Udarbejdet af pensumudvalget tilknyttet den intensive specialuddannelse i Danmark, april 2014

Transkript

1 Pensumbeskrivelse Udarbejdet af pensumudvalget tilknyttet den intensive specialuddannelse i Danmark, april 2014 Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje

2 Indhold 1. Kommissorium for teorigruppen under Landsudvalget Teorigruppens sammensætning Kommissorium Teoretisk uddannelse: Teoretisk prøve: Litteratur: Placering og varighed af kursusmoduler Formål og mål med den teoretiske uddannelse Anbefaling af emne/timefordeling i den teoretiske uddannelse Anbefaling af undervisningsmetoder Anbefalinger og krav til lærerkræfter, herunder fordeling af læge/sygeplejerske timer Krav til undervisere Beskrivelse af videns krav til kursister, som baggrund for krav til teoretisk prøve Respirationssvigt og respirationsfysiologi Respirationsfysiologi Respirationspatofysiologi Respiratorbehandling Syre-baseregulation Den intuberede respiratorbehandlede patient Hæmodynamik og hjertekredsløbssvigt Kredsløbets fysiologi og monitorering Hæmodynamik og inotropi Hjerterytme og arytmi og kardiologisk sygepleje Akut og kronisk hjertesygdom Shocktyper* Gastroenterologiske lidelser Mave og tarmfunktionen Leverinsufficiens og akut pancreatitis Nyreinsufficiens og nyresvigt Neurologiske lidelser og skader Neuromedicinske problemstillinger Neurokirurgiske problemstillinger Sygepleje til patienter med neurologiske lidelser og skader

3 6.4 Hjernedød og organdonation Metabolisme Enteral- og parenteral ernæring Væske- og elektrolytbehandling Multiorgandysfunktion (MODS), sepsis og SIRS Hæmatologi og immunologi Transfusion og blodkomponenter Koagulationssystemet og DIC Den immunsupprimerede patient Multitraumer Den multitraumatiserede patient, drukning og forbrænding Sygepleje til den multitraumatiserede patient Forgiftninger Infektioner Obstetrik Endokrinologi Børn Respiration og cirkulation Sygepleje til børn på intensiv Væske-, ernærings- og transfusionsterapi Smertebehandling og sedation Postoperative observation af børn Dokumentation, etik og kvalitetsudvikling Kvalitetsudvikling på intensiv afdeling Juridiske aspekter i relation til intensiv pleje og behandling Sygepleje i et højteknologisk miljø Etiske og terapeutiske dilemmaer i intensiv afdeling Patient og pårørende på intensiv afdeling Litteratursøgning Opvågning Sedation og smertebehandling Opfølgningsdag Apparatur og fejlfinding

4 1. Kommissorium for pensum- teoriprøveudvalget under Landsudvalget 1.1 Teorigruppens sammensætning Uddannelseskonsulent Ann Jorry Liljegren, HR, Personaleudvikling Ledende overlæge Lynge Kirkegård, Kolding Sygehus Klinisk specialist Anna Krægpøth, ITA, Odense Universitetshospital Klinisk uddannelsesansvarlig Anna-Marie Røn, Intensivt afsnit, Sygehus Vendsyssel i Hjørring Udviklingskonsulent Lotte Fock, UCN, Aalborg Overlæge Morten Freundlich, Intensiv Behandling A, Aalborg Universitetshospital Uddannelseskonsulent Lotte Bressum, Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling, Aarhus Klinisk uddannelsesansvarlig Britta Schmidt, Aarhus Universitetshospital Overlæge Niels Christian Melsen, Aarhus Universitetshospital Overlæge Hans Henrik Bulow, Holbæk Sygehus Afdelingssygeplejerske Marlene Fleischer, Intensivafdeling, Bispebjerg Hospital Uddannelsesansvarlig Annette Benda, Intensivafdeling, Rigshospitalet Uddannelsesleder Lise Wolder, Udviklingsafdelingen, Rigshospitalet Klinisk sygeplejespecialist Anne Alexia Thorkilsen Skafte, ITA, Slagelse Sygehus Uddannelsesansvarlig Karen Bjerregaard, Intensivt terapiafsnit, Roskilde Sygehus 1.2 Kommissorium Teoretisk uddannelse: Placering og varighed Formål - og målbeskrivelse Anbefaling af emne/time fordelingsplan i forhold til Sundhedsstyrelsens cirkulære Anbefaling af undervisningsmetoder Anbefalinger og krav til lærerkræfter, herunder fordeling af læge/sygeplejerske timer Vurdering, justering og udarbejdelse af pensumbeskrivelser Beskrivelse af videns krav til kursister som baggrund for bl.a. krav til den teoretiske prøve Formulere evaluering Teoretisk prøve: Stillingtagen til og beskrivelse af prøveform og prøvens placering i det fremtidige kursusforløb Opstille kriterier for prøvens bedømmelse ud fra 7 trins - skalaen Beskrive krav til spørgsmål Beskrive procedurer og forholdsregler ved den teoretisk prøve Beskrive krav til censor Beskrive procedurer og forholdsregler ved ikke bestået prøve og sygemelding Beskrive klage/ankemuligheder for kursister 3

5 1.2.3 Litteratur: Opsøge litteratur Udarbejde og godkende litteraturliste 2. Placering og varighed af teorimoduler Teoridelen afholdes 2 gange årligt. Det samlede teoriindhold svarer til 7 ugers teoriuddannelse. 1 hold med start efterår i perioden august - december og 1 hold med start forår i perioden januar - juni. Af praktiske og indlæringsmæssige grunde, skal den teoretiske uddannelse afholdes som hele uger, placeret i moduler af 5-6 dages varighed, med klinisk uddannelsesperioder mellem teorimodulerne. I følge Sundhedsstyrelsen skal teoridelen afholdes inden for de første 6 mdr. efter introduktionsperioden. Der er mødepligt på teoridelen og kursisten må max. have et fravær på 10 % svarende til 3 teoridage. Ved fravær udover dette, må det ud fra en individuel vurdering aftales om kursisten kan følge undervisningen på næste teorihold, inden den teoretiske prøve. Nedennævnte litteratur anbefales til brug under hele uddannelsen: Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red) Intensiv sykepleie. Akribe Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red) Fadls Forlag

6 3. Formål og mål med den teoretiske uddannelse Formål: At kursisten erhverver indsigt i og overblik over de teoretiske forudsætninger, der danner grundlag for at kunne varetage den komplekse sygepleje til kritisk syge patienter i alle aldersgrupper på intensiv - og opvågningsafdelinger. Mål: At kursisten tilegner sig relevant sygeplejeteori i forhold til den kritisk syge patient og dennes pårørende. At kursisten tilegner sig den sygdomslære, viden om og kendskab til det medicinske faglige område, der er nødvendig for at kunne observere og forstå ændringer i den kliniske tilstand, hos kritisk syge patienter. At kursisten kan relatere den teoretiske viden til pleje og behandling af den kritisk syge patient. 5

7 4. Anbefaling af emne/timefordeling i den teoretiske uddannelse Der er ved udarbejdelse af emne/timefordelingsplan taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens cirkulære. Sundhedsstyrelsen Teoriudvalget Emne Respirationssvigt og ventilationsstrategier Hæmodynamik og hjerte-kredsløbssvigt Shocktyper 6 4 Gastroenterologiske lidelser 8 10 Nyreinsufficiens og svigt 6 6 Neurologiske lidelser/skader Metabolisme Hæmatologi og immunologi Multitraumer m.m Infektioner 6 3 Obstetrik 4 3 Endokrinologi 6 6 Børn Dokumentation, etik og kvalitetsudvikling Opvågning 14 6 Sedation og smertebehandling 6 6 Apparatur og fejlfinding Opsamlingsdag Introduktion, prøver, gennemgang af prøver og evaluering Samlet antal teoritimer Anbefaling af undervisningsmetoder Det anbefales, at undervisningen er problemorienteret, i videst muligt omfang, med udgangspunkt i kursisternes hverdag. For at tilgodese dette, kan undervisningen relateres til patientcases. Det anbefales, at kursisterne deltager aktivt i undervisningen, f.eks. ved bearbejdning af cases, kliniske eksempler, individuelt eller i grupper. Det anbefales at der i nogen udstrækning anvendes gruppearbejde, således at der sker en erfaringsudveksling mellem kursisterne og de forskellige afdelinger. Underviseren må gerne indlægge små test i undervisningen. Det forventes at underviseren afsætter tid til en kort evaluering. 6

8 6. Anbefalinger og krav til lærerkræfter, herunder fordeling af læge/sygeplejerske timer Fordelingen af læge/sygeplejersketimer i det enkelte emne, er angivet ved den enkelte pensumbeskrivelse. Ved flere emner kan det være en fordel, at de underviser sammen. 7. Krav til undervisere Der forventes at undervisningen varetages af læger/sygeplejersker med specialviden på området. Underviserne skal opfylde nedenstående krav: viden om og erfaring fra det intensive speciale omfattende viden om emnet undervisningserfaring pædagogisk uddannelse/forståelse viden om specialuddannelsen, det forventede teoretiske niveau og litteratur kunne relatere den teoretiske undervisning til praksis være åben for konstruktiv kritik, både relateret til undervisningens indhold og form 8. Beskrivelse af videnskrav til kursister, som baggrund for krav til teoretisk prøve Arbejdsgruppen mener, at det er realistisk, at der stilles krav til kursisterne om, før specialuddannelsens start, at have repeteret sygeplejeuddannelsens pensum i anatomi og fysiologi omkring respiration, nyrer, kredsløb, lever, mave/tarmkanal og nervesystem. Der må påregnes forberedelsestid/hjemmearbejde i forbindelse med teoridelen, i gennemsnit timer/uge. Videnskravet til den teoretiske prøve fremgår af den enkelte pensumbeskrivelse, idet der kan stilles spørgsmål indenfor disse områder. 7

9 Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Pensumbeskrivelsens eksamenskrav Pensum-teoriprøveudvalget, nedsat af Landsudvalget, har valgt at angive pensumniveauer ved alle emner i pensumbeskrivelserne, hvor der tages udgangspunkt i taksonomier beskrevet af den amerikanske psykolog Benjamin S. Bloom. Dette tiltag har til hensigt: at tydeliggøre de krav, der er til den specialuddannede intensivsygeplejerskes viden i forhold til ansvars- og funktionsområdet at være vejledende for kursister og undervisere angående eksamenskrav til den teoretiske prøve efter gennemgået teorikursus Den nævnte litteratur til hvert pensumemne er udelukkende forslag til, hvor kursisten kan indhente teoretisk viden om emnet. Kursisten opfordres dog til selv at være opsøgende vedrørende aktuel litteratur indenfor det pågældende emne i forhold til pensumkravene. Endvidere undervises ud fra de nævnte pensumkrav, og ikke primært ud fra den foreslåede litteratur. Blooms taksonomi 8

10 1 Respirationssvigt og respirationsfysiologi Mål: At kursisten kan anvende viden om og forståelse af respirationsfysiologi og patofysiologi i forbindelse med behandling af patienter med respirationsinsufficiens At kursisten kan vælge interventioner til forebyggelse og behandling af patienter med respirationsinsufficiens i stabile og komplekse situationer 9

11 1.1 Respirationsfysiologi Antal lektioner: 6 Kan forklare respirationens regulation samt fysiologiske begreber og forhold i relation til ventilation, perfusion, diffusion og forstyrrelser i forholdet mellem ventilation og diffusion Kan formulere fysiologiske forhold omkring deadspace og pulmonal shunt Kan forklare fysiologien omkring luftvejsmekanik og -dynamik samt compliance og resistance Kan demonstrere forståelse for betydning af lejring og regionale ændringer Kan formulere forhold i relation til iltforbrug, ilttransport og dissociationskurven og vise forståelse for forhold i relation til hypoxi og anoxi og cyanose Kan udlede fysiologiske forhold omkring kuldioxidproduktion og transport Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, 2010 Kapitel 15 & 17 Kapitlerne

12 1.2 Respirationspatofysiologi Antal lektioner: 6 Kan frembringe viden om patofysiologiske forhold i relation til hypoventilation, hypoxi, hyperkapni og diffusions- og perfusionsforstyrrelser Kan anvende viden om patofysiologiske forhold ved akut og kronisk lungeinsufficiens (akut respiratorisk distress syndrom, kronisk obstruktiv lungesygdom, astma, pneumoni) og skelne mellem forskellige behandlingsformer i relation til disse Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie. Akribe, 2010 Kapitel 15 & 17 Kapitlerne

13 1.3 Respiratorbehandling Antal lektioner: 6 Kan skelne mellem indikationer og kontraindikationer for noninvasiv og invasiv respiratorbehandling Kan forklare indikationer for intubation og tubevalg samt procedurer omkring akut intubation, tracheostomi og medicinering Kan frembringe viden om komplikationer ved intubation og respiratorbehandling Kan forklare og formulere ventilations- og aftrapningsstrategier i forbindelse med respiratorbehandling Kan skelne mellem de forskellige respiratorfunktioner og ventilationsmodi. Skelne imellem kontrollerede og assisterende ventilationsformer og de relaterede tryk- og flowkurver Kan frembringe viden omkring NIV behandling Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, Kapitel 15 & 17 Kapitlerne Retningslinjer for behandling med NIV ved akut exacerbation i KOL,

14 1.4 Syre-baseregulation Antal lektioner: 6 Kan skelne mellem fysiologiske forhold i relation til metabolisme hos den kritisk syge patient herunder ph-reguleringsmekanismer, respiratorisk og metabolisk acidose og alkalose Kan forklare kompensationsmekanismer og buffersystemer Kan anvende klinisk tolkning af blodgasser og fejlkilder Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, 2010 Kapitel 15 Kapitel 10 skriv acidose og alkalose i søgefeltet 13

15 1.5 Den intuberede respiratorbehandlede patient Antal lektioner: 6 Kan frembringe viden om den specielle sygepleje til den respiratorbehandlede patient Kan udlede behov for rehabilitering hos den respiratorbehandlede patient Kommunikation med den intuberede patient Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, 2010 Kapitel 15 & 17 Kapitlerne Retningslinjer for behandling med NIV ved akut exacerbation i KOL,

16 2 Hæmodynamik og hjertekredsløbssvigt Mål: At kursisten har viden om og forståelse af kredsløbsfysiologi og patofysiologi i forbindelse med behandling af patienter med hjerteinsufficiens At kursisten har kendskab og forståelse for interventioner, behandling og monitorering af patienter med hjerteinsufficiens i komplekse situationer 15

17 2.1 Kredsløbets fysiologi og monitorering Antal lektioner: 6 Kan analysere hjertefysiologiske parameter i forhold til Frank-Starling kurven, preload, afterload, hjertets kontraktilitet, regulationsmekanismer som sympatisk og parasympatisk regulation Har kendskab til noninvasive og invasive metoder til monitorering og bedømmelse af patientens kredsløb herunder BT, MAP, CVP, SAT, Swan-Ganz herunder blandet venøs saturation, CO, CI, SVR og indkilingstryk, Picco-monitorering, ECCO og herunder bedømmelse af ejection fraction (EF) Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, Kapitlerne 16 & 18 Kapitlerne 15, 39 & 42 16

18 2.2 Hæmodynamik og inotropi Antal lektioner: 4 Kan anvende viden om indikationer og bivirkninger af vasoaktive midler/inotropika i forbindelse med behandling af akut og kompleks kredsløbsinsufficiens Kan redegøre for hypotermi behandlingen i forbindelse med hjertestop Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, Kapitlerne 16 &18 Kapitlerne 15, 39 & 42 Folderen om avanceret genoplivning skriv shock i søgefeltet 17

19 2.3 Hjerterytme og arytmi og kardiologisk sygepleje Antal lektioner: 6 Har kendskab og forståelse af hjertets elektriske ledningssystem Har viden og forståelse for monitorering af hjertes elektriske impulser Har viden og forståelse for det normale EKG Har viden og forståelse for forstyrrelser i hjertets aktivitet og kontraktilitet/arytmier Har kendskab til og forståelse for behandlingsmuligheder til arytmier Har kendskab til ekstern og intern pacing Kan identificere og monitorere symptomer på hjerteinsufficiens Kan udlede hvilke behandlingstiltag, der kan iværksættes i forhold til hjerteinsufficiente patienter Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, Kapitlerne 16 &18 Kapitlerne 15 & 39 18

20 2.4 Akut og kronisk hjertesygdom Antal lektioner: 6 Har viden om og forståelse for monitorering af akut koronart syndrom Har viden og forståelse for og kan monitorere forskellige former for hjerteinsufficiens herunder kardiogent shock, lungeødem, lungeemboli, endocardititis, pericarditis, myocarditis Kan udlede, hvilke behandlingstiltag, der kan iværksættes Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, 2010 Kapitlerne 16 & 18 Kapitlerne 15 & skriv Angina pectoris Fibrinolyse og retromboseprofylakse ved akut koronarsyndrom Vasodilatation ved hjerteinsufficiens i søgefeltet klik i NBV i øverste bjælke og klik dernæst i den sygdom der er aktuel at vide mere om 19

21 3 Shocktyper* Mål: At kursisten har viden om og forståelse for forskellige shocktyper At kursisten har kendskab til og kan redegøre for behandlings- og plejestrategier hos patienter med hypovolæmisk, anafylaktisk, obstruktivt og neurogent shock Antal lektioner: 4 Kan skelne mellem de forskellige shocktyper Kan formulere udløsende årsager til følgende shocktyper: hypovolæmisk, anafylaktisk, obstruktivt og neurogent shock Kan redegøre for patofysiologi og mikrocirkulation ved shock Kan beskrive og formulere kompensationsmekanismer ved shock (Renin-Angiotensin-Aldosteronsystemet) Kan beskrive symptomer og observationer i relation til shock og herfra udlede relevante behandlingstiltag Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, 2010 Kapitlerne 16 & 18 Kapitel 39 skriv shock i søgefeltet Anafylaksi symptomer og behandling. Forslag til nationale retningslinier. Udarbejdet af Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Akut Medicin, Dansk Selskab for Allergologi, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Anæstesiologi og samt Dansk Selskab for Intern Medicin Rationel farmakoterapi, november 2011 (Under Rekommandationer og derefter under Rationel farmakoterapi) OBS! * Kardiogent shock bliver gennemgået i emne 2.4 * Septisk shock bliver gennemgået i emne

22 4 Gastroenterologiske lidelser Mål: At kursisten har viden om og kan beskrive faktorer, der påvirker mavetarmfunktionen hos den intensive patient og ud fra disse iværksætte sygeplejefaglige behandling At kursisten har kendskab til og forståelse for symptomer og behandlingsstrategier til intensive patienter med leverinsufficiens og akut pancreatitis 21

23 4.1 Mave og tarmfunktionen Antal lektioner: 4 Kan beskrive faktorer, som påvirker mavetarmfunktionen hos den intensive patient (påvirket kredsløb, inotropi, morfika og lejring) Kan forklare de fysiologiske mekanismer bag dysfunktionel mavetarmfunktion (paralyse, translokation, abdominalt kompartment syndrom og gastroenterointestinal blødning) samt udvælge forebyggelsestiltag Kan beskrive observationer og symptomer i relation til abdominalkirurgiske problemstillinger (kirurgi og endoskopi; infektion og fokusjagt; blødning og abdominale traumer) samt udlede, hvilke behandlingstiltag, der kan iværksættes. Kapitlerne 34 & 35 Guideline for Stress Ulcer Prophylaxis in the Intensive Care Unit ICU_Jan2014.pdf 22

24 4.2 Leverinsufficiens og akut pancreatitis Antal lektioner: 6 Kan formulere symptomer, monitorering og medicinsk behandling af den lever- og pancreasinsufficiente intensive patient Kan forklare symptomer, monitorering og behandling ved levercoma og oesophagusvaricer Kan formulere kliniske og metaboliske ændringer ved lever og pancreasinsufficiens (encefalopati, koagulopati, hypoglykæmi) Kan udvælge relevant ernæring ved pancreatitis og leverinsufficiens Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, Kapitlerne20 & 22 Kapitlerne 31, 32 & 33 Hessov, Ib Klinisk ernæring Munksgaard, 2011 s Guideline fra 2012 Akut Pancreatitis Folder om væskebehandling 23

25 5 Nyreinsufficiens og nyresvigt Mål: At kursisten har viden om og forståelse af forskellige former for nyreinsufficiens og nyresvigt hos den intensive patient At kursisten har kendskab og forståelse for forskellige behandlings og plejestrategier til patienter med nyreinsufficiens og nyresvigt Antal lektioner: 6 Læringsmål Kan redegøre for forskellige former for akut nyreinsufficiens, prærenalt, renalt og postrenalt (ATIN, uræmi, shocknyre, polyuri, rhabdomyolyse) Kan forklare årsager (patofysiologiske mekanismer, relationer til sepsis) til akut nyreinsufficiens Kan redegøre for symptomer, monitorering og behandling i relation til væsketerapi, ernæring samt forholdsregler ved behandling med farmaka Kan udrede relevante forebyggelsestiltag mod nyreinsufficiens hos intensive patienter Kan redegøre for principperne for de forskellige dialyseformer (hæmodialyse, peritonealdialyse) Kan forklare principperne ved CRRT (diffusion, konvektion, ultrafiltration) samt komplikationer (blødning, shunts, apparatursvigt, dysækvilibreringssyndrom) Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, 2010 Kapitel 19 Kapitel 36 24

26 6 Neurologiske lidelser og skader Mål: At kursisten har viden om og forståelse af neuromedicinske og neurokirurgiske problemstillinger hos den intensive patient At kursisten har kendskab til og forståelse for undersøgelsesmetoder og behandlingsstrategier og kan handle ud fra disse 25

27 6.1 Neuromedicinske problemstillinger Antal lektioner: 4 Kan formulere fysiologiske forhold i relation til neuromedicinske problemstillinger hos den kritisk syge patient Kan definere og anvende viden om de patofysiologiske forhold ved meningitis, encephalitis og kramper Kan definere og anvende viden om de patofysiologiske forhold ved neuromuskulære lidelser Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, 2010 Kapitel 28 Kapitlerne 12,13 & 14 Guideline nr. 21. Initialbehandling af akut bakteriel meningitis hos voksne 26

28 6.2 Neurokirurgiske problemstillinger Antal lektioner: 4 Kan formulere fysiologiske forhold i relation neuroanatomi og fysiologi, herunder opstille parameter og referencerammer for eksempel ICP, CPP Kan definere og anvende viden om hovedtraumer og intrakraniel trykstigning Kan definere og anvende viden om de patofysiologiske forhold Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, 2010 Kapitel 28 Kapitlerne 12, 13 & 14 Tværfaglige kliniske retningslinjer for patienter med hovedtraumer findes på: 27

29 6.3 Sygepleje til patienter med neurologiske lidelser og skader Antal lektioner: 4 Kan beskrive pleje og observationer af patienter med neurologiske lidelser og skader, herunder stimulering af comapatienter, lejring, forhøjet ICP og rehabilitering Kan skelne mellem bevidsthedsniveau ved hjælp af Glasgow Coma Skala, sansestimuli og pupilreaktion Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, 2010 Kapitel 28 Kapitlerne12, 13 & 14 Henricson, Maria Enjoying tactile touch and gaining hope when being cared for in intensive care. Intensive and critical care nursing, 2009,(25) s Tværfaglige kliniske retningslinjer for patienter med hovedtraumer: 28

30 6.4 Hjernedød og organdonation Antal lektioner: 2 Kan anvende viden om betydningen af opretholdelse af vitale funktioner hos en hjernedød patient, der er egnet som donor Har viden om og forståelse for hjernedødskriteriet samt de etiske problemstillinger, der kan opstå, og kan anvende denne viden i forhold til omsorg for pårørende Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, 2010 Kapitel 14 Kapitlerne 12, 13 & 14 Rekommandation. Behandling af voksne organdonorer. Dansk selskab for organdonation: Se under uddannelse, klik herefter uddannelse og undervisningstiltag. Rul nederst på siden og her kan klikkes på Tag e-læringskurset og se undervisningsfilmen 29

31 7 Metabolisme Mål: At kursisten har viden om og forståelse af metabolisme hos den intensive patient herunder metaboliske forhold i forbindelse med multiorgansvigt, sepsis og SIRS At kursisten har viden om og forståelse af metabolisme hos den intensive patient herunder ernæringsterapi, væske og elektrolytbehandling 30

32 7.1 Enteral- og parenteral ernæring Antal lektioner: 3 Kan udlede ernæringsproblematikker (øget katabolisme, hyperglycæmi) Kan forklare betydningen af ernæringsprincipper (parenteral, enteral ernæring, sporstoffer og vitaminer) Kan redegøre for valg og anvendelse af ernæringssonder (sondetyper, kontrolprocedurer, sygeplejeopgaver) Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, 2010 Kapitel 8 Kapitel 41 National guideline ernæring til kritisk syge patienter på intensivafdeling 31

33 7.2 Væske- og elektrolytbehandling Antal lektioner: 6 Kan anvende viden om væske - og elektrolytomsætning; analysere væske - og elektrolytforstyrrelser og påpege handlemuligheder Kan redegøre for basale behov for salte og sporstoffer samt beskrive mangelsymptomer og korrektion heraf Fadls Forlag Kapitel 40 Engqvist, Allan Rationel væske, - elektrolytbehandling og ernæring. Munksgaard, 2.udgave, 4. oplag 2009 side Folder om væskebehandling findes på: 32

34 7.3 Multiorgandysfunktion (MODS), sepsis og SIRS Antal timer: 6 Kan definere og anvende viden om de patofysiologiske forhold ved multiorgansvigt (MODS, sepsis og SIRS) Kan gøre rede for mekanismer ved mikrocirkulation og regulerende faktorer Kan påvise symptomer og monitorering samt påpege behandlingsmuligheder ved organdysfunktion Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar(red.) Intensiv sykepleie Akribe, Kapitlerne 18, 23 & 29 Kapitlerne 34 & 48 Patientsikkert sygehus - Sepsispakken 33

35 8 Hæmatologi og immunologi Mål: At kursisten har viden om og forståelse af immunologiske reaktioner, transfusionskomplikationer, samt kan forklare mekanismerne ved DIC At kursisten har kendskab og forståelse for pleje og behandling af den immunsupprimerede patient 34

36 8.1 Transfusion og blodkomponenter Antal lektioner: 3 Kan redegøre for blodtypebestemmelser og overvejelser ved valg af blodkomponenter Kan anvende viden om immunologiske reaktioner, transfusionskomplikationer samt forholdsregler ved identifikation og registrering. Kapitel 40 Seeberg, Jens Svanholt Store variationer i behandling af donorblod Sygeplejersken, nr. 8, april 2011 Blodtransfusioner findes på: 35

37 8.2 Koagulationssystemet og DIC Antal lektioner: 6 Har viden om fysiologien bag koagulationsprocessen (thromboseforsvar, hæmostaseberedskab, koagulationsfaktorer) Kan forklare mekanismen ved DIC og gøre rede for årsager, symptomer, monitorering og behandlingsmuligheder Kan demonstrere viden om brugen af antikoagulationsbehandling Kapitel 6 Rapport vedrørende perioperativ regulering af antitrombotisk behandling - Prab rapport - findes på 36

38 8.3 Den immunsupprimerede patient Antal lektioner: 3 Kan forklare pleje og behandling af den immunsupprimerede patient(forholdsregler, immunsuppression, infektionsprofylakse, komplikationer og monitorering) Kan redegøre for transplantationskomplikationer Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie. Akribe, 2010 Kapitel 9 & kapitel 30 s Kapitlerne 7, 51 & 52 37

39 9 Multitraumer Mål: At kursisten har viden om og forståelse af den præhospitale diagnostik og behandling hos intensive patienter At kursisten har viden og forståelse om forgiftninger, symptomer, undersøgelser og behandling 38

40 9.1 Den multitraumatiserede patient, drukning og forbrænding Antal lektioner: 6 Kan forklare ABCDE-princippet, som er det bærende element i akut behandling i forbindelse med modtagelse af patienter og prioritering af akut intervention Kan redegøre for traumer i thorax, CNS, columna, abdominalt og bevægeapparatet Kan registrere og observere risikofaktorer og komplikationer til traumer (compartment syndrom og rhabdomyolyse) Kan bedømme behov for smertebehandling ved traumer Kan redegøre for konsekvenser af drukning/nærdrukning samt forklare symptomer og behandling (nedkøling, oxygenbehov, genopvarmning ECC) Kan beskrive en forbrænding grad I til IV, dennes udbredelse (9 %) samt primær behandling af smerter, shock og infektion Kan identificere komplikationer til forbrænding i form af væske- og kolloidtab, kardiovaskulært samt i luftveje Falck, Claus & Roed, Jacob Traumatologi, 2008 Kap. 6, 7, 8, 12, 15, 16, 17, 19 Kapitlerne 43, 44 & 45 39

41 9.2 Sygepleje til den multitraumatiserede patient Antal lektioner: 3 Kan vurdere plejetiltag til traumepatienter i form af observationer, forebyggelse og behandling, samt yde psykisk omsorg for patient og pårørende Kan samle relevant information og assistere til en kompetent overflytning af traumepatienter Falck, Claus & Roed, Jacob Traumatologi, 2008 Kap. 6, 7, 8, 12, 15, 16, 17, 19 40

42 9.3 Forgiftninger Antal lektioner: 3 Kan redegøre for forskellige medikamentelle forgiftninger Kan forklare symptomer og observationer samt beskrive behandlingsmuligheder Kapitel 47 Rindom Henrik. Rusmidlernes Biologi- om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen 3. udgave 1.oplag, 2004 side Bogen kan hentes elektronisk på: se de respektive præparater klik i den boks der ønskes mere viden om. Guideline - Behandling af paracetamolforgiftning 41

43 10 Infektioner Antal lektioner: 3 Mål: At kursisten har viden om de hyppigst forekomne infektioner hos intensive patienter, herunder kan anvende de infektionshygiejniske retningslinjer, der relaterer sig hertil At kursisten har kendskab til valg af antibiotika Kan forklare og identificere smittemåder på intensivt afsnit. Kan anvende de infektionshygiejniske retningslinjer for patienter med multiresistente mikroorganismer Fx MRSA, VRE, Clostridium difficile, ESBL. Kan demonstrere viden om brugen af antibiotisk behandling Kapitlerne 49, 50, 51 & 52 De elektroniske regionale retningslinier vedrørende infektionshygiejniske retningslinier Skriv i søgefeltet nationale infektionshygiejniske retningslinjer Derudover er gode e-learningsprogrammer under faneblad: Selvbetjening under undervisning se under relevante præparater 42

44 11 Obstetrik Antal lektioner: 3 Mål: At kursisten har viden om og forståelse af patofysiologiske forandringer i graviditeten ved præeklampsi, eklampsi og HELLP At kursisten har kendskab og forståelse for sygepleje og behandlingsstrategier til obstetriske patienter på intensiv Kan forklare patofysiologiske forandringer i graviditeten ved præeklampsi, eklampsi og HELLP Kan demonstrere viden om symptomer, monitorering og behandling Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, 2010 Kapitel 26 Behandling ved præeklampsi/eklampsi, Obstetrisk Anæstesiudvalg, 1. februar,

45 12 Endokrinologi Antal lektioner: 6 Mål: At kursisten har viden om og forståelse af organismens stressrespons hos den intensive patient At kursisten har kendskab og forståelse for sygepleje og behandlingsstrategier hos den intensive patient med endokrine problemstillinger Kan forklare organismens stressrespons i forbindelse med kirurgi, traume, infektion og smerter Kan identificere og forklare endokrine problemstillinger(binyrebarkinsufficiens, hyper/hypocalcæmi) Kan identificere og analysere diabetiske problemstillinger (hypoglycæmi, ketoacidose, coma diabeticum, fasteregime) Kan demonstrere viden om symptomer, monitorering og behandling i forhold til diabetes mellitus Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, 2010 Kapitlerne 21 & 25 s Kapitlerne 37 & 38 Smerter - baggrund, evidens og behandling af Jørhen B. Dahl & Troels Staehelin Jensen Rosenberg, Jacob Smerter baggrund, evidens og behandling Fadls Forlag, 2013 Kapitel 5 Smerte og kirurgisk stress-respons 44

46 13 Børn Mål: At kursisten har viden om monitorering, pleje og behandling af børn indlagt på intensiv afdeling 45

47 13.1 Respiration og cirkulation Antal lektioner: 6 Kan redegøre for symptomer, monitorering og principper for pleje og behandling af børn med manifest respirationsinsufficiens herunder CPAP og respiratorbehandling samt ventilationsstrategier Kan demonstrere viden om fortolkning og vurdering af blodgasanalyse fra børn indlagt på intensiv afdeling Kan redegøre for symptomer, monitorering og principper for behandling af børn med cirkulationsinsufficiens og -svigt herunder avanceret genoplivning af børn Kan beskrive plejen af det intuberede og/eller kredsløbsustabile barn Kan redegøre for principperne omkring klargøring til transport af det kritisk syge barn Kapitel 54 Henneberg, Steen & Hansen, Tom (red.) Børneanæstesi Kapitlerne 3, 4, & 27 Folderen om avanceret genoplivning: 46

48 13.2 Sygepleje til børn på intensiv Antal lektioner: 4 Kan gøre rede for børns reaktioner på indlæggelse på intensiv afdeling samt beskrive plejen i relation hertil Kan formulere overvejelser omkring inddragelse af og omsorg til forældre og eventuelle søskende til det indlagte barn Kan formulere overvejelser omkring inddragelse af og omsorg til forældre og eventuelle søskende til det døende barn (nøddåb) Dyregrov, A. Sorg hos børn Dansk Psykologisk forlag, 2007 s Colville, G The psychologic impact on children of admission to intensive care Pædiatric Clinics of North America Vol.55. No. 3 s Hall,E. Being in an alien world: Danish parents lived experiences when a newborn or small child is critically ill. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 2006, Vol. 19 No. 3, s

49 13.3 Væske-, ernærings- og transfusionsterapi Antal lektioner: 3 Har viden om den normale væske og energiomsætning hos børn og viden om forstyrrelser af væske og elektrolytbalance herunder udregning af deficit og korrektion Kan redegøre for principper for transfusionsbehandling af børn samt principper for enteral og parenteral ernæring af børn herunder kalorieberegning Kapitel 54 Henneberg, Steen & Hansen, Tom (red.) Børneanæstesi Kapitlerne 6, 23 & 30 Til specielt interesserede kan anbefales: Koletzko B, Goulet O. et al Guidelines on Paediatric Parenteral Nutrition of the European Society of Paediatric Gastroenterology, Hepatology and Nutrition (ESPGHAN) and the European Society for Clinical Nutrition and metabolism (ESPEN). Journal of Paediatric gastroenterology and Nutrition 2005 no. 41 side 1-87, kan downloades fra følgende link: pdf 48

50 13.4 Smertebehandling og sedation Antal lektioner: 2 Kan beskrive principper, strategi og metoder for smertebehandling af børn herunder anvendelse af smertescore Kan beskrive principper, strategier og metoder for sedation af børn herunder anvendelse af sedationsscore Kan redegøre for observation og plejen af det sederede barn herunder forebyggelse af abstinenser Kapitel 54 Henneberg, Steen & Hansen, Tom (red.) Børneanæstesi Fadls Forlag Kapitlerne 6, 23 & 30 Playfor, S. et al. Consensus guidelines on sedation and analgesia in critically ill children Intensive Care medicine, 2006 No. 32, s

51 13.5 Postoperative observation af børn Antal lektioner: 1 Kan formulere viden om postoperativ monitorering af børn samt beskrive principper for postoperativ væske- og blodkomponentbehandling af børn Har kendskab til forebyggelse af komplikationer i relation til de mest almindelige anæstesiformer Henneberg, Steen & Hansen, Tom (red.) Børneanæstesi Kapitel 30 50

52 14 Dokumentation, etik og kvalitetsudvikling Mål: At kursisten får viden om og forståelse for dokumentation, etik, jura og kvalitetsudvikling i den kliniske, intensive praksis At kursisten kan sammenholde og diskutere etiske og terapeutiske dilemmaer i den intensive praksis samt får viden om og forståelse for patient og pårørendes stress- og krisereaktioner At kursisten har kendskab til og forståelse for de mulige konsekvenser for patienter, pårørende og personale der kan udspringe af den kliniske intensive praksis 51

53 14.1 Kvalitetsudvikling på intensiv afdeling Antal lektioner: 3 Kan redegøre for evidensbaseret praksis, herunder udvikling, implementering og forskningsmetoder i relation til intensiv sygepleje Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet Brug af kvalitetsmål og indikatorer %20Søgeresultat.aspx?k=grundlag%20for%20metode%20for%20m%C3%A5ling Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser

54 14.2 Juridiske aspekter i relation til intensiv pleje og behandling Antal lektioner: 3 Kan redegøre for patienternes retstilling samt eget ansvar og kompetence Kan vurdere hændelser, fejl og forsømmelighed i et forløb og relationerne til Patientombuddet Kan redegøre for de dele af Sundhedslovens og autorisationsloven for sundhedspersonale der omhandler information, samtykke, tavshedspligt, dokumentation, delegering og medicinordination Sundhedsloven: Bekendtgørelse om rapportering af utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet (BEK nr. 1 af 3/01/2011 Gældende) Patientombuddet kan findes på: 53

55 14.3 Sygepleje i et højteknologisk miljø Antal lektioner: 6 Kan forklare betydningen af det teknologiske miljø i intensiv praksis Kan sammenholde konsekvenser af et intensivt ophold herunder posttraumatisk stress syndrom, delirium samt behov for followup samtaler Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, 2010 Kapitel 10 & 12 Karlsson, V, Bergbom, I, Forsberg A The lived experiences of adult intensive care patients who were conscious during mechanical ventilation: a phenomenological-hermeneutic study Svenningsen, Helle & Tønnesen, Else Sedations- og deliriumvurdering på danske intensivafdelinger Sygeplejersken, 2011 Nr. 15, s Jones C. & Egerod, I. et al. Intensive care diaries reduce new onset traumatic stress disorder following critical illness Intensive Care, 2010 No. 14 Ågård A.S., Lomborg K., Tønnesen E., Egerod I Rehabilitation activiteies, out-patient visits and employment in patients and partners the first year after ICU: A descriptive study Intensive and Critical Care Nursing, 2014, 30,

56 14.4 Etiske og terapeutiske dilemmaer i intensiv afdeling Antal lektioner: 6 Kan overveje de etiske konsekvenser for patienter og personale Kan diskutere og overveje modsætningsforholdet mellem det terapeutisk mulige og de etiske hensyn i pleje og behandling af den intensive patient Kapitel 2 Bülow, H. H. Etiske overvejelser ved afslutning af intensiv terapi Ugeskrift for læger, 2004 Nr. 24, 7. juni s Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling VEJ no. 33 af 11/04/

57 14.5 Patient og pårørende på intensiv afdeling Antal lektioner: 6 Kan fortolke pårørendes rolle og betydning i forhold til patienten samt pårørendes oplevelser og behov i intensiv afdeling Kan diskutere intensivsygeplejerskens rolle og samspil med pårørende i hverdagen Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, 2010 Kapitlerne 3 og 4 Ågård, Anne Sophie & Lomborg, Kirsten Flexible family visitation in the intensive care unit: nurses decision-making Journal of Clinical Nursing, , s Linnarsson, JR, et al. Rewiew: A meta-synthesis of qualitative research into needs and experiences of significant others to critically ill or injuried patients Journal of Clinical Nursing, , s Børn som pårørende på hospitaler: Praksis, udfordringer og behov Annemarie Dencker 2009: _farve.sflb.ashx 56

58 14.6 Litteratursøgning Antal lektioner: 3 Kan afprøve hvordan man finder relevant viden i relation til et emne, herunder litteratur og artikler ved hjælp af emneord og databaser Munch Kristiansen H., Buus N., Tingleff E.B., Blach Rossen C. Litteratursøgning i praksis: Begreber, strategier og modeller Sygeplejersken, 2008; Nr. 10 s. 2-8 Ligger efter teoridelen og varetages af de enkelte afsnit /regioner 57

59 15 Opvågning Mål: At kursisten har viden om og forståelse for opvågningspatientens behov for observation og behandling At kursisten har kendskab til det ukomplicerede anæstesiforløb Antal lektioner: 6 Kan gengive forskellige anæstesiformer generel og regional anæstesi Kan vælge mellem monitorerings- og behandlingsmuligheder til opvågningspatienten Kan anvende forskellige former for smertevurdering og -behandling Kan redegøre for komplikationer i forbindelse med anæstesi og operation (PONV, respirationsinsufficiens, restcurarisering, blødning, shivering, urinretention) Kan anvende udskrivningskriterier i arbejdet med opvågningspatienten Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, 2010 Kap. 6 & 22 Hansen, Tom Intravenøs anæstesi: Anæstesi. Rasmussen, L. & Steinmetz, J. Fadls Forlag, 2014 Kap 5 skriv de enkelte stoffer i søgefeltet 58

60 16 Sedation og smertebehandling Mål: At kursisten har viden om akut smertefysiologi, kan monitorere og behandle patientens smerter ved kritisk sygdom At kursisten kan intervenere til forebyggelse og behandling af smerter At kursisten har viden om og kan monitorere og observere sederede patienter At kursisten kan sammenholde sygeplejemæssige observationer og interventioner til forebyggelse og behandling af patienter i forbindelse med sedation Antal lektioner: 6 Har viden om smertefysiologi, har forståelse for behandling af akutte smerter samt kendskab til administrationsformer og kan redegøre for sedationsstrategier Kan redegøre for klinisk farmakologi i relation til behandling af akutte smerter og sedation Kan redegøre for alternative behandlingsformer Kan redegøre for sygeplejemæssige observationer og monitorering af den kritisk syge patients smerter, med særlig vægt på smertescoring og kan vurdere den kritisk syge patients behov for smerte- og abstinensbehandling Kan udvælge sygeplejemæssige observationer i forbindelse med sedation af den kritisk syge patient Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensiv sykepleie Akribe, 2010 Kapitlerne 6 og 7 Kapitel 53 skriv de enkelte relevante præparater i søgefeltet Sedationsstrategi - Målrettet behandling af gener forbundet med kritisk sygdom 59

61 17 Opfølgningsdag Antal lektioner: 6 Mål: At kursisten tilegner sig relevant sygeplejeteori i forhold til den kritisk syge patient og dennes pårørende. At kursisten tilegner sig den sygdomslære, viden om og kendskab til det medicinske faglige område, der er nødvendig for at kunne observere og forstå ændringer i den kliniske tilstand, hos kritisk syge patienter. At kursisten kan relatere den teoretiske viden til pleje og behandling af den kritisk syge patient. Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red) Intensiv sykepleie. Akribe Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red) Fadls Forlag

62 18 Apparatur og fejlfinding Mål: At kursisten har viden om og forståelse for patientens og personalets sikkerhed i forbindelse med brugen af apparatur forebyggelse, vurdering og behandling At kursisten har kendskab til el-sikkerhed og søgning af fejlkilder ved intensivt udstyr Er indeholdt i den kliniske del af uddannelsen Lokale retningslinjer fra medico- teknisk afsnit 61