LMS AU. Nyt fælles LMS for Aarhus Universitet

Transkript

1 LMS AU Nyt fælles LMS for Aarhus Universitet LMS systemgruppen Aarhus, November 2011

2 2 Executive summary Gruppen blev nedsat den 30. september og har i løbet af de to måneder, der var afsat til opgaven, afholdt 6 workshops med undervisere, studerende, administrative og IT medarbejdere. Derudover har der været afholdt møder med leverandørerne; men der har ikke været tid til at gå i dybden med egentlige afprøvninger. Projektgruppen er blevet bedt om at evaluere såvel funktionalitet som teknik i 4 standardsystemer: Blackboard (kommercielt system) Pearson (tidl. Fronter (kommercielt system) Moodle (open source system) Sakai (open souce system) Styregruppen har valgt disse 4 systemer fordi man har ønsket at undersøge et antal systemer med stor global udbredelse eller potentiale hertil og som forventes at være på markedet i lang tid fremover. Gruppen har udelukkende forholdt sig til disse fire systemer og vurderet dem i forhold til hinanden. To af disse systemer blev vurderet som ude af stand til at honorere AU s krav: Sakai fordi det virker som om det community, der udvikler og vedligeholder Sakai, er gået i stå og gruppen kan ikke anbefale at AU går videre med et open source system uden et aktivt og levende community. Fronter, fordi det ikke levede op til en række væsentlige funktionelle krav og for andre krav var Fronter ikke på højde med Moodle og Blackboard. Moodle vs. Blackboard De to tilbageværende systemer blev vurderet nøjere ud fra den tilgængelige information. Gruppen er enig i, at begge systemer kan anvendes af AU som det fælles LMS; men de to systemer har hver sine konsekvenser for økonomi, tidsplan og organisation. Det afgørende valg for AU er således, hvilken organisatorisk model man ønsker og hvilken tilpasningsgrad man ønsker for det fremtidige system. Blackboard tilbyder en veltilpasset standardopsætning, der kan alt det, Blackboard via deres kundekontakt har lært er kravene til et LMS fra en akademisk undervisningsinstitution. Det betyder, at accepterer man denne standard, så får man en velafrundet og udbygget opsætning. Blackboard kan tilpasses af institutionen og den enkelte underviser, og der findes et stor bibliotek af komponenter som kan indlejres i Blackboard. Med Blackboard får man et veludbygget, men mere standardiseret produkt, der er forhåndstilpasset de krav universiteter møder. Blackboard anvendes i Danmark af SDU som et fælles LMS og med et velfungerende sæt af tjenester. Moodle tilbyder et kerne LMS med mindre funktionalitet. Eksempelvist scorer Moodle lavere på undervisnings/læringsværktøjer, fordi der er nogle mangler i standard Moodle. Men disse mangler kan afhjælpes ved at anvende moduler fra det tilgængelige open source modulbibliotek. Moodle anvendes i Danmark af AAU og CBS og i begrænset omfang af RUC. Alle tre steder i en skrabet version, der modsvarer de ressourcer, der er afsat. Det viser, at Moodle kan bruges på en skala fra en helt enkel og billig installation til en tilpasset og differentieret løsning, f.eks. med den variationsbredde, man ønsker for de forskellige fakulteter og med præcis den ønskede niveaudeling mellem avancerede og basale funktioner. MEN det kræver, at AU afsætter ressourcer der modsvarer ønsket - til at opbygge, vedligeholde og supportere det ønskede system.

3 3 Det strategiske valg går på om AU som udgangspunkt vælger Blackboards pædagogiske valg og design, baseret på deres erfaring og udbredelse i sektoren eller om AU selv vil stå for det gennem tilpasning af Moodle. Funktionelle krav Der er ikke stor forskel på vurderingen af de funktionelle krav, om end Blackboard scorer lidt højere. Forskellene skyldes i overvejende grad filosofien bag systemerne. For begge systemers vedkommende er der mangler på to væsentlige områder: De understøtter kun i begrænset omfang de studerendes samarbejde og videndeling udenfor kurserne. Aktiviteter på tværs af kurser understøttes ikke fuldt så gennemgribende som AU kunne ønske sig. Økonomi Den årlige licens for Blackboard udgør 1,4 mill. kr. Den modsvarende udgift ved Moodle er ekstra ansættelse af projektledere, udviklere og supportpersonale til at sikre, at systemet kan leve op til visionerne i Educational IT. Sammenlagt skønner gruppen, at anskaffelse af Moodle som modsvar til licensen vil kræve ressourcer svarende til 5 årsværk. Tidsforløb. Det er gruppens vurdering, at AU med begge systemer kan være i fuldt drift med udbyggede LMS, som er fuldt integreret med de studieadministrative systemer, planlægningssystemer og studenterportal fra efterårssemestret Det er gruppens vurdering, at AU med begge systemer kan begynde med pilotanvendelse af et nyt LMS (uden integrationer) fra starten af efterårssemestret Ved valg af Blackboard vil hele systemet være klar fra starten fra forårssemesteret 2013; men med Moodle vil opbygning af kompetence og den nødvendige tilpasning tage længere tid, så Moodle først senere vil være på højde med de initiale ønsker. Portal Et af de gennemgående ønsker i workshopperne drejede sig ikke om LMS; men om de studerendes og de ansattes adgang til AU s systemer. Ønskesituationen er den, hvor alle relevante systemer var tilgængelige bag en personaliseret side med et enkelt login i en Portal. Systemejer På alle workshops var der en række gennemgående ønsker til systemets tekniske og organisatoriske implementering, herunder stor driftsstabilitet 24/7 drift og god adgang til teknisk og pædagogisk support. Uanset hvilket system, AU vælger vil der være et kraftigt behov for en forankring af systemet hos en systemejer med en permanent organisatorisk enhed til at stå for de nødvendige beslutninger i forhold til systemets drift, anvendelse, support og udvikling. Denne organisatoriske konstruktion findes ikke på AU i dag og gruppen mener, at det er nødvendigt med en forankring på et vicedirektørområde. EU udbud? Valget af et kommercielt system medfører, at AU skal ud i et EU-udbud. I et sådant EU-udbud vil ingen open source leverandører levere tilbud, fordi der kun er en halv snes små konsulentvirksomheder i EU med kendskab til Moodle. Implementering af Moodle kan således kun gennemføres, såfremt AU selv ansætter de fornødne medarbejdere til at gennemføre det.

4 4 Anbefaling fra systemgruppen Med udgangspunkt i dels den økonomiske vurdering, dels den lidt bedre funktionalitet er det gruppens vurdering at Blackboard er den samlet set mest attraktive løsning. Valg af Blackboard medfører, at AU får den samlede pakke med alle funktioner ved implementeringen; medens implementeringen af Moodle vil medføre et længere forløb, der er betinget af et udbygget samarbejde mellem systemejer og de pædagogiske centre. Imidlertid vurderer gruppen, at såfremt man er villig til løbende at bekoste det ekstra (5 ekstra årsværk vs. 1,4 mill. kr. i årlig licens), der er nødvendigt, rummer Moodle potentielt en større mulighed for at få en skræddersyet løsning til de forskelligartede behov på AU. Omvendt kunne man ved køb af Blackboard bruge det ekstra beløb Moodle kræver til at udvide med ekstra moduler og dermed øge funktionaliteten og fleksibiliteten af Blackboard løsningen hen ad vejen. Den organisatoriske forudsætning for implementeringen af systemet er, at der snarest muligt skabes de organisatoriske rammer, der er beskrevet tidligere, herunder en systemejerfunktion. Forudsætninger for en fuld funktionel løsning er uanset valg af LMS: a) At implementering af et fælles undervisningsplanlægningssystem, idet fælles planlægningsoplysninger er nødvendige for den fulde LMS funktion. b) At der etableres en fælles portalløsning, der binder de digitale tilbud til de studerende sammen. Afsnit 7 Afsnit 6.1 Afsnit 8.7 Afsnit 8.1 Afsnit 8 Afsnit Afsnit Afsnit 9 Dissens Jeg bakker fuldt op om notatets indhold, men ikke konklusionen om, at Blackboard fremstår som det mest attraktive system. Grundlæggende vurderer jeg (som det fremgår af kap. 8), at valget mellem de to systemer er et strategisk valg mellem opbygning af intern kompetence og udvikling af en skræddersyet løsning eller køb af et kommercielt system med et veludbygget, men mere standardiseret produkt. Jeg er selv fortaler for en Moodle-model, da jeg vægter 1) fleksibilitet, 2) mulighed for at skræddersy egen løsning og 3) integration og samspil med online tjenester og webapplikationer højest. Christian Dalsgaard

5 5 Indhold Executive summary... 2 Moodle vs. Blackboard... 2 Funktionelle krav... 3 Økonomi... 3 Tidsforløb Portal... 3 Systemejer... 3 EU udbud?... 3 Anbefaling fra systemgruppen... 4 Dissens Baggrund Systemgruppens arbejdsproces Gruppen udledte følgende overordnede mål for et kommende LMS Mål vedr. undervisernes planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen Mål vedr. interaktion mellem studerende samt mellem studerende, undervisere, studieadministration og universitet LMS i AU s systemlandskab De administrative systemer Service og kommunikation Portal AUL biblioteksfunktionen Hovedkonklusioner fra workshops Kriterier for systemvalg Personalisering Optimering af workflow administrative funktioner Basal funktionalitet Brugervenlighed Fleksibilitet Tekniske standarder De fire systemer Sakai (open source) Fronter (kommercielt) Moodle (open source) Roskilde Universitet Aalborg Universitet Copenhagen Business School Norge og Sverige Blackboard (kommercielt) Syddansk Universitet Aarhus Universitet Sverige og Norge Scorecard Sammenligning af Moodle og Blackboard Økonomi Initialomkostninger... 20

6 Teknisk platform Implementering af LMS Integration til administrative systemer Kurser / uddannelse Årlige omkostninger Ekstern hosting Drift af platform og LMS samt afskrivning af udstyr LMS licenser Omkostninger til integration Løbende omkostninger til softwareudvikling af LMS funktionalitet Systemejer Omkostninger til applikationssupport og pædagogisk support Det strategiske valg Systemejer Udvikling, vedligehold, tilpasning af LMS Ekstra funktionalitet Central support EU-udbud eller ansættelse Tidsforløb Implementering af et kommercielt system Implementering af Moodle Organisatorisk implementering Portal Bilag 1: Resultater fra Workshops Bilag 2: detaljerede kriterier for valg af LMS Bilag 3: Referencer... 28

7 7 1. Baggrund Aarhus Universitets ledelse godkendte i foråret 2011 på baggrund af en arbejdsgruppes indstilling en ny strategisk satsning på Educational IT. Formålet med satsningen er at styrke AU-uddannelsernes undervisnings- og læringsaktiviteter gennem et koncept, der kaldes Educational IT. Det består af to hovedaktiviteter: Løbende opkvalificering af undervisere og studerende til at anvende digitale elementer i undervisningsforløb samt en stærk, fælles teknologisk platform. Til anskaffelse af et sådant Learning Management System (LMS) eller Virtuel Learning Environment (VLE) nedsættes en projektgruppe med reference til styregruppen for Educational IT. Denne gruppe består af: Christian Dalsgaard, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Arts Mads Dahl, Center for Medicinsk Uddannelse, Health Mikkel Godsk, AU Kommunikation, Science & Technology Rasmus Blok, Center for Undervisning og Læring, Business and Social Science Orla Hoppe, AU studieadministration Jens Hørlück, AU IT (projektleder) Gruppen har bl.a. som opgave at levere en indstilling af, hvilket system der anbefales som det kommende fælles system. Projektgruppen er blevet bedt om at evaluere såvel funktionalitet som teknik i 4 standardsystemer: Blackboard (kommercielt system) Pearson (tidl. Fronter (kommercielt system) Moodle (open source system) Sakai (open source system) Styregruppen har valgt disse 4 systemer fordi man har ønsket at undersøge et antal systemer med stor global udbredelse eller potentiale hertil og som forventes at være på markedet i lang tid fremover. De fire udvalgte systemer vurderes til at have en stabil fortid, stabile kunderelationer og leverandøren har en stor og stabil udviklings- og supportorganisation. Et af AU s centrale ønsker er, at det skal vurderes om leverandøren af det kommende LMS har visioner vedr. Educational IT og i det mere korte perspektiv kan præsentere en fornuftig udviklingsplan roadmap. Gruppens anbefaling skal således ses som en relativ vurdering af de fire systemer. Der er ikke taget stilling til om der er andre kommercielle eller open source systemer, der lever op til AU s krav Systemgruppens arbejdsproces Gruppen blev nedsat den 30. september og har i løbet af de to måneder, der var afsat til opgaven, afholdt 4 workshops med undervisere og studerende, én med administrative medarbejdere og én med IT medarbejdere. Til at facilitere workshops blev gruppen forstærket med en ekstern konsulent. Gruppen har haft 3 leverandører til at præsentere hhv. Fronter, Blackboard og Moodle (repræsenteret ved NetSapiensis i Lund). Dertil kommer en video-konference, hvor Sakai blev præsenteret af UPMC (en del af Sorbonne Universitetet, Frankrig). Sideløbende er indhentet erfaringer ved kontakter til andre universiteter, der anvender disse 4 systemer. (Se bilag 3)

8 8 Udgangspunktet for gruppens arbejde har været styregruppens kommissorium samt AU s strategi for Educational IT. Som anført i kommissoriet har gruppen taget udgangspunkt i, kernefunktionalitet skal kunne rummes i standardsystemet. Gruppen har derefter vurderet de fire systemer ved brug af et udarbejdet scorecard og anbefalingen er baseret på denne samlede vurdering Gruppen udledte følgende overordnede mål for et kommende LMS Med udgangspunkt i AU s strategi for Educational IT samt kommissoriet har gruppen udledt en række overordnede mål for et kommende LMS. Educational IT skal understøtte de studerendes kompetenceudvikling, så de studerende bliver stadig dygtigere og mere engagerede gennem brug af tidssvarende og relevante teknologiske løsninger Det nye system skal understøtte det indre uddannelsesmarked Det gode studiemiljø på AU skal støttes med et godt, stabilt og brugervenligt virtuelt studiemiljø Det nye system skal kunne bruges på tværs af hele universitetet med den diversitet, der følger af den store forskel i faglige og strukturelle krav Mål vedr. undervisernes planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen Ud fra de overordnede mål og resultaterne fra de 6 workshops har gruppen derefter fastlagt mere konkrete vurderingskriterier, der har været brugt til vurderingen af de fire systemer. Det nye LMS skal kunne implementeres og medtænkes i undervisningen af den enkelte underviser på en enkel måde Som kursusleder, underviser, medunderviser eller gæsteunderviser skal administration, overblik og genkendelighed være optimal Systemet skal besidde en høj grad af fleksibilitet, der tilgodeser forskellige behov og tager hensyn til faglige forskelle og traditioner på AU LMS skal have velfungerende og integrerede funktioner til kommunikation og samarbejde Med mere end brugere vil tilgangen og anvendelsen af disse funktioner stille krav til LMS om smidighed, struktur og hastighed Systemet skal tilbyde en åbenhed, der muliggør samarbejde på tværs af kurser, fag, institutter og institutioner LMS skal have en åben grænseflade med mulighed for eksperimenterende funktionalitet, idet området er under konstant udvikling Mål vedr. interaktion mellem studerende samt mellem studerende, undervisere, studieadministration og universitet Løsningen skal være den fortrukne og naturlige virtuelle arbejdsplads for den studerende samt skabe merværdi for den enkelte i relation til kompetencemål For den studerende skal brugen af LMS skabe overblik og samle informationerne om relevante aktiviteter i relation til undervisernes planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen Integriteten af det faglige indhold samt sikkerhed og tryghed i brugen af LMS skal vægtes højt LMS skal kunne koble den studerendes studieforløb og læringsmaterialer i og uden for LMS

9 9 2. LMS i AU s systemlandskab Et nyt LMS skal ses i sammenhæng med tre grupper af AU systemer samt AU eksterne leverandørers systemer: Administrative systemer (STADS, EDDI, DigEx, planlægningssystem, IDM m.m.) AU s service og kommunikationssystemer (Mail, Typo3 m.m.) Tilføjelser, der anvendes i pædagogisk øjemed (video, learning object repositorie, bibliotek, virtuelt mikroskop ) I dette afsnit beskrives i korte træk de to første, medens den sidste diskuteres i afsnit 3 og 4. Derudover er det vigtigt, at et LMS tænkes i samspil med tjenester på internettet. LMS skal kunne integrere og kommunikere med online tjenester, som undervisere og studerende allerede benytter. Figur 1. AU s systemlandskab. IDM (identitetsstyring) Planlægning Exchange (mail- og kalender) AUL EDDI (studieordning) STADS (studieadministration) LMS Ekstra funktioner 3. part repositorie video Etc. DigEx (Eksamensafvikling) Typo3 (Studieguide Kursuskatalog) Portal 2.1 De administrative systemer Anvendelsen af et nyt LMS bør foregå med størst mulig integration til og fra de administrative systemer. Det medfører, at identitetsstyringen for alle personer foretages med udgangspunkt i AU s fælles IDM (Identity management System), hvor alle tilknyttede er oprettet med stamdata, herunder mailadresse. Det gælder for både studerende, undervisere, gæster, administratorer m.m.

10 10 I LMS oprettes et antal kursusskabeloner, der kan bruges som startgrundlag for planlagte kurser. I EDDI (Educational designer) genereres studieordninger med tilhørende regelsæt og med tilhørende kursusbeskrivelse, som præsenteres i kursuskataloget. Kurserne er beskrevet med deres læringsmål, litteraturlister m.m. Ud fra kursets karakteristika vælges en af kursusskabelonerne som den mest hensigtsmæssige for kursets læringsrum. I Kursuskataloget er samtlige kurser oprettet med deres læringsmål, litteraturlister m.m. Ud fra kursets karakteristika vælges en af kursusskabelonerne som den mest hensigtsmæssige. I STADS er samtlige studerende kendt med deres studiemæssige status. Ud fra denne og deres tilmelding til kurser dannes undervisningshold (både forelæsning og øvelser m.m.). Planlagte hold overføres til LMS, hvor de danner grundlag for oprettelser af de relevante kursussider i LMS med udgangspunkt i den valgte skabelon. Kursussiderne oprettes med indhold, deltagere m.m. Såfremt der sker ændringer i holdene til- og framelding tilpasses holdene løbende og automatisk i LMS. Et kommende planlægningssystem modtager holdene fra STADS og i dette system skemalægges den planlagte undervisning. Det lagte skema overføres dels til Exchange mailsystemet for hhv. lokaler, undervisere og studerende, dels til LMS for de relevante hold. I et LMS opsamles eventuelt data vedr. afleveringer og deltagelse i det omfang, det i studieordningen er foreskrevet for at den studerende kan gå til eksamen. Disse data skal kunne overføres til STADS. Styring af eksamensafvikling foretages i et specielt system og indtil videre ser vi ikke et behov for integration til et LMS. Aflevering af opgaver og afhandlinger kunne foretages i et LMS eller i et separat system hvor logistikken vedr. bedømmelse foretages i eksamensafviklingssystemet. Publicering af afhandlinger kunne foretages via PURE eller et andet system. Det bør analyseres nærmere med henblik på en enkel og brugervenlig løsning. 2.2 Service og kommunikation Alle studerende får en mailkonto i det nye mailsystem, således at AU kan beslutte at kommunikere digitalt jf. bekendtgørelse 1239 af 4/ Både skemaer, meddelelser fra STADS og fra LMS vil blive sendt til denne mailadresse. Visse typer (service)meddelelser som fx skemaer, meddelelser om flytninger, aflysninger vil ligeledes være tilgængelige for den studerende ved login i portalen. De studerende kan tilgå deres mail- og kalender konto via webmail, PC klient eller mobile enheder. Samtlige studieordninger er beskrevet i studieguiden og alle kurser i kursuskataloget. De relevante dele heraf, f.eks. læringsmål og litteraturlister overføres til LMS samtidigt med de planlagte kursers oprettelse. 2.3 Portal Et af de gennemgående ønsker i workshopperne drejede sig ikke om LMS; men om de studerendes og de ansattes adgang til AU s systemer. I afsnit 9 er vist dels situationen lige nu, hvor de studerende skal tilgå vidt forskellige systemer med hver sit login, dels den vision, workshopdeltagerne gerne så realiseret. I de senere år er nogle systemer koblet på WAYF login; men langt fra alle. Ønskesituationen er den, hvor alle relevante systemer var tilgængelige bag en personaliseret side med et enkelt login samt kunne tilgås fra

11 11 forskellige enheder (f.eks. smartphones og tablets) og vises i de studerendes foretrukne kanaler (f.eks. igoogle). 2.4 AUL biblioteksfunktionen I høringsrapporten om AUL (Aarhus University Library) er beskrevet en række funktioner, der integreres med et LMS. Ved at medtænke AUL i relation til et nyt LMS kan en af visionerne om at bidrage aktivt til de studerendes læreprocesser og læringsrum muliggøres. Gruppen ser to forskellige sæt af biblioteksfunktioner i relation til AU s systemlandskab: 1) Den enkelte brugers (underviser eller studerende) adgang til de tjenester brugeren generelt har behov for. Denne tilgang lægges naturligt i en portal, dvs. den personaliserede indgang til alle AU s systemer (se afsnit 10). 2) De funktioner, der er brug for i relation til en bestemt læringsaktivitet: litteraturliste, lånemuligheder, plagieringskontrol, digitale værktøjer til videnssøgning og til videnforvaltning etc. Nogle af funktionerne indgår i begge sammenhænge: søgning, referenceliste etc. Ved implementeringen af biblioteksfunktionerne i LMS, hhv. en senere portalløsning er det væsentligt at tænke denne deling ind. 3. Hovedkonklusioner fra workshops Der er afholdt 4 workshops for undervisere en for hvert af hovedområderne - for at diskutere hvilke krav, der skal lægges vægt på ved anskaffelse af et fælles Learning Management System (LMS) for Aarhus Universitet. Dertil kommer en workshop for administrative medarbejdere og en med deltagelse fra AU IT. På alle workshops var der en række gennemgående ønsker til systemets tekniske og organisatoriske implementering: Stor driftsstabilitet 24/7 drift God adgang til teknisk support (systemet virker ikke.) God adgang til pædagogisk support (Hvordan gør jeg..) Endvidere var der ønsker om kurser, diskussionsfora m.m. som en del af den organisatoriske implementering. En samlet oversigt over ønskerne fra de 6 workshops er beskrevet i bilag 1. Ønsker til administration, integration med administrative systemer m.m. er ikke taget med i bilaget; men er en del af afsnit 2. Der var mange og detaljerede ønsker til det kommende systems funktionalitet; men nogle af de gennemgående ønsker var: LMS skal være det entydige digitale mødested og samlingspunkt for studerende og undervisere vedr. undervisning og læring som det daglige værktøj, der anvendes overalt på universitetet. LMS skal understøtte en fuldt ud digital kommunikation mellem undervisere og studerende og understøtte digitalt samarbejde inden for og på tværs af de to grupper og sikre en enkel, klar og entydig kommunikation. Der blev endvidere talt om det virtuelle klasserum, hvor alle aspekter af undervisningen tilrettelægges on-line.

12 12 For at visionen kan blive indfriet skal der lægges vægt på, at LMS i sin brugergrænsefade og struktur er meget genkendeligt, enkel og brugervenlig. Ideelt set skal systemet være så brugervenlig, at det kun i meget begrænset omfang kræver uddannelse og vejledning for at benytte det. Der skal lægges vægt på, at LMS kan opsættes med en differentiering, der respekterer de forskelle der findes på tværs af AU, såvel som de forskelle der er mellem undervisere, der ønsker et simpelt og lettilgængeligt LMS som de undervisere, der ønsker at anvende mere avancerede funktioner i kurserne. Der vil derfor være behov for inden LMS implementeres på tværs af hele AU at foretage en tværgående informationsanalyse og en begrebsafklaring med henblik på at fastlægge en fælles, gennemgående begrebsmodel og en standard for navngivning af de begreber der anvendes i forbindelse med undervisning. Informationer og funktioner på LMS skal kunne tilgås fra smartphones, tablets og andre gadgets. Det er vigtigt at tænke mulighederne fra mobile enheder ind i løsningen fra starten. 4. Kriterier for systemvalg Ud fra de generelle mål for systemet præsenteres har gruppen arbejdet med en mere detaljeret kravspecifikation. Se bilag 2. Her er præsenteret en hovedoversigt over de elementer, vi har vurderet på. 4.1 Personalisering Integration til portalløsning Personalisering af brugergrænseflader og udvikling af personlige læringsmiljøer 4.2 Optimering af workflow administrative funktioner Mulighed for anvendelse af flere sæt af standard opsætninger Administrative værktøjer, der understøtter undervisernes administration af undervisningen 4.3 Basal funktionalitet Undervisernes kursusadministration (survey, evaluering, målbeskrivelser, analyseværktøjer) Studerendes samarbejde og videndeling (wiki, blog, grupperum, fildeling) Undervisnings kommunikationsværktøjer (meddelelser, chat, diskussionsfora, mail) Undervisnings indholdsværktøjer (dokumenter, kalender, læringsobjekter, læringssti, øvelser, test, opgaver, aflevering, bedømmelse, medierepositorie, linksamlinger) 4.4 Brugervenlighed Imødekommenhed og design Let anvendelighed 4.5 Fleksibilitet Integration til 3. parts moduler. (video, bibliotek etc.) Samspil med on-line tjenester og webapplikationer Aktiviteter på tværs af kurser 4.6 Tekniske standarder Integrationsstandarder dataoverførsel til administrative systemer Integrationsstandarder til inkludering af 3. parts moduler.

13 13 Standarder for autorisation Understøttelse af mobile enheder mest almindelige mobilplatforme 5. De fire systemer Her er søgt en generel beskrivelse af systemernes udbredelse og leverandørerne bag. Funktionaliteten gennemgås i afsnit 6. Vi har indhentet referencer fra Skandinavien; men det er svært at få præcise data. Eksempelvist er der en del universiteter, der har et centralt LMS samt et antal LMS, implementeret af enkelte enheder. Leverandørerne skriver ofte universitetet på som bruger, selvom det kun bruges i en enkelt afdeling. Vedr. referencer henvises til Bilag 3. Der er tillige henvist til EDUCAUSE s årlige survey vedr. IT anvendelse på amerikanske universiteter og colleges. En anden konstatering er, at der er mange brugertilfredshedsundersøgelser; men de peger i alle retninger. En af de væsentligste årsager er at implementeringen: driftsikkerhed, teknisk og pædagogisk support og administrativ integration ofte betyder mere end selve det konkrete LMS. Publiceret empiri omhandlende implementering af nyt LMS på forsknings og uddannelses institutioner lider af mangel på uvildighed og er dermed ofte vægtet til fordel for det netop implementerede system. Derfor har vi ikke lagt vægt på disse undersøgelser. Gennemgangen af systemernes egenskaber i forhold til AU s krav viste at to af de præsenterede systemer Sakai og Fronter - ikke levede op til centrale krav til et nyt LMS for AU. De præsenteres først. 5.1 Sakai (open source) The Sakai Project blev initieret af 4 amerikanske universiteter i 2004 (Indiana, MIT, Stanford, Michigan). I årene efter har en lang række universiteter tilsluttet sig Sakai som medlemmer. Sakai s community er således godt et par hundrede store universiteter, der hver for sig bidrager til udviklingen af Sakai. Sakai arbejder tæt sammen med et andet open source community, der bl.a. bidrager med uportal (den mest anvendte software til studenterportal i USA) og umobile tjenester. I Skandinavien anvender UMEÅ og Stockholms universiteter Sakai. Begge i en nogenlunde ensartet indpakning, der på UMEÅ kaldes Cambro og på Stockholm kaldes Mondo. UMEÅ har siden 2009 anvendt Sakai som et af flere LMS og med brugere. UMEÅ bruger tillige Moodle på nogle enheder og vil snart tilbyde Moodle som et centralt LMS parallelt med Sakai. Stockholm har brugt Sakai som det eneste centrale LMS siden Det er gruppens indtryk, at fremdriften i Sakai projektet ikke er overbevisende. Bl.a. var der planlagt en større genskrivning af Sakai til version 3 med basalt set de samme ændringer m.h.t. moderne brugergrænseflade og moderne integration, som Blackboard 9 (2009) og Moodle 2 (2010). Version 3 har været undervejs siden 2007 og skulle have været færdig i 2009; men er endnu ikke klar og den seneste road-map er fra sommer Lige nu ser der ikke ud til at være en dato for lancering. De funktioner, der er planlagt lagt ind i version 3 ser ud til at være i overensstemmelse med AU s ønsker; men vi har kun kunnet vurdere version 2.8. Den nuværende version, Sakai 2.8 er ikke teknologisk opdateret. Det vil kræve en betragtelig indsats for at få bragt Sakai frem til en version, der er i overensstemmelse med AU s behov. Som Sakai ser ud nu passer Sakai ikke til den strategi AU har med at anvendelse af standardløsninger.

14 14 Den væsentligste indvending mod Sakai er, at det virker som om det community, der udvikler og vedligeholder Sakai, er gået i stå. Gruppen kan ikke anbefale, at AU baserer sin fremtidige læringsplatform på et open source system uden et aktivt og dynamisk community, der kan lægge og overholde en udviklingsplan. 5.2 Fronter (kommercielt) Fronter er et norsk udviklet læringsplatform, der i 2008 blev overtaget af Pearson. Fronter tilbydes i praksis kun som hostet løsning. Pearson udbyder udover Fronter et andet e-læringssystem e-college samt en række andre værktøjer. Et af de interessante er Equella, der er et digitalt repositorie med en avanceret søgemaskine og værktøjer til indholdsdistribution. Endvidere har Pearson introduceret OpenClass et gratis kollaborativt værktøj, der integrerer med Google Apps for Education. Vi har ikke set en samlet referenceliste for Fronter. Men søgning på Google giver indtryk af at Fronter har et meget stort antal brugere på ungdomsuddannelser og kortere videregående uddannelser. Se referencelisten for højere læreanstalter i bilag 4. Af sammenlignelige universiteter i Skandinavien har vi kun fundet Oslo. Det er gruppens opfattelse, at Fronter ikke kan leve op til en række væsentlige funktionelle krav og for andre krav var Fronter ringere end Moodle og Blackboard. Der er kun mulighed for 4 roller: systemadministrator, underviser, studerende og gæst. Det er ikke tilstrækkeligt og ikke fleksibelt nok til de varierende behov. Eksempelvist har Health kurser med kursusadministrator, underviser, sekretær, specialist, instruktorer og studerende. Integrationsmulighederne til administrative systemer er ikke tilfredsstillende Fronter virker bedst med egen portal; men denne portalløsning er ikke fleksibel nok til det behov AU har til en portalløsning. Fronter har ikke den samme fleksibilitet m.h.t. kursusopbygning og administration som Moodle og Blackboard På baggrund heraf besluttede gruppen ikke at gå videre med vurderingen af Fronter. 5.3 Moodle (open source) Moodle blev initieret af en enkelt person i Perth i 1999 og er siden vokset til langt det mest anvendte open source LMS. Formentlig også det mest anvendte LMS på verdensplan. På moodle.org er listet registrerede sites med over 60. mill. brugere. I modsætning til Sakai er der i Moodle projektet en dominerende partner: Moodlerooms, der har som forretningsgrundlag at hoste Moodle for undervisningsinstitutioner, hovedsageligt i Nordamerika. Virksomheden har en større stab af arkitekter/udviklere og er stærkt involveret i at udvikle Moodle. Moodle communityet er meget aktivt og der er et stort antal moduler, der kan hentes og tilpasses.

15 15 Moodle 2.0 blev lanceret i slutningen af 2010 og indeholdt en væsentlig genskrivning af Moodle med vægt på fleksibilitet, bedre brugergrænseflade, bedre integration m.m. Moodle har en offentliggjort road-map, der rækker et år frem. Moodle bruges på alle former for undervisningsinstitutioner. I Danmark er registreret erhvervsskoler, gymnasier, sprogcentre, friskoler. Langt hovedparten af brugerne er indenfor ungdomsuddannelser og kortere videregående uddannelser Roskilde Universitet RUC tilbyder Moodle som et af to værktøjer til e-læring. Det andet er BSCW, der mere er et samarbejdssystem og fildelingssystem. P.t. har Moodle været anvendt på et par hundrede kurser, men det er besluttet at alle kurser skal over på Moodle. RUC ser det som en stor udfordring at få underviserne til at flytte sig over på Moodle. RUC har afsat 1 ÅV til drift, tilpasning og support. Moodle er sat i drift direkte ud af kassen og der er ikke lavet et specielt RUC layout Aalborg Universitet AAU har implementeret Moodle som det centrale valg af LMS og fra foråret 2012 anvender samtlige uddannelser Moodle. AAU har valgt at have mange parallelle enheder med hver sin installation i alt 26 -, hvilket besværliggør integration og udvikling på tværs. AAU anvender 4.5 ÅV til e-læringskonsulenter til den pædagogiske support. AAU kører en version af Moodle fra 2009 uden ekstra moduler og uden anden tilpasning end et AAU skin. Integrationen til STADS er problematisk, fordi AAU s anvendelse af hold i Stads ikke svarer til anvendelsen i den holddefinition, AAU har valgt i undervisningen og dermed i Moodle. Derfor er der en del manuelt arbejde ved semesterstart i forbindelse med integrationen til de administrative systemer. AAU s IT afdeling anvender godt 1 ÅV til drift og support Copenhagen Business School CBS startede efter sommeren 2009 med pilotforsøg med Moodle. I foråret 2010 implementeredes Moodle for studerende, fortrinsvist 1. års studerende (der ikke havde nogen referencer til tidligere systemer) samt en række masterkurser. Fra efteråret 2010 til efteråret 2011 er samtlige studerende flyttet til systemet med samtlige kurser. Projektet blev initieret af CBS Learning Lab, men undervejs blev Learning lab lukket og en løst sammensat enhed IKT initiativ koordinerer den pædagogiske indsats. Sammenlagt vurderes det, at den koordinerende og udviklende pædagogiske indsats er på ca. ½ÅV. Dertil kommer en række en dags workshops for undervisere. Resultatet har været, at der er meget stor forskel på de enkelte underviseres anvendelse af systemet og brugen bærer meget præg af trial and error. CBS har tilpasset brugergrænsefladen og lavet forskellige layout afhængigt af kursustyperne. Dertil kommer en række andre moduler udover de, der findes i standard opsætningen; men ingen af dem er specielt tilpasset CBS ud over layout. CBS finder at det relativt smertefrit at teste og implementere nye moduler og de giver hurtig adgang til ekstra funktionalitet.

16 16 CBS har integration med eget studieadministrativt system; men der er dele af det, der ikke er automatiserede. Begrænsningerne ligger i det selvudviklede administrative system, der i 2013 udskiftes med STADS. I det første år var der i IT afdelingen 2 ansatte, der arbejdede med Moodle og integrationer til det administrative system. Derefter 4 og det vurderes at 70 % af indsatsen har været på integrationen og 30 % på tilpasning af Moodle. Det er besluttet, at der nu skal sættes fokus på at skaffe yderligere funktionalitet Norge og Sverige Ingen egentlige universiteter i Sverige eller Norge bruger Moodle som deres centrale system. Men i begge lande udbyder en række højere læreanstalters institutter e-læring via Moodle. Herunder Lund og Umeå. 5.4 Blackboard (kommercielt) Blackboard Inc. startede i 1997 og voksede hurtigt til at blive en af de ledende udbydere af LMS og er i dag en veldreven virksomhed med solide regnskabstal. Blackboard er uden tvivl det kommercielle LMS med den største markedsudbredelse, hvilket i høj grad skyldes opkøb af konkurrenter som Presidium, Angel og WebCT; men også en lang række udbydere af komplementære produkter, der enten integreres i Blackboard s kerneprodukter eller tilbydes som supplerende værktøjer i en vel sammensat palette. Den årlige undersøgelse af anvendelsen af LMS på amerikanske universiteter og colleges viser, at Blackboard har en markedsandel på ca. 50 %. Det har været en klar tendens gennem de sidste 10 år, at den kombinerede markedsandel langt fra har kunnet fastholdes. Effekten af det seneste opkøb i 2009 forsvandt således på et år. Vinderne har dels været Moodle, dels et andet kommercielt system: Desire2Learn 1. Kritikere af Blackboard s strategi har peget på, at kunderne i de opkøbte virksomheder ikke altid fik tilbudt en attraktiv løsning når Blackboard annoncerede ophør af videreudvikling. I 2009 opgraderede Blackboard til version 9, der var en stor genskrivning med vægt på fleksibilitet, bedre brugergrænseflade, bedre integration m.m. En af de store fordele ved Blackboard er muligheden for at bruge eksterne moduler kaldet Blackboard building blocks. Disse kan købes fra Blackboard eller en 3. parts leverandør; men der er også et større community med udveksling af egenudviklede moduler. Hvis dette skal udnyttes kræver det dog specialkompetence til tilpasning og videreudvikling og denne findes ikke i danske softwarehuse Syddansk Universitet SDU anvender Blackboard som det fælles LMS og har gjort det siden Senest en fornyelse med et EUudbud i SDU er godt tilfredse med systemet og har efterhånden lagt mange ting ind i systemet. SDU har også købt Blackboard Mobile, så de studerende kan tilgå via deres forskellige mobile enheder (iphone, ipad, Android). Overfor de studerende bruger SDU Blackboard som portal, hvor de studerende gennem Blackboard s standard grænseflade har adgang til Web-mail (Exchange 2007) hhv. til selvbetjening. 1 Desire2Learn markedsføres kun i Nordamerika og er derfor ikke interessant for AU.

17 17 SDU har fuld integration til STADS men via flade filer og ikke på den måde, AU ville gøre. Det er kun NAT, der har et selvudviklet planlægningssystem, så skemaer herfra kommer over i Blackboard. For resten af underviserne laver underviseren selv skemaer. SDU har en person i IT afdelingen udelukkende som Blackboard administrator central applikationssupport samt ca. 1/3 ÅV studentermedhjælp til at lave / tilpasse building blocks. I det centrale e-læringskontor er der 4-5 ÅV og dertil kommer ½-1 ÅV som e-læringskoordinator på hvert af fakulteterne. Blackboard s support er god og fejl rettes rimeligt hurtigt. F.eks. virker notifikation via mailintegration til Exchange ikke; men det forventes snart at være på plads Aarhus Universitet AU Herning bruger Blackboard med ca aktive studerende. Integrationen til de administrative systemer indeholder en del manuelle procedurer og blev i workshoppen beskrevet som tung. Der er en velfungerende integration til mailsystemet, hvor samtlige studerende har egen mailboks. Enhver ændring i kalenderen i Blackboard overføres til den enkeltes Exchange kalender, så ugeskemaet kan ses på f.eks. smartphones. AU i Emdrup bruger Blackboard med ca aktive deltidsstuderende. Integrationen til de administrative systemer er fuldt udbygget og velfungerende set fra underviser side. Både Emdrup eller Herning bruger Blackboard i standardopsætning uden nogen form for tilpasning Sverige og Norge I Sverige bruger Högskolan i Gävle Blackboard som sit centrale LMS til samtlige studerende. Lunds Universitet bruger Blackboard som et af adskillige LMS. 6. Scorecard Gruppen har vurderet de to systemer ud fra tilgængeligt offentligt materiale, besøg, jf. afsnit 1.1 samt den viden gruppens medlemmer havde i forvejen. Det giver naturligvis en skævhed i vurderingen, idet vi ikke har haft adgang til at afprøve systemerne i deres nuværende versioner i forhold til AU s mål. 6.1 Sammenligning af Moodle og Blackboard På baggrund af ovenstående besluttede gruppen kun at beskrive vurderingen af Moodle og Blackboard. De enkelte scores er ikke vægtede i forhold til væsentlighed. Gruppen har gennemgået den detaljerede liste i bilag 2 for begge systemer og givet en samlet score på en skala fra 1 til 5. 5 er udtryk for, at systemet lever fuldt ud op til alle de krav AU stiller til et velfungerende LMS. 3 er udtryk for at systemet leverer et minimum i forhold til de krav, AU stiller til et LMS; men punktet bør adresseres ved implementering af system. 1 og 2 er udtryk for utilstrækkelig målopfyldelse. Under vurderingen af Fronter og Sakai vurderede gruppen at disse systemer på en række punkter ikke kunne få en højere vurdering end 2.

18 18 Det skal understreges, at vurderingen er givet på det foreliggende grundlag og at en dybere analyse af de to systemer med egentlig afprøvning kunne have givet andre vurderinger. Vi har ikke summeret tallene, fordi det ville give udtryk for, at de enkelte punkter vægtes ligeligt. Moodle* Blackboard Personalisering Personalisering af brugergrænseflader og udviklingen af personlige 4 4 læringsmiljøer Integration med ekstern portal 5 5 Administrative funktioner Administrative værktøjer, der understøtter undervisernes administration 4 5 af undervisningen Anvendelse af forskellige standard-opsætninger 5 5 Basal funktionalitet Undervisernes kursusadministration 5 5 Studerendes samarbejde og videndeling indenfor kurser 5 5 Selvstændig organisering af samarbejde og videndeling ud over kurser 2 2 Undervisnings/lærings-værktøjer 4 5 Brugervenlighed Imødekommenhed og design 4 5 Let anvendelighed 4 5 Fleksibilitet Integration med løst koblede 3.-parts moduler 5 5 Samspil med online tjenester og webapplikationer 5 4 Aktiviteter på tværs af kurser 3 3 Integration og teknik Integration til administrative systemer 5 5 Integrations - inkludering af 3. parts moduler 5 5 Autorisation 5 5 Understøttelse af mobile enheder mest almindelige mobilplatforme 4 5 (Moodle understøtter ikke Windows mobiltelefoner. Det gør Blackboard) *Moodle er vurderet som standard løsningen med tillæg af et passende antal standardmoduler og tilpasninger. Som det fremgår af skemaet, så er der ikke stor forskel på vurderingen af de funktionelle krav, om end Blackboard scorer lidt højere. Forskellene skyldes i overvejende grad filosofien bag systemerne. Lidt forenklet kan man sige at Blackboard tilbyder en veltilpasset standardopsætning, der kan alt det, Blackboard via deres kundekontakt har lært er kravene til et LMS fra en akademisk undervisningsinstitution. Det betyder, at accepterer man denne standard, så får man en velafrundet og udbygget opsætning. Blackboard kan tilpasses af institutionen og den enkelte underviser, og der findes et stor bibliotek af komponenter som kan indlejres i Blackboard. Moodlestrategien er at fokusere mere på et kerne LMS med mindre funktionalitet. Til gengæld kan man udbygge og tilpasse, så man får præcis den skræddersyede funktionalitet, man ønsker. Eksempelvist scorer Moodle lavere på undervisnings/læringsværktøjer, fordi der er nogle mangler i standard Moodle. Men disse mangler kan afhjælpes ved at anvende moduler fra det tilgængelige open source modulbibliotek. For begge systemers vedkommende er der mangler på to væsentlige områder:

19 19 De understøtter kun i begrænset omfang de studerendes samarbejde og videndeling udenfor kurserne. F. eks.: De studerende kan f.eks. ikke selv oprette læringsrum. Det skal i Blackboard gøres ved at underviseren opretter for dem evt. i et speciel organisation med dette formål. I Moodle kan man gøre det samme eller man kan lave en specialrolle udvidet studerende der kan oprette egne læringsrum i en specielt oprettet kursus. Der er ikke tilstrækkelig fleksibilitet i disse valg til at gå på tværs. Aktiviteter på tværs af kurser understøttes ikke fuldt så gennemgribende som AU kunne ønske sig. Begge mangler kan afhjælpes ved at løse opgaverne i eksterne systemer/moduler; men det kræver en investering ud over det basale system. Gruppen er på basis af ovenstående vurdering enige om, at begge systemer kan anvendes af AU som det centrale LMS. Valget mellem de to systemer beror dels på økonomien (se afsnit 7), på tidspunktet for fuld udbygning og ibrugtagelse dels på de forskelle i organisatoriske krav, der stilles ved hhv. et kommercielt system og et open source system (se afsnit 8). 7. Økonomi Der er ikke lavet et fuldstændigt budget for implementeringen; men nedenfor er vist de elementer, der burde indgå i en totalomkostningsberegning for implementering af LMS. Herunder de overslag vi har modtaget fra Blackboard. I slutningen af afsnittet stilles de to systemer op overfor hinanden på de områder, hvor gruppen har været i stand til at vurdere systemerne mod hinanden. Nedenfor er en sammenligning af den del af økonomien, vi har kunnet vurdere. Vi har ikke sat beløb på et årsværk. Begrundelsen for forskellene følger i de efterfølgende afsnit. Blackboard Moodle 7.1 Initialomkostninger 7.1.1Teknisk platform Implementering Integration Kurser / uddannelse Ikke vurderet 7.2 Årlige omkostninger Hosting - ekstern???? Hosting på AU???? Licenser 1,43 mill. kr Omkostninger til integration Ikke vurderet Basal software udvikling 0 3 ÅV Tilpasning med ekstra funktionalitet ½ ÅV* 1 ÅV* Systemejerfunktion 1 ÅV 2 ÅV Central applikationssupport (hvordan gør jeg..) 1 ÅV 1 ÅV Ekstra central support 0 1 ÅV Ud fra en rent økonomisk betragtning vil det være vanskeligt at finansiere de ekstra årsværk til Moodle ud fra besparelsen i licens; men overvejelsen bør nuanceres i forhold til AU s pædagogiske mål. Derfor er det centrale valg efter gruppens mening ikke en ren økonomisk afgørelse; men beror på et strategisk valg.

20 20 Dette er nærmere beskrevet i afsnit 8. * Som nævnt i afsnit 8.3 er omkostninger til den ekstra tilpasning ikke udtryk for forskelle mellem systemerne; men et udtryk for, at AU vælger et højere niveau af tilpasning med Moodle. 7.1 Initialomkostninger Teknisk platform Den tekniske platform består af tre dele: hardware, netværk og basal software. Den afgørende beslutning er her i hvilket omfang et LMS skal hostes af AU eller eksternt. Ved egen hosting forudsætter gruppen, at et LMS implementeres i det standard set-up, som AU IT er ved at etablere. Dvs. virtualisering så langt som muligt samt dublering af installation på to adskilte steder. Omkostninger til hardware og netværk afhænger meget af den konkrete installations arkitektur og de krav der stilles til performance og kapacitet Implementering af LMS Når platformen er etableret skal systemet sættes i drift. Erfaringer både fra SDU, CBS og AAU viser, at både Moodle og Blackboard er enkle at sætte i teknisk drift. Gruppen har ikke forsøgt at vurdere omkostningerne hertil Integration til administrative systemer Der skal etableres integration til administrative systemer. På AU sker det via AU s integrationsplatform. Blackboard har givet et overslag på kr. til assistance til integration til STADS, herunder konfigurering af Blackboard s modtagelse af data. AU s andel af denne integration er ikke estimeret Kurser / uddannelse Der skal etableres kurser for AU personalet: AU IT drift AU IT- teknisk support AU Viden applikationssupport AU undervisere hvordan systemet bruges Gruppen har ikke estimeret omkostninger til kurser og har heller ikke forsøgt at vurdere om valg af system medfører forskelle i kursusbehovet. Blackboard har leveret et overslag på to kurser á hhv. 4 og 3 dage med 15 deltagere på hver. I alt kr. Gruppen har ikke vurderet om det er tilstrækkeligt. Der skal laves en regulær undervisningsplan og indhentes tilbud på kurser. Introduktionskurser, guides og systempræsentation for studerende kan i store træk ske ved brug af online materialer (video, demo-kurser og intro-tours), samt omtale i forbindelse med undervisningen.

21 Årlige omkostninger Ekstern hosting Blackboard har leveret et overslag på hosting (på deres hollandske site) på godt 1. mill. kr. med 24/7 drift og support. Men overslaget er ikke baseret på analyser af behovet og virker underdimensioneret i forhold til AU s behov. Det bør imidlertid analyseres om ekstern hosting kan være attraktivt for AU i forbindelse med et EU-udbud. Der er ingen hosting sites i EU, der har specialiseret sig i Hosting af Moodle Drift af platform og LMS samt afskrivning af udstyr Begge systemer kan driftes på en af AU s valgte platforme. Omkostninger til basal software afhænger af om der kræves yderligere licenser til AU s software. Gruppen har ikke forsøgt at vurdere driftsomkostninger og levetid af udstyr LMS licenser Moodle er open source og uden direkte licensomkostninger. Blackboard har sendt et overslag, baseret på deres listepriser. Blackboard Learn Academic Blackboard Mobile I alt kr kr kr Omkostninger til integration Som nævnt i afsnit 2.1 og 2.2 skal der etableres integration til både STADS et kommende planlægningssystem, samt Microsoft Exchange mail og kalender system for at få den smidige anvendelse af systemet, der er betingelsen for et pædagogisk løft. Overførsel af holdplaner og skemaer fra et kommende undervisningsplanlægningssystem ser gruppen for at være absolut nødvendig for at få en smidig administration af undervisningsforløbene. Såfremt man ønsker at starte med anvendelse af LMS til februar 2012, kræver det, at AU anskaffer et planlægningssystem og at det tages i brug senest til semesterstart 2013, d.v.s. systemet skal være i drift når skemalægningen starter i efteråret En senere ibrugtagning vil indebære, at anvendelsen af det nye LMS vil indebære manuelle procedurer i betydeligt omfang. Både Moodle og Blackboard kan integrere med AU s integrationsplatform og er således i overensstemmelse med AU s IT strategi. Det vurderes ikke, at der er forskelle i udviklingsomkostninger. Planlægning af integrationsudvikling og reservering af udviklingstid både m.h.t. STADS og M.h.t. LMS - kan starte kort tid efter der er truffet beslutning om valg af system; men den faktiske udvikling af integration kan først starte, når der er etableret en udviklingsplatform. D.v.s. i maj/juni Integrationen med STADS kan således tidligst forventes at være på plads i det tidlige efterår Gruppen har ikke estimeret udgifter til integration.