Bidrag til redigeringen: Jacobsen M. H. & Haakonsen M. Memento Mori døden i Danmark i tværfagligt lys. Viborg; Syddansk Universitetsforlag 2008.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bidrag til redigeringen: Jacobsen M. H. & Haakonsen M. Memento Mori døden i Danmark i tværfagligt lys. Viborg; Syddansk Universitetsforlag 2008."

Transkript

1 Bidrag til redigeringen: Jacobsen M. H. & Haakonsen M. Memento Mori døden i Danmark i tværfagligt lys. Viborg; Syddansk Universitetsforlag Kapitel 11. Dødsnavigering psykologiens bidrag til den postmoderne død 1 Af Niels Peter Agger Kunsten er at være medrejsende i sidste del af livsnarrativet at følge den døende så langt ud i dødens hav som muligt. (Agger 1990 s. 29) Indledning Livsafslutningspsykologi er et relativt nyt sundhedspsykologisk diskursområde i Danmark som stadig er under teoretisk og metodemæssig etablering I postmoderniten anskues sandheder som historiske, lokale og underlagt kontinuerlig konstruktion. Står i kontrast til modernitetens fastfrosne virkelighedsbilleder. 2 End of life psychology.

2 Diskurs betegner her et fagligt felt med indforstået kodesprog, begrebsterminologi, metodevalg samt fælles fortællinger. En magtcentrering der definere og udgrænser ikkedomæneberettigede og bestemmer ekspert agentpositionerne. Udviklingen i dødsarbejdet er et klart eksempel på dette. Medlemskab kan opnås gennem palliative efteruddannelser hvor domæneejerne er undervisere. Hvor man optager diskursen verdensbillede og bliver godtaget som anerkendt aktør. 3 Det er denne domæne udvikling vi skal belyse i det følgende. Psykologernes dødsspeciale blev grundlagt i 1980 erne, hvor hovedvægten lå på de dødsbevidstheds- og følelsesmæssige dimensioner (kriseforståelse) og etablerede sig i løbet af 90 erne i tæt samspil med et voksende 3 De centrale domæneejere er den faglige organisation Foreningen for Palliativ Indsats/Omsorg ved livets afslutning, Sammenslutningen af Hospicechefer, Selskabet for Palliative Medicin, det offentligheds åbne Hospiceforum, Kræftens Bekæmpelse samt det skandinaviske palliative blad Omsorg. 2

3 palliative/hospiceområde som blev civilisatorisk påkrævet i takt med at dødsstabuet mistede sin afskærmende, liv/død grænsesættende potens. Det teoretiske fokus blev flyttet mod coping/mestringsstrategier (stressopfattelse), til temafelter som meningssøgen (ud fra et eksistentielt grundlag) og i det nye årtusinde breder viften sig ud og inkluderer livsfortællings/narrativ teori (socialkonstruktivismen), elementer fra positivpsykologi (benefit-finding, empowerment) samt dele af (3. generations) kognitiv/adfærds teori (KAT). Der sker også en genstandsfeltsbevægelse fra den døende til familien/nærmiljøet. Ægtefællen inddrages sammen med børns reaktioner på at leve tæt ved sygdom/forventet død og der sker en kolossal vækst i sorgmarkedet som inddrager børn der mister forældre ved død (ca årligt). 3

4 4 Med andre ord markedsandelen for psykosocial dødsstøtte mangedobles. Endelig kan to-spors sorgopfattelsen fremhæves. De markerer en paradigmeskift fra en freudiansk sorg gennembearbejdnings model til interagerende sorgprocesser, der veksler mellem afknytning og gentilknytning samt erkendelse af sorg som kontinuerlig, livslang proces. Det gamle tabubelagte sørgeår forstyrrer postmodernitetens evige kom nu videre udviklingsprojekt og passer ikke til tidens networking person, der kontinuerligt må droppe udtjente, ikkekarriereskabende relationer. Teoriens udgangspunkt er Bowlbys forsimplede tilknytningsteori om sikre/usikre/ambivalente/undvigende baser, som former persongrundlaget i barndommen, præger parvalg, sorgevne samt måden hvorpå bortgangen

5 i dødssengen håndteres (Walsh & McGoldrick 2004). I den overordnede psykologiske domænebevægelse er hovedkampen, at den akademiske/evidensbaserede psykologi udgrænser de klinisk baserede/fænomenologiske /fortællingsteorier, som ikke videnskabeligt kan dokumentere virkningseffekt - og overflytter disse til selvhjælps/folkepsykologi kassen. Banalpsykologi. Mange af de dødsnavigerings teorier der behandles i det følgende har ingen gyldighed i dette randomiserede kontrolgruppe univers. 5 Praksisfelt I løbet af tidsperioden etablerer livsafslutnings psykologerne sig som en rimelig fast professionsgruppe af dødsarbejdere - ansat som hospitals somapsykologer, ved hospices, i

6 palliative teams samt diverse patient/sygdomsbekæmpende foreninger. 4 Flertallet betjener kræftdøende langsom, udtrukken død, hvilket er usædvanligt i international sundhedspsykologi, hvor hjerte/kar området udgør det brede psykosociale arbejdsfelt mens få psykologer arbejder i palliation. Døden er tankevækkende nok stort set ikkeeksisterende i det USA dominerede indlæringsbaserede sundhedspsykologiske domæne (Nielsen 2006). Pludselig, uventede traumadød er i ekstrem grad blevet et indtægtsområde for katastrofepsykologer efter at private firmaer har føjet psykisk førstehjælp/kriseydelse til deres brandingprofil og opdaget at der er profit i at afdæmpe nedslag fra risikosamfundet. Kriseindustrien. 6 4 Flertallet er løseligt organiseret i HOP gruppen - Hospitalsansatte Organiserede Psykologer - en underafdeling af Sundhedspsykologisk selskab.

7 7 Ud over kernegruppen af konsoliderede palliative psykologer har en del privatpraktiserende (sygesikrings tilskudsberettiget) mange somatisk syge klienter og dermed også dødsproblematikken tæt på. 5 Psykologindsatsen foregår via individuelle samtaler, gruppe-, par/familieterapi (evt. i hjemmet). Og dødspsykologer har en væsentlig funktion som personalesupervisorer, koordinatorer for hospicefrivillige/besøgsvenner samt som teoriformidlere/undervisere bl.a. på det stigende antal patientkurser der nu tilbydes ikke-helbredelige syge samt deres pårørende. På disse lære deltagerne tidens opfattelse af de rette måder at cope med og ritualisere kommende død den værdige, ikke ensomme, velforberedte død samt sorgproces udformningen. Skriv et afskeds brev. 5 Sygesikringsordningen omfatter alvorlig sygdom samt efterlevende op til et halvt år efter dødsfald. Klienten skal betale ca. halvdelen af udgiften.

8 I det følgende skal vi belyse udviklingen i den indholdsmæssige side af livsafslutnings psykologers arbejde og deres funktion som guides i forhold konstruktion af god død. Og især undgåelse af rærlig død. 8 Dødsnavigatør Den fremherskende kulturmetafor for død i det folkekirkekristne Danmark er livet som rejse og døden som afslutning på denne. Rejsen ud i dødens mørke hav henover afskedens revler. Rejsende behøver rejsekort og forskellige kulturer har altid etableret metafysiske døds-topografier som beskriver rejsen ind under døden, dødsprocessen/dødsoplevelsen og hvad der venter i tusmørket på den anden side (Agger 1990).

9 9 Rejser ind i det ukendte kræver en navigatør en styrmand eller vis medrejsende der fastholder kursen og får skuden tilbage på ret køl når den har været i uvej, er stødt på undersøiske rev (hvilke der er mange af på den sidste rejse) eller når sejladsen nærmer sig dødskanten faldet ud i the beyond. Piloten skal være i besiddelse af et meningskompas der udstikker en overordnet bevægelsesretning som altid er indlejret i den herskende kulturelle dødsdiskurs. En dødskaos pilot. En med-lidende der ikke er angst for selv at blive opslugt af Skyllas og Charybdis tænder. Det nyeste skud i palliationen er licensuddannelser hvor sundhedsarbejdere uddannes til sygdomscoach eller sygdoms mentorer der løbende skal støtte den syge i

10 navigering gennem sygdomsdomænet og ud til bortgangen, hvis sygdommen er uhelbredelig. Være i besiddelse af en døds PGS. Der er ingen tvivl om at den postmoderne medrejsendeposition med en ligestillet magtsymmetri mellem den sygdomsramte og en betalt hjælpercoach, vil erstatte fortidens (den moderne psykologi) mere autoritære terapeut/supervisor rolle, hvor magt asymmetri er indbygget i selve relationen one up, one down. Og hvor funktionen er symptomfjerner/problemknuser end at være positioneret som medforstående medrejsende (Jørgensen 2004). I Danmark findes der ingen officiel efteruddannelse for psykologer i palliation. Disse kan (efter autorisation) opnå generel specialistgodkendelse i sundhedspsykologi, men 10

11 den sikre langtfra at man er velbevandret indenfor thanatologi/dødspsykologi. 6 Den manglende ensretning er årsag til at det palliative psykologområde stadig er præget af så stor metodemæssig diversitet. På godt og ondt som skal belyses i det følgende. Men lad os først belyse grundlaget for og diversiteten i dødsudformningen. 11 Dødsnavigerings kort: Traditionen - dødskulturformer Traditionen fungerede tidligere som det overordnede livsafslutnings rejsekort. I vores kulturkreds var det underlagt kristendommens historiske konstruktioner af himmel/paradis/helvedes billeder med vægt på 6 Der arbejdes på at oprette en tværfaglig masteruddannelse ved Ålborg universitets center..

12 syndefald, domsafsigelse samt genopstandelse - når evighedens rige med trompetfanfarer manifesterer sig i øst - og endegyldigt løser urkonflikten mellem det onde/mørket og det gode/lyset (Troels-Lund - årstal ikke forlagsopgivet). Traditionen bestemmer døds-habitus eller dødsskikke/rammer for dødens iscenesættelse i hverdagslivet. Selv om traditionen har mistet store dele af sin livsudforningsmagt i det individualiserede samfund, eksisterer rejsekortet stadigt som vores store underliggende grundmyte/hovedfortælling. Hvis de danskere, der dør årligt, underopdeles i livsformssegmenter finder vi at barnetroen stadig er værdigrundlaget for traditionalisterne de traditionsstyrede (Walter 1994). (Den autoritetstro patient) 12

13 Blandt etniske nydanskere ( ) som i stigende grad vil præge palliationen tilhører muslimerne, der er dybt traditionelle i forhold til himmel/helvede efterlivstroen også bogens/biblens folk. De 48 jomfruer Det moderne menneske (den jegstærke person) som er følelses reserveret, holder på facaden og hyller privathed er mere skeptisk indstillet overfor efterlivsmyten men underordner sig ofte hovedkulturens formelle ritualiseringer. (Den ekspertforventende patient) Det postmoderne (narcissistiske) individ, caffè-latte segmentet - supplerer uhæmmet den kristne døds-transcendens fortælling med bidrag fra andre verdensreligioner. Især buddhismens reinkarnationsforståelse er markant. Vi genfødes indtil vi via opsparet karma udfries af reinkarnationens hjul og opsuges i Nirvanas evige hvile. Mange hylder animismen troen på et 13

14 åndeligt besjælet univers hvor vi evigt indgår i materiens universelle kredsløb. Frit køb på alle hylder. (Den serviceorienterede, krævende patient) 7 Overnævnte livsforms opdeling afspejler fortidens klassesamfund og undersøgelser viser, at klassetilhørsforhold er medbestemmende for dødsmådens udformning (Lawton 2001). 8 Ifølge hendes forskning foretrækker arbejderklasse personer (i England) overfyldte hospitalsafdelinger, hvor der er liv frem for kedelige hospicestuer, hvor privathed dominerer. Der er større uenighed om hvorvidt køn påvirker dødmødet om mænd og kvinder død forskelligt. Walters (1994) bestemmelse af de samtidsfungerende dødskulturer fremtrækkes, 14 7 Socialkarakterdannelsen i spydspidsen af postmoderniteten, tenderer mod borderline personligheden hvor følelser og adfærd ikke moralsk hænger sammen. Hvor selvet er flydende og interaktionsbestemt. Dødsforholdet er præget af en digital/internet bestemt, ikke-kropslige virkelighed og fremtræder diffust. 8 Reisman, David (1961) Det ensomme massemenneske. København: Gyldendal.

15 fordi opdelingen belyser modsætninger i den herskende palliative kultur (målgruppe fitmønstret ) og er vigtig i forhold til at bedømme dødspykologiens praksis/teori relevans. Livsafslutnings psykologien modtager på denne måde i stigende grad konstruktive input fra en stadig udviklende dødssociologi (Jacobsen 2001). 15 Teoriproduktion Overordnet set anskuer den socialkonstruktivistiske diskursforståelse tidens produktion af psykologisk teoridannelse som udtryk for behovet for funktionelle psykedisciplinerings/beherskelsesteknikker, der kan fikse/legitimere samtidens problemfelter (Jørgensen 2002). Det er længe siden man udiskuteret kunne postulere at psykologisk teori var universel/ahistorisk sandhedsudsagn.

16 Teorien om det kompetente barn træder fx. ind på scenen når børnene placeres i institutioner fra de er helt spæde, fordi vi underlægger os karrieresystemet som selvrealiserings agenda. Stress etableres i løbet af ingen tid som tidens sygdomsteori og tilslører udbytning/nedslidning i arbejdssfæren ved at afkollektivisere og individualisere den. Dødslejesituationen omformes forståelsesmæssigt til en højstressor situation som kan bemestre via gode psykologiske copingstrategier ud fra ressourcetilgængelighed og løsnes fra den religiøse ritualsfære. Sorg opsuges i depressions og PTSD diagnosen (Post Traumatisk Stress Disorder) - og bliver pludseligt til medicinske behandlingsområder. Det centrale i psyke-teoriproduktionen er, at vi uden traditionens drivanker og relevant nærmiljø støtte lynhurtigt overtager teoriernes univers i 16

17 forhold til udformningen af følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner. Og i forbrugersamfundet er nye produkter altid bedre/sælger bedre end gamle. I krisetiden lærte vi fx. at sprogliggøre og placere vores tabsreaktioner i forhold til chok/reaktion/bearbejdning/nyorienterings faser med angivelse af hvor lang tid det enkelte stadie tog. Følelser skulle slippes løs for at nå frem til heling. Det gjaldt også døende, som dog havde problemer med reinvestering af den tilbagetrukne energi. I dag er krisereaktioner umoderne mens depressionsområdet står helt åbent. Vi får presset disse psykiske reaktionsrammer ind mentalt via livsstilsmagasiner, TV programmer, psykologiundervisning mv Man kan ironisere over hvordan folk magtede at dø før der var palliative eksperter til at udstikke retningslinierne. Det må have været ret så rodet.

18 Det er faktisk dybt imponerende hvor hurtigt teorierne forlader designerskrivebordene og absorberes som sådan reagere/gør man i den almene befolkning. Teorierne legitimeres via ekspert salgsudsagn og randomiserede undersøgelser som øger impactfaktoren.. Hvis denne optik vendes mod tidens palliative kultur, dens teori/forståelses univers hvilke billeder træder så frem? Lad os følge fortællingen. 18 Hospicebevægelsen I Danmark blev det første hospice under sygeplejerske faglig ledelse etableret i Tyve år efter at den internationale hospicebevægelse startede i England. Folketingets vedtagelse af plejevederlagsordningen dengang var central i diskursåbningen. Den medvirkede til at flytte

19 døden ud af institutionerne og fremme hjemmedød som 80% af befolkningen ønsker. 23 % af alle dødsfald sker i hjemmet. 65 % på hospital og plejehjem. Hospicedød døden på første klasse - udgør stadig under 1 % (Agger i Friis-Hasché mv. 2004). I starten var fokus for pioner palliationen rettet mod samfundets generelle dødstabu - dødshospitaler er ej til dansk mentalitet - og de uværdige dødsforhold som flertallet var underlagt på institutionerne. Det var en kamp mod det medicinske domæne der nok ejede døden men som også så den som en negation af en voksende alt kan helbredes/ressourcer nok ideologi og derved generelt udgrænsede de døende til fiaskokassen. På værdiplanet baserede den gryende palliativ kultur sig på værdier som: god død (ro, værdighed, kontrol), naturlig død, værdig død 19

20 20 samt liv indtil døden og holdninger om åbenhed, information og respekt for døendes rettigheder. Gode salgsslogans. Optikken død er lidelse var også central - offerkultur med kristne undertoner (Hansen 2003). Hospicedomænet blev modkulturelt konstitueret via vægtningen af dødærligheds kulturen. Modpol var fortidens fortielsesparadigme, der historisk udsprang af 2. verdenskrigs uhæmmede slagterier og tilværelsen uden den atomar trussel/den kolde krig. Dødsfortielsen dominerede sygdomssystemet (plus psykiatrien/psykologien) langt op i 1970`erne og patienternes dødsfornægtelse var dengang i fin overensstemmelse/compliance med diskursforståelsen om, at mennesket ikke er i stand til at leve med forudsigelig, formuleret død. Og man opretholdt et patriarkalsk, håbs-

21 optimistisk, ikke-fortælle patientforhold mens udvalgte pårørende informeredes om at det stunder til. Disse placeredes derved i en ambivalent situation præget af groteske interaktionshæmmende hemmeligheder. Ærlighedskulturens fremmarch afspejlede tidens voksende demokratisk læge/patient forhold, hvor patienter fik afgang til journal/cardex og ret til at al information foregår gennem disse hvilket umuliggjorde fortidens måske nådige - rollespils virkelighed. Dødsåbenheden skyldtes også at det især var den langtrukne kræftdød der prægede de palliative miljøer Indenfor andre uhelbredelige sygdomskategorier som sclerose, muskelsvind, KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) gigt, dialysepatienter/ sukkersyge opretholder man stadig en udpræget døds-benægtelses diskurs (Bache & Østerberg 2005) (Jacobsen 2000). 21

22 22 Psykologernes terapeutiske orientering var central i etablering af afmontering af falsk overlevelseshåb/fremme af realiserbare delhåb kulturen med begrænset forståelse for, at gulvtæppet tit blev trukket væk fra folk der levede med ryggen til døden (traditionalisterne) og de derved måske blev sendt over i krise/depressionsland. (Diagnosechokket) Konflikten udspilles i dag især i forhold til patienter fra tredje verdens kulturer, hvor kræft stadig er unævnelig/lig med død. Symptom/smertekontrol blev et teknisk specialistområde med sygeplejerfaglig/lægelig dominans (Madsen & Madsen 2001). Lægerne vedblev ofte med livsforlængende behandling uden at vægte de enorme livskvalitets forringende bivirkninger som indirekte skaber behov for symptombehandling. Forlænget død der

23 23 udtærer alle (Lawton 2001). Man kreerer også den medicinerede død morfin døden - hvor den døende mentalt ikke er til stede. Faggrupper som hospicepræster, socialrådgivere, fyso/ergoterapeuter, psykologer blev ansat i palliationen til at udvande den lægelige dominans og en tværfaglig, holistiske grundforståelse blev langsomt cementeret i medarbejderkredsen. Stormtropperne blev især sat ind når de døende ikke underlagde sig hospicekulturens hovednarrativ om den gode død, men var aggressive, kaotiske, benægtende/valgte at dø baglæns, blev konfuse, sjofle og ikke ville forholde sig til dogmet om: at når vi befinder os i sidste kapitel af livsfortællingen, skal der gøres livsregnskab, skylds- og gældskontoen skal lukkes og man indgår tappert i cirklen af farvelsigen indtil der kun er afskeden med ens eget

24 individuelle besøg på den blå planet tilbage. (Kaosnarrativet) Døden forblev ideologisk placer under sygdomsvæsnet og er derved stadig løstrukket fra en ny diskurs om døden som ikke sygdom men en naturlig del af livsfasepsykologien. Eller måske - at dødsfeltet bør tilbageføres til det teologiske domæne, hvor det historisk tidligere har været solidt placeret. Der sker et væsentligt skred i hospicediskursen da man i 1996 erstatter den gamle domæneopdeling mellem helbredelig og uhelbredelig/terminal patient med det nye palliative begreb som betegner, at nok er man døende men der kan stadig tilbydes symptomlindrende behandling. 10 Indførelsen modererede positivt overgangskanten mellem livet og døden men sprog/diskurskonstruktionen har også den bivirkning at døden som realitetskategori igen Denne dikotomi blev ophævet indenfor psykiatrien allerede i 1960 erne.

25 bliver historisk utydelig. 11 Især fordi patienterne overfører deres irrationelle livsklyngende overlevelseshåb til den lindrende behandling selv om personalet vedvarende informerer dem om det modsatte. På samme tid blev det offentligt kendt, at Danmark havde en kræftoverdødelighed på 10% i forhold til nabolandene og på trods af en kæmpe økonomiske indsats er vi stadig langt overlevelsesmæssig kommet op på niveau. Dvs. at hver tiende døende kræftpatient ikke burde være placeret i dødsposition. 12 Hospicebevægelsen blev en kæmpe succes. Vi har 11 hospicer med flere på vej, adskillige palliative afdelinger, palliative teams der støtter ved hjemmedød samt et stort frivilligområde som alle afspejler behovet for den velordnede kontrollerede død. Behandlingsresultaterne er 11 Terminal begrebet bruges nu stort set kun til at bestemme plejeorlov hvor man forventer at døden indtræder indenfor et halvt år. Al medicin er gratis i den terminale fase. 12 Ca. 28 % dør af kræft (stigende), 38 % af hjerte/kar (faldende) og resten af andre sygdomme eller alderdom. Levetiden er samtid vokset til 76 år for mænd og 81 for kvinder. 25

26 26 også blevet bedre således at flere nu lever længere med uhelbredelig sygdom der ofte antager kronisk karakter. Centralt i hospiceideologien var fokuseringen på weelness faktorer som gode fysiske/afinstitutionaliserede rammer, kvalitets mad, underholdningsmæssige indslag, pårørende inddragelse og massage/musik/billede/aroma terapi. Hospice området er for længst kommet ud over pionerstadiet og har konsolideret sig som en accepteret del af sundhedsvæsnet. Der fokuseres mere og mere på vedligeholdelses aktiviteter som uddannelse og opkvalificering af personalegruppen samt legitimeringsforskning der er acceptabel i det medicinske domæne. Dette sker måske på bekostning af tidligere tiders radikalitet og en stiltiende accept af at dødstabuet stadig eksistere i bedste velgående og at man er

27 27 blevet situeret som acceptable dødsoaser mens hovedsamfundet stadig drøner videre i sin ekstreme materielle udialektiske livsdans. Men lad os nu fokusere direkte på de rejsekort/dødsteorier som psykologien har produceret og som indholdsmæssigt udfylder de overordnede rammekort over palliationen, vi overordnet har optegnet. Dødspsykologiske navigeringskort I 1969 fremførte Kübler-Ross sin store dødsfase teori: fornægtelse, vrede, forhandling, depression og accept (Kübler-Roos 1979). Freud havde tidligere (1922) rystet sin samtid ved at postulere at mennesket fra fødslen var underlagt et dødsprincip Thanatos, som var i evig kamp mod livsprincippet Eros, der betegnede seksualitets/overlevelsesdriften (libido) indtil

28 28 aggressor til sidst fik overmagten og via døden sikrede personens tilbagevenden til materiens langsomme pulsslag (Freud 1959). Teorien er siden ihærdigt blevet udraderet som spekulativ, udtryk for Freuds kæbecancer dødsangst, forsøg på at forklare slagterierne under 1. verdenskrig og udtryk for en instinktdeterminisme der virker krænkende på det frisatte moderne/postmoderne menneske, som er udviklingsorienteret, fri for ubevidst styring samt yderst tvivlrådig m.h.t. sjælens reelle eksistens (Kastenbaum 2000). De to teorier har det tilfældes, at døden placerer ind som en naturlig del af livet: Freud - når bevægelsen i cellerne hører op. Kübler-Ross: - døden som en gradvis tilbagetrækningsproces en trækken sig ud af livet. Hun var en sand pioner (med Cicely Saunders i England) i forhold til at bryde den tidligere omtalte dødsfortielses kultur

29 Ingen af teorierne syntes at fungere som gode navigeringskort i dag hvor de store fortællinger er punkteret, de gode, tryghedsskabende faseteorier afskaffet og vi arrogant mener, at vi har styr på livsudformningen og kan udsætte dødsmødet indtil alle udviklingspotentialer er endegyldigt opbrugt. 13 Men alligevel ligger grundteorierne der og må stadig fremhæves som de eneste reelle store dødspsykologiske teorikonstruktioner. En del palliative psykologer har stadig en psykoanalytisk/psykodynamisk orientering og bruger dets højt udviklede teorisystem - det ubevidste, tidligere oplevelsers betydning - og metodeforståelsen/overføringsproblematikker i arbejdet med de reaktiveringer og forandringer, der sker i den døendes psyke Kübler-Ross s teori anvendes dog tit i familiedynamisk arbejde. Følges familien ad eller er den døende i acceptfasen mens børnene befinder sig fornægtelse og mener, at hvis hun bare ville følge den alternative behandlers kur, så ville kræften forsvinde.

30 En anden fase teori var Pattinsons 1970`er tilbagetrækningsteori om, at den døende først dør social trak sig (energien) ud af de perifere og funktionsprægede relationer/livets tummel dernæst psykologisk/individueringens ophør og til sidst fysiologisk/biologisk. Den har i højere grad overlevet tidens tand (Pattison 1977). Den sociale død er nu i høj grad anerkendt i den palliative diskurs og udgør et vigtigt dødspsykologisk navigeringspunkt (Lawton 2001) (Dalgaard 2004). Psykologer er tit involveret i problematikarbejdet i den fase. Centralt er den døendes bekymringstanker over hvordan det skal gå de efterlevende: er økonomien i orden, kan hun blive i huset (mænd), er børnene i vej (kvinder). De er involveret i livsafskedstagen: den sidste fødselsdag, hvor alle venner/kollegaer er inviteret afskedsreceptionen på arbejdet, eller 30

31 den endegyldige familie farvelrunde ved dødssengen. Men lad os endnu engang træde tilbage og belyse livsafslutnings psykologiens etablering i Danmark.. 31 Dødspsykologiens rødder - dødsbevidsthed Vi skal tilbage til 80 erne. Det terapeutiske marked buldre der ud af. Og det er en rå terapeutisk kultur, hvor man skal slippe alle forsvarsmekanismer, give slip på sine dybeste følelser og opnå en selvrealiseret bevidsthed om ego-tilværelsen fra fostertilstanden gennem fødselstraumet og barndommens dæmonfyldte verden - og kæmper mod voksenlivets reaktivering at tidligere grundbrister indtil dødsøjeblikket. Sundhedspsykologiens første pionerer organisere sig i soma-basisgrupper og begynder at presse

32 deres krav om at sygdom også har psykosociale konsekvenser ind i den medicinske pyramide (Agger m.v. 1991). Tidsånden er præget af troen på psykens magt over kroppen/somatiske processer. Simontons teori om at onde, destruktive kræftceller kan bekæmpes af gode, vibrerende immunforsvarsceller (lymfocytter) har stor indflydelse og dogmet er, at det gælder om at have et aktivt/konfronterende forhold til sygdom mens passive copingstrategier (skæbnetro/depressiv resignation) er direkte levetids forkortende (Zacharie 1992). Ironisk nok viser datidens psykosociale undersøgelser at benægtelse er den ypperste strategi. Danske somagrupper var præget af den amerikanske psykolog Sneider, der afholdt kurser ud fra præmissen, at hvis professionelle vil 32

33 arbejde med døende, må vedkommende have et afklaret forhold til egen død have renset ud i sin dødsangst/afmonteret de traumatiske dødsskemaer. Metodemæssigt benyttedes fantasirejser som begravelsesøvelsen, hvor man ligger i kisten, oplever sin begravelse samt hvordan netværkspersonerne reagerer. Sige-farvel-øvelsen hvor man gennemlever dødsstunden. Hvordan kroppen/sanserne lukker ned. Hvad det sidste er - man vil omfavne, sige, lugte, smage, se, røre ved og høre før man glider ud over kanten. Man skulle også skrive afskedsbreve til sine kære, sin egen nekrolog mv. (Agger 1990). Overskriften var udvikling af dødsbevidsthed. Når perioden trækkes så markant frem er det fordi den stadig udgør en ikke uvæsentlig del af nutidens psykologiske dødsnavigationskort. 33

34 34 Det har vide konsekvenser for folk der i forhold til dødstruslen benytter forsvarsmekanismer som benægtelse og foretrækker at dø baglæns uden at døden italesættes (det moderne menneske) og intens afviser alle døds-omsorgsarbejdere, der vil have dem til at foretage livsafslutningsopgaver. Metaforisk kan dødsbevidsthed beskrives som konstant at leve med døden bag ved venstre skulder. Den er der altid. Forklædt som en flue, sky, en flyvende fugl, billygter og når det stunder til, rykker den nær. Billedet stammer fra den mexicanske troldmand Castaneda hvis beskrivelser af meskalinreligionen havde stor indflydelse på 80 ernes dødskultur. Datidens dødsbevidstheds fokus står i kontrast til nutiden, hvor man oplever, at når man på kurser udspørger palliative professionelle om hvordan de lever med deres død. Så svarer 80% at den er noget der venter langt ude i fremtiden.. Det er

35 ikke fordi jeg er bange for min død. Men jeg har ingen intention om at være tilstede når den finder sted. (Andy Wallhol) Dødsbevidsthedsorientering passer udmærket til det postmoderne menneske men skaber konflikt i forhold til det traditionelle og moderne/reserverede individ. I dag nægter omsorgspersonalet i stort omfang at egen dødsbevidsthed har afgørende betydning for sensitiviteten i dødsarbejdet og indtager positionen: at det drejer sig om andens død - ikke min. Distance relationen i den nuværende palliative dødsdiskurs. Psykolog Foreningen accepterer den gryende sundhedspsykologi som ironisk nok blev formuleret som et positivt alternativ til den diagnose fikserede psykiatri. Individet skulle anskues holistisk og ressourcepræget i stedet for 35

36 36 udelukkende som lidende/handikappet af psykisk sygdom. Dødspædagogik - nærdød Dødsbevidsthedskulten får øget vind i sejlene da AIDS/HIV sidst i firserne hærger vildt i de amerikanske homoseksuelle miljøer. Befolkningssegmentet er den højtuddannede middelklasse og de ønsker ikke passivt at møde uafvendelig død via immunforsvarets gradvise hensygnen, men påtager sig døden som en udviklingsopgave. Noget man kan træne i og mestre. Nærdødspsykologien var et vigtigt orienteringsredskab. Moody indsamlede i halvfjerdserne en lang række enslydende fortællinger fra klinisk døde som blev reddet tilbage til livet (Moody 1977). Først fra personer, der havde været udsat for fald- eller

37 drukneulykker men efterhånden var hovedparten genoplivede hjertestop patienter. Mange oplevede indledningsvis en fase hvor de svæver ud af kroppen og ser personalet stimle sammen om den afdøde krop. Dernæst bliver de suget ind i dødstunnelen som er fyldt med rent hvidt lys og de svæver op gennem den hjulpet af åndevæsner. Flere oplevede af se deres liv passere revy og konfronteres med både gode og dårlige oplevelser. Tunnellen ender ved et gærde, en vold, en port og de fornemmer, at hvis den overskrides, er de endegyldigt over i dødsriget og kan ikke vende tilbage. Tit venter de afdøde pårørende derover. Så blev de hevet tilbage til kropshylsteret. Flertallet følte det var et overgreb i forhold til den fredfyldte tilstand og tit resulterede oplevelsen i at al dødsangst var forsvundet. 37

38 Da teorien blev fremsat vakte den stor opmærksomhed og blev brugt som et tegn på sjælens/det overnaturliges eksistens men også som et vigtigt dødsnavigerings kort. 14 Dødspædagogikken brugte også fødselsforløbet som skabelon for dødsudgangen. Døden som en omvendt fødsel hvor det gælder om at koncentrere åndedrættet om udåndingen samtidig med at man mentalt giver slip - lader gå. Det bedst var at dø i vand med en nærtstående siddende bag ved som åndedragsstøtte og supportgiver. Orienteringen mod buddhismen er et vigtigt element zen udformningen hvor man via meditation bevæger sig op på højere og højere bevidsthedstrin og lærer kontrol over de negative følelser og tanker Lægerne hævder at oplevelseskæden skyldes iltmangel og at den kan fremkaldes ved at stimulere et bestemt hjerneområde.

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Jeg håndterer min sorg i små stykker. for lukker jeg op for det hele

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Hvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst

Hvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Hvad er holistisk medicin? Forbedring af livsfilosofi og livspraksis gennem mødet sjæl til sjæl med et kærligt, respektfuldt og omsorgsfuldt menneske Inspiration

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

sociale og åndelige problemer er mest essentielle for patienten. Den palliative medicinske afdeling er et miljø med fortrinsvis enkeltværelser

sociale og åndelige problemer er mest essentielle for patienten. Den palliative medicinske afdeling er et miljø med fortrinsvis enkeltværelser Palliation Af Bent Kilmer Den sidste tid Når den helbredende behandling er opgivet, bliver den lindrende behandling tilbage. Den døende patient har stadig et liv. I denne fase kan psykologen spille en

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber

Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Termin Maj/juni 2012 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Psykologi niveau c Tina Ovesen Hh12psy11123 Materiale:

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Find nye veje i følelsernes labyrint

Find nye veje i følelsernes labyrint Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst Det handler om angst Børn og unge med angst - tirsdag d. 20 august kl. 19.00* Angstlidelser hos børn og unge er udbredte og udgør et seriøst problem. Er du forældre til et barn/en ung med angst, kan du

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Jan 2013 Dette er retningslinier og en handleplan, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

Supervision på kræftafdelinger.

Supervision på kræftafdelinger. Supervision på kræftafdelinger. På Finsencentret, Rigshospitalet i København behandler vi årligt ca. antal patienter. Patienterne her er i aktiv behandling det være sig kurativ, livsforlængende eller palliativ,

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Mary O Malley

Interview om spiseforstyrrelser med Mary O Malley at vågne af forhekselsen Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med traf jeg første gang, da hun var i Danmark for et par år siden for at holde foredrag om afhængighed. Det gjorde mig nysgerrig,

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Fuglemosevej 1a 8620 Kjellerup Tlf. +45 8770 2200 www.regionmidtjylland.dk Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Sanne Bay

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere