Uddannelse i og formidling af traditionel spillemandsmusik

Transkript

1 Uddannelse i og formidling af traditionel spillemandsmusik Afgangsprojekt PD i musik Ole Nurdug Jensen JCVU Juni 2006 Vejledere: Ella Jørgensen, John Bæk

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og problemformulering Indledning Formål Problemfelt Emneafgrænsning Konkret problemstilling Metode Egen position Projektets opbygning 5 2. Begrebsafklaring 6 3. Folkemusikorganisationer i Danmark Danske Folkedanseres Spillemandskreds Folkemusikhusringen Folkemusiksammenslutningen Spillemandsmusikken brug i det offentlige rum 9 4. Dannelsesteori Material objektiv og klassisk dannelse Formal funktionel og metodisk dannelse Kritisk dannelse Musikdidaktiske overvejelser Basisfagsdidaktik Etnodidaktik Udfordringsdidaktik Eksistensdidaktik Formidling og uddannelse Organisationerne Det uformelle folkemusikmiljø Det Fynske Musikkonservatorium Konklusion og perspektivering Litteraturliste 26 2

3 1.1 Indledning I midten af 70-erne begyndte jeg at interessere mig for folkemusik, nærmere bestemt dansk traditionel spillemandsmusik, dans og sang. Jeg var ikke alene om min nye musikinteresse; ganske mange mennesker blev interesserede i folkemusik og fænomenet var internationalt kendt som en folkrevival. I Danmark samlede interessen i 70-erne sig omkring Folkemusikhuset i Hogager, og de aktiviteter der udsprang heraf. Traditionelle spillemænd, sangere og dansere, som hidtil blot havde udøvet deres kunnen i lokale sammenhænge, eller som helt var ophørt som aktive, blev nu sat i fokus. Rundt om i landet etableredes lokale folkemusikhuse efter inspiration fra Hogager. Folkemusikhusbevægelsen, som man i tidens ånd kaldte den, dannede i 1976 den landsdækkende organisation Folkemusikhusringen (FMHR). Interessen for folkemusik i Danmark gik dog i mange andre retninger, end den som FMHR stod for. Den scene- og koncertorienterede folkemusik (også udenlandsk orienteret) følte sig ikke repræsenteret her og dannede derfor i 1981 en ny landsdækkende organisation, Folkemusiksammenslutningen (FMS). Endelig var der den gamle, ligeledes landsdækkende organisation, Danske Folkedanseres Spillemandskreds (DFS), stiftet i 1943, som i 70-erne oplevede en medlemstilgang. Samlet set må folkemusikmiljøet betragtes som en marginalkulturer, erne og 80-erne var præget af en livlig debat, sommetider en bitter strid, mellem de tre organisationer bl.a. omkring de relativt få støttemidler der, dengang som nu, er til rådighed fra statens side til folkemusikområdet. De tre organisationer har på hver deres måde forsøgt at tegne folkemusikken i Danmark. Hårdt presset af Statens Musikråd gik de tre organisationer i 1995 sammen om oprettelsen af Folkemusikkens Fælles Sekretariat (FFS). Tre år efter oprettedes folkemusiklinien på Det Fynske Musikkonservatorium (DFM), som en egentlig professionel uddannelse indenfor folkemusikområdet. Det vil være interessant at undersøge om, evt. hvordan, denne uddannelse interagerer med de forskellige positioner indenfor folkemusikmiljøet. 1.2 Formål DFS, FMHR og FMS og repræsenterer forskellige kulturer med forskellige normer og værdier og forskellige holdninger til uddannelse og formidling indenfor området, hvilket er emnet for dette projekt. De tre foreninger vil derfor blive beskrevet historisk og aktuelt, med hensyn til praksis, ideologi og dannelsessyn. Forskelle i holdning og praksis mht. formidling og uddannelse tydeliggøres på en sådan måde, at vi kan opstille et fagdidaktisk udgangspunkt for undervisning i traditionel folkemusik. Dermed vil jeg forholde mig kritisk til egen praksis og position i feltet (jf. 1.7). 1 John Bæk: Amatørmusikken og det traditionelle område en undersøgelse af aktiviteter og aktører indenfor dansk folkemusik. Folkemusikkens Fælles Sekretariat DFS (ca. 600) og Danske Folkedansere (ca ) repræsenterer tilsammen ca personer. FMHR repræsenterer mellem og personer. FMS repræsenterer lidt over personer. Sammenlagt består det danske folkemusikmiljø altså af maksimalt personer. 3

4 1.3 Problemfelt Problemfeltet er uddannelse i, og formidling af traditionel folkemusik indenfor det uformelle og det formelle / institutionelle undervisningssystem. Herunder bacheloruddannelsen på DFM, som eventuel repræsentant for fælles bestræbelser på uddannelsesområdet. 1.4 Emneafgrænsning Af hensyn til omfanget vil vi fokusere på dansk instrumental traditionel folkemusik, dvs. spillemandsmusik, som objekt, men anden folkemusik kan inddrages, til sammenligning og perspektivering. 1.5 Konkret problemstilling Hvad er traditionel spillemandsmusik i Danmark, hvorfor skal vi beskæftige os med den og hvordan kan den formidles. 1.6 Metode a. Problemstillingen søges belyst ved empiriske beskrivelser af, hvordan man forholder sig til og bruger spillemandsmusikken i FMHR, FMS og DFS, kombineret med teoretiske fremstillinger og definitioner. Redegørelse for didaktiske grundpositioner til forståelse af formidlingstraditioner i forhold til projektemnet, udfra historiske, musikanalytiske og musiketnologiske 2 synsvinkler. Diskussion af dannelsessyn og normative forhold i relation til formidling og uddannelse i traditionel folkemusik. b. Kvalitativt interview med Klaus Pindstrup, traditionel spillemand, klassisk konservatorieuddannet violinist og lærer ved folkemusiklinien på DFM, omhandlende projektets problemstilling. 1.7 Egen position Min egen position indenfor problemfeltet ser sådan ud: Medlem af FMHR siden Medstifter af Albertslund Folkemusikhus, som i knapt et årti var en vigtig spiller på landsplan i tæt samarbejde med Folkemusikhuset i Hogager. I denne forbindelse også indsamlings- og publikationsvirksomhed 3 4. Musikunderviser i FMHR s regi; men også i regi af DFS og DFM. Leder af folkemusiklinien på Vestbirk Højskole i Udøvende professionel musiker, fuldtids siden 1990, indenfor spillemandsmusik og folkesang, selskabsmusik, gøgl og danseteater. 2 Musiketnologi:Sammenlignende studier af musikalske systemer og kulturer. Studier af musik i en social og kulturel kontekst. Studier af musikkultur med en fremmeds perspektiv. Annemette Kirkegaard: Musiketnologi og musikhistorie. Dansk Årbog for Musikforskning, nr Torben Hvid, Ole Jensen, Martin Jensen, Anders Christensen, Thomas Bojesen, Better Berents, Thorkild Knudsen: Hjejlens toner. Folkemusikhusets Forlag, Albertslund Ole Jensen, div. artikler i: Musikalsk Folkekultur. Tidsskrift. Albertslund Folkemusikhus

5 1.8 Projektets opbygning Indledningsvis afklares et par centrale begreber i projektet: Begrebsafklaring (kap. 2) For at kunne diskutere problemstillingen og besvare de stillede spørgsmål, redegøres for de eksisterende organiserede kulturer for folkemusik i Danmark og deres baggrund. Folkemusikorganisationer i Danmark (kap. 3) Dernæst introduceres nogle teorier, der kan anvendes som analyseredskaber i forhold til uddannelse og formidling af spillemandsmusik: Dannelsesteori (kap. 4) og Musikdidaktiske overvejelser (kap. 5) Teorier og begreber i forhold til vores objekt konkretiseres, som start på en analyse. Ved hjælp af de introducerede redskaber analyseres den eksisterende uddannelsespraksis indenfor organisationerne og på Det Fynske Musikkonservatoriums folkemusiklinie. Formidling og uddannelse (kap. 6) I analysen af DFM indgår uddrag af et interview med en, sammesteds ansat, lærer, Klaus Pindstrup. Endelig samles analyserne i en konklusion, hvor de stillede spørgsmål besvares, og der foretages en perspektivering. Konklusion og perspektivering (kap. 7) 5

6 2. Begrebsafklaring De centrale faglige begreber kan, historisk og aktuelt, have mange implicitte og eksplicitte betydninger, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt med en begrebsafklaring. I projektet vil begreberne blive anvendt i følgende betydninger: Tradition Tradition (af latin: traditio) betyder i flg. ordbogen 5 overlevering. Verbet at overlevere eller tradere indikerer en proces eller en handling med en afsender og en modtager. Substantivet overlevering eller tradition drejer sig om genstanden, hvad der er overleveret. For at vi kan opleve noget som en tradition fordres en vis gentagelse eller kontinuitet. Traditioner er med til at definere og afgrænse bestemte grupper af mennesker. Da gentagelse indebærer muligheden for mere eller mindre bevidst omfortolkning, vil traditioner til stadighed forandres og udvikles med de mennesker der bruger dem. Vi kan altså tale om tradition som en kulturel proces. Traditionel I følge en tradition. Spillemandsmusik Den folkelige instrumentalmusik [i Danmark] kaldes med et samlebegreb spillemandsmusik. Hermed menes den instrumentale fest- og dansemusik hos de ikke-dannede befolkningsgrupper på landet i og 1800-tallet og dens direkte videreføring i 1900-tallet 6 - og i 2000-tallet. Didaktik Begrundelse og formål, mål og indhold og kriterier for indholdsudvælgelse ved en given undervisning 7. Mesterlære En-til-en undervisning. Eleven imiterer sin lærer (mester) og kan indenfor musikudøvelse følge vedkommende i praktisk udøvelse af faget. Situeret læring Læring ved deltagelse i et praksisfællesskab. I folkemusikmiljøet foregår situeret læring f.eks. i uformelle sammenspilssituationer i åbne orkestre. 5 Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendal, J.H.Koudal: Traditionel musik i Danmark. Folkemusikkens Fælles Sekretariat, Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag 1998 (s.19-23) 6

7 3. Folkemusikorganisationer i Danmark Spillemandsmusikken anvendes på forskellige måder og i forskellige kontekster i Danmark. Her vil vi koncentrere os om de aktiviteter der finder sted indenfor rammerne af de tre landsdækkende organisationer for folkemusik og beskrive dem kronologisk i forhold til stiftelsestidspunkt. Vi refererer desuden til det tværgående uformelle folkemusikmiljø. 3.1 Danske Folkedanseres Spillemandskreds (DFS) Foreningen til Folkedansens Fremme (FFF) blev stiftet i 1901, som den første af et senere landsdækkende net af folkedanseforeninger. I de følgende årtier foregår i dette regi en omfattende optegnelse af folkedans og spillemandsmusik i Danmark. Denne indsamling danner grundlag for aktiviteterne i de folkedanserforeningerne, som i 1929 oprettede den landsdækkende organisation, Danske Folkedansere (DF). DFS blev stiftet i 1943 som en underorganisation til DF. De ideologiske udgangspunkt for indsamlingsarbejdet i starten af århundredet, var nationalromantikkens forestillinger om det ægte danske folkelige nationale udtryk. Spillemandmusikken, folkedansen og i samme forbindelse folkedragterne, repræsenterer, i denne forståelse, et ideelt tidsbillede af en almuens storhedstid fra ca I folkedanserforeningerne havde man i begyndelsen mulighed for at bruge spillemænd som endnu kendte til melodierne og dansene i levende tradition. Efterhånden som disse spillemænd uddøde, opstod behovet for uddannelse af nye spillemænd i det pågældende repertoire. I 1943 dannes DFS med Svend Jørgensen som formand, med det angivelige formål at få samling på tropperne og højne standarten 8. I de følgende to årtier lægges grunden til det node- og arrangementsmateriale for spillemandsmusikken, som bliver kendetegnende for DFS s musikalske udtryk op til i dag. Svend Jørgensen var opmærksom på de gamle spillemænds særegne måde at spille på, taget, og kritisk overfor den velskolede musiker, som spiller rent og smukt, men fuldstændigt ensartet 9. Dog var han skeptisk overfor daarlige, tarvelige Musikanter, hvis musik nærmest bestod i hvinende og skrattende Toner ledsaget af træskotramp Forbilledet for sammenspil blev en node fra omkring 1830, sandsynligvis lavet af en musiker på Valdemar Slot 11. Det drejer sig om et arrangement for to violiner, bas og klarinet i kunstmusikalsk stil. I 1963 udgiver DFS nodesamlingen 358 danske Folkedansemelodier med arrangementer for ovennævnte besætning, spillemandskvartet. Organisten Herluf Vad Thomsen stod for arrangementerne. En analyse af arrangementerne viser at:... der bruges tonale kadencer, ofte med dominant-kvart-sekstforudhold og dominant septim akkorder og at komplementærrytmik er en udbredt arrangementsmæssig ide. Klang og skønhed bliver fremhævet, og melodierne er i centrum. Der er således tale om arrangementer udfra klassiske koralharmoniseringsprincipper fra kunstmusikken danske Folkemelodier og de firestemmige arrangementer (i 1984 suppleret med et bind 2) i kunstmusikalsk stil, har dannet grundlag for udøvelsen af spillemandsmusik i DFS op til 1990-erne, 8 Hans-Arne Niebuhr Hausted: Spillemanden før og nu. Artikelserie i Dansk Folkemusik, 4.årg. nr. 3 og 4, Svend Jørgensen citat i: John Bæk: Dansk Spillemandsmusik med særligt henblik på spillestilen. Speciale. Musikvidenskabeligt Institut, Århus Universitet 1999 (s. 40). 10 Samme (s. 40) 11 Samme (s. 41). 12 Anette H.L. Sørensen refereret i samme (s. 41) 7

8 og er stadig udgangspunkt for mange af aktiviteterne i dag. Almindeligvis bruges noder i såvel fremførelsessituationer (spil til dans) som i undervisningssituationer. Efterhånden som de gamle spillemænd er faldet fra, er der på denne måde sket en betydelig ensretning af musikken (og dansen) så den fremstår på samme måde overalt i landet. Dette, sammen med dansernes brug af folkedragter, som stammer fra perioden , understreger denne organisations karakter af et museum (uden værdiladning) for en bestemt udførelse af spillemandsmusik. Der er fokus på et fikseret objekt. 3.2 Folkemusikhusringen (FMHR) Organisationen blev stiftet i 1976 i forbindelse med de aktiviteter der udsprang af Folkemusikhuset i Hogager (FMH): FMH blev oprettet i 1971 som en afdeling af Dansk Folkemindesamling under ledelse af arkivar og folkemusikforsker Thorkild Knudsen (TK). Institutionen havde til formål at forske i, og foretage indsamling og formidling af dansk folkemusik. Bl.a. udfra en konstatering af at det stadig var muligt at finde mennesker og miljøer med en folkemusiktradition. TK var eksponent for den nyere opfattelse af traditionel folkemusik, som en kultur. Fokus er på processer og personer, frem for på de fikserede objekter (optegnede melodier, sange og danse). Derved var FMH samtidig et opgør med DFS holdninger og praksis. Som et vigtigt led i arbejdet med traditionel folkemusik skabtes begrebet åbent folkemusikhus, en samværsform der beskrives som en tredje mulighed ved siden af koncertsalen og værtshuset. 13 For åbent folkemusikhus opstilledes følgende dogme-regler 14 : 1. Samvær med folk som spiller og danser, synger og fortæller ikke koncert med engagerede idoler. 2. På gulvet aldrig fra scenen. 3. Naturlig lyd aldrig forstærkere og højtalere. 4. Fuldt lys aldrig hyggelys med mørke imellem. 5. Kaffe og brød, lyst øl og sodavand aldrig spiritus og stoffer. TK s visioner var, at den traditionelle folkemusik skulle videreføres ved at skabe et miljø omkring de spillemænd, sangere og dansere som var i besiddelse af en tradition. Traditionsbærerne eller de gamle kom i fokus. Ved siden af dette situerede læringsmiljø, i forbindelse med ovennævnte arrangementer, udvikledes forskellige modeller for gehørsbaseret overførsel. Disse var baseret på mesterlæreprincipper og på et Kodalý-inspireret solfege-system, udviklet med henblik på (pentatone) skalaer med svævende intervaller, som hidtil havde været overset i formidlingen af traditionel musik og sang 15. FMH var i TK s tid tilbageholdende med publicering af de fikserede objekter (udgivelse af noder og lyd), man mente at det var vigtigere med et direkte møde mellem mennesker. I løbet af 70-erne dannedes en række lokale folkemusikhuse med FMH som forbillede, men med store variationer i praksis. Folkemusikhusene sluttede sig som nævnt sammen i FMHR. Især i 80 erne blev der i dette regi indsamlet betydelige mængder af traditionel folkemusik, en del også i samarbejde med Dansk Folkemindesamling. 13 Thorkild og Annelise Knudsen: Folkemusikhus 1. (1974). 14 Samme 15 Thorkild og Annelise Knudsen: Seks indgange til balladen. Folkemusikhusets Forlag

9 De beskrevne dogmer m.h.t. rammerne for udøvelse og publicering af traditionel folkemusik, skabte en del kritikere fra andre folkemusikmiljøer. De scene-og koncertorienterede folkemusikere følte sig, skønt de var interesserede i objektet, ikke hjemme i folkemusikhusene og dannede derfor en ny landsdækkende forening, FMS (se næste afsnit). FMHR har grundlæggende en opfattelse af traditionel folkemusik, som en kultur der udvikler sig med de mennesker der bruger den, en kulturel proces. Der pågår til stadighed en diskussion i FMHR om denne proces, og om hvordan den eventuelt kan påvirkes udfra særlige formål. 3.3 Folkemusiksammenslutningen (FMS) FMS blev stiftet på Tønderfestivalen i 1981 af folkemusikere og andre som ikke følte sig repræsenteret af de to andre organisationer, DFS og FMHR. Primært folk, hvis interesse i folkemusik retter sig mod koncert-, klub- eller festivalscenen, CD-produktioner, samt folk med interesse i udenlandske folkemusikformer. Derved var FMS samtidig et opgør med FMHR s holdninger og praksis. Spillemandsmusikken i FMS regi udøves primært som koncert fra en scene i samme setup, som en rock- eller en jazzkoncert. Ofte i fusionerede former, såkaldt kontemporær folkemusik, hvor klangidealer, rytmik og harmonik ofte er hentet i netop rock og jazz. Aktiviteterne i FMS går i retning af at placere folkemusikken ved siden af rock og jazz, på scenen, som en populærmusikgenre. 3.4 Spillemandsmusikkens brug i det offentlige rum. Ovenstående beskrivelserne af de tre organisationer, antyder forskelle i fremførelsen af spillemandsmusikken i det offentlige rum. Går vi dybere ind i dette perspektiv, kan man tale om tre forskellige kulturer. Herunder følger en beskrivelse af spillemandsmusikkens brug i de tre kulturer. Fremstillingen er forenklet; retfærdigvis må siges, at kulturerne, hver især, også indeholder elementer fra de andre to andre kulturer, og at medlemmerne kan have tilknytning flere steder. DFS Spillemandsmusikken fremføres i DFS regi i forbindelse med folkedanserforeningernes øveaftener, i forbindelse legestue (bal med folkedans) og i forbindelse med opvisning af folkedans for et publikum. I alle tilfælde er der en folkedanserleder, som styrer dansen og bestemmer hvad spillemændene, som spiller efter noder, skal spille. Derudover afholdes lokale, nationale og internationale stævner med folkedans og spillemandsmusik. I samme forbindelse kan der afholdes koncerter med spillemandsmusik, hvorved fremtrædelsesformen bevæger sig i en retning som beskrevet herunder i forbindelse med FMS. Spillemændenes brug af noder i faste arrangementer (og folkedansernes brug af dragter fra perioden ) giver et samlet indtryk af tilstræbt uforanderlighed. Positionen, set som en kultur, kan beskrives som overvejende statisk-orienteret. FMHR Spillemandsmusikken udøves i FMHR regi primært i forbindelse med bal og før omtalte åbent folkemusikhus. 9

10 Ved et bal (alternativt: danseaften eller eftermiddag) spiller et eller flere orkestre. Ofte har de enkelte orkestre specialiseret sig i en særlig dialekt, dvs. musik fra et bestemt sted eller musik med forbillede i bestemte spillemænd. Spillemændene styrer forløbet og der er sjældent danseinstruktion. Kontakten mellem spillemænd og dansere er vigtig, de indvirker gensidigt på hinanden hvilket (ideelt set) medfører variation og improvisation i både musik og dans. Kontakten kan være meget direkte, person til person. Der er grænser for hvor mange mennesker der kan rummes for at denne type arrangement kan virke optimalt. Oftest er musikken uden elektrisk forstærkning. Større arrangementer, hvor elektrisk forstærkning er nødvendig, bevæger sig i retning af koncertformen, som beskrevet herunder i forbindelse med FMS. Formen åbent folkemusikhus (som i praksis har bevæget sig væk fra de omtalte dogmeregler (se s. 7) med undtagelse af pkt.1 16 ) inkluderer desuden andre former for folkemusikalske udtryk og der tilstræbes aktiviteter med mulighed for deltagelse af flere generationer. Spillemandsmusikken indgår i FMHR regi i en dynamisk og interaktiv proces. Positionen, set som en kultur, kan betegnes som overvejende proces-orienteret. FMS Spillemandsmusikken fremføres i DMS regi primært ved koncerter på spillesteder og ved festivaler. I fremførelsen af musikken gøres ofte brug af musikalske virkemidler fra rytmisk musik, som f.eks. grooves og improvisation og der bruges som regel ikke noder på scenen. Musikken er elektrisk forstærket, spillemændene står på scenen i spotlight, mens publikum befinder sig i mørket. Fremførelsesformen er (tilstræbes at være) som i det populærmusikalske univers. Koncertformen indebærer et naturligt skel mellem de optrædende musikere på scenen og det modtagende publikum. Samtidig er kontakt med publikum et vigtigt element, for at en koncert kan betragtes som vellykket, men kontakten er ikke personlig. Spillemandsmusikken fremtræder FMH regi som en populærmusikalsk genre. Positionen, set som en kultur, kan betegnes som koncert- og medie-orienteret. Det uformelle folkemusikmiljø Vi har i projektet for overskuelighedens skyld valgt at fokusere på organisationerne for folkemusik i Danmark. Men derved er folkemusikmiljøet og dermed spillemandsmusikken i Danmark ikke fuldstændigt beskrevet. Heller ikke dens brug i det offentlige rum. Der findes nemlig et uformelt miljø på tværs af organisationerne. Det drejer sig om f.eks. folkemusik-ølejre på Lyø og Fur, polkarave, folkemusik, -sang og -dans på værtshuse, i forsamlingshuse. Her mødes personer på tværs af organisationerne med personer udenfor organisationerne. Spillemandsmusikken bruges og udvikles her på forskellig måde, hvilket indebærer en interageren med, og påvirkning af, det organiserede miljø. Et vigtig element i denne sammenhæng, er de situerede læringsprocesser der her finder sted 17, mere herom i kap Samvær med folk som spiller og danser, synger og fortæller ikke koncert med engagerede idoler. 17 Ole Jensen: Din rygmarv visner hvis du ikke danser med din bedstemor. Eksamensopgave i musikalsk socialisering, læring og udvikling. JCVU

11 4. Dannelsesteori Dannelsessynet er en bagvedliggende værdi for kulturen i de omtalte miljøer omkring folkemusikken. Dannelsesopfattelsen vil dermed også kunne give mulige bud på, hvad de enkelte organisationer svarer på spørgsmålet om, hvorfor vi skal beskæftige os med traditionel spillemandsmusik. Dannelsen er fundamental i forhold til, hvordan musikken tænkes formidlet og videreudviklet, og dermed også grundlaget for musikdidaktiske overvejelser. I det følgende vil vi se på hvordan traditionel folkemusik kan belyses i forhold til forskellige teorier om dannelse. Vi tager udgangspunkt i følgende hovedgruppering: Material dannelse (objektiv og klassisk) og formal dannelse (funktionel og metodisk) og kritisk dannelse 18. Teorier som ikke udelukker, men kompletterer hinanden. 4.1 Material objektiv og klassisk dannelse Udgangspunktet er materialet, den musik der findes; opdragelse til musik. Dannelsesteoretisk objektivisme Den traditionelle spillemandsmusik betragtet som et eksisterende objekt som vi kan beskrive objektivt. Hvilke melodier findes, hvilke skalaer, hvilken form, funktionalitet osv. Hvilke instrumenter, hvilke mennesker, i hvilke sammenhænge bruges musikken. Betragtningsmåden er problematisk bl.a. på grund af følgende forhold: Mængden af spillemandsmusik i alle afskygninger, historisk og aktuelt, bare set indenfor Danmark, er stadigt stigende, hvorfor man får et udvælgelsesproblem, som det er vanskeligt at opstille objektive kriterier for. Et begreb som elementær musiklære bygger i høj grad på konventioner fra den klassiske kunstmusiktradition, men sandhedsværdien heri er begrænset af f.eks. historiske, geografiske og sociale omstændigheder. Det europæiske kunstmusikalske nodesystem har f.eks. vist sig utilstrækkeligt til notation af traditionelle musikformer. Nye systemer er blevet afprøvet 19, men oftest vender man af hensyn til konventionen, tilbage til det gamle system. Man indfører så i stedet en række ekstra tegn og toner, som gør systemet ekstra kompliceret, uden af det af den grund kan betragtes som fuldstændigt 20. Ikke desto mindre har den klassiske europæiske elementære musiklære en status indenfor musikken generelt, sammenlignelig med Newtons love indenfor fysikken. Klassisk dannelse En forestilling om udvalgte frembringelsers særlige eviggyldige kvalitet, som det hører med til den almene dannelse i Danmark at kende til. Disse frembringelser tjener som forbilleder og inspiration for fremtiden, med afsæt i fortiden. Værkerne skal over tid bevise en værdi, der rækker ud over den tid de er frembragt i. Man taler om kulturarven. 18 Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag 1998 (s ). I denne forbindelse har jeg valgt ikke at inddrage begrebet kategorial dannelse, som jeg i en vis forstand opfatter som en syntese af den omtalte gruppering. 19 Annemette Kirkegaard: Hvorfor stemmer de ikke guitarerne ordentligt i Dar es Salaam Dansk Årbog for Musikforskning, nr. 27, Samme, s

12 Højskolesangbogen i Danmark er et eksempel på en samling af sange der indgår som objekt i den almene klassiske dannelsestænkning. Indholdet heri ændres nogenlunde hvert årti. Højskolesangbogen kommer herved også til at afspejle den aktuelle tid og dens ideer, hvilket også er et karakteristika ved en kanon: Danmark har for nyligt fået en officiel kanon over kulturelle frembringelser, udvalgt af de fremmeste eksperter. Indenfor musikområdet bemærker man et fravær af folkemusik, som for nuværende må konstateres, ikke at have særlig høj status i denne sammenhæng. Folkemusikmiljøet i Danmark frembringer dog selv kanoner. Mest kendt er DFS s nodesamling som er et udvalg af spillemandsmelodier der passer til DF s egnshæfter 22 med udvalgte folkedanse fra hele landet. Repertoiret i disse udgivelser har i en årrække dannet grundlag for aktiviteterne i de to organisationer og hører simpelthen med til den klassiske dannelse indenfor denne kultur. Men ikke kun her. Spillemænd DFS, med tilhørende folkedansere i folkedragt, har op til midten af 70-erne, stor set været den eneste officielle repræsentant for den instrumentale traditionelle folkemusik i Danmark. Vi skal senere se på om eller hvordan dette forhold har ændret sig. Sproget er et uomgængeligt objekt i den klassiske dannelsestænkning. Modersmålet, det er såre almindeligt, alle mennesker taler det her i landet (eller forventes at lære det). Samtidig er det helt unikt, vi er de eneste i hele verden der taler det. Det er meget nærliggende at anskue netop den traditionelle folkemusik på denne måde, hvilket der også er eksempler på: Kodalý 23 har haft en væsentlig indflydelse på musikpædagogikken i hele Europa. I sit musikpædagogiske arbejde i Ungarn, forbandt han den musikalsk dannelse med modersmålet: Ethvert barn skal begynde sin musikalske dannelse med at lære sit modersmål (s.35) 24 Som i sprogundervisningen må man også i musikundervisningen begynde med et sprog. Derefter kan området udvides, først med beslægtet musik, senere med musik fra fjernere folkeslag. For at kunne blive internationalt sindede, må vi først tilhøre ét folk, hvis sprog tales korrekt, ikke dilettantisk. For at forstå andre folk, må vi først forstå os selv. Intet egner sig bedre til dette formål end folkemelodierne. Den bedste vej til kendskab til andre folk, er kendskabet til disse folks folkemelodiskat. (s.22) Kodalý antyder her, at et globalt tilhørsforhold tager udgangspunkt i et lokalt tilhørsforhold. Selv havde han dog også en national dagsorden med sit pædagogiske virke. Folkemusikken i Ungarn var på hans tid (omkring 1900) trængt i baggrunden af verbunkos-musikstilen, som kom fra Tyskland sammen med den økonomiske og politiske dominans: Vi vil ikke længere være en musikalsk koloni. Vi er ikke længere tilfredse med at efterabe fremmede musikkulturer. Vi har vort eget musikalske budskab ( ) Vi ønsker at pleje den gamle skat og hvis lejlighed skulle gives os - at føje noget til. (s. 16.) Kodalý antyder her en nationalistisk betragtning, hvilket er en oplagt, og til tider problematisk, mulighed i den materiale klassiske dannelsestænkning danske folkedansemelodier. Bind I-II. Spillemandskredsens forlag, Gamle danse fra... Egnshæfter Foreningen til Folkedansens Fremme, Kodály (Ungarn ) var komponist, kulturpolitiker, musikpædagog, musiketnolog og lingvist. 24 Alle sidehenvisninger vdr. Kodály gælder: Inge Marstal: Musikpædagogik på basis af Kodálys pædagogiske filosofi. Det kgl. Danske Musikkonservatorium & Vestjysk Musikkonservatorium

13 Det er indtil videre et åbent spørgsmål i hvor høj grad spillemandsmusikken i Danmark spiller en rolle i det det materiale klassiske dannelsessyn - og om den kan og skal spille en større rolle og hvorfor. 4.2 Formal funktionel og metodisk dannelse Formal dannelse tager udgangspunkt i objektets menneskeformende egenskaber. Opdragelse gennem musik Funktionel dannelse Indholdet er ikke det væsentlige, men udvikling af evner for kreativitet, æstetisk følelse, fantasi m.v. Spillemandsmusikken kan bruges som redskab for kreative udfoldelser i musik og dans. Vi ser det hos spillemænd, som forstår at improvisere og lege med musikken. Det er en funktion i musikken, som har været underprioritet i forbindelse med især DFS s formidling af spillemandsmusikken i Danmark. Leg og improvisation har derimod altid kunnet iagttages indenfor andre former for traditionel folkemusik, eksempelvis hos børn der leger sanglege eller klappelege (se herunder). Den reformpædagogiske retning, som siden 30-erne har spillet en betydelig rolle i musikpædagogikken og i samfundsdebatten i øvrigt, tager udgangspunkt i den formale-funktionelle dannelsesteori. Man vil udvikle rytmisk motoriske evner og improvisatoriske former. Retningen har lagt afstand til den traditionelle folkemusik i Danmark, for i stedet at bruge musik af afroamerikansk oprindelse. Søren Hedegaard (elev af Bernhard Christensen, en fremtrædende reformpædagog) skriver om dansk tradition: Bevægelsesleg begrænset til reproduktion af traditionelle sanglege med faste trin, grebsfatning, holden-i-hånd rundkredse og trasken rundt (...), vil også forhindre udvikling af improvisation som skabende dimension i dans og sang. 25 Heroverfor står f.eks. musiketnolog, Svend Nielsens karakteristik af traditionelle sanglege: Sanglege er traditionsstyrede. Det vil sige, at man ikke lærer dem teoretisk og autoritært, f.eks. fra en bog, men derimod gennem praksis: ved at se andre lege dem, og ved selv at gå med i legen. Som andre traditionsstyrede fænomener er sanglegene dynamiske, idet de konstant bærer muligheden i sig for at omforme sig i overensstemmelse med den aktuelle situation og deltagernes ønsker og behov. (...), der findes ikke én form, der er rigtigere end de andre. 26 Reformpædagogerne har efter min mening overset væsentlige muligheder i den danske traditionelle folkemusik. Det er i dag en udbredt opfattelse indenfor undervisning i spillemandsmusik (f.eks. på folkemusiklinien på DFM) at improvisation og kreativitet er vigtige elementer. 25 Søren Hedegaard: Trommeleg. Semi-forlaget 1995 (s.13) 26 Svend Nielsen: Danske sanglege. Drama 1984 (s. 5) 13

14 Metodisk dannelse Her er det heller ikke indholdet det drejer sig om, men det forhold, at man tilegner sig redskaber og metoder til at forholde sig til forskelligt indhold i forskellige kontekster.... opnåelse og beherskelse af tænkemåder, følelseskategorier, værdimålestokke 27. Det kunne f.eks. være at sætte sig ind folkemusikområdet forskellige positioner for at kunne virke som spillemand eller musiklærer i flere sammenhænge. 4.3 Kritisk dannelse Teoretikere, fra især den såkaldte Frankfurterskole, opererer med et kritisk dannelsessyn. Mennesker socialiseres ind i den verden de lever i, og må, gennem dannelsen, forholde sig til de væsentlige problemstillinger i samfundet, som selvstændige, selvforvaltende, bevidstgjorte, ikkemanipulerbare mennesker 28 Med udgangspunkt i et kritisk dannelsessyn kan vi diskutere, hvordan spillemandsmusik kan have en vigtig rolle i det samlede kulturbillede, og hvad den kan den bidrage med. Man kan her fremhæve den traditionelle folkemusiks muligheder for en fællesskabsbefordrende kulturform, med deraf følgende muligheder for fælles handling. Det er lettest at holde et folk i skak, som slet ingen sange har synger Benny Holst i sangen Julies Sprog 29, og antyder dermed en individualiseret kulturs mangel på handlemuligheder. Andre vil fremhæve spillemandskulturens mulige uafhængighed af kommercielle interesser. Andre igen ser folkemusikkulturen som en modkultur, et svar på den internationale eller måske især den amerikanske kulturpåvirkning og forsøg på politisk ensretning. Opsummering om dannelse Vi har med Kodalý påpeget relationen mellem folkemusikken og modersmålet. Udfra dannelsesbetragtninger har vi set på spillemandsmusikken, som værende en større eller mindre del af vores selvforståelse i lokal, national og international sammenhæng. 27 Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag 1998 (s. s.73) 28 Ole Jensen: Dansk traditionel folkemusik i grundskolen. Eksamensopgave i musikpædagogik. JCVU 2006 ( s. 7) 29 Skrevet af Benny Holst til sin mormor Julie på den traditionelle melodi, Rindahls Klippe. 14

15 5. Musikdidaktiske overvejelser Ved didaktik forstår vi her spørgsmål vedrørende undervisningens begrundelse og formål, mål og indhold og kriterier for indholdsudvælgelse 30. Skal vi besvare disse spørgsmål i forhold til en given undervisning, kommer vi ikke udenom det bagvedliggende dannelsessyn (herunder værdier og holdninger). En indholdsbeskrivelse af forskellige didaktiske positioner vil derfor i nogen grad virke som en gentagelse af dele af indholdet i de beskrevne dannelsesteorier, men perspektivet er forskelligt. I det foreliggende projekt går vi ikke ind i en direkte analyse af undervisningssituationer, men ser organisationernes selvforståelse spejlet i deres formidlings- og uddannelsespraksis. Idet vi går ud fra de fire didaktiske grundpositioner: basisfagsdidaktik, etnodidaktik, udfordringsdidaktik og eksistensdidaktik 31, vil vi se på hvordan undervisning i traditionel folkemusik kan anskues herudfra. De fire didaktiske positioner udelukker ikke, men kompletterer hinanden. 5.1 Basisfagsdidaktik En videnskabsorienteret position med udgangspunkt i den materiale dannelsesteori. Man tager også her udgangspunkt i den grundlæggende viden om faget (herunder også håndværket) og danner undervisningens mål og indhold herudfra. I forhold til vores objekt har vi altså fat i musikvidenskaben (inkl. musikhistorie, -analyse og musiketnologi), men også instrumentalundervisningen, håndværket. Eksempelvis kan spillemandsmusik kan beskrives historisk: Middelalderens legere, stadsmusikantvæsenet og den frie spillemandsnæring siden Mediekulturens indtog i 1900-tallet, og spillemandsmusikkens deraf følgende nye rolle som marginalkultur og definition som genre. Spillemandsmusikken kan underkastes en musikanalyse: Hvordan lyder den i forhold til kunstmusikken og andre musikformer, hvilke musikalske normer og klangidealer kan vi forbinde den med. Hvordan kan vi herudfra udforme en instrumental- og en sammenspilslære. Spillemandsmusikken kan beskrives som et repertoire: Indsamlede melodier fra 1760 og op til i dag, hvor der stadig foregår en indsamling melodier, ligesom der til stadighed vil blive komponeret nye. 5.2 Etnodidaktik En hverdagserfarings didaktisk position med udgangspunkt i den formale dannelsesteori. Her drejer det sig om interesse og forudsætninger hos målgruppen for formidlingen. Set i forhold til traditionel spillemandsmusik, er udgangspunkt for undervisningen målgruppens egen kultur eller traditioner, og det forhold at man synes at det er meningsfyldt at spille, synge og danse. Hvordan fungerer de kulturfællesskaber og sammenhænge hvor spillemandsmusikken bruges og hvordan udvikler vi nye former. Hvordan er relationen mellem musik og dans. Hvilke rammer kan vi lade musikken udfolde sig i og hvilke konsekvenser får det: Koncertsal eller balsal, festival eller stævne, højskole eller ø-lejr. Skal og kan rammerne give mulighed for generationsfællesskab. 30 Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag 1998 (s.19-23) 31 Samme (s.35-51) 15

16 5.3 Ufordringsdidaktik En samfundskritisk didaktisk position med udgangspunkt i den kritiske dannelsesteori. Væsentlige problemstillinger i samfundet er udgangspunktet for en formidling af viden som kan bidrage til at løsning af disse. Set i forhold til formidling af traditionel spillemandsmusik kunne problemstillingen være, hvordan man, ved at beskæftige sig med denne netop denne kultur, vil kunne forandre verden til det bedre. Et bidrag hertil kan f.eks. være, v.h.a. spillemandsmusikken, at skabe rammer for mellemfolkelig kulturel aktivitet. Herunder udøvelse af traditionel folkemusik i tværgående fællesskaber, hvor mennesker får mulighed for at lære (eller lære om) andre landes eller etniske gruppers musik, sang og dans. Oplevelser af denne art kan være med til at skabe forståelse, som udgangspunkt for internationalt samarbejde, og for integration af mennesker i en fremmed kultur. For at forstå andre menneskers kultur er det nødvendigt at kende sin egen, som også Kodaly fremhæver (se s. 12). Denne problematik kender vi også fra debatten i folkeskolen om modersmålsundervisning for fremmedsprogede 32. En anden problemstilling kunne være kommercialiseringen af vores kultur. Kan man skabe eller opretholde en kultur omkring den traditionelle folkemusik, som ikke er underlagt kommercielle interesser. Eller skal man tværtom udnytte eventuelle kommercielle interesser og vil de kunne tilføre kulturen noget væsentligt. 5.4 Eksistensdidaktik En antropologisk position som tager udgangspunkt i den formale dannelsesteori. Eksistentielle problemstillinger er her det centrale. Verdens- og livsforståelse udtrykt ved kulturens symbolske former. Sansning og kreativitet. Set i forhold til formidling af traditionel spillemandsmusik vil man her beskæftige sig med kulturens almenmenneskelige indhold, det æstetiske udtryk, det at være en del af en tradition. Værdien af at kende sine rødder. Traditionel folkemusik er også indhold med udsagn om menneskelige forhold af mere eller mindre almengyldig og eksistentiel karakter, hvilket bl.a. kan høres i sangen, men det gælder også musikken: Spillemandsmusik er først og fremmest musik til dans. Dans er en livsytring som vi kan føre tilbage til ritualer af forskellig karakter. Vore dages brudevals må siges at have rituel karakter: De nygifte par danser (parringsdans) midt i cirklen af stammemedlemmer. Man kan danse for at bringe sig i ekstase, for at komme nærmere til Gud etc. Det er spillemandens opgave (som shamanens) at fremkalde den rette stemning for disse livsytringer af eksistentiel og æstetisk art. Opsummering om musikdidaktiske overvejelser De musikdidaktiske overvejelser vil vi kunne bruge som udgangspunkt for en konkret undervisning. Det er min overbevisning, at en overordnet undervisningsplanlægning, ideelt set bør rumme elementer fra alle didaktiske grundpositioner, og det er med dette for øje at vi i næste kapitel ser nærmere på den konkrete uddannelse og formidling af spillemandsmusik. 32 Gitte Svanholm: Modersmåls-undervisning virker. Artikel i dagbladet Politiken, 2. januar På baggrund af EU analyse foretaget af Teknologisk Institut / ph.d. Jens Henrik Haahr.

17 6. Formidling og uddannelse I dette kapitel vil vi opsummere og analysere (noget af) det vi ved om formidling og uddannelse indenfor de tre organisationer, DFS, FMHR og FMS, i det uformelle folkemusikmiljø og endelig på folkemusiklinien på DFM. 6.1 Organisationerne Danske Folkedanseres Spillemandskreds DFS har mange centralt styrede undervisningsaktiviteter over hele landet på højskoler, aftenskoler m.m. En del undervisning foregår i samarbejde med Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI). Flagskibet er den såkaldte spillemandsuddannelse i Bjerringbro, som løber over en fireårig periode med en uge om året. Uddannelsen indeholder fagene: Instrumentalspil, rytmik og dansespil, gruppe- og orkesterspil, musikteori. Undervisningen er nodebaseret som beskrevet i kap Desuden indeholder den praktiske fag: Spil til børnedans og spil til voksendans. Det sidste som et samarbejde med Danske Folkedansere. Udgangspunkt for undervisning i dette regi er det materiale (objektive og klassiske) dannelsessyn, uddannelse til musik. Det objektive standpunkt udtrykkes ved anvendelsen af den elementære musiklære og ved brugen af normer og klangidealer fra klassisk musik. Det klassiske standpunkt viser sig gennem brugen af faste nodesamlinger som 358, sammen med de vedtagne dansebeskrivelser i egnshæfterne. Den didaktiske grundposition er basisfagdidaktik. Der findes et bestemt repertoire man kan lære og der er bestemte normer og metoder for musikkens og dansens udførelse. Man kan i dette regi også tage et etnodidaktisk udgangspunkt i den kulturtradition som har udviklet sig i organisationen. Det er vigtigt at nævne at dele af organisationen siden midten af 1980-erne, under påvirkning af de andre folkemusikorganisationer, arbejder på at udvikle en mere nuanceret opfattelse af spillemandsmusikken. Bl.a. ved brug af instruktører fra FMHR og FMS på kurser i DFS, med deraf følgende gehørsbaserede undervisningsmetoder og udvidelse af repertoiret. Folkemusikhusringen FMHR har ligeledes mange landsdækkende undervisningsaktiviteter på højskoler, aftenskoler m.m. Grundlaget for undervisning i spillemandsmusik (instrumentalspil og sammenspil) er tilstedeværelsen af traditionsbærere, som levende personer eller dokumenteret via div. medier. Undervisningen er overvejende gehørsbaseret, som beskrevet i kap Udgangspunkt for undervisning i dette regi kan være både det materialt klassiske, det formale og det kritiske dannelsessyn. Ang. den materiale klassiske dannelse: Der eksisterer et traditionelt repertoire i denne kultur, forskelligt alt efter hvor man befinder sig, dialekter, som man forventes kende til. Man vil i FMHR regi også kunne møde folk, der er meget konservative mht. udførelse af musik til dans, og som har en ganske bestemt opfattelse af hvordan musik og dans skal udføres. Dog kan det være svært at udtale

18 sig helt generelt, da organisationen og undervisningsaktiviteterne ikke er centralt styret, hvorfor der vil kunne forekomme store variationer i praksis. Formalt dannende aspekter ses via intentioner om kreativitet, æstetisk følelse og fantasi. Udviklingen af spillemandsmusikken, den improvisatoriske form spiller generelt en stor rolle. Basisfagsdidaktik kan finde anvendelse i det omfang man støtter sig til dialektlæren og i det omfang man vil gøre brug af den elementære musiklære. Det sidste er i høj grad problematiseret i dette regi ved bl.a. FMH s indførelse af andre skalaer med svævende intervaller. Den håndværksmæssige side af undervisningen (instrumentalundervisning) har reelt ingen faste regler at gå ud fra, når udgangspunktet er traditionsbærerne 33. Etnodidaktik er en væsentlig grundposition i dette regi, hvor omdrejningspunkt netop er kulturfællesskabets udformning og relation til traditionsbegrebet. Udfordringsdidaktikken er relevant i forbindelse med overvejelser om den traditionelle folkemusiks muligheder som tværkulturel, fællesskabsbefordrende aktør i en globaliseret verden. Eksistensdidaktik er relevant i forhold til det kunstneriske udtryk og historiefortællingen i den traditionelle proces og dermed for spillemandsmusikkens formidling. Folkemusiksammenslutningen Undervisning i FMS regi retter sig primært mod dygtiggørelse i forhold til koncertsituationen, dvs. kurser i lyd og lys og sceneoptræden. En egentlig basisundervisning i spillemandsmusik findes ikke; det ligger uden for denne organisations formål. FMS støtter administrativt og økonomisk kurser for børn og unge i DGI regi (Folkcamp m.m.). I mindre målestok udbydes masterclinics efter rytmisk forbillede eller mulighed for at få en banddoctor. Sammenfattende om organisationerne Der er hos DFS og FMHR udtalte bestræbelser i retning af at sikre en overførsel af spillemandsmusik i en bestemt form. Enten via kanoniserede nodesamlinger som i DFS, eller via kanoniserede traditionsbærere i FMHR. FMS er mere optaget af at professionalisere og popularisere udtryksformen. 6.2 Det uformelle folkemusikmiljø Ved sammenspil (jam) i åbne grupper udveksles melodier og tekniske fiduser mellem deltagerne indenfor det uformelle folkemusikmiljø, som vi har beskrevet tidligere (s.10). Der foregår en situeret læring som ikke er sat i system. Dog vil jeg tillægge den en vis betydning i det samlede folkemusikmiljø, da den er ret udbredt på førnævnte ølejre, ved polkeraves osv. Ved folkemusikfestivaler og spillemandsstævner praktiseres buskspil efter samme opskrift. Måske er det her at den traditionelle spillemandsmusik udvikler sig traditionelt. 6.3 Folkemusiklinien på Det Fynske Musikkonservatorium (DFM) Denne uddannelse er den hidtil mest ambitiøse indenfor folkemusikområdet. Samtidig er den indholdsmæssigt udformet på baggrund af grundige høringer i de tre organisationer. 33 Se også Klaus Pindstrups udtalelser om denne problematik (s. 20) 18

19 Det faktuelle indhold af dette afsnit baserer sig dels på oplysninger fra DFM s officielle hjemmeside 34 og dels på et interview med Klaus Pindstrup (KP) 35. Sidstnævntes udsagn indgår som et uddybende element i analyse og perspektivering. Historisk Folkemusiklinien på DFM etableredes i 1998 på initiativ af en gruppe af yngre folkemusikere i samarbejde med FMHR og FFS. Den første udgave af uddannelsen var, kort fortalt, en variant af Almen Musikpædagog (4-årig) med specialisering i folkemusik. Uddannelserne på konservatorierne generelt har i 2005 undergået væsentlige strukturelle og indholdsmæssige ændringer, som går mod en mere pædagogisk / akademisk orientering. Hvilket samtidig betyder en lavere prioritering af mesterlæreprocessen og måske også de situerede læringsprocesser. Det kan være problematisk netop i forhold til spillemandsmusikken. I dag er folkemusikuddannelsen således en bacheloruddannelse (BA) på 3 år og en kandidatuddannelse ved yderligere 2 års specialisering. Uddannelsens mål Det er uddannelsens mål at kvalificere de studerende til beskæftigelse som udøvende musikere og/eller musikpædagoger samt til anden beskæftigelse indenfor musiklivet (s. 3). KP: Dem der vil have en uddannelse er nødt til at vide, at de skal være meget bedre, end almindeligt interesserede hobbymusikere. De skal kunne måle sig med de bedste musikere fra andre genrer, det er min opfattelse. Og før de kan det, slipper jeg dem ikke af min grime. Medmindre at de selv smutter ud, det er op til dem selv. Uddannelsens opbygning og indhold Her vil vi koncentrere os om grunduddannelsen BA, som i det såkaldte European Credit Transfer and Accumulation System er sat til 180 ECTS point 36 : Uddannelsen er sat sammen på følgende måde (ECTS point i parentes for at vise fagenes omfang): Hovedfag: A. Soloundervisning, instrumental eller vokal (60), B. Sammenspil (24), C. Projektfag (6). Pædagogiske fag: D. Dans og spil til dans (13), E. Ballader, kædedanse, sanglege, sangdanse (8), F. Teoretisk pædagogik (3), G. Formidling/IT (6), H. Kropsfag (4). Almene fag: I. Hørelære (10), J. Teori (8), K. Arrangement (5), L. Musikhistorie (6), M. Kulturfag (4), N. Klaver (3), O. Sang (4) Folkemusikuddannelsen, studieplaner og eksamensbestemmelser. Optagelseskrav. Optagelsesprøve. Det Fynske Musikkonservatorium Ole Jensen: Interview med Klaus Pindstrup. Traditionel spillemand fra Himmerland og klassisk konservatorieuddannet violinist. Underviser i violin på folkemusiklinien på Det Fynske Musikkonservatorium. Båndoptagelse, 30. maj ETCS point udgør et årsværk. 19

20 Desuden: P. Erhvervsmodul (10), Q. Valgmodul (6). En del af lærerstaben er specialister ansat på folkemusiklinien, i kraft af deres kvalifikationer som udøvende folkemusikere eller folklorister. Den anden del, som varetager undervisning i eksempelvis teori og hørelære, er generalister som underviser på alle konservatoriets linier. De førstnævnte har samtidig stor en berøringsflade til folkemusikmiljøet, også det uformelle miljø. Uddybninger og analyse Udgangspunkt for undervisningen er i høj grad basisfagdidaktikken og det materiale, objektive dannelsessyn, uddannelse til musik. Det objektive standpunkt udtrykkes ved anvendelsen af, og uddannelse i den elementære musiklære (hørelære, teori og arrangement) med udgangspunkt i den klassiske og den rytmiske tradition. Dette forhold kan være problematisk i forhold til traditionel folkemusik. KP: Det er ikke helt nemt at lave sådan et miks mellem den klassiske og den rytmiske tradition, det går alligevel ikke helt indenfor folkemusikken. Man kan selvfølgelig bruge det som en retningsviser, men man har ikke et fagligt udtryk, for alt hvad der sker i folkemusik. Hvis man hører på nogle af de gamle, så har de ikke den samme harmoniopfattelse, de har mange gange ikke vidst hvad harmoni det var for noget. Det er ligesom rent og falsk problematikken. Man kan bare høre, at hvis man laver det rent på den ene eller den anden måde, så bliver det forkert. Det materiale klassiske dannelsessyn manifesterer sig ved faget musikhistorie og gennem kravene til solo og sammenspilundervisningen, hvor der for begge fag gælder at mindst én lærer spiller traditionel dansk folkemusik (s. 8). Om spil til dans hedder det: Som en del af faget arbejdes der med kilder. Det tilstræbes, at der er studieture, hvor dans og musik opleves i det traditionelle miljø. (s. 14). I undervisningen benyttes, supplerende til folkemusikliniens egne lærerkræfter, i udstrakt grad andre originale kilder dvs. besøg af levende traditionelle spillemænd eller lyd- og videooptagelser. Mesterlæren er udgangspunktet for soloundervisningen, ligesom på de øvrige konservatorieuddannelser. KP: Hvis man vil lære stilkendskab og musikalsk udtryk, så er man nødt til at høre det. Det kommer på ingen andre måder. Og det er jo det samme, om man skal spille swingmusik eller spillemandsmusik. Enten direkte fra en anden, eller fra lydoptagelser. Jeg brugte selv meget tid på det klassiske konservatorium til at lytte på optagelser af gamle mestre. Hver gang jeg spillede et stykke, så fik jeg at vide: du skal lytte til det og det. Og så skal du bestræbe dig på at efterligne det. Om Soloundervisning hedder endvidere For at sikre relevans til praksis tilstræbes det, at den studerende følger læreren i en virkelig situation, f.eks. et bal. (s. 8). Alle ovenstående krav om relationer til folkemusikmiljøet er et udtryk for en etnodidaktisk position: Det er væsentligt at opleve og vide noget om de sammenhænge spillemandsmusikken indgår og 20