Når dit job er i fare

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når dit job er i fare"

Transkript

1 Når dit job er i fare Tjenestemænd Danmarks Lærerforening

2 Telefontavle Danmarks Lærerforening Lokalkreds

3 Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort fravær på grund af sygdom. Uanset grunden er det altid ubehageligt. Danmarks Lærerforening skal tage sig af medlemmernes interesser. Foreningen skal blandt andet arbejde for, at arbejdsgiverne er rimelige og ordentlige over for vore medlemmer. Her kan du læse om de regler, der gælder, når dit job kommer i fare. Du kan også læse om, hvad Danmarks Lærerforening kan gøre for dig - og om de begrænsninger, der er i foreningens handlemuligheder. Som tjenestemand skal du overholde de regler, der gælder for dit job, og du skal vise dig»værdig til den agtelse og tillid, stillingen kræver«- både når du er på arbejde og i fritiden. Du skal også rette dig efter de instrukser, du får fra din leder. Hvis arbejdsgiveren ikke er tilfreds med dig, kan det være fordi, ledelsen mener, at du ikke lever op til disse regler. En anden mulighed er, at ledelsen mener, at du er syg for ofte eller for længe. En tredje mulighed er, at ledelsen ikke mener, at du evner eller magter at gøre dit arbejde godt nok. Afsked på grund af sygdom Kommunen eller regionen kan afskedige en tjenestemand, som på grund af sygdom ikke kan klare arbejdet fremover. Hvis du er tjenestemand i folkeskolen (den lukkede gruppe) skal kommunen eller regionen have en udtalelse fra Helbredsnævnet, inden du kan afskediges på grund af sygdom. Helbredsnævnet hører under Finansministeriet. 3

4 Kommunen eller regionen kan kun afskedige dig på grund af sygdom, hvis Helbredsnævnet har udtalt, at du helbredsmæssigt ikke kan varetage arbejdet. Hvis du er kommunal tjenestemand, har kommunen eller regionen ikke pligt til at bede om Helbredsnævnets udtalelse. Hvis du bliver afskediget på grund af sygdom, får du pension, fra den dag, du fratræder. Som hovedregel er det dog en betingelse, at du har været tjenestemand i 10 fulde år. Men det er kun en hovedregel. Spørg Danmarks Lærerforening om din ret til pension, hvis du er i tvivl. Afsked af andre grunde end sygdom Du kan også bliver fyret, hvis ledelsen ikke er tilfreds med dig. Det kan f.eks. være fordi ledelsen ikke mener, at du gør dit arbejde godt nok, eller fordi du er involveret i samarbejdsvanskeligheder. Du har pligt til at rette dig efter de regler, som gælder for dit arbejde. Du skal også udføre dine arbejdsopgaver samvittighedsfuldt. Og du skal både i arbejdet og i fritiden vise dig værdig til den agtelse og tillid, din stilling kræver. Gør du ikke det, kan kommunen eller regionen gribe til disciplinære sanktioner. I yderste konsekvens kan du blive afskediget. Men dit job kan også komme i fare, uden at du har begået tjenesteforseelser. Ledelsens utilfredshed kan skyldes, at du efter ledelsens vurdering ikke evner eller magter at udfylde jobbet godt nok. Det kan også i yderste konsekvens føre til, at du bliver fyret, men så er det ikke som disciplinær sanktion. Du bærer ikke nogen skyld for problemerne, så længe du gør dit bedste. 4

5 Denne skelnen mellem tjenesteforseelser og problemer, du ikke bærer nogen skyld for, er meget vigtig. Der er forskel på, hvordan arbejdsgiveren kan reagere i de to situationer: disciplinært eller diskretionært. Den disciplinære vej Hvis du ikke passer dine pligter som tjenestemand, begår du tjenesteforseelse. Hvis det er mindre alvorligt, kan lederen i første omgang nøjes med at påtale det. Det sker typisk ved en tjenstlig samtale. Du kan også blive straffet. Over for tjenestemænd kan disse disciplinære straffe komme på tale: Advarsel Irettesættelse Bøde på højst en halv månedsløn Overførelse til andet arbejde Overførelse til andet arbejdssted eller anden stilling Degradation Afsked Der er regler for, hvordan kommunen eller regionen kan straffe tjenestemænd disciplinært. For eksempel kan du som hovedregel ikke blive afskediget som disciplinær straf, før sagen er undersøgt af en dommer. Det sker ved et tjenstligt forhør. Dommeren skal også mene, at du har gjort noget galt, og at afskedigelse er en passende straf. Kommunen behøver ikke altid lave en tjenstlig undersøgelse. Den kan også fyre dig, hvis du er dømt for noget strafbart. Men der skal være et rimeligt forhold mellem det strafbare, som du er dømt for, og det at kommunen eller regionen fyrer dig som disciplinær straf. 5

6 Hvis du bliver fyret som disciplinær straf, bliver din tjenestemandspension opsat. Det betyder som hovedregel, at du først kan få pension, når du er fyldt 60 år. Den diskretionære vej Man kan blive fyret, selv om man hverken har begået tjenesteforseelser eller har gjort noget strafbart. 28 i Tjenestemandsloven i ndeholder denne klare formulering:»en tjenestemand kan afskediges uden ansøgning med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.«det er en udbredt misforståelse, at det er næsten umuligt at afskedige en tjenestemand, hvis han eller hun ikke har gjort noget galt. Men det er en misforståelse. Det er i og for sig ikke sværere at afskedige tjenestemænd end andre, men det kan få økonomiske konsekvenser for arbejdsgiveren. De hænger sammen med tjenestemandens krav på pension. Hvis man bliver fyret, fordi arbejdsgiveren vurderer, at det er nødvendigt, kaldes det en diskretionær afskedigelse. Det er ikke som disciplinær straf. Heller ikke på grund af sygdom. Man bliver afskediget, fordi arbejdsgiveren af en eller anden grund synes, at det er nødvendigt. I afsnittet om afsked på grund af sygdom kan du læse om Helbredsnævnets rolle. Selv om en tjenestemand har et stort sygefravær, ses det undertiden, at Helbredsnævnet ikke vurderer tjenestemanden som utjenstdygtig. Det skyldes den lægefaglige vurdering af de oplysninger, der er i de lægelige dokumenter. Alligevel kan tjenestemanden fortsat være sygemeldt, behørigt dokumenteret af lægeerklæringer. I sådanne tilfælde afskediges medarbejderen nogle gange diskretionært. Begrundelsen er typisk, at arbejdsgiveren vurderer, 6

7 at det store fravær er en belastning for skolens drift. Denne situation er så almindeligt forekommende, at Finansministeriet har givet det en særlig betegnelse: fraværsuegnethed. Hvis du bliver fyret diskretionært, får du pension, fra den dag, du fratræder. Det er dog en betingelse, at du har været tjenestemand i 10 fulde år. Typiske årsager til diskretionær afsked Der er 2 typiske grunde til at kommunen eller regionen afskediger en tjenestemand diskretionært: at han eller hun ikke evner eller magter at løse sine opgaver godt nok samarbejdsproblemer. Disse 2 typiske grunde vil vi kommentere. Arbejdets kvalitet Der stilles mange krav til lærere i folkeskolen i dag. De skal»i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.«(citat: Folkeskolelovens formålsparagraf). De ansatte skal i samarbejde med hinanden, eleverne og forældrene skabe et miljø, hvor eleverne får lyst til at lære og udvikle sig. En række centralt og lokalt fastsatte regler stiller krav og sætter begrænsninger. 7

8 Der er ikke noget at sige til, at det ikke til enhver tid lykkes for alle. Og når det ikke lykkes, reagerer elever og forældre. Hvis du har problemer i den retning, skal skolens leder hjælpe med at få dem løst. Det kan ske ved, at han eller hun giver dig råd og vejleder dig. Du kan også have brug for lederens støtte til at udvikle dig. Det kan f.eks. ske ved at du videreuddanner dig. Men det kan også gå så galt, at lederen ikke mere vil tage ansvaret for, at du er ansat. Samarbejdsproblemer En lignende situation kan opstå, hvis samarbejdet mellem dig og forældre, kolleger eller ledelse ikke kan komme til at fungere tilfredsstillende. Diskretionære afskedigelser hviler på et skøn Der er et skøn bag enhver opsigelse. Arbejdsgiveren står med et problem og mener, at det kan løses, hvis én eller flere ansatte bliver fyret. Nogle fornemmer selv, at det ikke går så godt med arbejdet. De er tit glade for at komme ud af situationen med en pension. Men en del synes, at arbejdsgiverens beslutning er uretfærdig.»hvorfor skal det gå ud over mig? Jeg samarbejder lige så godt, som de andre gør.hvad har jeg gjort galt?«organisationshøring, forhandling og sagsanlæg Inden kommunen eller regionen beslutter at sige dig op, skal Danmarks Lærerforening have adgang til at udtale sig. Kommunen eller regionen skal skrive til Lærernes Centralorganisation, at den tænker på at afskedige dig. LC sender brevet videre til os. 8

9 Hvis vi ikke mener, at afskedigelsen er saglig, vil vi typisk kræve at forhandle med kommunen eller regionen. Bliver vi ikke enige ved forhandlingen, er der ingen steder, vi kan klage. Hvis vi vil gå videre med sagen, er domstolene den eneste mulighed. Diskretionære afskedigelser hviler på et skøn. Det betyder, at nogle vil skønne på én måde, andre på en anden. En domstol skal ikke beslutte, om den ville skønne på samme måde som arbejdsgiveren. Kommunen eller regionen skal have været klart usaglig i sit skøn, før domstolen vil gribe ind. Domstolene er meget tilbageholdene med at omstøde de skøn, som myndighederne har pligt til at udøve. I en landsretsdom fra 1995 er det udtrykt sådan:»det er fastslået i domstolenes praksis, at retten til diskretionær afskedigelse af en tjenestemand indebærer, at afskedigelse kan ske efter et rent hensigtsmæssighedsskøn, som domstolene ikke kan efterprøve, og at beskyttelsen af tjenestemanden ligger i den omstændighed, at afskedigelse kun kan ske med pension.«det er sjældent, at domstolene behandler sager om diskretionær afsked. I de fleste tilfælde bliver den offentlige arbejdsgiver frikendt. Hvis der falder dom for uberettiget afskedigelse, betyder det ikke, at afskedigelsen trækkes tilbage eller er ugyldig. Typisk vil den fyrede medarbejder få en godtgørelse. Danmarks Lærerforening kan oftest forhandle sig frem til et forlig, som er mindst lige så gunstigt som udfaldet af en retssag. 9

10 Grænsetilfælde Der er ingen skarp grænse mellem sager, der kan ende med en diskretionær afskedigelse og sager, der kan føre til en afskedigelse som disciplinær straf. Eksempel: samarbejdsproblemer Det er tjenesteforseelser, hvis et samarbejde bryder sammen, fordi én eller flere medarbejdere ikke vil samarbejde. Kommunen eller regionen kan starte en disciplinærsag. Hvis den ender med afsked som disciplinær straf, bliver det med opsat pension. Det har vi skrevet om i afsnittet»den disciplinære vej«. En anden mulighed er, at samarbejdet bryder sammen, fordi én eller flere medarbejdere ikke evner eller magter at få det til at fungere. Det er ikke tjenesteforseelse, for man kan ikke forpligtes ud over det, man evner og magter. Hvis kommunen eller regionen mener, det er nødvendigt at fyre én eller flere, bliver det diskretionært. Det betyder, at hvis man har været tjenestemand i mere end 10 år, får man pension fra den dag, man fratræder. Eksempel: alkohol Sager om alkoholproblemer bliver i praksis også løst som både disciplinærsager og som diskretionære afskedigelser. Hvis ens alkoholforbrug fører til, at man ikke kan udføre sit arbejde godt nok, er det tjenesteforseelser. Kommunen eller regionen kan starte en disciplinærsag. Hvis den ender med afsked som disciplinær straf, bliver det med opsat pension. Hvis kommunen eller regionen i stedet vælger at afskedige diskretionært, kan det være udtryk for en flot personalepolitik, fordi tjenestemanden får pension fra fratrædelsestidspunktet. 10

11 Hvis man lider af alkoholisme, kan det også komme på tale at afskedige på grund af sygdom. Forvaltningsloven og Lov om Offentlighed i Forvaltningen Der er vigtige»spilleregler«i disse to love. De gælder for alle offentlige myndigheder. De vigtigste regler er: Alle de oplysninger, som kommunen eller regionen har, og som betyder noget for en afgørelse, skal være skriftlige. Hvis kommunen eller regionen har fået oplysningerne mundtligt, skal de være skrevet ned i et notat. Du skal kunne se, hvilke oplysninger, kommunen eller regionen har fået - og fra hvem. Kommunen eller regionen skal give dig fuld indsigt i alle disse oplysninger. Du skal have mulighed for at udtale dig til dem, inden kommunen eller regionen beslutter, hvad der skal ske. Hvis kommunen eller regionen ikke har fulgt disse regler, står den svagere. Vi vil drøfte med dig, hvad vi så vil gøre. Vi kan forlange, at de manglende notater bliver lavet, og at du kan komme til at udtale dig til dem. Vi kan også forhandle med kommunen eller regionen om,»hvad det skal koste«, at reglerne ikke er fulgt. Vi kan måske skaffe dig nogle fordele på den måde. Hvad gør Danmarks Lærerforening for dig? Hvis kommunen eller regionen starter en disciplinærsag, hjælper vi dig med at vurdere det, som kommunen eller 11

12 regionen er utilfreds med. Vi kan også forhandle med kommunen eller regionen og arbejde for, at problemet løses efter et»mindste-indgrebs-princip«. Hvis kommunen eller regionen laver en tjenstlig undersøgelse, kan du ansøge Danmarks Lærerforening om juridisk bistand. Det betyder, at foreningen betaler for en advokat. Det er hovedstyrelsen, som beslutter, om du får juridisk bistand. Hvis kommunen eller regionen vil afskedige dig diskretionært, er du ikke beskyttet af tjenestemandsregulativets regler for disciplinærforfølgning. Det betyder, at der ikke bliver nogen tjenstlig undersøgelse. Vi siger det lige ud: Hvis din arbejdsgiver vil afskedige dig, kan Danmarks Lærerforening ikke forhindre det. Vi kan forsøge, men hvis kommunen eller regionen holder fast ved at ville afskedige dig, kan ingen forhindre det. Vi holder tæt kontakt med dig under hele forløbet. Når der sker noget af betydning, får du straks besked. Du er også velkommen til at ringe til os, hvis du selv får nye oplysninger eller vil spørge om noget. Vi orienterer dig om de love, regler, aftaler og retspraksis, som har betydning for din sag. Meget af denne orientering er allerede givet her. Vi fortæller dig, hvordan vi vurderer din sag i forhold til retstilstanden. Vi fortæller dig, hvilke handlemuligheder du selv og arbejdsgiveren har. Vi vurderer også risici og mulige konsekvenser, dine egne valg kan få f.eks. økonomisk. 12

13 Hvis du ønsker det, forhandler vi med kommunen eller regionen for at få den bedst mulige løsning for dig. Du skal selv være med til at beslutte mål og strategi for forhandlingen. Det normale er, at du ikke selv er med til forhandlingen. Sagen bliver tit løst ved, at der indgås et forlig. Forliget»lukker«sagen. Når der er indgået et forlig, kan man ikke anlægge sag mod kommunen bagefter. Foreningen afslutter ikke en sag med et forlig, uden at du selv har accepteret det. Danmarks Lærerforening kan hjælpe dig til at bearbejde de belastninger, du oplever. Både nu og senere vil du have en række spørgsmål og problemer, som du bør drøfte med andre. En neutral, udenforstående person med professionel ekspertise kan være en god støtte. Foreningen råder over et netværk af dygtige, professionelle behandlere over hele landet. Du kan læse mere om foreningens rådgivning på hjemmesiden, under arbejdsmiljø -> Psykisk arbejdsmiljø Arbejdsløshedskassen Hvis du er medlem af Lærernes a-kasse, har du måske ret til dagpenge, hvis du bliver arbejdsløs. Du kan ikke få dagpenge, hvis du er syg. Hvis du får tjenestemandspension, bliver dagpengene nedsat til et lavere beløb. Arbejdsløshedskassen skal vurdere, om du selv er skyld i afskedigelsen. Hvis du er det, mister du dagpengeretten i 3 uger (»karantæne«). Hvis du bliver afskediget som disciplinær straf, vil Lærernes 13

14 a-kasse typisk vurdere, at du selv er skyld i din ledighed. Hvis bliver afskediget diskretionært, vil Lærernes a-kasse typisk vurdere, at du ikke selv er skyld i din ledighed. Hvis din ledighed er uforskyldt, hjælper foreningen dig med at sikre, at det klart kan ses af det brev, hvor arbejdsgiveren fyrer dig. Du bør orientere din sagsbehandler i Danmarks Lærerforening, før du kontakter arbejdsløshedskassen. Gruppelivsforsikring Fortsættelsesforsikring Når din arbejdsgiver holder op med at betale løn til dig, holder også præmiebetalingen til den kommunale gruppelivsforsikring op. Du kan oprette en fortsættelsesforsikring i Forenede Gruppeliv. Den kan oprettes med de samme forsikringsdækninger og de samme forsikringssummer som den gruppelivsforsikring, som har været knyttet til dit ansættelsesforhold, men der er også forskellige muligheder for at lave om på forsikringssummer, dækning og udløb. Du skal ikke afgive helbredsoplysninger. Fortsættelsesforsikringen er noget dyrere end den, din arbejdsgiver hidtil har betalt. Hvis du vil have en fortsættelsesforsikring, skal du kontakte FG senest 6 måneder fra din fratræden. 14

15 Præmiefri fortsættelse ved sygdom eller ulykke Hvis du bliver afskediget på grund af sygdom eller en ulykke, er der yderligere en mulighed for at videreføre forsikringen. Hvis du er mindst 2/3 uarbejdsdygtig, kan din forsikring løbe videre i indtil 3 år, uden at du skal betale præmie. Det kaldes præmiefri dækning. Hvis du vil have præmiefri dækning, skal du kontakte Forenede Gruppeliv senest 6 måneder efter din fratræden. Forenede Gruppelivs adresse mv. Krumtappen 4 Postboks Valby Telefon fg@fg.dk Hjemmeside Det er aldrig behageligt når jobbet kommer i fare. Der er ingen trylleformular, som kan få problemerne til at forsvinde. Men foreningen er parat til at hjælpe dig med at komme ud af den ubehagelige situation så fordelagtigt og værdigt som muligt. Vi analyserer situationen sammen med dig. Vi ser på, hvilke muligheder, der tegner sig. Derefter er det din beslutning, hvordan du vælger mellem disse muligheder. Dit valg skal være styret af dine personlige præferencer vedrørende økonomi og værdighed. Det er den optimale løsning, set med dine øjne, vi vil arbejde for.

16 Danmarks Lærerforening Vandkunsten København K 05/12

HVIS DU BLIVER AFSKEDIGET. - som privatansat

HVIS DU BLIVER AFSKEDIGET. - som privatansat HVIS DU BLIVER AFSKEDIGET - som privatansat SÅDAN BEHANDLER DM EN AFSKEDIGELSESSAG NÅR DU HENVENDER DIG TIL DM I FORBINDELSE MED EN AFSKEDIGELSE, ARBEJDER DM S KONSULENTER MED EN FAST PROCEDURE FOR, HVORDAN

Læs mere

Håndbog om afskedigelse

Håndbog om afskedigelse Håndbog om afskedigelse December 2011 Håndbog om afskedigelse December 2011 Håndbog om afskedigelse Udgivet december 2011 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt elektronisk.

Læs mere

God adfærd i det offentlige. Juni 2007

God adfærd i det offentlige. Juni 2007 God adfærd i det offentlige Juni 2007 God adfærd i det offentlige Juni 2007 Personalestyrelsen KL Danske Regioner God adfærd i det offentlige Udgivet Juni 2007 Udgivet af Personalestyrelsen, KL og Danske

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet

Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E Hold fast i jobbet Hold fast i jobbet er udgivet af FOA Fag og Arbejde. Pjecen er en opslagsguide til medlemmer, valgte og ansatte i afdelingerne og tillidsrepræsentanter.

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

til ulovlig praksis! Brug din ytringsfrihed

til ulovlig praksis! Brug din ytringsfrihed Sig nej 1 Brug din ytringsfrihed Kommunernes økonomi er under lup som aldrig før, og vi har set spareplaner, som ifølge juridiske eksperter er på kant med loven, fordi der formuleres så konkrete mål for

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd En god arbejdsdag Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

Forsikring. Tema. Fremtidens nedslidte side 4. Giv din chef kritik... side 12. Ytringsfrihedens trange kår side 14

Forsikring. Tema. Fremtidens nedslidte side 4. Giv din chef kritik... side 12. Ytringsfrihedens trange kår side 14 Tema Nr. 2 - Marts 2011 Forsikring Medlemsblad for DFL foreningen for ansatte i forsikring Fremtidens nedslidte side 4 Giv din chef kritik... side 12 Ytringsfrihedens trange kår side 14 Tema Tema Det siger

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Funktionærloven. - med kommentarer

Funktionærloven. - med kommentarer 2012 Funktionærloven - med kommentarer Denne pjece beskriver dine rettigheder og pligter som funktionær i de almindeligt forekommende situationer, men vi vil alligevel opfordre dig til at kontakte PROSA,

Læs mere

Skal I være forældre? Graviditet, barsel og adoption samt orlov til børnepasning

Skal I være forældre? Graviditet, barsel og adoption samt orlov til børnepasning Skal I være forældre? Graviditet, barsel og adoption samt orlov til børnepasning Forbundet af It-professionelle 1 Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Byggefagenes A-kasse ************ Værd at vide Praktiske oplysninger om A-kasseregler i forbindelse med ledighed. 2015

Byggefagenes A-kasse ************ Værd at vide Praktiske oplysninger om A-kasseregler i forbindelse med ledighed. 2015 Byggefagenes A-kasse ************ Værd at vide Praktiske oplysninger om A-kasseregler i forbindelse med ledighed. 2015 ~ 1 ~ Indhold Indhold... 2 A-kassens vejledningspligt... 3 www.bf-a.dk.... 3 G-dage

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere