3F OG GLOBALISERING FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3F OG GLOBALISERING FAGLIGT FÆLLES FORBUND"

Transkript

1 3F OG GLOBALISERING FAGLIGT FÆLLES FORBUND

2 3F nedsatte i 2006 et udvalg omkring globalisering, som har bidraget til at koordinere vore aktiviteter på området. Næstformand Steen Andersen er formand for Globaliseringsudvalget. Udvalget har bl.a. forestået en række konferencer og kursusaktiviteter for at ruste forbund og medlemmer bedre i forhold til globaliseringen. Denne pjece er en gennemgang af udfordringer og svar med udgangspunkt i de forskellige medlemsgruppers situation. 3F og globalisering Udgivet af Fagligt Fælles Forbund August 2007 Tekst: Irene Odgaard Illustrationer: Morten Voigt Layout: zentens Tryk: Hellbrandt Trykcenter Varenr. 1103

3 Forord Verden hænger stadigt tættere sammen. Ikke bare økonomisk i kraft af handel, multinationale selskaber, investeringer over grænser og globale pengestrømme. Men også i andre dimensioner, kulturelt og ikke mindst politisk. Processen kaldes for globalisering. 3F har medlemmer i mange forskellige brancher. Vi mærker globaliseringen på forskellige måder. I denne pjece sætter vi virkningerne ind i den samme, overordnede sammenhæng. Og vi trækker forbindelsen til nogen af de initiativer, dansk og international fagbevægelse har taget for at møde globaliseringens udfordringer. Den måde, globalisering foregår på i dag, er på mange måder problematisk. Fagbevægelsen repræsenterer lønmodtagere overalt i verden. Disse lønmodtageres livsvilkår hænger sammen med den globale økonomis succes. Derfor har vi en legitim interesse i globaliseringsprocessen. Vi ser positivt på mulighederne i globaliseringen, men vi kan også se begrænsningerne. Vi kan frem for alt se, at spillereglerne for at sikre vore medlemmers interesser har ændret sig, og at vi må sikre bedre spilleregler i fremtiden. Mange har stillet mennesker en bedre fremtid i udsigt i kraft af globalisering men den kommer under alle omstændigheder ikke af sig selv. Poul Erik Skov Christensen Formand for Fagligt Fælles Forbund

4 Indhold Indledning... 3 Arbejdskraft fra udlandet... 4 Hvad er social dumping?... 4 Udstationeringsdirektivet... 4 Hvad er social dialog?... 5 Leverandørkæder og sociale klausuler... 5 Nye kolleger... 6 Arbejdspladser der kan flyttes... 8 Tekstilindustrien og ræs mod bunden... 8 Verdenshandel indvirker på faglig styrke... 9 Verdenshandelsorganisationen og sociale klausuler Den sociale dimension Omstrukturering, multinationale selskaber og europæiske samarbejdsudvalg Globale rammeaftaler Udvikling i Danmark Livslang læring Den offentlige sektor og konkurrenceevnen Er vi på vej tilbage til fortiden? En politisk strategi for globalisering Regulering og velfærdsstater På vej mod selvregulerende markeder og større ulighed Mere spekulation, mindre vækst og innovation Afslutning Anvendte forkortelser Henvisninger... 28

5 Indledning De fleste er enige om at mene, at det går godt i Danmark. Arbejdsløsheden er lav. Danmark får gang på gang topplaceringer, når landenes konkurrencedygtighed skal sammenlignes. Samtidig lægges der i disse år op til grundlæggende forandringer, som ikke altid er forbedringer for vore medlemmer. Det kan ikke gå hurtigt nok med at få outsourcet produktion til lavtlønslande. Kommunerne skal udlicitere alverdens ting. Multinationale selskaber eller kapitalfonde er bedre til at stå for telefoni og til at bringe posten ud. Folk på arbejdsmarkedet skal være meget mere fleksible. Og så videre. Når nødvendigheden af sådanne forandringer skal begrundes, forklares det gerne med globaliseringen. Den kan vi ikke gøre noget ved, vi kan kun tilpasse os. Men er globalisering da en slags højere magt på jorden? Nej, globalisering er resultatet af valg, mennesker træffer. Valg, der rigtignok kan påvirke andres liv og fremtidsmuligheder på store afstande fra, hvor de bliver truffet. Globalisering er den stadig tættere sammenhæng i verden, som vi skaber gennem vore handlinger. En sammenhæng i mange dimensioner: kulturelt, politisk og økonomisk. Tættere globale sammenhænge har på mange måder beriget vores liv. Danmark er en lille økonomi, og vi har altid skullet klare os gennem handel med andre. Men vi kan også se, at globalisering har skabt større økonomisk ulighed både mellem lande og mellem befolkningsgrupper. Den økonomiske integration har sine spilleregler. Væksten i verdenshandelen, aktiviteterne i multinationale selskaber, globale produktionskæder og omstruktureringer og investeringer over grænser foregår inden for rammer, som mennesker har fastlagt. Der er spilleregler for globaliseringen, som kan beskytte lønmodtagere mod markedets negative virkninger på deres livsvilkår eller forstærke konkurrencepresset på dem. Spilleregler, som kan fremme beskæftigelse, social tryghed og lønmodtagernes indflydelse i arbejdslivet eller det modsatte. Der kæmpes om disse spilleregler. Og spillereglerne for globaliseringen har bragt fagbevægelsen i en ny situation. 3

6 4 Arbejdskraft fra udlandet Der er ikke noget nyt i, at mennesker bevæger sig over landegrænser for at arbejde. Særlig inden for byggeriet har det været praksis i århundreder. Men der er forskel på, om menneskestrømmen er udtryk for enkelte personers frie valg, eller om flertallets valg træffes af økonomisk nød. I sidste halvdel af 1800-tallet fik globalisering 55 millioner europæere til at udvandre til det amerikanske kontinent for at søge deres lykke der. Og det var nød, der drev dem. Spørgsmålet er dengang som nu, hvordan det undgås, at migration fører til social dumping. Hvad er social dumping? Der er ikke nogen klar definition på, hvad social dumping er. Som regel betyder det, at arbejdstagerne tilbydes så dårlige løn- og arbejdsvilkår, at det anses for unormalt og uacceptabelt i det land, man arbejder i. Lave lønninger, lave sociale omkostninger og dårligt arbejdsmiljø kan bruges af arbejdsgiverne som en konkurrencefordel. Og de underbetalende virksomheder kan vinde markedsandele på andre virksomheders bekostning. I værste fald griber den form for konkurrence om sig og fører til et ræs mod bunden. Med EU s østudvidelse i 2004 blev de lønmæssige forskelle inden for det europæiske arbejdsmarked større end nogensinde tidligere. For at sikre helt mod social dumping og ræs mod bunden må man i praksis sørge for, at arbejdet reguleres på lige fod for alle virksomheder, der er aktive på samme marked. Det er udfordringen, når strømmen over grænsen af service-leverandører, vikarfirmaer, udstationerede arbejdere, enkeltmandsfirmaer og mennesker med (og uden) arbejdstilladelse tager til. Udstationeringsdirektivet Fagbevægelsen havde taget spørgsmålet om social dumping op allerede inden Østudvidelsen. Byggefagforeningerne i Europa ønskede en social klausul, der garanterede overensstemmelse med arbejdsbetingelser og kollektive overenskomster i det land, hvor arbejdet blev udført. Således, at fri bevægelighed for tjenesteydelser ikke førte til social dumping inden for EU s indre marked.

7 Det lykkedes fagbevægelsen at nå til enighed med arbejdsgivermodparten i den sociale dialog på europæisk plan. Udstationeringsdirektivet, som blev vedtaget i 1996, stadfæstede princippet om ligebehandling for arbejdskraften. Værtslandets bestemmelser i lovgivning og kollektive overenskomster skulle overholdes for de udstationerede arbejdere. En vurdering af udstationeringsdirektivet i dag er desværre, at det ikke er blevet fulgt til dørs i de enkelte landes praksis. Der mangler overvågning, kontrol og samarbejde mellem landene. Og EU-kommissionens overvågning har været for svag. Hvad er social dialog? Social dialog med arbejdsgiverne i EU hjalp byggefagforeningerne i Europa med at få gennemført Udstationseringsdirektivet. Den sociale dialog rummer forhandling, konsultation og udveksling af information mellem repræsentanter for arbejdsgivere og lønmodtagere og til tider regeringen/eu-kommissionen om emner af fælles interesse, økonomisk og politisk. Og føres på både europæisk, nationalt og regionalt plan og på virksomhedsniveauet. På globalt plan føres der kun social dialog ganske få steder, herunder i en af FN s institutioner, den internationale arbejdsorganisation, ILO. Fagforeninger og arbejdsgivere definerer ofte social dialog forskelligt. Fagforeningerne mener bindende aftaler. Mens arbejdsgiverne kun mener dialog. At skabe fremskridt er derfor ikke altid nemt. På europæisk plan føres der i dag trepartsdialog om makro-økonomisk politik, om uddannelse og om beskæftigelse. I de nye medlemslande i EU har den sociale dialog på sektorplan vanskelige vilkår, fordi der mangler organisationer, som kan gennemføre den. EU-kommissionen er forpligtet til aktivt at udvikle den sociale dialog på alle niveauer, og 3F har deltaget i EU-projekter for at fremme den sociale dialog, både i forhold til brancher og på virksomhedsplan. Ligesom 3F på egen hånd er aktiv i at støtte opbygningen af fagforeninger i Østeuropa, særlig i Baltikum. 5 Leverandørkæder og sociale klausuler Underleverancer er en gammelkendt form for organisering af arbejdet. Men en leverandørkæde kan blive rammen om social dumping. Det er blevet praksis rundt omkring i Europa i løbet af de sidste ti år. Og det sker også i Danmark.

8 6 Hovedentreprenøren har reelt magten til at fastlægge niveauet for de sociale standarder samtidig med, at ansvaret for dårlige løn- og arbejdsforhold kan placeres hos underleverandørerne. Derfor bestræber fagbevægelsen sig på at fastholde ansvaret for forholdene i hele kæden, der hvor magten er. Og på at få indblik i løn- og arbejdsforhold hos underleverandørerne. I Tyskland kan ansatte hos underleverandørerne henvende sig direkte til hovedentreprenøren om deres løn, fordi hovedentreprenøren hæfter solidarisk for overholdelse af lovgivningen om minimumsløn. I Norge har tillidsrepræsentanten nu fået adgang til oplysninger om forholdene hos virksomhedens underentreprenører. Også i Danmark har fagbevægelsen skaffet sig bedre adgang til oplysninger om arbejdsforholdene i leverandørkæden. Staten har som arbejdsgiver moralsk set en særlig forpligtelse, hvad angår sikring af lønmodtagernes arbejdsbetingelser. Den internationale arbejdsorganisation, ILO vedtog allerede i 1949 en konvention omkring offentlige kontrakter. Formålet var at sikre, at alle arbejdstagere, også arbejdstagere fra udlandet, får løn og arbejdsforhold, der svarer til de lokale vilkår. Danmark ratificerede konventionen i 1955, og den omfatter hele leverandørkæden. Nye kolleger I Danmark er det fagbevægelsens ansvar at beskytte det generelle niveau for løn og arbejdsvilkår. Folketingets Østaftale, som er blevet justeret et par gange, har på nogen områder givet os redskaber til at løfte opgaven. Der skal være overenskomst, hvis en dansk virksomhed ønsker at ansætte arbejdskraft fra udlandet. Med de udenlandske virksomheder skal der tegnes overenskomst. Her er procedurerne er blevet forenklet på byggepladserne, og der gøres en stor indsats i form af opsøgende arbejde. Det afgørende er at få de nye kolleger omfattet af det faglige fællesskab. Her er mange barrierer. Sproget er den første af dem. Derfor har det været nødvendigt at ansætte tolke og oversætte overenskomster, så de nye kolleger kan få kendskab til de rettigheder, fællesskabet giver dem i Danmark. 3F arbejder også med at informere udenlandske lønmodtagere om deres rettigheder, inden de kommer til Danmark. På landbrugsområdet skal en hjemmeside på mange sprog

9 7 give information om løn- og arbejdsforhold. Indenfor landbruget udgjorde udenlandske lønmodtagere omkring 5% af arbejdsstyrken i 2006 den eneste branche, hvor andelen er betydelig. I 2006 afholdt 3F en konference, hvor vi stiftede bekendtskab med nogle af de redskaber, man bruger i udlandet til at organisere de nye kolleger. Engelsk fagbevægelse har haft stort held med at organisere polske vikarer i England gennem en systematik, som lægger vægt på opbygningen af en aktiv arbejdspladsorganisation, der selv løser problemerne. Og dermed demonstrerer værdien af fællesskabet i øjenhøjde.

10 8 Arbejdspladser der kan flyttes Virksomheder kan også få adgang til billig arbejdskraft i Østeuropa gennem outsourcing eller udflytning. Teknologisk udvikling inden for telekommunikation og transport har gjort det nemmere og billigere at outsource og flytte aktiviteter ikke bare til Østeuropa, men rundt på hele kloden. Men virksomheder udvikler også nye markeder i udlandet, som der skal produceres til. For lønmodtagere i Danmark og andre højtudviklede lande ser regnestykket kun negativt ud, hvis produktionen i udlandet erstatter og ikke supplerer den produktion, der ville være udført her. Og hvis der ikke opstår nye, ordentlige arbejdspladser til erstatning for de, der forsvandt. Hvilken udvikling tegner der sig i praksis? Udflytning er svær at måle, for der findes ikke direkte statistik. I EU begyndte man at overvåge udflytning og omstrukturering på grundlag af omtale i medierne i På det grundlag finder man en stigende tendens hos virksomhederne til at overføre aktiviteter fra ét land til et andet. Og i stigende grad er det for at få adgang til lavere omkostninger, særlig lavere omkostninger for arbejdskraft. Undersøgelser i Danmark viser den samme tendens til, at omkostningsmotivet vejer tungere nu end tidligere. Indtil videre har der ikke været tale om en dramatisk udvikling. I 2004 skønnede man, at det årlige jobtab i Danmark på grund af udflytning var 5000 arbejdspladser. Det er først og fremmest industrien, der flytter. 80% af de job, der flyttes over grænser i EU er inden for fremstilling. I Danmark er fremstillingserhvervenes outsourcing til udlandet steget svagt siden midten af 80 erne og kraftigere fra midten af 90 erne. I de seneste par år er det særlig tekstilog læderindustri, møbelindustri og jern- og metalindustri, der outsourcer til lavtlønslande både i og udenfor EU. Tekstilindustrien og ræs mod bunden Udflytning er ikke noget nyt i den industrielle udvikling. Særlig ikke inden for tekstilindustrien. I 1896 sendte Storbritannien en delegation til Kina for at vurdere truslerne mod britisk tekstileksport. Man beskrev forholdene i Shanghai således:

11 Når man sammenligner denne orientalske arbejdskraft med vor egen, så er der på den ene side billig, rigelig, underdanig, dygtig arbejdskraft plus det bedste maskineri, vi kan give den; på den anden side, dyr, befalende og krævende arbejdskraft, plus det samme maskineri. Kan nogen kalde det lige betingelser? Er de ikke til fordel for Shanghai-kapitalisten, som kan se at hans penge vil blive anvendt mere profitabelt ved at udnytte denne arbejdskraft frem for at sælge engelske metervarer. Disse ulige vilkår for arbejdsgiverne var motivet for oprettelsen af engelske tekstilfabrikker i Shanghai. I Danmark er tekstilindustrien flyttet ud i flere omgange fra Sjælland til Jylland efter Første Verdenskrig, og dernæst i 1980 erne til Portugal og Polen. Siden til Baltikum og herfra til Bulgarien, Ukraine, Hviderusland, Mellemøsten og Asien. Fra 1988 og til 2002 faldt beskæftigelsen inden for branchen med omkring ansatte. I nogle af de lande, hvortil branchen flytter, har man et lønindex, der svarer til under 2% af det danske. I den globale tekstilindustri har den internationale fagbevægelse tilstrækkelig mange eksempler på dårlige arbejdsvilkår og undertrykkelse af arbejdstagerrettigheder til, at man nogen steder kan tale om et ræs mod bunden. 9 Verdenshandel indvirker på faglig styrke Globaliseringens påvirkning af lønmodtagerne i de enkelte lande sker ikke kun i form af udflytning, men i endnu højere grad i form af indvirkning fra verdenshandelen. Import fra lavtlønslande kan udkonkurrere produktion i højtlønslande det er ofte en sund udvikling af erhvervsstrukturen, fordi der opstår nye og mere konkurrencedygtige virksomheder og arbejdsopgaver. Men det kan også være en udvikling af den globale økonomi, der savner bæredygtighed, fordi konkurrence og omstrukturering sker på baggrund af social dumping og undertrykkelse af arbejdstagerrettigheder i andre dele af verden. Det har fagbevægelsen været nødt til at forholde sig til. For den nuværende form for globalisering betyder, at fagbevægelsens langsigtede styrke i stigende grad vil afhænge af dens svageste internationale led. Det er utilstrækkeligt at forsvare høje velfærds- og miljøstandarder på hjemmebane, hvis de afgørende kampe sker på udebane. I løbet af den sidste snes år før årtusindeskiftet faldt procentdelen af lønmodtagere, der er dækket af en kollektiv overenskomst, fra 45% til 35% i 30 af verdens rigeste lande.

12 10

13 Magt har flyttet sig fra det nationale plan til internationale organisationer som verdenshandelsorganisationen, WTO, og til multinationale selskaber, som dominerer verdens globale produktionsnetværk. Verdenshandelsorganisationen og sociale klausuler Da verdenshandelsorganisation, WTO, blev dannet i 1995, ønskede den internationale faglige sammenslutning, FFI, at få arbejdstagerrettigheder på dagsordenen, på lige fod med aftaler om fortsat liberalisering af verdenshandelen. FFI førte en kampagne for etablering af en arbejdsgruppe i WTO til at undersøge, hvordan man undgik, at der blev konkurreret på rovdrift på arbejdskraften. Selvom kampagnens mål ikke blev nået, spillede den en vigtig rolle i at rejse spørgsmålet om grundlæggende arbejdstager-standarder i de globale debatter i 1990 erne. FFI-kampagnen var en vigtig faktor bag den Deklarationen om Fundamentale Principper og Rettigheder i arbejdet, som den internationale arbejdsorganisation i FN, ILO, vedtog i ILO s Deklaration om Fundamentale Principper og Rettigheder i arbejdet omfatter frihed til at organisere sig og effektiv anerkendelse af retten til kollektive forhandlinger afskaffelse af alle former for tvungent arbejde og slavearbejde afskaffelse af børnearbejde afskaffelse af alle former for diskrimination i ansættelsen ILO s grundlæggende arbejdstager-standarder er siden brugt som rettesnor i mange tiltag også i frivillige adfærdsregler for transnationale virksomheder som FN s Global Compact. Initiativer fra 3F har medvirket til, at Mærsk-koncernen for nylig anerkendte ILO-konvention nr. 87 og 98 og dermed princippet om medarbejdernes ret til at danne fagforeninger og forhandle kollektivt. Samtidig er der dannet et internationalt fagligt Mærsk-netværk på tværs af sektionerne i det internationale transportarbejderforbund, ITF, hvor deltagerne kan udveksle information og erfaringer. Sådan kan man skabe faglige resultater for hinanden. Når produktionen er spredt på utallige underleverandører, sådan som det er tilfældet inden for tekstilindustrien, er det en stor udfordring at overvåge eventuelle frivillige adfærdskodeks og respekt for menneskerettigheder i arbejdslivet. I 3F er Industrigruppens tekstilfolk gået i samarbejde med en række græsrodsorganisa- 11

14 12 tioner i kampagne-initiativet Rene Klæder. Her kan man i fællesskab kommunikere om arbejdsvilkår inden for tekstilbranchen i udviklingslandene og følge op på den viden, der opbygges. De grundlæggende arbejdstager-standarder ligger også til grund for 3F s krav til mærkning af varer og produkter. Generelt har fagbevægelsens lobbyisme og kampagneaktiviteter styrket bevidstheden om nødvendigheden af en social dimension i globaliseringen. Den sociale dimension Fagbevægelsen er stærkest i Europa. Her har den næsten halvdelen af alle sine medlemmer. Derfor er mulighederne for at påvirke rammerne for globaliseringsprocessen bedre i EU end på globalt plan. Da man i EU i 80 erne ønskede at øge den økonomiske integration og skærpe konkurrencen på et indre marked, indgik den europæiske faglige sammenslutning, EFS, en byttehandel med politikerne. Det indre marked skulle ledsages af en omfattende regulering af arbejdslivet, kombineret med en social dialog, et program for lige muligheder mellem mænd og kvinder, et socialpolitisk program, en styrkelse af grundlæggende sociale rettigheder og skabelsen af en klart defineret social dimension. Fonde muliggjorde hurtig økonomisk udvikling af tilbagestående områder. Den sociale dimension kæmpes der fortsat om. Hvis det var lykkedes EU-kommissionen at få gennemført sit oprindelige udkast til et Servicedirektiv, ville man have skabt frit slag for at vælge og vrage mellem medlemslandenes forskellige sociale standarder og dermed sætte gang i en proces af social dumping. Det lykkede europæisk fagbevægelse at forhindre det ved at bygge alliancer, blandt andet i EU-parlamentet, og mobilisere flere massedemonstrationer mod direktivudkastet. Omstrukturering, multinationale selskaber og europæiske samarbejdsudvalg Spørgsmålet om beskæftigelse og afskedigelser i forbindelse med industriel omstrukturering kom på dagsordenen i Europa allerede i slutningen af 60 erne og begyndelsen af 70 erne. Bag debatten dengang lå spørgsmålet om multinationale selskabers stigende magt.

15 Fagbevægelsen ønskede en demokratisering af økonomien. Man ønskede informations- og høringsprocedurer i tilfælde af kollektive afskedigelser eller overdragelse af virksomheder, og man ønskede, at lønmodtagerne fik indflydelse i de besluttende organer i virksomhederne. Disse ønsker er tildels blevet til virkelighed siden i form af nationale aftaler og lovgivning i nogle lande og i form af en række direktiver på EU-plan. EU-kommissionen fremlagde på et tidligt tidspunkt et forslag om et nyt repræsentativt organ for ledelse og medarbejdere i grænseoverskridende virksomheder. I det tidlige udkast var fagforeningerne også med som repræsentanter for den langsigtede interesse hos lønmodtagerne. Men fagforeningernes tilknytning kom ikke med i det endelige direktiv. Direktivet om Europæiske Samarbejdsudvalg (ESU) blev indført i 1994 efter mange års tovtrækkeri. Det er også gået langsomt siden med at få oprettet europæiske samarbejdsudvalg i de virksomheder, der er omfattet af ordningen. I 2006 var der oprettet 822 ESU i 813 selskaber. Det svarer til, at der er oprettet europæiske samarbejdsudvalg i en tredjedel af de virksomheder, som direktivet omfatter. Jo mere konkurrencen skærpes, jo mere bliver omstrukturering en del af dagligdagen på den enkelte virksomhed. Og virksomhedslukninger og nedskæringer er da også det vigtigste emne for ESU, ifølge en spørgeskemaundersøgelse. Men hvad angår information og konsultation, er der forskel på opfattelsen af, hvor godt ESU fungerer, hos henholdsvis ledelsen og de ansatte. Der laves stadig flere aftaler i ESU-regi. Det gælder spørgsmål som omstrukturering og uddannelse, men også arbejdstid, som er centralt aftalestof for fagforeningerne. Ikke desto mindre har de kun været involveret i udarbejdelsen i en femtedel af aftaleteksterne, ifølge en undersøgelse fra EU-kommissionen. Dette forhold, og nødvendigheden af en mere præcis regulering af ordningen omkring information og konsultation, gør den for længst aftalte revision af ESU-direktivet påkrævet. Men den europæiske arbejdsgiverorganisation stritter imod. 13 Globale rammeaftaler Udflytning af produktionen begrænser sig ikke til EU-landene. De europæiske multinationale selskabers produktionsplatform for fjernmarkeder er Asien, og hertil flyttes produktionsopgaver fra vores del af verden. Tillidsrepræsentanterne på arbejdspladsen får ansvar for kollektiv forhandling direkte

16 14 med en international ledelse, som træffer beslutninger som outsourcing og flytning af produktion til fjerne destinationer. Disse tillidsrepræsentanter har brug for at udveksle erfaringer og information med fagforeningsfolk i andre lande, også uden for EU. Ofte sker udflytningen til dele af verden, hvor fagbevægelsen er svag eller ikke-eksisterende. Lønmodtagerne i globale virksomheder har brug for at kunne søge eller yde praktiske former for international solidaritet. Internationale faglige branchesammenslutninger, (Global Union Federations), har besvaret denne udvikling ved sammen med nationale fagforeninger at forhandle globale rammeaftaler med de multinationale selskaber. Aftalerne omhandler generelle principspørgsmål: lønmodtagerrettigheder og internationale standarder for arbejdslivet. Typisk forpligter de virksomheden til at respektere ILO s grundlæggende arbejdstager-standarder. Aftalerne skal ikke på nogen måde være en erstatning for kollektiv forhandling på lokalt eller nationalt niveau. De er udformet til at sikre overholdelsen af grundlæggende arbejdstagerrettigheder overalt i den globale virksomhed. På den måde kan de være redskaber til at fremme faglig organisering, hvor fagforeninger er svage eller ikke-eksisterende. For at være effektive, må aftalerne også indeholde systemer til at overvåge, verificere og håndtere klager og uenighed. For eksempel omkring regelmæssig spredning af information til virksomhederne, kanaler for regelmæssige globale forhandlinger mellem ledelse og fagforeninger, overvågningsprocedurer for arbejdsforholdene o.s.v. Antallet af aftaler er steget voldsomt de sidste fem år i dag er der mere end 50. På samme måde som staten spiller en rolle i forbindelse med aftaler mellem de nationale arbejdsmarkedsparter, må der være en international institution, som kan bistå den sociale dialog på globalt plan. Her kan ILO, FN s internationale arbejdsorganisation, komme til at spille en rolle. ILO vil være den rette organisation til at give ekspertice, råd og støtte i at udforme mekanismer til overvågning, tvistløsning, genforhandling o.s.v.

17 15

18 16 Udvikling i Danmark Fagbevægelsen i Danmark har lige fra sin opkomst for over hundrede år siden hørt til blandt de stærkeste i verden. Derfor har vi udviklet stærkere informations- og medbestemmelsesrettigheder i forhold til virksomhedens udvikling end mange andre steder. Redskaber som Samarbejdsudvalg og repræsentation i Aktieselskabsbestyrelsen. Det har samtidig skabt en tradition for samarbejde om produktivitetsudvikling på virksomhederne, som ikke mindst arbejdsgiverne har haft stor gavn af. Arbejdsproduktiviteten i Danmark hører til blandt de højeste i verden. Samarbejdstraditionen er én af de konkurrencefordele, virksomheder har, når de er placeret i Danmark. Teknologisk højtudviklede virksomheder er ofte overlegne i konkurreren med virksomheder i lavtlønslande, for det er ikke lønomkostningerne, men omkostningerne pr. produceret enhed, der er afgørende for konkurrencekraften. Udvikling af arbejdsorganisationen kan også øge produktiviteten. Fagbevægelsen har i mange år arbejdet for at øge den enkeltes indflydelse på den daglige arbejdstilrettelæggelse gennem uddelegering af ansvar og kompetence. Gevinsten for virksomheden er, at praktisk indsigt kommer i spil i afvikling af produktionen, og koordinering går hurtigere. Gevinsten for den enkelte lønmodtager er større indflydelse og læremuligheder i det daglige. I disse år foregår der en intensivering af arbejdet på mange virksomheder. Det skal gå hurtigere med det samme antal hænder. Det skal det måske, men intensivering kan give færre, ikke flere læremuligheder i arbejdet. For den enkelte lønmodtager ligger gevinsten her kun i den lønstigning, som kan forhandles på plads i forbindelse med rationalisering. Virksomhederne håndterer også den skærpede konkurrence på en anden og mere perspektivrig måde. Ved at udvikle helt nye produkter kan den enkelte virksomhed lægge afstand til konkurrenterne i al fald for en tid. Innovation fornyelse er vejen til høje priser og god indtjening, og tidens løsen for mange virksomheder i Danmark og Europa. Det var denne opskrift på konkurrencekraft, der lå bag, da man EU i 2000 enedes om at gøre Europa til en videnøkonomi i Betydningen af innovation som konkurrencefaktor og perspektivet omkring udvikling af en videnøkonomi har ført til, at der er kommet mere fokus på produktion af viden.

19 17 Produktion af viden sker i form af investeringer i forskning og udvikling. Og det sker i form af uddannelse. I EU forventer man, at fremtidens nye job i Europa vil kræve højere kvalifikationer hos arbejdskraften. Den samme tendens kan vi se i Danmark, når vi fremskriver den hidtidige udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft. Uddannelse bliver stadig vigtigere, både for den enkelte og for samfundets økonomiske udvikling. I 2007 afholdt vi i 3F en konference, hvor vi hørte om globale virksomhedsstrategier og deres forudsætninger. Tidlig indflydelse på virksomhedens beslutningsprocesser, fagligt samarbejde over grænser og uddannelse var omdrejningspunkter. Livslang læring I 3F mener vi, at uddannelsesmulighederne skal udvikles, så alle medlemmer får reelle muligheder for livslang læring. På den måde øges medlemmernes muligheder for fleksibilitet og tryghed på arbejdsmarkedet.

20 18 Derfor arbejder 3F både med uddannelsesdækning af nye erhvervsområder, med udvikling af fleksible efteruddannelsestilbud af høj kvalitet og med afhjælpning af barrierer som læse-stave-problemer. Og fremover vil vi også sikre medlemmerne et tilbud om kompetencevurdering. På store overenskomstområder er der skaffet bedre muligheder for selvvalgt efteruddannelse. Både ved hjælp af ret til frihed og ved hjælp af fonde, som kan levere økonomi til uddannelsen. Også det offentlige vil bidrage med en ekstra milliard til efteruddannelse. Den offentlige sektor og konkurrenceevnen Multinationale selskaber placerer ikke så ofte innovation i lavtlønslande, fordi niveauet for videnproduktion er for lavt. I højtudviklede lande er der gode forskningsmiljøer, og befolkningen er veluddannet. Danmark har klaret sig forholdsvis godt i globaliseringsprocessen hidtil. Vi scorer højt på internationale målinger af, hvor det er attraktivt at investere. Og det er i høj grad i kraft af samspillet mellem den private sektor og den velfungerende offentlige service, som vi har opbygget. Dette samspil sikrer uddannelse og efteruddannelse, men det bidrager også til konkurrencekraften på mange andre måder. Men Danmark er ikke gået fri af tidens politiske strømninger. Regeringen har udsultet den offentlige sektor ved hjælp af skattestoppet, og regeringens globaliseringsstrategi indeholder omfattende privatiseringer i den offentlige sektor. Sådanne strukturelle reformer skal angiveligt skabe ressourcer ved at skabe markeder og få dem til at fungere effektivt, således at konkurrencepresset øges. Er privatisering og markedstilstande en bedre vej frem end solidarisk tilførsel af flere midler til de fælles opgaver i den offentlige sektor via skattesystemet? Den europæiske faglige sammenslutning af offentligt ansatte, EPSU, har undersøgt effekten af de hidtidige liberaliseringer i EU s indre marked. De lovede positive resultater af privatiseringer af hidtil offentligt ejede virksomheder inden for electricitet, gas, transport, postvæsen o.s.v. var stort set fraværende. Blandt de negative virkninger var, at over en halv million mennesker var blevet afskediget. Telekommunikation brød med mønsteret, men her spillede teknologisk udvikling hovedrollen. 3F har på baggrund af et initiativ fra Den Offentlige Gruppe fået undersøgt liberaliseringens virkninger i Norge og Storbritannien. Resultater af projekt Frit valg frit fald er udsendt til alle vore tillidsrepræsentanter som oplæg til debat.

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Globaliseringen: udfordringer og svar FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globaliseringen: udfordringer og svar FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globaliseringen: udfordringer og svar FAGLIGT FÆLLES FORBUND Indhold Forord... 3 Sammenfatning... 4 Indledning: En anden form for globalisering er mulig... 6 Det danske arbejdsmarked... 8 Hvilke udfordringer

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Bygherrens ansvar og kontrol

Bygherrens ansvar og kontrol Bygherrens ansvar og kontrol Direktør Gyrithe Saltorp // Københavns Ejendomme 1 Udgangspunktet Lige konkurrence Alle der løser opgaver for kommunen skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår uanset om

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

INDLÆG TIL. FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO ***********************************

INDLÆG TIL. FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO *********************************** Den 29. november 2000 INDLÆG TIL FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO *********************************** I LO s love har vi en formålsparagraf. Den siger bl.a.,

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE JAN PEDERSEN DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE IO-I o Multivers A C A D E M I C INDHOLD FORORD 11 i. PERIODEN 1910-1960: 12 Danmark i det 20. århundrede 13 Denne bogs argument " " 16 Ældre og nyere økonomisk

Læs mere

Principprogram for PROSA

Principprogram for PROSA Principprogram for PROSA Politik og visioner PROSAs formål er at varetage medlemmernes faglige, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser på et partipolitisk neutralt grundlag. Dette formål

Læs mere

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere