Dansk AVU FED Grammatik

Transkript

1 Dansk AVU FED Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.14

2 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår 2.5 Danmark License Navngivelse Du skal kreditere værket på den måde, der er angivet af rettighedshaveren og licensgiveren. Ikke-kommerciel Du må ikke bruge dette værk til kommercielle formål. Del på samme vilkår Hvis du ændrer, bearbejder eller bygger videre på dette værk, må du kun videresprede det resulterende værk under en licens, der er identisk med denne. 1

3 Grammatikkompendiet refererer til de to grammatikbøger: Sprog under lup fra EGMONT alinea og Dansk Basisgrammatik 2. reviderede udgave fra Gyldendal Når vi i kompendiet, under en overskrift, fx skriver: S27C betyder der, at du kan slå op i grammatikbøgerne og læse mere. Sådan tyder du fx referencerne: S27C S betyder Sprog under lup 27 betyder side 27 C betyder afsnit C DB 61 DB betyder Dansk Basisgrammatik betyder paragraf (bogen er inddelt i paragraffer) 61 betyder paragraf nummer 61 Opgave 0 Hvilket emne skrives der om ved de følgende koder 1. S44E 2. DB 40 2

4 Indholdsfortegnelse Udsagnsord (verber)... 5 Bydeform (imperativ)... 6 Navneform (infinitiv)... 7 Nutid (præsens)... 8 Datid (præteritum)...10 Kort tillægsform (perfektum participium...12 Lang tillægsform (præsens participium)...15 Mådeudsagnsord (modalverber)...17 Aktiv og passiv (handleform og lideform)...19 Oversigt over bøjningsskema...21 Navneord (substantiver) Bøjning af navneord...24 Ental og flertal...25 Ubestemt & bestemt form (bestemthed)...26 Regelmæssige bøjningsendelser...28 Uregelmæssige bøjninger...30 Ejefald (genitiv)...32 Kendeord (artikler)...33 Egennavne (proprier)...34 Egennavn eller navneord?...36 Tillægsord (adjektiver) Tillægsords bøjning...40 Gradbøjning af tillægsord...42 Stedord (pronominer) Personlige stedord (personlige pronominer)...45 Ejestedord (possessive pronominer)...47 Tilbagevisende stedord (refleksive pronominer)...49 Påpegende stedord (demonstrative pronominer)...52 Spørgende stedord (interrogative pronominer)...53 Henførende stedord (relative pronominer)...54 Ubestemte stedord (indefinitte pronominer)...56 Bindeord (konjunktioner) Sideordnende bindeord...60 Underordnende bindeord

5 Biord (adverbier) Rene biord og biord dannet af tillægsord...66 Biord dannet af tillægsord på ig eller lig...67 Forholdsord (præpositioner) Biord eller forholdsord?...71 Talord (numeralier) Tal eller bogstaver?...74 Udråbsord (interjektioner) Sætningsanalyse Udsagnsled (verballed)...77 Grundled (subjekt)...80 Foreløbigt grundled og egentligt grundled...82 Finde alle led i en sætning...83 Genstandsled (direkte objekt eller akkusativobjekt)...84 Hensynsled (indirekte objekt eller dativobjekt)...86 Omsagnsled til grundled (subjektsprædikat)...88 Forskellen mellem omsagnsled til grundled og genstandsled...90 Omsagnsled til genstandsled...91 Biled (adverbialled)...93 Sætninger & sætningslære...96 Helsætning, hovedsætning og bisætning...97 Eksempler på typer af helsætninger...99 Tegnsætning Punktum, udråbs- og spørgsmålstegn Sætte kommaer Komma mellem hovedsætninger Komma mellem hovedsætning og bisætning Komma uafhængigt af sætningen Morfologi: Stamord, sammensatte ord, afledninger Rodmorfemer Afledningsmorfemer (forstavelsesmorfemer) Afledningsmorfemer (efterstavelsesmorfemer) Bøjningsmorfemer (bøjningsendelser) Opsamling af rod-, aflednings- og bøjningsmorfem

6 Udsagnsord (verber) S10A-B Udsagnsord er ord, der bruges til at fortælle at noget sker, at nogen eller noget gør noget eller er i en bestemt tilstand. Udsagnsord kan altså bruges til at beskrive handlinger, begivenheder og tilstande. Man kan finde et udsagnsord ved at sætte jeg eller at foran udsagnsordet, fx Jeg bager eller at tænke. Hun åbner pakken Stenen ligger på jorden Det er sjovt at spille trompet Maria skal læse bogen Udsagnsord bøjes i tid (tempus) og form (modus), og er den ordklasse, der har flest bøjningsmuligheder. Hvis udsagnsordet i datid ender på ede (fx spillede) eller te (fx kørte), siger man, at det bøjes regelmæssigt. Udsagnsord med en anden datidsform (fx skrev) bøjes uregelmæssigt. Oversigt over udsagnsordenes tider og former: Datidsendelse -te -ede uregelmæssig (at læse) (at danse) (at synge) stamme/bydeform læs dans syng navneform læse danse synge nutid læser danser synger datid læste dansede sang førnutid har læst har danset har sunget førdatid havde læst havde danset havde sunget fremtid vil læse vil danse vil synge kort tillægsform læst danset sunget lang tillægsform læsende dansende syngende Du kan læse mere om udsagnsordenes tider og former på de kommende sider. 5

7 Bydeform (imperativ) S10C Bydeform er udsagnsordets korteste form, også kaldet stammen (rodmorfem). Bydeform udtrykker en ordre eller en opfordring. dans, stå, løb, grin, regn, bo, husk, vær, skriv, bydeform (imperativ) Løb til musikken. Mal billedet nu! Luk porten! Opgave 1 Indsæt ordet i bydeform. (at rette) dig op! (at stoppe)! (at komme) tilbage! (at løbe) hjem til din mor! (at lege) nu med børnene! (at ringe) til mig i morgen! Helt ærligt, (at holde) nu op! Opgave 2 Skriv 10 sætninger hvor du bruger bydeform

8 Navneform (infinitiv) S10D Navneformen er også udsagnsordenes grundform, og det er den form, der bruges som opslagsord i ordbøger. Navneformen står ofte sammen med at eller sammen med et mådesudsagnsord (kan, vil, skal, må, bør, tør). I navneform bøjes udsagnsordet ved at tilføje e eller ingenting til stammen. at danse, at stå, at løbe, at grine, at regne, at bo, at huske, at være, at skrive navneform (infinitiv) Hun elsker at danse. Læreren så kursisterne arbejde. Hun ville male billedet. Opgave 3 Indsæt de rigtige ord i navneform streg de forkerte over. Vejret er så dårligt, at de ikke vil (mure/ murer) mere den dag, og (tømre/ tømrer) vil de heller ikke. Man kan (ændre/ ændrer) reglerne for udendørs arbejde. Det vil kunne (føre/ fører) til bedre arbejdsforhold. Nogle dyrlæger siger, at det er umuligt at (kurere/ kurerer) den sygdom. I nogle lande påstår man, at man kan (kurere/ kurerer) mange tilfælde af sygdommen om året. Man kan ikke (høre/ hører) eller læse om hvilken medicin man bør (bruge/ bruger), eller om hvor længe de behandlede dyr kan (klare/ klarer) sig. Det må derfor (undre/ undrer) mange forskere, at man ikke vil (afsløre/ afslører) hvilken medicin der er tale om. 7

9 Nutid (præsens) S11E Nutid fortæller om det, der sker lige nu, det der vil ske i fremtiden eller det der plejer at ske. Man kan sætte jeg foran udsagnsord i nutid. I nutid bøjes udsagnsordet ved at tilføje er eller r til stammen. danser, står, løber, griner, regner, bor, husker, er, skriver nutid (præsens) - det som sker lige nu Hun åbner pakken Vandet koger Vi griner af filmen fremtid (futurum) det der vil ske i fremtiden Hun køber en bog i morgen Bussen kommer om fem minutter Kokken køber nye gryder i næste uge Det som plejer at ske Vi laver aldrig lektier om eftermiddagen Hun kommer altid for sent Han har som regel ret Opgave 4 Bøj ordet rigtigt og skriv det på linjen. Om vinteren (at ske) det, at politiet (at fraråde), at folk (at køre) ud, hvis det er kraftigt snevejr. Det er langt fra alle, der (at rette) sig efter det, og nogle gange (at høre) man da også om folk, der (at køre) galt. Politiet (at vurdere), at hvis folk (at høre) ordentligt efter vejrudsigten, så (at undgå) man, at der (at opstå) så mange ulykker. 8

10 Huskeregler Hvis udsagnsordet står efter at eller sammen med former af kan, vil, skal, må, er det navneform og ender på e Hvis udsagnsordet står alene, er det nutid og ender på r Opgave 5 Indsæt den rigtige form af navneform eller nutid. Det er ikke langt at (kører/ køre) til byggemarkedet. Mange af ens naboer (kører/ køre) også derhen hver lørdag. Det er tit i weekender, at man har tid til at (reparere/ reparerer) lidt på huset. Mens man går og (tømrer/ tømre) lidt, (hygge/ hygger) familien sig. Nu og da (servere/ serverer) de kaffe og kage. Derved (demonstrere/demonstrerer) de, at de (sætte/ sætter) pris på, at man gør tingene. Der er jo heller ikke noget at (jamre/ jamrer) sig over. Det (ændre/ ændrer) i hvert fald ikke noget. Man skal nu også nok (klare/ klarer) det. 9

11 Datid (præteritum) S11FG Datid fortæller om det, der skete på et tidspunkt i fortiden. I datid bøjes udsagnsordet ved at tilføje ede eller -te til stammen. S11H Stærke udsagnsord, eller uregelmæssige udsagnsord, får ingen endelse i datid, og de skifter tit vokal når de bøjes anderledes end stammen. dansede, stod, råbte, grinede, regnede, boede, huskede, var, læste svagt bøjede (regelmæssig datid) Hun elskede dansen Det regnede meget i går De råbte meget højt stærkt bøjede (uregelmæssig datid) Hun skrev historien Hunden fandt tyven De sang for højt Opgave 7 Find og understreg syv udsagnsord i teksten. Det var købmanden Marco Polo, der bragte pengesedlen til Europa. Han tilbragte 17 år af sit liv i Kina og beskrev, hvordan man i dette land fremstillede penge af papir fra morbærtræets bark. Til sidst prægede man pengesedlen med møntmesterens segl. Sedlernes værdi modsvarede mønternes. 10

12 Opgave 8 Find de udsagnsord i teksten, som står i nutid, og skriv dem i datid på linjerne under teksten (der er 11 udsagnsord som står i nutid). Mange mennesker møder uoplagte på arbejdspladsen, fordi de skal nå at ryge til morgenkaffen. Fænomenet er ikke så udbredt længere, for de mange antirygekampagner synes at virke. Der står dog mange uløste problemer tilbage. Skal man straffe rygerne ved at lade dem betale for en eventuel kræftoperation, eller virker det bedre til stadighed at rådgive? Mange arbejdspladser indfører regler for rygning. Dels for at skåne ikke-rygerne, dels for at påvirke rygerne til at stoppe. Samfundsøkonomisk fremstår det naturligvis også som et stort problem, fordi sygehusenes udgifter til operationer når astronomiske højder. Man taler derfor om to slags problemer: den enkeltes og samfundets

13 Kort tillægsform (perfektum participium) S12Ia Kort tillægsform bruges til at lave sammensatte udsagnsord. Man bruger kort tillægsform til at danne førnutid og førdatid. I kort tillægsform bøjes udsagnsordet ved at tilføje t eller et til stammen. Uregelmæssige udsagnsord har tit vokalskifte i kort tillægsform. læst, danset, råbt, grinet, sunget, skrevet, været, fundet, blevet, gjort førnutid Hun har danset hele natten Hun har været i Italien 2 gange førdatid Hun havde skrevet en besked til dem De havde læst halvdelen af bogen Opgave 9 Skriv kort tillægsform af udsagnsordene nutid datid kort tillægsform kører kørte kørt regner regnede bringer bragte springer sprang sidder sad fører førte lægger lagde ligger lå I førnutid og førdatid skal hovedudsagnsordet stå i kort tillægsform sammen med et hjælpeudsagnsord. Vi bruger hjælpeudsagnsordene at have og at være til at danne førnutid og førdatid. 12

14 At have bruges i de fleste tilfælde. At være bruges ved udsagnsord, der udtrykker bevægelse eller forandring. Førnutid med at have Han har læst hele bogen. Førdatid med at have Han havde læst hele bogen. Førnutid med at være Hun er blevet syg. Førdatid med at være Hun var blevet syg. Huskeregel: I førnutid, står hjælpeudsagnsordene i nutid I førdatid står hjælpeudsagnsordene i datid Hovedudsagnsordet står i kort tillægsform og ender på t eller et. Opgave 10 Skriv sætningerne i førnutid og brug det rigtige hjælpeudsagnsord (har/er) 1. Han kører sin søn i skole. Han har kørt sin søn i skole. 2. De tager til Tyrkiet. 3. Familien spiser sammen i dag. 4. Hun står for sent op. 5. Han tager på arbejde. 13

15 6. Han køber spil til sin PlayStation. 7. Vi kommer altid til tiden. Opgave 11 Skriv sætningerne i førdatid og brug det rigtige hjælpeudsagnsord (havde/var) 1. Han kørte sin søn i skole. Han havde kørt sin søn i skole. 2. Katten løb sin vej. 3. De gik ind i klassen. 4. Hun tog sin paraply med i dag. 5. Han købte spil til sin PlayStation. 6. Rotten løb forbi butikken. 7. Hun læste rigtig mange bøger 14

16 Lang tillægsform (præsens participium) S12J Lang tillægsform kan indgå i et sammensat udsagnsord. Her vil den lange tillægsform fortælle om et andet udsagnsord. Lang tillægsform kan optræde som tillægsord. Her vil den lange tillægsform fortælle om et navneord. I lang tillægsform bøjes udsagnsordet ved at tilføje ende til stammen. dansende, stående, grinende, regnende, boende, huskende, værende, læsende lang tillægsform (præsens participium) som sammensat udsagnsord Hun kommer dansende forbi Han blev stående Kursisterne var grinende lang tillægsform (præsens participium) som tillægsord En løbende hest Min brændende bil Et voksende træ 15

17 Opgave 12 Indsæt udsagnsordet i lang tillægsform og afgør om det fungerer som sammensat udsagnsord eller tillægsord. 1. Tilskuerne beundrede de (at danse) par. 2. Ekspedienten rystede (at beklage) på hovedet. 3. Min nabo hader (at råbe) børn. 4. Hvis du ikke stopper, løber jeg (at skrige) bort. 5. Folket var (at opgive) over priserne på kål. 6. Jernbanetoget kører (at larme) forbi deres hus. 7. (At håbe) ventede hun på sin veninde. 8. Hesten kom (at springe) og (at løbe). 9. Øllerne var stadig (at flyde) selvom der var meget koldt. 10. Han lo imens hunden (at pjaske) logrede med halen. 16

18 Mådeudsagnsord (modalverber) S13 12 Mådesudsagnsord giver merbetydning til andre udsagnsord. I skemaet herunder er de seks mådeudsagnsord i nutid og datid: Nutid Datid 1 kan kunne 2 skal skulle 3 vil ville 4 må måtte 5 bør burde 6 tør turde Når disse seks mådesudsagnsord optræder i en sætning, er de næsten altid sammen med et almindeligt udsagnsord, som står i navneform. Ordene danner sammensat udsagnsled. Mådesudsagnsordet bestemmer tiden, mens hovedudsagnsordet i navneform bestemmer indholdet. kan købe, kunne købe, vil spille, ville spille, bør spise, burde spise Nutid (præsens) Hun skal løbe stærkt for at nå det hele. Du kan ikke regne med mig, din åndsbolle! Datid (præterium) Hun skulle løbe stærkt for at nå det hele. Du kunne ikke regne med mig, din åndsbolle! Husk at hovedudsagnsordet i navneform næsten altid skal ende på e. Opgave 13 Sæt streg under mådeudsagnsordene og det tilhørende udsagnsord i teksten. Jens kunne sjældent komme hjem, da han altid ville pille i fliserne med sin finger. Han kunne forstå, at det burde være anderledes, men fliserne skulle absolut ligge klar til at måtte pilles i. Jens turde simpelthen ikke lade være med at pille i fliserne, når fliserne ville ligge som de lå. 17

19 Opgave 14 Lav sætninger med hvert af de seks mådesudsagnsord både i nutid og datid. Marker de sammensatte udsagnsled

20 Aktiv og passiv (handleform og lideform) S14LMN I en aktiv sætning er det grundleddet der udfører handlingen. Udsagnsleddet står i aktiv form. I en passiv sætning er det ikke grundleddet selv der udfører handlingen. Grundleddet er derimod genstand for en handling, dvs. der bliver gjort noget ved grundleddet. Udsagnsleddet skal så stå i passiv form. Aktive sætninger kan ofte laves om til passiv. Aktiv (handleform) Jeg kører bilen Vi skrev et brev Passiv (lideform) Bilen bliver kørt af mig Brevet blev skrevet af os Nutid Datid Førnutid Førdatid Fremtid Aktiv kører kørte har kørt havde kørt vil køre Passiv bliver kørt blev kørt er blevet kørt var blevet kørt vil blive kørt Som man kan se, dannes passiv ved en form af blive plus en kort tillægsform. S14 16 Passiv s form Desuden findes der en passiv form, som ender på -s. Denne form findes i nutid og datid, men ikke som kort tillægsform. Det er ikke alle udsagnsord, der har denne form. Passiv s form (lideform) Bilen kørtes af mig Brevet skrives af os Katten fodres af gæsterne 19

21 Opgave 15 Lav sætningerne om fra aktiv til passiv. Brug den samme tid i begge sætninger. 1. Læreren sender børnene hjem fra skole. 2. Drengen ramte mågen med en sten. 3. Manden har undertrykt sin kone gennem mange år. 4. Pigerne havde mobbet Louise i det skjulte. 5. Næste år vil jeg skrive en tyk bog. Opgave 16 Lav sætningerne om fra passiv til aktiv. Brug den samme tid i begge sætninger. 1. Festen bliver holdt i fælleshuset af hele familien. 2. De bedste numre fra cd en blev overspillet af drengene. 3. Aftalen er blevet forhandlet af regeringspartierne. 4. Pigen var blevet undersøgt grundigt af lægen. 5. Det urimelige forslag vil forhåbentlig ikke blive vedtaget. 20

22 Oversigt over bøjningsskema S12K stamme (rodmorfem) navneform (infinitiv) nutid (præsens) datid (præteritum) kort tillægsform (perfektum participium) lang tillægsform (præsens participium) regn at regne regner regnede regnet regnende læs at læse læser læste læst læsende bo at bo bor boede boet boende skriv at skrive skriver skrev skrevet skrivende Opgave 17 Udfyld de tomme pladser i bøjningsskemaet stamme (rodmorfem) navneform (infinitiv) nutid (præsens) datid (præteritum) stod kort tillægsform (perfektum participium) lang tillægsform (præsens participium) spiser grinende hop fisket at danse pløj at svømme bukket forfat afregner nøs læste leende standser 21

23 Navneord (substantiver) S5-7 Navneord er betegnelser for levende væsner, ting eller begreber. væsener hund barn mand ting bil benzin vinduer begreber kærlighed humør kulde Man kender navneord på, at man kan sætte en el. et foran og bagved ordets grundform, samt ved at man som regel kan bøje ordet i ental og flertal. ental flertal en hund hunden hunde hundene et barn barnet børn børnene en lektie lektien lektier lektierne en kærlighed kærligheden (ingen flertal) 22

24 Opgave 18 Understreg alle navneord i teksten, og skriv dem nedenunder. Det føltes, som om mit liv blev ændret den sommer. I min erindring er der en række begivenheder. Men jo mere jeg tænker på det, des flere detaljer finder jeg frem, og det går op for mig at forløbet må have strakt sig over flere måneder, ja måske flere år. Der skete simpelthen så mange ting for mig og min familie. Min far fik et nyt job, vi skulle flytte til en ny by, min søster og jeg skulle skifte skole og finde nye kammerater og venner

25 Bøjning af navneord Den form, som står i ordbogen, er ubestemt ental. Det er ordets grundform og kaldes også ordets rodmorfem. Når man sætter endelser på grundformen, kan man danne de andre former. De fleste navneord kan bøjes i køn, tal, bestemthed og ejefald. Ejefald omtales nærmere til sidst. På dansk findes to køn: fælleskøn og intetkøn. Fælleskøn er de ord, som skal have en foran, Intetkøn er ord med et foran. Fælleskøn en dreng en pige en bil Intetkøn et barn et menneske et hus Opgave 19 Sæt en el. et foran de følgende ord. hue tørklæde blyant tilfælde møtrik joke hus leksikon kompliment bilist viskelæder novelle trick blad 24

26 Ental og flertal De fleste navneord findes i både ental og flertal. Navneord sættes i flertal, ved at man tilføjer e, r eller er til ordet. Nogle navneord får ingen endelse i flertal, andre har uregelmæssig bøjning. -e i flertal En dreng flere drenge -r i flertal En pige flere piger -er i flertal En sofa flere sofaer Ingen endelse i flertal En sten flere sten Uregelmæssig bøjning Et barn flere børn Nogle ord findes kun i ental, og enkelte ord findes kun i flertal. Findes kun i ental mel mælk kød kærlighed ansvar Findes kun i flertal penge søskende mæslinger - indvolde Opgave 20 Skriv ordet i flertal, hvor det er muligt hule 2. træ 3. bog 4. angst 5. hals

27 Ubestemt & bestemt form (bestemthed) Navneord findes i ubestemte og bestemte former. Navneord kan bøjes i ubestemte og bestemte former, både i ental og flertal. Vi laver de ubestemte og bestemte former ved hjælp af kendeord, som kan placeres foran ordet eller bagved som en endelse. Ubestemt ental Bestemt ental Ubestemt flertal Bestemt flertal har kendeord en eller et foran. har kendeordet -(e)n eller -(e)t bagved som en endelse. har ingen kendeord. Man kan evt. bruge ordet flere. har kendeordet -(e)ne bagved som en endelse. Foran kan evt. bruges ordet alle. Ubestemt ental Bestemt ental Ubestemt flertal Bestemt flertal en dreng drengen (flere) drenge (alle) drengene et løb løbet (flere) løb (alle) løbene Man bruger de ubestemte former, når et ord nævnes første gang. Når man allerede har omtalt ordet, bruger man bestemt form. Ubestemte former Jeg så på et hus. Det havde flere vinduer. Bestemte former Huset var lille. Vinduerne var hvide. Hvis et navneord bruges om noget, som er fælles viden, står det i bestemt form. Nu er foråret kommet. Skoven er grøn, og fuglene synger. 26

28 Når der står et andet bestemmende ord foran navneordet, får navneordet ingen bestemthedsendelse, men står i ubestemt form. Andre bestemmende ord kan fx være kendeordene den, det og de. De bruges, når der står et tillægsord eller talord foran navneordet. Kendeord bestemt form ental Den lille dreng. Det røde æble. Kendeord bestemt form flertal De små drenge. De tre æbler. Ejestedord (fx min, din, vores), navneord i ejefald(fx pigens) og egennavne (fx Annas) kan også bruges til at gøre et navneord bestemt. Min cykel. Dit tøj. Husets vinduer. Ullas brødre. Opgave 21 Vælg den rigtige form af navneordet (bestemt el. ubestemt) I år kom (vinter/vinteren) tidligt. 2. Vi arbejder også, selv om (sol/solen) skinner. 3. Forårets (sol/solen) er altid dejlig. 4. Jeg sidder ved mit (bord/bordet) og skriver. 5. Vi så en god film i (biograf/biografen). 6. Filmen går i den nye (biograf/biografen). 7. Drengen mødtes med sine (venner/vennerne). 8. Jeg elsker at bruge min (computer/computeren). 9. Det er sjovt at surfe på (internet/internettet). 10. Drengene drillede de små (piger/pigerne).

29 Regelmæssige bøjningsendelser De fleste navneord bøjes ved, at der sættes endelser på ordets grundform (rodmorfem). Endelserne er enten flertalsendelser eller bestemthedsendelser. I bestemt ental ender navneord altid på en eller et. Endelser i ubestemt flertal er enten e, r, er eller ingenting. Navneord i bestemt flertal ender altid på ne. Ord, der ikke får nogen endelse i ubestemt flertal, tilføjes ene i bestemt flertal. De 4 typer regelmæssigt bøjede navneord Ubestemt ental Bestemt ental Ubestemt flertal Bestemt flertal en dag dag-en (flere) dag-e dag-e-ne en uge uge-n (flere) uge-r uge-r-ne en måned måned-en (flere) måned-er måned-er-ne et år år-et (flere) år år-ene Huskeregler Hvis ordet i ental ender på e, får det tilføjet r i flertal Hvis ordet i ental ender på r, får det tilføjet e i flertal uge - uger pige - piger mur - mure murer - murere Ord af fremmed oprindelse med tryk på sidste stavelse får altid tilføjet er i flertal. Husk at ordet bevarer sin grundform (rodmorfem). figur - figurer kvarter - kvarterer papir - papirer ingeniør - ingeniører 28

30 Opgave 22 Skriv alle fire former af de følgende navneord. 1. dør dør, døren, døre, dørene 2. vindue 3. æske 4. ben 5. forløb 6. dansker 7. tømrer 8. chauffør 9. figur Opgave 23 Indsæt den rigtige form af navneordet. 1. Den lokale (tømrer/tømrere) afgav tilbud på byggeriet. 2. Der var mange (tilhører/tilhørere) til koncerten. 3. Alle (lærene/lærerne) på skolen var på kursus. 4. Der var fem (murer/murere) i gang på byggepladsen. 5. (Togføren/togføreren) gik ned gennem toget. 6. Partiet havde to (ordstyre/ordstyrere). 7. I hele landet strejkede (chaufførene/chaufførerne) i går. 29

31 Uregelmæssige bøjninger Omlyd som uregelmæssig bøjning. Nogle navneords grundform (rodmorfem) ændrer sig under bøjningen, så selvlyden (vokalen) i ordet ændres, dvs. der sker en omlyd. barn - børn mand - mænd gås - gæs tand - tænder Konsonantfordobling som uregelmæssig bøjning. Nogle navneord får konsonantfordobling, når der kommer bøjningsendelser på ordet. Det gælder efter en kort, trykstærk vokal. Kort vokal dam - dammen væg - væggen hul - hullet Lang vokal dame - damen væge - vægen hule - hulen Bortfald af e som uregelmæssig bøjning. Ved navneord, der ender på er, el eller på en, bortfalder e et, når der kommer bøjningsendelser på ordet. I nogle tilfælde, især ved ord på en, er det dog valgfrit, om e et bortfalder. Du kan altid se endelserne i en ordbog. vinter - vintre cykel - cykler aften - aften(e)ner hilsen - hils(e)ner 30

32 Ord af fremmed oprindelse med uregelmæssig bøjning Nogle navneord af fremmed oprindelse har helt specielle former i flertal, fordi de har bevaret flertalsformen fra det fremmede sprog (fx latin el. engelsk). Ord med fremmed endelse i ubestemt flertal får tilføjet ene i bestemt flertal. Fra latin ental flertal bestemt flertal faktum fakta faktaene konto konti kontiene Fra engelsk ental flertal bestemt flertal drink drinks drinksene trick tricks trickene NB: Nogle af ordene har udviklet en valgfri dansk sideform i flertal. Man kan fx sige enten flere konti el. flere kontoer og flere tricks el. flere trick. Alle bøjningsformer oplyses i ordbogen. Opgave 24 Skriv alle fire former af de følgende navneord. 1. hul hul, hullet, huller, hullerne 2. straf 3. rod 4. gidsel 5. himmel 6. nummer 7. visum 8. joke 9. tic 10. eksamen 31

33 Ejefald (genitiv) Ejefald er en speciel form, der betegner ejer/tilhørsforhold mellem to navneord. En måneds tid Mandens hat Tre ugers ferie Dagenes længde Ejefald dannes ved at tilføje s direkte på ordet. Alle former af navneord kan sættes i ejefald. Ejefald -s tilføjelse ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal dags dagens dages dagenes barns barnets børns børnenes Bemærk at der på dansk ikke tilføjes apostrof ( ), når vi danner ejefald. Den eneste undtagelse herfra er hvis ordet i forvejen ender på s. For at undgå misforståelser vil man ofte omskrive ejefald i disse tilfælde. Apostrof ejefald Det grå hus ejer omskrives til Ejeren af det grå hus 32

34 Kendeord (artikler) Kendeord er de ord, man bruger til at angive, om et navneord er i ubestemt eller bestemt form. Kendeord kan være et selvstændigt ord, der står foran et navneord, eller det kan være en bøjningsendelse hæftet bag på navneordet. en borg - borgen et bord - bordet De selvstændige kendeord er Bøjningsendelserne er en et den det de -(e)n -(e)t -(e)ne En og et bruges foran navneord i ubestemt ental. Den, det, de bruges i bestemte former i ental og flertal, hvis der står et tillægsord eller talord foran navneordet. (e)n, -(e)t bruges i bestemt ental. (e)ne bruges i bestemt flertal. Læg mærke til, at der ikke bruges kendeord foran navneord i ubestemt flertal. Man kan evt. bruge ordet nogle, eller man kan lade være med at skrive noget foran. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal en borg borgen borgene et hus huset husene den store borg de fire borge det lille hus de små huse På engelsk og tysk står alle kendeord foran navneordet: ubestemt a girl ein Haus 33 bestemt the girl das Haus

35 Egennavne (proprier) S8 RO 12 Egennavne er navne på personer, dyr, steder, institutioner, bygninger, bøger, film og andre kunstværker. Egennavne skrives med stort begyndelsesbogstav. Et egennavn kendes på, at der normalt kun findes én af slagsen, og at de derfor ikke kan bøjes i flertal. Personer Anja Andersen, Lars Løkke Rasmussen, Michael Jackson, Buddha Dyr Fido, Vaks, Pipper, Vaks, Tarok, Flipper Geografiske navne Aarhus, Europa, Gudenåen, Strandgade, Nordnorge Institutioner Det Kongelige Teater, Den Europæiske Union Bygninger Christiansborg, Aarhus Domkirke, Aros Bøger, film mv. Hundehoved, Løvernes Konge, Vanilla Sky, Dansevise Opgave 25 Ret til stort begyndelsesbogstav, hvor det er nødvendigt. 1. Min lillebror hedder abdikarim, men bliver bare kaldt abdi. 2. Familien bor på engvej, som ligger tæt ved søen. 3. Hvert forår fyldes danmarks skove af anemoner i skovbunden. 4. De tyske turister sejlede i kano på gudenåen. 5. Har du læst fyrtøjet af h.c. andersen? 6. Prins joachim er døbt i aarhus domkirke. 7. Hver dag læste de avisen jyllandsposten. 34

36 Egennavne som består af flere ord Hovedreglen er, at der skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i de mere betydningsfulde ord. Østre Anlæg Store Scene Ingerslevs Boulevard Gorm den Gamle Margrethe den Anden De Kanariske Øer I titler på bøger og andre kunstværker er der altid stort begyndelsesbogstav i det første ord. Desuden kan man (men skal ikke) skrive alle mere betydningsfulde ord i titlen med stort begyndelsesbogstav. Hvis titlen er meget lang, anbefales det, at man kun skriver første ord med stort. Den grimme ælling el. Den Grimme Ælling Kvinden uden skygge el. Kvinden uden Skygge En forårsdag i helvede el. En Forårsdag i Helvede Eventyret om en der drog ud for at lære frygt at kende 35

37 Egennavn eller navneord? Husk at hovedreglen er, at et egennavn er et ord, som kun findes i én speciel udgave. Hvis der findes flere slags af ordet, er det altså et navneord, også selv om man måske forbinder en vis autoritet med ordet. banken kirken direktøren chefen ministeren præsten far mor Navne på måneder, ugedage, højtider og festdage er ligeledes navneord og skrives med lille begyndelsesbogstav. januar tirsdag jul nytår påske pinse store bededag grundlovsdag sankthansaften mortensaften valborgsaften Bemærk: Kristi himmelfartsdag og Mariæ bebudelsesdag Huskeregler Navne der findes i et atlas, skrives med stort begyndelsesbogstav Navne der findes i en kalender, skrives med lille begyndelsesbogstav 36

38 Nogle gange kan det være svært at afgøre, om et ord er et navneord eller et egennavn. Det gælder fx ved historiske begivenheder. I de fleste tilfælde kan man bruge begge dele, idet ordene kan opfattes som både navneord og egennavne. stenalderen el. Stenalderen besættelsen el. Besættelsen anden verdenskrig el. Anden Verdenskrig Opgave 26 Ret til stort begyndelsesbogstav, hvor det er nødvendigt. 1. De holder altid jul hos deres mormor på mols. 2. Han blev kaldt ind til samtale med inspektøren på bakkegårdsskolen. 3. Hun læste karl ove knausgaards bog min kamp. 4. Soldaterne på kasernen gjorde honnør for dannebrog. 5. Turen gik med tog gennem europa og videre til indien og pakistan. 6. Vi ved ikke, om tyrkiet bliver medlem af den europæiske union. 7. Før kampen gik i gang i parken, sang tilskuerne der er et yndigt land. 37

39 Tillægsord (adjektiver) S15A-C Tillægsord er ord, der beskriver og bedømmer navneord og stedord. De bruges altså til at beskrive egenskaber ved personer, ting og begreber. Man kan som regel finde et tillægsord ved at indsætte at være foran ordet. Men for at der er tale om et tillægsord, skal ordet samtidig beskrive en egenskab. Jeg elsker smukke piger. Haven havde grønt græs. Du er sød. Det er et vanskeligt problem. Tillægsord kan enten stå lige foran det navneord, det beskriver (attributivt), eller det kan stå alene som et selvstændigt led i sætningen (prædikativt). Foran navneord (attributiv) De store børn går i skole. Den gamle dame nyder solen. Selvstændigt led (prædikativt) Filmen er sjov. Kaspers lærer er flink. 38

40 Opgave 27 Understreg tillægsordene i teksten. Vis med en pil, hvilket ord de lægger sig til. Da han når op over bakken, kan han se ud over det nye kvarter. Dernede ligger alle husene, pæne og velordnede med grønne plæner og rummelige carporte. I den yderste række kan han se det sorte tag på huset. Deres nye hus. Han får en klump i maven. Mon de andre er kommet hjem? Alt er sprunget ud nu, tulipanerne blomstrer i røde, hvide og gule nuancer, og der ligger et let og lysegrønt skær overalt. Han burde være glad, burde føle sig let og fri og lysegrøn indeni. Men han føler sig nærmere tung og gråbrun lige som en af de gamle hundelorte der ligger i kanten af stien. Hvorfor lader folk dog bare deres idiotiske hunde skide overalt? 39

41 Tillægsords bøjning S16D-F Tillægsord kan bøjes i 3 former: grundform, t-form og e-form. Grundformen er tillægsordets rodmorfem. Grundform t-form e-form sjov sjovt sjove hurtig hurtigt hurtige lækker lækkert lækre vissen vissent visne frisk frisk(t) friske smart smart smarte Bemærk at ord, der i grundform ender på sk, ofte har samme form i t-form. Tillægsord bøjes i køn og tal. Tillægsord retter sig efter de navneord, de beskriver (lægger sig til) i køn og tal. Til fælleskøn-ental bruges grundformen, til intetkøn-ental bruges t-formen, og til ord i flertal bruges e-formen. Ental Fælleskøn (n-ord) en stor bil en lang historie Ental Intetkøn (t-ord) et stort hus et langt år Flertal (fælleskøn og intetkøn) store biler store huse lange historier lange år 40

42 Tillægsord bøjes i bestemthed. Efter den, det, de og andre bestemmende ord bruges altid e-formen. Ubestemt en stor bil et langt år et rødt tag en ny cykel en gammel mormor Bestemt den store bil det lange år husets røde tag min nye cykel Christinas gamle mormor Opgave 28 Indsæt den rigtige form af tillægsordet. 1. (lille) En dag gik jeg en tur. 2. (underlig) Pludselig så jeg et hus. 3. (blå/grøn) Det havde tag og vinduer. 4. (stor) Den trappe op til huset var fuld af huller. 5. (hvid) Trappens gelænder var ved at falde af. 6. (gammel) I haven stod et æbletræ. 7. (vissen/død) Det træ var helt. 41

43 Gradbøjning af tillægsord S17G-I Tillægsord kan bøjes i 1., 2. og 3. grad for at sammenligne egenskaber. De fleste tillægsord gradbøjes ved endetillæg ere og est. Nogle tillægsord gradbøjes ved hjælp af mere og mest. Nogle tillægsord er helt uregelmæssige. Gradbøjet med endetillæg -ere og -est 1. grad 2. grad 3. grad høj højere højest billig billigere billigst smuk smukkere smukkest Gradbøjet med mere og mest 1. grad 2. grad 3. grad vågen mere vågen mest vågen spinkel mere spinkel mest spinkel intelligent mere intelligent mest intelligent Gradbøjet uregelmæssigt 1. grad 2. grad 3. grad god bedre bedst lille mindre mindst stor større størst gammel ældre ældst ung yngre yngst mange flere flest 42

44 Opgave 29 Indsæt den rigtige form af tillægsordet. Nogle tillægsord skal gradbøjes. 1. (ny) Vi har købt et helt hus. 2. (ny) Nu skal du altså snart have nogle sko. 3. (stor) Han havde forventninger til aftenen. 4. (høj) Min søn er den af drengene i sin klasse. 5. (stærk) Jeg bruger nok briller end du gør. 6. (lille) Min mobiltelefon er end din. 7. (fantastisk) Det er et vejr i dag. 8. (frisk) Jeg elsker bagerens brød. 9. (kreativ) Hun er det menneske jeg kender. 43

45 Stedord (pronominer) S DB Stedord er ord, der står i stedet for navneord el. egennavne. De bliver brugt, så man kan undgå at gentage navneord eller egennavne, så teksten ikke bliver for tung. Drengen sad og læste, mens han (drengen) spiste sin morgenmad. Moren sagde til børnene, at de (børnene) skulle hjælpe hende (moren). Der findes forskellige typer stedord. Nogle kan bøjes i person, tal og køn, nogle desuden i kasus. Andre er ubøjelige. Der er syv forskellige typer stedord: Personlige stedord, ejestedord, påpegende stedord, spørgende stedord, henførende stedord og ubestemte stedord. Personlige stedord fx: jeg, du, han, den, vi, de Ejestedord fx: min, mit, hans, dens, vores, deres Tilbagevisende stedord fx: sig, hinanden, mig (selv), os (selv) Påpegende stedord fx: den, det, de, denne, dette, disse Spørgende stedord fx: hvem, hvad, hvilken, hvis Henførende stedord fx: der, som Ubestemte stedord fx: man, nogen, nogle, noget 44

46 Personlige stedord (personlige pronominer) S21D-E DB 15 Personlige stedord bruges om personer og ting i ental og flertal. Vi skal besøge ham. Jeg skriver et brev til dig. Hun gav os et stort knus. Har I hørt, at de flytter til New York? 1. person er den eller dem der taler. 2. person er den eller dem der tales til, og 3. person er den eller dem der tales om. Personlige stedord er de eneste danske ord som bøjes i kasus (fald). De har en form som bruges når de er grundled, og en anden form som bruges når de er et andet led (genstandsled, hensynsled el. forholdsordsled). som grundled som andet led 1. person ental jeg mig 2. person ental du (De) dig (Dem) 3. person ental han hun den det ham hende den det 1. person flertal vi os 2. person flertal I (De) jer (Dem) 3. person flertal de dem Bemærk: Formen De/Dem bruges i 2. person ental og flertal i høflig tiltale. 45

47 Opgave 30 Sæt streg under alle personlige stedord i teksten nedenfor. Mor og far går ned til købmanden for at købe ind. De køber brød og kaffe og sodavand og dyr vin. Ønsker De mere, spørger købmanden, og da mor lægger en stor æske chokolade oven i kurven, smiler han til hende. Så bliver det lige 400 kr., siger han. Far giver ham pengene, og vi skynder os hjem. Vi elsker alle chokolade, også vores hund. Den hopper og danser, når vi åbner æsken med chokolade. Men når vi giver den et stykke, sluger den det bare lynhurtigt. Jeg tror, den er ligeglad med, om der er nougat eller kirsebær eller likør indeni. 46

48 Ejestedord (possessive pronominer) S22-23E-H DB 16 Ejestedord beskriver et ejer- eller tilhørsforhold til noget eller nogen. De lægger sig til navneord eller egennavne. Det er min far. Her er vores hus. Jeg har vasket alt dit tøj. Har du husket vores pas? Manden kyssede sin kone på munden. Ejestedord bøjes i person og tal. Ordene min, din og sin bøjes også i køn, afhængigt af hvilket navneord de lægger sig til. 1. person ental min mit mine 2. person ental din dit dine 3. person ental hans hendes dens dets sin (viser tilbage til grundled) sit (viser tilbage til grundled) sine (viser tilbage til grundled) 1. person flertal vores (gammeldags: vor, vort og vore) 2. person flertal jeres 3. person flertal deres 47

49 Bemærk at sin, sit og sine viser tilbage til grundleddet i sætningen. Hans, hendes, dens og dets viser tilbage til en anden person end grundleddet. Karl lå og sov i sin seng (dvs. Karl sover i sin egen seng) Karl lå og sov i hans seng (dvs. Karl sover i en andens seng) Opgave 31 Indsæt hans/hendes eller sin/sit/sine 1. Pigen elskede at lave lektier. 2. Pigens mor var stolt af gode karakterer. 3. Manden blev hentet på stationen af kone. 4. Anne besøger tit datter i København. 5. Så hjælper hun datteren med to små børn. 6. Mohammed afleverede bil på værkstedet. 7. Mekanikeren var hurtig til at reparere bil. 8. Min veninde har lånt mig hus i København. 9. Jeg vil også gerne låne bil. 10. Men hun vil helst ikke låne bil ud til andre. 48

50 Tilbagevisende stedord (refleksive pronominer) S23-24I-J DB Tilbagevisende stedord viser tilbage til grundleddet i sætningen. De fortæller, at nogen gør noget ved sig selv eller ved noget, der tilhører ham eller hende. 1. person ental mig 2. person ental dig 3. person ental sig sin sit sine 1. person flertal os hinanden 2. person flertal jer hinanden 3. person flertal sig hinanden Han vasker sig Vi morer os Hun lufter sin hund Børnene hjælper hinanden Formen sig bruges kun i 3. person. I de andre personer bruges personlige stedord mig, dig, os og jer. Formen hinanden bruges kun i flertal om en gensidig handling, dvs. noget nogen gør ved hinanden. Formerne sin, sit og sine viser tilbage til et grundled i 3. person ental, og de kan derfor også siges at være tilbagevisende stedord. Hvis man skal vise tilbage til et grundled i andre personer, bruger man de andre ejestedord ( min, din, vores osv.) 49

51 En del udsagnsord forbindes fast med et tilbagevisende stedord at gifte sig at vaske sig at undre sig at glæde sig Opgave 32 Indsæt det rigtige tilbagevisende stedord 1. Drengen faldt og slog. 2. Vi morede meget til festen. 3. Vi hjalp med at rydde op bagefter. 4. Børnene morede over lærerens vittigheder. 5. Pigen elskede at læse lektier. 6. Børnene gav gaver til deres fødselsdag. 7. Hun vasker hver morgen. 8. Pigen friserede foran spejlet. 9. Hans forældre elsker meget højt. 10. Min onkel giftede sidste år. 50

52 Opgave 33 Indsæt de rigtige former og tider af ordene i boksen. Hvert sæt ord skal bruges én gang. glæde sig kede sig ryste sig slå sig skynde sig more sig undre sig 1. Du skal hen til bageren, før han lukker. 2. Han meget, da han hørte vittigheden. 3. Vi sad og, fordi vi ikke vidste hvad vi skulle lave. 4. De over, hvorfor han blev væk fra arbejde. 5. Jeg på knæet i går. 6. De to hunde, da de kom op af vandet. 7. Hun altid til, når julen kommer. 51

53 Påpegende stedord (demonstrative pronominer) S24K DB 19 Påpegende stedord bruges til at fremhæve nogen eller noget og til samtidig at angive, om det der omtales, er tæt på eller længere væk. tæt på længere væk ental fælleskøn denne (den her) den (den der) ental intetkøn dette (det her) det (det der) flertal disse (de her) de (de der) Dette hus er gammelt Den mand er min onkel Disse bøger har jeg lånt på biblioteket De mennesker er fra Japan Bemærk: Formerne i parentes bruges mest i talesprog. Opgave 34 Understreg alle påpegende stedord i sætningerne. 1. Jeg bor i det hus, der ligger for enden af gaden. 2. Denne cykel tilhører min nabo. 3. Jeg orker ikke at tage mig af de problemer. 4. Disse handsker er lavet af ægte gedeskind. 5. Du skulle læse denne bog om Kinas historie. 6. De havde ikke hørt noget om den historie. 52

54 Spørgende stedord (interrogative pronominer) S25L DB 20 Spørgende stedord er ord som hvem, hvad, hvis og hvilken, der indleder spørgsmål. Hvem er det der banker? Hvad har du lavet i dag? Hvis er denne bog? Hvilket ben sparker du bedst med? Hvem bruges om personer. Hvad bruges om ting og handlinger. Hvis bruges om ejerforhold. Om personer Hvem er din far? Om ting og handlinger Hvad har du set? Hvad vil du gøre? Om ejerforhold: Hvis er den bog? Hvis blyant er det? Hvilken, hvilket og hvilke bruges om personer og ting blandt flere mulige. De bøjes efter det navneord de står sammen med. Hvilket barn er dit? Hvilken film er bedst? Hvilke sko kan du bedst lide? 53

55 Henførende stedord (relative pronominer) S22F DB 21 Henførende stedord er ord, som fører hen til et ord i den foregående sætning, eller til hele den foregående sætning. Jeg har en nabo, der er fra Tyrkiet. Vi så en film, som var ret kedelig. Familien, hvis hus er brændt, er flyttet til Skanderborg. Hun nægtede at køre med bus til Rom, hvad man godt kan forstå. Han sagde ja til at hjælpe hende, hvilket han senere fortrød. Som og der er de mest almindelige henførende stedord. Som kan bruges i alle tilfælde, mens der kun kan bruges, når ordet er grundled i den henførende sætning. som/der er grundled Jeg har en fætter, som(der) er biolog. Min onkel, som(der) er lærer, er 65 år. som er genstandsled Huset, som vi bor i, er gammelt. Som er hensynsled Pigen, som jeg gav et kys, er min kæreste. Når som ikke er grundled, kan det udelades. Pigen (som) jeg elsker, er tysk. Den bog, (som) jeg lånte af dig, er blevet væk. 54

56 Hvis er ejefald og bruges sammen med et navneord. Hvad og hvilket viser hen til hele den foregående sætning. Jeg skal besøge pigen, hvis mor er fra Kina. Mureren skulle reparere huset, hvis mure var revnede. Han sagde, at han elskede hende, hvilket var en løgn. Hun stolede ikke på ham, hvad man godt kan forstå. Opgave 35 Indsæt henførende stedord i sætningerne nedenfor. 1. Er det mig eller dig, er skør? 2. Jeg har en kat, hedder Trille. 3. Kender du den mand, blev kørt over? 4. Kender du den mand, bilen kørte over? 5. Kender du den mand, hund blev kørt over? 6. Jeg skal i biografen med den pige, jeg mødte sidste weekend. 7. Det er dig, jeg har købt blomsterne til. 8. Børnene kedede sig bravt, læreren ikke kunne forstå. 9. Den opgave, I har fået for, er ikke særlig svær. 10. De opgaver, er blevet delt ud, skal afleveres på mandag. 55

57 Ubestemte stedord (indefinitte pronominer) S25M DB 22 Ubestemte stedord bruges om nogen eller noget, som ikke er nærmere bestemt. Ingen af os kender dronningen personligt Alle og enhver kan komme med til festen Jeg har ikke nogen penge og ikke noget job Man skulle ikke tro, at hun er fyldt 70 år. Der findes mange forskellige typer af ubestemte stedord, og nogle af dem kan bøjes i køn og tal. al alt alle alting anden andet andre nogen noget nogle ingen intet ingenting enhver ethvert hver hvert man hvem som helst hvad som helst en eller anden et eller andet 56

58 Opgave 36 Sæt streg under alle ubestemte stedord i teksten Nogle gange er det som om alting går galt. Da jeg begyndte, var der ingenting i vejen, men pludselig var der et eller andet, der satte sig fast i min cd-afspiller, og på samme tid gik noget galt med min computer, så alle åbne programmer blev ødelagt, og skærmen gik i sort. Man skulle tro det var løgn. Nu har jeg ingen computer, og jeg kan ikke høre noget musik. Jeg ville give hvad som helst for at få en eller anden til at lave det! 57

59 Stedordene nogen og nogle Stedordene nogen og nogle udtales ens [noen], men har forskellig betydning. Nogen betyder nogen som helst eller flere end nul. Det bruges mest efter ord med nægtende betydning som ikke og aldrig og i sætninger med hvis og i spørgsmål. Nogle betyder nogle stykker eller flere end én. Nogen (nogen som helst flere end nul) Hvis du får nogen problemer, skal du bare sige til. Kender du nogen, der kan lide at stå tidligt op? Jeg kender ikke nogen af dem. Nogle (nogle stykker flere end én) Nogle af dem kender jeg ikke. Han gav hende nogle frimærker. Nogle kan lide at stå tidligt op. Opgave 37 Indsæt nogen eller nogle i sætningerne nedenunder. 1. Hun fik fine gaver til sin fødselsdag. 2. Hendes lillebror fik ikke gaver. 3. Jeg fik læst bøger i sommerferien. 4. Der er der banker på døren. 5. Der er som læser alle annonceaviser. 6. Er der som kan forstå det? 7. Jeg har spist gulerødder i pausen. 58

60 Bindeord (konjunktioner) S26-27 DB 60 Bindeord er ord, der binder andre ord eller sætninger sammen. Vi købte brød og smør hos bageren. Vil du have te eller kaffe? Det er klart, at hun skal læse videre. Han elsker at hjælpe andre, så nu læser han til læge. Der er to hovedgrupper af bindeord; de sideordnende bindeord og de underordnende bindeord. 59

61 Sideordnende bindeord S27C DB 61 De sideordnende bindeord er: og eller men samt for De forbinder ord eller sætninger, der er ligeværdige. To udsagnsord Børnene løber og leger. To navneord Vi køber mel og pasta. To tillægsord Hun er hverken køn eller grim. To hovedsætninger Han sover, men hun vil læse. To bisætninger Han sagde, at han var træt, og at han ville hjem. 60

62 Underordnende bindeord S27D DB 62 Underordnende bindeord er en stor gruppe ord, som alle indleder ledsætninger og forbinder dem til hovedsætningen. Man kan inddele de sideordnende bindeord i undergrupper, afhængigt af hvilken funktion de har i forhold til hovedsætningen. alm. udsagn tid årsag følge betingelse spørgsmål indrømmelse sammenligning at (ledsætningen vil ofte være grundled el. genstandsled) da når mens siden dengang før førend idet inden indtil efter at da fordi siden så så at hvis når medmindre uden at om skønt selv om som som om end ligesom 61

63 Ex: Almindeligt udsagn, det reelle grundled Det er skønt, at vi har ferie. Almindeligt udsagn, genstandsled Jeg synes, at vi har det godt. Tid Vi rejser, når det er sommer. Årsag Jeg tager hjem, fordi jeg er træt. Følge Hun har sovet godt, så hun er frisk og udhvilet. Betingelse Lille Ditte vil kun spise sin mad, hvis hun må se tv samtidig. Spørgsmål Vil du spørge din kone, om hun vil med i biografen? Indrømmelse Hun vil gerne med, selv om hun egentlig ikke har tid. Sammenligning Rummet ser ud, som om det er nymalet. Opgave 38 Understreg bindeordene og marker om de er sideordnende eller underordnende. 1. Vi gik hjem for at spise og slappe af. 2. Det var stadig varmt, men det var ved at blive mørkt. 3. Hun spurgte ham, om han ville med i byen. 4. Han svarede, at han havde en anden aftale. 5. Vil du spise nu, eller vil du hellere vente lidt? 6. Jeg vil gerne vente lidt, hvis det er i orden. 7. Hun er altid sulten, når hun vågner. 62

64 Biord (adverbier) DB 50 Biord giver merbetydning til andre ord. De giver svar på spørgsmålene hvornår, hvor og hvordan, samt i hvor høj grad. De kan også beskrive den talendes holdning til det, der foregår. DB Forskellige typer biord Biord fortæller om tid, sted, retning, måde, grad eller holdning. De kan inddeles i forskellige typer, afhængigt af deres betydning: Tidsbiord (Hvornår foregår det?) Stedsbiord (Hvor foregår det?) Retningsbiord (I hvilken retning foregår det?) Mådesbiord (Hvordan foregår det?) Gradsbiord (I hvor høj grad?) Holdningsbiord (Hvad er holdningen til det?) aldrig, ofte, altid, nu her, der, udenfor, inde, hjemme ud, ned, ind, hjem hurtigt, pænt, sikkert, voldsomt meget, særdeles, lidt, temmelig, helt måske, vist, heldigvis, desværre Tidsbiord Han cykler ofte. Stedsbiord Han cykler ude. Retningsbiord Han cykler hjem. Mådesbiord Han cykler hurtigt. Gradsbiord Han cykler særdeles hurtigt. Holdningsbiord Han cykler desværre hurtigt. 63

65 Opgave 39 Understreg biordene i sætningerne og bestem, hvilken type biord de tilhører 1. Børnene leger altid med hinanden. 2. Drengene foretrækker at lege ude. 3. Jeg bliver aldrig træt af at lave grammatikøvelser. 4. Her sidder jeg, og der skal du sidde. 5. Vi kommer naturligvis til jeres fest. 6. Vi må skynde os hjem. 7. Læreren taler højt og tydeligt. 8. Din nye kæreste er fantastisk flot. 9. Hun så venligt og kærligt på ham. 10. Kim synger elendigt. 11. Marina kører hurtigt i sin røde sportsvogn. 12. Desværre fik hun en fartbøde af politiet. 64

66 Biord lægger sig til udsagnsord, tillægsord, andre biord eller til hele sætningen. Biord der lægger sig til udsagnsord Maria taler højt. Vi løber ud. Biord der lægger sig til tillægsord Hun er meget træt. Biord der lægger sig til andet biord Han taler meget højt. Biord der lægger sig til hel sætning Måske er du træt. Opgave 40 Understreg biordene i sætningerne og vis med pil, hvilke ord de lægger sig til. 1. Tarik er meget glad for sin nye computer. 2. Hunden gøede højt, da vi gik kom. 3. Studieværten på tv taler meget hurtigt. 4. Anders og Jeanette taler pænt til hinanden. 5. De er vist forelskede. 6. Kanonerne drønede voldsomt udenfor. 7. De mange mennesker jublede højlydt over sejren. 8. Der var en fantastisk dejlig duft af nybagt brød i huset. 9. I skal naturligvis smage på brødet Meget hurtigt havde vi spist det hele.

67 Rene biord og biord dannet af tillægsord DB 51 Rene biord er ord, der kun findes som biord, som fx: aldrig ofte temmelig altid gerne Rene biord bøjes ikke. Dog kan følgende fire rene biord gradbøjes: 1. grad 2. grad 3. grad lang længere længst ofte oftere oftest tit tiere tiest gerne hellere helst Andre biord dannes af tillægsord i t-form: lavt, højt, hurtigt, langsomt osv. Biord, som er dannet af tillægsord, kan gradbøjes: 1. grad 2. grad 3. grad lavt lavere lavest højt højere højest Opgave 41 Indsæt biord i sætningerne. Tilføj t og gradbøj ordet, hvor det er nødvendigt. (smuk) Pigerne havde pyntet huset. (vild) Musikken spillede hele aftenen. (smuk) Maria sang end alle de andre. (gerne) Drengene ville spille fodbold end synge med. (høj) De råbte for at overdøve musikken. (længe) Til sidst spillede musikken ikke. 66