1. Formål og fag. 2. Læringsmål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Formål og fag. 2. Læringsmål"

Transkript

1 Side 1 af 17 26/ Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i DE KEMISKE FAG ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet September 2009 Revideret med virkning fra 1. september 2011 Indhold 1. Formål og fag... 2 Stk. 1. Formål... 2 Stk. 2. Fag Læringsmål... 2 Stk. 1. Læringsmål for bacheloruddannelsen i de kemiske fag... 2 Stk. 2. Yderligere læringsmål ved specialisering i medicinalkemi... 3 Stk. 3. Yderligere læringsmål ved specialisering i miljøkemi... 3 Stk. 4. Yderligere læringsmål ved specialisering i grøn og bæredygtig kemi Studiestruktur... 4 Stk. 1. Bacheloruddannelsen i de kemiske fag... 4 Stk. 2. Specialiseringer... 4 Stk. 3. Faglig kompetence til undervisning i gymnasiet... 4 Stk. 4. To-fags gymnasielærer... 4 Stk. 5. Faglige mindstekrav i kemi... 4 Stk Faglige mindstekrav i kemi for tilvalgsstuderende... 5 Stk. 6. Placering af den valgfri del Førsteårsprøve... 5 Stk. 1. Krav... 5 Stk. 2. Gyldighed... 6 Stk. 3. Dispensation Fagpakker rettet mod uddannelsen... 6 Stk. 1. Bachelorfagpakken i kemi (120 ECTS-point)... 6 Stk. 2. Specialiseringsfagpakken i medicinalkemi (60 ECTS-point)... 7 Stk. 3. Specialiseringsfagpakken i miljøkemi (60 ECTS-point)... 7 Stk. 4. Specialiseringsfagpakken i grøn og bæredygtig kemi (60 ECTS-point)... 8 Stk. 5. Kandidatadgangsfagpakken i kemi med et tilvalgsfag (45 ECTS-point)... 8 Stk fagsoverlap... 9 Stk. 6. Tillægsfagpakken for faglige mindstekrav i kemi (15 ECTS-point)... 9 Stk Gymnasiefagpakken i kemi for tilvalgsstuderende (120 ECTS-point) Stk Den reducerede gymnasiefagpakke i kemi for tilvalgsstuderende (90 ECTS-point) Stk. 7. Faste valgfri fagelementer rettet mod bacheloruddannelsen i de kemiske fag Stk. 8. Bachelorvalgfagpakker for tilvalgsstuderende Stk Bachelorvalgfagpakken for biologisk interesserede (30 ECTS-point) Ikrafttrædelse m.v Stk. 1. Gyldighed Stk. 2. Overførsel Stk. 3. Ændringer Bilag 1. Det faste udbud rettet mod uddannelsen Stk. 1. Tabel over fagelementer Stk. 2. Forudsætningsdiagram Bilag 2: Kassogrammer med normerede studieplaner Stk. 1. Bacheloruddannelsen i de kemiske fag Stk. 2. Specialisering i medicinalkemi og faglige mindstekrav i kemi Stk. 3. Specialisering i miljøkemi og faglige mindstekrav i kemi Stk. 4. Specialisering i grøn og bæredygtig kemi og faglige mindstekrav i kemi... 16

2 Stk. 5. Adgang til 2-fags gymnasielærer kandidatstudium og faglige mindstekrav i kemi Stk. 6. Gymnasiefagpakken i kemi - for tilvalgsstuderende Bilag 3: Opfyldelse af faglige mindstekrav Formål og fag Stk. 1. Formål Bacheloruddannelsen i de kemiske fag er en forskningsbaseret uddannelse, hvis mål er, at den studerende opnår kompetencer, færdigheder og viden inden for uddannelsens centrale fag. I forbindelse med uddannelsens valgfrie undervisningsforløb kan den studerende vælge en specialisering af sin uddannelse, som rummer en større eller mindre andel af studieelementer fra andre uddannelser. Der udbydes tre specialiseringer: medicinalkemi, miljøkemi, grøn og bæredygtig kemi. Uddannelsen kvalificerer til videreuddannelse på en kandidatuddannelse samt ansættelse på baggrund af uddannelsen. Stk. 2. Fag Uddannelsens centrale fag er kemi. Endvidere indgår fagene matematik, fysik og datalogi i uddannelsen. Med medicinalkemispecialiseringen indgår endvidere fagene biologi og biokemi i uddannelsen. Med miljøkemispecialiseringen indgår endvidere biologi og statistik i uddannelsen. 2. Læringsmål Stk. 1. Læringsmål for bacheloruddannelsen i de kemiske fag Stk En bachelor i de kemiske fag har kompetencer til at formulere og udføre et mindre forskningsprojekt under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer, udvælge og anvende relevante teoretiske og eksperimentelle metoder til løsning af forelagte kemiske problemer, planlægge og udføre almindeligt laboratoriearbejde og anvende apparatur til kemiske formål, vurdere sikkerheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med udførelsen af kemisk arbejde, diskutere kemiske problemstillinger i samfundet på et videnskabeligt og etisk grundlag, redegøre for kemiens betydning i videnskabelige nabodiscipliner, identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring, indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel kemisk tilgang. Stk En bachelor i de kemiske fag har færdigheder i at bearbejde og analysere data, læse og forstå kemisk faglitteratur på dansk og engelsk, benytte det kemiske formelsprog og den kemiske nomenklatur, benytte almindeligt og specialiseret software samt moderne informationsteknologi til kemiske formål, på dansk redegøre mundtligt og skriftligt for udført kemisk arbejde, Side 2 af 17

3 anvende en række grundlæggende beregningstekniske og eksperimentelle metoder på kemiske problemstillinger. Stk En bachelor i de kemiske fag har viden om almen kemi, uorganisk kemi, organisk kemi, biologisk kemi, syntetisk kemi, analytisk kemi, spektroskopi, fysisk kemi. Stk. 2. Yderligere læringsmål ved specialisering i medicinalkemi Stk Ud over den viden, som er beskrevet i stk. 1.3, har en bachelor i de kemiske fag med specialisering i medicinalkemi viden om medicinalkemi, biokemi, cellebiologi, molekylærbiologi og genetik. Stk. 3. Yderligere læringsmål ved specialisering i miljøkemi Stk Ud over den viden, som er beskrevet i stk. 1.3, har en bachelor i de kemiske fag med specialisering i miljøkemi viden om miljøkemi, almen mikrobiologi, statistik, almen økologi. Stk. 4. Yderligere læringsmål ved specialisering i grøn og bæredygtig kemi Stk Ud over den viden, som er beskrevet i stk. 1.3, har en bachelor i de kemiske fag med specialisering i grøn og bæredygtig kemi viden om enzymologi, biokemi, fotokemi, kemisk og enzymatisk katalyse. Side 3 af 17

4 3. Studiestruktur Stk. 1. Bacheloruddannelsen i de kemiske fag En bacheloruddannelse i de kemiske fag består af Bachelorfagpakken i kemi på 120 ECTS-point (jf. 5 stk. 1) bestående af en fælles obligatorisk del på 90 ECTS-point samt begrænset valgfrihed på 30 ECTS-point blandt UorgSyn, KemiM1, KemiVO, MatFysK, KemiMed, KemiM2, KemiKS, AnalytKem, VidOrgSyn og OrgSyn, hvor mindst et blandt UorgSyn, VidOrgSyn og OrgSyn skal indgå, og hvor VidOrgSyn og OrgSyn ikke begge kan indgå. En valgfri del på 60 ECTS-point på mindst bachelorniveau, som bl.a. benyttes til at sikre at uddannelsen indeholder et tilvalg udenfor kemi (OT jf. den fælles del 3 stk. 2) på mindst 30 ECTS-point. Dette giver titlen BSc i de kemiske fag og på engelsk BSc in Chemistry. Stk. 2. Specialiseringer Den enkelte studerende kan i løbet af studiet foretage en yderligere specialisering ved at inkludere givne fagpakker i studiet. Der er givet følgende muligheder for specialiseringer: Specialisering i medicinalkemi kræver en bacheloruddannelse i de kemiske fag, som indeholder Specialiseringsfagpakken i medicinalkemi på 60 ECTS-point (jf. 5 stk. 2). Dette giver tillægstitlen BSc i de kemiske fag med specialisering i medicinalkemi og på engelsk BSc in Chemistry with specialization in Medicinal Chemistry. Specialisering i miljøkemi kræver en bacheloruddannelse i de kemiske fag, som indeholder Specialiseringsfagpakken i miljøkemi på 60 ECTS-point (jf. 5 stk. 3). Dette giver tillægstitlen BSc i de kemiske fag med specialisering i miljøkemi og på engelsk BSc in Chemistry with specialization in Environmental Chemistry. Specialisering i grøn og bæredygtig kemi kræver en bacheloruddannelse i de kemiske fag, som indeholder Specialiseringsfagpakken i grøn og bæredygtig kemi på 60 ECTS-point (jf. 5 stk. 4). Dette giver tillægstitlen BSc i de kemiske fag med specialisering i grøn og bæredygtig kemi og på engelsk BSc in Chemistry with specialization in Green and Sustainable Chemistry. Stk. 3. Faglig kompetence til undervisning i gymnasiet For at opnå faglig kompetence til undervisning i gymnasieskolen skal man (jf. faglige mindstekrav pkt. 2.2) a) have et niveau, der svarer til en kandidateksamen, og b) opfylde de faglige mindstekrav i mindst et gymnasiefag. Stk. 4. To-fags gymnasielærer Den enkelte studerende kan i løbet af studiet rette sin bacheloruddannelse mod et efterfølgende kandidatstudium som tilrettelægges med henblik på undervisning i to fag i de gymnasiale uddannelser. På kandidatstudiet opnås der faglig kompetence i to gymnasiefag: En bacheloruddannelse i de kemiske fag tilrettelagt med henblik på undervisning i kemi og et andet gymnasiefag kræver en bacheloruddannelse i de kemiske fag, som indeholder Kandidatadgangsfagpakken i kemi med et tilvalgsfag på 45 ECTS-point (jf. 5 stk. 5). Dette opfylder adgangskravene til kandidatuddannelsen i kemi med et tilvalgsfag. Stk. 5. Faglige mindstekrav i kemi Den enkelte studerende kan i løbet af studiet opfylde de faglige mindstekrav til undervisning i gymnasieskolen i kemi ved at inkludere en given fagpakke i studiet: Faglige mindstekrav i kemi for en bachelor i de kemiske fag kræver en bacheloruddannelse i de kemiske fag, som indeholder tillægsfagpakken for faglige mindstekrav i kemi på Side 4 af 17

5 15 ECTS-point (jf. 5 stk. 6). Det vil fremgå af eksamensbeviset, at bacheloren opfylder de faglige mindstekrav i kemi. Stk Faglige mindstekrav i kemi for tilvalgsstuderende Der er også givet muligheder for ikke-kemistuderende, for i løbet af deres studium at opfylde de faglige mindstekrav til undervisning i gymnasieskolen i kemi ved at inkludere en given fagpakke i studiet: Faglige mindstekrav i kemi for alle kræver en bachelor- eller kandidatuddannelse, som indeholder gymnasiefagpakken i kemi på 120 ECTS-point (jf. 5 stk. 6.1). Det vil fremgå af eksamensbeviset for uddannelser ved det Naturvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet, at de faglige mindstekrav i kemi er opfyldt. Faglige mindstekrav i kemi for studerende ved det Naturvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet i biologi, datalogi, fysik, geografi, idræt eller matematik kræver en bachelor- eller kandidatuddannelse i biologi, datalogi, fysik, geografi, idræt eller matematik, som indeholder den reducerede gymnasiefagpakke i kemi på 90 ECTS-point (jf. 5 stk. 6.2). Hvis de faglige mindstekrav i uddannelsens eget fag er opfyldt, vil det fremgå af eksamensbeviset, at de faglige mindstekrav i både uddannelsens eget fag og i kemi er opfyldt. Stk. 6. Placering af den valgfri del Den valgfri del placeres normalt på studieår. Hvis der ønskes tilvalg i matematik, og de tre specialiseringer i stk. 2 ikke skal indgå, da kan den valgfri del påbegyndes allerede på 1. studieår. Ved studiestart skal den enkelte studerende vælge mellem en af følgende 2 studiemodeller for det første studieår: Kemi på fuld tid på 1. år. 1. år KemiIntro (B) KemiO1 KemiO2 KemiF1 (B) (C) (C) MatIntroNat KemiAU KemiBin KemiUB (C) (A) (B) (B) Kravet om 30 ECTS-point OT skal opfyldes gennem valgfriheden på år Kemi og matematik hver på halv tid på 1. år. (Specialiseringer efter stk. 2 er ikke muligt) 1. år KemiIntro (B) MatIntroNat (C) KemiO1 (B) LinAlgNat (C) KemiO2 (C) An0 (A) KemiF1 (C) An1 (A) 22,5 ECTS-point af de krævede 30 ECTS-point OT er indeholdt 4. Førsteårsprøve Stk. 1. Krav Senest ved udgangen af første studieår skal den studerende for at kunne fortsætte studierne have deltaget i prøver i fagelementer på tilsammen mindst 45 ECTS-point blandt (1) KemiIntro, (2) MatIntroNat, (3) KemiAU, (4) KemiO1, (5) KemiBin, (6) KemiO2, (7) KemiF1, (8) KemiUB, dvs. dem der er markeret som førsteårsprøvefag i 5 stk. 1. I de 45 ECTS-point kan der også indgå fagelementer fra følgende gruppe: 1. Kemi-Matematik LinAlgNat: Lineær algebra i naturvidenskab [Linear algebra in science] (7,5 ECTS-point, blok 2C) An0: Analyse 0 [Analysis 0] (7,5 ECTS-point, blok 3A) An1: Analyse 1 [Analysis 1] (7,5 ECTS-point, blok 4A) Senest ved udgangen af august måned to år efter studiestarten skal 45 ECTS-point blandt ovenstående være bestået (jf. EB 15 og 27 stk. 1.7). For studerende indskrevet før studiestart kan MatIntroNat erstattes af MatIntro eller MatIntroMat og LinAlgNat kan erstattes af LinAlg eller LinAlgMat. Side 5 af 17

6 Stk. 2. Gyldighed Kravet gælder ikke for studerende, der er overflyttet til Københavns Universitet efter at have bestået førsteårsprøven i det samme studium ved et andet universitet. Stk. 3. Dispensation Hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan man søge studienævnet om udsættelse af de tidspunkter, hvor førsteårsprøvekravene skal være opfyldt. Ansøgningen skal være skriftlig og velbegrundet og indeholde en handlingsplan samt dokumentation for, at der er gennemført en samtale med en studievejleder. 5. Fagpakker rettet mod uddannelsen Stk. 1. Bachelorfagpakken i kemi (120 ECTS-point) førsteårsprøvefag KemiIntro: Introduktion til kemi [Introduction to Chemistry] (7,5 ECTS-point, blok 1B) MatIntroNat: Introduktion til matematik i naturvidenskab [Introduction to Mathematics for science] (7,5 ECTS-point, udbydes både i blok 1B og 1C) KemiAU: Grundlæggende analytisk kemi, kemi i vandig opløsning, laboratoriesikkerhed [Basic analytical chemistry, chemistry in aqueous solutions, laboratory safety] (7,5 ECTS-point, blok 2A) KemiO1: Organisk kemi 1 [Organic chemistry 1] (7,5 ECTS-point, blok 2B) KemiBin: Kemisk binding, molekylære vekselvirkninger og molekylernes fysik [Chemical bonding, molecular interactions and the physics of molecules] (7,5 ECTSpoint, blok 3B) KemiO2: Organisk kemi 2 [Organic chemistry 2] (7,5 ECTS-point, blok 3C) KemiUB: Grundlæggende uorganisk og biologisk kemi [Basic inorganic and biological chemistry] (7,5 ECTS-point, blok 4B) KemiF1: Grundlæggende fysisk kemi [Basic physical chemistry] (7,5 ECTS-point, blok 4C) KemiF2: Videregående og anvendt fysisk kemi [Advanced and applied physical chemistry] (7,5 ECTS-point, blok 2B) VtKem: Videnskabsteori og etik for de kemiske fag [Theory of science and ethics for Chemical Sciences] (7,5 ECTS-point, udbydes både i blok 1A og 4C) BacprojKem: Bachelorprojekt i kemi [BSc project in Chemistry] (15 ECTS-point, valgfri blokplacering) 30 ECTS-point blandt følgende, hvor mindst et blandt UorgSyn, VidOrgSyn og OrgSyn skal indgå, og hvor VidOrgSyn og OrgSyn ikke begge kan indgå (30 ECTSpoint) o UorgSyn: Uorganisk kemisk syntese [Inorganic chemical synthesis] (7,5 ECTS-point, udbydes både i blok 1A, 1B og 1C) o KemiM1: Introduktion til miljøkemi og kemi i naturen [Introduction to Environmental Chemistry and chemistry in nature] (7,5 ECTS-point, blok 1B i lige år) o KemiVO: Videregående organisk kemi [Higher Organic Chemistry] (7,5 ECTS-point, blok 1C) o MatFysK: Videregående matematik og introduktion til kvantemekanikken [Mathematics and Introduktory quantum mechanics] (7,5 ECTS-point, blok 2A) Side 6 af 17

7 o KemiMed: Medicinalkemi <Life >* (7,5 ECTS-point, blok 2C) o KemiM2: Overfladegeokemi [Surface Geochemistry] (7,5 ECTS-point, blok 2C i lige år) o KemiKS: Kvantekemi og teoretisk spektroskopi [Quantum chemistry and theoretical spectroscopy] (7,5 ECTS-point, blok 3B) o AnalytKem: Analytisk kemi <Life230001>* (7,5 ECTS-point, blok 3C) o VidOrgSyn: Videregående organisk kemisk syntese [Advanced organic chemical synthesis] (15 ECTS point, blok 4) o OrgSyn: Organisk kemisk syntese [Organic chemical synthesis] (7,5 ECTSpoint, udbydes både i blok 4A, 4B og 4C) MatFysK kan indgå i OT. De normerede studieplaner forudsætter at den begrænsede valgfrihed udnyttes på bestemte måder: Specialisering i medicinalkemi forudsætter KemiVO, KemiMed og VidOrgSyn. Specialisering i miljøkemi forudsætter KemiM1, KemiM2, AnalytKem og enten UorgSyn eller OrgSyn. Specialisering i grøn og bæredygtig kemi forudsætter KemiVO, KemiMed og VidOrgSyn. Studerende, som vælger ikke at udnytte en af de givne muligheder for specialiseringer, herunder også studerende som vil rette sin uddannelse mod undervisning i to fag, anbefales at vælge UorgSyn, MatFysK, KemiKS og OrgSyn. For kassogrammer med normerede studieplaner se bilag 2 stk. 1. For studerende indskrevet før studiestart kan MatIntroNat erstattes af MatIntro eller MatIntroMat og LinAlgNat kan erstattes af LinAlg eller LinAlgMat. Stk. 2. Specialiseringsfagpakken i medicinalkemi (60 ECTS-point) KemiVO: Videregående organisk kemi [Higher Organic Chemistry] (7,5 ECTSpoint, blok 1C) KemiMed: Medicinalkemi <Life >* (7,5 ECTS-point, blok 2C) VidOrgSyn: Videregående organisk kemisk syntese [Advanced organic chemical synthesis] (15 ECTS point, blok 4) BiologiA1: Cellebiologi Fra organisme til molekyle [From organism to molecule] (7,5 ECTS-point, blok 1A) BiologiA2: Molekylærbiologi og genetik [Molecular Genetics From molecules to genomes] (7,5 ECTS-point, blok 3B) Biokemi1: Metabolisme og enzymologi [Metabolism and enzymology] (15 ECTSpoint, blok 1) * Kursus udbudt af det Biovidenskabelige Fakultet. BiologiA1, BiologiA2 og Biokemi1 kan indgå i OT. For kassogram med normeret studieplan se bilag 2 stk. 2. Stk. 3. Specialiseringsfagpakken i miljøkemi (60 ECTS-point) Side 7 af 17

8 KemiM1: Introduktion til miljøkemi og kemi i naturen [Introduction to Environmental Chemistry and chemistry in nature] (7,5 ECTS-point, blok 1B i lige år) KemiM2: Overfladegeokemi [Surface Geochemistry] (7,5 ECTS-point, blok 2C i lige år) AnalytKem: Analytisk kemi <Life230001>* (7,5 ECTS-point, blok 3C) Enten UorgSyn: Uorganisk kemisk syntese [Inorganic chemical synthesis] (7,5 ECTSpoint, udbydes både i blok 1A, 1B og 1C) eller OrgSyn: Organisk kemisk syntese [Organic chemical synthesis] (7,5 ECTS-point, udbydes både i blok 4A, 4B og 4C) Mikrobiologi: <Life >* (7,5 ECTS-point, blok 3A) KemiM3: Kemisk omdannelse, transport og effekter i miljøet [Case Studies in Environmental Chemistry] (7,5 ECTS-point, blok 2C i ulige år) StatBK: Statistik for biokemikere [Statistics for biochemistry] (7,5 ECTS-point, blok 2A) Økologi: Almen økologi [General Ecology] (7,5 ECTS-point, blok 3C) * Kursus udbudt af det Biovidenskabelige Fakultet. Mikrobiologi, StatBK og Økologi kan indgå i OT. For kassogram med normeret studieplan se bilag 2 stk. 3. Stk. 4. Specialiseringsfagpakken i grøn og bæredygtig kemi (60 ECTS-point) KemiM1: Introduktion til miljøkemi og kemi i naturen [Introduction to Environmental Chemistry and chemistry in nature] (7,5 ECTS-point, blok 1B i lige år) AnalytKem: Analytisk kemi <Life230001>* (7,5 ECTS-point, blok 3C) UorgSyn: Uorganisk kemisk syntese [Inorganic chemical synthesis] (7,5 ECTSpoint, udbydes både i blok 1A, 1B og 1C) OrgSyn: Organisk kemisk syntese [Organic chemical synthesis] (7,5 ECTS-point, udbydes både i blok 4A, 4B og 4C) Biokem1: Biokemi 1 <Life >* (7,5 ECTS-point, blok 1A) Enzymol: Enzymology and Experimental Biochemistry <Life > (7,5 ECTSpoint, blok 2A) KemiFoto: Fotokemi og fotofysik [Photochemistry and Photophysics] (7,5 ECTSpoint, blok 4B) CatChem: Katalyse og bæredygtig kemi [Catalysis and Sustainable Chemistry] (7,5 ECTS-point, blok 2B) * Kursus udbudt af det Biovidenskabelige Fakultet. Biokem1 og Enzymol kan indgå i OT. For kassogram med normeret studieplan se bilag 2 stk. 4. Stk. 5. Kandidatadgangsfagpakken i kemi med et tilvalgsfag (45 ECTS-point) Tilvalg i et andet gymnasiefags reducerede gymnasiefagpakke* (i alt 45 ECTSpoint) Side 8 af 17

9 * Hvis det andet fag ikke hører under det Naturvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet, skal dette forstås som, at man efter at have taget tilvalget mangler 45 ECTS-point mindre i at opnå faglig kompetence i faget. Hvis det andet fag hører under det Naturvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet, skal man tage 45 ECTS-point fra den 90 ECTS-point store reducerede gymnasiefagpakke i det andet fag (jf. den fagspecifikke del for det andet fag). Hvis det andet fag er idræt tages de 45 ECTS-point dog fra den 120 ECTS-point store fulde gymnasiefagpakke i idræt. (jf. den fagspecifikke del for idræt). Alle fagelementer i kandidatadgangsfagpakken i kemi med et tilvalgsfag, som ikke har fagkode kem, kan indgå i OT. For at få plads til gymnasietilvalget i de rigtige blokke i den normerede studieplan er det forudsat, at den begrænsede valgfrihed i bachelorfagpakken benyttes til at tage kurserne UorgSyn: Uorganisk kemisk syntese [Inorganic chemical synthesis] (7,5 ECTSpoint, udbydes både i blok 1A, 1B og 1C) MatFysK: Videregående matematik og introduktion til kvantemekanikken [Mathematics and Introduktory quantum mechanics] (7,5 ECTS-point, blok 2A) KemiKS: Kvantekemi og teoretisk spektroskopi [Quantum chemistry and theoretical spectroscopy] (7,5 ECTS-point, blok 3B) OrgSyn: Organisk kemisk syntese [Organic chemical synthesis] (7,5 ECTS-point, udbydes både i blok 4A, 4B og 4C) MatFysK kan indgå i OT. For kassogram med normeret studieplan se bilag 2 stk. 5. Stk fagsoverlap Det er et udtryk for det overlap der er mellem naturvidenskabelige fag, at man ved kombination af to naturvidenskabelige fag - bortset fra idræt - kun behøver den reducerede gymnasiefagpakke i det andet fag for at opnå faglig kompetence. Ved enhver kombination af to fag kan der være yderligere overlap, som gør, at tilvalget reduceres yderligere. Ved sådanne reduktioner erstattes de udgåede fagelementer af valgfri fagelementer og kravet om tilvalgets omfang på 45 ECTS-point reduceres tilsvarende. Tabel 1 viser, hvilke fagelementer der udgår ved de forskellige to-fags-kombinationer indenfor NatKU. Kemi og tilvalg i Fag der udgår pga. synergi Biologi Mat-delen af MatStat Datalogi Ingen Fysik MatIntro Geografi Ingen Idræt Ingen Matematik MatIntro Tabel 1. Liste over kurser i tilvalget i et andet gymnasiefag som udgår pga. synergi med kemi. Stk. 6. Tillægsfagpakken for faglige mindstekrav i kemi (15 ECTS-point) KUF: Kemiske undervisningsforsøg [Chemical demonstrations] (7,5 ECTS-point, blok 3A) DidG: Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik [Fundamentals of the Didatics of Science and Mathematics] (7,5 ECTS-point, blok 4A) Side 9 af 17

10 DidG kan indgå i OT. For kassogrammer med normerede studieplaner se bilag 2 stk. 2, 3, 4 og 5. Stk Gymnasiefagpakken i kemi for tilvalgsstuderende (120 ECTS-point) Den reducerede gymnasiefagpakke i kemi (90 ECTS-point jf. stk. 6.2) VtKem: Videnskabsteori og etik for de kemiske fag [Theory of science and ethics for Chemical Sciences] (7,5 ECTS-point, udbydes både i blok 1A og 3C) DidG: Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik [Fundamentals of the Didatics of Science and Mathematics] (7,5 ECTS-point, blok 4A) Kemi dybdestof (15 ECTS-point) Uden ansøgning accepteres fagelementer på mindst bachelorniveau med fagkode kem. For kassogram med normeret studieplan se bilag 2 stk. 6. Stk Den reducerede gymnasiefagpakke i kemi for tilvalgsstuderende (90 ECTSpoint) KemiIntro: Introduktion til kemi [Introduction to Chemistry] (7,5 ECTS-point, blok 1B) MatIntroNat: Introduktion til matematik i naturvidenskab [Introduction to Mathematics for science] (7,5 ECTS-point, udbydes både i blok 1B og 1C) KemiAU: Grundlæggende analytisk kemi, kemi i vandig opløsning, laboratoriesikkerhed [Basic analytical chemistry, chemistry in aqueous solutions, laboratory safety] (7,5 ECTS-point, blok 2A) KemiO1: Grundlæggende organisk kemi, laboratoriesikkerhed [Fundamental organic chemistry and laboratory safety] (7,5 ECTS-point, blok 2B) KemiBin: Kemisk binding, molekylære vekselvirkninger og molekylernes fysik [Chemical bonding, molecular interactions and the physics of molecules] (7,5 ECTSpoint, blok 3B) KemiO2: Organisk kemi og spektroskopi [Organic chemistry and spectroscopy] (7,5 ECTS-point, blok 3C) KemiUB: Grundlæggende uorganisk og biologisk kemi [Basic inorganic and biological chemistry] (7,5 ECTS-point, blok 4B) KemiF1: Grundlæggende fysisk kemi [Basic physical chemistry] (7,5 ECTS-point, blok 4C) KUF: Kemiske undervisningsforsøg [Chemical demonstrations] (7,5 ECTS-point, blok 3A) KemiF2: Videregående og anvendt fysisk kemi [Advanced and applied physical chemistry] (7,5 ECTS-point, blok 2B) Kemisk syntese (7,5 ECTS-point) eksempelvis UorgSyn: Uorganisk kemisk syntese [Inorganic chemical synthesis] (7,5 ECTS-point, udbydes både i blok 1A, 1B og 1C) OrgSyn: Organisk kemisk syntese [Organic chemical synthesis] (7,5 ECTS-point, udbydes både i blok 4A, 4B og 4C) VidOrgSyn: Videregående organisk kemisk syntese [Advanced organic chemical synthesis] (15 ECTS point, men kun 7,5 tæller med i fagpakken, blok 4) VidUorgSyn: Videregående uorganisk kemisk syntese [Advanced inorganic chemical synthesis] (15 ECTS point, men kun 7,5 tæller med i fagpakken, blok 1) Kemi breddestof (7,5 ECTS-point) Uden ansøgning accepteres fagelementer på mindst bachelorniveau med fagkode kem. Side 10 af 17

11 For kassogram med normeret studieplan se bilag 2 stk. 6. Stk. 7. Faste valgfri fagelementer rettet mod bacheloruddannelsen i de kemiske fag Fagelementer som ikke indgår i nogen fagpakker KemiSM: Supramolekylær og Makromolekylær kemi [Supra-molecular and Makromolecular chemistry] (7,5 ECTS-point, blok 1B) KemiMat: Materialekemi [Material Chemistry] (7,5 ECTS-point, blok 1A i ulige år) VidUorgSyn: Videregående uorganisk kemisk syntese [Advanced inorganic chemical synthesis] (15 ECTS-point, blok 1) Kryst: Krystallografi [Crystallography] (7,5 ECTS-point, blok 2C) AnvSpek: Anvendt spektroskopi <Farma> (7,5 ECTS-point, blok 2A) KemiVU: Videregående uorganisk kemi [Advanced inorganic chemistry] (7,5 ECTSpoint, blok 3A) Protein: Basal proteinkemi [Basic protein chemistry] (7,5 ECTS-point, blok 3A i lige år) KemiVK: Videregående Kvantekemi [Advanced Quantum Chemistry] (7,5 ECTSpoint, blok 4C) KemiReak: Kemisk reaktionskinetik [Chemical reaction kinetics] (7,5 ECTS-point, blok 4A i lige år) ForskPrak: Forskningspraktik i kemi [Research practice in Chemistry] (7,5 ECTSpoint, udbydes både i blok 4A, 4B og 4C) VirkprojKem: Virksomhedsprojekt i kemi [Internship in Chemistry] (15 ECTS-point, valgfri blokplacering) VejledbacKem: Selvstudium under vejledning på bachelorniveau i kemi [Bachelor studies in Chemistry] (omfang godkendes af studienævnet, valgfri blokplacering) KemiSM, KemiMat, KemiVK, KemiReak og VirkprojKem kan indgå i OT. Stk. 8. Bachelorvalgfagpakker for tilvalgsstuderende Stk Bachelorvalgfagpakken for biologisk interesserede (30 ECTS-point) Almen kemi [General Chemistry] (15 ECTS-point, blok 1) Hvis KemiBio: Kemi [Chemistry for Biologists] (7,5 ECTS-point, blok 3B) indgår i uddannelsen, erstattes Almen kemi af AnvSpek: Anvendt spektroskopi <Farma> (7,5 ECTS-point, blok 2A) og EksAlmKem: Eksperimentelt kursus i almen kemi [Experimental course in General Chemistry] (7,5 ECTS-point, udbydes både i blok 1A, 1B og 1C) KemiM2: Overfladegeokemi [Surface Geochemistry] (7,5 ECTS-point, blok 2C i lige år) eller KemiM3: Kemisk omdannelse, transport og effekter i miljøet [Case Studies in Environmental Chemistry] (7,5 ECTS-point, blok 2C i ulige år) KemiUB: Grundlæggende uorganisk og biologisk kemi [Basic inorganic and biological chemistry] (7,5 ECTS-point, blok 4B) Side 11 af 17

12 6. Ikrafttrædelse m.v. Stk. 1. Gyldighed Studieordningen gælder for alle studerende, som indskrives på uddannelsen ved begyndelsen af studieåret eller senere (jf. UB 25 stk. 3). Stk. 2. Overførsel For studerende på tidligere studieordninger kan overførsel til denne studieordning finde sted efter individuel meritvurdering af Bachelorstudienævnet. Stk. 3. Ændringer Hvis der ændres i denne studieordning, tilføjes der om nødvendigt også en overgangsordning, så en studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse efter den ændrede studieordning. Dog tilføjes der ikke overgangsordninger ved ændringer i valgfri fagelementer mere end et år efter ikrafttrædelsen af studieordningen. Side 12 af 17

13 Bilag 1. Det faste udbud rettet mod uddannelsen Stk. 1. Tabel over fagelementer 2. år 1. år Kem3o1234(KE)-BacprojKem [15pt] {2 års studier} Andet3v1234-VirkprojKem [15pt] Kem2v1234-ForskPrak {1 års studier} Kem123v1234-VejledbacKem [efter aftale] Kem2o1A4C(KE)-VtKem{1 års studier} Kem2o1A1B1C(KI)- UorgSyn{KemiF1. Krav: KemiAU} Kem2v1-VidUorgSyn [15pt] {KemiF1. Krav: KemiAU} Kem2o1C(KI)-KemiVO {KemiUB, KemiF1} Andet2o1-Biokemi1 [15pt] {KemiF1, KemiUB, BiologiA1, BiologiA2} Kem2o1B(lige år)(ki)- KemiM1 {KemiAU, KemiF1} Andet2v1B-KemiSM {KemiBin, KemiUB, KemiF2} Andet2v1A(ulige år)- KemiMat {KemiBin, KemiUB, KemiF1} Andet201A-Biokem1 <Life> {Kemi} Kem1o1B(KI)-KemiIntro Mat1o1B1C(KI)- MatIntroNat Bio1o1A-BiologiA1 Kem2o2B(KI)-KemiF2 {KemiF1} Mat2o2A(KI)-MatFysK {MatIntroNat/Mat} Kem2o2C(KI)-KemiMed <Life> {KemiVO} Kem2o2C(lige år)(ki)- KemiM2 {kemi eller geokemi} Kem2o2C(ulige år)-kemim3 Mat2o2A-StatBK Kem2v2C-Kryst {KemiF2} Kem2v2A-AnvSpek <Farma> {KemiF1} Andet202A-Enzymol <Life> {Biokem1} Kem202B-CatChem {KemiBin, KemiF2} Kem1o2A(KE)-KemiAU {MatIntroNat/Mat} Kem1o2B(KI)-KemiO1 {MatIntroNat/Mat} Kem2o3B(KI)-KemiKS {KemiBin, KemiF1, KemiUB, MatFysK} Kem2o3C(KE)-AnalytKem <Life> {KemiBin, KemiF2} Kem2v3A-KemiVU {KemiBin, KemiUB, KemiF2} Kem2v3A(lige år)-protein {KemiBin, KemiUB, KemiF1} Kem2o3A-KUF {KemiBin, KemiF1, KemiUB, UorgSyn eller OrgSyn} Bio2o3A-Mikrobiologi <Life> {Biokem1} Kem1o3B(KE)-KemiBin {KemiIntro, KemiAU, KemiO1} Kem1o3C(KE)- KemiO2{KemiO1} Bio1o3B(KI)-BiologiA2 Bio1o3C(KI)-Økologi Kem2o1A4C(KE)-VtKem {1 års studier} Andet2o4A(KE)-DidG {1 års studier} Kem2o4A4B4C(KI)-OrgSyn {KemiF1. Krav KemiAU og KemiO2} Kem2o4(KI)-VidOrgSyn [15pt] {KemiVO. Krav KemiAU og KemiO2} Fys2v4C-KemiVK {KemiBin, KemiUB, KemiF2, MatFysK } Fys+Kem2o4B-KemiFoto {KemiBin, KemiF2. Ellers NanoBio1+2} Fys2v4A(lige år)-kemireak {KemiKS} Kem1o4B(KE)-KemiUB { KemiAU eller AlmUorg, KemiO2} Kem1o4C(KE)- KemiF1{KemiO2} Alle fagelementer er på 7.5 ECTS-point medmindre andet er angivet i [ ]. Forudsætninger for fagelementer er angivet i { }. Obl. Kem = Mørk Blå + enten Blå, Gul, Lilla med enten UorgSyn eller OrgSyn eller KemiM1, AnalytKem, UorgSyn og OrgSyn.. Stk. 2. Forudsætningsdiagram MatFysK MatIntroNat KemiO1 KemiO2 KemiIntro KemiBin KemiAU BiologiA1 BiologiA2 Økologi KemiM2 KemiM3 StatBK 1 år 2 år VtKem DidG ForskPrak BacProj KemiF1 KemiUB Herunder forudsætter alle fagelementer KemiF1 KemiKS KemiReak Protein KemiMat KemiVO KemiF2 Biokemi1 KemiM1 VidOrgSyn KemiMed Kryst UorgSyn OrgSyn VidUorgSyn KUF AnvSpek Herunder forudsætter alle fagelementer KemiF2 og KemiBin KemiVK KemiFoto AnalytKem CatChem KemiSM KemiVU Side 13 af 17

14 Bilag 2: Kassogrammer med normerede studieplaner Stk. 1. Bacheloruddannelsen i de kemiske fag 3. år BacprojKem 2. år (3), (4) KemiM1 (B) (lige år) (2) KemiVO (C) (1), (3), (4) UorgSyn (A/B/C) (3) KemiM2 (C) (lige år) (2) KemiMed <Life> (C) (1) MatFysK OT (A) (3), (4) AnalytKem <Life> (C) (1) KemiKS (B) (1), (3), (4) OrgSyn (A/B/C) (2) VidOrgSyn (15 pt) VtKem o (A) KemiF2 (B) 1. år KemiIntro* (B) KemiO1* (B) KemiO2* (C) KemiF1* (C) MatIntroNat* (C) KemiAU* (A) KemiBin* (B) KemiUB* (B) Obligatorisk ( o VtKem udbydes i 1A og 4C) * Førsteårsprøvefag Begrænset valgfri. 30 ECTS-point skal indgå. Det anbefales at enten (1), (2), (3) eller (4) indgår. I (3) skal enten UorgSyn eller OrgSyn indgå. Valgfri. Mindst 30 ECTSpoint skal kunne indgå i OT. (Dog kun 22,5 hvis MatFysK indgår). Fagelementer markeret med OT kan indgå i OT. Kurserne i bachelorfagpakken i kemi med valgmulighed (1) er planlagt, så valgfriheden alternativt kan placeres som følger. Alle de anbefalede valgfri fagelementer kan indgå i OT, så kravet om 30 ECTS-point OT er opfyldt: 3. år 2. år KemiF2 (B) BacprojKem (1) UorgSyn (A/B/C) (1) MatFysK OT (A) (1) KemiKS (B) (1) OrgSyn (A/B/C) VtKem (A) KemiAU (A) KemiBin (B) KemiUB (B) Dis OT (C) SS OT (B) Alg1 OT (C) Geom1 OT (B) 1 KemiIntro* (B) KemiO1* (B) KemiO2* (C) KemiF1* (C) 1. år MatIntroNat* (C) LinAlgNat* OT (C) An0* OT (A) An1* OT (A) 1 Pga. Skemagruppeoverlap med KemiUB kan Geom1 i blok 4B udskiftes med Alg2 i blok 4C. Side 14 af 17

15 Stk. 2. Specialisering i medicinalkemi og faglige mindstekrav i kemi 3. år (2 ) Biokemi1 OT BacprojKem (6) DidG OT ** (A) (6) KUF (A) VtKem o (C) 2. år (2 ) BiologiA1 OT (A) (2) KemiMed <Life> (C) (2 ) BiologiA2 OT (B) (2) KemiVO (C) KemiF2 (B) (2) VidOrgSyn 1. år KemiIntro* (B) KemiO1* (B) KemiO2* (C) KemiF1* (C) MatIntroNat* (C) KemiAU* (A) KemiBin* (B) KemiUB* (B) Obligatorisk. ( o VtKem udbydes i 1A og 4C) * Førsteårsprøvefag Begrænset valgfri. Valgfri. Mindst 30 ECTS-point skal kunne indgå i OT. (2 ) udgør sammen med (2) Specialisering i medicinalkemi. (6) Faglige mindstekrav. ** Hvis ikke DidG inkluderes kan BacprojKem afvikles på halv tid i blok 3 og 4. Fagelementer markeret med OT kan indgå i OT. Stk. 3. Specialisering i miljøkemi og faglige mindstekrav i kemi 3. år ((3) UorgSyn (A/B/C)) (3 ) StatBK OT (A) (6) KUF*** (A) (3 ) KemiM3 (C) (ulige år) (3 ) Økologi OT (C) BacprojKem 2. år 1. år VtKem o (A) (3) KemiM2 (C) (lige år) (3) AnalytKem <Life> (C) (6) DidG OT (A) (3) KemiM1 (B) (lige år) KemiF2 (B) (3 ) Mikrobiologi OT <Life> (A) ((3) OrgSyn (A/B/C)) KemiIntro* (B) KemiO1* (B) KemiO2* (C) KemiF1* (C) MatIntroNat* (C) KemiAU* (A) KemiBin* (B) KemiUB* (B) Obligatorisk. ( o VtKem udbydes i 1A og 4C) * Førsteårsprøvefag Begrænset valgfri. UorgSyn eller OrgSyn skal indgå. Valgfri. Mindst 30 ECTS-point skal kunne indgå i OT. (3 ) udgør sammen med (3) Specialisering i miljøkemi. UorgSyn eller OrgSyn skal indgå. Placeringen af KemiM1, KemiM2 og KemiM3 afhænger af udbuddet. (6) Faglige mindstekrav. *** Hvis ikke KUF inkluderes kan BacprojKem afvikles på halv tid i blok 3 og 4. Fagelementer markeret med OT kan indgå i OT. Side 15 af 17

16 Stk. 4. Specialisering i grøn og bæredygtig kemi og faglige mindstekrav i kemi 3. år (4) UorgSyn (A/B/C) (4 ) CatChem (B) BacprojKem VtKem o (A) (6) KUF (A) (6) DidG OT (A) 2. år (4 ) BioKem1OT <Life> (A) (4 ) Enzymol OT <Life> (A) (4) AnalytKem <Life> (C) (4 ) KemiFoto (B) (4) KemiM1 (B) (lige år) KemiF2 (B) (4) OrgSyn (A/B/C) 1. år KemiIntro* (B) KemiO1* (B) KemiO2* (C) KemiF1* (C) MatIntroNat* (C) KemiAU* (A) KemiBin* (B) KemiUB* (B) Obligatorisk ( o VtKem udbydes i 1A og 4C) * Førsteårsprøvefag Begrænset valgfri. Valgfri. Mindst 30 ECTS-point skal kunne indgå i OT. (4 ) udgør sammen med (4) Specialisering i grøn og bæredygtig kemi. Placeringen af KemiM1 afhænger af udbuddet. (6) Faglige mindstekrav. Fagelementer markeret med OT kan indgå i OT. Stk. 5. Adgang til 2-fags gymnasielærer kandidatstudium og faglige mindstekrav i kemi 3. år 2. år 1. år (5) Andet gymfag OT? (5) Andet gymfag OT? BacprojKem (5) Andet gymfag OT? (5) Andet gymfag OT? (5) Andet gymfag OT? (5) Andet gymfag OT? VtKem o (A) KemiF2 (B) (6) KUF (A) (6) DidG OT (A) (1) UorgSyn (A/B/C) (1) MatFysK OT (A) (1) KemiKS (B) (1) OrgSyn (A/B/C) KemiIntro* (B) KemiO1* (B) KemiO2* (C) KemiF1* (C) MatIntroNat* (C) KemiAU* (A) KemiBin* (B) KemiUB* (B) Obligatorisk. ( o VtKem udbydes i 1A og 4C) * Førsteårsprøvefag Begrænset valgfri. Valgfri. Mindst 22,5 ECTS-point skal kunne indgå i OT. (5) Adgang til 2-fags gymnasielærer. OT? kan indgå i OT medmindre fagkoden er kem. (6) Faglige mindstekrav. Fagelementer markeret med OT kan indgå i OT. Stk. 6. Gymnasiefagpakken i kemi - for tilvalgsstuderende 5. år 4. år 3. år Kemi dybdestof KUF (A) VtKem* (A) KemiF2 (B) Kemi dybdestof DidG (A) UorgSyn (A/B/C) (eller OrgSyn eller VidOrgSyn i blok 4) Valgfri kemi KemiBin (B) KemiUB (B) KemiIntro (B) KemiO1 (B) KemiO2 (C) KemiF1 (C) MatIntroNat (C) KemiAU (A) Den reducerede gymnasiefagpakke Resten af gymnasiefagpakken. (*VtKem udbydes også i 4C) Side 16 af 17

17 Bilag 3: Opfyldelse af faglige mindstekrav Bachelor-gymnasiefagpakken i kemi (i alt 120 ECTS-point) 1. Kernestof på mindst 60 ECTS-point 1.a. Kemiske forbindelsers opbygning og kemisk binding. KemiBin: Kemisk binding, molekylære vekselvirkninger og molekylernes fysik (7,5 ECTS-point) KemiIntro: Introduktion til kemi (7,5 ECTS-point) 1.b. Fysisk kemi (herunder kemisk termodynamik og kemisk kinetik). KemiF1: Grundlæggende fysisk kemi (7,5 ECTS-point) KemiF2: Videregående og anvendt fysisk kemi (7,5 ECTS-point) 1.c. Organisk og uorganisk kemi. KemiO1: Organisk kemi 1 (7,5 ECTS-point) KemiO2: Organisk kemi 2 (7,5 ECTS-point) KemiAU: Grundlæggende analytisk kemi, kemi i vandig opløsning, laboratoriesikkerhed (7,5 ECTSpoint) KemiUB: Grundlæggende uorganisk og biologisk kemi (7,5 ECTS-point) 1.d. Analytisk kemi og spektroskopi. KemiAU: Grundlæggende analytisk kemi, kemi i vandig opløsning, laboratoriesikkerhed (7,5 ECTSpoint) KemiO2: Organisk kemi og spektroskopi (7,5 ECTS-point) 1.e. Kendskab til grundlæggende biologisk kemi. KemiUB: Grundlæggende uorganisk og biologisk kemi (7,5 ECTS-point) 1.f. Indsigt i kemiske eksperimenter med henblik på gymnasial undervisning. KUF: Kemiske undervisningsforsøg (7,5 ECTS-point) Kemisk syntese (7,5 ECTS-point) eksempelvis UorgSyn: Uorganisk kemisk syntese (7,5 ECTS-point) OrgSyn: Organisk kemisk syntese (7,5 ECTS-point) VidOrgSyn: Videregående organisk kemisk syntese (15 ECTS point, men kun 7,5 tæller med i fagpakken) VidUorgSyn: Videregående uorganisk kemisk syntese (15 ECTS point, men kun 7,5 tæller med i fagpakken) 2. Dybdestof på højst 30 ECTS-point 2.a. indgående kendskab til udvalgte faglige områder af betydning for forskning, udvikling eller formidling. Stoffet skal perspektivere og videreføre progressionen af de faglige emner fra kernestoffet. Valgfri kemi dybdefagelementer på mindst bachelorniveau (15 ECTS-point) eksempelvis BacprojKem: Bachelorprojekt i kemi (15 ECTS-point) Valgfri kemi fagelementer på mindst bachelorniveau (7,5 ECTS-point) eksempelvis KemiMed: Medicinalkemi (7,5 ECTS-point)* KemiM2: Overfladegeokemi (7,5 ECTS-point)* 3. Breddestof på ca. 20 ECTS-point Valgfri kemi fagelementer på mindst bachelorniveau (7,5 ECTS-point) eksempelvis MatFysK: Videregående matematik og introduktion til kvantemekanikken (7,5 ECTS-point)* (MatFysK vil indgå under både 3.a, 3.b og 3.c nedenfor) 3.a. Matematik af betydning for formuleringen af kemiske modeller. MatIntroNat: Introduktion til matematik i naturvidenskab (7,5 ECTS-point) 3.b. Fysik af betydning for kemi. KemiBin: Kemisk binding, molekylære vekselvirkninger og molekylernes fysik (7,5 ECTS-point) 3.c. Anvendelse af IT i kemi. MatIntroNat: Introduktion til matematik i naturvidenskab (7,5 ECTS-point) KemiIntro: Introduktion til kemi (7,5 ECTS-point) KemiO1: Grundlæggende organisk kemi, laboratoriesikkerhed (7,5 ECTS-point) 3.d. Kemis samspil med de øvrige naturvidenskabelige fag. Fordelt på mange af fagpakkens fagelementer specielt DidG og VtKem. 4. fagdidaktik og videnskabsteori på ca. 10 ECTS-point: DidG: Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik (7,5 ECTS-point) VtKem: Videnskabsteori og etik (7,5 ECTS-point) * Indgår kun for nogle studerende. Side 17 af 17

Stk. 1. Bacheloruddannelsen i kemi... 14

Stk. 1. Bacheloruddannelsen i kemi... 14 30/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i KEMI ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2012 Indhold 1. Formål og fagområder... 2

Læs mere

1. Formål og fag 26/4 2011

1. Formål og fag 26/4 2011 26/4 2011 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i BIOKEMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet September 2009 Revideret med virkning fra 1. september 2011

Læs mere

1. Formål, fag og læringsmål

1. Formål, fag og læringsmål Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i BIOKEMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Bacheloruddannelsen

Læs mere

1. Formål og fagområder 31/5 2012

1. Formål og fagområder 31/5 2012 31/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i NANOSCIENCE ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2009 Revideret med virkning fra 1.

Læs mere

1. Formål og fagområder 9/5 2012

1. Formål og fagområder 9/5 2012 9/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i FORSIKRINGSMATEMATIK ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i kemi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2017 Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning og sprog...

Læs mere

1. Formål, fag og læringsmål

1. Formål, fag og læringsmål Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i DE MATEMATISKE FAG ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Den overordnede

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i kemi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Stk. 2. Fagområder Uddannelsens centrale fagområde er matematik. Endvidere indgår fagområderne statistik og datalogi i uddannelsen.

Stk. 2. Fagområder Uddannelsens centrale fagområde er matematik. Endvidere indgår fagområderne statistik og datalogi i uddannelsen. 24/4 2013 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2013 Indhold 1. Formål og fagområder...

Læs mere

1. Formål og fag. 2. Læringsmål 6/7 2010

1. Formål og fag. 2. Læringsmål 6/7 2010 6/7 2010 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i DE MATEMATISKE FAG ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (September 2009) (Revideret med virkning fra 1.

Læs mere

Stk. 1. Læringsmål for bacheloruddannelsen i de matematiske fag.

Stk. 1. Læringsmål for bacheloruddannelsen i de matematiske fag. 26/4 2011 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i DE MATEMATISKE FAG ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning fra 1.

Læs mere

1. Formål og fagområder

1. Formål og fagområder 9/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK-ØKONOMI ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning fra

Læs mere

1. Formål og fag. 2. Læringsmål

1. Formål og fag. 2. Læringsmål 6/7 2010 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK-ØKONOMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (September 2009) (Revideret med virkning fra 1.

Læs mere

1. Formål og fagområder

1. Formål og fagområder 24/4 2013 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK-ØKONOMI ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning

Læs mere

Stk. 2. Fagområder Uddannelsens centrale fagområde er matematik. Endvidere indgår fagområderne statistik og datalogi i uddannelsen.

Stk. 2. Fagområder Uddannelsens centrale fagområde er matematik. Endvidere indgår fagområderne statistik og datalogi i uddannelsen. 31/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning fra 1. september

Læs mere

1. Formål, fag og læringsmål

1. Formål, fag og læringsmål Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i FORSIKRINGSMATEMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Den

Læs mere

indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel matematikøkonomisk

indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel matematikøkonomisk 26/4 2011 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK-ØKONOMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning fra 1. september

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biokemi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

1/ Stk. 2. Læringsmål for bacheloruddannelsen i de matematiske fag.

1/ Stk. 2. Læringsmål for bacheloruddannelsen i de matematiske fag. Side 1 af 9 1/5 2009 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i DE MATEMATISKE FAG ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) Formål, fag og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 13

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 13 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2019) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i kemi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Optag 2013-2016 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

12/ Stk. 2. Læringsmål for bacheloruddannelsen i de matematiske fag.

12/ Stk. 2. Læringsmål for bacheloruddannelsen i de matematiske fag. Side 1 af 10 12/6 2009 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i DE MATEMATISKE FAG ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) Formål, fag

Læs mere

Typiske ansættelsessteder vil være forsikringsselskaber, pensionskasser, konsulentvirksomheder og tilsynsmyndigheder.

Typiske ansættelsessteder vil være forsikringsselskaber, pensionskasser, konsulentvirksomheder og tilsynsmyndigheder. 6/7 2010 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i FORSIKRINGSMATEMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (September 2009) (Revideret med virkning fra

Læs mere

Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for den fælles, obligatoriske del af uddannelserne.

Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for den fælles, obligatoriske del af uddannelserne. Side 1 af 10 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i KEMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biokemi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylærbiologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylærbiologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylærbiologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I molekylærbiologi molekylærbiologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i molekylærbiologi.

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I medicinalkemi science.au.dk

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I medicinalkemi science.au.dk faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I medicinalkemi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I medicinalkemi medicinalkemi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i medicinalkemi.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 KAPITEL 2 UDDANNELSENS FAGLIGE SAMMENSÆTNING SIDE 5 KAPITEL

Læs mere

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylær medicin science.au.dk

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylær medicin science.au.dk faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylær medicin science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I molekylær medicin molekylær medicin I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i molekylær

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning og

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Kandidatuddannelse den generelle opbygning. Eksperimentelt Speciale 60 ECTS. Tilvalg 30 ECTS

Kandidatuddannelse den generelle opbygning. Eksperimentelt Speciale 60 ECTS. Tilvalg 30 ECTS Kandidatuddannelse den generelle opbygning Tilvalg Kandidatuddannelse med teoretisk speciale Teoretisk Speciale Tilvalg Som hovedregel er specialet i Molekylærbiologi eksperimentelt og svarer til. Man

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 19

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 19 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Formål og fag. 2. Læringsmål 6/7 2010

1. Formål og fag. 2. Læringsmål 6/7 2010 6/7 2010 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i DE MATEMATISKE FAG ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (September 2009) (Revideret med virkning fra 1.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Biokemi. Biologi. Datalogi. Forsikringsmatematik 14/ Ingen. Ingen. Ingen.

Biokemi. Biologi. Datalogi. Forsikringsmatematik 14/ Ingen. Ingen. Ingen. 14/9 2010 Overgangsordning for fagelementer som er obligatoriske eller begrænset valgfri i version 31/8 2009 men ikke i de nye / reviderede udgaver september 2010 af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSERNE

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

25/ Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelserne i de fysiske fag.

25/ Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelserne i de fysiske fag. 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i DE YSISKE AG ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer Uddannelsernes

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI biologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i biologi. Her er en beskrivelse

Læs mere

INFOMØDE NY SEMESTERORDNING AARHUS UNIVERSITET

INFOMØDE NY SEMESTERORDNING AARHUS UNIVERSITET INFOMØDE 23.02.17 NY SEMESTERORDNING 1 KVARTER SEMESTER - E2017 1 Års studier = 60 ECTS Undervisning har siden 2004 været opdelt i 4 kvarter på hver 7 uger De fleste kurser har været 5 ECTS, nogle få har

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse

Læs mere

30/8 2012 Den fælles del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSERNE ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

30/8 2012 Den fælles del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSERNE ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Page 1 of 14 30/8 2012 Den fælles del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSERNE ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2010 Revideret med virkning fra 1. september

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse

Læs mere

indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel idrætsfaglig

indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel idrætsfaglig Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i IDRÆT ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Uddannelsens mål er,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse

Læs mere

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvarter -> Semester -E2017

Kvarter -> Semester -E2017 Kvarter -> Semester -E2017 Undervisning har siden 2004 været opdelt i 4 kvarter på hver 7 uger De fleste kurser har været 5 ECTS, nogle få har været 10 ECTS og kørt over 2 kvarter Fra E2017 omlægges undervisning

Læs mere

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Revideret August 2009

Revideret August 2009 Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

26/4 2011 Den fælles del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSERNE ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet

26/4 2011 Den fælles del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSERNE ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet Page 1 of 12 26/4 2011 Den fælles del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSERNE ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet September 2010 Revideret med virkning fra 1. september 2011

Læs mere

BIOTEKNOLOGI, PROCESTEKNOLOGI OG KEMI

BIOTEKNOLOGI, PROCESTEKNOLOGI OG KEMI Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i BIOTEKNOLOGI, PROCESTEKNOLOGI OG KEMI Diploma of Engineering in Biotechnology, Process Technology and Chemistry

Læs mere

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2015 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2015 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt. 2015-studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2015 og finder anvendelse i forhold

Læs mere

Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag. Institut for Matematik. April Indledning. Valg af studieretning og valgfri kurser

Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag. Institut for Matematik. April Indledning. Valg af studieretning og valgfri kurser Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag Institut for Matematik April 2015 Indledning I dette skrift diskuterer vi valg af studieretning inden for Matematikindgangen og gennemgår en række muligheder

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. 1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. Aalborg Universitet gældende fra september 2008 med ændringer af 10. marts 2009 til ikrafttrædelse september 2009 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET

BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET BACHELOR ORIENTERING Studievejleder Mette W. Frederiksen 1 PROGRAM 16.15-17.00-2. års studerende Kemi Tilvalg og sidefag Medicinalkemi Studieretninger Bachelorkontrakt Bachelorprojekt Udlandsophold 2 UDDANNELSESANSVARLIGE

Læs mere

Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet

Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet Disse regler er fastsat med hjemmel i bekendtgørelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studiefremdriftsreformen

Studiefremdriftsreformen Studiefremdriftsreformen Studieservice Dat o mån SU og Fremdriftsreformen Fremdriftsreformen har ikke nogen indflydelse på din SU Du kan stadig modtage din SU som hidtil, så længe du opfylder kravene om

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I kemi kemi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i kemi. Her er en beskrivelse af uddannelsens

Læs mere

BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET

BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET BACHELOR ORIENTERING Studievejleder Mette W. Frederiksen 1 PROGRAM 16.15-17.00-2. års studerende Kemi Tilvalg og sidefag Medicinalkemi Studieretninger Bachelorkontrakt Bachelorprojekt Fremdriftsreform

Læs mere

Forslag til valgfrie og specialiseringskurser på bachelor- og kandidatuddannelsen i nanoscience E2014/F2015

Forslag til valgfrie og specialiseringskurser på bachelor- og kandidatuddannelsen i nanoscience E2014/F2015 Forslag til valgfrie og specialiseringskurser på bachelor- og kandidatuddannelsen i nanoscience E2014/F2015 Nedenstående liste er lavet ud fra AU s kursuskatalog som kan findes på http://kursuskatalog.au.dk.

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i de fysiske fag ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

UDKAST af 16. december 2014

UDKAST af 16. december 2014 UDKAST af 16. december 2014 Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) I medfør af 27 i lov om medie- og

Læs mere

Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Matematik og Datalogi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn.

Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Matematik og Datalogi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2015 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august

Læs mere

Kombi-kandidatuddannelser

Kombi-kandidatuddannelser Februar 2015 Oversigt over kandidatkombinationsuddannelser på RUC Denne oversigt viser alle de kombinationskandidatuddannelser, du kan læse på RUC. Fag 1 er dit primære fag, og du kan kombinere med alle

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (september 2009) (Revideret med virkning 1. sep.

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (september 2009) (Revideret med virkning 1. sep. DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (september 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet 2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet Vedtaget af Det Juridiske Studienævn ved Københavns Universitet den 2. maj 2005 Godkendt af Dekanen for Det Juridiske

Læs mere

Brug af kvalifikationsrammen til kvalitetsudvikling

Brug af kvalifikationsrammen til kvalitetsudvikling Brug af kvalifikationsrammen til kvalitetsudvikling Sebastian Horst (shorst@ind.ku.dk) Institut for Naturfagenes Didaktik Workshop på DUN konference 28. maj 2009 Dias 1 Formål med denne workshop At udveksle

Læs mere

Opbygning af naturvidenskabelige tofagsuddannelser. 30. maj 2010

Opbygning af naturvidenskabelige tofagsuddannelser. 30. maj 2010 Opbygning af naturvidenskabelige tofagsuddannelser 0. maj 200 Principper Bachelorprojektet skrives inden for det centrale fag (gerne med inddragelse af Alvalgsfaget) og placeres på uddannelsens 6. semester.

Læs mere

Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag Institut for Matematik April 2013

Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag Institut for Matematik April 2013 Valg af studieretning, tilvalgsfag og sidefag Institut for Matematik April 2013 Indledning I dette skrift diskuterer vi valg af studieretning inden for Matematikindgangen og gennemgår en række muligheder

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci, 2010

Studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci, 2010 Studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci, 2010 Juli 2010 Studieordningen er fastsat i henhold til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings Bekendtgørelse af 29. juni 2010 om bachelor-

Læs mere

Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser

Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser Det Humanistiske Fakultet 15. januar 2007 Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser Indledning I forlængelse af temamøde den 14. november 2006 om den nye karakterskala samt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen

Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Revideret 1.8.2009 Indhold 1. Indledning og bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Uddannelsens formål...2 3. Læringsmål...2 4. Studieområder...3

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 15

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 15 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse

Læs mere