Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft"

Transkript

1 Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Status rapport Juli 2014 Udarbejdet af: Projektleder Anne Ganner Bech 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Status på arbejdet i arbejdsgruppen Model for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Overordnet indsatsbeskrivelse... 4 Tværkommunal forløbskoordination... 4 Interventioner... 5 Faglige standarder, vejledninger, procedurer og arbejdsredskaber... 6 Kompetenceudvikling... 6 Monitorering... 6 Tilbud om kørsel De næste trin... 7 Bilag A: Sammensætning af styregruppe og arbejdsgruppe for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft... 9 Bilag B: Kommissorium for arbejdsgruppe Bilag C: Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Bilag D: Udkast til overordnet indsatsbeskrivelse for et tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation Bilag E: Forslag til tværkommunal og tværsektoriel forløbskoordination Bilag F: Interventioner i et tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft

3 1. Indledning Med forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft har kommunerne fået til opgave at varetage borgerens almene rehabiliteringsbehov efter en kræftlidelse. En faglig velkvalificeret opgaveløsning forudsætter, at kommunerne tilegner sig nye kompetencer og viden, da kræftområdet for de fleste kommuner er en relativt ny opgave. Med den relative begrænsede volumen af borgere i målgruppen i hver kommune og opgavens specialiserede natur kan det være vanskeligt for den enkelte kommune at opøve og opretholde den rette faglighed. Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Rødovre og Ballerup Kommune har derfor indgået et samarbejde omkring rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Ved at samle kræfterne ønsker de seks kommuner i fællesskab at tilbyde deres borgere fagligt velkvalificerede rehabiliterings- og palliationsforløb. På den baggrund blev der i juni 2013 nedsat en tværkommunal arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle seks kommuner. Arbejdsgruppens sammensætning er præsenteret i Bilag A. Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium (jf. Bilag B), at arbejdsgruppen har til opgave at: 1. Formulere et sæt generelle principper for samarbejdet mellem de seks kommuner. 2. Udarbejde en konkret fase-opdelt model for samarbejdet mellem kommunerne. I januar 2014 blev det tværkommunale samarbejdsprojekt udvidet til et tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft mellem kommunerne og Herlev Hospital. I den forbindelse blev der nedsat en tværsektoriel styregruppe, som er sammensat af repræsentanter fra de involverede kommuner samt Herlev Hospital (jf. Bilag A). Den tværsektorielle styregruppe har til opgave at træffe de overordnede strategiske beslutninger i forbindelse med afvikling af projektet bl.a. på baggrund af indstillinger fra arbejdsgruppen. Endvidere skal styregruppen understøtte arbejdsgruppens arbejde gennem kvalificerede forslag og input til arbejdsgruppens oplæg og indstillinger. 2. Status på arbejdet i arbejdsgruppen Arbejdsgruppen har formuleret de generelle principper for tværkommunalt samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, som er: Øget faglig kvalitet Fælles kvalitetsstandarder og ensartede tilbud Inddragelse af eksterne samarbejdspartnere Mellemkommunal udgiftsneutralitet Borgerens mobilitet på tværs af kommunegrænser Højere grad af organisatorisk robusthed En detaljeret beskrivelse af de generelle principper findes i Bilag C. Principperne blev godkendt i kommunerne i september/oktober Arbejdsgruppen er på nuværende tidspunkt i gang med at udarbejde en model for et tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Modellen tager udgangspunkt i 3

4 de generelle principper og skal fungere i alle seks kommuner. Nedenfor er arbejdsgruppens forløbelige udkast til modellen beskrevet. 2.1 Model for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Arbejdsgruppen anbefaler, at modellen for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft består af følgende elementer: Overordnet indsatsbeskrivelse Tværkommunal forløbskoordination Interventioner Faglige standarder, vejledninger, procedurer og arbejdsredskaber Kompetenceudvikling Monitorering Tilbud om kørsel Overordnet indsatsbeskrivelse Arbejdsgruppen har udarbejdet en overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde omkring rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Indsatsbeskrivelsen skal skabe grundlaget for det forpligtende kommunale samarbejde, der bl.a. bygger på fælles faglige standarder, som borgerne i Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Rødovre og Ballerup Kommune skal tilbydes i relation til det tværkommunale samarbejde. Indsatsbeskrivelsen skaber dermed klare rammer for leveringen af ydelser til den enkelte borger. Indsatsbeskrivelsen har været i høring i kommunerne i maj/juni Arbejdsgruppen har efterfølgende behandlet høringssvarene, hvilket har medført en række præciseringer og justeringer af den overordnede indsatsbeskrivelse. Den nyeste version af den overordnede indsatsbeskrivelse for et tværkommunalt samarbejde er i Bilag D og vil i sin nuværende form indgå som en del af en pilottest i perioden september december Tværkommunal forløbskoordination For at skabe trygge og sammenhængende forløb for borgere med kræft i Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Rødovre og Ballerup Kommune er det essentielt, at kommunerne har den nødvendige information om borgerne, og at informationen ikke går tabt i overgangene mellem de deltagende kommuner og mellem kommunerne og Herlev Hospital. Derfor har arbejdsgruppen udarbejdet et forslag til tværkommunal og -sektoriel forløbskoordination, som skal sikre høj faglig kvalitet og sammenhæng i indsatsen for borgere og pårørende. Arbejdsgruppens forslag til en model for tværkommunal og -sektoriel forløbskoordination er i Bilag E. På det seneste styregruppemøde af d. 11. juni 2014 blev arbejdsgruppens forslag til en model for forløbskoordination drøftet. Styregruppen besluttede, at forslaget skal sendes i høring i kommunerne i august/september 2014, hvorefter det skal indgå som en del af en pilottest af det tværkommunale samarbejde i perioden september december

5 Interventioner Arbejdsgruppen anbefaler, at de følgende typer af interventioner skal indgå i et tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft: Fysisk træning ved fysioterapeut og/eller ergoterapeut. Patientundervisning Kostvejledning ved diætist Motionsrådgivning Pårørendetilbud Mindfulness og udspænding, Foredrag Kræftcafe Arbejdsgruppen anser det som helt essentielt, at Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Rødovre og Ballerup Kommune samarbejder om at tilbyde borgere med kræft fysisk træning, patientundervisning og kostintervention. Dette skyldes, at der er evidens for at tilbyde rehabilitering indeholdende fysisk træning, psykosociale interventioner samt kostintervention (jf. Bilag F). De resterende interventioner er tilbud, som det vil give god mening at kommunerne samarbejder om, men som det er muligt at tilvælge som kommune. En vigtig fremtidig opgave for arbejdsgruppen er at nå til enighed om hvilke konkrete interventioner (f.eks. forskellige træningstilbud), der skal indgå i et tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Opgaveløsningen skal tage udgangspunkt i den tilgængelige evidens på området samt erfaringer fra de deltagende kommuner. Arbejdsgruppen skal efterfølgende udarbejde en plan for den geografiske/fysiske placering af de enkelte interventioner med udgangspunkt i en analyse af den samlede målgruppe i de seks kommuner (herunder antal borgere med kræft, fordelingen på diagnoser, rehabiliteringsbehov hos målgruppen, etc.), kompetencer og faciliteter i den enkelte kommune samt en vurdering af hvorledes mellemkommunal udgiftsneutralitet bedst konstrueres og administreres. Dette arbejde forventes påbegyndt i oktober Arbejdsgruppen har påbegyndt udviklingen af to konkrete interventioner inden for træningsområdet: Træningshold for mænd Inkontinenstræning for borgere med prostatakræft Disse interventioner skal indgå i pilottesten af den tværkommunale samarbejdsmodel fra oktober december Træningsholdet for mænd vil blive pilottestet i Gladsaxe Kommune mens inkontinenstræningen vil blive pilottestet i Egedal Kommune. Arbejdsgruppen har endvidere udarbejdet et udkast til en forløbsbeskrivelse for rehabilitering af unge med kræft, som skal være retningsgivende for kommunernes daglige arbejde med målgruppen samt fungere som dokumentation og standard for det rehabiliterende tilbud til målgruppen. Forløbsbeskrivelsen skal endvidere være med til at sikre evidens- og erfaringsbaseret kvalitet i indsatsen for denne målgruppe. 5

6 Faglige standarder, vejledninger, procedurer og arbejdsredskaber Der skal udarbejdes fælles faglige standarder for de interventioner, der skal indgå i et tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. De faglige standarder skal beskrive den faglige indsats for den enkelte intervention og skal være med til at sikre ensartede tilbud på tværs af de deltagende kommuner. For at sikre kvaliteten af interventionerne skal der, udover de faglige standarder, udarbejdes en række underlæggende vejledninger, procedurer og værktøjer. Dette arbejde skal tage udgangspunkt i den eksisterende evidens og de kliniske retningslinjer og inddrage Den Danske Kvalitetsmodel i det omfang, det er muligt. Kompetenceudvikling En borgers behov for rehabilitering og palliation kan variere og skifte både karakter og sværhedsgrad gennem behandlings- og rehabiliteringsforløbet. Derfor skal det sundhedsfaglige personale i kommunerne være fortrolig med mange aspekter af rehabilitering og palliation af borgere med kræft. Det tværkommunale samarbejde øger muligheden for at opnå et ensartet og højt kompetenceniveau blandt de medarbejdere, som medvirker i indsatsen omkring rehabilitering og palliation. Kommunerne vil kunne supplere hinandens personalemæssige ressourcer samt etablere fælles kompetenceudvikling, sparring og supervision. Til understøttelse af dette vil der som en del af samarbejdsmodellen blive udviklet kompetenceprofiler for medarbejderne, som er involveret i det tværkommunale samarbejde. Kompetenceprofilerne skal beskrive de generelle og specifikke kompetencer, den enkelte medarbejder eller medarbejderteam skal besidde. Profilerne skal bruges i planlægningen af den tværkommunale kompetenceudvikling samt i forbindelse med rekruttering af nyt personale. Det forventes, at der skal udarbejdes kompetenceprofiler for fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister og sygeplejersker. Arbejdsgruppen har allerede udviklet kompetenceprofiler for de terapeuter, som skal varetage pilottestene på træningsområdet. Arbejdsgruppen skal i løbet af projektperioden undersøge, om det er muligt at etablere fælles kompetenceudvikling på tværs af sektorer i forhold til rehabilitering og palliation. Det forventes, at tværsektoriel kompetenceudvikling kan fremme kvaliteten af den tværkommunale indsats samt den tværsektorielle koordination. Endvidere kan fælles kompetenceudvikling bidrage til, at kompetencer udvikles på tværs af faggrupper, og at der således etableres viden om de kompetencer, der findes på området i de forskellige sektorer. Monitorering Kræftrehabilitering er et relativt nyt indsatsområde i Danmark såvel som internationalt. Der er endnu kun i begrænset omfang evidens for effekten af kræftrehabilitering, idet der foreligger relativt få solide undersøgelser på området, hvor der ofte kun er fokuseret på delelementer i indsatsen (f.eks. effekten af fysisk aktivitet eller psykosocial intervention). Derfor er der et stort behov for grundig monitorering af rehabiliteringsindsatser i form af systematisk indsamling af viden om og erfaringer med forskellige rehabiliteringsindsatser, herunder organiseringen, effekten og omkostningerne ved disse. Det er desuden vigtigt, at den viden, der samles ind, også bliver videreformidlet. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i forbindelse med et tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation udvikles fælles kvalitetsstandarder med tilhørende målbare indikatorer, der kan anvendes til at belyse, i hvilken grad de fælles mål for kvaliteten er opfyldt. Ved systematisk at 6

7 indsamle data vedrørende udvalgte indikatorer vil kommunerne kunne identificere områder, hvor kvaliteten ikke lever op til de fastsatte faglige standarder, og hvor der er behov for at igangsætte kvalitetsforbedrende aktiviteter. Det forventes, at den systematiske indsamlede data skal indsamles i en fælles kommunal database, som skal opbygges i løbet af projektperioden. Det forventes at udarbejdelsen af fælles kvalitetsstandarder og -indikatorer samt database påbegyndes i sidste halvdel af Tilbud om kørsel For at borgerne kan få mest mulig gavn af den høje faglige kvalitet og mere specialiserede og målrettede tilbud, der kan udbydes i et tværkommunalt samarbejde, samt for at opnå en kort ventetid, vil det blive nødvendigt for nogle borgere at tage imod et tilbud i en anden kommune. Personalet skal medvirke til at sikre, at det bliver en naturlighed at tage imod det bedste tilbud inden for samarbejdet. Nogle kræftpatienter har brug for transport for at komme til et rehabiliteringstilbud. De enkelte kommuner har forskellige serviceniveauer i forhold til transport til kommunale tilbud, og der er forskellig lovgivning i forhold til om rehabiliteringstilbuddet er forebyggende, genoptrænende eller behandlende. Der skal være opmærksomhed på ressourcesvage borgere, der ikke er berettiget til kørsel ifølge lovgivningen. Arbejdsgruppen anbefaler, at den enkelte kommune udarbejder en model for kørsel, der understøtter, at borgere kommer til rehabiliterende og palliative indsatser i en anden kommune. Borgernes mulighed for kørsel er som følger: Bevilges der genoptræning efter servicelovens 86, har kommunes borgere mulighed for kørsel til et tværkommunalt rehabiliteringstilbud med egenfinansiering. Bevilges der genoptræning efter sundhedsloves 140, har kommunes borgere mulighed for vederlagsfri kørsel til rehabiliteringstilbuddet efter Sundhedslovens 172. Bevilges der et forebyggende rehabiliteringstilbud efter sundhedslovens 119, har kommunens borgere ikke mulighed for kommunalt bevilget kørsel. Borgere, der ikke kan få bevilget kørsel efter ovenstående paragraffer eller kommunale serviceniveau, kan benytte sig af Movia Flextur. 3. De næste trin I erkendelse af at arbejdsgruppen kun har haft begrænsede ressourcer og har savnet de nødvendige beslutningskompetencer til at løfte og afslutte opgaven, blev denne nedlagt i juni I stedet fortages der en reorganisering i form af nedsættelsen af to nye arbejdsgrupper. Disse nye arbejdsgrupper har til opgave at færdiggøre udarbejdelsen af en model for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation, som forventes færdig ultimo februar 2015, hvorefter modellen skal behandles politisk i den enkelte kommune. Det skal bemærkes, at der er udarbejdet udkast til kommissorier for arbejdsgrupperne, som angiver hvilke konkrete opgaver den enkelte arbejdsgruppe skal varetage. Kommissorierne forventes godkendt at styregruppen på det næste møde i august Nedenfor er forslag til opgaver, som arbejdsgrupperne skal løse i forbindelse med udarbejdelsen af modellen. 7

8 Arbejdsgruppen skal: På baggrund af den tilgængelige evidens og erfaringer fra andre kommuner nå til enighed om hvilke konkrete interventioner, der skal indgå i et tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Udarbejde en plan for den geografiske/fysiske placering af de enkelte interventioner, som indgår i det tværkommunale samarbejde. Dette skal ske med baggrund i en detaljeret analyse af den samlede målgruppe samt kompetencer og faciliteter i de seks kommuner. Desuden skal arbejdsgruppen drøfte, hvorledes mellemkommunal udgiftsneutralitet bedst konstrueres og administreres. Med udgangspunkt i den tilgængelige evidens udarbejde fælles faglige standarder, der beskriver de indsatser borgerene tilbydes. Tilrettelægge og afvikle en pilotundersøgelse af den tværkommunale samarbejdsmodel i perioden september-december 2014 med henblik på indsamling af erfaring i forhold til tværkommunal forløbskoordinering, borgernes mobilitet samt to interventioner på træningsområdet (træning for mænd samt inkontinenstræning for borgere med prostatakræft). På baggrund af pilottest vil erfaringerne indgå i udarbejdelsen af en konkret model for et tværkommunalt samarbejde omkring rehabilitering og palliation Udarbejde en plan for etablering af tværkommunal/tværsektoriel kompetenceudvikling, sparring og supervision. Påbegynde udarbejdelsen af kompetenceprofiler, der beskriver de generelle og specifikke kompetencer, den enkelte medarbejder eller medarbejderteam skal besidde. Overveje hvorledes det sikres, at der arbejdes ud fra den nyeste viden, det vil sige både evidens, best practice og kliniske retningslinjer. Overveje hvorledes der etableres monitorering af det tværkommunale/tværsektorielle samarbejde bestående af systematisk udvikling af kvalitetsstandarder, indikatorer og dataindsamling. Overveje hvorledes eksterne samarbejdsparter, herunder private og frivillige organisationer, bedst inddrages i projektet, således at borgerne fastholder opnåede kompetencer og funktion, når det tværkommunale tilbud er afsluttet. Udarbejde bud på, hvorledes der etableres et stærkt tværsektorielt samarbejde mellem de deltagende kommuner og Herlev Hospital. 8

9 Bilag A: Sammensætning af styregruppe og arbejdsgruppe for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppens sammensætning Arbejdsplads Navn Titel Ballerup Inge Kristensen (formand) Centerchef Social- og Sundhed Region H Jens Albæk (formand) Leder af ETSUF Ballerup Tina R. Køtter Leder af Sundhedsstrategisk afsnit Egedal Lisa Riiser Leder af Forebyggelse og Sundhed Furesø Nikolai Kjems Andersen Sundhedschef Gladsaxe Marelis Petersen Leder for ambulant genoptræning Søborg Gladsaxe Sidsel Vinge Sundhedschef Herlev Christian Bartholdy Ældrechef Herlev Per Antoft Sundhedschef Rødovre Allan Pedersen Ældre og handicapchef Region H Susanne Houstrup Afdelingssygeplejerske Onkologisk Afdeling R Region H Hanne Skall Ledende overfysioterapeut Medicinsk Afdeling O Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsplads Navn Titel Ballerup Tina R. Køtter Leder af sundhedsstrategisk afsnit Ballerup Kirsten Wentrup Sundhedskonsulent Ballerup Vivian Lerche Terapeut Egedal Gitte Brodersen Forløbskoordinator Egedal Judit Madsen Terapeut Furesø Kamilla Walther Sundhedskonsulent Furesø Anne Hega Nielsen Terapeut Gladsaxe Malene D. Nielsen Terapeut Herlev Malou Laursen Leder af Sundhedshuset Herlev Mette Nørby Administrativ medarbejder Herlev Pia Wisbøl Administrativ medarbejder Herlev Lene Dyrvig Lauritzen Herlev Lissa Rasmussen Rødovre Marie Bache Hansen Koordinator Rødovre Sophie Gauguin Terapeut Rødovre Dorte Merethe Petersen Terapeut 9

10 Bilag B: Kommissorium for arbejdsgruppe Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. samarbejde om kræftrehabilitering i Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Rødovre og Ballerup Kommuner Baggrund Med forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, har kommunerne fået til opgave at varetage borgerens almene rehabiliteringsbehov efter en kræftlidelse. En fagligt velkvalificeret opgaveløsning forudsætter, at kommunerne tilegner sig nye kompetencer og viden, da kræftområdet for de fleste kommuner er en relativt ny opgave. Med det relativt begrænsede volumen af borgere i målgruppen i hver kommune og opgavens specialiserede natur, kan det være vanskeligt for den enkelte kommune at opøve og opretholde den rette faglighed. Der er derfor ønske om at Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Rødovre og Ballerup Kommuner igangsætter et tværkommunalt samarbejde på dette område. Ved at samle kræfterne ønsker de seks kommuner i fællesskab at tilbyde deres borgere fagligt velkvalificerede rehabiliteringsforløb og skabe et godt samarbejde med Region Hovedstaden (Herlev Hospital). Arbejdsgruppens opgaver Arbejdsgruppens opgave løber i to faser: FASE 1: Arbejdsgruppen har til opgave at formulere et sæt generelle principper for samarbejde mellem de seks kommuner, som kan præsenteres politisk i alle seks kommuner i september Deadline for dette arbejde er d. 19. august 2013, hvor principperne præsenteres for styregruppen. Styregruppen er herefter ansvarlig for at klargøre notatet til politisk behandling deadline er 22. august Principperne skal omhandle: 1. Faglig kvalitet 2. Robusthed / forsyningssikkerhed 3. Udarbejdelse af fælles kvalitetsstandard for indsatsen i de seks kommuner (gerne i samarbejde med Herlev Hospital) / Ensartede tilbud til borgerne i de seks kommuner 4. Udgiftsneutralitet (Dette princip beskrives af styregruppen) 5. Behov for mobilitet 6. Inddragelse af eksterne, herunder særligt frivillige Succeskriterier for fase 1: - At der er udarbejdet ét fælles oplæg til politisk drøftelse i de seks kommuner - At oplægget drøftes politisk i de seks kommuner i september 2013 FASE 2: 10

11 Med udgangspunkt i de politiske drøftelser i kommunerne har arbejdsgruppen til opgave at konkretisere et muligt samarbejde vedrørende kræftrehabilitering. Arbejdsgruppen skal beskrive og definere den samlede målgruppe i de seks kommuner, herunder antal borgere med kræft, fordelingen på diagnoser, rehabiliteringsbehov hos målgruppen, etc. Gruppen har til formål at beskrive én model for samarbejdet omkring kræftrehabilitering mellem Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Rødovre og Ballerup Kommuner. Modellen skal være faseopdelt, således at der er mulighed for at tilvælge moduler som kommuner. Det skal tydeligt fremgå af modellen, hvilke moduler det er helt essentielt, at alle kommuner samarbejde omkring og hvilke moduler, der er mulighed for at tilvælge som kommune. Gruppen skal således foretage en sårbarhedsvurdering af mulige kræftrehabiliteringstilbud. Gruppen skal i udarbejdelse af modellen bl.a. overveje følgende: 1. Skal samarbejdet have én fælles fysisk placering (fx på Herlev Hospital) 2. Skal samarbejdet have én eller flere fysiske placeringer i en eller flere af de seks kommuner og i så fald skal der så være - En fælles fordeling af rehabiliteringstilbud ( specialer )i kommunerne - En fælles tilgang til fordeling ( udveksling ) af medarbejdere 3. Skal samarbejdet være et videnssamarbejde der evt. dækker hele klyngen De politisk godkendte principper omdannes til målsætninger! Succeskriterier for fase 2: - At der udarbejdes én konkret fase-opdelt model for et samarbejde omkring kræftrehabilitering mellem Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Rødovre og Ballerup Kommuner (skal være færdigt ultimo april 2014) - At modellen behandles politisk i juni 2014 Opmærksomhedspunkter Arbejdsgruppen skal særligt være opmærksomme på at afklare: - Den sociale ulighed i sundhed hvordan undgår vi at tabe borgere, fordi der evt. bliver fysisk længere til rehabiliteringsstedet? Styregruppen har ansvar for at afklare: - Dokumentation og kommunikation (IT-systemer) på tværs af kommuner Medlemmer Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal, Rødovre og Ballerup Kommuner udpeger hver 2-3 medlemmer til arbejdsgruppen. Medarbejderne repræsenterer både faglige funktioner og stabs/udviklingsfunktioner. Arbejdsgruppen refererer til styregruppen (Allan Pedersen, Nicolai Kjems Andersen, Per Antoft, Christian Bartholdy, Sidsel Vinge, Marelis Petersen, Lisa Riiser, Inge Kristensen og 11

12 Tina Roikjer Køtter). Formand for styregruppen er Inge Kristensen, Ballerup. Formand for arbejdsgruppen er Tina Roikjer Køtter, Ballerup. Sekretariat for styre- og arbejdsgruppe er Annemette Bundgaard, Gladsaxe. Tidsplan Juni august 2013: Arbejdsgruppen udarbejder generelle principper for samarbejde til politisk behandling September 2013: Principperne behandles politisk i de seks kommuner Oktober 2013 april 2014: Arbejdsgruppen udarbejder model for et samarbejde omkring kræftrehabilitering mellem Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal; Rødovre og Ballerup Kommuner. Maj 2014: Styregruppen forbereder politisk behandling af model. Juni 2014: Endelig politisk behandling 12

13 Bilag C: Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Med forløbsprogrammet har kommunerne fået til opgave at varetage borgerens almene rehabiliteringsbehov efter en kræftlidelse, hvilket blev understøttet i Økonomiaftalen mellem KL og Finansministeriet i En fagligt velkvalificeret opgaveløsning forudsætter, at kommunerne tilegner sig nye kompetencer og viden, da kræftområdet for de fleste kommuner er en relativt ny opgave. Med den relativt begrænsede volumen af borgere i målgruppen i hver kommune og opgavens specialiserede natur, kan det være vanskeligt for den enkelte kommune at opøve og opretholde den rette faglighed. Med et tværkommunalt samarbejde er det forventningen, at der kan skabes grundlag for at afholde kræftskoler med jævne mellemrum, samt i langt større udstrækning målrette holdtyperne efter alder, diagnose, køn mv. Derudover vil det tværsektorielle samarbejde med Herlev Hospital kunne forbedres, da alle borgere med en kræftdiagnose kan henvises til ensartede tilbud i kommunerne. Der er derfor ønske om, at Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner igangsætter et tværkommunalt samarbejde på dette område. Ved at samle kræfterne ønsker de fem kommuner i fællesskab at tilbyde deres borgere fagligt velkvalificerede rehabiliteringsforløb og skabe et godt samarbejde med Region Hovedstaden (Herlev Hospital), samt almen praksis. Dette notat har til formål at beskrive de overordnede principper, som det tværkommunale samarbejde i forhold til rehabilitering af kræftpatienter skal bygge på. Notatet danner dermed baggrund for de politiske drøftelser vedrørende samarbejdet og principperne for de deltagende kommuner. På baggrund af de politiske drøftelser vil der blive udarbejdet egentlige scenarier for samarbejdet af den tværkommunale arbejdsgruppe på kræftområdet. Det er således væsentligt at understrege, at der på nuværende tidspunkt udelukkende skal tages stilling til de generelle principper, der omhandler følgende temaer; - Øget faglig kvalitet - Fælles kvalitetsstandarder og ensartede tilbud - Inddragelse af eksterne samarbejdspartnere herunder frivillige - Mellemkommunal udgiftsneutralitet - Borgernes mobilitet på tværs af kommunegrænser - Højere grad af organisatorisk robusthed og forsyningssikkerhed Proces Etableringen af det tværkommunale samarbejde på kræftområdet følger nedenstående proces: September: Oplæg til generelle principper for samarbejdet drøftes og evt. godkendes i de enkelte kommuners politiske udvalg Tværkommunal styregruppe drøfter tilbagemeldingerne fra de enkelte kommuner Oktober 2013 marts 2014: Den faglige arbejdsgruppe udarbejder konkrete modeller for samarbejdet April 2014: Tværkommunal styregruppe drøfter de konkrete modeller og udarbejder oplæg til endelig model for samarbejdet 13

14 Maj 2014: Model for samarbejdet drøftes og evt. godkendes i de enkelte kommuners politiske udvalg Det vil være muligt for den enkelte kommune at beslutte, hvilke dele af rehabilitering og palliation eller hvilke kræftdiagnoser, som de finder hensigtsmæssigt at lade indgå i den fælles opgaveløsning. Indledning I forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er det beskrevet at kommunerne skal tilbyde borgerne: En behovsvurdering i forhold til rehabilitering og palliation Indsatser i forhold til fysiske, psykiske og sociale forhold Indsatser af høj faglig kvalitet. Dertil kommer den kommunale forpligtigelse til at tilbyde forskellige tilbud i henhold til Serviceloven og Sundhedsloven. Det drejer sig blandt andet om: Rådgivning og vejledning Borgerrettet forebyggelse Hjemmesygepleje Genoptræning Ydelser indenfor det sociale område herunder sygedagpenge. De kommunale indsatser skal følge op på det hospitalet og egen læge iværksætter. Samtidig har det stor betydning for den kræftramte at møde ligestillede under sit behandlings- og rehabiliteringsforløb. Hver kommune har et relativ begrænset borgergrundlag. Følgende tal er fra Kræftens Bekæmpelse (2011): Kommune Borger der får kræft hvert år Borgere der vil dø af kræft hvert år Borgere der ved årets udgang lever med kræft Borgere der har behov for et rehabiliteringstilbud hvert år* Ballerup Egedal Furesø Gladsaxe Herlev Rødovre Det samlede borgergrundlag * Ca % af de årlige tilfælde, der har været i behandling for kræft, skønnes at få et behov for et kommunalt rehabiliteringstilbud. Målgruppe Målgruppen for de beskrevne principper er borgere med kræft, som har behov for kommunal rehabilitering og palliation. Ifølge forløbsprogrammet er der en glidende overgang fra rehabilitering til palliation. Palliation forebygger og lindrer lidelse ved fysiske symptomer, samt psykiske og sociale problemer i forbindelse med livstruende sygdom. Palliation er således ikke forbeholdt uhelbredeligt syge. 14

15 Principper for tværkommunalt samarbejde Øget faglig kvalitet Mål: Det tværkommunale samarbejde skal sikre, at borgerne får et tilbud af høj faglig kvalitet med henblik på, at borgerne får størst muligt udbytte af tilbuddet. I et tværkommunalt samarbejde vil kommunerne supplere hinandens personalemæssige ressourcer, etablere fælles kompetenceudvikling, sparring og supervision. Hermed sikres opdateret og ensartet viden på tværs. Der vil på tværs af kommunerne opnås kompetencer, specialviden og ressourcer, som kan tilgodese særlige målgrupper, fx diagnosegrupper eller særligt sårbare. Der vil desuden være mulighed for individuel behandling, da det for nogle målgrupper, sociale såvel som sygdomsmæssige kan være nødvendigt. Et stærkt tværfagligt og tværkommunalt samarbejde kan således være med til at sikre en højere grad af lighed i sundhed. Desuden vil et større borgergrundlag i samarbejdet muliggøre effektevalueringer af indsatsen på baggrund af fælles kvalitetsindikatorer. Den detaljerede beskrivelse af evalueringsmetode vil blive konkretiseret i de efterfølgende scenarier for samarbejde. For at opnå den beskrevne faglige kvalitet, er det grundlæggende for samarbejdet, at: Der arbejdes ud fra den nyeste viden, det vil sige både evidens, best practice og kliniske retningslinjer. Der er fokus på tværfagligt samarbejde internt i kommunen, på tværs af kommuner og på tværs af sektorer. Vejledning om kommunal rehabilitering fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra 2011 samt Forløbsprogrammet for kræftrehabilitering og palliation skal være retningsgivende Der sker en løbende kompetenceudvikling af medarbejderne. Indsatsen evalueres løbende ud fra fælles kvalitetsindikatorer Der arbejdes for opbygning af fælles kliniske databaser til sikring og udvikling af kvaliteten. Fælles kvalitetsstandarder og ensartede tilbud Mål: Borgerne skal sikres et ensartet tilbud. Samarbejdet skal bygge på ensartede tilbud, der sikres gennem udarbejdelse af fælles kvalitetsstandarder, der tager deres afsæt i Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Desuden er den specifikke rehabilitering, som borgeren skal tilbydes ved de forskellige kræftdiagnoser, beskrevet i de nationale pakkeforløb på kræftområdet. Tilbuddet kan bl.a. omfatte indsatser i den akutte fase, i forbindelse med ambulant kontrol og sidenhen genoptræning og rehabilitering med mulighed for individuelle forløb. For at sikre kvaliteten i indsatserne, skal der udover kvalitetsstandarder udarbejdes de nødvendige underlæggende procedurer og vejledninger med udgangspunkt i Den Danske kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet. For at opnå det beskrevne ensartede serviceniveau, er det grundlæggende for samarbejdet, at: Der skal udarbejdes fælles kvalitetstandarder, der beskriver de indsatser borgerne tilbydes Der skal udarbejdes vejledninger og procedurer ud fra Den Danske Kvalitets Model. Kvalitetsstandarder, vejledninger, procedurer og arbejdsredskaber skal udarbejdes på baggrund af den eksisterende evidens og kliniske retningslinjer. 15

16 Inddragelse af eksterne samarbejdspartnere herunder frivillige Mål: Det tværkommunale samarbejde sikrer, at borgerne fastholder opnåede kompetencer og funktion gennem involvering i eget forløb og tilknytning til aktiviteter, der forestås af eksterne aktører. Der skal være fokus på at understøtte borgernes aktive inddragelse i forløbene samt på, hvorledes indsatserne kan fortsætte når det kommunale tilbud er afsluttet. Et væsentligt princip for det tværkommunale samarbejde er derfor at inddrage eksterne samarbejdspartnere. Samarbejdet kan både foregå sideløbende med kommunens tilbud under et rehabiliteringsforløb, og det kan være tilbud, som borgerne kan sluses videre til efter at have gennemført et tværkommunalt rehabiliteringstilbud. Af væsentlige samarbejdspartnere kan nævnes: Regionale samarbejdspartnere, herunder Herlev Hospital Alment praktiserende læger Pårørende Frivilligcentre Kræftens Bekæmpelses lokalafdelinger i de 5 kommuner Aftenskoler Idrætsforeninger og træningscentre Kirker og andre relevante sjælesørgere Sociale foreninger Det private erhvervsliv. Borgernes mobilitet på tværs af kommunegrænserne Mål: Borgere med kræft tager imod rehabiliteringstilbud, også tilbud der ligger i en anden kommune. For at borgerne kan få mest mulig gavn af den høje faglige kvalitet og mere specialiserede og målrettede tilbud, der kan udbydes i et tværkommunalt samarbejde, samt for at opnå en kort ventetid, vil det blive nødvendigt for nogle borgere at tage imod et tilbud i en anden kommune. Personalet skal medvirke til at sikre, at det bliver en naturlighed at tage imod det bedste tilbud indenfor samarbejdet. Nogle kræftpatienter har brug for transport for at komme til et rehabiliteringstilbud. De enkelte kommuner har forskellige serviceniveauer i forhold til transport til kommunale tilbud, og der er forskellig lovgivning i forhold til om rehabiliteringstilbuddet er forebyggende, genoptrænende eller behandlende (se bilag 1). For at sikre samme vilkår og lighed i sundhed skal mulighederne for et mere ensartet serviceniveau undersøges. Der skal desuden være opmærksomhed på ressourcesvage borgere, der ikke er berettiget til kørsel ifølge lovgivningen. For at kunne sikre mobilitet, er det grundlæggende for samarbejdet, at: Der henvises systematisk til de mest relevante tilbud. Det undersøges, hvorvidt det er muligt at etablere ensartede kørselsordninger til borgere, der henvises til et rehabiliterende tilbud. Mellemkommunal udgiftsneutralitet Mål: Det tværkommunale samarbejde skal være økonomisk neutralt. For at sikre mindst mulig registrering og administration i forhold til samarbejdet, vil det være hensigtsmæssigt at stræbe efter mellemkommunal udgiftsneutralitet som udgangspunkt for 16

17 udarbejdelsen af en konkret samarbejdsmodel. Det vil sige, at der ikke skal være mellemkommunal afregning. Der skal således i arbejdet med scenarier også laves modeller for, hvordan den mellemkommunale udgiftsneutralitet bedst opnås. Dog kan en begrænset mellemkommunal afregning dog blive nødvendig. I det tilfælde vil afregningen tage udgangspunkt i vejledende takster på områder, hvor der findes sådanne, og på eventuelt andre områder må takster aftales. Såfremt mellemkommunal afregning bliver en nødvendighed, skal de fem kommuner sammen, og hver for sig, foretage en enkel men fyldestgørende dokumentation og registrering, således at en afregning kan finde sted. Højere grad af organisatorisk robusthed og forsyningssikkerhed Mål: Det tværkommunale samarbejde skal sikre, at borgerne hurtigt får tilbudt et relevant tilbud. Det samlede borgergrundlag fra de 5 kommuner vil gøre det muligt at have flere forskellige og differentierede tilbud, samt en højere frekvens i udbud af tilbud, således at borgerne vil opleve kortere ventetid fra henvisning til forløbets opstart. Fx kan det være relevant at lave mere diagnosespecifikke hold, og det kan også være relevant at differentiere grupperne mere aldersmæssigt. Det vil i væsentligt højere grad end i dag give borgerne mulighed for at møde andre, hvis livssituation og sygdomsforløb ligner deres egen. Samtidig giver det de fagprofessionelle mulighed for en målrettet indsats overfor en mere præcist defineret målgruppe. Det kan dog betyde, at den enkelte borger skal transportere sig udenfor hjemkommunens grænse. Det tværkommunale samarbejde giver også mulighed for en stabil drift, idet de samlede personaleressourcer vil være mindre sårbare overfor sygdom, ferie og fratrædelser. For at opnå den beskrevne robusthed, er det grundlæggende for samarbejdet, at: Et tilstrækkeligt højt antal borgere med en kræftdiagnose indgår i det tværkommunale samarbejde, for at sikre en volumen, der er stor nok til at høste de fordele ved samarbejdet, som er beskrevet i dette notat Der oprettes relevante tilbud med en passende frekvens. 17

18 Bilag D: Udkast til overordnet indsatsbeskrivelse for et tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation. Overordnet indsatsbeskrivelse Målgruppen Hvilke behov dækker indsatsen? Målgruppe for indsatsen er borgere i Ballerup, Gladsaxe, Egedal, Herlev, Furesø og Rødovre Kommuner der: har en kræftsygdom er under behandling for en kræftsygdom eller har afsluttet en behandling inden for de seneste 2 år. er i risiko for eller har fået betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og eller sociale funktionsevne som følge af en kræftsygdom eller behandlingen heraf. har senfølger, konstateret og diagnosticeret op til 5 år efter endt behandling Borgere der ikke er omfattet af den overstående målgruppe kan, efter en individuel vurdering fra hjemkommunen, henvises til tilbuddet. Rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft dækker borgerens mangeartede behov for en sammenhængende koordineret indsats bestående af en eller flere målrettede og tidsafgrænsede ydelser. Mål med indsatsen Kriterier for visitation At borgeren genvinder sit tidligere fysiske, psykiske, sociale og/eller kognitive funktionsniveau eller opnår det højest mulige i den nuværende situation. At forebygge senfølger til sygdom og behandling. At borgeren bliver i stand til at mestre sin hverdag. At fremme og bevare livskvalitet Identifikation af borgerens aktuelle behov for rehabilitering og palliation sker i forbindelse med en individuel behovsvurdering i hjemkommunen. Visitationen sker i hjemkommunen på baggrund af en konkret individuel vurdering samt indenfor gældende lovgivning og kommunens visitationspraksis i forhold til SEL 86, 1 og 2 samt SUL 119 og 140. Borgere tilbydes rehabilitering og/eller palliation, hvis det vurderes, at de er i risiko for eller har fået nedsat deres fysiske, psykiske, sociale og/eller kognitive funktionsevne som følge af en kræftsygdom eller behandlingen heraf. Ydelsens omfang bestemmes ud fra gældende tværkommunale visitationspakker. Forventninger til borgerne: Borgerne skal være motiveret for at deltage i aktiviteten. Borgerne skal være indstillet på at aktiviteten kan foregå i en anden kommune. Borgerne skal acceptere at transportere sig til den kommune, hvor aktiviteten leveres 18

19 Indsatsens indhold Rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er et individuelt tilrettelagt, målrettet, struktureret og koordineret forløb. Indsatsen er tidsafgrænset og planlægges i samarbejde med borgeren ud fra en konkret individuel vurdering af behov ved hjemkommunen.. Indsatsen skal omfatte følgende koordinerende aktiviteter ved hjemkommunal kontaktperson: Identifikation af borgerens aktuelle behov for rehabilitering og/eller palliation vha. samtaleredskabet støtte til livet med kræft. udarbejdelse af en individuelt tilrettelagt handleplan med konkrete mål og plan for indsatsen. Tidspunkt for opfølgning skal fremgå og planen skal være forventningsafstemt med borgeren. Opfølgning, hvilket foretages efter en individuel vurdering og kan foregå telefonisk. Afsluttende evaluering med fokus på fremtidige handlinger. Udfærdigelse af et afslutningsnotat, som sendes til borgerens egen læge og evt. den behandlende afdeling. Særligt sårbare borgere skal tilbydes at indsatsen koordineres og følges nøje af den hjemkommunale kontaktperson gennem hele forløbet. Indsatsen kan omfatte følgende aktiviteter, som udbydes på tværs af de samarbejdende kommuner: Genoptræning/træning: Styrke- og konditionstræning ved fysioterapeut Patientundervisning: Sygdomsspecifik undervisning med fokus på fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle følger til kræftsygdom og behandling samt erfaringsudveksling. Kostintervention: Kostvejledning ved diætist. Indsatsen kan bestå af holdtilbud, individuelt tilbud, kombination af holdtilbud, individuelt tilbud samt selvtræning. Rehabiliteringen og/eller palliation kan bestå af flere samtidige indsatser. Pårørende kan deltage sammen med borgeren, når det vurderes at være relevant. Hvis der er behov for separate tilbud til pårørendegruppen, kan dette planlægges som en selvstændig aktivitet. 19

20 Aktiviteter/ydelser der ikke indgår i det tværkommunale tilbud? Leverandør af ydelsen Kompetencekrav til udfører (se specifikke kompetenceprofiler) Monitorering og dokumentation Pris for ydelsen Sagsbehandlingsfrister Specialiseret genoptræning, som varetages af hospitalerne. Der ydes kun manuel behandling (fx udspænding af bindevæv og strålebehandlet væv), når dette indgår, som en integreret del af et aktivt genoptræningsforløb. Koordinerende tværgående hjemkommunale indsatser (fx arbejdsmarkedsrelaterede indsatser) Kørsel er ikke omfattet i denne indsats. Der henvises til hjemkommunens kvalitets-standarder på området. Rygestop Ballerup, Gladsaxe, Egedal, Herlev, Furesø og Rødovre Kommuner er sammen om at udbyde kræftrehabilitering på tværs af kommunerne til alle kommunernes borgere. Er borgeren visteret efter Sundhedslovens 140, er der mulighed for at vælge en anden kommunes tilbud, uden for det tværkommunale samarbejde. Er borgeren ikke i stand til at tage imod det tværkommunale kræftrehabiliteringstilbud efter gældende visitationsregler, vil hjemkommunen tilbyde et midlertidigt tilbud, som på sigt skal føre til, at borgeren kan indgå i det tværkommunale samarbejde. Autoriseret sundhedsfagligt personale med kompetencer indenfor kræftområdet: Fysioterapeut Sygeplejerske Ergoterapeut. Diætist Det sundhedsfaglige personale udfører dokumentation og monitorering efter aftalte procedurer. Ydelsen er gratis. Borgeren kontaktes indenfor 10 hverdage efter henvisning er modtaget i hjemkommunen med henblik på en afklaring af rehabiliteringsbehovet. Der udarbejdes en skriftlig handleplan/afgørelse som gives eller sendes til borgeren. Ved henvisning til tværkommunalt samarbejde skal den modtagende kommune kontakte borgeren indenfor 5 hverdage efter modtagelse af henvisningen fra hjemkommunen. Den afsluttende evaluering skal ske indenfor 1 måned efter det tværkommunale forløb er afsluttet. 20

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Vi samler kræfterne: Orientering om fremdrift i det tværkommunale samarbejde

Vi samler kræfterne: Orientering om fremdrift i det tværkommunale samarbejde SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 17. maj 2016 Tlf. dir.: 44771846 E-mail: abe3@balk.dk Kontakt: Anne Ganner Bech Vi samler kræfterne: Orientering om fremdrift i det tværkommunale samarbejde

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. En beskrivelse af det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation ved kræft

VI SAMLER KRÆFTERNE. En beskrivelse af det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation ved kræft En beskrivelse af det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation ved kræft 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indledning... 3 3. Målsætninger for samarbejdet... 3 4. Begrebsafklaring...

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft

Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Marts 2015 Udarbejdet af: Projektleder Anne Ganner Bech 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 4 2. Indledning...

Læs mere

Status for det tværkommunale samarbejde om kræftrehabilitering og palliation Vi samler kræfterne

Status for det tværkommunale samarbejde om kræftrehabilitering og palliation Vi samler kræfterne Status for det tværkommunale samarbejde om kræftrehabilitering og palliation Vi samler kræfterne Baggrund I 2012 udgav Sundhedsstyrelsen Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Erfaringer fra praksis v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Vi samler kræfterne Herlev Kommune og 5 andre kommuner er gået sammen om kræftrehabilitering. Der er oprettet diagnosespecifikke

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft

Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Marts 2015 Udarbejdet af: Projektleder Anne Ganner Bech 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 4 2. Indledning...

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune 2013 Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentret er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp til at genvinde funktionsevnen.

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Opbygning af sundhedsaftalen

Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Kvalitetsstandard: Træning Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede Borgere, der har behov for træning

Læs mere

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven Lovgrundlag: Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven 86, stk. 1 og 2, i Lov om Social Service (LSS). Ydelser inden for træning: Ved træning forstås ydelser i relation til: Genoptræning. Vedligeholdelsestræning

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1

1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 2 of 5 Lovgrundlag Kommunal genoptræning ydes henholdsvis efter Lov om Social Service, 86 og Sundhedslovens

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Til politisk behandling marts 2015 Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3. Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering Livtag med kræft Gladsaxe Kommune Erfaringer fra Gladsaxe kommune Gladsaxe Kommune har en størrelse på ca. 65.000 indbyggere Ifølge cancer.dk vil en kommune på denne størrelse have ca. 390 borgere som

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Planlægning Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Hvilket behov dækker genoptræningen (Servicelov nr. 573 af 24.06.05 86, stk.1 ) Genoptræning tilbydes borgere til afhjælpning af

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune 2011 Vallensbæk Kommune Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentrene er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp

Læs mere

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 21 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2016 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning*

Læs mere

Ansøgning om tilskud Projektets navn

Ansøgning om tilskud Projektets navn Ansøgning om tilskud Projektets navn Optimeret rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade i Egedal Kommune Tidsperiode Januar 2012 til december 2014 Projektorganisation Projektejer: Kjeld Ebdrup,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard

Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard 2014-01-28 Retningslinjer og kvalitetsstandard Baggrund Genoptræning efter Sundhedslovens 140 er i Mariagerfjord Kommune

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 11-01-2011 Dato: 15-12-2010 Sag nr.: KB 11 Sagsbehandler: Janne Egelund Andersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013 Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning 1 Kvalitetsstandard for genoptræning Område Lovgrundlag Ældre & Sundhed Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Ved ændring

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016

Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016 Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET

KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET 2013 KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET Kvalitetsmål og vejledning på træningsområdet I forbindelse med de udarbejdede kvalitetsstandarder på træningsområde, er der som underliggende dokument

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter S o c i a l o g S u n d h e d Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter August 2014 Baggrund Kvalitetsstandarden tjener det formål at

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere