Inden for litteraturen er det gerne sådan, at realister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inden for litteraturen er det gerne sådan, at realister"

Transkript

1 Eller: Hvorfor har vi ingen international litteratur? Inden for litteraturen er det gerne sådan, at realister forsvarer andre realister, de eksperimenterende forfattere forsvarer den eksperimenterende litteratur, dem, som skriver enkle sætninger forsvarer minimalismen, og dem, som bruger mange adjektiver holder på, at det lyriske har den højeste værdi. Sådan var den engelske forfatter E.M. Forster ikke. Som forfatter foretrak han det simple, men som kritisk læser forstod han også at sætte pris på det komplicerede. Han hævdede aldrig det ene udtryks forrang over for det andet. I et essay om hans bemærkelsesværdige format som kritisk læser, beskriver den engelske forfatter Zadie Smith, hvordan han tog sine personlige præferencer for lige netop det, de var, personlige præferencer, og altså ikke som noget, der skulle ophæves til litterær lov. At kunne læse som Forster kræver udover et kunstnerisk og intellektuelt overskud et vist format som menneske. Men det kræver også noget mere banalt og håndgribeligt, et regulært overblik, et kendskab til det litterære landskab og et sprog at tale om det i. Uden et sådant sprog kan det for minimalisten let gå hen og se ud, som om verden kun består af minimalister og mislykkede minimalister. Lars von Triers shortcut Nogle gange tænker jeg på, hvordan det ville være gået Lars von Trier, hvis han fra starten havde lavet sine film på dansk. Som bekendt gjorde han noget andet. Hans første film efter Filmskolen, den dystopiske, mareridtsagtige krimi noir, The Element of Crime (1984), gik ikke i dialog med nogen af de toneangivende danske instruktører på den tid. Den henvendte sig i det hele taget ikke til os i Danmark. Den foregik på engelsk. Den talte direkte til forbilledet Tarkovsky. Den blev nomineret til Cannes Festivalens Guldpalmer og vandt den store tekniske pris. The rest is history. Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad der ville være sket, hvis Lars von Trier havde henvendt sig lokalt fremfor internationalt. Ville Lars von Trier være Lars von Trier? Ville han være et kanoniseret geni på den internationale filmscene, eller ville han måske være en såkaldt smal (og dermed også minimalt billetsælgende) auteur, der skulle kæmpe sammen med alle de andre kunstneriske småfuskere om filmstøtten på den hjemlige scene? Det er det ene. Det andet, jeg går og tænker på, er, hvilke slags bøger Lars von Trier ville skrive, hvis han skrev bøger. Og jeg tænker også på, hvordan de ville blive modtaget. Hans film gør nemlig alt det, som uskrevne love siger, at man ikke må. Han er tilsyneladende ligeglad med forlydener om, at den store fortælling er død. Han gør notorisk alt det, der ikke betragtes som fint af the establishment. Han laver genrefilm, musicals, letbenede komedier, katastrofefilm. Han saboterer målbevidst de vedtagne regler for den gode smag. Han er humoristisk, melodramatisk, mytisk-allegorisk, magisk-realistisk, fabulerende, overthe-top. Han lader rask væk en ræv træde ud af sin grav midt i det hele og råbe: Chaos reigns! Ét er sikkert. Triers kunstneriske udtryk er ikke ét, som for tiden giver litterære point. Men på filmlærredet tiltrækker hans æstetik og fortællestil sig international opmærksomhed. Hello, is there anybody out there? Men dansk film er jo ikke bare Lars von Trier. Det er også instruktører som Susanne Bier, Lone Scherfig, Nicolas Winding Refn, Pernille Fischer Christensen, Thomas Vinterberg, manuskriptforfattere som Anders Thomas Jensen og filmfotografer som Manuel Alberto Claro, Kasper Tuxen og (vores) Anthony Dod Mantle. Det er egentligt bemærkelsesværdigt, at talentmassen i et så lille land som vores alligevel viser sig stor nok til at kunne konkurrere globalt med traditionelle filmlande som USA og Frankrig. Det har selvfølgelig krævet en enorm investeringsvilje. Det er en kendt sag, at Staten har postet milliarder af kunstkroner i dansk 79

2 film. Men der var ikke sket noget uden en ligeså stor investeringsvilje hos talentmassen et ønske om ikke først og fremmest at henvende sig til os selv og hinanden, men til filmhistoriens genier og til europæiske og amerikanske filmmestre. Dansk film kan tydeligvis fortælle historier, som verden gider at høre på. Men inden for litteraturen har vi ikke kunnet præstere en rigtig international succes siden Peter Høegs Frøken Smillas fornemmelse for sne i Hvorfor har vi en international film, men ingen international litteratur? Små øjne Filmsproget har den åbenbare fordel, at den kan gå i umiddelbar dialog med andre aktører på den internationale scene. Det giver sig selv, at litteraturen ikke har samme mulighed for at rejse frit over landegrænser. En given bogs vej til udlandet er et klassisk catch-22. Et udenlandsk forlag kan ikke læse værket, før det er oversat. Men oversættelse er dyrt. Det danske forlag kan derfor ikke oversætte værket uden at have en forhåndsaftale med et udenlandsk forlag. Og det udenlandske forlag vil ikke lave forhåndaftaler om noget, de ikke kan orientere sig i. I den forbindelse rækker den statslige litteraturstøtte ikke langt. Statens Kunsfond bevilligede i ,5 millioner kroner til udenlandske forlag for udgivelse af dansk litteratur i udlandet. Det tilsvarende tal var i Norge mere end en tredjedel 5 millioner norske kroner. Altså må der håndfaste argumenter til. Håndfaste argumenter er en anden måde at omtale det upoetiske bæst: salgstal. Det betyder, at det bliver en bestemt slags litteratur, der finder vej til udlandet, ofte storsællerter uden større kunstnerisk interesse. Så hvad gjorde sådan en som Karen Blixen, en fortæller af universelt appellerende historier, en fortæller som ville noget, kunstnerisk set, internationalt set? Hun skrev på engelsk og udgav i USA, før hun så meget som skelede til Danmark. Måske i erkendelse af, at den type litteratur hun skrev, ikke ville få den rigtige modtagelse, ikke ville nå de rigtige salgstal, og derfor aldrig ville nå ud over H. C. Andersens andedam. Så ligesom Trier bypassede hun simpelthen det danske led. Blixen fik et gennembrud i udlandet. Så oversatte hun selv sine historier til dansk, og så blev hun sørme også kanoniseret herhjemme. Hurra for det. Sådan kan det gå med gode engelskkundskaber og et stort fortælletalent. Men. Som dansk forfatter er og bliver det danske sprog det primære materiale. Det er vores gave, men det er også vores begrænsning. Når vi skriver på vores eget sprog, er det givet, at vi først skal igennem det hjemlige nåleøje, før vi udkommer nogen andre steder. Og det er et meget lille nåleøje. Til træskodans i litteraturformidlingen Inden for den danske litteraturreception opererer man uden videre med begrebsparret bred og smal litteratur. Hvad betyder det? Under en rundspørge i den nærmeste omgangskreds blev der gættet på, at det især har noget at gøre med, hvor mange bøger, der sælges. Men når en bog bliver anmeldt, er den som regel ikke udkommet endnu, og anmelderen kan i sagens natur ikke have nogen mening om salgstal. Smal og bred synes snarere at ville indikerere noget om, hvordan bøgerne måske vil sælge, altså hvor kommerciel bogen er. Eller rettere: Hvor kommerciel anmelderen tror, den er. Andre gange synes smal og bred at blive brugt som en samlebetegnelse om bogens kunstneriske udtryk, kvalitet, omfang og tilgængelighed. Således at en smal bog = tynd = optaget af sproget = besværlig at læse = solgt i få eksemplarer (læst af de indviede) = finlitterær. En bred bog er derimod = tyk = optaget af handlingen (plotdrevet) = letlæst = bestsellerlitteratur (læst af masserne). Det smalle koncentrerer sig først og fremmest om sprog, det brede om plot opskriften på handlingsfremdrift. Vi læser det smalle for læsningens skyld, det brede for handlingens, for at se hvad der nu sker. Det ligger også i opdelingen, at den smalle litteratur er trængt, den er smal på det bredes bekostning: folk vil kun læse det brede, de vil have smæk for skillingen, det smalle må man kæmpe hårdere for. Distinktionen er især uheldig, fordi den giver det indtryk, at kunstnerisk ambitiøs fiktion, altså smal litteratur, er ensbetydende med en ganske bestemt og meget lokal litterær trend, som er opstået op gennem 90 erne med forfattere som Helle Helle og Christina Hesseholdt i spidsen. Værkerne er små af omfang, spro- 80

3 Mathilde Walter Clark get kontrolleret og emnerne er almindelige danskeres genkendelige hverdag, en litterær trend, som vi her kan kalde hverdagsminimalisme. Det er det smalle. Det brede er så alt det andet. Begrebsparret giver os to stole, som litteraturen kan sætte sig på. Eller skulle man sige en skammel og en sofa? På skamlen sidder hverdagsminimalisterne. I sofaen breder effektivt sælgende krimiforfattere som Elsebeth Egholm, Sara Blædel og Jussi Adler-Olsen sig. Ambitiøse, litterære værker af et vist omfang, episke værker, eller store fortællinger om emner, der ligger ud over almindelige danske hverdagserfaringer, ved vi til gengæld ikke, hvad vi skal stille op med. Den kunsterisk set vidtfavnende litterære kategori, som på engelsk kaldes literary fiction, synes helt at mangle i vores litterære begrebsapparat. Når man ikke ved, hvilken bunke den skal lægges i, er der risiko for, at anmelderen tyer til klicheer. Klicheer der går på værket snarere end anmelderens manglende viden såsom: værket gør for meget og for lidt, det er for bredt og for smalt og det sætter sig imellem to stole. Som læser er det svært at vide, hvad man skal stille op med oplysningen om et givent værks henholdsvise bredde eller smalhed. Hvad betyder det for læseoplevelsen? Begrebernes ubrugelighed ses tydeligt, hvis man spørger sig selv, om en kunstner som eksempelvis Lars von Trier er smal eller bred? Er H. C. Andersen smal eller bred? Erlend Loe? Shakespeare? Blixen? Brøgger? Bergman? David Lynch? Helle Helle? Og man kunne videre spørge, om det virkelig forholder sig sådan, at tynde bøger beskæftiger sig mest med sprog, tykke mest med handling? Er tynde bøger altid mere besværlige at læse, og er det tykke nødvendigvis letlæst og plotdrevet? Og hvad skal vi gøre med de bøger, der både er optaget af sprog og handling, hvor disse to dele går op i en højere enhed? Er Kongens fald bred eller smal? Er Nabokovs Lolita? Hvor ville vi bænke en dansk udgave af David Foster Wallace, som er forfatter til den 1024 sider lange Infinite Jest, umulig at læse for sine endeløse encyklopædiske digressioner, der beskæftiger sig med alt og omegn og som netop i kraft af i sin umulighed rummer en gave til den læser, der orker. Infinite Jest står som et hovedværk i nyere amerikansk litteratur, men der er ikke trukket stole frem til danske udgaver af David Foster Wallace. Og er bestsellerforfatteren Helle Helle virkelig smal? Hendes bøger er ganske vist tynde ( smal ), men de er samtidig letlæste ( bred ), de er optaget af sproget ( smal ), men de sælger som hotcakes og læses vidt og nå ja, bredt. Hun er hverken bred eller smal, for bred og smal giver ingen mening. Hun er ganske enkelt litterær, hun skriver litterær fiktion. Og hurra for at hun også kan sælge bøger. Smal og bred er unuanceret, ubrugeligt. Det er en kunstnerisk set uinteressant distinktion, ingen seriøst arbejdende forfatter ønsker kun at blive læst af få, og så giver den et falsk indtryk af fløje i litteraturen. Dostojevskijs mursten Tag som et tankeeksperiment en forfatter af kulørte murstensromaner, som står og breder sig i vore hjemlige reoler, Dostojevskij. Hans værker er i løbet af de senere år blevet genudgivet nyoversat af Jan Hansen til jublende anmeldelser (ikke bare af oversættelsen, men også selve værkerne). Værkerne besidder alle de brede træk. De er tommetykke, sine steder fulde af klicheer, teatralske, hysteriske, humoristiske. Han gør brug af alvidende fortællere og dertil har han et kioskbaskende kulørt persongalleri, drevne page-turner-effekter og snorlige plots, hvor point of no return falder, bing! med Hollywoodsk præcision på side 410 i en 820 sider lang roman. Og så er han sågar også ude i et opbyggeligt ærinde, denne evindelige snak om Gud og frelse. Det er et tankeeksperiment værd, hvordan Dostojevskij ville blive modtaget, hvis han havde udsendt Idioten eller Forbrydelse og straf i dag i Danmark i en slags litteraturhistorisk blindtest. Er værkerne brede eller smalle? Hvilken stol ville vi have klar til mesteren fra Skt. Petersborg? Ville vi opfatte dem som kunstneriske, som litteratur? Ville de ryge i hurra-bunken? Eller ville de måske snarere få henholdsvis kniven og skuldertrækket? More is more En mere brugbar sondring end bred og smal er at kigge på, hvilke æstetiske strategier, der anvendes i et givent litterært værk. Man kan tale om inklusive strategier, forøgelse, hvor alt skal med i en laden-sig-opsluge-af-verden, og på den anden side eksklusive strategier, udeladelse, minimalisme eller det, Beckett kaldte lessness. Op igennem det 20. århund- 81

4 rede har disse to tilgange bølget frem og tilbage både inden for avantgarde- og konventionel litteratur. Lad os for nemheds skyld kalde det for maksimalistiske og minimalistiske tilgange til det at fortælle og sommetider ikke fortælle en historie. Disse æstetiske strategier kommer til udtryk i emnevalg, i de narrative former, i sproget. De danske hverdagsminimalister bruger overvejende minimalistiske strategier både narrativt og sprogligt altså små historier om almindelige menneskers sommetider ret banale hverdag, og de gør det med et sprog præget af Becketts lessness, ofte med korte, kontrollerede sætninger, hvor det er nok så vigtigt, hvad der ikke står. Bøgerne er korte, der er meget hvidt på siderne. En anekdote. Da den kommercielle filmskaber og maksimalist James Cameron var i gang med at optage Titanic og det hele greb om sig, var der nogle filmproducenter, der så småt var begyndt at blive ømme i tegnebogen. De sagde til ham, at James, sometimes less is more, hvorpå James Cameron vendte sig om mod dem, rasende og hvæsede: No! Less is less, and more is more. Nogle gange ér more more. Den æstetiske strategi hænger sammen med historien, form og indhold kan ikke skilles ad. Hvis man vil synke ned i vores allesammens kollektive drøm, menneskets ubevidste, hvor alt bliver til i en samtidig, associativ billedstrøm, som Joyce ville i Finnegans Wake, virker det ikke oplagt at gøre det i et reduktivt, kontrolleret sprog. Så må man opfinde et nyt sprog, et sprog, der gyder, og det gjorde Joyce. Han opfandt et maksimalistisk sprog, der vitterligt rummede alt og omegn. James Joyce er alle maksimalisters moderne urfader. I Thomas Manns maksimalt maksimalistiske episke værk, totusind sider lange Josef og hans brødre, beskrives civilisationshistorien af en ironisk olympisk fortæller i langstrakte, essayistisk-encyklepædiske digressioner. For nogle mennesker gabende kedsommeligt, for andre bliver selve formens langsommelighed til en rite de passage, der åbner op for hemmeligheden om det at være europæer, det at kunne benytte ordet jeg. Men her taler vi ikke om smag, vi smasker ikke, vi taler om æstetiske strategier. Episke værker indbyder til more is more. Hvem breder sig i de internationale reoler? Uden for Danmark er den mest toneangivende, dagsordensættende, prisbelønnede, kulturelt set indflydelsesrige og omdiskuterede litterære form netop den stort anlagte roman. Hvis den danske roman er en hverdagsminimalistisk roman, er den internationale roman episk. Kategorien literary fiction spænder vidt. I de litterære reoler finder vi svært tilgængelige, avangardistiske mursten som Infinite Jest side om side med Oulipodigteres tynde digthæfter. Thomas Pynchons og Don DeLillos romaner fylder godt op i reol-landskabet. Genreblandinger og kulturelle hybrider som Michael Chabons Kavalier & Clay og Junot Diaz Oscar Wao & hans korte forunderlige liv. Jonathan Safran Foer og hans stilistisk set inklusive genopfindelser af romanen, hvor alt skal med, underskrifter, huller, korrekturtegn, flipbooks, for at fortælle historien, som han synes, den skal fortælles. Der er også plads til kulturelt og moralsk dagsordensættende samtidsskildringer som Frihed af Jonathan Franzen og A Visit From the Goon Squad af Jennifer Egan Og til W. G. Sebald, Robert Bolaño, Zadie Smith, Siri Hustvedt, Jhumpa Lahiri og vores nordiske venner Jan Kjærstad, Per Pettersson, Sofie Oksanen osv. Den internationale roman er en vidtfavnende størrelse, episk, maksimalistisk, essayistisk, digressiv, genreeksperimenterende, minimalistisk you-name-it. Herhjemme har vi ikke så mange stole fremme. Kun en enkelt til Peter Høeg og hans essaystisk-encyklopædiske fortællestil, som trods sin internationale succes værsgo kan få lov til at hygge sig i skammekrogen. Vi sidder parat med slagteknivene højt hævet. Sært. Litteraturens to veje til frelse Det burde give sig selv, at de to strategier hverken er gensidigt udelukkende eller hinandens modsætninger. De er ikke i konkurrence. Et forfatterskab kan bevæge sig fra minimalisme til maksimalisme som for eksempel Joyce, der endte som maksimalisten over dem alle. Der er heller ikke tale om fløje. Minimalisten Beckett beundrede maksimalisten Joyce. Det samme sæt ører kan godt lytte til både Satie og Mozarts Too many notes og føle sig beriget af begge dele. 82

5 Mathilde Walter Clark De to strategier kan endda anlægges af samme kunstner inden for samme værk, noget maksimalisten Trier har gjort i for eksempel Idioterne, hvor der inden for de selvpåførte dogme-begrænsninger gås maksimalt til værks. Dette var også tanken i De fem benspænd: begrænsninger, der frisætter. Josefine Klougart, som omdiskuteret var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 2010, anlægger på sætningsplanet en maksimalistisk strategi, hvor sætningen knopskyder alt-inkluderende derudaf, mens hendes narrative scope er yderst minimalistisk der er ingen, eller nærmest ingen, historie i traditionel forstand. Litteraturens minimalistiske og maksimalistiske strategier er blevet sammenlignet med katolicismens to tilgange til frelse. På den ene side den asketiske via negativa, på den anden side en via affirmativa, livsomfavnelsen. I østens religioner går disse tilgange igen som henholdsvis de lukkede øjnes vej, tilbagetrækning til hulen eller skoven, afsondring, askese, og de åbne øjnes vej, orgiet, nedsænkning i livet, en forspisen sig. Man kunne indvende, at den asketiske via negativa passer vores nordiske, protestantiske temperament bedre. Men jeg tror ikke på det. Vores mest berømte forfattere var mestre udi det inklusive, det fabulerende, det drømmende. Kommaet fremfor punktummet. H.C. Andersen, Blixen. Trier er komma for fuld tryk, han er henrettelser, stening, han er Gud og Djævel, han er tromlende planeter, han er gale svenskere, der råber eder fra taget, han er bolte om benet, han er talende ræve, der råber: Chaos reigns! Hvem sætter normen i de danske reoler? Sidste forår rasede en ufrugtbar litteraturdebat. I et indlæg i Politiken kritiserede Ib Michael anmelderne for manglende internationalt udsyn og et for voldsomt fokus på selvpromovering i forhold til anmeldelsen af det konkrete værk. Indlægget var formuleret til den samlede anmelderstand, men man behøvede ikke at være noget tekstkritisk geni for at gennemskue, at det havde adresse til Weekendavisens Lars Bukdahl, hvis specielle anmelderstil da også gik hen og blev det centrale omdrejningpunkt for debatten. Der blev spillet med magtens og afmagtens muskler. Debatten endte i trusler om tørre tæsk, politianmeldelser og udelukkelse fra nogensinde at få anmeldt sine bøger igen. Bukdahl er et grydeklart eksempel på en dansk anmelder, der har skabt sig en profil på at promovere én litteratur, han kalder smal, ved at mistænkeliggøre en anden, som så skal gøre det ud for at være bred. Over årene har han forfulgt en håndfuld fortrinsvist mandlige forfattere af tykke samtidsromaner på et tidspunkt i en til formålet dedikeret spalte kaldet Yndlingsaversioner. Det er et vilkår for litteraturens fodfolk, at det er svært at leve af den rene litteratur alene. Vi må alle skabe vores niche. Bukdahls litterære aversioner lever nu videre rundt omkring i foredragsdanmark (i skrivende stund serveres de vist med sauteret savoykål og en lille lun bulgursalat). Det er selvfølgelig bemærkelsesværdigt nok i sig selv, når en anmelder vælger at anmelde forfattere og æstetiske formater, han som udgangspunkt ikke respekterer, eller som han har sagt i et Berlingskeinterview hader med en rimelig grad af energi. Hver skov sine trolde. Anmeldere, for hvem kultiveringen af et personligt had overskygger kritikken, er ikke noget kulturelt særsyn. I essayet, Rejoice! Believe! Be Strong and Read Hard! tager den amerikanske forfatter Heidi Julavits temperaturen på kritikken i USA. Her beskriver hun en stigende tendens til brugen af snark i boganmeldelser. Snark er et ord, der både kan betyde at jage et usynligt bæst og en bestemt slags cranky sarkastiske kommentarer, en vittig-irritabel bedreviden. Kort fortalt: god gammeldags hån. Men hvorfor bruger anmeldere snark? Hvorfor er hån nødvendig i en boganmeldelse? I Berlingske-interviewet begrunder Lars Bukdahl hadet med, at disse forfattere eksempliceret af Carsten Jensen og Jakob Ejersbo bliver anset for normsættende for, hvad god litteratur er. Det er på plads med hån, fordi den den truede smalle, skal forsvares mod den brede normsættende. Men er den virkelig normsættende? Hvis vi kigger på, hvilke værker, der bliver indstillet til de to vigtigste litterære priser på disse breddegrader, Nordisk Råds Litteraturpris og Kritikerprisen, finder vi ingen af Bukdahls forhadte forfattere og næsten heller ikke den type litteratur, han omtaler som normsættende, altså tykke samtidsromaner. På listen finder vi til 83

6 gengæld bestsellerforfatteren og hverdagsminimalisten Helle Helle, Naja Marie Aidt (som normsættende vandt i 2008), Ursula Andkjær Olsen, Peter Laugesen, Josefine Klougart, Morten Søndergaard, Kirsten Hammann, Thomas Boberg. Kritikerprisen er på sin side udelukkende gået til lyrikere og hverdagsminimalister som Christina Hesselholdt, Eske K. Mathiesen, Klaus Høeck, Hans Otto Jørgensen, Naja Marie Aidt og igen bestsellerforfatteren og hverdagsminimalisten Helle Helle. I samme periode har man valgt ikke at indstille episke værker som for eksempel Anne Lise Marstrand-Jørgensens Hildegard, Vagn Lundbyes monumentale gendigtning af den nordiske mytologi, Det Nordiske Testamente eller Jakob Ejersbos Afrikatrilogi. Bortset fra Jens Smærup Sørensens Mærkedage og Ida Jessens Børnene, som blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i henholdsvis 2008 og 2010, er ikke en eneste såkaldt normsættende tyk samtidsroman blevet indstillet. Og vi skal hele ti år tilbage for at finde et stort anlagt episk værk, Ib Michaels Kejserens Atlas (2002). I resten af Norden derimod indstilles både digtere, minimalister og forfattere af episke værker og tykke samtidsromaner som ofte vinder prisen Jan Kjærstad, Lars Saabye Christensen, Sara Stridsberg og Sofie Oksanen. Værker som sidder på de samme stole som de forhadte forfatteres. Noget tyder på, at hverdagsminimalismen og den såkaldt smalle litteratur ikke er så truet en litterær form, at mistænkeliggørelsen af andre litterære former virkelig er nødvendig for dens trivsel og anerkendelse. Den står godt nok i sig selv takket være en række dygtige danske forfattere, der mestrer formen. I ræsonnementet bag brugen af hån ligger også, at der findes bøger, som alligevel vil sælge så meget, at de godt kan tåle lidt snark, lidt gedigen tilsvining. Hånen bliver anmelderens måde at konkurrere om den sparsomme opmærksomhed på ved at højne underholdningsniveauet. Hånen, skriver Julavits i sit essay, tilbyder os et hyggeligt eksil i et land med højere idealer. Her kan vi så blive til en lillebitte, fnisende minoritet. Hun bemærker også, at boganmeldere, som gør brug af hån, er nogenlunde lige så sjove som cow tippers folk der vælter køer og at hånen garanterer, at en bog, der muligvis ville have solgt 4000 eksemplarer kun sælger 800. Noget, som her i Danmark ikke kun er en forskel på 3200 eksemplarer, men på om bogen har en chance for at nå udlandet. En forskel på, om den forbliver lokal, eller måske kan gå hen og hygge sig med sine internationale artsfæller. Like? Like. Anmeldelsen som statusopdatering Så hvad er en god anmeldelse, hvis den hverken må benytte sig af hån eller de misvisende termer bred og smal? Well. En god anmeldelse er i daglig tale ensbetydende med en rosende omtale, altså én hvor holdningen til værket er overvejende positiv. Men en god anmeldelse i denne sammenhæng er én, hvor viden vægter tungere end holdninger uanset om denne holdning måtte være positivt eller negativt stemt. I den gode anmeldelse er det mindre vigtigt, hvad anmelderen egentlig synes, og mere vigtigt, hvad det er for et værk, og hvordan vi bedst muligt trænger ind i det. En dårlig anmeldelse er ugidelig og doven. Den koncentrerer sig om, hvorvidt anmelderen kan lide eller ikke lide bogen og i de grelle tilfælde forfatteren. Hvad han synes. Mavefornemmelser. Smag i den bogstaveligste forstand om hvordan det, der lige havner på smagsløgene den dag, bekommer ham. Jeg kunne godt tænke mig lidt mere af xyz. Værket er sådan-og-sådan. Det er ikke lige mig. Udsagn der vidner om trætte, overbelastede tunger. Ka -li /ka -ik - li -kategorierne bør være de mere seriøse anmeldelser uvedkommende. En dårlig anmeldelse vil bruge eksempler ikke for at lade værket komme til orde, men for at udstille det det kan være en fremhævelse af en eller anden ligegyldig detalje, et ord, der er stavet forkert, en uheldig sætning, en dårlig metafor, et fejlplaceret komma eller en sproglig tic, som anmelderen bruger til at afskrive hele værket. Der slås op på en side, peges. Og det er så det. Derpå falder smagsdommen, holdningen, hvad anmelderen synes, ka-li/ka-ik -li, de nedadvendte/ opadvendte tommelfingre eller oftere: de tommelfingre, der ikke rigtigt ved, hvor de skal pege hen. Altsammen som om der var tale om statusopdatering på Facebook. Like? Like. Mere interessant er det, når det indimellem sker, at værket indskrives i sin rette sammenhæng. Når 84

7 Mathilde Walter Clark anmeldelserne uanset hvilke problemer det pågældende værk end måtte have (og de fleste værker har problemer) tager værket alvorligt. Først når man tager værket alvorligt, kan man beskæftige sig med de problemer, det måtte have, på en seriøs og oplyst måde. Den gode anmeldelse beskæftiger sig med hvilke andre værker, det taler med, hvilke æstetiske strategier, der er lagt og hvorfor og udstyrer om muligt læseren med en nøgle, så han eller hun selv kan åbne værkets gåde. Der er selvfølgelig anmeldere, som tager deres job endog meget alvorligt. Et eksempel er Weekendavisens filmanmelder Bo Green Jensen. Han får meget spalteplads, og har således også bedre forudsætninger for at skrive velunderbyggede anmeldelser. Det mærkes. For dem, der har fulgt med i hans anmeldelser, har de fungeret som en årelang indvielse i filmen, i dens forskellige æstetiske strategier, i genrer, i instruktører, deres samlede værker og enkeltværkers indplacering i både den lille og den store sammenhæng. Bo Green Jensen siger også, hvad han synes, men han smasker ikke, hans holdning er aldrig det bærende element i anmeldelsen og sjældent heller konklusionen, de to røde streger under det endelige resultat, som om det var så enkelt. Det er anmeldelser, der åbner op, de er inklusive, gavmilde (der hvor de skal være gavmilde, nemlig over for læseren). Hans store viden bliver aldrig omklamrende eller påduttende, aldrig blæret, men altid en nøgtern håndsrækning til den interesserede, nysgerrige, filmglade læser, som inviteres til at se filmen selv, så læseren kan deltage i den kultiverede samtale og drage sine egne konklusioner. Landskabets bedst beskrevne plet Gruppen gør stærk. Vi har i Danmark, som jeg har været inde på, en dygtig kreds af forfattere, som trods indbyrdes forskelle skriver om almindelige mennesker i en genkendelig dansk hverdag med sproglige virkemidler baseret på udeladelse, lessness. Gruppen bliver sommetider kaldt halvfemserminimalister, fordi dens pionerer debuterede i halvfemserne, men måske er tiden kommet til at omdøbe dem til hverdagsminimalister, dels på grund af deres foretrukne emner, dels fordi trenden er fortsat langt ud over halvfemserne. For der bliver ved med at debutere nye forfattere med disse strategier og emner i en grad, så man måske kan begynde at tale om en særlig dansk genre. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at når vi ser bort fra den kommercielle krimibølge, er hverdagsminimalismen den mest toneangivende trend i dansk litteratur pt. Den er nøje afmærket i det litterære landskab, vi kender hver en lille sten, hvert siv, hver en krumning i overfladen. Fortroligheden med netop denne litterære form, er også med til at lette arbejdet for anmelderne, de kender området og forstår dets sammenhæng, og er derfor også bedre til at nærlæse det og udtale sig om, hvad det vil, og hvad det kan. Anmelderne er simpelthen gode til at give en ny hverdagsminimalistisk roman gode anmeldelser i den ovenfor beskrevne betydning af gode anmeldelser. Alt det, der ikke står Helle Helle står som hverdagsminimalisten par excellence. Hun var én af formens pionerer tilbage i 90 erne, og hendes tre seneste romaner har alle været bestsellere. Da hendes roman Dette burde skrives i nutid kom sidste forår, var anmelderne faktisk helt nede på tegnsætningsniveau for at nærme sig værket. Og ikke bare værket, men dets indplacering i sin sammenhæng, Helle Helles øvrige værker. Informations Tue Andersen Nexø kan i hvertfald ikke huske, at Helle Helle i dén grad har brugt komma mellem to helsætninger tidligere i sit forfatterskab, og bemærker, at nu udgør dette komma grundrytmen i hendes prosa. I løbet af et par sætninger bevæger man sig på en gådefuld måde fra en fest i Sandby til en vandseng. Tue Andersen Nexø reflekterer også over boligens symbolske betydning i en Helle Helle-roman, og sætter den i forbindelse med Virginia Woolfs essay, A Room of One s Own, som handler om kvindelige forfattere og nødvendigheden af at have et sted for sig selv, et værelse, hvor man kan lukke døren. Og dog. For i Helle Helles roman diskuteres der også, om alt virkelig bør have betydning i en tekst? Romanens hovedperson konkluderer, at det gør alt ikke. Og på den måde frabeder Helle Helles romaner sig symbolske tolkninger med små metavink, skriver Tue Andersen Nexø. Romanen får således selv lov til at bestemme tolkningen. En fintregistrerende læsning, som kender sit 85

8 terræn, den hverdagsminimalistiske roman, finder vi også i Berlingskes Mai Misfeldt. Hun ser flere sammenfald mellem Helle Helles roman og en anden nyligt udkommet hverdagsminimalistisk roman, nemlig Lone Hørslevs Sorg og camping. Mai Misfeldt skriver også med fine observationer om det, der ikke står i romanen, men som der alligevel står, alt det Helle Helle siger uden at sige noget eksplicit. Weekendavisens Nanna Goul indleder sin anmeldelse i dyb ærbødighed ved at sige, at der findes nogle brillante stykker litteratur, der uanset hvor stor umage man gør sig som anmelder, ikke kan åbnes eller indfanges på en måde, som tilnærmelsesvist yder værket retfærdighed. Men hun må jo til det, det er jo hendes opgave som anmelder. Som hos Information beskrives sætningerne som selvstændige kunstværker, der indeholder hele fortællinger i sig selv. Vi rækkes som læsere en nøgle til selv at komme værket nærmere, når Goul, som også Lasse Horne Kjældsgaard i Politiken, viser os, hvad brugen af datid siger om bogens hovedperson, altså hvad dette stilistiske greb betyder for det, der fortælles om. Samtlige anmeldere kommer med eksempler fra værket, og eksemplerne bruges loyalt de lader værket komme til orde. Kun Jyllands-Postens Erik Svendsen falder i og giver en værk-uvedkommende kritik, når han efterlyser blikket for verden og efterspørger interessen for det, der overskrider den private horisont samt forfatterens kritik af figurerne. Dette er ikke en ambition i et hverdagsminimalistisk værk, ikke en del af form- og emnekredsen, men må gælde anmelderens egne preferencer. Weekendavisen slutter sin anmeldelse af med at udråbe Helle Helle til en selvskreven kandidat til næste indstilling til Nordisk Råds Litteraturpris. Der er ikke noget, der tyder på, at hverdagsminimalismen er en truet kunstart. Vi har dygtige forfattere såvel som dygtige anmeldere. Den hverdagsminimalistiske roman lader simpelthen til at være den foretrukne danske roman. The long thing : Den umulige bog Det sker ikke så ofte, at der udkommer et stort anlagt, episk værk på dansk. Vores lille befolkning er ikke statistisk udrustet, der er for få, der har tid, økonomi og vanvid nok til at kaste sig over et så besværligt projekt som at skrive en kunstnerisk ambitiøs bog i et stort format. Man hører ellers ofte, at bøgerne bliver tykkere og tykkere, fordi det med computeren er blevet så let at skrive dem. At opfatte den tykke bog som en særligt letskrevet bog, som om forfatteren har siddet og pølset selvforglemmende derudaf foran tastaturet, er enten naivt, romantisk eller bare dumt. Lad mig som forfatter både af tynde og tykke bøger slå fast, at det ikke er lettere at skrive tykke bøger end tynde. Det er ikke let at skrive bøger. Punktum. En tyk bog hvor maksimalistisk den end er i sit tilsnit består af lige så mange udeladelser, valg og beskæringer som en tynd bog. Det er bare tale om andre udeladelser, andre valg. Det giver sig selv, at omfanget er med til at forøge mængden af valg. Besværet vokser. Jonathan Safran Foer skrev 2000 sider for at skrive Ekstremt højt og utroligt tæt på. Jeg selv skrev cirka det samme antal sider for at skrive min seneste roman Priapus. Når Joyce tog seksten år om at skrive Finnegans Wake og muligvis døde af det var det ikke fordi, han ikke havde en computer. Det var fordi, han kunne ruge over en enkelt sætning i dagevis, fordi han ville sætte sig ind i 65 sprog, fordi han ville det umulige med sin tykke bog. David Foster Wallace tog livet af sig for et par år siden. Han led af depression, men det hjalp sikkert heller ikke på humøret, at han havde kastet sig over et monstrøst og også meget omfattende værk om kedsomhed. The Pale King handler om medarbejdere i IRS. De usynlige mennesker, som hver dag sidder og gennemgår folks selvangivelser, monotomien, inertien, den astronomiske kedsomhed. Det var Wallaces plan, at teksten skulle smides imod læseren som fra en centrifuge. Processen var også centrifugal. Man fandt tusindvis af sider, pænt stakkede, noter, skitser. David Foster Wallace havde sagt, at han var cirka en 1/3 igennem men ud af bunken var det ikke til at sige, hvad der præcis hørte med til bogen, eller, som David Foster Wallace havde døbt den, the long thing. At skrive en litterært ambitiøs bog forløber ikke pænt og nydeligt, det er ikke et spørgsmål om at trykke på sprogtuben, og så ryger der ellers 500 ubehøvlet effektive sider ud. Processen foregår ikke nødvendigvis fortløbende, men, som i Wallaces tilfælde, centrifugalt. Somme tider er det ikke kønt. Og det er i hvertfald ikke let. 86

9 Mathilde Walter Clark Hvorfor skal jeg læse disse 525 sider? Den tykke bog er ikke kun besværlig for forfatteren, den er det også for anmelderen. Anmelderen får ikke kilopris for sine anmeldelser. Spørgsmålet er, hvem det går ud over, den tykke bog eller anmelderen. Altså om anmelderen sætter sig ned og bruger lige så mange skønne kræfter på den tykke bog, som på den tynde, hverdagsminimalistiske bog, uagtet at det vil tage længere tid, koste mere besvær. I 2010 udkom en tyk bog, Kim Blæsbjergs Pyramiden. Pyramiden er en international roman i den konventionelle ende af spektret, forstået sådan at den er i dialog med de stort anlagte romaner fra udlandet som bruger klassiske strategier til at fortælle sin historie, som for eksempel Chabons Kavalier & Clay og Det jiddische politiforbund) og Jonathan Lethems Moderløse Brooklyn og Ensomhedens fæstning. Altså ikke en avangardistisk fornyer af romangenren, som for eksempel Wallace, men et forsøg på at skrive en episk, stort anlagt, litterær roman, der handler om vold, hvordan den nedarves, hvordan den ligger i kimen som skæbne og folder sig ud over et forløb på tre årtier, tre generationer. Helle Helles roman fylder 158 sider. Kim Blæsbjergs 525. Lad os se, hvordan anmelderne tog imod Pyramiden. Den bedste anmeldelse i begge betydinger af ordet er Vibeke Blaksteens i Kristeligt Dagblad. Hun anerkender med det samme, at der er tale om et ambitiøst værk, og er også klar over, at det er anderledes end Blæsbjergs tidligere værker. Hun har sans for, at måden at fortælle historien på, at fortælleren, der går udførligt og lidenskabsløst til værks i lange, detaljerede registrereringer, også har noget at sige om det, der skrives om. Intet er tilfældigt, de minutiøse beskrivelser spejler de involveredes mentale bevægelse ud i et parallelsamfund, hvor morallove og menneskelige hensyn rykkes af det, de kalder voldens nødvendighed. Blaksteen er også sympatisk indstillet over for Pyramiden, hendes evne til at læse den, har åbenbart været en gevinst både for hende og bogen. Også Weekendavisens Klaus Rothsteins interesse for og kendskab til konventionel, international literary fiction, gør ham overvejende sympatisk indtillet over for Pyramiden. Han giver et udmærket handlingsreferat af bogen, kommer med loyale citater, og omtaler den intellektuelle pointe, at volden fungerer som et tilflugtsted, en fællesnævner, som romanens tre generationer af mænd både taber hinanden til og finder sammen om. Romanen omtales som lige lovlig langstrakt, men stadig muskuløs. Her slutter festen også. I dén grad. I Berlingske får Jeppe Krogsgaard Christensen hele fem sætninger til sin anmeldelse. Fem sætninger. Han bruger dem på at hive et citat ud, en replik, Mitchell, du gør mig fortræd, og det bruger han igen til, helt nonchalant, at affeje den 525 sider lange roman, idet replikken, mener Jeppe Krogsgaard Christensen, siger en hel del om romanen. Hvis man skal tro citatet, lyder det ganske rigtigt som en åndssvag bog. Men det er illoyalt, misvisende. Det passer simpelthen ikke, at replikkerne ikke lyder realistiske hvilket man som læser kun kan forvisse sig om, hvis man selv læser bogen. Det ansporer anmeldelsen desværre ikke til. Den illoyale brug af citater er i øvrigt helt typisk for den ugidelige anmeldelse. Det komiske i at klemme skolemester-pince-nez en fast om næsen, slå op på side 101 i en 525 sider lang roman og sige han skulle ikke have sagt fortræd, burde være indlysende. Ville man gøre det med Dostojevskij? Aldrig (korsets tegn). Man ville straks mærke sin egen komik. Men et ambitiøs anlagt storværk om vold, skrevet af en nulevende dansk forfatter, må uden videre lægge (sin brede) ryg til komikken. Det er muligt, at man ved en læsning, der spejler værkets ambitioner, finder, at værket har problemer. Men de vil næppe dreje sig om, hvorvidt en enkelt replik lyder urealistisk. Man kan også finde en urealistisk replik i en Updike-roman, hvis det skal være, det bliver bøgerne ikke dårlige af. I Politiken anmelder Bjørn Bredal under overskriften: Pyramidebog siger for meget, og gør for lidt. Disse for meget -og- for lidt -konstruktioner er i dagbladskritikken gået hen og blevet meget populære afløsere for den mere klassiske mellem-to-stole. Hvor skal vi gøre af værket? Vi ved ikke hvor. Så vi må sætte det mellem stole. Bjørn Bredal anerkender skam arbejdet, researchen, rejserne, de pyramidalske ambitioner, men kalder det en mærkelig bog på grund af sin fornemmelse af ikke at have læst den, men et 87

10 referat af den. Jeg har lyttet og lyttet, skriver Bredal, men ikke hørt nogen fortællestemme inde fra Pyramiden. Det er en fin observation. Men den bruges ikke til noget, sættes ikke i forbindelse med værket. I hvertfald ikke som nogen form for tilsigtelse eller nødvendighed, snarere som et hovsa, som om forfatteren sådan helt tilfældigt kom til at skrive bogen på denne måde. Bredal skriver også, at man mases af historier. Ja, og? Man mases også af historier hos Dostojevskij, Thomas Pynchon, David Foster Wallace, Zadie Smith. Det svarer til at skrive om en Helle Helle-roman: Jamen, der står jo næsten ingenting på siderne! Nej, netop. Men det kunne ingen anmelder med fornuften i behold finde på at sige. Vi kender landskabet for godt, vi ved, at et sådant udsagn ville udstille anmelderen, ikke Helle Helle. Det ville ikke være seriøst. Sådan forholder det sig desværre ikke med den episke, maksimalistiske roman, hvor anmeldere slipper af sted med at skrive den slags selvudstillende sniksnak, der signalerer holdninger, fremfor viden. Værst er næsten Jyllands-Postens anmeldelse. I betydningen mest ugidelig, ikke i betydningen negativt stemt, for Jon Helt Haarder ved ikke rigtigt, hvad han skal mene. Underoverskriften lyder: Som læser spørger man: Hvorfor skal jeg læse disse 525 sider? Ville nogen anmelder turde stille et sådant spørgsmål i forbindelse med en Helle Helle-roman? Hvorfor skal jeg læse disse 158 sider om en ung kvinde, der ikke ved, hvad hun vil? Hvorfor skal jeg læse om nogen, der sælger parfume på en færge? Nej vel? Hvorfor skal man så læse en bog, der tematiserer vold og voldsfascination? Tja. Hvis man har det sådan med at læse bøger, særligt de tykke af slagsen, så træt på forhånd, så ugidelig, så forundrings-uparat, bør man måske tage sit karrierevalg op til revision. Anmeldelsen handler mest om, hvad den tykke bog som æstetisk format har af problemer. Mængden af de spørgsmål, som forfatteren af en tyk bog bør stille sig selv ved hjælp af en forestillet tilhører ( so what?, hvorfor fortæller du mig dette her? ) vokser, hvis historien er meget lang, fastslår Jon Helt Harder. Uden at forsøge at besvare sit eget spørgsmål So what?, slutter anmeldelsen, smagsdommen falder, smask, smask. Denne anmelder, skriver Jon Helt Harder, læste af lyst snarere end pligt, men jeg kan dog ikke sige, at fortælleren helt tilfredsstillende får imødegået mine so what? undervejs og til slut. Sådan kan man altså også slippe omkring sin anmeldelse. Hvis man ikke orker at forsøge at besvare sine egne spørgsmål til teksten, kan det jo altid gøres til tekstens problem. Men i realiteten bliver so what? skrevet på anmeldelsens regning hvorfor skal vi så læse den? Hvis vi bare vil høre, hvad nogen synes, kan vi gå ind på Facebook og læse statusopdateringer. Like? Like. Til slut bekender Jon Helt Harder kulør med hensyn til sine æstetiske præferencer og opfatter dem som en mangel ved værket: Jeg tror, at volden som fascination havde ja, skåret (sic!) skarpere i en lidt mere minimalistisk opsætning. Altså: Den havde stået skarpere eller været skåret skarpere hvis han havde lavet en anden bog end den forhåndenværende. En sjusket anmeldelse af en bog, der ikke er sjusket spor med! Reaktionerne opsummeret? Henholdsvis kniven og skuldertrækket. Et ambitiøst værk, ja, det kan alle jo se. Men desværre spejles værkets ambitioner ikke i anmeldelserne. Anmeldernes problemer med det stort anlagte romanformat gøres til Pyramidens problemer. Hvad romanen end måtte have af problemer, altså relevante problemer inden for de strategier, den helt bevidst benytter sig af, berøres aldrig. Danske anmeldere synes mærkbart bedre gearet til at modtage dansk hverdagsminimalisme end episke værker, der er i dialog med lignende værker fra den internationale kanon. En tyk bog og en tyk bog Men en tyk bog og en tyk bog er to forskellige ting. For når det kommer til de udenlandske tykke bøger, sker der noget meget mærkeligt med de danske avisanmeldere. I essayet Over for en ny virkelighed argumenterer Mikkel Thykier overbevisende for, at anmelderne helt ukritisk udråber bøger til mesterværker, hvis de vel at mærke først er blevet udråbt til mesterværker i behørig afstand fra den danske andedam. Som Thykier argumenterer for, sikrer den udenlandske kanonisering den danske anmelder godt selskab, når han kan nøjes med at referere til en international hype uden selv at tage kritisk stilling til værket. Leonora Christina Skov har i en række artikler i Weekendavisen vist det samme: 88

11 Mathilde Walter Clark Danske anmeldere falder over deres egne ben for at lovprise de udenlandske værker, der er blevet lovprist af verdenspressen. Samme entusiasme lægges sjældent for dagen, når det gælder danske værker af den type. Det er som om, den internationale episke roman og den danske slet ikke sættes sammen, som om de læses med to vidt forskellige sæt læsebriller. Det er ærgerligt. Hvis anmelderne havde forstået at læse og formidle Pyramiden, som den lægger op til at blive læst og formidlet, kunne den måske have fundet vej til danske læsere, der med glæde har læst forfattere som Michael Chabon og Jonathan Lethem. Og måske ville bogen have solgt nok til, at et udenlandsk forlag ville have fattet interesse, og måske kunne den være kommet i dialog med de udenlandske åndsfæller, som den længes sådan efter. Who knows. Som det er, plumpede Pyramiden lige igennem receptionsfilteret, og den bliver næppe samlet op af tidevandet, sådan som vellykkede bøger gjorde i gamle dage. Bogen er, som Thykier skriver i sit essay, gået hen og blevet et glimt, en begivenhed, noget som man skal være endog særdeles vågen for at gribe. Gåden om os selv Så hvor er den talende ræv i dansk litteratur, ræven der råber: Chaos reigns? For tiden genlæser jeg Jurij Moskvitins Den døve øgle, som udkom i Det er ikke fiktion, i hvert fald ikke i traditionel forstand, men erindringer. Det er heller ikke minimalisme, og det skildrer ikke en genkendelig dansk hverdag. Bogen begynder sådan her: I min tidligste barndom havde jeg en drøm, der ofte gentog sig. Den er min hieroglyf, det tegn, hvorpå jeg skal genkendes, og den er nøglen til min personligheds inderste, for mig selv den skjulte hemmelighed. Der er øjeblikke, hvor det forekommer mig, at hele mit liv, som det hidtil er forløbet, blot er variationer over det tema, der er blevet anslået med denne drøm. Bum. Så er vi igang. Bogen er, som man aner, fuld af saft og kraft. Ligesom når man læser Jungs erindringer, skelner han ikke mellem tanker, fantasier, drømme og virkelighed, mellem sit indre og ydre liv. Psykologiske realiteter og tanker, der er tænkt til ende, fungerer på lige fod med materielle realiteter. Liv er skæbne. Gåden om Jurij Moskvitin er også gåden om os selv, det er derfor vi hænger på. Vi er alle i besiddelse af et brønddyb, der spyr hieroglyffer ud om natten, meddelelser af betydning for at lære os selv og vores egne hemmeligheder at kende. Det er det fortællekunsten også kan: etablere kontakten til vores eget brønddyb. H.C. Andersen, Blixen, Villy Sørensen, Lagerlöf, Melville, Mann, Saramago, Borges, Joyce. Deres fortællinger giver os en tråd og hvis vi følger den ind i vores bevidstheds labyrint, har vi en mulighed for at konfrontere os med os selv og vores egne dybeste hemmeligheder. Så for at vende tilbage til spørgsmålet om, hvilken slags bøger Lars von Trier ville skrive, hvis han skrev. Der er ingen tvivl om, at hans kunstneriske udtryk ligger langt fra den hverdagsminimalisme, der er den herskende litterære form pt. Hos Trier trives den mytologiske, episke tilgang til fortællekunsten. Som Jurij Moskvitin skelner han ikke mellem tanker, fantasier, drømme og virkelighed. Melancholia udfolder sig som en drøm knugende og smuk. Som Triers forrige film Antichrist, hører den til den slags fortællinger, vi må adressere brønddybet for at nærme os. Fuldstændigt endegyldigt at forstå er en misforstået forventning. At komme nærmere må være en fin ambition. Det er derfor, det var så komisk, da en amerikansk filmanmelder efter visningen af Antichrist udtalte, at Lars von Trier var syg og burde indlægges og medicineres. Antichrist siger måske noget om Trier, men det er ikke det, der er interessant ved filmen. Det, der er interessant, er, hvad den siger om os selv, hver især. Det er en film, der trækker på vores kollektive drømmeog angstgods. Det er noget, vi måske ikke forstår på samme måde, som vi forstår den genkendelige hverdag hvem vil nogensinde fuldstændigt forstå for eksempel Blixens Drømmerne eller David Lynchs Lost Highway? Men vi forstår alligevel noget i glimt, en genklang. Der er noget, der meddeler sig direkte til brønddybet i os, får hieroglyffen til at røre på sig, vækker dens lyst til at meddele sig. Ligesom den kunst, der forstår at addressere brønddybet, er den en invitation til at åbne mysteriet om os selv. De fleste mænd, der har været tæt på en kvinde, har sikkert en umiddelbar forståelse af billedet, hvor Willem Dafoe får skruet en jernbolt gennem sit ben. Det hører måske ikke til de kon- 89

12 krete hverdagserfaringer, men det vækker ikke desto mindre en dyb genklang. Filmanmelderens reaktion kunne have været meget sigende for hende selv, hvis hun havde taget imod invitationen. Largeness Hvordan ville Lars von Triers bøger blive modtaget, hvis han skrev bøger? Ville vi have en stol parat til så mærkelig en bog? Ville litteraturreceptionen kunne rumme hans episke format, hans outdatede pre-modernistiske fortællerstemmer, hans ironi, hans hysteri, hans råbende ræve, hans more is more? Eller er vi simpelthen bare mere large, når det gælder det filmen end bogen? Der er én afgørende forskel mellem film og litteratur: formatet. En normal spillefilmslængde er uanset hvilke æstetiske strategier, historien fortælles med, cirka halvanden time. Det er en forskel, som får indflydelse på, hvad der kræves af investering hos modtageren. Jeg behøver aldrig spørge: Hvorfor skal jeg læse disse 525 sider? Ingen grund til at sukke og mukke, det er altid 90 minutter. Det eneste, jeg behøver, at gøre, er at sætte mig ned i disse 90 minutter og overgive mig. Anderledes forholder det sig med litteratur, der udover overgivelse altid kræver tid, koncentration, fordybelse og læsende medskaben for at blive modtaget, det vil sige læst. Litteraturen er afhængig af kritikken. En skarp, årvågen, forundringsparat og først og fremmest åben kritik, der ikke er begrænset af træskodansende forestillinger om bred og smal. Mit udgangspunkt er: Kunne det ikke være skønt, hvis vi i Danmark kunne gøre det med litteraturen, som vi har gjort med filmen? Og: Hvad skal der til, for at det kan lykkes? Når kritikken kun har få bunker at operere med, er det sandsynligt, at litteraturen retter ind og skriver til de i forvejen eksisterende bunker. Det kan være, at vi ikke har en talentmasse, som kan begå sig udi det internationale. Men vi ved det ikke. Det, der er mest tydeligt lige nu er, at der mangler noget. Først og fremmest et sprog der sætter os i stand til at tale om dette noget på litteraturkritisk set forsvarlig måde. Bred og smal duer ikke, for begreberne beskæftiger sig med noget, der ikke findes. Vi må finde en anden måde at tale om det på. En måde, der åbner op frem for at lukke af. Bunken med hverdagsminimalisme er imponerende, men lad os indføre et kritisk sprog til det episke også, det stort anlagte, den lange sætning, kommaet, og lad os tale om den i et sprog, som vedkommer den. Litteratur og film Blaksten, Vibeke: Voldens væsen i: Kristeligt Dagblad den 28. oktober Blæsbjerg, Kim: Pyramiden. København Bredal, Bjørn: Pyramidebog siger for meget og gør for lidt i: Politiken den 10. november Christensen, Jeppe Krogsgaard: Vold i widescreen i: Berlingske den 2. december Goul, Nanna: Er du gået for at gå, eller gik du? i: Weekendavisen den 15. april Julavits, Heidi: Rejoice! Believe! Be Strong and Read Hard! i: The Believer, March Haarder, Jon Helt: Kim Blæsbjerg: Pyramiden i: Jyllands-Posten den 28. oktober Helle, Helle: Dette burde skrives i nutid. København Kassebeer, Søren: Selvfølgelig er jeg højrøvet. Interview med Lars Bukdahl i: Berlingske Tidende den 24. november Kjældgaard, Lasse Horne: Helle Helles nye pageturner giver klaustrofobi i: Politiken den 15. april Nexø, Tue Andersen: Endnu et nonchalant mesterværk fra Helle Helle i: Information den 14. april Misfeldt, Mai: Ikke en skid romantiserende i: Berlingske den 14. april Moskvitin, Jurij: Den døve øgle. København Thykier, Mikkel: Overfor en ny virkelighed. Århus Skov, Leonora Christina: Kam til Frantzens hår i: Weekendavisen den 7. januar Skov, Leonora Christina: Mænd som hader kvinder i: Weekendavisen den 4. august Smith, Zadie: E. M. Forster, Middle Manager i: New York Review of books den 14. august Smith, Zadie: Changing My Mind: Occational Essays. London Svendsen, Erik: Helle Helle: Dette burde skrives i nutid i: Jyllands-Posten den 14. april Trier, Lars von: Antichrist, 2009 Trier, Lars von: Melancholia, 2011 Utredning om litteratur- og språkpolitiske virkemidler. Udarbejdet for Kulturdepartementet i Norge af Oslo Economics, Norge Mathilde Walter Clark, f Cand. mag i dansk og filosofi. Forfatter, senest til Grumme historier (2011) og Priapus (2010). 90

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Skriv med afsæt i tekstuddraget et essay om at turde flytte sig.

Skriv med afsæt i tekstuddraget et essay om at turde flytte sig. At turde flytte sig Skriv med afsæt i tekstuddraget et essay om at turde flytte sig. "Heldet følger de dumme/' trøstede min mor altid, hvis tingene ikke lige flaskede sig for mig. Det er løgn. Jeg håber,

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere.

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere. Thorstein Thomsen Sproget er et tog - en børnebogsforfatter om sit arbejde er en fagbog til voksne. Den er udkommet på Dansklærerforeningens Forlag og er derfor målrettet mod dansklærere, men andre f.eks.

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Fra kanvas til empati

Fra kanvas til empati Fra kanvas til empati - en lille inspirationsbog om salg til Selvstændige socialrådgivere, Dansk Socialrådgiverforening Didda Larsen og Mikkel Wiese www.kommunikermer.nu TAK FOR EN LÆRERIG DAG OM SALG,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

GULDFORFATTER.DK. Livet som forfatter og som forretning

GULDFORFATTER.DK. Livet som forfatter og som forretning GULDFORFATTER.DK Livet som forfatter og som forretning 1 Indhold Overblik... 4 Kapitel 1: Vores drømme... 6 Kapitel 2: Hvad vil du med din bog? Effektiv bogskrivning!... 8 Smart planlægning af dit skriveri...

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

2012> 2013 PREMIERE 6. SEPTEMBER 2012>STORE SCENE. Jeppe på bjerget

2012> 2013 PREMIERE 6. SEPTEMBER 2012>STORE SCENE. Jeppe på bjerget 2012> 2013 PREMIERE 6. SEPTEMBER 2012>STORE SCENE Jeppe på bjerget JEPPE PÅ BJERGET Bearbejdelse: Lise Sofie Houe Instruktør: Hans Henriksen Scenograf: Karin Betz Lysdesign: Ida Valsted Prag Lyddesign:

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere