3F OG GLOBALISERING FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3F OG GLOBALISERING FAGLIGT FÆLLES FORBUND"

Transkript

1 3F OG GLOBALISERING FAGLIGT FÆLLES FORBUND

2 3F nedsatte i 2006 et udvalg omkring globalisering, som har bidraget til at koordinere vore aktiviteter på området. Næstformand Steen Andersen er formand for Globaliseringsudvalget. Udvalget har bl.a. forestået en række konferencer og kursusaktiviteter for at ruste forbund og medlemmer bedre i forhold til globaliseringen. Denne pjece er en gennemgang af udfordringer og svar med udgangspunkt i de forskellige medlemsgruppers situation. 3F og globalisering Udgivet af Fagligt Fælles Forbund August 2007 Tekst: Irene Odgaard Illustrationer: Morten Voigt Layout: zentens Tryk: Hellbrandt Trykcenter Varenr. 1103

3 Forord Verden hænger stadigt tættere sammen. Ikke bare økonomisk i kraft af handel, multinationale selskaber, investeringer over grænser og globale pengestrømme. Men også i andre dimensioner, kulturelt og ikke mindst politisk. Processen kaldes for globalisering. 3F har medlemmer i mange forskellige brancher. Vi mærker globaliseringen på forskellige måder. I denne pjece sætter vi virkningerne ind i den samme, overordnede sammenhæng. Og vi trækker forbindelsen til nogen af de initiativer, dansk og international fagbevægelse har taget for at møde globaliseringens udfordringer. Den måde, globalisering foregår på i dag, er på mange måder problematisk. Fagbevægelsen repræsenterer lønmodtagere overalt i verden. Disse lønmodtageres livsvilkår hænger sammen med den globale økonomis succes. Derfor har vi en legitim interesse i globaliseringsprocessen. Vi ser positivt på mulighederne i globaliseringen, men vi kan også se begrænsningerne. Vi kan frem for alt se, at spillereglerne for at sikre vore medlemmers interesser har ændret sig, og at vi må sikre bedre spilleregler i fremtiden. Mange har stillet mennesker en bedre fremtid i udsigt i kraft af globalisering men den kommer under alle omstændigheder ikke af sig selv. Poul Erik Skov Christensen Formand for Fagligt Fælles Forbund

4 Indhold Indledning... 3 Arbejdskraft fra udlandet... 4 Hvad er social dumping?... 4 Udstationeringsdirektivet... 4 Hvad er social dialog?... 5 Leverandørkæder og sociale klausuler... 5 Nye kolleger... 6 Arbejdspladser der kan flyttes... 8 Tekstilindustrien og ræs mod bunden... 8 Verdenshandel indvirker på faglig styrke... 9 Verdenshandelsorganisationen og sociale klausuler Den sociale dimension Omstrukturering, multinationale selskaber og europæiske samarbejdsudvalg Globale rammeaftaler Udvikling i Danmark Livslang læring Den offentlige sektor og konkurrenceevnen Er vi på vej tilbage til fortiden? En politisk strategi for globalisering Regulering og velfærdsstater På vej mod selvregulerende markeder og større ulighed Mere spekulation, mindre vækst og innovation Afslutning Anvendte forkortelser Henvisninger... 28

5 Indledning De fleste er enige om at mene, at det går godt i Danmark. Arbejdsløsheden er lav. Danmark får gang på gang topplaceringer, når landenes konkurrencedygtighed skal sammenlignes. Samtidig lægges der i disse år op til grundlæggende forandringer, som ikke altid er forbedringer for vore medlemmer. Det kan ikke gå hurtigt nok med at få outsourcet produktion til lavtlønslande. Kommunerne skal udlicitere alverdens ting. Multinationale selskaber eller kapitalfonde er bedre til at stå for telefoni og til at bringe posten ud. Folk på arbejdsmarkedet skal være meget mere fleksible. Og så videre. Når nødvendigheden af sådanne forandringer skal begrundes, forklares det gerne med globaliseringen. Den kan vi ikke gøre noget ved, vi kan kun tilpasse os. Men er globalisering da en slags højere magt på jorden? Nej, globalisering er resultatet af valg, mennesker træffer. Valg, der rigtignok kan påvirke andres liv og fremtidsmuligheder på store afstande fra, hvor de bliver truffet. Globalisering er den stadig tættere sammenhæng i verden, som vi skaber gennem vore handlinger. En sammenhæng i mange dimensioner: kulturelt, politisk og økonomisk. Tættere globale sammenhænge har på mange måder beriget vores liv. Danmark er en lille økonomi, og vi har altid skullet klare os gennem handel med andre. Men vi kan også se, at globalisering har skabt større økonomisk ulighed både mellem lande og mellem befolkningsgrupper. Den økonomiske integration har sine spilleregler. Væksten i verdenshandelen, aktiviteterne i multinationale selskaber, globale produktionskæder og omstruktureringer og investeringer over grænser foregår inden for rammer, som mennesker har fastlagt. Der er spilleregler for globaliseringen, som kan beskytte lønmodtagere mod markedets negative virkninger på deres livsvilkår eller forstærke konkurrencepresset på dem. Spilleregler, som kan fremme beskæftigelse, social tryghed og lønmodtagernes indflydelse i arbejdslivet eller det modsatte. Der kæmpes om disse spilleregler. Og spillereglerne for globaliseringen har bragt fagbevægelsen i en ny situation. 3

6 4 Arbejdskraft fra udlandet Der er ikke noget nyt i, at mennesker bevæger sig over landegrænser for at arbejde. Særlig inden for byggeriet har det været praksis i århundreder. Men der er forskel på, om menneskestrømmen er udtryk for enkelte personers frie valg, eller om flertallets valg træffes af økonomisk nød. I sidste halvdel af 1800-tallet fik globalisering 55 millioner europæere til at udvandre til det amerikanske kontinent for at søge deres lykke der. Og det var nød, der drev dem. Spørgsmålet er dengang som nu, hvordan det undgås, at migration fører til social dumping. Hvad er social dumping? Der er ikke nogen klar definition på, hvad social dumping er. Som regel betyder det, at arbejdstagerne tilbydes så dårlige løn- og arbejdsvilkår, at det anses for unormalt og uacceptabelt i det land, man arbejder i. Lave lønninger, lave sociale omkostninger og dårligt arbejdsmiljø kan bruges af arbejdsgiverne som en konkurrencefordel. Og de underbetalende virksomheder kan vinde markedsandele på andre virksomheders bekostning. I værste fald griber den form for konkurrence om sig og fører til et ræs mod bunden. Med EU s østudvidelse i 2004 blev de lønmæssige forskelle inden for det europæiske arbejdsmarked større end nogensinde tidligere. For at sikre helt mod social dumping og ræs mod bunden må man i praksis sørge for, at arbejdet reguleres på lige fod for alle virksomheder, der er aktive på samme marked. Det er udfordringen, når strømmen over grænsen af service-leverandører, vikarfirmaer, udstationerede arbejdere, enkeltmandsfirmaer og mennesker med (og uden) arbejdstilladelse tager til. Udstationeringsdirektivet Fagbevægelsen havde taget spørgsmålet om social dumping op allerede inden Østudvidelsen. Byggefagforeningerne i Europa ønskede en social klausul, der garanterede overensstemmelse med arbejdsbetingelser og kollektive overenskomster i det land, hvor arbejdet blev udført. Således, at fri bevægelighed for tjenesteydelser ikke førte til social dumping inden for EU s indre marked.

7 Det lykkedes fagbevægelsen at nå til enighed med arbejdsgivermodparten i den sociale dialog på europæisk plan. Udstationeringsdirektivet, som blev vedtaget i 1996, stadfæstede princippet om ligebehandling for arbejdskraften. Værtslandets bestemmelser i lovgivning og kollektive overenskomster skulle overholdes for de udstationerede arbejdere. En vurdering af udstationeringsdirektivet i dag er desværre, at det ikke er blevet fulgt til dørs i de enkelte landes praksis. Der mangler overvågning, kontrol og samarbejde mellem landene. Og EU-kommissionens overvågning har været for svag. Hvad er social dialog? Social dialog med arbejdsgiverne i EU hjalp byggefagforeningerne i Europa med at få gennemført Udstationseringsdirektivet. Den sociale dialog rummer forhandling, konsultation og udveksling af information mellem repræsentanter for arbejdsgivere og lønmodtagere og til tider regeringen/eu-kommissionen om emner af fælles interesse, økonomisk og politisk. Og føres på både europæisk, nationalt og regionalt plan og på virksomhedsniveauet. På globalt plan føres der kun social dialog ganske få steder, herunder i en af FN s institutioner, den internationale arbejdsorganisation, ILO. Fagforeninger og arbejdsgivere definerer ofte social dialog forskelligt. Fagforeningerne mener bindende aftaler. Mens arbejdsgiverne kun mener dialog. At skabe fremskridt er derfor ikke altid nemt. På europæisk plan føres der i dag trepartsdialog om makro-økonomisk politik, om uddannelse og om beskæftigelse. I de nye medlemslande i EU har den sociale dialog på sektorplan vanskelige vilkår, fordi der mangler organisationer, som kan gennemføre den. EU-kommissionen er forpligtet til aktivt at udvikle den sociale dialog på alle niveauer, og 3F har deltaget i EU-projekter for at fremme den sociale dialog, både i forhold til brancher og på virksomhedsplan. Ligesom 3F på egen hånd er aktiv i at støtte opbygningen af fagforeninger i Østeuropa, særlig i Baltikum. 5 Leverandørkæder og sociale klausuler Underleverancer er en gammelkendt form for organisering af arbejdet. Men en leverandørkæde kan blive rammen om social dumping. Det er blevet praksis rundt omkring i Europa i løbet af de sidste ti år. Og det sker også i Danmark.

8 6 Hovedentreprenøren har reelt magten til at fastlægge niveauet for de sociale standarder samtidig med, at ansvaret for dårlige løn- og arbejdsforhold kan placeres hos underleverandørerne. Derfor bestræber fagbevægelsen sig på at fastholde ansvaret for forholdene i hele kæden, der hvor magten er. Og på at få indblik i løn- og arbejdsforhold hos underleverandørerne. I Tyskland kan ansatte hos underleverandørerne henvende sig direkte til hovedentreprenøren om deres løn, fordi hovedentreprenøren hæfter solidarisk for overholdelse af lovgivningen om minimumsløn. I Norge har tillidsrepræsentanten nu fået adgang til oplysninger om forholdene hos virksomhedens underentreprenører. Også i Danmark har fagbevægelsen skaffet sig bedre adgang til oplysninger om arbejdsforholdene i leverandørkæden. Staten har som arbejdsgiver moralsk set en særlig forpligtelse, hvad angår sikring af lønmodtagernes arbejdsbetingelser. Den internationale arbejdsorganisation, ILO vedtog allerede i 1949 en konvention omkring offentlige kontrakter. Formålet var at sikre, at alle arbejdstagere, også arbejdstagere fra udlandet, får løn og arbejdsforhold, der svarer til de lokale vilkår. Danmark ratificerede konventionen i 1955, og den omfatter hele leverandørkæden. Nye kolleger I Danmark er det fagbevægelsens ansvar at beskytte det generelle niveau for løn og arbejdsvilkår. Folketingets Østaftale, som er blevet justeret et par gange, har på nogen områder givet os redskaber til at løfte opgaven. Der skal være overenskomst, hvis en dansk virksomhed ønsker at ansætte arbejdskraft fra udlandet. Med de udenlandske virksomheder skal der tegnes overenskomst. Her er procedurerne er blevet forenklet på byggepladserne, og der gøres en stor indsats i form af opsøgende arbejde. Det afgørende er at få de nye kolleger omfattet af det faglige fællesskab. Her er mange barrierer. Sproget er den første af dem. Derfor har det været nødvendigt at ansætte tolke og oversætte overenskomster, så de nye kolleger kan få kendskab til de rettigheder, fællesskabet giver dem i Danmark. 3F arbejder også med at informere udenlandske lønmodtagere om deres rettigheder, inden de kommer til Danmark. På landbrugsområdet skal en hjemmeside på mange sprog

9 7 give information om løn- og arbejdsforhold. Indenfor landbruget udgjorde udenlandske lønmodtagere omkring 5% af arbejdsstyrken i 2006 den eneste branche, hvor andelen er betydelig. I 2006 afholdt 3F en konference, hvor vi stiftede bekendtskab med nogle af de redskaber, man bruger i udlandet til at organisere de nye kolleger. Engelsk fagbevægelse har haft stort held med at organisere polske vikarer i England gennem en systematik, som lægger vægt på opbygningen af en aktiv arbejdspladsorganisation, der selv løser problemerne. Og dermed demonstrerer værdien af fællesskabet i øjenhøjde.

10 8 Arbejdspladser der kan flyttes Virksomheder kan også få adgang til billig arbejdskraft i Østeuropa gennem outsourcing eller udflytning. Teknologisk udvikling inden for telekommunikation og transport har gjort det nemmere og billigere at outsource og flytte aktiviteter ikke bare til Østeuropa, men rundt på hele kloden. Men virksomheder udvikler også nye markeder i udlandet, som der skal produceres til. For lønmodtagere i Danmark og andre højtudviklede lande ser regnestykket kun negativt ud, hvis produktionen i udlandet erstatter og ikke supplerer den produktion, der ville være udført her. Og hvis der ikke opstår nye, ordentlige arbejdspladser til erstatning for de, der forsvandt. Hvilken udvikling tegner der sig i praksis? Udflytning er svær at måle, for der findes ikke direkte statistik. I EU begyndte man at overvåge udflytning og omstrukturering på grundlag af omtale i medierne i På det grundlag finder man en stigende tendens hos virksomhederne til at overføre aktiviteter fra ét land til et andet. Og i stigende grad er det for at få adgang til lavere omkostninger, særlig lavere omkostninger for arbejdskraft. Undersøgelser i Danmark viser den samme tendens til, at omkostningsmotivet vejer tungere nu end tidligere. Indtil videre har der ikke været tale om en dramatisk udvikling. I 2004 skønnede man, at det årlige jobtab i Danmark på grund af udflytning var 5000 arbejdspladser. Det er først og fremmest industrien, der flytter. 80% af de job, der flyttes over grænser i EU er inden for fremstilling. I Danmark er fremstillingserhvervenes outsourcing til udlandet steget svagt siden midten af 80 erne og kraftigere fra midten af 90 erne. I de seneste par år er det særlig tekstilog læderindustri, møbelindustri og jern- og metalindustri, der outsourcer til lavtlønslande både i og udenfor EU. Tekstilindustrien og ræs mod bunden Udflytning er ikke noget nyt i den industrielle udvikling. Særlig ikke inden for tekstilindustrien. I 1896 sendte Storbritannien en delegation til Kina for at vurdere truslerne mod britisk tekstileksport. Man beskrev forholdene i Shanghai således:

11 Når man sammenligner denne orientalske arbejdskraft med vor egen, så er der på den ene side billig, rigelig, underdanig, dygtig arbejdskraft plus det bedste maskineri, vi kan give den; på den anden side, dyr, befalende og krævende arbejdskraft, plus det samme maskineri. Kan nogen kalde det lige betingelser? Er de ikke til fordel for Shanghai-kapitalisten, som kan se at hans penge vil blive anvendt mere profitabelt ved at udnytte denne arbejdskraft frem for at sælge engelske metervarer. Disse ulige vilkår for arbejdsgiverne var motivet for oprettelsen af engelske tekstilfabrikker i Shanghai. I Danmark er tekstilindustrien flyttet ud i flere omgange fra Sjælland til Jylland efter Første Verdenskrig, og dernæst i 1980 erne til Portugal og Polen. Siden til Baltikum og herfra til Bulgarien, Ukraine, Hviderusland, Mellemøsten og Asien. Fra 1988 og til 2002 faldt beskæftigelsen inden for branchen med omkring ansatte. I nogle af de lande, hvortil branchen flytter, har man et lønindex, der svarer til under 2% af det danske. I den globale tekstilindustri har den internationale fagbevægelse tilstrækkelig mange eksempler på dårlige arbejdsvilkår og undertrykkelse af arbejdstagerrettigheder til, at man nogen steder kan tale om et ræs mod bunden. 9 Verdenshandel indvirker på faglig styrke Globaliseringens påvirkning af lønmodtagerne i de enkelte lande sker ikke kun i form af udflytning, men i endnu højere grad i form af indvirkning fra verdenshandelen. Import fra lavtlønslande kan udkonkurrere produktion i højtlønslande det er ofte en sund udvikling af erhvervsstrukturen, fordi der opstår nye og mere konkurrencedygtige virksomheder og arbejdsopgaver. Men det kan også være en udvikling af den globale økonomi, der savner bæredygtighed, fordi konkurrence og omstrukturering sker på baggrund af social dumping og undertrykkelse af arbejdstagerrettigheder i andre dele af verden. Det har fagbevægelsen været nødt til at forholde sig til. For den nuværende form for globalisering betyder, at fagbevægelsens langsigtede styrke i stigende grad vil afhænge af dens svageste internationale led. Det er utilstrækkeligt at forsvare høje velfærds- og miljøstandarder på hjemmebane, hvis de afgørende kampe sker på udebane. I løbet af den sidste snes år før årtusindeskiftet faldt procentdelen af lønmodtagere, der er dækket af en kollektiv overenskomst, fra 45% til 35% i 30 af verdens rigeste lande.

12 10

13 Magt har flyttet sig fra det nationale plan til internationale organisationer som verdenshandelsorganisationen, WTO, og til multinationale selskaber, som dominerer verdens globale produktionsnetværk. Verdenshandelsorganisationen og sociale klausuler Da verdenshandelsorganisation, WTO, blev dannet i 1995, ønskede den internationale faglige sammenslutning, FFI, at få arbejdstagerrettigheder på dagsordenen, på lige fod med aftaler om fortsat liberalisering af verdenshandelen. FFI førte en kampagne for etablering af en arbejdsgruppe i WTO til at undersøge, hvordan man undgik, at der blev konkurreret på rovdrift på arbejdskraften. Selvom kampagnens mål ikke blev nået, spillede den en vigtig rolle i at rejse spørgsmålet om grundlæggende arbejdstager-standarder i de globale debatter i 1990 erne. FFI-kampagnen var en vigtig faktor bag den Deklarationen om Fundamentale Principper og Rettigheder i arbejdet, som den internationale arbejdsorganisation i FN, ILO, vedtog i ILO s Deklaration om Fundamentale Principper og Rettigheder i arbejdet omfatter frihed til at organisere sig og effektiv anerkendelse af retten til kollektive forhandlinger afskaffelse af alle former for tvungent arbejde og slavearbejde afskaffelse af børnearbejde afskaffelse af alle former for diskrimination i ansættelsen ILO s grundlæggende arbejdstager-standarder er siden brugt som rettesnor i mange tiltag også i frivillige adfærdsregler for transnationale virksomheder som FN s Global Compact. Initiativer fra 3F har medvirket til, at Mærsk-koncernen for nylig anerkendte ILO-konvention nr. 87 og 98 og dermed princippet om medarbejdernes ret til at danne fagforeninger og forhandle kollektivt. Samtidig er der dannet et internationalt fagligt Mærsk-netværk på tværs af sektionerne i det internationale transportarbejderforbund, ITF, hvor deltagerne kan udveksle information og erfaringer. Sådan kan man skabe faglige resultater for hinanden. Når produktionen er spredt på utallige underleverandører, sådan som det er tilfældet inden for tekstilindustrien, er det en stor udfordring at overvåge eventuelle frivillige adfærdskodeks og respekt for menneskerettigheder i arbejdslivet. I 3F er Industrigruppens tekstilfolk gået i samarbejde med en række græsrodsorganisa- 11

14 12 tioner i kampagne-initiativet Rene Klæder. Her kan man i fællesskab kommunikere om arbejdsvilkår inden for tekstilbranchen i udviklingslandene og følge op på den viden, der opbygges. De grundlæggende arbejdstager-standarder ligger også til grund for 3F s krav til mærkning af varer og produkter. Generelt har fagbevægelsens lobbyisme og kampagneaktiviteter styrket bevidstheden om nødvendigheden af en social dimension i globaliseringen. Den sociale dimension Fagbevægelsen er stærkest i Europa. Her har den næsten halvdelen af alle sine medlemmer. Derfor er mulighederne for at påvirke rammerne for globaliseringsprocessen bedre i EU end på globalt plan. Da man i EU i 80 erne ønskede at øge den økonomiske integration og skærpe konkurrencen på et indre marked, indgik den europæiske faglige sammenslutning, EFS, en byttehandel med politikerne. Det indre marked skulle ledsages af en omfattende regulering af arbejdslivet, kombineret med en social dialog, et program for lige muligheder mellem mænd og kvinder, et socialpolitisk program, en styrkelse af grundlæggende sociale rettigheder og skabelsen af en klart defineret social dimension. Fonde muliggjorde hurtig økonomisk udvikling af tilbagestående områder. Den sociale dimension kæmpes der fortsat om. Hvis det var lykkedes EU-kommissionen at få gennemført sit oprindelige udkast til et Servicedirektiv, ville man have skabt frit slag for at vælge og vrage mellem medlemslandenes forskellige sociale standarder og dermed sætte gang i en proces af social dumping. Det lykkede europæisk fagbevægelse at forhindre det ved at bygge alliancer, blandt andet i EU-parlamentet, og mobilisere flere massedemonstrationer mod direktivudkastet. Omstrukturering, multinationale selskaber og europæiske samarbejdsudvalg Spørgsmålet om beskæftigelse og afskedigelser i forbindelse med industriel omstrukturering kom på dagsordenen i Europa allerede i slutningen af 60 erne og begyndelsen af 70 erne. Bag debatten dengang lå spørgsmålet om multinationale selskabers stigende magt.

15 Fagbevægelsen ønskede en demokratisering af økonomien. Man ønskede informations- og høringsprocedurer i tilfælde af kollektive afskedigelser eller overdragelse af virksomheder, og man ønskede, at lønmodtagerne fik indflydelse i de besluttende organer i virksomhederne. Disse ønsker er tildels blevet til virkelighed siden i form af nationale aftaler og lovgivning i nogle lande og i form af en række direktiver på EU-plan. EU-kommissionen fremlagde på et tidligt tidspunkt et forslag om et nyt repræsentativt organ for ledelse og medarbejdere i grænseoverskridende virksomheder. I det tidlige udkast var fagforeningerne også med som repræsentanter for den langsigtede interesse hos lønmodtagerne. Men fagforeningernes tilknytning kom ikke med i det endelige direktiv. Direktivet om Europæiske Samarbejdsudvalg (ESU) blev indført i 1994 efter mange års tovtrækkeri. Det er også gået langsomt siden med at få oprettet europæiske samarbejdsudvalg i de virksomheder, der er omfattet af ordningen. I 2006 var der oprettet 822 ESU i 813 selskaber. Det svarer til, at der er oprettet europæiske samarbejdsudvalg i en tredjedel af de virksomheder, som direktivet omfatter. Jo mere konkurrencen skærpes, jo mere bliver omstrukturering en del af dagligdagen på den enkelte virksomhed. Og virksomhedslukninger og nedskæringer er da også det vigtigste emne for ESU, ifølge en spørgeskemaundersøgelse. Men hvad angår information og konsultation, er der forskel på opfattelsen af, hvor godt ESU fungerer, hos henholdsvis ledelsen og de ansatte. Der laves stadig flere aftaler i ESU-regi. Det gælder spørgsmål som omstrukturering og uddannelse, men også arbejdstid, som er centralt aftalestof for fagforeningerne. Ikke desto mindre har de kun været involveret i udarbejdelsen i en femtedel af aftaleteksterne, ifølge en undersøgelse fra EU-kommissionen. Dette forhold, og nødvendigheden af en mere præcis regulering af ordningen omkring information og konsultation, gør den for længst aftalte revision af ESU-direktivet påkrævet. Men den europæiske arbejdsgiverorganisation stritter imod. 13 Globale rammeaftaler Udflytning af produktionen begrænser sig ikke til EU-landene. De europæiske multinationale selskabers produktionsplatform for fjernmarkeder er Asien, og hertil flyttes produktionsopgaver fra vores del af verden. Tillidsrepræsentanterne på arbejdspladsen får ansvar for kollektiv forhandling direkte

16 14 med en international ledelse, som træffer beslutninger som outsourcing og flytning af produktion til fjerne destinationer. Disse tillidsrepræsentanter har brug for at udveksle erfaringer og information med fagforeningsfolk i andre lande, også uden for EU. Ofte sker udflytningen til dele af verden, hvor fagbevægelsen er svag eller ikke-eksisterende. Lønmodtagerne i globale virksomheder har brug for at kunne søge eller yde praktiske former for international solidaritet. Internationale faglige branchesammenslutninger, (Global Union Federations), har besvaret denne udvikling ved sammen med nationale fagforeninger at forhandle globale rammeaftaler med de multinationale selskaber. Aftalerne omhandler generelle principspørgsmål: lønmodtagerrettigheder og internationale standarder for arbejdslivet. Typisk forpligter de virksomheden til at respektere ILO s grundlæggende arbejdstager-standarder. Aftalerne skal ikke på nogen måde være en erstatning for kollektiv forhandling på lokalt eller nationalt niveau. De er udformet til at sikre overholdelsen af grundlæggende arbejdstagerrettigheder overalt i den globale virksomhed. På den måde kan de være redskaber til at fremme faglig organisering, hvor fagforeninger er svage eller ikke-eksisterende. For at være effektive, må aftalerne også indeholde systemer til at overvåge, verificere og håndtere klager og uenighed. For eksempel omkring regelmæssig spredning af information til virksomhederne, kanaler for regelmæssige globale forhandlinger mellem ledelse og fagforeninger, overvågningsprocedurer for arbejdsforholdene o.s.v. Antallet af aftaler er steget voldsomt de sidste fem år i dag er der mere end 50. På samme måde som staten spiller en rolle i forbindelse med aftaler mellem de nationale arbejdsmarkedsparter, må der være en international institution, som kan bistå den sociale dialog på globalt plan. Her kan ILO, FN s internationale arbejdsorganisation, komme til at spille en rolle. ILO vil være den rette organisation til at give ekspertice, råd og støtte i at udforme mekanismer til overvågning, tvistløsning, genforhandling o.s.v.

17 15

18 16 Udvikling i Danmark Fagbevægelsen i Danmark har lige fra sin opkomst for over hundrede år siden hørt til blandt de stærkeste i verden. Derfor har vi udviklet stærkere informations- og medbestemmelsesrettigheder i forhold til virksomhedens udvikling end mange andre steder. Redskaber som Samarbejdsudvalg og repræsentation i Aktieselskabsbestyrelsen. Det har samtidig skabt en tradition for samarbejde om produktivitetsudvikling på virksomhederne, som ikke mindst arbejdsgiverne har haft stor gavn af. Arbejdsproduktiviteten i Danmark hører til blandt de højeste i verden. Samarbejdstraditionen er én af de konkurrencefordele, virksomheder har, når de er placeret i Danmark. Teknologisk højtudviklede virksomheder er ofte overlegne i konkurreren med virksomheder i lavtlønslande, for det er ikke lønomkostningerne, men omkostningerne pr. produceret enhed, der er afgørende for konkurrencekraften. Udvikling af arbejdsorganisationen kan også øge produktiviteten. Fagbevægelsen har i mange år arbejdet for at øge den enkeltes indflydelse på den daglige arbejdstilrettelæggelse gennem uddelegering af ansvar og kompetence. Gevinsten for virksomheden er, at praktisk indsigt kommer i spil i afvikling af produktionen, og koordinering går hurtigere. Gevinsten for den enkelte lønmodtager er større indflydelse og læremuligheder i det daglige. I disse år foregår der en intensivering af arbejdet på mange virksomheder. Det skal gå hurtigere med det samme antal hænder. Det skal det måske, men intensivering kan give færre, ikke flere læremuligheder i arbejdet. For den enkelte lønmodtager ligger gevinsten her kun i den lønstigning, som kan forhandles på plads i forbindelse med rationalisering. Virksomhederne håndterer også den skærpede konkurrence på en anden og mere perspektivrig måde. Ved at udvikle helt nye produkter kan den enkelte virksomhed lægge afstand til konkurrenterne i al fald for en tid. Innovation fornyelse er vejen til høje priser og god indtjening, og tidens løsen for mange virksomheder i Danmark og Europa. Det var denne opskrift på konkurrencekraft, der lå bag, da man EU i 2000 enedes om at gøre Europa til en videnøkonomi i Betydningen af innovation som konkurrencefaktor og perspektivet omkring udvikling af en videnøkonomi har ført til, at der er kommet mere fokus på produktion af viden.

19 17 Produktion af viden sker i form af investeringer i forskning og udvikling. Og det sker i form af uddannelse. I EU forventer man, at fremtidens nye job i Europa vil kræve højere kvalifikationer hos arbejdskraften. Den samme tendens kan vi se i Danmark, når vi fremskriver den hidtidige udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft. Uddannelse bliver stadig vigtigere, både for den enkelte og for samfundets økonomiske udvikling. I 2007 afholdt vi i 3F en konference, hvor vi hørte om globale virksomhedsstrategier og deres forudsætninger. Tidlig indflydelse på virksomhedens beslutningsprocesser, fagligt samarbejde over grænser og uddannelse var omdrejningspunkter. Livslang læring I 3F mener vi, at uddannelsesmulighederne skal udvikles, så alle medlemmer får reelle muligheder for livslang læring. På den måde øges medlemmernes muligheder for fleksibilitet og tryghed på arbejdsmarkedet.

20 18 Derfor arbejder 3F både med uddannelsesdækning af nye erhvervsområder, med udvikling af fleksible efteruddannelsestilbud af høj kvalitet og med afhjælpning af barrierer som læse-stave-problemer. Og fremover vil vi også sikre medlemmerne et tilbud om kompetencevurdering. På store overenskomstområder er der skaffet bedre muligheder for selvvalgt efteruddannelse. Både ved hjælp af ret til frihed og ved hjælp af fonde, som kan levere økonomi til uddannelsen. Også det offentlige vil bidrage med en ekstra milliard til efteruddannelse. Den offentlige sektor og konkurrenceevnen Multinationale selskaber placerer ikke så ofte innovation i lavtlønslande, fordi niveauet for videnproduktion er for lavt. I højtudviklede lande er der gode forskningsmiljøer, og befolkningen er veluddannet. Danmark har klaret sig forholdsvis godt i globaliseringsprocessen hidtil. Vi scorer højt på internationale målinger af, hvor det er attraktivt at investere. Og det er i høj grad i kraft af samspillet mellem den private sektor og den velfungerende offentlige service, som vi har opbygget. Dette samspil sikrer uddannelse og efteruddannelse, men det bidrager også til konkurrencekraften på mange andre måder. Men Danmark er ikke gået fri af tidens politiske strømninger. Regeringen har udsultet den offentlige sektor ved hjælp af skattestoppet, og regeringens globaliseringsstrategi indeholder omfattende privatiseringer i den offentlige sektor. Sådanne strukturelle reformer skal angiveligt skabe ressourcer ved at skabe markeder og få dem til at fungere effektivt, således at konkurrencepresset øges. Er privatisering og markedstilstande en bedre vej frem end solidarisk tilførsel af flere midler til de fælles opgaver i den offentlige sektor via skattesystemet? Den europæiske faglige sammenslutning af offentligt ansatte, EPSU, har undersøgt effekten af de hidtidige liberaliseringer i EU s indre marked. De lovede positive resultater af privatiseringer af hidtil offentligt ejede virksomheder inden for electricitet, gas, transport, postvæsen o.s.v. var stort set fraværende. Blandt de negative virkninger var, at over en halv million mennesker var blevet afskediget. Telekommunikation brød med mønsteret, men her spillede teknologisk udvikling hovedrollen. 3F har på baggrund af et initiativ fra Den Offentlige Gruppe fået undersøgt liberaliseringens virkninger i Norge og Storbritannien. Resultater af projekt Frit valg frit fald er udsendt til alle vore tillidsrepræsentanter som oplæg til debat.

Forord. Poul Erik Skov Christensen. Formand for Fagligt Fælles Forbund

Forord. Poul Erik Skov Christensen. Formand for Fagligt Fælles Forbund Forord Verden hænger stadigt tættere sammen. Ikke bare økonomisk i kraft af handel, multinationale selskaber, investeringer over grænser og globale pengestrømme. Men også i andre dimensioner, kulturelt

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige 2014/1 BSF 172 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. maj 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 105 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål R 8.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder

Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder Klaus Rasmussen, chefanalytiker, kr@di.dk, 3377 3908 Kasper Hahn-Pedersen, konsulent, khpe@di.dk, 3377 3432 SEPTEMBER 2017 Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder Langt de fleste

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. oktober 2008 /jlh Forslag til Rådets direktiv om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer FORBUND Mine krav dine krav Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer MINE KRAV DINE KRAV FOA 3 Indhold Hvad synes du? Hvad synes du? 3 FOA og det private område 4 Mere løn 6 Pension bedre

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Side 3, linje 6, side 4 linje 5, side 5 linje 15 og side 6 linje 38: fagforening ændres til fagforbund. Side 3, linje 15: Medlemmernes krav og forventninger

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked.

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 441 Offentligt T A L E 20. maj 2016 Samrådstale om østeuropæisk arbejdskraft den 10. juni 2016 J.nr. 2016-3268 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE BRIEF 28. april 2015 FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Kereto Gormsen +45 60 13 83 19 lkg@thinkeuropa.dk

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om internationale regler og rammevilkår

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2011/12 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi niveau A valgfag Niels Riisgaard Hht3iøa+b Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere