Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer

Transkript

1 Anker Brink Lund: Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer

2 Den digitale distributionsrevolution XXIth century XXth century ANALOGUE SATELLITE TELEVISION CINEMA DVB-H 3G SVOD PODCAST VOD TVoDSL DTT WEB DVD DIGITAL CABLE DIGITAL SATELLITE ANALOGUE CABLE VHS

3 1950 = 233 dagblade og en radiokanal 2012 = 32 dagblade og 206 radiokanaler TV-kanaler distriktsblade + >70 magasiner + >4000 fagblade +????? web-medier Hvem overlever?

4 4 Massemedier dør ikke de forandres eller forklejnes

5 Penetration of Media and Communication Products in European Households 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Telephone Radio Television Magazines Books CD Player Cable/Satelitte Personal Computer Internet Acces Newspapers

6 European penetration 25 %

7

8 Aktuelle udfordringer: 1. Nye produktionsvilkår - gamle forretningsmodeller 2. Vigende betalingsvillighed - stigende udgifter 3. Masser af medier - men hvad med relevansen? Se også: Hvor kommer nyhederne fra? Forlaget Ajour, 2009 Tilbageblik fra 2020 Hvad skete der med medierne? Gyldendal, 2011

9 Nye produktionsforhold Projekt Nyhedsuge dokumenterer: 1999: > nyheder 2008: < nyheder Web-mediet skaber nyhedseksplosion Der er ikke kommet flere skrivende Der er ikke kommet flere redigerende Der er kort sagt mindre tid og færre penge til original-journalistik

10

11

12 Nyhedsformidlingens brugsværdi Nyttebrugere fra 23 -> 26 % Vanebrugere fra 51 -> 25 % Marginalbrugere fra 26 -> 49 %

13 Hvilke medietyper har du brugt i den seneste uge? 1. Nyheder på dansk tv (88%) 2. Nyheder på danske internetsider (78%) 3. Nyhedsudsendelser i radioen (70%) 4. Nyheder på Tekst-TV (60%) 5. Lokale gratis ugeaviser (58%) 6. Aktualitetsmagasiner på dansk tv (53%) 7. Landsdækkende morgenaviser (49%) 8. Gratisaviser (42%) 9. Lokale eller regionale dagblade (36%) 10. Fagblade (31%) 11. Magasiner og ugeblade (30%) 12. Formiddagsaviser (27%) 13. Nyheder på udenlandske internetsider (21%) 14. Nyheds- og magasinprogrammer på udenlandsk tv (19%) 15. Aktualitetsmagasiner på radio (14%) 16. Nyheder på mobiltelefon (7%) Kilde: Kim Schrøder, 2011

14 Vigende betalingsvillinghed Privat subsidieret indhold Betalte annoncer, product placement, sponsorship, partnership, spin etc. Bruger-genereret indhold Rygtespredning, Blogging, and Googeling Konverserende vs. objektiviserende media Offentligt subsidieret indhold Licensfinansieret Public Service Moms-fritagelse, distributionsstøtte etc.

15 Cosmopolitan Idealist Materialist Communitarian

16 Print and web convergence ? Web Print

17 Break even - not likely! O 17

18 The Google Paradox Global distribution National production

19 Sammenfa'ende præsenta/on af mediestø'e, 2007 (mio. kr.) Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark - status pr

20 And the Winner is Media, der kan skabe relevans - Og dokumentere det for købere og annoncører

21 Hits Blockbusters Omnibusser Nichemedier

22 Hvad med relevansen? Relativt uændrede ressourcer, men større produktivitet Relativt færre velresearchede egenhistorier Relativt færre perspektiverende baggrundshistorier Relativt mindre originalt fokusjournalistik Mange flere en- og nul-kildehistorier Masser af gossip og sexualliserede overskrifter Meget mere blå blink og 112-stof Endnu mere genbrug, lån og ran Behov for publicistisk kvalitetssikring?

23 Publicistisk kvalitetssikring: Forandring Fascination Tradition Ledelse Strategi Relevans X Væsentlighed Forankring abl@journalism.sdu.dk

24 Afsender Møder + varm luft Rutiner + kold luft Publikum = borgere Publikum = Brugere

25

26 Den strategiske bane: Projekt Forandringsledelse Kursus i forandringledelse for kommende medieledere > Coaching af nyudnævnte medieledere > De-briefing af forhenværende medieledere > Se også: Anker Brink Lund: Change Management in News Organizations. In: Cinzia Del Zotto & Hans van Kranenburg (eds). Strategic Management in the Media Industry: Reflections on Innovations. SAGE, (dansk sammenfatning i tidsskriftet Journalistica nr. 1;2006: )

27 Erfaringer med konkrete forandringsprojekter: Åbenhed er godt, men handlekraften drukner let i møder og uforpligtende snak Forandringer skal kunne sælges som forbedringer for andre end initiativtageren selv Hellere små synlige sejre end alt for ambitiøse skrivebordsprojekter Planlægning er nødvendig, men tidsrammerne holder aldrig Det er svært at forandre i medgang nødvendigt med en brændende platform Det er til gengæld svært af få ressourcer til langsigtet forandring, når lokumet brænder