Furesø Kommune Natur og Miljø. Miljøgodkendelse. Farum Fjernvarme a.m.b.a. Rugmarken Farum

Transkript

1 Furesø Kommune Natur og Miljø Miljøgodkendelse Farum Fjernvarme a.m.b.a. Rugmarken Farum 17. januar 2013

2 2

3 Indhold: INDLEDNING... 5 MILJØGODKENDELSE... 5 VILKÅR FOR MILJØGODKENDELSEN... 5 Luftforurening... 5 Præstationskontrol... 5 Indretning og drift... 6 Støj fra kedelcentralen, Rugmarken Beskyttelse af jord og grundvand... 8 Driftsjournal... 8 Ophør af virksomheden... 9 Olietanke... 9 LOVGRUNDLAG OG ØVRIGE LOVKRAV... 9 LOVGRUNDLAG OG ØVRIGE LOVKRAV... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. OFFENTLIGGØRELSE OG UNDERRETNING... 9 TILSYN... 9 KLAGEVEJLEDNING... 9 Ansøger og ejerforhold Oplysninger om virksomhedens art Oplysninger om etablering Virksomhedens placering Virksomhedens driftstid Beskrivelse af virksomheden Råvarer Olietanke Oplysninger om virksomhedens forurening Spildevand Affald Støj- og vibrationskilder MILJØTEKNISK VURDERING Begrundelse for vilkår

4 GRUNDLAG FOR GODKENDELSEN REFERENCER BILAG 1: OVERSIGTSKORT

5 Indledning Farum Fjernvarme A.M.B.A. har den 30. marts 2011 fremsendt opdateret miljøteknisk beskrivelse for lokaliteten Rugmarken 25, til brug for virksomhedens miljøgodkendelse. Virksomheden har tidligere miljøgodkendelse fra d. 20. oktober Farum Fjernvarme er omfattet af følgende listepunkter på bilag 2 i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed (Godkendelsesbekendtgørelsen) /5/ : G 201: Kraftproducerende anlæg varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 MW og 50 MW. Miljøgodkendelse Den 8-årige retsbeskyttelse for den hidtil gældende miljøgodkendelse af 20. oktober 1997 er udløbet. Denne nye miljøgodkendelse er dermed en revision af virksomhedens hidtil gældende miljøgodkendelse i henhold til 41b i Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) /1/. Miljøgodkendelsen af 20. oktober 1997 udgår hermed. Revisionen af miljøgodkendelsen for Farum Fjernvarme A.M.B.A., Rugmarken 25, 3520 Farum påbydes i henhold til 41b i Miljøbeskyttelsesloven. Vilkår for miljøgodkendelsen Godkendelsen er betinget af, at følgende vilkår overholdes: Luftforurening 1. De enkelte anlæg skal overholde de respektive grænseværdier, der er anført nedenfor i tabel 1: Brændsel Samlet indfyret effekt Emissionsgrænseværdier mg/n m 3 ved 10 % O 2 tør røggas Støv CO * NO x Naturgas og biogas 120 kw - 50 MW *NO x regnet vægtmæssigt som NO 2 Præstationskontrol 2. Senest 6 måneder fra meddelelsen af denne miljøgodkendelse skal virksomheden ved præstationskontrol lade foretage 2 enkeltmålinger af en varighed på 45 minutter for at dokumentere overholdelsen af emissionsgrænseværdierne for naturgas i vilkår 1. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Meteorologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter skal der udføres årlig præstationskontrol efter samme retningslinjer. Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert 5

6 enkelt stof er under 85 % af grænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år for dette eller disse stoffer. 3. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre eller lige med emissionsgrænseværdien. 4. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabellen nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau: Navn Parameter Metodeblad nr. * Bestemmelse af koncentrationer af NO x MEL-03 kvælstofoxider (NO x ) i strømmende gas Bestemmelse af carbonmonoxid (CO) i CO MEL-06 strømmende gas Bestemmelse af koncentrationen af totalt Støv MEL-02 partikulært materiale i strømmende gas * Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: 5. Kedelcentralens skorsten på Rugmarken 25 skal være mindst 85 m over terræn. Indretning og drift 6. Udendørs arealer skal renholdes. Støj fra kedelcentralen, Rugmarken Da virksomheden er beliggende i et erhvervsområde må virksomedens bidrag målt udendørs til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) i intet punkt i området overstige de nedenfor anførte værdier: Tidsrum Grænseværdi i db(a) Mandag-fredag kl Lørdag kl Mandag-fredag kl Lørdag kl Søn- og helligdag kl Alle dage kl I området må støjens spidsværdier om natten målt udendørs ikke overstige 70 db(a). 8. I boligområdet syd for Paltholmvej må virksomhedens bidrag målt udendørs til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) i intet punkt i området overstige de nedenfor anførte værdier: Tidsrum Mandag-fredag kl Lørdag kl Mandag-fredag kl Lørdag kl Grænseværdi i db(a)

7 Søn- og helligdag kl Alle dage kl I området må støjens spidsværdier om natten målt udendørs ikke overstige 50 db(a). 9. I de nærliggende etageboligområder må virksomhedens bidrag til det ævkivalente, korrigerede støjniveau i db(a) i intet punkt overstige de nedenfor anførte værdier: Tidsrum Grænseværdi i db(a) Mandag-fredag kl Lørdag kl Mandag-fredag kl Lørdag kl Søn- og helligdag kl Alle dage kl I området må støjens spidsværdier om natten målt udendørs ikke overstige 55 db(a). 10. Virksomhedens bidrag målt udendørs til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) må overfor boliger i erhvervsområdet ikke overstige de nedenfor anførte værdier: Tidsrum Grænseværdi i db(a) Mandag-fredag kl Lørdag kl Mandag-fredag kl Lørdag kl Søn- og helligdag kl Alle dage kl Tilsynsmyndigheden kan kræve dokumentation for i form af målinger og beregninger, at vilkår 7 10 overholdes, dog normalt højst 1 gang om året. Målingerne/beregningerne skal foretages, når virksomhedens støjemission er maksimal under normale driftsforhold og foretages i overensstemmelse med de retningslinjer, der er opstillet i Miljøstyrelsens vejledninger om støjmåling og beregning. Kildestyrkemålingererne og beregningerne skal foretages af et firma, der er akkrediteret af DANAK eller andre akkrediterede organer godkendt af EAL (European Cooperation for Accreditation of Laboratories). 12. Virksomhedens bidrag til lavfrekvent støj og infralyd målt indendørs i bygninger udenfor eget areal må ikke overstige følgende værdier: A-vægtet lydtrykniveau G-vægtet Anvendelse ( Hz), db infralyd niveau, db Beboelsesrum Aften/nat (kl ) Dag (kl ) Kontorer, undervisningslokaler og andre lignende støjfølsomme rum Øvrige rum i virksomheder

8 Grænseværdier er angivet i db (re. 20 µpa). Støjgrænserne gælder for det ækvivalente, konstante niveau over et måletidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst. 13. Virksomhedens bidrag til vibrationer i bygninger udenfor virksomhedens eget areal må ikke overstige følgende værdier: Anvendelse Boliger i boligområder (hele døgnet) Vægtet accelerationsniveau, L aw i db Kontorer, undervisningslokaler o.l. 80 Bidraget måles som det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau i db re m/s 2 med integrationstid på 2 sek. Vibrationsbidraget måles i det mest belastede punkt i bygningen. Grænseværdierne anses for overholdt hvis bidraget målt i terræn eller bygningsfundament er 15 db lavere end tabellens værdier. 14. Farum Fjernvarme A.M.B.A. skal på tilsynsmyndighedens foranledning, dog højst én gang årligt, dokumentere at vilkår 12 og 13 er overholdt. Målinger skal foretages af et firma, der er akkrediteret af DANAK eller andre akkrediterede organer godkendt af EAL (European Cooperation for Accreditation of Laboratories), og skal være i overensstemmelse med gældende retningslinjer fra Miljøstyrelsens orientering 9/1997. Måleresultaterne må ikke overskride de fastsatte grænser. 75 Beskyttelse af jord og grundvand 15. Slam og spildolie, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede beholdere. 16. De i vilkår 14 nævnte beholdere skal placeres under tag og være beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes indenfor et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder i området. Ved impermeabelt areal forstås et område med tæt belægning, der kan modstå de forurenende stoffer, som findes i og vil kunne frigives fra produkter og affald, der håndteres på arealet, således at de forurenende stoffer ikke kan sive ned til jord og grundvand gennem belægningen. 17. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Driftsjournal 18. Der skal føres driftsjournal med angivelse af: Olieforbrug på gasmotorer. Justering af brændere. Justeringspunkt for gasmotorer. Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader. Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og opbevares på virksomheden i mindst 5 år. 8

9 Ophør af virksomheden 19. Ved ophør af virksomheden, skal der foretages oprydning, rengøring af udstyr og anlæg, bortskaffelse af råvarer, produkter og affald samt i øvrigt træffes nødvendige foranstaltninger for at fjerne evt. opståede forureninger, som følge af virksomhedens aktiviteter og oplag. Såfremt der træffes beslutning om ophør af virksomheden, skal Furesø Kommune omgående underrettes. Olietanke Virksomheden skal sikre, at brugen af olie- og gasolietanke, rørsystemer og pipelines opfylder de relevante vilkår i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (Olietankbekendtgørelsen). Lovgrundlag og øvrige lovkrav Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse /1/. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomheder /5/. Offentliggørelse og underretning Afgørelsen offentliggøres ved annoncering i Furesø Avis d. 29. januar Furesø Kommune har underrettet følgende om afgørelsen: Farum Fjernvarme A.M.B.A. Sundhedsstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Tilsyn Furesø Kommune er tilsynsmyndighed. Klagevejledning Miljøgodkendelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger, regnet fra datoen for offentliggørelsen af denne godkendelse 1. Påklage af miljøgodkendelsen kan ske af adressaten for afgørelsen, enhver, som har en individuel, væsentlig interesse i sagen, sundhedsstyrelsen samt af visse interesseorganisationer. Jeres klage bedes sendt til Furesø Kommune, så vidt muligt elektronisk på bme@furesoe.dk og 93 i Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse 9

10 Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af jeres klage, at I indbetaler et gebyr på 500 kr. I modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Furesø Kommune. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Denne miljøgodkendelse kan prøves ved domstolene inden 6 måneder fra den dato, hvor godkendelsen er offentliggjort eller såfremt godkendelsen er påklaget senest 6 måneder efter, at endelig afgørelse foreligger 2. Susanna Kjær Nielsen Natur- og Miljøchef Tom Clark Miljømedarbejder i Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse 10

11 Miljøteknisk beskrivelse Ansøger og ejerforhold Ansøger: Farum Fjernvarme A.M.B.A. v/ direktør Nighat Kamal Stavnsholtvej Farum Telefon: Virksomhed: Farum Fjernvarme A.M.B.A. Stavnsholtvej Farum Matr. nr.: 14fe, 14 ff og 14 fh Farum by, Farum Kontaktperson: Per Mossin Langgaard Stavnsholtvej Farum Tlf.: Mobil: Ejer: samme som ansøger. CVR-nummer: P-nummer: Branche: Varmeforsyning Oplysninger om virksomhedens art Virksomheden er omfattet af punkt G 201 på bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen /5/ : Kraftproducerende, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MWh. Oplysninger om etablering Selskabet Farum Fjernvarme blev stiftet i 1964 på et nedlagt gartneri, hvor varmeproduktionen blev foretaget på 2 oliefyrede kedler. Som følge af forsyningsområdets udvidelse blev centralen på Stavnsholtvej 33 opført i 1971, og centralen på Rugmarken 25 blev opført i I 1984 overgik værket, fra at være oliefyret, til produktion af varme med naturgas, og i 1996 blev Farum Fjernvarme tilsluttet kraftvarmeproduktionen fra Hillerød Kraftvarmeværk. I dag er forsyningssikkerheden baseret på kraftvarme og naturgas. 11

12 Virksomhedens placering Varmecentralen på Rugmarken 25 er beliggende på matr.nr. 14fe, 14 ff og 14 fh Farum by, Farum (bilag 1, oversigtskort). Grunden er beliggende i Farum Erhvervsområd. Syd for Paltholmvej er et område for åben og lav boligbebyggelse, og i retning syd-sydøst, ca. 60 m fra centralen er et område for etageboliger. Ca. 180 m vest og nordvest er et område, som ved lokalplan er udlagt til erhverv, uddannelsesinsitutioner, offentlig- og privat service og ungdomsgoliger. Afstanden fra varmeværket til nærmeste bolig er ca. 30 m. Varmecentralen på Rugmarken 25 er beliggende i rammeområde 2E1, jf. Furesø Kommuneplan 2009 jf. tillæg 5 af 2012 til Furesø Kommuneplan. Område 2E1 er udlagt til administration/kontor, liberalt erhverv, laboratorier, voksenundervisning, kulturformål, let produktion herunder montage og forarbejdning, værksted, lager og engroshandel. Derudover er området omfattet af Lokalplan 106. Virksomhedens driftstid Virksomheden er i drift på alle årets timer og dage, dog således at det kun er i situationer med stort varmeforbrug eller ingen produktion på forbrændingsanlægget i Hillerød, at der foretages varmeproduktion. Beskrivelse af virksomheden Farum Fjernvarme råder over følgende produktionsenheder på hovedcentralen på Stavnsholtvej 25: Kedel 1 med en effekt på 9,3 MW, som kan omstilles til fuelolie*. Kedel 2 med en effekt på 9,3 MW, som kan omstilles til fuelolie*. Kedel 3 med en effekt på 11,6 MW. * Der fyres ikke længere med fuelolie på centralen. For styring og regulering af varmeproduktionen, pumper m.v. er der installeret et styringsanlæg - SRO-anlæg (styring - regulering - overvågning). Gas tilføres brænderne via naturgasnettet, så der ikke er gasoplag på virksomheden. Den samlede installerede varmeeffekt på Rugmarken er på 30,2 MW på kedelanlæggene. Varmeproduktion foregår efter følgende prioriterede driftssituation: 1. Varmeenergi fra Hillerød Kraftvarmeværk 2. Kedelanlæggene på Stavnsholtvej 33 og Rugmarken 25, med brændslet naturgas Ved meteorologiske forhold svarende til et normalår og normal levering fra Hillerød kraftvarmeværk er effekt og energibehov fra de gasfyrede kedelanlæg fra central Stavnsholtvej følgende: - Varmeeffektbehov 13 MW - Varmeenergibehov MWh/år - Gasforbrug på kedelanlæg Nm 3 /h - Gasforbrug på kedelanlæg 2,2 mio. Nm 3 /år Ved meteorologiske forhold svarende til et normalår uden levering fra Hillerød Kraftvarmeværk (reserve-/ nødsituation) er effekten og energibehovene fra de gasfyrede kedelanlæg følgende: - Varmeeffekt fra central Rugmarkens gaskedler 30,2 MW 12

13 - Varmeenergibehov fra central Rugmarken MWh/år - Gasforbrug på kedelanlæg i central Rugmarken Nm 3 /h - Gasforbrug på kedelanlæg i central Rugmarken 10 mio. Nm 3 /år Oplagringsforhold - Naturgas tilføres virksomheden via gasledningssystemet. - Vandbehandlingskemikalier m.v. opbevares i stålbeholdere, der ved brand eller lignende hændelser er store nok til at rumme det samlede indhold. Procesforløb Naturgas blandet med luft fra blæsere indfyres i brændere, der opvarmer det afkølede fjernvarmereturvand fra nettet på ca C til en temperatur på C. Det opvarmede fremløbsvand udpumpes herefter til forbrugerne. Vandbehandlingssystemer Omvendt osmose Råvandets indhold af kalk og magnesiumsalte (hårhedsdannere) gør råvand uegnet som kedelvand og spædevand til fjernvandssystemet, idet der blandt andet dannes kedelsten. Til behandling af cirkulationsvand og spædevand benyttes omvendt osmose, hvor råvand føres ind i osmosemembranen under tryk, som bevirker, at % af vandets salte tilbageholdes. I osmoseanlægget bruges et antiscalant system, som udfælder kalken. Osmoseanlæggets membran renses ca. 1 gang årligt hos anlæggets leverandør. Vandkonditionering Formålet med vandkonditioneringen er hovedsageligt at forebygge belægnings-dannelse samt korrosion i fjernvarmesystemet. For at hæve ph-værdien, reducere iltindholdet, forebygge skumning m.v. behandles råvand/spædevand samt evt. delstrøm af cirkulationsvandet med vandbehandlingskemikalier. For at hæve ph-værdien til 9 10 anvendes NaOH opløsning og til afiltning anvendes tanniner, der forebygger korrosion i fjernvarmesystemets jern/stålkonstruktioner (rør, radiatorer). Delstrøm af cirkulationsvandet filtreres yderligere i et posefilter for at fjerne slam i form af fældede hårhedsdannere og korrosionsprodukter. Posefiltret regenereres ved skylning under vandhane. Slammængden, der er beskeden, skylles sammen med skyllevandet ud i spildevandssystemet jf. virksomhedens tilslutningstilladelse. Driftsforstyrrelser eller uheld I forbindelse med den daglige drift forekommer der ikke risikobetonede processer. Alle gasinstallationer er installeret i overensstemmelse med gasreglementet og godkendelser fra HNG og DGF. Rutinemæssige eftersyn samt drifts- og vedligeholdelsesprocedurer udføres i overensstemmelse med gasreglementets bestemmelser. Opbevaring af hjælpestoffer, der kan være til skade for omgivelserne, sker således at der ikke kan ske forurening af omgivelserne ved evt. uheld. Råvarer I tabellen nedenfor er angivet de forventede forbrug og oplag af Naturgas og vand, som medgår til produktionen. 13

14 Råvare og affald Årsforbrug Maksimalt Sted oplag Naturgas Nm Vandforbrug* m NaOH 300 l - - NaCL kg - - Hypersperse MDC220 (Antiscalant) 50 l 25 l - NALCO (tanniner) 250 l 250 l - Hydro-X E10 Super (bl.a. tanniner) 200 l 200 l - * Tal fra 2010: 1966 m3, hvoraf 1163 blev benyttet til spædevand og 803 udledt til kloak. Olietanke Der er én nedgravet, enkeltvægget, 100 m 3 fuelolietank fra 1977 på ejendommen, da de 2 øvrige, nedgravede fuelolietanke blev sløjfet og opgravet i Tanken bruges ikke længere til fuelolie, men anvendes i stedet for til spædevand for at dække ledningstab. Oplysninger om virksomhedens forurening Virksomhedens forurening er anført nedenfor (baseret på målinger og beregninger udført i forbindelse med virksomhedens første miljøgodkendelse af 20. oktober 1997): NO x -emissionsværdier ved fyring med: Naturgas NO x i kg/gj Kedelanlæg, indfyret effekt 0 10 MW: Kedelanlæg, indfyret effekt MW: 0,05 kg 0,10 kg Stavnsholtvej: NO x som (NO 2 ) 360 mg/nm 3 tør røggas Reservelast, massestrøm Rugmarken 2,77 g/sek 10 kg/h Ifølge virksomheden kan emissionsgrænseværdien for NO x på 65 mg/normal m 3 ikke overholdes. Der er planer om udskiftning af alle brænderne på kedlerne i perioden frem til sommeren Virksomheden vurderer, at emissionsgrænseværdien efterfølgende vil kunne overholdes. Immissionsberegninger (Alt NO x som NO 2 ) I beregningerne indgår følgende skorstenstillæg: - Skorstensfoden ligger i niveau med gulvkote i eksisterende central. - I OML-beregningerne er anvendt følgende terræntillæg. Et generelt terrænhøjdetillæg i forhold til skorstensfoden på 10 m Den generelle receptorhøjde: 12,5 m over terræn Maks. bygningshøjde umiddelbart ved siden af skorsten: 12,5 m Generel bygningskorrektion: Hb = 12,5 m 14

15 Røggashastigheder i m/sek. ved skorstenstop: - Kedel 1: 7,1 m/sek - Kedel 2: 9,2 m/sek - Kedel 4: 30,5 m/sek Skorstensnedsug: Udslipshastighederne ligger mellem 7,1 m/sek og 30,5 m/sek fra de tre skorstene under maks. drift af kedelanlæg. Ved store vindhastigheder kan der forekomme skorstensnedsug på skorstenens læside ved lave hastigheder. OML-modellen medregner denne indflydelse på spredningsforholdene, og det vil almindeligvis ikke være nødvendigt at stille krav om minimumshastigheder ved skorstenstop. Beregningsresultat: OML-Point modellen, Miljøstyrelsens PV-version 2.0. Rugmarken: Immission 0,025 mg/m 3 maks. (B-værdi 0,125 mg/m 3 luft). Spildevand Der udledes tag- og overfladevand fra udendørs befæstede arealer, samt processpildevand fra vandbehandlingsanlægget og fra røggaskølere. Forholdene omkring virksomhedens spildevand er beskrevet i tilslutningstilladelsen af 3. december Affald Virksomheden genererer dagrenovationslignende affald, som bortskaffes til godkendt modtager. Virksomheden genererer ikke farligt affald. Støj- og vibrationskilder Potentielle kilder til støj er gaskedelanlæg med hjælpeanlæg, ventilationssystem, forbrændingsluft og rumventilation, hoved- og circulationspumper, skorstenstop og renselem. Centralens ydervægge er en tung konstruktion (mursten/beton), der er støjdæmpende i et omfang, der forhindrer at kedel- og pumpestøj overføres til omgivelserne. Miljøteknisk vurdering Begrundelse for vilkår Luftforurening Vilkår 1-3 er fastsat for at sikre overholdelsen af emissionsgrænseværdier for CO og NO x fra forbrænding af naturgas. Ifølge virksomheden bliver alle kedlernes brændere på Rugmarken 25 udskiftet senest juni Virksomheden vurderer på den baggrund, at det ikke vil være et problem for centralen at overholde emissionsgrænseværdien for NO x derefter. 15

16 Virksomheden har ikke fået foretaget nye emissionsmålinger siden 1997, hvor der blev foretaget målinger i forbindelse ansøgningen om den første miljøgodkendelse. Inden der foretages nye målinger, kan Furesø Kommune ikke vurdere, om virksomheden kan overholde grænseværdien. Vilkår 4 er fastsat for at sikre, at prøvetagninger og analyser af CO og NO x udføres i henhold til gældende internationale standarder. Vilkår 5 er fastsat for at sikre overholdelsen af relevante B-værdier. En OML beregning blev foretaget for virksomheden i 1996, regnet med fuld drift på samtlige af centralens naturgaskedler. Den maksimale immission for NO x fra Stavnsholtvej centralen var 0,025 mg/m 3, som dermed overholdt b-værdien på 0,125 mg/m 3 med en stor margen. I 1996 var gasforbruget på kedelanlægget på Rugmarken, ved meteorologiske forhold svarende til et normalår og normal levering fra Hillerød Kraftvarmeværk, ca. 2,2 mio. Nm 3 /år. Gasforbruget i 2010 var Nm 3, dvs. lidt mindre end gasforbruget i På baggrund af virksomhedens beregnede immission fra 1996 sammenholdt med gasforbruget nu, vurderer Furesø Kommune, at skorstenshøjden på 85 m på hovedcentralen fortsat er tilstrækkelig til at sikre overholdelsen af den gældende B-værdi på 0,125 mg/m 3 for NO x, som er dimensionsgivende for skorstenshøjden. Vilkår for støj Vilkår 7-10 er fastsat for at minimere støjgener fra hovedcentralen. Virksomheden er placeret tæt på erhvervsområder, områder med åben og lav boligbebyggelse samt områder med etageboliger. Støjgrænsen på 55 db(a) i vilkår 7 er fastsat i henhold til Lokalplan 106, mens støjgrænserne i vilkår 8 og 9 svarer til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for de pågældende områdetyper /3/. Vilkår 11 giver mulighed for at kræve støjmålinger eller -beregninger til dokumentation for overholdelsen af de i vilkår 7 10 fastsatte støjgrænser. Vilkår er fastsat for at minimere evt. gener fra lavfrekvent støj og vibrationer. Vilkår 14 giver mulighed for at kræve målinger til dokumentation for overholdelsen af de i vilkår 12 og 13 fastsatte grænser for lavfrekvent støj og vibrationer. Jord og grundvand Vilkår er fastsat for at forebygge jord- og grundvandsforurening. Egenkontrol Vilkår 18 omfatter blandt andet en registrering af virksomhedens olieforbrug på gasmotorer samt justering af brændere og gasmotorer. Det skal blandt andet sikre, at virksomheden løbende forholder sig til gasmotorernes tilstand og effektivitet. Vilkår 19 er fastsat i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens 14, pkt. 10 /5/ for at sikre, at der ved ophør af driften skal træffes foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe lokaliteten tilbage i tilfredsstillende stand. Olietanke Den nedgravede, 100 m 3 olietank bruges til spædevand. Påfyldningsstudsen blev afblændet i 2012, for at sikre mod påfyldning med olie ved en fejl. 16

17 Spildevand Udledningen af processpildevand er reguleret i virksomhedens tilslutningstilladelse. Derudover udleder virksomheden sanitært spildevand samt tag- og overfladevand. Bedste tilgængelig teknik Det fremgår af virksomhedens ansøgning om miljøgodkendelse, at virksomheden har truffet/vil træffe de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen. Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet anbefalinger om bedste tilgængelige teknik for den pågældende branche og der foreligger ikke BREF-dokumenter for produktion svarende til Farum Fjernvarme. Internationale naturbeskyttelsesområder Virksomheden ligger ikke i eller i nærheden af et EF-fuglebeskyttelsesområde eller EF-habitatområde, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Miljøgodkendelsen vil derfor ikke medføre forringelse eller væsentlig forstyrrelse af de særligt beskyttede naturforhold i internationale naturbeskyttelsesområder. Strengt beskyttede arter I EF-habitatdirektivets bilag IVa er listet en række arter af vilde dyr, hvis levesteder skal beskyttes mod beskadigelse eller ødelæggelse. Beskyttelsen af dyrene omfatter både ynglesteder og rastesteder. I EF-habitatdirektivetsbilag IVb er listet en række vilde planter, som ikke må ødelægges. Alle livstadier af plantearterne er omfattet af beskyttelsen. Levestederne og voksestederne skal beskyttes, uanset om de ligger inde i eller udenfor internationale naturbeskyttelsesområder eller andre beskyttede områder. Kommunen har ikke kendskab til, at der forekommer bilag IVa- eller IVb-arter på ejendommen. Andre forhold Med denne miljøgodkendelse er der ikke taget stilling til eventuel godkendelse efter anden lovgivning, f.eks. øvrig miljølovgivning, byggeloven, kommuneplanloven eller arbejdsmiljøloven. Grundlag for godkendelsen Miljøgodkendelsen er baseret på følgende sagsakter: 1. Virksomhedens reviderede miljøtekniske beskrivelse af 30. marts 2011, udarbejdet af Farum Fjernvarme A.M.B.A. 2. Diverse korrespondance og kommunikation mellem Furesø Kommune og Farum Fjernvarme. 3. Tilsynsbreve af 29. februar 2008 og 8. november Udkast til miljøgodkendelse af 8. august Furesø Kommunes miljøtilsyn af 22. november

18 6. Virksomhedens kommentarer af 28. november, 18. december og 20. december 2012 til udkast til miljøgodkendelse af 8. august Referencer /1/ Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. /2/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2001, Luftvejledningen. /3/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1984, Ekstern støj fra virksomheder. /4/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om affald. /5/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed. /6/ Miljøstyrelsens standardvilkår for virksomheder hørende under listepunkt G 201. /7/ Bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. 18

19 Bilag 1: Oversigtskort 19