Uddannelse i og formidling af traditionel spillemandsmusik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse i og formidling af traditionel spillemandsmusik"

Transkript

1 Uddannelse i og formidling af traditionel spillemandsmusik Afgangsprojekt PD i musik Ole Nurdug Jensen JCVU Juni 2006 Vejledere: Ella Jørgensen, John Bæk

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og problemformulering Indledning Formål Problemfelt Emneafgrænsning Konkret problemstilling Metode Egen position Projektets opbygning 5 2. Begrebsafklaring 6 3. Folkemusikorganisationer i Danmark Danske Folkedanseres Spillemandskreds Folkemusikhusringen Folkemusiksammenslutningen Spillemandsmusikken brug i det offentlige rum 9 4. Dannelsesteori Material objektiv og klassisk dannelse Formal funktionel og metodisk dannelse Kritisk dannelse Musikdidaktiske overvejelser Basisfagsdidaktik Etnodidaktik Udfordringsdidaktik Eksistensdidaktik Formidling og uddannelse Organisationerne Det uformelle folkemusikmiljø Det Fynske Musikkonservatorium Konklusion og perspektivering Litteraturliste 26 2

3 1.1 Indledning I midten af 70-erne begyndte jeg at interessere mig for folkemusik, nærmere bestemt dansk traditionel spillemandsmusik, dans og sang. Jeg var ikke alene om min nye musikinteresse; ganske mange mennesker blev interesserede i folkemusik og fænomenet var internationalt kendt som en folkrevival. I Danmark samlede interessen i 70-erne sig omkring Folkemusikhuset i Hogager, og de aktiviteter der udsprang heraf. Traditionelle spillemænd, sangere og dansere, som hidtil blot havde udøvet deres kunnen i lokale sammenhænge, eller som helt var ophørt som aktive, blev nu sat i fokus. Rundt om i landet etableredes lokale folkemusikhuse efter inspiration fra Hogager. Folkemusikhusbevægelsen, som man i tidens ånd kaldte den, dannede i 1976 den landsdækkende organisation Folkemusikhusringen (FMHR). Interessen for folkemusik i Danmark gik dog i mange andre retninger, end den som FMHR stod for. Den scene- og koncertorienterede folkemusik (også udenlandsk orienteret) følte sig ikke repræsenteret her og dannede derfor i 1981 en ny landsdækkende organisation, Folkemusiksammenslutningen (FMS). Endelig var der den gamle, ligeledes landsdækkende organisation, Danske Folkedanseres Spillemandskreds (DFS), stiftet i 1943, som i 70-erne oplevede en medlemstilgang. Samlet set må folkemusikmiljøet betragtes som en marginalkulturer, erne og 80-erne var præget af en livlig debat, sommetider en bitter strid, mellem de tre organisationer bl.a. omkring de relativt få støttemidler der, dengang som nu, er til rådighed fra statens side til folkemusikområdet. De tre organisationer har på hver deres måde forsøgt at tegne folkemusikken i Danmark. Hårdt presset af Statens Musikråd gik de tre organisationer i 1995 sammen om oprettelsen af Folkemusikkens Fælles Sekretariat (FFS). Tre år efter oprettedes folkemusiklinien på Det Fynske Musikkonservatorium (DFM), som en egentlig professionel uddannelse indenfor folkemusikområdet. Det vil være interessant at undersøge om, evt. hvordan, denne uddannelse interagerer med de forskellige positioner indenfor folkemusikmiljøet. 1.2 Formål DFS, FMHR og FMS og repræsenterer forskellige kulturer med forskellige normer og værdier og forskellige holdninger til uddannelse og formidling indenfor området, hvilket er emnet for dette projekt. De tre foreninger vil derfor blive beskrevet historisk og aktuelt, med hensyn til praksis, ideologi og dannelsessyn. Forskelle i holdning og praksis mht. formidling og uddannelse tydeliggøres på en sådan måde, at vi kan opstille et fagdidaktisk udgangspunkt for undervisning i traditionel folkemusik. Dermed vil jeg forholde mig kritisk til egen praksis og position i feltet (jf. 1.7). 1 John Bæk: Amatørmusikken og det traditionelle område en undersøgelse af aktiviteter og aktører indenfor dansk folkemusik. Folkemusikkens Fælles Sekretariat DFS (ca. 600) og Danske Folkedansere (ca ) repræsenterer tilsammen ca personer. FMHR repræsenterer mellem og personer. FMS repræsenterer lidt over personer. Sammenlagt består det danske folkemusikmiljø altså af maksimalt personer. 3

4 1.3 Problemfelt Problemfeltet er uddannelse i, og formidling af traditionel folkemusik indenfor det uformelle og det formelle / institutionelle undervisningssystem. Herunder bacheloruddannelsen på DFM, som eventuel repræsentant for fælles bestræbelser på uddannelsesområdet. 1.4 Emneafgrænsning Af hensyn til omfanget vil vi fokusere på dansk instrumental traditionel folkemusik, dvs. spillemandsmusik, som objekt, men anden folkemusik kan inddrages, til sammenligning og perspektivering. 1.5 Konkret problemstilling Hvad er traditionel spillemandsmusik i Danmark, hvorfor skal vi beskæftige os med den og hvordan kan den formidles. 1.6 Metode a. Problemstillingen søges belyst ved empiriske beskrivelser af, hvordan man forholder sig til og bruger spillemandsmusikken i FMHR, FMS og DFS, kombineret med teoretiske fremstillinger og definitioner. Redegørelse for didaktiske grundpositioner til forståelse af formidlingstraditioner i forhold til projektemnet, udfra historiske, musikanalytiske og musiketnologiske 2 synsvinkler. Diskussion af dannelsessyn og normative forhold i relation til formidling og uddannelse i traditionel folkemusik. b. Kvalitativt interview med Klaus Pindstrup, traditionel spillemand, klassisk konservatorieuddannet violinist og lærer ved folkemusiklinien på DFM, omhandlende projektets problemstilling. 1.7 Egen position Min egen position indenfor problemfeltet ser sådan ud: Medlem af FMHR siden Medstifter af Albertslund Folkemusikhus, som i knapt et årti var en vigtig spiller på landsplan i tæt samarbejde med Folkemusikhuset i Hogager. I denne forbindelse også indsamlings- og publikationsvirksomhed 3 4. Musikunderviser i FMHR s regi; men også i regi af DFS og DFM. Leder af folkemusiklinien på Vestbirk Højskole i Udøvende professionel musiker, fuldtids siden 1990, indenfor spillemandsmusik og folkesang, selskabsmusik, gøgl og danseteater. 2 Musiketnologi:Sammenlignende studier af musikalske systemer og kulturer. Studier af musik i en social og kulturel kontekst. Studier af musikkultur med en fremmeds perspektiv. Annemette Kirkegaard: Musiketnologi og musikhistorie. Dansk Årbog for Musikforskning, nr Torben Hvid, Ole Jensen, Martin Jensen, Anders Christensen, Thomas Bojesen, Better Berents, Thorkild Knudsen: Hjejlens toner. Folkemusikhusets Forlag, Albertslund Ole Jensen, div. artikler i: Musikalsk Folkekultur. Tidsskrift. Albertslund Folkemusikhus

5 1.8 Projektets opbygning Indledningsvis afklares et par centrale begreber i projektet: Begrebsafklaring (kap. 2) For at kunne diskutere problemstillingen og besvare de stillede spørgsmål, redegøres for de eksisterende organiserede kulturer for folkemusik i Danmark og deres baggrund. Folkemusikorganisationer i Danmark (kap. 3) Dernæst introduceres nogle teorier, der kan anvendes som analyseredskaber i forhold til uddannelse og formidling af spillemandsmusik: Dannelsesteori (kap. 4) og Musikdidaktiske overvejelser (kap. 5) Teorier og begreber i forhold til vores objekt konkretiseres, som start på en analyse. Ved hjælp af de introducerede redskaber analyseres den eksisterende uddannelsespraksis indenfor organisationerne og på Det Fynske Musikkonservatoriums folkemusiklinie. Formidling og uddannelse (kap. 6) I analysen af DFM indgår uddrag af et interview med en, sammesteds ansat, lærer, Klaus Pindstrup. Endelig samles analyserne i en konklusion, hvor de stillede spørgsmål besvares, og der foretages en perspektivering. Konklusion og perspektivering (kap. 7) 5

6 2. Begrebsafklaring De centrale faglige begreber kan, historisk og aktuelt, have mange implicitte og eksplicitte betydninger, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt med en begrebsafklaring. I projektet vil begreberne blive anvendt i følgende betydninger: Tradition Tradition (af latin: traditio) betyder i flg. ordbogen 5 overlevering. Verbet at overlevere eller tradere indikerer en proces eller en handling med en afsender og en modtager. Substantivet overlevering eller tradition drejer sig om genstanden, hvad der er overleveret. For at vi kan opleve noget som en tradition fordres en vis gentagelse eller kontinuitet. Traditioner er med til at definere og afgrænse bestemte grupper af mennesker. Da gentagelse indebærer muligheden for mere eller mindre bevidst omfortolkning, vil traditioner til stadighed forandres og udvikles med de mennesker der bruger dem. Vi kan altså tale om tradition som en kulturel proces. Traditionel I følge en tradition. Spillemandsmusik Den folkelige instrumentalmusik [i Danmark] kaldes med et samlebegreb spillemandsmusik. Hermed menes den instrumentale fest- og dansemusik hos de ikke-dannede befolkningsgrupper på landet i og 1800-tallet og dens direkte videreføring i 1900-tallet 6 - og i 2000-tallet. Didaktik Begrundelse og formål, mål og indhold og kriterier for indholdsudvælgelse ved en given undervisning 7. Mesterlære En-til-en undervisning. Eleven imiterer sin lærer (mester) og kan indenfor musikudøvelse følge vedkommende i praktisk udøvelse af faget. Situeret læring Læring ved deltagelse i et praksisfællesskab. I folkemusikmiljøet foregår situeret læring f.eks. i uformelle sammenspilssituationer i åbne orkestre. 5 Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendal, J.H.Koudal: Traditionel musik i Danmark. Folkemusikkens Fælles Sekretariat, Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag 1998 (s.19-23) 6

7 3. Folkemusikorganisationer i Danmark Spillemandsmusikken anvendes på forskellige måder og i forskellige kontekster i Danmark. Her vil vi koncentrere os om de aktiviteter der finder sted indenfor rammerne af de tre landsdækkende organisationer for folkemusik og beskrive dem kronologisk i forhold til stiftelsestidspunkt. Vi refererer desuden til det tværgående uformelle folkemusikmiljø. 3.1 Danske Folkedanseres Spillemandskreds (DFS) Foreningen til Folkedansens Fremme (FFF) blev stiftet i 1901, som den første af et senere landsdækkende net af folkedanseforeninger. I de følgende årtier foregår i dette regi en omfattende optegnelse af folkedans og spillemandsmusik i Danmark. Denne indsamling danner grundlag for aktiviteterne i de folkedanserforeningerne, som i 1929 oprettede den landsdækkende organisation, Danske Folkedansere (DF). DFS blev stiftet i 1943 som en underorganisation til DF. De ideologiske udgangspunkt for indsamlingsarbejdet i starten af århundredet, var nationalromantikkens forestillinger om det ægte danske folkelige nationale udtryk. Spillemandmusikken, folkedansen og i samme forbindelse folkedragterne, repræsenterer, i denne forståelse, et ideelt tidsbillede af en almuens storhedstid fra ca I folkedanserforeningerne havde man i begyndelsen mulighed for at bruge spillemænd som endnu kendte til melodierne og dansene i levende tradition. Efterhånden som disse spillemænd uddøde, opstod behovet for uddannelse af nye spillemænd i det pågældende repertoire. I 1943 dannes DFS med Svend Jørgensen som formand, med det angivelige formål at få samling på tropperne og højne standarten 8. I de følgende to årtier lægges grunden til det node- og arrangementsmateriale for spillemandsmusikken, som bliver kendetegnende for DFS s musikalske udtryk op til i dag. Svend Jørgensen var opmærksom på de gamle spillemænds særegne måde at spille på, taget, og kritisk overfor den velskolede musiker, som spiller rent og smukt, men fuldstændigt ensartet 9. Dog var han skeptisk overfor daarlige, tarvelige Musikanter, hvis musik nærmest bestod i hvinende og skrattende Toner ledsaget af træskotramp Forbilledet for sammenspil blev en node fra omkring 1830, sandsynligvis lavet af en musiker på Valdemar Slot 11. Det drejer sig om et arrangement for to violiner, bas og klarinet i kunstmusikalsk stil. I 1963 udgiver DFS nodesamlingen 358 danske Folkedansemelodier med arrangementer for ovennævnte besætning, spillemandskvartet. Organisten Herluf Vad Thomsen stod for arrangementerne. En analyse af arrangementerne viser at:... der bruges tonale kadencer, ofte med dominant-kvart-sekstforudhold og dominant septim akkorder og at komplementærrytmik er en udbredt arrangementsmæssig ide. Klang og skønhed bliver fremhævet, og melodierne er i centrum. Der er således tale om arrangementer udfra klassiske koralharmoniseringsprincipper fra kunstmusikken danske Folkemelodier og de firestemmige arrangementer (i 1984 suppleret med et bind 2) i kunstmusikalsk stil, har dannet grundlag for udøvelsen af spillemandsmusik i DFS op til 1990-erne, 8 Hans-Arne Niebuhr Hausted: Spillemanden før og nu. Artikelserie i Dansk Folkemusik, 4.årg. nr. 3 og 4, Svend Jørgensen citat i: John Bæk: Dansk Spillemandsmusik med særligt henblik på spillestilen. Speciale. Musikvidenskabeligt Institut, Århus Universitet 1999 (s. 40). 10 Samme (s. 40) 11 Samme (s. 41). 12 Anette H.L. Sørensen refereret i samme (s. 41) 7

8 og er stadig udgangspunkt for mange af aktiviteterne i dag. Almindeligvis bruges noder i såvel fremførelsessituationer (spil til dans) som i undervisningssituationer. Efterhånden som de gamle spillemænd er faldet fra, er der på denne måde sket en betydelig ensretning af musikken (og dansen) så den fremstår på samme måde overalt i landet. Dette, sammen med dansernes brug af folkedragter, som stammer fra perioden , understreger denne organisations karakter af et museum (uden værdiladning) for en bestemt udførelse af spillemandsmusik. Der er fokus på et fikseret objekt. 3.2 Folkemusikhusringen (FMHR) Organisationen blev stiftet i 1976 i forbindelse med de aktiviteter der udsprang af Folkemusikhuset i Hogager (FMH): FMH blev oprettet i 1971 som en afdeling af Dansk Folkemindesamling under ledelse af arkivar og folkemusikforsker Thorkild Knudsen (TK). Institutionen havde til formål at forske i, og foretage indsamling og formidling af dansk folkemusik. Bl.a. udfra en konstatering af at det stadig var muligt at finde mennesker og miljøer med en folkemusiktradition. TK var eksponent for den nyere opfattelse af traditionel folkemusik, som en kultur. Fokus er på processer og personer, frem for på de fikserede objekter (optegnede melodier, sange og danse). Derved var FMH samtidig et opgør med DFS holdninger og praksis. Som et vigtigt led i arbejdet med traditionel folkemusik skabtes begrebet åbent folkemusikhus, en samværsform der beskrives som en tredje mulighed ved siden af koncertsalen og værtshuset. 13 For åbent folkemusikhus opstilledes følgende dogme-regler 14 : 1. Samvær med folk som spiller og danser, synger og fortæller ikke koncert med engagerede idoler. 2. På gulvet aldrig fra scenen. 3. Naturlig lyd aldrig forstærkere og højtalere. 4. Fuldt lys aldrig hyggelys med mørke imellem. 5. Kaffe og brød, lyst øl og sodavand aldrig spiritus og stoffer. TK s visioner var, at den traditionelle folkemusik skulle videreføres ved at skabe et miljø omkring de spillemænd, sangere og dansere som var i besiddelse af en tradition. Traditionsbærerne eller de gamle kom i fokus. Ved siden af dette situerede læringsmiljø, i forbindelse med ovennævnte arrangementer, udvikledes forskellige modeller for gehørsbaseret overførsel. Disse var baseret på mesterlæreprincipper og på et Kodalý-inspireret solfege-system, udviklet med henblik på (pentatone) skalaer med svævende intervaller, som hidtil havde været overset i formidlingen af traditionel musik og sang 15. FMH var i TK s tid tilbageholdende med publicering af de fikserede objekter (udgivelse af noder og lyd), man mente at det var vigtigere med et direkte møde mellem mennesker. I løbet af 70-erne dannedes en række lokale folkemusikhuse med FMH som forbillede, men med store variationer i praksis. Folkemusikhusene sluttede sig som nævnt sammen i FMHR. Især i 80 erne blev der i dette regi indsamlet betydelige mængder af traditionel folkemusik, en del også i samarbejde med Dansk Folkemindesamling. 13 Thorkild og Annelise Knudsen: Folkemusikhus 1. (1974). 14 Samme 15 Thorkild og Annelise Knudsen: Seks indgange til balladen. Folkemusikhusets Forlag

9 De beskrevne dogmer m.h.t. rammerne for udøvelse og publicering af traditionel folkemusik, skabte en del kritikere fra andre folkemusikmiljøer. De scene-og koncertorienterede folkemusikere følte sig, skønt de var interesserede i objektet, ikke hjemme i folkemusikhusene og dannede derfor en ny landsdækkende forening, FMS (se næste afsnit). FMHR har grundlæggende en opfattelse af traditionel folkemusik, som en kultur der udvikler sig med de mennesker der bruger den, en kulturel proces. Der pågår til stadighed en diskussion i FMHR om denne proces, og om hvordan den eventuelt kan påvirkes udfra særlige formål. 3.3 Folkemusiksammenslutningen (FMS) FMS blev stiftet på Tønderfestivalen i 1981 af folkemusikere og andre som ikke følte sig repræsenteret af de to andre organisationer, DFS og FMHR. Primært folk, hvis interesse i folkemusik retter sig mod koncert-, klub- eller festivalscenen, CD-produktioner, samt folk med interesse i udenlandske folkemusikformer. Derved var FMS samtidig et opgør med FMHR s holdninger og praksis. Spillemandsmusikken i FMS regi udøves primært som koncert fra en scene i samme setup, som en rock- eller en jazzkoncert. Ofte i fusionerede former, såkaldt kontemporær folkemusik, hvor klangidealer, rytmik og harmonik ofte er hentet i netop rock og jazz. Aktiviteterne i FMS går i retning af at placere folkemusikken ved siden af rock og jazz, på scenen, som en populærmusikgenre. 3.4 Spillemandsmusikkens brug i det offentlige rum. Ovenstående beskrivelserne af de tre organisationer, antyder forskelle i fremførelsen af spillemandsmusikken i det offentlige rum. Går vi dybere ind i dette perspektiv, kan man tale om tre forskellige kulturer. Herunder følger en beskrivelse af spillemandsmusikkens brug i de tre kulturer. Fremstillingen er forenklet; retfærdigvis må siges, at kulturerne, hver især, også indeholder elementer fra de andre to andre kulturer, og at medlemmerne kan have tilknytning flere steder. DFS Spillemandsmusikken fremføres i DFS regi i forbindelse med folkedanserforeningernes øveaftener, i forbindelse legestue (bal med folkedans) og i forbindelse med opvisning af folkedans for et publikum. I alle tilfælde er der en folkedanserleder, som styrer dansen og bestemmer hvad spillemændene, som spiller efter noder, skal spille. Derudover afholdes lokale, nationale og internationale stævner med folkedans og spillemandsmusik. I samme forbindelse kan der afholdes koncerter med spillemandsmusik, hvorved fremtrædelsesformen bevæger sig i en retning som beskrevet herunder i forbindelse med FMS. Spillemændenes brug af noder i faste arrangementer (og folkedansernes brug af dragter fra perioden ) giver et samlet indtryk af tilstræbt uforanderlighed. Positionen, set som en kultur, kan beskrives som overvejende statisk-orienteret. FMHR Spillemandsmusikken udøves i FMHR regi primært i forbindelse med bal og før omtalte åbent folkemusikhus. 9

10 Ved et bal (alternativt: danseaften eller eftermiddag) spiller et eller flere orkestre. Ofte har de enkelte orkestre specialiseret sig i en særlig dialekt, dvs. musik fra et bestemt sted eller musik med forbillede i bestemte spillemænd. Spillemændene styrer forløbet og der er sjældent danseinstruktion. Kontakten mellem spillemænd og dansere er vigtig, de indvirker gensidigt på hinanden hvilket (ideelt set) medfører variation og improvisation i både musik og dans. Kontakten kan være meget direkte, person til person. Der er grænser for hvor mange mennesker der kan rummes for at denne type arrangement kan virke optimalt. Oftest er musikken uden elektrisk forstærkning. Større arrangementer, hvor elektrisk forstærkning er nødvendig, bevæger sig i retning af koncertformen, som beskrevet herunder i forbindelse med FMS. Formen åbent folkemusikhus (som i praksis har bevæget sig væk fra de omtalte dogmeregler (se s. 7) med undtagelse af pkt.1 16 ) inkluderer desuden andre former for folkemusikalske udtryk og der tilstræbes aktiviteter med mulighed for deltagelse af flere generationer. Spillemandsmusikken indgår i FMHR regi i en dynamisk og interaktiv proces. Positionen, set som en kultur, kan betegnes som overvejende proces-orienteret. FMS Spillemandsmusikken fremføres i DMS regi primært ved koncerter på spillesteder og ved festivaler. I fremførelsen af musikken gøres ofte brug af musikalske virkemidler fra rytmisk musik, som f.eks. grooves og improvisation og der bruges som regel ikke noder på scenen. Musikken er elektrisk forstærket, spillemændene står på scenen i spotlight, mens publikum befinder sig i mørket. Fremførelsesformen er (tilstræbes at være) som i det populærmusikalske univers. Koncertformen indebærer et naturligt skel mellem de optrædende musikere på scenen og det modtagende publikum. Samtidig er kontakt med publikum et vigtigt element, for at en koncert kan betragtes som vellykket, men kontakten er ikke personlig. Spillemandsmusikken fremtræder FMH regi som en populærmusikalsk genre. Positionen, set som en kultur, kan betegnes som koncert- og medie-orienteret. Det uformelle folkemusikmiljø Vi har i projektet for overskuelighedens skyld valgt at fokusere på organisationerne for folkemusik i Danmark. Men derved er folkemusikmiljøet og dermed spillemandsmusikken i Danmark ikke fuldstændigt beskrevet. Heller ikke dens brug i det offentlige rum. Der findes nemlig et uformelt miljø på tværs af organisationerne. Det drejer sig om f.eks. folkemusik-ølejre på Lyø og Fur, polkarave, folkemusik, -sang og -dans på værtshuse, i forsamlingshuse. Her mødes personer på tværs af organisationerne med personer udenfor organisationerne. Spillemandsmusikken bruges og udvikles her på forskellig måde, hvilket indebærer en interageren med, og påvirkning af, det organiserede miljø. Et vigtig element i denne sammenhæng, er de situerede læringsprocesser der her finder sted 17, mere herom i kap Samvær med folk som spiller og danser, synger og fortæller ikke koncert med engagerede idoler. 17 Ole Jensen: Din rygmarv visner hvis du ikke danser med din bedstemor. Eksamensopgave i musikalsk socialisering, læring og udvikling. JCVU

11 4. Dannelsesteori Dannelsessynet er en bagvedliggende værdi for kulturen i de omtalte miljøer omkring folkemusikken. Dannelsesopfattelsen vil dermed også kunne give mulige bud på, hvad de enkelte organisationer svarer på spørgsmålet om, hvorfor vi skal beskæftige os med traditionel spillemandsmusik. Dannelsen er fundamental i forhold til, hvordan musikken tænkes formidlet og videreudviklet, og dermed også grundlaget for musikdidaktiske overvejelser. I det følgende vil vi se på hvordan traditionel folkemusik kan belyses i forhold til forskellige teorier om dannelse. Vi tager udgangspunkt i følgende hovedgruppering: Material dannelse (objektiv og klassisk) og formal dannelse (funktionel og metodisk) og kritisk dannelse 18. Teorier som ikke udelukker, men kompletterer hinanden. 4.1 Material objektiv og klassisk dannelse Udgangspunktet er materialet, den musik der findes; opdragelse til musik. Dannelsesteoretisk objektivisme Den traditionelle spillemandsmusik betragtet som et eksisterende objekt som vi kan beskrive objektivt. Hvilke melodier findes, hvilke skalaer, hvilken form, funktionalitet osv. Hvilke instrumenter, hvilke mennesker, i hvilke sammenhænge bruges musikken. Betragtningsmåden er problematisk bl.a. på grund af følgende forhold: Mængden af spillemandsmusik i alle afskygninger, historisk og aktuelt, bare set indenfor Danmark, er stadigt stigende, hvorfor man får et udvælgelsesproblem, som det er vanskeligt at opstille objektive kriterier for. Et begreb som elementær musiklære bygger i høj grad på konventioner fra den klassiske kunstmusiktradition, men sandhedsværdien heri er begrænset af f.eks. historiske, geografiske og sociale omstændigheder. Det europæiske kunstmusikalske nodesystem har f.eks. vist sig utilstrækkeligt til notation af traditionelle musikformer. Nye systemer er blevet afprøvet 19, men oftest vender man af hensyn til konventionen, tilbage til det gamle system. Man indfører så i stedet en række ekstra tegn og toner, som gør systemet ekstra kompliceret, uden af det af den grund kan betragtes som fuldstændigt 20. Ikke desto mindre har den klassiske europæiske elementære musiklære en status indenfor musikken generelt, sammenlignelig med Newtons love indenfor fysikken. Klassisk dannelse En forestilling om udvalgte frembringelsers særlige eviggyldige kvalitet, som det hører med til den almene dannelse i Danmark at kende til. Disse frembringelser tjener som forbilleder og inspiration for fremtiden, med afsæt i fortiden. Værkerne skal over tid bevise en værdi, der rækker ud over den tid de er frembragt i. Man taler om kulturarven. 18 Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag 1998 (s ). I denne forbindelse har jeg valgt ikke at inddrage begrebet kategorial dannelse, som jeg i en vis forstand opfatter som en syntese af den omtalte gruppering. 19 Annemette Kirkegaard: Hvorfor stemmer de ikke guitarerne ordentligt i Dar es Salaam Dansk Årbog for Musikforskning, nr. 27, Samme, s

12 Højskolesangbogen i Danmark er et eksempel på en samling af sange der indgår som objekt i den almene klassiske dannelsestænkning. Indholdet heri ændres nogenlunde hvert årti. Højskolesangbogen kommer herved også til at afspejle den aktuelle tid og dens ideer, hvilket også er et karakteristika ved en kanon: Danmark har for nyligt fået en officiel kanon over kulturelle frembringelser, udvalgt af de fremmeste eksperter. Indenfor musikområdet bemærker man et fravær af folkemusik, som for nuværende må konstateres, ikke at have særlig høj status i denne sammenhæng. Folkemusikmiljøet i Danmark frembringer dog selv kanoner. Mest kendt er DFS s nodesamling som er et udvalg af spillemandsmelodier der passer til DF s egnshæfter 22 med udvalgte folkedanse fra hele landet. Repertoiret i disse udgivelser har i en årrække dannet grundlag for aktiviteterne i de to organisationer og hører simpelthen med til den klassiske dannelse indenfor denne kultur. Men ikke kun her. Spillemænd DFS, med tilhørende folkedansere i folkedragt, har op til midten af 70-erne, stor set været den eneste officielle repræsentant for den instrumentale traditionelle folkemusik i Danmark. Vi skal senere se på om eller hvordan dette forhold har ændret sig. Sproget er et uomgængeligt objekt i den klassiske dannelsestænkning. Modersmålet, det er såre almindeligt, alle mennesker taler det her i landet (eller forventes at lære det). Samtidig er det helt unikt, vi er de eneste i hele verden der taler det. Det er meget nærliggende at anskue netop den traditionelle folkemusik på denne måde, hvilket der også er eksempler på: Kodalý 23 har haft en væsentlig indflydelse på musikpædagogikken i hele Europa. I sit musikpædagogiske arbejde i Ungarn, forbandt han den musikalsk dannelse med modersmålet: Ethvert barn skal begynde sin musikalske dannelse med at lære sit modersmål (s.35) 24 Som i sprogundervisningen må man også i musikundervisningen begynde med et sprog. Derefter kan området udvides, først med beslægtet musik, senere med musik fra fjernere folkeslag. For at kunne blive internationalt sindede, må vi først tilhøre ét folk, hvis sprog tales korrekt, ikke dilettantisk. For at forstå andre folk, må vi først forstå os selv. Intet egner sig bedre til dette formål end folkemelodierne. Den bedste vej til kendskab til andre folk, er kendskabet til disse folks folkemelodiskat. (s.22) Kodalý antyder her, at et globalt tilhørsforhold tager udgangspunkt i et lokalt tilhørsforhold. Selv havde han dog også en national dagsorden med sit pædagogiske virke. Folkemusikken i Ungarn var på hans tid (omkring 1900) trængt i baggrunden af verbunkos-musikstilen, som kom fra Tyskland sammen med den økonomiske og politiske dominans: Vi vil ikke længere være en musikalsk koloni. Vi er ikke længere tilfredse med at efterabe fremmede musikkulturer. Vi har vort eget musikalske budskab ( ) Vi ønsker at pleje den gamle skat og hvis lejlighed skulle gives os - at føje noget til. (s. 16.) Kodalý antyder her en nationalistisk betragtning, hvilket er en oplagt, og til tider problematisk, mulighed i den materiale klassiske dannelsestænkning danske folkedansemelodier. Bind I-II. Spillemandskredsens forlag, Gamle danse fra... Egnshæfter Foreningen til Folkedansens Fremme, Kodály (Ungarn ) var komponist, kulturpolitiker, musikpædagog, musiketnolog og lingvist. 24 Alle sidehenvisninger vdr. Kodály gælder: Inge Marstal: Musikpædagogik på basis af Kodálys pædagogiske filosofi. Det kgl. Danske Musikkonservatorium & Vestjysk Musikkonservatorium

13 Det er indtil videre et åbent spørgsmål i hvor høj grad spillemandsmusikken i Danmark spiller en rolle i det det materiale klassiske dannelsessyn - og om den kan og skal spille en større rolle og hvorfor. 4.2 Formal funktionel og metodisk dannelse Formal dannelse tager udgangspunkt i objektets menneskeformende egenskaber. Opdragelse gennem musik Funktionel dannelse Indholdet er ikke det væsentlige, men udvikling af evner for kreativitet, æstetisk følelse, fantasi m.v. Spillemandsmusikken kan bruges som redskab for kreative udfoldelser i musik og dans. Vi ser det hos spillemænd, som forstår at improvisere og lege med musikken. Det er en funktion i musikken, som har været underprioritet i forbindelse med især DFS s formidling af spillemandsmusikken i Danmark. Leg og improvisation har derimod altid kunnet iagttages indenfor andre former for traditionel folkemusik, eksempelvis hos børn der leger sanglege eller klappelege (se herunder). Den reformpædagogiske retning, som siden 30-erne har spillet en betydelig rolle i musikpædagogikken og i samfundsdebatten i øvrigt, tager udgangspunkt i den formale-funktionelle dannelsesteori. Man vil udvikle rytmisk motoriske evner og improvisatoriske former. Retningen har lagt afstand til den traditionelle folkemusik i Danmark, for i stedet at bruge musik af afroamerikansk oprindelse. Søren Hedegaard (elev af Bernhard Christensen, en fremtrædende reformpædagog) skriver om dansk tradition: Bevægelsesleg begrænset til reproduktion af traditionelle sanglege med faste trin, grebsfatning, holden-i-hånd rundkredse og trasken rundt (...), vil også forhindre udvikling af improvisation som skabende dimension i dans og sang. 25 Heroverfor står f.eks. musiketnolog, Svend Nielsens karakteristik af traditionelle sanglege: Sanglege er traditionsstyrede. Det vil sige, at man ikke lærer dem teoretisk og autoritært, f.eks. fra en bog, men derimod gennem praksis: ved at se andre lege dem, og ved selv at gå med i legen. Som andre traditionsstyrede fænomener er sanglegene dynamiske, idet de konstant bærer muligheden i sig for at omforme sig i overensstemmelse med den aktuelle situation og deltagernes ønsker og behov. (...), der findes ikke én form, der er rigtigere end de andre. 26 Reformpædagogerne har efter min mening overset væsentlige muligheder i den danske traditionelle folkemusik. Det er i dag en udbredt opfattelse indenfor undervisning i spillemandsmusik (f.eks. på folkemusiklinien på DFM) at improvisation og kreativitet er vigtige elementer. 25 Søren Hedegaard: Trommeleg. Semi-forlaget 1995 (s.13) 26 Svend Nielsen: Danske sanglege. Drama 1984 (s. 5) 13

14 Metodisk dannelse Her er det heller ikke indholdet det drejer sig om, men det forhold, at man tilegner sig redskaber og metoder til at forholde sig til forskelligt indhold i forskellige kontekster.... opnåelse og beherskelse af tænkemåder, følelseskategorier, værdimålestokke 27. Det kunne f.eks. være at sætte sig ind folkemusikområdet forskellige positioner for at kunne virke som spillemand eller musiklærer i flere sammenhænge. 4.3 Kritisk dannelse Teoretikere, fra især den såkaldte Frankfurterskole, opererer med et kritisk dannelsessyn. Mennesker socialiseres ind i den verden de lever i, og må, gennem dannelsen, forholde sig til de væsentlige problemstillinger i samfundet, som selvstændige, selvforvaltende, bevidstgjorte, ikkemanipulerbare mennesker 28 Med udgangspunkt i et kritisk dannelsessyn kan vi diskutere, hvordan spillemandsmusik kan have en vigtig rolle i det samlede kulturbillede, og hvad den kan den bidrage med. Man kan her fremhæve den traditionelle folkemusiks muligheder for en fællesskabsbefordrende kulturform, med deraf følgende muligheder for fælles handling. Det er lettest at holde et folk i skak, som slet ingen sange har synger Benny Holst i sangen Julies Sprog 29, og antyder dermed en individualiseret kulturs mangel på handlemuligheder. Andre vil fremhæve spillemandskulturens mulige uafhængighed af kommercielle interesser. Andre igen ser folkemusikkulturen som en modkultur, et svar på den internationale eller måske især den amerikanske kulturpåvirkning og forsøg på politisk ensretning. Opsummering om dannelse Vi har med Kodalý påpeget relationen mellem folkemusikken og modersmålet. Udfra dannelsesbetragtninger har vi set på spillemandsmusikken, som værende en større eller mindre del af vores selvforståelse i lokal, national og international sammenhæng. 27 Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag 1998 (s. s.73) 28 Ole Jensen: Dansk traditionel folkemusik i grundskolen. Eksamensopgave i musikpædagogik. JCVU 2006 ( s. 7) 29 Skrevet af Benny Holst til sin mormor Julie på den traditionelle melodi, Rindahls Klippe. 14

15 5. Musikdidaktiske overvejelser Ved didaktik forstår vi her spørgsmål vedrørende undervisningens begrundelse og formål, mål og indhold og kriterier for indholdsudvælgelse 30. Skal vi besvare disse spørgsmål i forhold til en given undervisning, kommer vi ikke udenom det bagvedliggende dannelsessyn (herunder værdier og holdninger). En indholdsbeskrivelse af forskellige didaktiske positioner vil derfor i nogen grad virke som en gentagelse af dele af indholdet i de beskrevne dannelsesteorier, men perspektivet er forskelligt. I det foreliggende projekt går vi ikke ind i en direkte analyse af undervisningssituationer, men ser organisationernes selvforståelse spejlet i deres formidlings- og uddannelsespraksis. Idet vi går ud fra de fire didaktiske grundpositioner: basisfagsdidaktik, etnodidaktik, udfordringsdidaktik og eksistensdidaktik 31, vil vi se på hvordan undervisning i traditionel folkemusik kan anskues herudfra. De fire didaktiske positioner udelukker ikke, men kompletterer hinanden. 5.1 Basisfagsdidaktik En videnskabsorienteret position med udgangspunkt i den materiale dannelsesteori. Man tager også her udgangspunkt i den grundlæggende viden om faget (herunder også håndværket) og danner undervisningens mål og indhold herudfra. I forhold til vores objekt har vi altså fat i musikvidenskaben (inkl. musikhistorie, -analyse og musiketnologi), men også instrumentalundervisningen, håndværket. Eksempelvis kan spillemandsmusik kan beskrives historisk: Middelalderens legere, stadsmusikantvæsenet og den frie spillemandsnæring siden Mediekulturens indtog i 1900-tallet, og spillemandsmusikkens deraf følgende nye rolle som marginalkultur og definition som genre. Spillemandsmusikken kan underkastes en musikanalyse: Hvordan lyder den i forhold til kunstmusikken og andre musikformer, hvilke musikalske normer og klangidealer kan vi forbinde den med. Hvordan kan vi herudfra udforme en instrumental- og en sammenspilslære. Spillemandsmusikken kan beskrives som et repertoire: Indsamlede melodier fra 1760 og op til i dag, hvor der stadig foregår en indsamling melodier, ligesom der til stadighed vil blive komponeret nye. 5.2 Etnodidaktik En hverdagserfarings didaktisk position med udgangspunkt i den formale dannelsesteori. Her drejer det sig om interesse og forudsætninger hos målgruppen for formidlingen. Set i forhold til traditionel spillemandsmusik, er udgangspunkt for undervisningen målgruppens egen kultur eller traditioner, og det forhold at man synes at det er meningsfyldt at spille, synge og danse. Hvordan fungerer de kulturfællesskaber og sammenhænge hvor spillemandsmusikken bruges og hvordan udvikler vi nye former. Hvordan er relationen mellem musik og dans. Hvilke rammer kan vi lade musikken udfolde sig i og hvilke konsekvenser får det: Koncertsal eller balsal, festival eller stævne, højskole eller ø-lejr. Skal og kan rammerne give mulighed for generationsfællesskab. 30 Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag 1998 (s.19-23) 31 Samme (s.35-51) 15

16 5.3 Ufordringsdidaktik En samfundskritisk didaktisk position med udgangspunkt i den kritiske dannelsesteori. Væsentlige problemstillinger i samfundet er udgangspunktet for en formidling af viden som kan bidrage til at løsning af disse. Set i forhold til formidling af traditionel spillemandsmusik kunne problemstillingen være, hvordan man, ved at beskæftige sig med denne netop denne kultur, vil kunne forandre verden til det bedre. Et bidrag hertil kan f.eks. være, v.h.a. spillemandsmusikken, at skabe rammer for mellemfolkelig kulturel aktivitet. Herunder udøvelse af traditionel folkemusik i tværgående fællesskaber, hvor mennesker får mulighed for at lære (eller lære om) andre landes eller etniske gruppers musik, sang og dans. Oplevelser af denne art kan være med til at skabe forståelse, som udgangspunkt for internationalt samarbejde, og for integration af mennesker i en fremmed kultur. For at forstå andre menneskers kultur er det nødvendigt at kende sin egen, som også Kodaly fremhæver (se s. 12). Denne problematik kender vi også fra debatten i folkeskolen om modersmålsundervisning for fremmedsprogede 32. En anden problemstilling kunne være kommercialiseringen af vores kultur. Kan man skabe eller opretholde en kultur omkring den traditionelle folkemusik, som ikke er underlagt kommercielle interesser. Eller skal man tværtom udnytte eventuelle kommercielle interesser og vil de kunne tilføre kulturen noget væsentligt. 5.4 Eksistensdidaktik En antropologisk position som tager udgangspunkt i den formale dannelsesteori. Eksistentielle problemstillinger er her det centrale. Verdens- og livsforståelse udtrykt ved kulturens symbolske former. Sansning og kreativitet. Set i forhold til formidling af traditionel spillemandsmusik vil man her beskæftige sig med kulturens almenmenneskelige indhold, det æstetiske udtryk, det at være en del af en tradition. Værdien af at kende sine rødder. Traditionel folkemusik er også indhold med udsagn om menneskelige forhold af mere eller mindre almengyldig og eksistentiel karakter, hvilket bl.a. kan høres i sangen, men det gælder også musikken: Spillemandsmusik er først og fremmest musik til dans. Dans er en livsytring som vi kan føre tilbage til ritualer af forskellig karakter. Vore dages brudevals må siges at have rituel karakter: De nygifte par danser (parringsdans) midt i cirklen af stammemedlemmer. Man kan danse for at bringe sig i ekstase, for at komme nærmere til Gud etc. Det er spillemandens opgave (som shamanens) at fremkalde den rette stemning for disse livsytringer af eksistentiel og æstetisk art. Opsummering om musikdidaktiske overvejelser De musikdidaktiske overvejelser vil vi kunne bruge som udgangspunkt for en konkret undervisning. Det er min overbevisning, at en overordnet undervisningsplanlægning, ideelt set bør rumme elementer fra alle didaktiske grundpositioner, og det er med dette for øje at vi i næste kapitel ser nærmere på den konkrete uddannelse og formidling af spillemandsmusik. 32 Gitte Svanholm: Modersmåls-undervisning virker. Artikel i dagbladet Politiken, 2. januar På baggrund af EU analyse foretaget af Teknologisk Institut / ph.d. Jens Henrik Haahr.

17 6. Formidling og uddannelse I dette kapitel vil vi opsummere og analysere (noget af) det vi ved om formidling og uddannelse indenfor de tre organisationer, DFS, FMHR og FMS, i det uformelle folkemusikmiljø og endelig på folkemusiklinien på DFM. 6.1 Organisationerne Danske Folkedanseres Spillemandskreds DFS har mange centralt styrede undervisningsaktiviteter over hele landet på højskoler, aftenskoler m.m. En del undervisning foregår i samarbejde med Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI). Flagskibet er den såkaldte spillemandsuddannelse i Bjerringbro, som løber over en fireårig periode med en uge om året. Uddannelsen indeholder fagene: Instrumentalspil, rytmik og dansespil, gruppe- og orkesterspil, musikteori. Undervisningen er nodebaseret som beskrevet i kap Desuden indeholder den praktiske fag: Spil til børnedans og spil til voksendans. Det sidste som et samarbejde med Danske Folkedansere. Udgangspunkt for undervisning i dette regi er det materiale (objektive og klassiske) dannelsessyn, uddannelse til musik. Det objektive standpunkt udtrykkes ved anvendelsen af den elementære musiklære og ved brugen af normer og klangidealer fra klassisk musik. Det klassiske standpunkt viser sig gennem brugen af faste nodesamlinger som 358, sammen med de vedtagne dansebeskrivelser i egnshæfterne. Den didaktiske grundposition er basisfagdidaktik. Der findes et bestemt repertoire man kan lære og der er bestemte normer og metoder for musikkens og dansens udførelse. Man kan i dette regi også tage et etnodidaktisk udgangspunkt i den kulturtradition som har udviklet sig i organisationen. Det er vigtigt at nævne at dele af organisationen siden midten af 1980-erne, under påvirkning af de andre folkemusikorganisationer, arbejder på at udvikle en mere nuanceret opfattelse af spillemandsmusikken. Bl.a. ved brug af instruktører fra FMHR og FMS på kurser i DFS, med deraf følgende gehørsbaserede undervisningsmetoder og udvidelse af repertoiret. Folkemusikhusringen FMHR har ligeledes mange landsdækkende undervisningsaktiviteter på højskoler, aftenskoler m.m. Grundlaget for undervisning i spillemandsmusik (instrumentalspil og sammenspil) er tilstedeværelsen af traditionsbærere, som levende personer eller dokumenteret via div. medier. Undervisningen er overvejende gehørsbaseret, som beskrevet i kap Udgangspunkt for undervisning i dette regi kan være både det materialt klassiske, det formale og det kritiske dannelsessyn. Ang. den materiale klassiske dannelse: Der eksisterer et traditionelt repertoire i denne kultur, forskelligt alt efter hvor man befinder sig, dialekter, som man forventes kende til. Man vil i FMHR regi også kunne møde folk, der er meget konservative mht. udførelse af musik til dans, og som har en ganske bestemt opfattelse af hvordan musik og dans skal udføres. Dog kan det være svært at udtale

18 sig helt generelt, da organisationen og undervisningsaktiviteterne ikke er centralt styret, hvorfor der vil kunne forekomme store variationer i praksis. Formalt dannende aspekter ses via intentioner om kreativitet, æstetisk følelse og fantasi. Udviklingen af spillemandsmusikken, den improvisatoriske form spiller generelt en stor rolle. Basisfagsdidaktik kan finde anvendelse i det omfang man støtter sig til dialektlæren og i det omfang man vil gøre brug af den elementære musiklære. Det sidste er i høj grad problematiseret i dette regi ved bl.a. FMH s indførelse af andre skalaer med svævende intervaller. Den håndværksmæssige side af undervisningen (instrumentalundervisning) har reelt ingen faste regler at gå ud fra, når udgangspunktet er traditionsbærerne 33. Etnodidaktik er en væsentlig grundposition i dette regi, hvor omdrejningspunkt netop er kulturfællesskabets udformning og relation til traditionsbegrebet. Udfordringsdidaktikken er relevant i forbindelse med overvejelser om den traditionelle folkemusiks muligheder som tværkulturel, fællesskabsbefordrende aktør i en globaliseret verden. Eksistensdidaktik er relevant i forhold til det kunstneriske udtryk og historiefortællingen i den traditionelle proces og dermed for spillemandsmusikkens formidling. Folkemusiksammenslutningen Undervisning i FMS regi retter sig primært mod dygtiggørelse i forhold til koncertsituationen, dvs. kurser i lyd og lys og sceneoptræden. En egentlig basisundervisning i spillemandsmusik findes ikke; det ligger uden for denne organisations formål. FMS støtter administrativt og økonomisk kurser for børn og unge i DGI regi (Folkcamp m.m.). I mindre målestok udbydes masterclinics efter rytmisk forbillede eller mulighed for at få en banddoctor. Sammenfattende om organisationerne Der er hos DFS og FMHR udtalte bestræbelser i retning af at sikre en overførsel af spillemandsmusik i en bestemt form. Enten via kanoniserede nodesamlinger som i DFS, eller via kanoniserede traditionsbærere i FMHR. FMS er mere optaget af at professionalisere og popularisere udtryksformen. 6.2 Det uformelle folkemusikmiljø Ved sammenspil (jam) i åbne grupper udveksles melodier og tekniske fiduser mellem deltagerne indenfor det uformelle folkemusikmiljø, som vi har beskrevet tidligere (s.10). Der foregår en situeret læring som ikke er sat i system. Dog vil jeg tillægge den en vis betydning i det samlede folkemusikmiljø, da den er ret udbredt på førnævnte ølejre, ved polkeraves osv. Ved folkemusikfestivaler og spillemandsstævner praktiseres buskspil efter samme opskrift. Måske er det her at den traditionelle spillemandsmusik udvikler sig traditionelt. 6.3 Folkemusiklinien på Det Fynske Musikkonservatorium (DFM) Denne uddannelse er den hidtil mest ambitiøse indenfor folkemusikområdet. Samtidig er den indholdsmæssigt udformet på baggrund af grundige høringer i de tre organisationer. 33 Se også Klaus Pindstrups udtalelser om denne problematik (s. 20) 18

19 Det faktuelle indhold af dette afsnit baserer sig dels på oplysninger fra DFM s officielle hjemmeside 34 og dels på et interview med Klaus Pindstrup (KP) 35. Sidstnævntes udsagn indgår som et uddybende element i analyse og perspektivering. Historisk Folkemusiklinien på DFM etableredes i 1998 på initiativ af en gruppe af yngre folkemusikere i samarbejde med FMHR og FFS. Den første udgave af uddannelsen var, kort fortalt, en variant af Almen Musikpædagog (4-årig) med specialisering i folkemusik. Uddannelserne på konservatorierne generelt har i 2005 undergået væsentlige strukturelle og indholdsmæssige ændringer, som går mod en mere pædagogisk / akademisk orientering. Hvilket samtidig betyder en lavere prioritering af mesterlæreprocessen og måske også de situerede læringsprocesser. Det kan være problematisk netop i forhold til spillemandsmusikken. I dag er folkemusikuddannelsen således en bacheloruddannelse (BA) på 3 år og en kandidatuddannelse ved yderligere 2 års specialisering. Uddannelsens mål Det er uddannelsens mål at kvalificere de studerende til beskæftigelse som udøvende musikere og/eller musikpædagoger samt til anden beskæftigelse indenfor musiklivet (s. 3). KP: Dem der vil have en uddannelse er nødt til at vide, at de skal være meget bedre, end almindeligt interesserede hobbymusikere. De skal kunne måle sig med de bedste musikere fra andre genrer, det er min opfattelse. Og før de kan det, slipper jeg dem ikke af min grime. Medmindre at de selv smutter ud, det er op til dem selv. Uddannelsens opbygning og indhold Her vil vi koncentrere os om grunduddannelsen BA, som i det såkaldte European Credit Transfer and Accumulation System er sat til 180 ECTS point 36 : Uddannelsen er sat sammen på følgende måde (ECTS point i parentes for at vise fagenes omfang): Hovedfag: A. Soloundervisning, instrumental eller vokal (60), B. Sammenspil (24), C. Projektfag (6). Pædagogiske fag: D. Dans og spil til dans (13), E. Ballader, kædedanse, sanglege, sangdanse (8), F. Teoretisk pædagogik (3), G. Formidling/IT (6), H. Kropsfag (4). Almene fag: I. Hørelære (10), J. Teori (8), K. Arrangement (5), L. Musikhistorie (6), M. Kulturfag (4), N. Klaver (3), O. Sang (4). 34 Folkemusikuddannelsen, studieplaner og eksamensbestemmelser. Optagelseskrav. Optagelsesprøve. Det Fynske Musikkonservatorium Ole Jensen: Interview med Klaus Pindstrup. Traditionel spillemand fra Himmerland og klassisk konservatorieuddannet violinist. Underviser i violin på folkemusiklinien på Det Fynske Musikkonservatorium. Båndoptagelse, 30. maj ETCS point udgør et årsværk. 19

20 Desuden: P. Erhvervsmodul (10), Q. Valgmodul (6). En del af lærerstaben er specialister ansat på folkemusiklinien, i kraft af deres kvalifikationer som udøvende folkemusikere eller folklorister. Den anden del, som varetager undervisning i eksempelvis teori og hørelære, er generalister som underviser på alle konservatoriets linier. De førstnævnte har samtidig stor en berøringsflade til folkemusikmiljøet, også det uformelle miljø. Uddybninger og analyse Udgangspunkt for undervisningen er i høj grad basisfagdidaktikken og det materiale, objektive dannelsessyn, uddannelse til musik. Det objektive standpunkt udtrykkes ved anvendelsen af, og uddannelse i den elementære musiklære (hørelære, teori og arrangement) med udgangspunkt i den klassiske og den rytmiske tradition. Dette forhold kan være problematisk i forhold til traditionel folkemusik. KP: Det er ikke helt nemt at lave sådan et miks mellem den klassiske og den rytmiske tradition, det går alligevel ikke helt indenfor folkemusikken. Man kan selvfølgelig bruge det som en retningsviser, men man har ikke et fagligt udtryk, for alt hvad der sker i folkemusik. Hvis man hører på nogle af de gamle, så har de ikke den samme harmoniopfattelse, de har mange gange ikke vidst hvad harmoni det var for noget. Det er ligesom rent og falsk problematikken. Man kan bare høre, at hvis man laver det rent på den ene eller den anden måde, så bliver det forkert. Det materiale klassiske dannelsessyn manifesterer sig ved faget musikhistorie og gennem kravene til solo og sammenspilundervisningen, hvor der for begge fag gælder at mindst én lærer spiller traditionel dansk folkemusik (s. 8). Om spil til dans hedder det: Som en del af faget arbejdes der med kilder. Det tilstræbes, at der er studieture, hvor dans og musik opleves i det traditionelle miljø. (s. 14). I undervisningen benyttes, supplerende til folkemusikliniens egne lærerkræfter, i udstrakt grad andre originale kilder dvs. besøg af levende traditionelle spillemænd eller lyd- og videooptagelser. Mesterlæren er udgangspunktet for soloundervisningen, ligesom på de øvrige konservatorieuddannelser. KP: Hvis man vil lære stilkendskab og musikalsk udtryk, så er man nødt til at høre det. Det kommer på ingen andre måder. Og det er jo det samme, om man skal spille swingmusik eller spillemandsmusik. Enten direkte fra en anden, eller fra lydoptagelser. Jeg brugte selv meget tid på det klassiske konservatorium til at lytte på optagelser af gamle mestre. Hver gang jeg spillede et stykke, så fik jeg at vide: du skal lytte til det og det. Og så skal du bestræbe dig på at efterligne det. Om Soloundervisning hedder endvidere For at sikre relevans til praksis tilstræbes det, at den studerende følger læreren i en virkelig situation, f.eks. et bal. (s. 8). Alle ovenstående krav om relationer til folkemusikmiljøet er et udtryk for en etnodidaktisk position: Det er væsentligt at opleve og vide noget om de sammenhænge spillemandsmusikken indgår og 20

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Dansk traditionel folkemusik i grundskolen

Dansk traditionel folkemusik i grundskolen Eksamensopgave PD i musik - Modul 1 Musikpædagogik. Dansk traditionel folkemusik i grundskolen JCVU Februar 2006 Udarbejdet af Ole Jensen Vejleder: René Christoffersen Indhold 1 Indledning og problemformulering

Læs mere

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium

Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium Referat Oprettet: november 2010 Senest rev.: 111201 J.nr.: 2011-000411 Aftagerpanel møder 2011 Ref: Meo Behandlet / godkendt af: Aftagerpanel Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011

Læs mere

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer

Læs mere

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

STUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011

STUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011 STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010 Version: August 2015 1 Indhold Indhold...

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Hamonika og højskole. Uge 31 26/7 2/8 2015

Hamonika og højskole. Uge 31 26/7 2/8 2015 2015 Hamonika og højskole Uge 31 26/7 2/8 2015 Side 2 Harmonika og højskole Livsstilshøjskolen i Gudum inviterer til et fuldstændig fantastisk harmonikakursus, hvor harmonikaen er i centrum. Vi skal spille

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

KREATIV MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

KREATIV MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING At den studerende: - tilegner sig relevant viden om musikformidlingstyper - tilegner sig relevant viden inden for kommunikationsog formidlingsteori - tilegner sig relevant

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012)

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) Til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Dokumenttype Rapport Dato April 2013 SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Sangens kår i Sangens År

Sangens kår i Sangens År Sangens kår i Sangens År Kære sminister Bertel Haarder! Med stor glæde og forventning har jeg hilst Sangens År velkommen flot initiativ, der under pressens og din bevågenhed officielt blev indledt ved

Læs mere

Folkemusikseminar irebild

Folkemusikseminar irebild Folkemusikseminar irebild i bededagsferien d. 17.-20. april 2008 Arr.: Folkemusikhusringen, Spillemandsmuseet i Rebild og Spillemandsmuseets Musikskole Bededagsseminar i Rebild, d. 17.-20. april Velkommen

Læs mere

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

MODERNE KLAVER 3 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 3 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 3 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-185-8 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Denne artikel søger at problematisere musikvidenskabens nuværende

Denne artikel søger at problematisere musikvidenskabens nuværende Ole Kühl Hvad er det egentlig, vi hører? Om den musikvidenskabelige metoderigdom. Denne artikel søger at problematisere musikvidenskabens nuværende opsplitning mellem forskellige retninger, samt at introducere

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 5. april 2011Version: September 2013 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering

Læs mere

Hovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Instrumentalt /vokalt hovedfag Har udviklet egen praksis omkring instrumental/vokaltekniske og musikalske færdigheder for at kunne opnå frihed til det kunstneriske udtryk Har opnået klar

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Undervisningsplan produktionslinjen

Undervisningsplan produktionslinjen Undervisningsplan produktionslinjen Produktionslinjen omfatter de ikke-instrumentale hovedfag; sangskrivning, elektronisk musik, komposition og lydteknik De enkelte hovedfag stiler mod optagelse på de

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/pædagog Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Læseplan for musik Helsingør Privatskole

Læseplan for musik Helsingør Privatskole Læseplan for musik Helsingør Privatskole Læseplan for musik Musikundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 6. klasse, og er opdelt i 4 forløb. Musikudøvelse: 0. klasse: Eleven

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Send din harmonika på højskole

Send din harmonika på højskole 2014 Send din harmonika på højskole Uge 31 27/7 3/8 2014 Side 2 Send harmonikaen på højskole Livsstilshøjskolen i Gudum inviterer til et fuldstændig fantastisk harmonikakursus, hvor harmonikaen er i centrum.

Læs mere

Amatørmusikken og det traditionelle område

Amatørmusikken og det traditionelle område Amatørmusikken og det traditionelle område - en undersøgelse af aktiviteter og aktører indenfor dansk folkemusik af John Bæk, Folkemuskkens Fælles Sekretariat. ii Amatørmusiklivet og dets mange udøvere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx

Læs mere

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Operaakademiet Solist (Opera) Advanced Postgraduate Diploma in Music (Opera) August 2011 Side 1 af 10 Indhold Indhold... 2 Uddannelsens formål...

Læs mere

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 1 INDLEDNING...4 1.1 Undersøgelsens organisering og forløb...5 1.2 Rapportens

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Harmonika og højskole

Harmonika og højskole 2016 Harmonika og højskole Uge 31 31/7 7/8 2016 Side 2 Send harmonikaen på højskole Livsstilshøjskolen i Gudum inviterer til et fuldstændig fantastisk harmonikakursus, hvor harmonikaen er i centrum. Vi

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 Musikskole 2010-2011 Vi byder endnu engang alle hjertelig velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og

Læs mere

FORANDRING. Lidt om aftenens oplægsholder Jesper Sveidahl. Lidt om Rytmisk Musikkonservatorium (RMC)

FORANDRING. Lidt om aftenens oplægsholder Jesper Sveidahl. Lidt om Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) FORANDRING - noter fra TALENT-DK Inspirationsmøde den 21. maj 2014 Lidt om aftenens oplægsholder Jesper Sveidahl Oplægget på TALENT-DKs 3. inspirationsmøde i 2014 stod Jesper Sveidahl for. Jesper Sveidahl

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik

Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik VERSION 1 160503 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2.1. Dansk... 3 2.2. Engelsk...

Læs mere

Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger

Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger Iht. 3 5 i Vedtægter for Danmarks Rigsspillemænd 28. Februar 2015 www.rigsspillemand.dk Vedtægtens Formål Danmarks Rigsspillemænd kan tildele hædersbevisninger

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Mål og fagplan for musik og sang

Mål og fagplan for musik og sang Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske

Læs mere

Begreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43

Begreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43 Indhold Forord 9 1 De æstetiske ideers lange historie kort fortalt... 11 Det skønne, æstetikken og kunsten 12 Oldtiden (650 f.kr.-300 e.kr.) 13 Middelalderen (300-1300) 15 Renæssancen (1300-1600) 17 Moderniteten

Læs mere

Lær at spille klaver - på den rigtige måde

Lær at spille klaver - på den rigtige måde Harman Music Methods København : London Lær at spille klaver - på den rigtige måde Kontakt Harman s Music Methods Tel: +45 3696 8749 DK Tel: +44 207 5588337 UK Email: about@jhmms.org Web: www.jhmms.org

Læs mere