Pensumbeskrivelse Udarbejdet af pensumudvalget tilknyttet den intensive specialuddannelse i Danmark, april 2016

Transkript

1 Pensumbeskrivelse Udarbejdet af pensumudvalget tilknyttet den intensive specialuddannelse i Danmark, april 2016 Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje

2 Indhold 1. Kommissorium for pensum- teoriprøveudvalget under Landsudvalget Teorigruppens sammensætning Kommissorium Teoretisk uddannelse: Teoretisk prøve: Litteratur: Placering og varighed af teorimoduler Formål og mål med den teoretiske uddannelse Anbefaling af emne/timefordeling i den teoretiske uddannelse Anbefaling af undervisningsmetoder Anbefalinger og krav til lærerkræfter, herunder fordeling af læge/sygeplejerske timer Krav til undervisere Beskrivelse af videnskrav til kursister, som baggrund for krav til teoretisk prøve Respirationssvigt og respirationsfysiologi Respirationsfysiologi Respirationspatofysiologi Respiratorbehandling Syre-baseregulation Den intuberede respiratorbehandlede patient Hæmodynamik og hjertekredsløbssvigt Kredsløbets fysiologi og monitorering Hæmodynamik og inotropi Hjerterytme og arytmi og kardiologisk sygepleje Akut og kronisk hjertesygdom Shocktyper* Gastroenterologiske lidelser Mave og tarmfunktionen Lever- og pancreasinsufficiens Nyreinsufficiens og nyresvigt Neurologiske lidelser og skader Neuromedicinske problemstillinger Neurokirurgiske problemstillinger Sygepleje til patienter med neurologiske lidelser og skader

3 6.4 Hjernedød og organdonation Metabolisme Enteral- og parenteral ernæring Væske- og elektrolytbehandling Multiorgandysfunktion (MODS), sepsis og SIRS Hæmatologi og immunologi Transfusion og blodkomponenter Koagulationssystemet og DIC Den immunsupprimerede patient Multitraumer Den multitraumatiserede patient, drukning og forbrænding Sygepleje til den multitraumatiserede patient Forgiftninger Infektioner Obstetrik Endokrinologi Børn Respiration og cirkulation Sygepleje til børn på intensiv Væske-, ernærings- og transfusionsterapi Smertebehandling og sedation Postoperativ observation af børn Dokumentation, etik og kvalitetsudvikling Kvalitetsudvikling på intensiv afdeling Juridiske aspekter i relation til intensiv pleje og behandling Sygepleje i et højteknologisk miljø Etiske og terapeutiske dilemmaer i intensiv afdeling Patient og pårørende på intensiv afdeling Litteratursøgning Opvågning Sedation og smertebehandling Opfølgningsdag Apparatur og fejlfinding

4 1. Kommissorium for pensum- teoriprøveudvalget under Landsudvalget 1.1 Teorigruppens sammensætning Uddannelseskonsulent Ann Jorry Liljegren, HR, Sundhedsuddannelser, Region Syddanmark Ledende overlæge Lynge Kirkegård, Kolding Sygehus Klinisk specialist Anna Krægpøth, ITA, Odense Universitetshospital Klinisk uddannelsesansvarlig Anna-Marie Røn, Intensivt afsnit, Sygehus Vendsyssel i Hjørring Udviklingskonsulent Lotte Fock, UCN, Aalborg Overlæge Morten Freundlich, Intensiv Behandling A, Aalborg Universitetshospital Uddannelseskonsulent Kirsten Bro Brask, Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling, Aarhus Klinisk uddannelsesansvarlig Britta Schmidt, Aarhus Universitetshospital Overlæge Niels Christian Melsen, Aarhus Universitetshospital Overlæge Hans Henrik Bülow, Intensivafdeling, Holbæk Sygehus Afdelingssygeplejerske Marlene Fleischer, Intensivafdeling, Bispebjerg Hospital Afdelingssygeplejerske Annette Benda, Intensivafdeling, Rigshospitalet Uddannelseskonsulent Lise Wolder, Efteruddannelse og kompetenceudvikling CHR, Region Hovedstaden Klinisk sygeplejespecialist Anne Alexia Thorkilsen Skafte, ITA, Slagelse Sygehus Uddannelsesansvarlig Karen Bjerregaard, Intensivt terapiafsnit, Roskilde Sygehus 1.2 Kommissorium Teoretisk uddannelse: Placering og varighed Formål - og målbeskrivelse Anbefaling af emne/time fordelingsplan i forhold til Sundhedsstyrelsens cirkulære Anbefaling af undervisningsmetoder Anbefalinger og krav til lærerkræfter, herunder fordeling af læge/sygeplejerske timer Vurdering, justering og udarbejdelse af pensumbeskrivelser Beskrivelse af videns krav til kursister som baggrund for bl.a. krav til den teoretiske prøve Formulere evaluering Teoretisk prøve: Stillingtagen til og beskrivelse af prøveform og prøvens placering i det fremtidige uddannelsesforløb Opstille kriterier for prøvens bedømmelse ud fra 7 trins - skalaen Beskrive krav til spørgsmål Beskrive procedurer og forholdsregler ved den teoretisk prøve Beskrive krav til censor Beskrive procedurer og forholdsregler ved ikke bestået prøve og sygemelding Beskrive klage/ankemuligheder for kursister 3

5 1.2.3 Litteratur: Opsøge litteratur Udarbejde og godkende litteraturliste 2. Placering og varighed af teorimoduler Teoridelen afholdes 2 gange årligt. Det samlede teoriindhold svarer til 7 ugers teoriuddannelse. 1 hold med start efterår i perioden august - december og 1 hold med start forår i perioden januar - juni. Af praktiske og indlæringsmæssige grunde, skal den teoretiske uddannelse afholdes som hele uger, placeret i moduler af 5-6 dages varighed, med klinisk uddannelsesperioder mellem teorimodulerne. I følge Sundhedsstyrelsen skal teoridelen afholdes inden for de første 6 mdr. efter introduktionsperioden. Der er mødepligt på teoridelen og kursisten må max. have et fravær på 10 % svarende til 3 teoridage. Ved fravær udover dette, må det ud fra en individuel vurdering aftales om kursisten kan følge undervisningen på næste teorihold, inden den teoretiske prøve. Nedennævnte litteratur anbefales til brug under hele uddannelsen: Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red) Intensivsykepleie. Cappelen Damm AS Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red) Fadls Forlag Stubberud, Dag- Gunnar (red) Psykosociale behov ved akutt og kritisk sykdom Gyldendal Norsk Forlag AS

6 3. Formål og mål med den teoretiske uddannelse Formål: At kursisten erhverver indsigt i og overblik over de teoretiske forudsætninger, der danner grundlag for at kunne varetage den komplekse sygepleje til kritisk syge patienter i alle aldersgrupper på intensiv - og opvågningsafdelinger. Mål: At kursisten tilegner sig relevant sygeplejeteori i forhold til den kritisk syge patient og dennes pårørende. At kursisten tilegner sig den sygdomslære, viden om og kendskab til det medicinske faglige område, der er nødvendig for at kunne observere og forstå ændringer i den kliniske tilstand, hos kritisk syge patienter. At kursisten kan relatere den teoretiske viden til pleje og behandling af den kritisk syge patient. 5

7 4. Anbefaling af emne/timefordeling i den teoretiske uddannelse Der er ved udarbejdelse af emne/timefordelingsplan taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens cirkulære. Sundhedsstyrelsen Teoriudvalget Emne Respirationssvigt og ventilationsstrategier Hæmodynamik og hjerte-kredsløbssvigt Shocktyper 6 4 Gastroenterologiske lidelser 8 10 Nyreinsufficiens og svigt 6 6 Neurologiske lidelser/skader Metabolisme Hæmatologi og immunologi Multitraumer m.m Infektioner 6 3 Obstetrik 4 3 Endokrinologi 6 6 Børn Dokumentation, etik og kvalitetsudvikling Opvågning 14 6 Sedation og smertebehandling 6 6 Apparatur og fejlfinding Opsamlingsdag Introduktion, prøver, gennemgang af prøver og evaluering Samlet antal teoritimer Anbefaling af undervisningsmetoder Det anbefales, at undervisningen er problemorienteret, i videst muligt omfang, med udgangspunkt i kursisternes hverdag. For at tilgodese dette, kan undervisningen relateres til patientcases. Det anbefales, at kursisterne deltager aktivt i undervisningen, f.eks. ved bearbejdning af cases, kliniske eksempler, individuelt eller i grupper. Det anbefales at der i nogen udstrækning anvendes gruppearbejde, således at der sker en erfaringsudveksling mellem kursisterne og de forskellige afdelinger. Underviseren må gerne indlægge små test i undervisningen. Det forventes at underviseren afsætter tid til en kort evaluering. 6

8 6. Anbefalinger og krav til lærerkræfter, herunder fordeling af læge/sygeplejerske timer Fordelingen af læge/sygeplejersketimer i det enkelte emne, er angivet ved den enkelte pensumbeskrivelse. Ved flere emner kan det være en fordel, at de underviser sammen. 7. Krav til undervisere Der forventes at undervisningen varetages af læger/sygeplejersker med specialviden på området. Underviserne skal opfylde nedenstående krav: viden om og erfaring fra det intensive speciale omfattende viden om emnet undervisningserfaring pædagogisk uddannelse/forståelse viden om specialuddannelsen, det forventede teoretiske niveau og litteratur kunne relatere den teoretiske undervisning til praksis være åben for konstruktiv kritik, både relateret til undervisningens indhold og form 8. Beskrivelse af videnskrav til kursister, som baggrund for krav til teoretisk prøve Arbejdsgruppen mener, at det er realistisk, at der stilles krav til kursisterne om, før specialuddannelsens start, at have repeteret sygeplejeuddannelsens pensum i anatomi og fysiologi omkring respiration, nyrer, kredsløb, lever, mave/tarmkanal og nervesystem. Der må påregnes forberedelsestid/hjemmearbejde i forbindelse med teoridelen, i gennemsnit timer/uge. Videnskravet til den teoretiske prøve fremgår af den enkelte pensumbeskrivelse, idet der kan stilles spørgsmål indenfor disse områder. 7

9 Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Pensumbeskrivelsens eksamenskrav Pensum-teoriprøveudvalget, nedsat af Landsudvalget, har valgt at angive pensumniveauer ved alle emner i pensumbeskrivelserne, hvor der tages udgangspunkt i taksonomier beskrevet af den amerikanske psykolog Benjamin S. Bloom. Dette tiltag har til hensigt: at tydeliggøre de krav, der er til den specialuddannede intensivsygeplejerskes viden i forhold til ansvars- og funktionsområdet at være vejledende for kursister og undervisere angående eksamenskrav til den teoretiske prøve efter gennemgået teorikursus Den nævnte litteratur til hvert pensumemne er udelukkende forslag til, hvor kursisten kan indhente teoretisk viden om emnet. Kursisten opfordres dog til selv at være opsøgende vedrørende aktuel litteratur indenfor det pågældende emne i forhold til pensumkravene. Endvidere undervises ud fra de nævnte pensumkrav, og ikke primært ud fra den foreslåede litteratur. Blooms taksonomi 8

10 1 Respirationssvigt og respirationsfysiologi Mål: At kursisten kan anvende viden om og forståelse af respirationsfysiologi og patofysiologi i forbindelse med behandling af patienter med respirationsinsufficiens At kursisten kan vælge interventioner til forebyggelse og behandling af patienter med respirationsinsufficiens i stabile og komplekse situationer 9

11 1.1 Respirationsfysiologi Antal lektioner: 6 Kan forklare respirationens regulation samt fysiologiske begreber og forhold i relation til ventilation, perfusion, diffusion og forstyrrelser i forholdet mellem ventilation og diffusion Kan forklare fysiologiske forhold omkring deadspace og pulmonal shunt Kan forklare fysiologien omkring luftvejsmekanik og -dynamik samt compliance og resistance Kan demonstrere forståelse for betydning af lejring og betydning for ventilation. Kan forklare forhold i relation til iltforbrug, ilttransport og dissociationskurven og vise forståelse for forhold i relation til hypoxi og anoxi og cyanose Kan sammenligne fysiologiske forhold omkring kuldioxidproduktion og transport Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 16,18 &19 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitlerne

12 1.2 Respirationspatofysiologi Antal lektioner: 6 Kan frembringe viden om patofysiologiske forhold i relation til hypoventilation, hypoxi, hyperkapni og diffusions- og perfusionsforstyrrelser Kan anvende viden om patofysiologiske forhold ved akut og kronisk lungeinsufficiens (akut respiratorisk distress syndrom, kronisk obstruktiv lungesygdom, astma, pneumoni) og skelne mellem forskellige behandlingsformer i relation til disse Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 16,18 &19 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitlerne National behandlingsvejledning for voksne patienter med ALI og ARDS 11

13 1.3 Respiratorbehandling Antal lektioner: 6 Kan skelne mellem indikationer og kontraindikationer for noninvasiv og invasiv respiratorbehandling Kan forklare indikationer for intubation og tubevalg samt procedurer omkring akut intubation, tracheostomi og medicinering Kan frembringe viden om komplikationer ved intubation og respiratorbehandling Kan forklare og formulere ventilations- og aftrapningsstrategier i forbindelse med respiratorbehandling Kan skelne mellem de forskellige respiratorfunktioner og ventilationsmodi. Skelne imellem kontrollerede og assisterende ventilationsformer og de relaterede tryk- og flowkurver Kan frembringe viden omkring NIV behandling Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 16,18 &19 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitlerne Retningslinjer for behandling med NIV ved akut exacerbation i KOL,

14 1.4 Syre-baseregulation Antal lektioner: 6 Kan skelne mellem fysiologiske forhold i relation til metabolisme hos den kritisk syge patient herunder ph-reguleringsmekanismer, respiratorisk og metabolisk acidose og alkalose Kan forklare kompensationsmekanismer og buffersystemer Kan anvende klinisk tolkning af blodgasser og fejlkilder Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 16,18 &19 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitel 10 skriv acidose og alkalose i søgefeltet 13

15 1.5 Den intuberede respiratorbehandlede patient Antal lektioner: 6 Kan frembringe viden om den specielle sygepleje til den respiratorbehandlede patient Kan udvælge behov for rehabilitering hos den respiratorbehandlede patient Kan udvælge kommunikationsform for den/ eller i samarbejde med den intuberede patient Kan udvælge sygepleje til patienter med behov for NIV behandling Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 16,18 &19 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitlerne Retningslinjer for behandling med NIV ved akut exacerbation i KOL, Klinisk retningslinjefor trachealsugning af den voksne intuberede patient 14

16 2 Hæmodynamik og hjertekredsløbssvigt Mål: At kursisten har viden om og forståelse af kredsløbsfysiologi og patofysiologi i forbindelse med behandling af patienter med hjerteinsufficiens At kursisten har kendskab og forståelse for interventioner, behandling og monitorering af patienter med hjerteinsufficiens i komplekse situationer 15

17 2.1 Kredsløbets fysiologi og monitorering Antal lektioner: 6 Kan analysere hjertefysiologiske parameter i forhold til Frank-Starling kurven, preload, afterload, hjertets kontraktilitet, regulationsmekanismer som sympatisk og parasympatisk regulation Kan forklare de noninvasive og invasive metoder til monitorering og bedømmelse af patientens kredsløb herunder BT, MAP, CVP, O 2 - saturation, Swan-Ganz herunder blandet venøs saturation, CO, CI, SVR og indkilingstryk, Picco-monitorering, ekkokardiografi og herunder bedømmelse af ejection fraction (EF) Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 17,21 & 22 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitlerne 15, 39 & 42 16

18 2.2 Hæmodynamik og inotropi Antal lektioner: 4 Kan anvende viden om indikationer og bivirkninger af vasoaktive midler/inotropika i forbindelse med behandling af akut og kompleks kredsløbsinsufficiens Kan redegøre for hypotermi behandlingen i forbindelse med hjertestop Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 17,21 & 22 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitlerne 15, 39 & 42 Folderen om genoplivning: skriv shock i søgefeltet 17

19 2.3 Hjerterytme og arytmi og kardiologisk sygepleje Antal lektioner: 6 Kan forklare hjertets elektriske ledningssystem Kan forklare monitorering af hjertes elektriske impulser Kan forklare det normale EKG Kan forklare forstyrrelser i hjertets aktivitet og kontraktilitet/arytmier Kan forklare behandlingsmuligheder til arytmier Har kendskab til ekstern og intern pacing Kan identificere og monitorere symptomer på hjerteinsufficiens Kan udlede hvilke behandlingstiltag, der kan iværksættes i forhold til hjerteinsufficiente patienter Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 17,21 & 22 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitel 15 18

20 2.4 Akut og kronisk hjertesygdom Antal lektioner: 6 Har viden om og forståelse for monitorering af akut koronart syndrom Har viden og forståelse for og kan monitorere forskellige former for hjerteinsufficiens, kardiogent shock, lungeødem, lungeemboli, endocardititis, pericarditis, myocarditis Har viden om og forståelse for og kan monitorere for hjertetamponade Kan udlede, hvilke behandlingstiltag, der kan iværksættes af hjertetamponade Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 17,21 & 22 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitel skriv Angina pectoris Fibrinolyse og retromboseprofylakse ved akut koronarsyndrom Vasodilatation ved hjerteinsufficiens i søgefeltet klik i NBV i øverste bjælke og klik dernæst i den sygdom der er aktuel at vide mere om 19

21 3 Shocktyper* Mål: At kursisten har viden om og forståelse for forskellige shocktyper At kursisten har kendskab til og kan redegøre for behandlings- og plejestrategier hos patienter med hypovolæmisk, anafylaktisk og neurogent shock Antal lektioner: 4 Kan skelne mellem de forskellige shocktyper Kan forklare udløsende årsager til følgende shocktyper: hypovolæmisk, anafylaktisk og neurogent shock Kan redegøre for patofysiologi og mikrocirkulation ved shock Kan fortolke kompensationsmekanismer ved shock (Renin-Angiotensin-Aldosteron-systemet) Kan beskrive symptomer og observationer i relation til shock og herfra udlede relevante behandlingstiltag Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 21 & 22 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitel 39 skriv shock i søgefeltet Anafylaksi symptomer og behandling. Forslag til nationale retningslinjer _symptomer_og_behandling.htm OBS! * Kardiogent shock bliver gennemgået i emne 2.4 * Septisk shock bliver gennemgået i emne

22 4 Gastroenterologiske lidelser Mål: At kursisten har viden om og kan beskrive faktorer, der påvirker mavetarmfunktionen hos den intensive patient og ud fra disse iværksætte sygeplejefaglige behandling At kursisten har kendskab til og forståelse for symptomer og behandlingsstrategier til intensive patienter med lever- og pancreasinsufficiens 21

23 4.1 Mave og tarmfunktionen Antal lektioner: 4 Kan beskrive faktorer, som påvirker mavetarmfunktionen hos den intensive patient (påvirket kredsløb, inotropi, morfika og lejring) Kan forklare de fysiologiske mekanismer bag dysfunktionel mavetarmfunktion (paralyse, translokation, abdominalt kompartment syndrom og gastroenterointestinal blødning) samt udvælge forebyggelsestiltag Kan beskrive observationer og symptomer i relation til abdominalkirurgiske problemstillinger (kirurgi og endoskopi; infektion og fokusjagt; blødning og abdominale traumer) samt udlede, hvilke behandlingstiltag, der kan iværksættes. Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitlerne 34 & 35 Guideline for Stress Ulcer Prophylaxis in the Intensive Care Unit 22

24 4.2 Lever- og pancreasinsufficiens Antal lektioner: 6 Kan forklare symptomer, monitorering og medicinsk behandling af intensive patienter med leverog/eller pancreasinsufficiens Kan forklare symptomer, monitorering og behandling ved levercoma og oesophagusvaricer Kan fortolke kliniske og metaboliske ændringer ved lever- og pancreasinsufficiens (encefalopati, koagulopati, hypoglykæmi) Kan udvælge relevant ernæring ved lever- og pancreasinsufficiens Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 24 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitlerne 31 & 32 National guideline ernæring til kritisk syge patienter på intensivafdeling Guideline akut pancreatitis Novovic Srdan et al Monitorering og komplikationer ved konservativ behandling af svær, akut pankreatitis Ugeskrift for læger, 2013 Nr. 21, 20. maj s

25 5 Nyreinsufficiens og nyresvigt Mål: At kursisten har viden om og forståelse af forskellige former for nyreinsufficiens og nyresvigt hos den intensive patient At kursisten har kendskab og forståelse for forskellige behandlings og plejestrategier til patienter med nyreinsufficiens og nyresvigt Antal lektioner: 6 Læringsmål Kan redegøre for forskellige former for akut nyreinsufficiens, prærenalt, renalt og postrenalt (AKI, uræmi, shocknyre, polyuri, rhabdomyolyse) Kan forklare årsager (patofysiologiske mekanismer, relationer til sepsis) til akut nyreinsufficiens Kan redegøre for symptomer, monitorering og behandling i relation til væsketerapi, ernæring samt forholdsregler ved behandling med farmaka Kan udrede relevante forebyggelsestiltag mod nyreinsufficiens hos intensive patienter Kan redegøre for principperne for de forskellige dialyseformer (hæmodialyse, peritonealdialyse) Kan forklare principperne ved CRRT (diffusion, konvektion, ultrafiltration) samt komplikationer (blødning, shunts, apparatursvigt, dysækvilibreringssyndrom) Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 23 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitel 36 24

26 6 Neurologiske lidelser og skader Mål: At kursisten har viden om og forståelse for neuromedicinske og neurokirurgiske problemstillinger hos den intensive patient At kursisten har kendskab til og forståelse for undersøgelsesmetoder og behandlingsstrategier og kan handle ud fra disse 25

27 6.1 Neuromedicinske problemstillinger Antal lektioner: 4 Kan forklare fysiologiske forhold i relation til neuromedicinske problemstillinger hos den kritisk syge patient Kan anvende viden om de patofysiologiske forhold ved meningitis, encephalitis og kramper Kan anvende viden om de patofysiologiske forhold ved neuromuskulære lidelser Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 32 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitlerne 12,13 & 14 Guideline nr. 5. Diagnostik og behandling af akut bakteriel meningitis instruks (2010) 26

28 6.2 Neurokirurgiske problemstillinger Antal lektioner: 4 Kan forklare fysiologiske forhold i relation til neuroanatomi og fysiologi, herunder opstille parameter og referencerammer for eksempel ICP, CPP Kan anvende viden om hovedtraumer og intrakraniel trykstigning Kan anvende viden om de patofysiologiske forhold Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 32 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitlerne 12, 13 & 14 Nationale tværfaglige kliniske retningslinjer for patienter med hovedtraumer: 27

29 6.3 Sygepleje til patienter med neurologiske lidelser og skader Antal lektioner: 4 Kan beskrive pleje og observationer af patienter med neurologiske lidelser og skader, herunder stimulering af comapatienter, lejring, forhøjet ICP og rehabilitering Kan skelne mellem bevidsthedsniveauer ved hjælp af Glasgow Coma Skala, sansestimuli og pupilreaktion Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 32 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitlerne 12, 13 & 14 Henricson, Maria Enjoying tactile touch and gaining hope when being cared for in intensive care. Intensive and critical care nursing, 2009, (25) s Nationale tværfaglige kliniske retningslinjer for patienter med hovedtraumer: 28

30 6.4 Hjernedød og organdonation Antal lektioner: 2 Kan anvende viden om betydningen af opretholdelse af vitale funktioner hos en hjernedød patient, der er egnet som donor Har viden om og forståelse for hjernedødskriteriet samt de etiske problemstillinger, der kan opstå, og kan anvende denne viden i forhold til omsorg for pårørende Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitel 14 Rekommandation. Behandling af organdonorer (rev. juni 2015). Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin. Se under uddannelse, klik herefter uddannelse og undervisningstiltag. Rul nederst på siden og her kan klikkes på Tag e-læringskurset og se undervisningsfilmen 29

31 7 Metabolisme Mål: At kursisten har viden om og forståelse for metabolisme hos den intensive patient herunder metaboliske forhold i forbindelse med multiorgansvigt, sepsis og SIRS At kursisten har viden om og forståelse for metabolisme hos den intensive patient herunder ernæringsterapi, væske og elektrolytbehandling 30

32 7.1 Enteral- og parenteral ernæring Antal lektioner: 3 Kan skelne ernæringsproblematikker (øget katabolisme, hyperglycæmi) Kan forklare betydningen af ernæringsprincipper (parenteral, enteral ernæring, sporstoffer og vitaminer) Kan redegøre for valg og anvendelse af ernæringssonder (sondetyper, kontrolprocedurer, sygeplejeopgaver) Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 8 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitel 41 National guideline ernæring til kritisk syge patienter på intensivafdeling 31

33 7.2 Væske- og elektrolytbehandling Antal lektioner: 6 Kan anvende viden om væske - og elektrolytomsætning; analysere væske - og elektrolytforstyrrelser og påpege handlemuligheder Kan redegøre for basale behov for salte og sporstoffer samt beskrive mangelsymptomer og korrektion heraf Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Fadls Forlag Kapitel 40 Engqvist, Allan Rationel væske, - elektrolytbehandling og ernæring. Munksgaard, 2.udgave, 4. oplag 2009 side Stensballe, J og Perner A. Væskebehandling med kolloider set fra et anæstesiologisk og intensivmedicinsk perspektiv Ugeskrift for læger, 2014, 2. juni 32

34 7.3 Multiorgandysfunktion (MODS), sepsis og SIRS Antal timer: 6 Kan anvende viden om de patofysiologiske forhold ved multiorgansvigt (MODS, sepsis, SIRS, CIP og CIM) Kan redegøre for mekanismer ved mikrocirkulation og regulerende faktorer Kan forklare symptomer og monitorering samt opstille behandlingsmuligheder ved organdysfunktion Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 27 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitlerne 12, 34 & 48 33

35 8 Hæmatologi og immunologi Mål: At kursisten har viden om og forståelse for immunologiske reaktioner, transfusionskomplikationer, samt kan forklare mekanismerne ved DIC At kursisten har forståelse for pleje og behandling af den immunsupprimerede patient 34

36 8.1 Transfusion og blodkomponenter Antal lektioner: 3 Kan redegøre for blodtypebestemmelser og overvejelser ved valg af blodkomponenter Kan anvende viden om immunologiske reaktioner, transfusionskomplikationer samt forholdsregler ved identifikation og registrering. Vejledning om blodtransfusion: National klinisk retningslinje: Indikation for transfusion med blodkomponenter

37 8.2 Koagulationssystemet og DIC Antal lektioner: 6 Har viden om fysiologien bag koagulationsprocessen (thromboseforsvar, hæmostaseberedskab, koagulationsfaktorer) Kan forklare mekanismen ved DIC og redegøre for årsager, symptomer, monitorering og behandlingsmuligheder Har forståelse for forskellige antikoagulationsbehandlinger Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitel 6 Rapport vedrørende perioperativ regulering af antitrombotisk behandling - Prab rapport - findes på 36

38 8.3 Den immunsupprimerede patient Antal lektioner: 3 Kan forklare pleje og behandling af den immunsupprimerede patient(forholdsregler, immunsuppression, infektionsprofylakse, komplikationer og monitorering) Kan redegøre for transplantationskomplikationer Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 9 & 34 (s ) Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitlerne 7, 51 & 52 37

39 9 Multitraumer Mål: At kursisten har viden om og forståelse af den præhospitale diagnostik og behandling hos intensive patienter At kursisten har viden og forståelse for forgiftninger, symptomer, undersøgelser og behandling 38

40 9.1 Den multitraumatiserede patient, drukning og forbrænding Antal lektioner: 6 Kan forklare ABCDE-princippet, som er det bærende element i akut behandling i forbindelse med modtagelse af patienter og prioritering af akut intervention Kan redegøre for traumer i thorax, CNS, columna, abdominalt og bevægeapparatet Kan identificere og observere risikofaktorer og komplikationer til traumer (compartment syndrom og rhabdomyolyse) Kan skelne behov for smertebehandling ved traumer Kan forklare konsekvenser af drukning/nærdrukning samt forklare symptomer og behandling (nedkøling, oxygenbehov, genopvarmning ECC) Kan beskrive forbrændinggrad I til IV, dennes udbredelse (9 %) samt primær behandling af smerter, shock og infektion Kan identificere komplikationer til forbrænding i form af væske- og kolloidtab, kardiovaskulært samt i luftveje Falck, Claus & Roed, Jacob Traumatologi, 2008 Kap. 6, 7, 15, 16, 17, 19 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitlerne 43, 44 & 45 39

41 9.2 Sygepleje til den multitraumatiserede patient Antal lektioner: 3 Kan vurdere plejetiltag til traumepatienter i form af observationer, forebyggelse og behandling, samt yde psykisk omsorg for patient og pårørende Kan udvælge relevant information og assistere til overflytning af traumepatienter Falck, Claus & Roed, Jacob Traumatologi, 2008 Kap. 6, 7, 15, 16, 17, 19 40

42 9.3 Forgiftninger Antal lektioner: 3 Kan redegøre for forskellige medikamentelle forgiftninger Kan forklare symptomer, observationer samt behandlingsmuligheder Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitel 47 Rindom Henrik. Rusmidlernes Biologi- om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen 3. udgave 1.oplag, 2004 side se de respektive præparater klik i den boks der ønskes mere viden om. Guideline. Behandling af paracetemolforgiftning olforgiftning en_ny_guideline.htm 41

43 10 Infektioner Antal lektioner: 3 Mål: At kursisten har viden om de hyppigst forekomne infektioner hos intensive patienter, herunder kan anvende de infektionshygiejniske retningslinjer, der relaterer sig hertil At kursisten har kendskab til valg af antibiotika Kan forklare og identificere smittemåder på intensivt afsnit. Kan anvende de infektionshygiejniske retningslinjer for patienter med multiresistente mikroorganismer Fx MRSA, VRE, Clostridium difficile, ESBL. Kan skelne brugen af antibiotisk behandling Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitlerne 49, 50, 51 & 52 Nationale infektionshygiejniske retningslinjer. Om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation. %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Isolation%204%20udgave%202011%20web.as hx Nationale infektionshygiejniske retningslinjer. For håndtering af udstyr til respirationsterapi %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Respirationsudstyr.ashx se under relevante præparater 42

44 11 Obstetrik Antal lektioner: 3 Mål: At kursisten har forståelse for patofysiologiske forandringer i graviditeten ved præeklampsi, eklampsi og HELLP At kursisten har forståelse for sygepleje og behandlingsstrategier til obstetriske patienter på intensivafdelingen Kan forklare patofysiologiske forandringer i graviditeten ved præeklampsi, eklampsi og HELLP Kan skelne mellem symptomer, monitorering og behandling Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 30 Behandling ved præeklampsi/eklampsi, Obstetrisk Anæstesiudvalg, 1. februar,

45 12 Endokrinologi Antal lektioner: 6 Mål: At kursisten har forståelse for organismens stressrespons hos den intensive patient At kursisten har forståelse for sygepleje og behandlingsstrategier hos den intensive patient med endokrine problemstillinger Kan forklare organismens stressrespons i forbindelse med kirurgi, traume, infektion og smerter Kan identificere endokrine problemstillinger(binyrebarkinsufficiens, hyper/hypocalcæmi) Kan analysere diabetiske problemstillinger (hypoglycæmi, ketoacidose, coma diabeticum, fasteregime) Kan skelne symptomer, monitorering og behandling i forhold til diabetes mellitus Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 25 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitlerne 37 & 38 Jørgen B. Dahl & Troels Staehelin Jensen (red.) Smerter - baggrund, evidens og behandling Rosenberg, Jacob Fadls Forlag, 2013 Kapitel 5 Smerte og kirurgisk stress-respons 44

46 13 Børn Mål: At kursisten har viden om monitorering, pleje og behandling af børn indlagt på intensiv afdeling 45

47 13.1 Respiration og cirkulation Antal lektioner: 6 Kan redegøre for symptomer, monitorering og principper for pleje og behandling af børn med manifest respirationsinsufficiens herunder CPAP og respiratorbehandling samt ventilationsstrategier Kan vurdere blodgasanalyser fra børn indlagt på intensiv afdeling Kan redegøre for symptomer, monitorering og principper for behandling af børn med cirkulationsinsufficiens og -svigt herunder avanceret genoplivning af børn Kan beskrive plejen af det intuberede og/eller kredsløbsustabile barn Kan forklare principperne omkring klargøring til transport af det kritisk syge barn Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitel 54 Henneberg, Steen & Hansen, Tom (red.) Børneanæstesi Kapitlerne 3, 4, & 27 Folderen om avanceret genoplivning af børn: National behandlingsvejledning for kritisk syge børn: 46

48 13.2 Sygepleje til børn på intensiv Antal lektioner: 4 Kan redegøre for børns reaktioner på indlæggelse på intensiv afdeling samt beskrive plejen i relation hertil Kan forklare overvejelser omkring inddragelse af og omsorg til forældre og eventuelle søskende til det indlagte barn Kan forklare overvejelser omkring inddragelse af og omsorg til forældre og eventuelle søskende til det døende barn (nøddåb) Dyregrov, A. Sorg hos børn Dansk Psykologisk forlag, 2007 s Colville, G The psychologic impact on children of admission to intensive care Pædiatric Clinics of North America Vol.55. No. 3 s Hall,E. Being in an alien world: Danish parents lived experiences when a newborn or small child is critically ill. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 2006, Vol. 19 No. 3, s

49 13.3 Væske-, ernærings- og transfusionsterapi Antal lektioner: 3 Kan redegøre for den normale væske- og energiomsætning hos børn og forstyrrelser af væske- og elektrolytbalance herunder udregning af deficit og korrektion Kan redegøre for principper for transfusionsbehandling af børn samt principper for enteral og parenteral ernæring af børn herunder kalorieberegning Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitel 54 Henneberg, Steen & Hansen, Tom (red.) Børneanæstesi Kapitlerne 6, 23 & 30 Til specielt interesserede kan anbefales: Koletzko B, Goulet O. et al Guidelines on Paediatric Parenteral Nutrition of the European Society of Paediatric Gastroenterology, Hepatology and Nutrition (ESPGHAN) and the European Society for Clinical Nutrition and metabolism (ESPEN). Journal of Paediatric gastroenterology and Nutrition 2005 no. 41 side 1-87, kan downloades: pdf 48

50 13.4 Smertebehandling og sedation Antal lektioner: 2 Kan beskrive principper, strategi og metoder for smertebehandling af børn herunder anvendelse af smertescore Kan beskrive principper, strategier og metoder for sedation af børn herunder anvendelse af sedationsscore Kan redegøre for observation og plejen af det sederede barn herunder forebyggelse af abstinenser Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitel 54 Henneberg, Steen & Hansen, Tom (red.) Børneanæstesi Fadls Forlag Kapitlerne 6, 23 & 30 Playfor, S. et al. Consensus guidelines on sedation and analgesia in critically ill children Intensive Care medicine, 2006 No. 32, s

51 13.5 Postoperativ observation af børn Antal lektioner: 1 Kan forklare postoperativ monitorering af børn herunder principper for postoperativ væske- og blodkomponentbehandling af børn Kan redegøre for forebyggelse af komplikationer i relation til de mest almindelige anæstesiformer Henneberg, Steen & Hansen, Tom (red.) Børneanæstesi Kapitel 30 50

52 14 Dokumentation, etik og kvalitetsudvikling Mål: At kursisten får viden om og forståelse for dokumentation, etik, jura og kvalitetsudvikling i den kliniske, intensive praksis At kursisten kan sammenholde og diskutere etiske og terapeutiske dilemmaer i den intensive praksis samt får viden om og forståelse for patient og pårørendes stress- og krisereaktioner At kursisten har kendskab til og forståelse for de mulige konsekvenser for patienter, pårørende og personale der kan udspringe af den kliniske intensive praksis 51

53 14.1 Kvalitetsudvikling på intensiv afdeling Antal lektioner: 3 Kan redegøre for evidensbaseret praksis, herunder udvikling, implementering og forskningsmetoder i relation til intensiv sygepleje Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser:

54 14.2 Juridiske aspekter i relation til intensiv pleje og behandling Antal lektioner: 3 Kan redegøre for patienternes retstilling samt eget ansvar og kompetence Kan vurdere hændelser, fejl og forsømmelighed i et forløb og relationerne til Patientombuddet Kan redegøre for de dele af Sundhedslovens og autorisationsloven for sundhedspersonale der omhandler information, samtykke, tavshedspligt, dokumentation, delegering og medicinordination Sundhedsloven: Bekendtgørelse om rapportering af utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet (BEK nr. 1 af 3/01/2011 Gældende) Patientombuddet: 53

55 14.3 Sygepleje i et højteknologisk miljø Antal lektioner: 6 Kan forklare betydningen af det teknologiske miljø i intensiv praksis Kan udlede konsekvenser af et intensivt ophold herunder posttraumatisk stresssyndrom, delirium samt behov for followup samtaler Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 10 & 12 Jones C. & Egerod, I. et al. Intensive care diaries reduce new onset traumatic stress disorder following critical illness Intensive Care, 2010 No. 14 Ågård A.S., Lomborg K., Tønnesen E., Egerod I Rehabilitation activiteies, out-patient visits and employment in patients and partners the first year after ICU: A descriptive study Intensive and Critical Care Nursing, 2014, 30, Stubberud, Dag- Gunnar (red) Psykosociale behov ved akutt og kritisk sykdom Gyldendal Norsk Forlag AS 2013 Kap. 5 Lise Fonsmark & Mette Rosendahl-Nielsen Experience from multidisciplinary follow-up on critically ill patients treated in an intensive care unit

56 14.4 Etiske og terapeutiske dilemmaer i intensiv afdeling Antal lektioner: 6 Kan vurdere de etiske konsekvenser for patienter og personale Kan diskutere modsætningsforholdet mellem det terapeutisk mulige og de etiske hensyn i pleje og behandling af den intensive patient Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitel 2 Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling VEJ no. 33 af 11/04/ De sygeplejeetiske retningslinjer 2014: 55

57 14.5 Patient og pårørende på intensiv afdeling Antal lektioner: 6 Kan fortolke pårørendes rolle og betydning i forhold til patienten samt pårørendes oplevelser og behov i intensiv afdeling Kan diskutere intensivsygeplejerskens rolle og samspil med pårørende i hverdagen Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 3 & 4 Ågård, Anne Sophie & Lomborg, Kirsten Flexible family visitation in the intensive care unit: nurses decision-making Journal of Clinical Nursing, , s Linnarsson, JR, et al. Rewiew: A meta-synthesis of qualitative research into needs and experiences of significant others to critically ill or injuried patients Journal of Clinical Nursing, , s Stubberud, Dag- Gunnar (red) Psykosociale behov ved akutt og kritisk sykdom Gyldendal Norsk Forlag AS 2013 Kap. 8 56

58 14.6 Litteratursøgning Antal lektioner: 3 Kan skelne hvordan man finder relevant viden i relation til et emne, herunder litteratur og artikler ved hjælp af emneord og databaser Munch Kristiansen H., Buus N., Tingleff E.B., Blach Rossen C. Litteratursøgning i praksis: Begreber, strategier og modeller Sygeplejersken, 2008; Nr. 10 s. 2-8 Ligger efter teoridelen og varetages af de enkelte afsnit /regioner 57

59 15 Opvågning Mål: At kursisten har viden om og forståelse for opvågningspatientens behov for observation og behandling At kursisten har kendskab til det ukomplicerede anæstesiforløb Antal lektioner: 6 Kan gengive forskellige anæstesiformer generel og regional anæstesi Kan vælge mellem monitorerings- og behandlingsmuligheder til opvågningspatienten Kan skelne forskellige former for smertevurdering og -behandling Kan redegøre for komplikationer i forbindelse med anæstesi og operation (PONV, respirationsinsufficiens, restcurarisering, blødning, shivering, urinretention) Kan anvende udskrivningskriterier i arbejdet med opvågningspatienten Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 6 & 29 Hansen, Tom Intravenøs anæstesi: Anæstesi. Rasmussen, L. & Steinmetz, J. Fadls Forlag, 2014 Kap. 5 skriv de enkelte stoffer i søgefeltet 58

60 16 Sedation og smertebehandling Mål: At kursisten har viden om akut smertefysiologi, kan monitorere og behandle patientens smerter ved kritisk sygdom At kursisten kan intervenere til forebyggelse og behandling af smerter At kursisten har viden om og kan monitorere og observere sederede patienter At kursisten kan sammenholde sygeplejemæssige observationer og interventioner til forebyggelse og behandling af patienter i forbindelse med sedation Antal lektioner: 6 Kan redegøre for smertefysiologi, behandling af akutte smerter samt administrationsformer og sedationsstrategier Kan redegøre for klinisk farmakologi i relation til behandling af akutte smerter og sedation Kan redegøre for alternative behandlingsformer Kan redegøre for sygeplejemæssige observationer og monitorering af den kritisk syge patients smerter, med særlig vægt på smertescoring og kan vurdere den kritisk syge patients behov for smerte- og abstinensbehandling Kan vurdere observationer og monitorering af den kritisk syge patients smerter Kan udvælge sygeplejemæssige observationer i forbindelse med sedation af den kritisk syge patient Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Kapitel 6 & 7 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Kapitel 53 skriv de enkelte relevante præparater i søgefeltet Sedationsstrategi Målrettet behandling af gener forbundet med kritisk sygdom 59

61 17 Opfølgningsdag Antal lektioner: 6 Mål: At kursisten tilegner sig relevant sygeplejeteori i forhold til den kritisk syge patient og dennes pårørende. At kursisten tilegner sig den sygdomslære, viden om og kendskab til det medicinske faglige område, der er nødvendig for at kunne observere og forstå ændringer i den kliniske tilstand, hos kritisk syge patienter. At kursisten kan relatere den teoretiske viden til pleje og behandling af den kritisk syge patient. Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Cappelen Damm AS, 2015 Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red) Fadls Forlag Stubberud, Dag- Gunnar (red) Psykosociale behov ved akutt og kritisk sykdom Gyldendal Norsk Forlag AS

62 18 Apparatur og fejlfinding Mål: At kursisten har viden om og forståelse for patientens og personalets sikkerhed i forbindelse med brugen af apparatur forebyggelse, vurdering og behandling At kursisten har kendskab til el-sikkerhed og søgning af fejlkilder ved intensivt udstyr Er indeholdt i den kliniske del af uddannelsen Lokale retningslinjer fra medico- teknisk afsnit 61