Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft"

Transkript

1 Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Status rapport Juli 2014 Udarbejdet af: Projektleder Anne Ganner Bech 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Status på arbejdet i arbejdsgruppen Model for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Overordnet indsatsbeskrivelse... 4 Tværkommunal forløbskoordination... 4 Interventioner... 5 Faglige standarder, vejledninger, procedurer og arbejdsredskaber... 6 Kompetenceudvikling... 6 Monitorering... 6 Tilbud om kørsel De næste trin... 7 Bilag A: Sammensætning af styregruppe og arbejdsgruppe for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft... 9 Bilag B: Kommissorium for arbejdsgruppe Bilag C: Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Bilag D: Udkast til overordnet indsatsbeskrivelse for et tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation Bilag E: Forslag til tværkommunal og tværsektoriel forløbskoordination Bilag F: Interventioner i et tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft

3 1. Indledning Med forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft har kommunerne fået til opgave at varetage borgerens almene rehabiliteringsbehov efter en kræftlidelse. En faglig velkvalificeret opgaveløsning forudsætter, at kommunerne tilegner sig nye kompetencer og viden, da kræftområdet for de fleste kommuner er en relativt ny opgave. Med den relative begrænsede volumen af borgere i målgruppen i hver kommune og opgavens specialiserede natur kan det være vanskeligt for den enkelte kommune at opøve og opretholde den rette faglighed. Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Rødovre og Ballerup Kommune har derfor indgået et samarbejde omkring rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Ved at samle kræfterne ønsker de seks kommuner i fællesskab at tilbyde deres borgere fagligt velkvalificerede rehabiliterings- og palliationsforløb. På den baggrund blev der i juni 2013 nedsat en tværkommunal arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle seks kommuner. Arbejdsgruppens sammensætning er præsenteret i Bilag A. Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium (jf. Bilag B), at arbejdsgruppen har til opgave at: 1. Formulere et sæt generelle principper for samarbejdet mellem de seks kommuner. 2. Udarbejde en konkret fase-opdelt model for samarbejdet mellem kommunerne. I januar 2014 blev det tværkommunale samarbejdsprojekt udvidet til et tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft mellem kommunerne og Herlev Hospital. I den forbindelse blev der nedsat en tværsektoriel styregruppe, som er sammensat af repræsentanter fra de involverede kommuner samt Herlev Hospital (jf. Bilag A). Den tværsektorielle styregruppe har til opgave at træffe de overordnede strategiske beslutninger i forbindelse med afvikling af projektet bl.a. på baggrund af indstillinger fra arbejdsgruppen. Endvidere skal styregruppen understøtte arbejdsgruppens arbejde gennem kvalificerede forslag og input til arbejdsgruppens oplæg og indstillinger. 2. Status på arbejdet i arbejdsgruppen Arbejdsgruppen har formuleret de generelle principper for tværkommunalt samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, som er: Øget faglig kvalitet Fælles kvalitetsstandarder og ensartede tilbud Inddragelse af eksterne samarbejdspartnere Mellemkommunal udgiftsneutralitet Borgerens mobilitet på tværs af kommunegrænser Højere grad af organisatorisk robusthed En detaljeret beskrivelse af de generelle principper findes i Bilag C. Principperne blev godkendt i kommunerne i september/oktober Arbejdsgruppen er på nuværende tidspunkt i gang med at udarbejde en model for et tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Modellen tager udgangspunkt i 3

4 de generelle principper og skal fungere i alle seks kommuner. Nedenfor er arbejdsgruppens forløbelige udkast til modellen beskrevet. 2.1 Model for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Arbejdsgruppen anbefaler, at modellen for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft består af følgende elementer: Overordnet indsatsbeskrivelse Tværkommunal forløbskoordination Interventioner Faglige standarder, vejledninger, procedurer og arbejdsredskaber Kompetenceudvikling Monitorering Tilbud om kørsel Overordnet indsatsbeskrivelse Arbejdsgruppen har udarbejdet en overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde omkring rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Indsatsbeskrivelsen skal skabe grundlaget for det forpligtende kommunale samarbejde, der bl.a. bygger på fælles faglige standarder, som borgerne i Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Rødovre og Ballerup Kommune skal tilbydes i relation til det tværkommunale samarbejde. Indsatsbeskrivelsen skaber dermed klare rammer for leveringen af ydelser til den enkelte borger. Indsatsbeskrivelsen har været i høring i kommunerne i maj/juni Arbejdsgruppen har efterfølgende behandlet høringssvarene, hvilket har medført en række præciseringer og justeringer af den overordnede indsatsbeskrivelse. Den nyeste version af den overordnede indsatsbeskrivelse for et tværkommunalt samarbejde er i Bilag D og vil i sin nuværende form indgå som en del af en pilottest i perioden september december Tværkommunal forløbskoordination For at skabe trygge og sammenhængende forløb for borgere med kræft i Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Rødovre og Ballerup Kommune er det essentielt, at kommunerne har den nødvendige information om borgerne, og at informationen ikke går tabt i overgangene mellem de deltagende kommuner og mellem kommunerne og Herlev Hospital. Derfor har arbejdsgruppen udarbejdet et forslag til tværkommunal og -sektoriel forløbskoordination, som skal sikre høj faglig kvalitet og sammenhæng i indsatsen for borgere og pårørende. Arbejdsgruppens forslag til en model for tværkommunal og -sektoriel forløbskoordination er i Bilag E. På det seneste styregruppemøde af d. 11. juni 2014 blev arbejdsgruppens forslag til en model for forløbskoordination drøftet. Styregruppen besluttede, at forslaget skal sendes i høring i kommunerne i august/september 2014, hvorefter det skal indgå som en del af en pilottest af det tværkommunale samarbejde i perioden september december

5 Interventioner Arbejdsgruppen anbefaler, at de følgende typer af interventioner skal indgå i et tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft: Fysisk træning ved fysioterapeut og/eller ergoterapeut. Patientundervisning Kostvejledning ved diætist Motionsrådgivning Pårørendetilbud Mindfulness og udspænding, Foredrag Kræftcafe Arbejdsgruppen anser det som helt essentielt, at Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Rødovre og Ballerup Kommune samarbejder om at tilbyde borgere med kræft fysisk træning, patientundervisning og kostintervention. Dette skyldes, at der er evidens for at tilbyde rehabilitering indeholdende fysisk træning, psykosociale interventioner samt kostintervention (jf. Bilag F). De resterende interventioner er tilbud, som det vil give god mening at kommunerne samarbejder om, men som det er muligt at tilvælge som kommune. En vigtig fremtidig opgave for arbejdsgruppen er at nå til enighed om hvilke konkrete interventioner (f.eks. forskellige træningstilbud), der skal indgå i et tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Opgaveløsningen skal tage udgangspunkt i den tilgængelige evidens på området samt erfaringer fra de deltagende kommuner. Arbejdsgruppen skal efterfølgende udarbejde en plan for den geografiske/fysiske placering af de enkelte interventioner med udgangspunkt i en analyse af den samlede målgruppe i de seks kommuner (herunder antal borgere med kræft, fordelingen på diagnoser, rehabiliteringsbehov hos målgruppen, etc.), kompetencer og faciliteter i den enkelte kommune samt en vurdering af hvorledes mellemkommunal udgiftsneutralitet bedst konstrueres og administreres. Dette arbejde forventes påbegyndt i oktober Arbejdsgruppen har påbegyndt udviklingen af to konkrete interventioner inden for træningsområdet: Træningshold for mænd Inkontinenstræning for borgere med prostatakræft Disse interventioner skal indgå i pilottesten af den tværkommunale samarbejdsmodel fra oktober december Træningsholdet for mænd vil blive pilottestet i Gladsaxe Kommune mens inkontinenstræningen vil blive pilottestet i Egedal Kommune. Arbejdsgruppen har endvidere udarbejdet et udkast til en forløbsbeskrivelse for rehabilitering af unge med kræft, som skal være retningsgivende for kommunernes daglige arbejde med målgruppen samt fungere som dokumentation og standard for det rehabiliterende tilbud til målgruppen. Forløbsbeskrivelsen skal endvidere være med til at sikre evidens- og erfaringsbaseret kvalitet i indsatsen for denne målgruppe. 5

6 Faglige standarder, vejledninger, procedurer og arbejdsredskaber Der skal udarbejdes fælles faglige standarder for de interventioner, der skal indgå i et tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. De faglige standarder skal beskrive den faglige indsats for den enkelte intervention og skal være med til at sikre ensartede tilbud på tværs af de deltagende kommuner. For at sikre kvaliteten af interventionerne skal der, udover de faglige standarder, udarbejdes en række underlæggende vejledninger, procedurer og værktøjer. Dette arbejde skal tage udgangspunkt i den eksisterende evidens og de kliniske retningslinjer og inddrage Den Danske Kvalitetsmodel i det omfang, det er muligt. Kompetenceudvikling En borgers behov for rehabilitering og palliation kan variere og skifte både karakter og sværhedsgrad gennem behandlings- og rehabiliteringsforløbet. Derfor skal det sundhedsfaglige personale i kommunerne være fortrolig med mange aspekter af rehabilitering og palliation af borgere med kræft. Det tværkommunale samarbejde øger muligheden for at opnå et ensartet og højt kompetenceniveau blandt de medarbejdere, som medvirker i indsatsen omkring rehabilitering og palliation. Kommunerne vil kunne supplere hinandens personalemæssige ressourcer samt etablere fælles kompetenceudvikling, sparring og supervision. Til understøttelse af dette vil der som en del af samarbejdsmodellen blive udviklet kompetenceprofiler for medarbejderne, som er involveret i det tværkommunale samarbejde. Kompetenceprofilerne skal beskrive de generelle og specifikke kompetencer, den enkelte medarbejder eller medarbejderteam skal besidde. Profilerne skal bruges i planlægningen af den tværkommunale kompetenceudvikling samt i forbindelse med rekruttering af nyt personale. Det forventes, at der skal udarbejdes kompetenceprofiler for fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister og sygeplejersker. Arbejdsgruppen har allerede udviklet kompetenceprofiler for de terapeuter, som skal varetage pilottestene på træningsområdet. Arbejdsgruppen skal i løbet af projektperioden undersøge, om det er muligt at etablere fælles kompetenceudvikling på tværs af sektorer i forhold til rehabilitering og palliation. Det forventes, at tværsektoriel kompetenceudvikling kan fremme kvaliteten af den tværkommunale indsats samt den tværsektorielle koordination. Endvidere kan fælles kompetenceudvikling bidrage til, at kompetencer udvikles på tværs af faggrupper, og at der således etableres viden om de kompetencer, der findes på området i de forskellige sektorer. Monitorering Kræftrehabilitering er et relativt nyt indsatsområde i Danmark såvel som internationalt. Der er endnu kun i begrænset omfang evidens for effekten af kræftrehabilitering, idet der foreligger relativt få solide undersøgelser på området, hvor der ofte kun er fokuseret på delelementer i indsatsen (f.eks. effekten af fysisk aktivitet eller psykosocial intervention). Derfor er der et stort behov for grundig monitorering af rehabiliteringsindsatser i form af systematisk indsamling af viden om og erfaringer med forskellige rehabiliteringsindsatser, herunder organiseringen, effekten og omkostningerne ved disse. Det er desuden vigtigt, at den viden, der samles ind, også bliver videreformidlet. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i forbindelse med et tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation udvikles fælles kvalitetsstandarder med tilhørende målbare indikatorer, der kan anvendes til at belyse, i hvilken grad de fælles mål for kvaliteten er opfyldt. Ved systematisk at 6

7 indsamle data vedrørende udvalgte indikatorer vil kommunerne kunne identificere områder, hvor kvaliteten ikke lever op til de fastsatte faglige standarder, og hvor der er behov for at igangsætte kvalitetsforbedrende aktiviteter. Det forventes, at den systematiske indsamlede data skal indsamles i en fælles kommunal database, som skal opbygges i løbet af projektperioden. Det forventes at udarbejdelsen af fælles kvalitetsstandarder og -indikatorer samt database påbegyndes i sidste halvdel af Tilbud om kørsel For at borgerne kan få mest mulig gavn af den høje faglige kvalitet og mere specialiserede og målrettede tilbud, der kan udbydes i et tværkommunalt samarbejde, samt for at opnå en kort ventetid, vil det blive nødvendigt for nogle borgere at tage imod et tilbud i en anden kommune. Personalet skal medvirke til at sikre, at det bliver en naturlighed at tage imod det bedste tilbud inden for samarbejdet. Nogle kræftpatienter har brug for transport for at komme til et rehabiliteringstilbud. De enkelte kommuner har forskellige serviceniveauer i forhold til transport til kommunale tilbud, og der er forskellig lovgivning i forhold til om rehabiliteringstilbuddet er forebyggende, genoptrænende eller behandlende. Der skal være opmærksomhed på ressourcesvage borgere, der ikke er berettiget til kørsel ifølge lovgivningen. Arbejdsgruppen anbefaler, at den enkelte kommune udarbejder en model for kørsel, der understøtter, at borgere kommer til rehabiliterende og palliative indsatser i en anden kommune. Borgernes mulighed for kørsel er som følger: Bevilges der genoptræning efter servicelovens 86, har kommunes borgere mulighed for kørsel til et tværkommunalt rehabiliteringstilbud med egenfinansiering. Bevilges der genoptræning efter sundhedsloves 140, har kommunes borgere mulighed for vederlagsfri kørsel til rehabiliteringstilbuddet efter Sundhedslovens 172. Bevilges der et forebyggende rehabiliteringstilbud efter sundhedslovens 119, har kommunens borgere ikke mulighed for kommunalt bevilget kørsel. Borgere, der ikke kan få bevilget kørsel efter ovenstående paragraffer eller kommunale serviceniveau, kan benytte sig af Movia Flextur. 3. De næste trin I erkendelse af at arbejdsgruppen kun har haft begrænsede ressourcer og har savnet de nødvendige beslutningskompetencer til at løfte og afslutte opgaven, blev denne nedlagt i juni I stedet fortages der en reorganisering i form af nedsættelsen af to nye arbejdsgrupper. Disse nye arbejdsgrupper har til opgave at færdiggøre udarbejdelsen af en model for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation, som forventes færdig ultimo februar 2015, hvorefter modellen skal behandles politisk i den enkelte kommune. Det skal bemærkes, at der er udarbejdet udkast til kommissorier for arbejdsgrupperne, som angiver hvilke konkrete opgaver den enkelte arbejdsgruppe skal varetage. Kommissorierne forventes godkendt at styregruppen på det næste møde i august Nedenfor er forslag til opgaver, som arbejdsgrupperne skal løse i forbindelse med udarbejdelsen af modellen. 7

8 Arbejdsgruppen skal: På baggrund af den tilgængelige evidens og erfaringer fra andre kommuner nå til enighed om hvilke konkrete interventioner, der skal indgå i et tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Udarbejde en plan for den geografiske/fysiske placering af de enkelte interventioner, som indgår i det tværkommunale samarbejde. Dette skal ske med baggrund i en detaljeret analyse af den samlede målgruppe samt kompetencer og faciliteter i de seks kommuner. Desuden skal arbejdsgruppen drøfte, hvorledes mellemkommunal udgiftsneutralitet bedst konstrueres og administreres. Med udgangspunkt i den tilgængelige evidens udarbejde fælles faglige standarder, der beskriver de indsatser borgerene tilbydes. Tilrettelægge og afvikle en pilotundersøgelse af den tværkommunale samarbejdsmodel i perioden september-december 2014 med henblik på indsamling af erfaring i forhold til tværkommunal forløbskoordinering, borgernes mobilitet samt to interventioner på træningsområdet (træning for mænd samt inkontinenstræning for borgere med prostatakræft). På baggrund af pilottest vil erfaringerne indgå i udarbejdelsen af en konkret model for et tværkommunalt samarbejde omkring rehabilitering og palliation Udarbejde en plan for etablering af tværkommunal/tværsektoriel kompetenceudvikling, sparring og supervision. Påbegynde udarbejdelsen af kompetenceprofiler, der beskriver de generelle og specifikke kompetencer, den enkelte medarbejder eller medarbejderteam skal besidde. Overveje hvorledes det sikres, at der arbejdes ud fra den nyeste viden, det vil sige både evidens, best practice og kliniske retningslinjer. Overveje hvorledes der etableres monitorering af det tværkommunale/tværsektorielle samarbejde bestående af systematisk udvikling af kvalitetsstandarder, indikatorer og dataindsamling. Overveje hvorledes eksterne samarbejdsparter, herunder private og frivillige organisationer, bedst inddrages i projektet, således at borgerne fastholder opnåede kompetencer og funktion, når det tværkommunale tilbud er afsluttet. Udarbejde bud på, hvorledes der etableres et stærkt tværsektorielt samarbejde mellem de deltagende kommuner og Herlev Hospital. 8

9 Bilag A: Sammensætning af styregruppe og arbejdsgruppe for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppens sammensætning Arbejdsplads Navn Titel Ballerup Inge Kristensen (formand) Centerchef Social- og Sundhed Region H Jens Albæk (formand) Leder af ETSUF Ballerup Tina R. Køtter Leder af Sundhedsstrategisk afsnit Egedal Lisa Riiser Leder af Forebyggelse og Sundhed Furesø Nikolai Kjems Andersen Sundhedschef Gladsaxe Marelis Petersen Leder for ambulant genoptræning Søborg Gladsaxe Sidsel Vinge Sundhedschef Herlev Christian Bartholdy Ældrechef Herlev Per Antoft Sundhedschef Rødovre Allan Pedersen Ældre og handicapchef Region H Susanne Houstrup Afdelingssygeplejerske Onkologisk Afdeling R Region H Hanne Skall Ledende overfysioterapeut Medicinsk Afdeling O Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsplads Navn Titel Ballerup Tina R. Køtter Leder af sundhedsstrategisk afsnit Ballerup Kirsten Wentrup Sundhedskonsulent Ballerup Vivian Lerche Terapeut Egedal Gitte Brodersen Forløbskoordinator Egedal Judit Madsen Terapeut Furesø Kamilla Walther Sundhedskonsulent Furesø Anne Hega Nielsen Terapeut Gladsaxe Malene D. Nielsen Terapeut Herlev Malou Laursen Leder af Sundhedshuset Herlev Mette Nørby Administrativ medarbejder Herlev Pia Wisbøl Administrativ medarbejder Herlev Lene Dyrvig Lauritzen Herlev Lissa Rasmussen Rødovre Marie Bache Hansen Koordinator Rødovre Sophie Gauguin Terapeut Rødovre Dorte Merethe Petersen Terapeut 9

10 Bilag B: Kommissorium for arbejdsgruppe Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. samarbejde om kræftrehabilitering i Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Rødovre og Ballerup Kommuner Baggrund Med forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, har kommunerne fået til opgave at varetage borgerens almene rehabiliteringsbehov efter en kræftlidelse. En fagligt velkvalificeret opgaveløsning forudsætter, at kommunerne tilegner sig nye kompetencer og viden, da kræftområdet for de fleste kommuner er en relativt ny opgave. Med det relativt begrænsede volumen af borgere i målgruppen i hver kommune og opgavens specialiserede natur, kan det være vanskeligt for den enkelte kommune at opøve og opretholde den rette faglighed. Der er derfor ønske om at Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Rødovre og Ballerup Kommuner igangsætter et tværkommunalt samarbejde på dette område. Ved at samle kræfterne ønsker de seks kommuner i fællesskab at tilbyde deres borgere fagligt velkvalificerede rehabiliteringsforløb og skabe et godt samarbejde med Region Hovedstaden (Herlev Hospital). Arbejdsgruppens opgaver Arbejdsgruppens opgave løber i to faser: FASE 1: Arbejdsgruppen har til opgave at formulere et sæt generelle principper for samarbejde mellem de seks kommuner, som kan præsenteres politisk i alle seks kommuner i september Deadline for dette arbejde er d. 19. august 2013, hvor principperne præsenteres for styregruppen. Styregruppen er herefter ansvarlig for at klargøre notatet til politisk behandling deadline er 22. august Principperne skal omhandle: 1. Faglig kvalitet 2. Robusthed / forsyningssikkerhed 3. Udarbejdelse af fælles kvalitetsstandard for indsatsen i de seks kommuner (gerne i samarbejde med Herlev Hospital) / Ensartede tilbud til borgerne i de seks kommuner 4. Udgiftsneutralitet (Dette princip beskrives af styregruppen) 5. Behov for mobilitet 6. Inddragelse af eksterne, herunder særligt frivillige Succeskriterier for fase 1: - At der er udarbejdet ét fælles oplæg til politisk drøftelse i de seks kommuner - At oplægget drøftes politisk i de seks kommuner i september 2013 FASE 2: 10

11 Med udgangspunkt i de politiske drøftelser i kommunerne har arbejdsgruppen til opgave at konkretisere et muligt samarbejde vedrørende kræftrehabilitering. Arbejdsgruppen skal beskrive og definere den samlede målgruppe i de seks kommuner, herunder antal borgere med kræft, fordelingen på diagnoser, rehabiliteringsbehov hos målgruppen, etc. Gruppen har til formål at beskrive én model for samarbejdet omkring kræftrehabilitering mellem Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Rødovre og Ballerup Kommuner. Modellen skal være faseopdelt, således at der er mulighed for at tilvælge moduler som kommuner. Det skal tydeligt fremgå af modellen, hvilke moduler det er helt essentielt, at alle kommuner samarbejde omkring og hvilke moduler, der er mulighed for at tilvælge som kommune. Gruppen skal således foretage en sårbarhedsvurdering af mulige kræftrehabiliteringstilbud. Gruppen skal i udarbejdelse af modellen bl.a. overveje følgende: 1. Skal samarbejdet have én fælles fysisk placering (fx på Herlev Hospital) 2. Skal samarbejdet have én eller flere fysiske placeringer i en eller flere af de seks kommuner og i så fald skal der så være - En fælles fordeling af rehabiliteringstilbud ( specialer )i kommunerne - En fælles tilgang til fordeling ( udveksling ) af medarbejdere 3. Skal samarbejdet være et videnssamarbejde der evt. dækker hele klyngen De politisk godkendte principper omdannes til målsætninger! Succeskriterier for fase 2: - At der udarbejdes én konkret fase-opdelt model for et samarbejde omkring kræftrehabilitering mellem Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Rødovre og Ballerup Kommuner (skal være færdigt ultimo april 2014) - At modellen behandles politisk i juni 2014 Opmærksomhedspunkter Arbejdsgruppen skal særligt være opmærksomme på at afklare: - Den sociale ulighed i sundhed hvordan undgår vi at tabe borgere, fordi der evt. bliver fysisk længere til rehabiliteringsstedet? Styregruppen har ansvar for at afklare: - Dokumentation og kommunikation (IT-systemer) på tværs af kommuner Medlemmer Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Rødovre og Ballerup Kommuner udpeger hver 2-3 medlemmer til arbejdsgruppen. Medarbejderne repræsenterer både faglige funktioner og stabs/udviklingsfunktioner. Arbejdsgruppen refererer til styregruppen (Allan Pedersen, Nicolai Kjems Andersen, Per Antoft, Christian Bartholdy, Sidsel Vinge, Marelis Petersen, Lisa Riiser, Inge Kristensen og 11

12 Tina Roikjer Køtter). Formand for styregruppen er Inge Kristensen, Ballerup. Formand for arbejdsgruppen er Tina Roikjer Køtter, Ballerup. Sekretariat for styre- og arbejdsgruppe er Annemette Bundgaard, Gladsaxe. Tidsplan Juni august 2013: Arbejdsgruppen udarbejder generelle principper for samarbejde til politisk behandling September 2013: Principperne behandles politisk i de seks kommuner Oktober 2013 april 2014: Arbejdsgruppen udarbejder model for et samarbejde omkring kræftrehabilitering mellem Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal; Rødovre og Ballerup Kommuner. Maj 2014: Styregruppen forbereder politisk behandling af model. Juni 2014: Endelig politisk behandling 12

13 Bilag C: Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Med forløbsprogrammet har kommunerne fået til opgave at varetage borgerens almene rehabiliteringsbehov efter en kræftlidelse, hvilket blev understøttet i Økonomiaftalen mellem KL og Finansministeriet i En fagligt velkvalificeret opgaveløsning forudsætter, at kommunerne tilegner sig nye kompetencer og viden, da kræftområdet for de fleste kommuner er en relativt ny opgave. Med den relativt begrænsede volumen af borgere i målgruppen i hver kommune og opgavens specialiserede natur, kan det være vanskeligt for den enkelte kommune at opøve og opretholde den rette faglighed. Med et tværkommunalt samarbejde er det forventningen, at der kan skabes grundlag for at afholde kræftskoler med jævne mellemrum, samt i langt større udstrækning målrette holdtyperne efter alder, diagnose, køn mv. Derudover vil det tværsektorielle samarbejde med Herlev Hospital kunne forbedres, da alle borgere med en kræftdiagnose kan henvises til ensartede tilbud i kommunerne. Der er derfor ønske om, at Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner igangsætter et tværkommunalt samarbejde på dette område. Ved at samle kræfterne ønsker de fem kommuner i fællesskab at tilbyde deres borgere fagligt velkvalificerede rehabiliteringsforløb og skabe et godt samarbejde med Region Hovedstaden (Herlev Hospital), samt almen praksis. Dette notat har til formål at beskrive de overordnede principper, som det tværkommunale samarbejde i forhold til rehabilitering af kræftpatienter skal bygge på. Notatet danner dermed baggrund for de politiske drøftelser vedrørende samarbejdet og principperne for de deltagende kommuner. På baggrund af de politiske drøftelser vil der blive udarbejdet egentlige scenarier for samarbejdet af den tværkommunale arbejdsgruppe på kræftområdet. Det er således væsentligt at understrege, at der på nuværende tidspunkt udelukkende skal tages stilling til de generelle principper, der omhandler følgende temaer; - Øget faglig kvalitet - Fælles kvalitetsstandarder og ensartede tilbud - Inddragelse af eksterne samarbejdspartnere herunder frivillige - Mellemkommunal udgiftsneutralitet - Borgernes mobilitet på tværs af kommunegrænser - Højere grad af organisatorisk robusthed og forsyningssikkerhed Proces Etableringen af det tværkommunale samarbejde på kræftområdet følger nedenstående proces: September: Oplæg til generelle principper for samarbejdet drøftes og evt. godkendes i de enkelte kommuners politiske udvalg Tværkommunal styregruppe drøfter tilbagemeldingerne fra de enkelte kommuner Oktober 2013 marts 2014: Den faglige arbejdsgruppe udarbejder konkrete modeller for samarbejdet April 2014: Tværkommunal styregruppe drøfter de konkrete modeller og udarbejder oplæg til endelig model for samarbejdet 13

14 Maj 2014: Model for samarbejdet drøftes og evt. godkendes i de enkelte kommuners politiske udvalg Det vil være muligt for den enkelte kommune at beslutte, hvilke dele af rehabilitering og palliation eller hvilke kræftdiagnoser, som de finder hensigtsmæssigt at lade indgå i den fælles opgaveløsning. Indledning I forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er det beskrevet at kommunerne skal tilbyde borgerne: En behovsvurdering i forhold til rehabilitering og palliation Indsatser i forhold til fysiske, psykiske og sociale forhold Indsatser af høj faglig kvalitet. Dertil kommer den kommunale forpligtigelse til at tilbyde forskellige tilbud i henhold til Serviceloven og Sundhedsloven. Det drejer sig blandt andet om: Rådgivning og vejledning Borgerrettet forebyggelse Hjemmesygepleje Genoptræning Ydelser indenfor det sociale område herunder sygedagpenge. De kommunale indsatser skal følge op på det hospitalet og egen læge iværksætter. Samtidig har det stor betydning for den kræftramte at møde ligestillede under sit behandlings- og rehabiliteringsforløb. Hver kommune har et relativ begrænset borgergrundlag. Følgende tal er fra Kræftens Bekæmpelse (2011): Kommune Borger der får kræft hvert år Borgere der vil dø af kræft hvert år Borgere der ved årets udgang lever med kræft Borgere der har behov for et rehabiliteringstilbud hvert år* Ballerup Egedal Furesø Gladsaxe Herlev Rødovre Det samlede borgergrundlag * Ca % af de årlige tilfælde, der har været i behandling for kræft, skønnes at få et behov for et kommunalt rehabiliteringstilbud. Målgruppe Målgruppen for de beskrevne principper er borgere med kræft, som har behov for kommunal rehabilitering og palliation. Ifølge forløbsprogrammet er der en glidende overgang fra rehabilitering til palliation. Palliation forebygger og lindrer lidelse ved fysiske symptomer, samt psykiske og sociale problemer i forbindelse med livstruende sygdom. Palliation er således ikke forbeholdt uhelbredeligt syge. 14

15 Principper for tværkommunalt samarbejde Øget faglig kvalitet Mål: Det tværkommunale samarbejde skal sikre, at borgerne får et tilbud af høj faglig kvalitet med henblik på, at borgerne får størst muligt udbytte af tilbuddet. I et tværkommunalt samarbejde vil kommunerne supplere hinandens personalemæssige ressourcer, etablere fælles kompetenceudvikling, sparring og supervision. Hermed sikres opdateret og ensartet viden på tværs. Der vil på tværs af kommunerne opnås kompetencer, specialviden og ressourcer, som kan tilgodese særlige målgrupper, fx diagnosegrupper eller særligt sårbare. Der vil desuden være mulighed for individuel behandling, da det for nogle målgrupper, sociale såvel som sygdomsmæssige kan være nødvendigt. Et stærkt tværfagligt og tværkommunalt samarbejde kan således være med til at sikre en højere grad af lighed i sundhed. Desuden vil et større borgergrundlag i samarbejdet muliggøre effektevalueringer af indsatsen på baggrund af fælles kvalitetsindikatorer. Den detaljerede beskrivelse af evalueringsmetode vil blive konkretiseret i de efterfølgende scenarier for samarbejde. For at opnå den beskrevne faglige kvalitet, er det grundlæggende for samarbejdet, at: Der arbejdes ud fra den nyeste viden, det vil sige både evidens, best practice og kliniske retningslinjer. Der er fokus på tværfagligt samarbejde internt i kommunen, på tværs af kommuner og på tværs af sektorer. Vejledning om kommunal rehabilitering fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra 2011 samt Forløbsprogrammet for kræftrehabilitering og palliation skal være retningsgivende Der sker en løbende kompetenceudvikling af medarbejderne. Indsatsen evalueres løbende ud fra fælles kvalitetsindikatorer Der arbejdes for opbygning af fælles kliniske databaser til sikring og udvikling af kvaliteten. Fælles kvalitetsstandarder og ensartede tilbud Mål: Borgerne skal sikres et ensartet tilbud. Samarbejdet skal bygge på ensartede tilbud, der sikres gennem udarbejdelse af fælles kvalitetsstandarder, der tager deres afsæt i Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Desuden er den specifikke rehabilitering, som borgeren skal tilbydes ved de forskellige kræftdiagnoser, beskrevet i de nationale pakkeforløb på kræftområdet. Tilbuddet kan bl.a. omfatte indsatser i den akutte fase, i forbindelse med ambulant kontrol og sidenhen genoptræning og rehabilitering med mulighed for individuelle forløb. For at sikre kvaliteten i indsatserne, skal der udover kvalitetsstandarder udarbejdes de nødvendige underlæggende procedurer og vejledninger med udgangspunkt i Den Danske kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet. For at opnå det beskrevne ensartede serviceniveau, er det grundlæggende for samarbejdet, at: Der skal udarbejdes fælles kvalitetstandarder, der beskriver de indsatser borgerne tilbydes Der skal udarbejdes vejledninger og procedurer ud fra Den Danske Kvalitets Model. Kvalitetsstandarder, vejledninger, procedurer og arbejdsredskaber skal udarbejdes på baggrund af den eksisterende evidens og kliniske retningslinjer. 15

16 Inddragelse af eksterne samarbejdspartnere herunder frivillige Mål: Det tværkommunale samarbejde sikrer, at borgerne fastholder opnåede kompetencer og funktion gennem involvering i eget forløb og tilknytning til aktiviteter, der forestås af eksterne aktører. Der skal være fokus på at understøtte borgernes aktive inddragelse i forløbene samt på, hvorledes indsatserne kan fortsætte når det kommunale tilbud er afsluttet. Et væsentligt princip for det tværkommunale samarbejde er derfor at inddrage eksterne samarbejdspartnere. Samarbejdet kan både foregå sideløbende med kommunens tilbud under et rehabiliteringsforløb, og det kan være tilbud, som borgerne kan sluses videre til efter at have gennemført et tværkommunalt rehabiliteringstilbud. Af væsentlige samarbejdspartnere kan nævnes: Regionale samarbejdspartnere, herunder Herlev Hospital Alment praktiserende læger Pårørende Frivilligcentre Kræftens Bekæmpelses lokalafdelinger i de 5 kommuner Aftenskoler Idrætsforeninger og træningscentre Kirker og andre relevante sjælesørgere Sociale foreninger Det private erhvervsliv. Borgernes mobilitet på tværs af kommunegrænserne Mål: Borgere med kræft tager imod rehabiliteringstilbud, også tilbud der ligger i en anden kommune. For at borgerne kan få mest mulig gavn af den høje faglige kvalitet og mere specialiserede og målrettede tilbud, der kan udbydes i et tværkommunalt samarbejde, samt for at opnå en kort ventetid, vil det blive nødvendigt for nogle borgere at tage imod et tilbud i en anden kommune. Personalet skal medvirke til at sikre, at det bliver en naturlighed at tage imod det bedste tilbud indenfor samarbejdet. Nogle kræftpatienter har brug for transport for at komme til et rehabiliteringstilbud. De enkelte kommuner har forskellige serviceniveauer i forhold til transport til kommunale tilbud, og der er forskellig lovgivning i forhold til om rehabiliteringstilbuddet er forebyggende, genoptrænende eller behandlende (se bilag 1). For at sikre samme vilkår og lighed i sundhed skal mulighederne for et mere ensartet serviceniveau undersøges. Der skal desuden være opmærksomhed på ressourcesvage borgere, der ikke er berettiget til kørsel ifølge lovgivningen. For at kunne sikre mobilitet, er det grundlæggende for samarbejdet, at: Der henvises systematisk til de mest relevante tilbud. Det undersøges, hvorvidt det er muligt at etablere ensartede kørselsordninger til borgere, der henvises til et rehabiliterende tilbud. Mellemkommunal udgiftsneutralitet Mål: Det tværkommunale samarbejde skal være økonomisk neutralt. For at sikre mindst mulig registrering og administration i forhold til samarbejdet, vil det være hensigtsmæssigt at stræbe efter mellemkommunal udgiftsneutralitet som udgangspunkt for 16

17 udarbejdelsen af en konkret samarbejdsmodel. Det vil sige, at der ikke skal være mellemkommunal afregning. Der skal således i arbejdet med scenarier også laves modeller for, hvordan den mellemkommunale udgiftsneutralitet bedst opnås. Dog kan en begrænset mellemkommunal afregning dog blive nødvendig. I det tilfælde vil afregningen tage udgangspunkt i vejledende takster på områder, hvor der findes sådanne, og på eventuelt andre områder må takster aftales. Såfremt mellemkommunal afregning bliver en nødvendighed, skal de fem kommuner sammen, og hver for sig, foretage en enkel men fyldestgørende dokumentation og registrering, således at en afregning kan finde sted. Højere grad af organisatorisk robusthed og forsyningssikkerhed Mål: Det tværkommunale samarbejde skal sikre, at borgerne hurtigt får tilbudt et relevant tilbud. Det samlede borgergrundlag fra de 5 kommuner vil gøre det muligt at have flere forskellige og differentierede tilbud, samt en højere frekvens i udbud af tilbud, således at borgerne vil opleve kortere ventetid fra henvisning til forløbets opstart. Fx kan det være relevant at lave mere diagnosespecifikke hold, og det kan også være relevant at differentiere grupperne mere aldersmæssigt. Det vil i væsentligt højere grad end i dag give borgerne mulighed for at møde andre, hvis livssituation og sygdomsforløb ligner deres egen. Samtidig giver det de fagprofessionelle mulighed for en målrettet indsats overfor en mere præcist defineret målgruppe. Det kan dog betyde, at den enkelte borger skal transportere sig udenfor hjemkommunens grænse. Det tværkommunale samarbejde giver også mulighed for en stabil drift, idet de samlede personaleressourcer vil være mindre sårbare overfor sygdom, ferie og fratrædelser. For at opnå den beskrevne robusthed, er det grundlæggende for samarbejdet, at: Et tilstrækkeligt højt antal borgere med en kræftdiagnose indgår i det tværkommunale samarbejde, for at sikre en volumen, der er stor nok til at høste de fordele ved samarbejdet, som er beskrevet i dette notat Der oprettes relevante tilbud med en passende frekvens. 17

18 Bilag D: Udkast til overordnet indsatsbeskrivelse for et tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation. Overordnet indsatsbeskrivelse Målgruppen Hvilke behov dækker indsatsen? Målgruppe for indsatsen er borgere i Ballerup, Gladsaxe, Egedal, Herlev, Furesø og Rødovre Kommuner der: har en kræftsygdom er under behandling for en kræftsygdom eller har afsluttet en behandling inden for de seneste 2 år. er i risiko for eller har fået betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og eller sociale funktionsevne som følge af en kræftsygdom eller behandlingen heraf. har senfølger, konstateret og diagnosticeret op til 5 år efter endt behandling Borgere der ikke er omfattet af den overstående målgruppe kan, efter en individuel vurdering fra hjemkommunen, henvises til tilbuddet. Rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft dækker borgerens mangeartede behov for en sammenhængende koordineret indsats bestående af en eller flere målrettede og tidsafgrænsede ydelser. Mål med indsatsen Kriterier for visitation At borgeren genvinder sit tidligere fysiske, psykiske, sociale og/eller kognitive funktionsniveau eller opnår det højest mulige i den nuværende situation. At forebygge senfølger til sygdom og behandling. At borgeren bliver i stand til at mestre sin hverdag. At fremme og bevare livskvalitet Identifikation af borgerens aktuelle behov for rehabilitering og palliation sker i forbindelse med en individuel behovsvurdering i hjemkommunen. Visitationen sker i hjemkommunen på baggrund af en konkret individuel vurdering samt indenfor gældende lovgivning og kommunens visitationspraksis i forhold til SEL 86, 1 og 2 samt SUL 119 og 140. Borgere tilbydes rehabilitering og/eller palliation, hvis det vurderes, at de er i risiko for eller har fået nedsat deres fysiske, psykiske, sociale og/eller kognitive funktionsevne som følge af en kræftsygdom eller behandlingen heraf. Ydelsens omfang bestemmes ud fra gældende tværkommunale visitationspakker. Forventninger til borgerne: Borgerne skal være motiveret for at deltage i aktiviteten. Borgerne skal være indstillet på at aktiviteten kan foregå i en anden kommune. Borgerne skal acceptere at transportere sig til den kommune, hvor aktiviteten leveres 18

19 Indsatsens indhold Rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er et individuelt tilrettelagt, målrettet, struktureret og koordineret forløb. Indsatsen er tidsafgrænset og planlægges i samarbejde med borgeren ud fra en konkret individuel vurdering af behov ved hjemkommunen.. Indsatsen skal omfatte følgende koordinerende aktiviteter ved hjemkommunal kontaktperson: Identifikation af borgerens aktuelle behov for rehabilitering og/eller palliation vha. samtaleredskabet støtte til livet med kræft. udarbejdelse af en individuelt tilrettelagt handleplan med konkrete mål og plan for indsatsen. Tidspunkt for opfølgning skal fremgå og planen skal være forventningsafstemt med borgeren. Opfølgning, hvilket foretages efter en individuel vurdering og kan foregå telefonisk. Afsluttende evaluering med fokus på fremtidige handlinger. Udfærdigelse af et afslutningsnotat, som sendes til borgerens egen læge og evt. den behandlende afdeling. Særligt sårbare borgere skal tilbydes at indsatsen koordineres og følges nøje af den hjemkommunale kontaktperson gennem hele forløbet. Indsatsen kan omfatte følgende aktiviteter, som udbydes på tværs af de samarbejdende kommuner: Genoptræning/træning: Styrke- og konditionstræning ved fysioterapeut Patientundervisning: Sygdomsspecifik undervisning med fokus på fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle følger til kræftsygdom og behandling samt erfaringsudveksling. Kostintervention: Kostvejledning ved diætist. Indsatsen kan bestå af holdtilbud, individuelt tilbud, kombination af holdtilbud, individuelt tilbud samt selvtræning. Rehabiliteringen og/eller palliation kan bestå af flere samtidige indsatser. Pårørende kan deltage sammen med borgeren, når det vurderes at være relevant. Hvis der er behov for separate tilbud til pårørendegruppen, kan dette planlægges som en selvstændig aktivitet. 19

20 Aktiviteter/ydelser der ikke indgår i det tværkommunale tilbud? Leverandør af ydelsen Kompetencekrav til udfører (se specifikke kompetenceprofiler) Monitorering og dokumentation Pris for ydelsen Sagsbehandlingsfrister Specialiseret genoptræning, som varetages af hospitalerne. Der ydes kun manuel behandling (fx udspænding af bindevæv og strålebehandlet væv), når dette indgår, som en integreret del af et aktivt genoptræningsforløb. Koordinerende tværgående hjemkommunale indsatser (fx arbejdsmarkedsrelaterede indsatser) Kørsel er ikke omfattet i denne indsats. Der henvises til hjemkommunens kvalitets-standarder på området. Rygestop Ballerup, Gladsaxe, Egedal, Herlev, Furesø og Rødovre Kommuner er sammen om at udbyde kræftrehabilitering på tværs af kommunerne til alle kommunernes borgere. Er borgeren visteret efter Sundhedslovens 140, er der mulighed for at vælge en anden kommunes tilbud, uden for det tværkommunale samarbejde. Er borgeren ikke i stand til at tage imod det tværkommunale kræftrehabiliteringstilbud efter gældende visitationsregler, vil hjemkommunen tilbyde et midlertidigt tilbud, som på sigt skal føre til, at borgeren kan indgå i det tværkommunale samarbejde. Autoriseret sundhedsfagligt personale med kompetencer indenfor kræftområdet: Fysioterapeut Sygeplejerske Ergoterapeut. Diætist Det sundhedsfaglige personale udfører dokumentation og monitorering efter aftalte procedurer. Ydelsen er gratis. Borgeren kontaktes indenfor 10 hverdage efter henvisning er modtaget i hjemkommunen med henblik på en afklaring af rehabiliteringsbehovet. Der udarbejdes en skriftlig handleplan/afgørelse som gives eller sendes til borgeren. Ved henvisning til tværkommunalt samarbejde skal den modtagende kommune kontakte borgeren indenfor 5 hverdage efter modtagelse af henvisningen fra hjemkommunen. Den afsluttende evaluering skal ske indenfor 1 måned efter det tværkommunale forløb er afsluttet. 20

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune 2011 Vallensbæk Kommune Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentrene er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte 1 INDHOLD SIDE 1. Indledning 3 2. Projekt "Kom til Kræfter" - et led i rehabilitering af kræftramte 4 3. Målgruppe 4 4. Formidling af aktiviteten 5 5.

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE 2015 Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lovgrundlag Hvad er formålet med genoptræningen Hvem kan få træningstilbud Sundhedsloven 140 Formålet med

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (MBH, TSN) Styregruppen/13.04.2015

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet Velfærdssekretariatet Sagsnr. 262484 Brevid. 1966841 NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet 3. september 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 10. juni 2014 analyse af genoptræningsområdet.

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Møde i Tværgående Samarbejdsforum for Somatik

Møde i Tværgående Samarbejdsforum for Somatik REFERAT Møde i Tværgående Samarbejdsforum for Somatik 26. januar 2015 kl. 14.00-16.00 Slagelse Sygehus, Foredragssalen, indgang 9. Deltagere Kommuner: Susanne Johansen, Vibeke Bastrup, Pia Munk Lundgren,

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Kvalitetsstandard for Træning

Kvalitetsstandard for Træning Kvalitetsstandard for Træning Lovgrundlag...3 Formålet med træning efter Serviceloven...3 Vurdering og visitering...3 Visitation... 3 Telefonnr. og telfontider til visitationen... 3 Din egen vurdering

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Bilag 6 Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Indledning I forbindelse med overvejelse om at oprette en fælleskommunal tandregulering for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Glostrup,

Læs mere

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandarder/oktober 2013 Aalborg Kommune I Aalborg kommune gør vi vores yderste for at give den bedste service

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Udviklingsprojekter i Center of Excellence Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Nye projekter i Center of Excellence I Center of Excellence fokuserer vi på metodeudvikling

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere