Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "107 ------------------------------------------------------------------------"

Transkript

1 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag 1909 Side Dette er i vore Dage et meget vigtigere Spørgs-Maal, end Man i Vensløv Skole drømmer om, og det har man der ingen Skam af, naar Man blot ikke drømmer sig klogere derpaa, end alle vi Andre, der dog vel ogsaa har en Stemme, og turde, selv midt imellem Bøgerne, ei have mindre Leilighed til at prøve Sagen, end om vi sad i Vensløv Skole. Det er et saare vigtigt Spørgs-Maal, siger jeg, skiøndt naturligviis kun for hvem der har nogen levende Christen Tro; thi hvem der slet ingen Tro har, bryder sig vel ikke stort om det, og hvem der kun har en død Kundskabs-Tro, kan umuelig ansee det for noget Spørgs-Maal: om Troen, der er ham blot en Skole-Sag, ogsaa hører til Skolen? Altsaa, til og for de levende Christne, faa eller mange, er det jeg vil skrive min Mening, ingenlunde et flygtigt Indfald 107

2 eller en Bogstav-Regning, men en af Livet udsprunget, længe overveiet og med Erfaring sammenlignet Mening, som er, at Troen, Gud skee Lov! slet ingen Skole-Sag er, men at den hele Religjons-Underviisning i Skolerne, som vi giennem Aarhundreder har plaget os selv og Børnene med, var en stor Vildfarelse, som vi skal glæde os over, den herskende Forvirring endelig har nødt os til at indsee. Jeg siger, Gud skee Lov! at Troen slet ingen Skole-Sag er, thi var den det, da maatte vi kalde vor Stilling fortvivlet, og det var kun en daarlig Trøst for Danske Christne, at der i Vensløv, og hist og her i Krogene, sad en luthersk Skole-Mester, naar der mod enhver Saadan var hele Snese, hvis Troes eller Vantroes Indpodelse i de Christnes Børn vi maatte grue for. Paa en Tid, derfor, da Mængden af Skole-Lærerne aabenbar ikke har vor Tro, og dog Mængden af Børnene er bundne, hver til sin nærmeste Skole, uden at der engang er mindste Udsigt til, at Skolerne igien vil blive lutherske, paa en saadan Tid mener jeg, selv de stiveste Lutheraner maatte ønske, at Troen havde lidet eller intet med Skolen at giøre, og hvem der ønsker det, vil heller ikke lukke Øinene for en Sandhed, de indgroede Fordomme, under andre Omstændigheder, vilde giøre os mistænkelige mod. Naar vi nu vil have en velgrundet Mening om denne Sag, da maae vi naturligviis ikke blive staaende ved den Skole-Underviisning, vi selv har meddelt i Religjonen; thi hvem venter ikke gode Frugter af sit eget møisommelige Arbeide, og hvem krymper sig ikke som en Orm ved Tanken om, at det skulde være lutter spildt Umage! Nei, vil vi dømme upartisk om en Sag, da maae vi fremfor Alt see til, vi selv blive udenfor Spillet, og falder det os for tungt at slaae en Streg over os selv og vor Smule Virksomhed, alt for ubetydelige til at komme i mindste Betragtning, da maae vi regne dem fra, som Noget, der maaskee blot er en Undtagelse, og maa da ingenlunde ophøies til Regel. Er vi nu først kommet saavidt, at vi ikke staae os selv i Lyset, men spørge upartisk, hvad Frugter Skole-Undervisningen i Troes-Sager har baaret i det Hele, da vil vi i det Mindste ikke fristes til at anslaae de Gode for høit, med mindre vi regne Vantro dertil; thi

3 det er en vitterlig Sag, at baade i det Protestantiske Tydskland og hos os, hvor Religjons-Underviisningen gjennern tre Aarhundreder blev drevet skolemæssig, der var det langt fra, Troen Aar for Aar blev fastere og mere levende, tvertimod blev den bestandig dødere og mere 108 vaklende, til den omsider i Skolen næsten almindelig gav Vantroen Plads. Denne store, urokkelige og for hvert Christent Menneske sørgelige Kiends-Gjerning lod sig nu vel forklare af en slet eller bagvendt og forfeilet Skole-Underviisning, saa der lodes Rum for den Paastand, at en forandret og forbedret Underviisning vilde bære de modsatte Frugter; men, uden at nægte Mueligheden, maae vi dog strax bemærke, at den blotte og bare Muelighed veier saa godt som slet Intet mod de tre Aarhundreders virkelige Erfaring i den anden Vægt-Skaal, saa det vilde være høist urimeligt af de faa overblevne Christne at vove deres Børn paa en Skole-Tro, der saa kiendelig og sørgelig bedrog deres Fædre. Turde vi nu sige, at efter Erfaringens Vidnesbyrd havde Skole- Undervisningen i Religjon, eller Afrettelsen til Christne, ligesaa lidt befordret Vantro og Ligegyldighed, som Tro og Tillid, da kunde vi betragte det som en nogenlunde ligegyldig Sag, medens vi dog maatte finde det urimeligt at spilde Børnenes Tid og anstrænge deres Kræfter til slet ingen Nytte, og finde det usømmeligt at bruge det Helligste for Mennesket til en mechanisk Forstands-Øvelse; men nu ligger det i Sagens Natur, at enhver

4 idelig og alvorlig Beskiæftigelse med Troes-Sager, naar den ikke befæster Troen, netop undergraver den, naar den ikke forstærker den hjertelige Deeltagelse, i høi Grad svækker den. Sæt derfor nu, at Man kunde optænke og selv udføre en Skole- Underviisning i Religjonen, der var ligesaa levende, styrkende og befæstende, som den Sædvanlige har været død, svækkende og slappende, saa maatte Man dog først, før Man ønskede Kirken til Lykke dermed, see Udvei til i Regelen at besætte Skolerne med Mænd, der kunde og vilde betragte og udføre Underviisningen saaledes, og herom maae vi jo strax opgive Haabet, naar vi selv forstaae hvad vi sige; thi her nytter aabenbar intet nyt Seminarium, ingen ny Methode, intet Nyt under Solen, uden nye Mennesker, som vi har ondt ved at kiende, end sige da at skabe. For at Underviisningen kan blive levende, maa nemlig først Læreren være det, og for at den kan blive styrkende og befæstende, maa han være stærk i Aanden og fast i Troen, og var det nu et latterligt Haab at faae hardtad lutter saadanne Mænd til Skole-Lærere, saa maa vi naturligviis ønske en Underviisning borte, som uden disse Betingelser giør uberegnelig Skade istedenfor Gavn. 109 Maatte nu vi gammeldags Christne, kloge af Skade, frabede os for vore Børn en Religjons-Underviisning, som den altid vil være i de fleste Skoler, selv naar den blev allerstrængest orthodox, da maae vi vel grue for den paa en Tid, da den er intet mindre, da mangen troende Fader og Moder daglig vride deres Hænder over at maatte sende deres Børn til en Skole, hvor den Tro, der er deres Hjertes Skat, deres Børns bedste Arve-Gods, behandles som en gammel

5 Over-Tro, der strider mod Fornuften og vanærer Mennesket. For mine Øine er det i det Mindste klart, at turde Man ikke vente, Troen snart blev erkiendt og erklæret for en Helligdom, hvorfra Skole-Mesterne skulde holde deres Fingre, da maatte de gammeldags Christne bryde over tvært med Stats-Kirken, for dog at beholde samme Indflydelse paa deres Børns Tro, som Jøderne har. Da nu imidlertid de vantroe Forældre, naar de have eller faae mindste Alvor, maae finde det ligesaa utaaleligt at sende deres Børn til Religjons-Underviisning hos en orthodox Skole-Mester, som vi finde det at sende Vores til En af det modsatte Slags, saa har jeg virkelig det Haab, at alle fornuftige Folk snart vil enes om at frabede sig Religjons-Underviisning i de offenlige Skoler af alle Slags, især, da alle De, der har mindste Følelse af, at Tro er et Hjerte-Anliggende, og ei selv er Skole-Mestere, vil indsee, det er i Bund og Grund forkeert at lære Troen uden ad som en Lexe eller at udtvære og giennempidske den catechetisk. At vore Børn, naar Skolerne ellers er taalelige, kan have godt af der at høre, hvordan Man skal føre sig op i Verden, naar Man ikke vil falde i Rettens Hænder, men tvertimod være agtet i sin Kreds og efterlade sig et godt Efter-Mæle, det er en ligefrem Sag, men det er eens baade for Christne og Jøder og Hedninger, og bør staae aldeles uden for Troes-Sagen, og maa, end nødvendig en høiere Anskuelse af Menneske-Livet og dets naturlige Forhold til Guddommen, end nu sædvanlig, blive herskende i Skolerne, før vi med Fornøielse kan sende vore Børn did, saa er dette dog Noget, der ved det nærværende Omsving af Tids-Aanden lader sig vente, medens» Christelige Skoler«, som levende svare til dette Navn, aldrig har været og aldrig kan blive til, uden i enkelte huuslige Kredse. Hvorom Alting er, saa vil jeg være det bekiendt for al Verden, at den orthodoxe og heterodoxe Skole-Underviisning i Christendommen er mig omtrent lige kiære, det vil sige høist beklagelige, saa den Sidste harmer mig kun mest, fordi troende Forældre tage sig den meget nærmere end de Vantroe den Mod-

6 110 satte, og vil Man derfor kalde mig Kiætter eller Apostat, da kan jeg taale det, men haaber, jeg skal ikke have den Sorg af mine Børn, at de smide Christendommen bort med Skole-Bøgerne, hvad derimod er saare naturligt, naar begge Dele falde sammen i eet Begreb. Der var endnu meget at sige om de Stene, vore Fædre uvitterlig gav os for Brød, i hele den Theologi, der aldrig er saa Bibelsk og Christelig, at den jo er steendød for Barne-Alderen; men jeg vil endnu kun bemærke, at naar Troen blev fri for at tages i Skole, og Børnenes Bekræftelse i deres Daabs-Pagt en egen Sag mellem de gammeldags Christne og deres Præster, da kunde Confirmationen, som en blot Oplysnings og Kundskabs Sag, godt foretages sogneviis uden mindste Hensyn paa Vedkommendes Tro, og dermed forbindes en smuk national Høitidelighed til Optagelse i Borger-Samfundet. Sandelig, det er paa den høie Tid, naar vi vil baade Kirken og Staten vel: vil have Lov til at søge os et evigt Fædrene Land heroventil paa den Vei, der huger os, men vil gierne giøre Alt hvad vi kan for at tjene og ære vort Fædreneland herneden, mens vi ere her, at vi da lade alt Kiævl fare om Ting, som baade her og hisset blive Enhvers egen Sag, og med en virkelig Troes- og Samvittigheds-Frihed stræbe at forbinde saa venlig en Sammen- Virkning til Alt hvad der er Ædelt og Elskeligt, Stort og Godt, som Dannemænd, efter alle historiske Mærker, er kaldte og skikkede til. Kan vi, foruden andet Godt, vi giøre Næsten, paa en skikkelig Maade bringe ham lidt nærmere til Himlen, da maa det vist nok glæde os, men pidske ham derind, har vi seet, gaaer slet ikke an, og havde vi end Magt til at kaste i Helvede, som dog er langt fra,

7 skulde Danske Folk dog have alt for meget Hjerte til at giøre Brug deraf, aldenstund det var Synd at sige, Christus har befalet os det, Han, der selv ikke kom for at dømme men for at frelse, og bød os at være, ligesom Han var i denne Verden. 111

JOHAN LUDVIG HEIBERG. At orientere sig

JOHAN LUDVIG HEIBERG. At orientere sig JOHAN LUDVIG HEIBERG At orientere sig Det Udtryk at orientere sig betyder at finde Orienten, det vil sige Østpunktet paa Horizonten; og da man, naar dette Punkt er fundet, tillige kjender alle de andre

Læs mere

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist Sakprosatekst Sakprosatekst KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist derfra modtaget en blivende

Læs mere

Side 1 Tittelbladet. Christiania. Trykt hos Jacob Lehmann. Side 2 [Referanse: Nasjonalbiblioteket, Oslo] Side 3

Side 1 Tittelbladet. Christiania. Trykt hos Jacob Lehmann. Side 2 [Referanse: Nasjonalbiblioteket, Oslo] Side 3 Bøyesen, Ulrik Frederik: Taler på den anordnede høitidelige Bededag, Holdne i Leirdals Hovdekirke, den 18de Marts 1814. Jacob lehmann, Christiania. Transkripsjon: Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane. Side

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND

SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND Bachelorprojekt januar 2007 Stud.theol. Ulrik Albrechtsen Institut for teologi Ilisimatusarfik Vejleder: Aage Rydstrøm-Poulsen Indholdsfortegnelse Indledningen...2

Læs mere

Beskrivelse over Thye

Beskrivelse over Thye Physisk, oeconomisk og topografisk Beskrivelse over Thye beliggende i Thisted Amt, Aalborg Stift et Forsøg af Knud Aagaard Sognepræst til Skjoldborg og Kallerup Menigheder Viborg, 1802 Trykt hos P. S.

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

H. C. Andersen. KUN EN SPILLEMAND Roman

H. C. Andersen. KUN EN SPILLEMAND Roman H. C. Andersen KUN EN SPILLEMAND Roman SFA-89 2014 H. C. ANDERSEN KUN EN SPILLEMAND ORIGINAL ROMAN I TO DELE KJØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG FR. BAGGES BOGTRYKKERI 1901 FØRSTE DEEL. Unter den,

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier,

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, 15. maj 1747 Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, saavel for dem, som allerede have nedsat sig i Kongens Riger og Lande, som dem, hvilke agte sig derind at begive (*). [Cancell]. p. 159. (*) See

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG.

Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG. Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG. EN af Dansk Folkemindesamlings største Skatte er Sv. Grundtvigs store Samling af Folkeminder fra alle Landets Egne,

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Fortid og Nutid. 2003 2 juni Side 81-160. Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie

Fortid og Nutid. 2003 2 juni Side 81-160. Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie Fortid og Nutid 2003 2 juni Side 81-160 Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie Fortid og Nutid Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie www.fortidognutid.dk Udgivet af Dansk Historisk Fællesråd

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Stortinget. Stemmerett for kvinner

Stortinget. Stemmerett for kvinner Utsnitt av lovforslag, komite-innstillinger og debatter i Stortinget om Stemmerett for kvinner 17. mai 1814-11. juni 1913 AlS O. FREDR. ARNESEN BOK- OG AKCIDENSTRYKKERI Takk I 1963 er det 50 år sidan

Læs mere

Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866

Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866 Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866 Første Kapitel. Indledende Bestemmelser. Andet Kapitel. Om Straffene. Tredie Kapitel. Om Tilregnelighed, Nødværge og Nødstilfælde. Fjerde Kapitel. Forsøg

Læs mere

Steen Bonde: Ud af skammen

Steen Bonde: Ud af skammen Steen Bonde: Ud af skammen Som jeg beskrev i kapitlet Skam, er både skyld og skam særdeles relevante størrelser i forbindelse med at have en kronisk sygdom eller et handicap. Selvom begreberne er almenmenneskelige,

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Teologiske reaktioner på darwinismen i Danmark 1860-1900

Teologiske reaktioner på darwinismen i Danmark 1860-1900 Teologiske reaktioner på darwinismen i Danmark 1860-1900 AF JES FABRICIUS MØLLER»Darwinismen slog huller i kristendommens grundmønster og bekræftede troen på, at den frie, videnskabelige tanke snart ville

Læs mere

Henrik Lyding KOMISK NAR OG TRAGISK HELT. eller "DEN FORVANDLEDE BONDE"

Henrik Lyding KOMISK NAR OG TRAGISK HELT. eller DEN FORVANDLEDE BONDE Henrik Lyding KOMISK NAR OG TRAGISK HELT eller "DEN FORVANDLEDE BONDE" en analyse og receptionshistorisk gennemgang af Ludvig Holbergs "JEPPE PAA BIERGET" Indleveret 1985 Digital udgave 2006 Henrik Lyding,

Læs mere

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969 JON ESPERSEN Logik og argumenter En hjælp til kritisk tænkning HANS REITZEL KØBENHAVN 1969 Logik og argumenter Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne bog må reproduceres uden forlagets tilladelse,

Læs mere

TANKER OM IDENTITET OG SELV

TANKER OM IDENTITET OG SELV TANKER OM IDENTITET OG SELV Af hospitalspræst Steen Bonde Jeg vil ikke give mig i kast med at definere, hvad identiteten er eller hvordan identitetsdannelsen sker. Det findes der mange forskellige teorier

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

1.\^'i m< ^ v.^% j ^^:^^ Itl Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto http://www.archive.org/details/detrussiskefyrstoofrii K / DET RUSSISKE FYRSTEHOF 1 HOESENS

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere