra et nordisk universitet. Bachelorer med det etårige tilvalg i idræt kan optages på kandidatuddannelsen. Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte adgangskrav, såfremt ansøgeren ud fra en konkret faglig vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med en bachelorgrad eller et tilvalg i idræt. Studienævnet kan i et omfang på op til 30 ECTS-point kræve, at manglende forudsætninger skal opnås på kandidatuddannelsen i idræt. 4. Uddannelsens varighed Kandidatuddannelsen i humanfysiologi er normeret til 2 års fuldtidsstudium svarende til 2 årsværk (= 120 ECTS-point ). Stk. 2. Uddannelseslængderne angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år. Stk. 3. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). 4

5 5. Uddannelsens årsstruktur Et studieår består af 4 blokke à 15 ECTS-point, hver af et omfang svarende til ni uger. Blokkene består af minimum syv ugers undervisning med mulighed for udvidelse af undervisningsperioden op til de fulde ni uger, jf. fakultetets eksamensregler. Stk. 2. Før hver af de fire undervisningsblokke er indlagt en vejledningsuge. Vejledningsugerne kan bruges bl.a. til faglig vejledning, studie- og erhvervsvejledning samt til studiesociale og studiepolitiske arrangementer eller til korte intensive kursusforløb som f.eks. IT-kurser, skrivekurser, studiekurser eller litteratursøgningskurser. Stk. 3. Vejledningsugerne kan benyttes til afholdelse af reeksamener jf. fakultetets eksamensregler. 6. Uddannelsens struktur Kandidatuddannelsen består af hhv. et modulopbygget undervisningsforløb og et kandidatspeciale. Stk. 2. Det modulopbyggede undervisningsforløb 30 ECTS obligatoriske moduler 30 ECTS valgfrie moduler inden for uddannelsens fagområder 60 ECTS kandidatspecialets (inkl. eksperimentelle del, statistik og biologisk metode) eller ECTS obligatoriske moduler ECTS valgfrie moduler inden for uddannelsens fagområder 30 ECTS kandidatspeciale, hvis det er litterært Eventuelt 30 ECTS-point tilvalg, hvis tofagskandidat Stk Valgfrie moduler. I kandidatuddannelsen kan indgå studieelementer fra andre dele af Københavns Universitetet, andre danske universiteter eller forskningsinstitutioner samt udenlandske universiteter med et samlet omfang af op til ½ årsværk (max. 30 ECTS-point). Stk Studieelementer fra andre uddannelser skal, for at kunne indgå i kandidatuddannelsen, godkendes af Studienævnet. Stk Med henblik på uddannelse til tofagskandidat kan der indgå ½ årsværk (30 ECTS-point) fra det andet fag. Med hensyn til indholdet af dette supplement henvises der til den pågældende uddannelses studieordning. Stk Internationalisering. Studienævnet godkender udlandsophold, både det faglige indhold og niveau. Der henvises i øvrigt til Fakultetets Uddannelsesregler på området. Stk. 3. Kandidatspecialet har et omfang på ½ årsværk (30 ECTS-point), men kan, såfremt det er af eksperimentel karakter, udvides til at omfatte 1 årsværk (60 ECTSpoint). 5

6 7. Uddannelsens studieelementer Det modulopbyggede undervisningsforløb består af konstituerende studieelementer af en størrelse på enten 7,5 eller 15 ECTS-point, som skal udgøre mindst 90 ECTS-point af uddannelsens særlige faglige kompetence, inklusive kandidatspecialet. Studieelementerne viderefører og udbygger bacheloruddannelsens emnekredse og skal bidrage til at give den studerende et omfattende teoretisk fagligt grundlag. I det modulopbyggede undervisningsforløb opbygger den studerende sin individuelle kompetenceprofil. Stk. 2. Udbuddet af studieelementer fremgår af bilag til studieordningen. Stk. 3. Udbuddet kan ændres af Studienævnet en gang årlig med virkning per 1. september. Ændringer skal godkendes af dekanen. 8. Kandidatspecialet Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Emneafgrænsning og tidsfrist for aflevering skal godkendes af studienævnet i overensstemmelse hermed. Stk. 2. Instituttet er til enhver tid ansvarlig over for Studienævnet med hensyn til godkendelse af specialeemnet og vejledningen af de specialestuderende. Stk. 3. Specialet udarbejdes alene. Kun i specialer hvor der indgår en eksperimentel del kan specialet udarbejdes i gruppe af højst 3. Såfremt der er tale om samarbejde, skal det af specialeafhandlingen fremgå, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af afhandlingen. Specialet forsvares ved en mundtlig eksamen individuelt, også hvor der har været tale om et samarbejde. Stk. 4. Instituttet er forpligtet til at tildele den studerende en vejleder, med hvem specialet tilrettelægges, og kontrakten udarbejdes. Stk. 5. Hvis nødvendig ekspertise eller udstyr ikke findes på de til uddannelsen tilknyttede institutter eller andre særlige forhold taler herfor, kan specialet udføres som eksternt speciale ved andre institutter på Københavns Universitet, ved et andet universitet eller ved en offentlig eller privat forskningsinstitution/virksomhed (ekstern institution). Dog skal den studerendes altid tildeles en intern hovedvejleder. Stk Den studerende skal før et eksternt kandidatspeciale påbegyndes træffe aftale med en ansvarlig vejleder på et til uddannelsen knyttet institut (intern vejleder). Den eksterne institution udpeger en fast tilknyttet forsker (ekstern vejleder), som sammen med den interne vejleder jf. stk. 2 og 4, medvirker ved tilrettelæggelsen af specialestudiet. Stk. 6. Når kandidatspecialet er planlagt, indgår den specialestuderende og vejleder en skriftlig kontrakt med Studienævnet om færdiggørelse af kandidatspecialet inden for ECTS-point rammen for specialer. Det er vejleders opgave at følge op på evt. kontraktbrud. Overskridelse af den aftalte afleveringsfrist tæller som et eksamensforsøg. Stk Studienævnet kan efter ansøgning fra den specialestuderende og vejleder 6

7 dispensere for afleveringstidspunktet, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Stk. 7. Ved kandidatspecialets afslutning afleveres en specialerapport over det udførte arbejde, jf. stk. 1. Stk Specialerapporten forsynes med et resumé på dansk og engelsk. Resumeet indgår i bedømmelsen. 9. Eksamen Ud over den faglige vurdering indgår formidlingsevnen ved bedømmelsen af større skriftlige arbejder og kandidatspecialet. Derudover indgår formulerings- og staveevnen i den samlede bedømmelse, hvis denne vanskeliggør en bedømmelse. Stk. 2. Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved prøver med ekstern censur og skal dække uddannelsens væsentligste områder. Det er den studerendes ansvar, at dette krav overholdes. Stk. 3. Bedømmelsen bestået/ikke bestået eller godkendt/ikke godkendt må højst benyttes ved prøver, der dækker 1/3 af den enkelte studerendes uddannelse. Det er den studerendes ansvar at påse, at dette krav overholdes. Stk I det omfang uddannelsen inkluderer studieelementer uden for fagets institutter betragtes disse som forhåndsgodkendt merit og er således omfattet af Eksamensbekendtgørelsens 10 og 35. Stk. 4. Kandidatspecialet afsluttes med en todelt individuel eksamen, der dels består af udarbejdelse af en skriftlig specialerapport og dels en efterfølgende mundtlig præsentation/ forsvar heraf. Det mundtlige forsvar skal afholdes senest 6 uger efter den skriftlige indlevering. Stk Kandidatspecialet afslutter uddannelsen, dog kan Studienævnet i ganske særlige tilfælde dispensere herfra. Stk Specialerapporten og dens referencer udgør pensum ved specialeeksamen. Stk Specialerapporten og den mundtlige eksamen bedømmes samlet, og der gives én karakter efter 13-skalaen og med ekstern censur. I forbindelse med bedømmelsen udfærdiger vejleder en skriftlig udtalelse om specialerapporten, som skal være den studerende i hænde senest 1 måned efter den mundtlige evaluering. Stk Afhandlinger/publicerede artikler kan indgå som en del af specialerapporten. Stk Såfremt den studerende overskrider afleveringsfristen 3 gange, kan Studienævnet i særlige tilfælde tillade, at specialerapporten afløses af en skriftlig besvarelse af en stillet opgave, hvortil der gives 6 uger. Den skriftlige besvarelse erstatter specialerapporten. For en mere detaljeret uddybning, se Fakultetets Uddannelsesregler. 7

8 10. Studieinaktivitet Indskrivningen bringes til ophør, når den studerende ikke har været studieaktiv i en sammenhængende periode på 7 år. Stk. 2. Ved studieinaktivitet forstås, at den studerende ikke inden for 7 års perioden nævnt i stk. 1 har bestået studieelementer svarende til minimum 7,5 ECTS-point. Stk. 3. Universitetet kan dispensere, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 11. Dispensationer Studienævnet kan inden for bekendtgørelsens rammer dispensere for de regler i nærværende studieordning, som alene er udformet af studienævnet. Stk. 2 Studienævnet kan godkende, at gennemførte/beståede studieelementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres til uddannelsen. 12. Andre bestemmelser Som supplement til denne studieordning skal der foreligge en lektionsplan. Stk. 2. Lektionsplanen indeholder en oversigt over fakultets uddannelser med kursusbeskrivelser for de enkelte kurser. Kursusbeskrivelsen skal som minimum indeholde: kursets formål og indhold tidsmæssige placering regler for deltagelse kursets underviser pensum eksamensform henvisning til kursushjemmesider Stk. 2.2 Lektionsplanen indeholder bestemmelser om, hvilke obligatoriske dele af et kursus, der skal være gennemført på tilfredsstillende måde, før man kan indstille sig til prøve i det pågældende kursus. Stk. 2.3 Lektionsplanen indeholder oplysninger om de tilfælde, hvor undervisningen i et kursus har særlige faglige forudsætninger. Stk Lektionsplanen er tilgængelig på internettet på adressen sis.ku.dk. Stk. 3. Fakultetets fælles uddannelsesregler kan findes på Fakultetets Universitets hjemmeside. Regelsættene kan reguleres en gang årligt af dekanen med ikrafttrædelse pr. 1. september. 13. Ikrafttræden m.v. Nærværende studieordning afløser pr. 1. september 2005 Studieordningen for Kandidatuddannelsen i Idræt, humanfysiologisk linie af den 1. september

9 Stk. 2. Studieordningen træder i kraft for alle studerende, der påbegynder kandidatuddannelsen per 1. september 2005 eller senere. Stk. 3. Studerende, der ønsker at blive overflyttet til denne studieordning, kan søge studienævnet om overflytning. Stk. 4. Denne studieordning skal revideres senest pr. 1. september

10 Bilag 1: Suppleringskrav for studerende uden bachelorgrad i idræt Studerende, der ikke har idræt som sidefag eller er bachelor i idræt skal have min. 30 ECTS blandt obligatoriske moduler fra bacheloruddannelsen i Idræt eller tilsvarende Obligatoriske moduler : Anatomi ( 1999-ordning) eller Biomekanik med anatomi + Fysiologi med anatomi (2004- ordning) eller Biomekanik med anatomi ( ordning) Fysiologi (1999-ordning) eller Fysiologi med anatomi (2004-ordning) eller Fysiologi (2005-ordning) Biomekanik (1999-ordning) eller Biomekanik med anatomi ( og 2005-ordning) Arbejds-træningsfysiologi (1999-ordning) eller Fysiologiske tilpasninger til fysisk aktivitet og træning samt Sundhed, motion og velfærd ( 2005-ordning).. 10

11 Bilag 2: Uddannelsens konstituerende studieelementer Uddannelsen består af følgende konstituerende studieelementer 30 ECTS obligatoriske studieelementer Human Fysiologi 1.del 15 ECTS Human Fysiologi 2. del 7.5 ECTS Valgfrit modul 7.5 ECTS Dertil kommer 30 ECTS valgfri moduler, som skal være inden for uddannelsens fagområder: Anaerob Træning Fysiologiske tilpasninger ved regelmæssig intenst fysisk arbejde 7.5 ECTS Aerob træning og metabolisme 7.5 ECTS Idræt og ernæring ECTS Fysik aktivitet og sundhed 7.5 ECTS Aerob træning: kredsløb og ilttransport 7.5 ECTS Arbejdsliv og sundhed ergonomi og sundhedsfremme 7.5 ECTS Videregående biomekanik 7.5 ECTS Neuroplasticitet (hjernens træningsfysiologi) Neurobiologi 7.5 ECTS Derudover: Tværvidenskabelige moduler: (sammen med den Humanistisk-samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse) Køn, krop og idræt mellem natur og kultur 15 ECTS 11

12 Bilag 3: Obligatoriske studieelementer Human Fysiologi 1.del 15 ECTS-point 1. år blok 1 Formål: - Formålet med kurset er at bibringe den studerende en dybtgående indsigt i dele af menneskets fysiologi i hvile og under arbejde. Desuden at stifte bekendtskab med en række mere avancerede fysiologiske undersøgelsesmetoder. Indhold: - Cellefysiologi, biokemi, membrantransport, membranpotentialer, Funktion af centralnervesystemet og det perifere nervesystem, motorisk kontrol, muskelfysiologi, endokrinologi, metabolisme, spørgetime. Der indgår en række obligatoriske øvelser i kurset. Undervisningsform: - Laboratorieøvelser, forelæsninger, studenterfremlæggelser Tidsstruktur: - Undervisningen foregår over 7 uger Eksamensform: - Mundtlig eksamen med intern censur - Bedømmelse efter 13-skalaen Adgangskrav: - Teoretiske biologiske fag svarende til de obligatoriske fag på bacheloruddannelsen i idræt 12

13 Human Fysiologi 2.del 7.5 ECTS-point 1. år blok 2 Formål: - Formålet med kurset er at bibringe den studerende en dybtgående indsigt i dele af menneskets fysiologi i hvile og under arbejde. Desuden at stifte bekendtskab med en række mere avancerede fysiologiske undersøgelsesmetoder. Indhold: - Hjerte- og kredsløbsfysiologi, respirationsfysiologi, temperaturregulering og væskebalance, spørgetime. Der indgår en række obligatoriske øvelser i kurset. Undervisningsform: - Laboratorieøvelser, forelæsninger, studenterfremlæggelser Eksamensform: - Mundtlig eksamen med intern censur. Bedømmes efter 13 skalaen. Adgangskrav: - Teoretiske biologiske fag svarende til de obligatoriske fag på bacheloruddannelsen i Idræt. - Human Fysiologi 1. del skal være bestået. 13

14 Bilag 4: Valgfrie studieelementer Anaerob træning Fysiologiske tilpasninger ved regelmæssig intenst fysisk arbejde 7.5 ECTS-point Rullende Formål: - At give en forskningsmæssig forståelse for energiomsætning og nervøs regulering ved intenst intermittent arbejde, såvel som indsigt i de tilpasninger der foregår ved anaerob træning og disses betydning for præstationsevnen ved intenst arbejde. Derudover at vurdere de praktiske implikationer af den eksisterende viden. Indhold: - Aerob metabolisme og nervøs regulering under intenst intervalarbejde, og bestemmelse af anaerob kapacitet. Anaerob træning som dækker områderne hurtighedstræning, hurtighedsudholdenhedstræning og styrketræning herunder effekten af anaerob træning på præstationsevnen relateret til fysiologiske adaptioner samt effekten af intens træning på børns udvikling. Undervisningsform: - Forelæsninger, diskussionstimer. Eksamensform: - Der udarbejdes og evalueres en skriftlig rapport (1-3 personer) baseret på et tema fastsat under undervisningsforløbet. Ekstern censur. Bedømmes efter 13-skalaen Adgangskrav : - Bestået Human Fysiologi 1. og 2. del eller tilsvarende kursus. 14

15 Aerob træning og metabolisme 7.5 ECTS-point Rullende Formål: At bibringe den studerende en dybgående indsigt i og forståelse for de ændringer i den humane organisme, som forekommer som følge af udholdenhedstræning. At opnå viden om de væsentlige reguleringsmekanismer, der ligger til grund for valg af energisubstrater under arbejde samt indsigt i kredsløbets betydning for muskelstofskiftet. Indhold: - Den aerobe metabolisme : Proteinexpression i skeletmuskulatur, substratvalg under forskellige arbejdsformer i relation til motion, regelmæssig træning, køn, alder. Regulering af substratvalg under forskellige arbejdsformer i relation til motion, træning og køn. Integreret kredsløb og muskelstofskifte. Integrering af teori og anvendelighed. Undervisningsform: - Problembaseret læring Eksamensform: siders synopsis udarbejdet i gruppe med efterfølgende individuelt mundtligt forsvar. Ekstern censur. Bedømmes efter 13-skalaen. Adgangskrav : - Bestået Human Fysiologi 1. og 2. del eller tilsvarende kursus. 15

16 Idræt og ernæring ECTS-point Rullende Formål: - At opnå dybtgående forståelse for kostens betydning for musklens stofskifte i hvile og under arbejde, samt for den fysiske ydeevne. - At opnå nyeste viden inden for ernæring og den fysiske præstationsevne - At kandidaten, i forhold til motion, træning og sundhed, kan omsætte og anvende teoretisk viden. Indhold: - Energibalance og kropskomposition. Makronæringsstoffer og kostsammensætning. De valgte emner i kurset vil relatere sig til den fysiske yde og præstationsevne, køn, alder og sundhed. Der vil indgå arbejdsopgaver i kurset. Undervisningsform: - forelæsninger, i grupper (problembaseret læring) samt øvelser Eksamensform: - Mundtlig eksamen med 30 min forberedelsestid. Ekstern evaluering. Bedømmes efter 13 skalaen. Adgangskrav: - Human Fysiologi 1. og 2. del eller tilsvarende skal være bestået. Forudsætninger : - Idræt og ernæring 1 eller kursus med tilsvarende indhold. 16

17 Fysisk aktivitet og Sundhed 7.5 ECTS-point Rullende Formål: At kandidaten opnår et dybtgående kendskab til hvorledes fysisk aktivitet påvirker organismen fra hel krop til molekylært niveau og dermed sammenhæng mellem fysisk aktivitet og forebyggelse af opståen af sygdomme. Særlig vægt lægges på forståelsen af biologiske mekanismer, der ligger til grund for indvirkningen af fysisk aktivitet på det raske såvel som det syge individ. At opnå indsigt i, hvorledes ernæring har indflydelse på ovenstående. Indhold: Metaboliske syndrom. Hjertekarsygdomme lipoproteinmetabolismentræning. Type 2 diabetes: insulin resistans-træning. Overvægt-fedme-træningens indflydelse herpå. Indenfor alle områderne indgår: epidemiologisk indgang til området, kønsaspektet, alder, fysisk aktivitet, træning, som forebyggelse og behandling, kostens betydning samt reguleringsmekanismer Undervisningsform: - Forelæsninger, selvstændigt arbejde, studenterfremlæggelser, hjemmeopgaver Eksamensform: - 1 uges hjemmeopgave med selvvalgt tema indenfor pensum. Ekstern evaluering. Bedømmes efter 13-skalaen. Adgangskrav: - Human Fysiologi 1. og 2. del eller tilsvarende skal være bestået Forudsætninger : En fordel at Motion på Recept, eller tilsvarende kursus, er bestået 17

18 Aerob træning: Kredsløb og ilttransport 7.5 ECTS-point Rullende Formål: - At give den studerende indsigt i reguleringen af blodgennemstrømning, ilttransport og kapillærtilvækst i skeletmuskulatur med særlig henblik på betydningen af fysisk aktivitet. Indhold: - Centrale kredsløbstilpasninger til fysisk aktivitet og aerob træning. Reguleringsmekanismer for blodgennemstrømning og ilttransport og effekten af træning herpå. Regulering af kapillærtilvækst i skeletmuskulatur i relation til fysisk træning. Begrænsninger og tilpasning i maksimal iltoptagelse. Undervisningsform: - Forelæsninger, gruppetimer, øvelse Eksamensform: - Mundtlig fremlæggelse af artikel med 24 timers forberedelse. Ekstern censur. Bedømmes efter 13.skalaen. Adgangskrav: - Human Fysiolog 1.og 2. del eller tilsvarende 18

19 Arbejdsliv og sundhed ergonomi og sundhedsfremme 7.5 ECTS-point Rullende Formål: - At give den studerende en teoretisk baggrund for ar varetage opgaver og projekter af ergonomisk og sundhedsfremmende art i virksomheder, kommuner, arbejdsmiljøsystemer inklusiv AMI og ministerier, f. eks Beskæftigelsesministeriet. Indhold: - Muskulo-skeletalt besværsprofil i arbejdslivet. Stående-gående arbejde. Manuel håndtering. Den siddende stilling. Arbejdslivets termiske klimafaktorer og arbejdsbeklædning. Arbejdsliv og sundhed køn og alder. Undervisningsform: - forelæsninger, gruppediskussioner, virksomhedsbesøg Eksamensform: - Projektarbejde i grupper på 2 studerende som forsvares ved mundtlig eksamen. Ekstern evaluering. Bedømmes efter 13- skalaen Adgangskrav: - Bestået Human Fysiologi 1. og 2. del eller tilsvarende 19

20 Videregående Biomekanik 7.5 ECTS-point Rullende Formål: - Indhold: - Musklernes mekaniske egenskaber. Gang og løb. Bevægelsesøkonomi. Ryggens biomekanik. Finmotorikkens biomekanik Undervisningsform: - Forelæsninger, øvelser Eksamensform: - Skriftlig hjemmeopgave, selvvalgt emne indenfor pensum eller 3 timers skriftlig eksamen. Ekstern censur. Bedømmes efter 13-skalaen Adgangskrav: - Bestået Human Fysiologi 1. og 2. del eller tilsvarende 20

21 Neuroplasticitet (Hjernens træningsfysiologi) 7.5 ECTS-point Rullende Formål: - At give forskningsmæssig forståelse for hjernens plasticitet i forbindelse med indlæring af nye motoriske evner. Indhold: - Hjernens plasticitet på forskellige niveauer fra receptorerne over celler til integrerede kredsløb og den intakte arbejdende hjerne. Ændringer i hjernen i forbindelse med forskellige former for indlæring og hukommelse, med særlig vægt på de plastiske, adaptive forandringer der ligger til grund for motorisk indlæring Grundlag for motorisk indlæring. I kurset vil indgå en øvelse. Undervisningsform: - forelæsning, øvelser Eksamensform: - Skriftlig hjemmeopgave, selvvalgt emne med udgangspunkt i pensum. Ekstern censur. Bedømmes efter 13-skalaen. Adgangskrav: - Bestået Human Fysiologi 1. og 2. del eller tilsvarende eller neurobiologi på et tilsvarende niveau. 21

22 Human Neurobiologi 7.5 ECTS-point Rullende Formål: - At give forskningsmæssig forståelse for den menneskelige hjernens funktion og hvordan den kan undersøges med elektrofysiologiske, metaboliske og billeddannende teknikker. Indhold: - Den menneskelige hjernes funktion med udgangspunkt i nyere elektrofysiologiske, billeddannende og metaboliske undersøgelser. Undersøgelser på relevante dyremodeller vil også blive inddraget. Indblik i hvordan man i dag kan kortlægge den arbejdende hjerne og dermed få indblik i det neurobiologiske grundlag for f.eks. sanseoplevelser, følelser og tankeprocesser. I kurset vil indgå en demonstration af billeddannende undersøgelser af hjernens funktion og en praktisk øvelse. Undervisningsform: - forelæsning, øvelser Eksamensform: - Skriftlig hjemmeopgave, selvvalgt emne med udgangspunkt i pensum. Ekstern censur. Bedømmes efter 13-skalaen. Adgangskrav: - Bestået Human Fysiologi 1. og 2. del eller tilsvarende eller neurobiologi på et tilsvarende niveau. 22