Odense Valgmenighed nr. 2. april - maj 2009

Transkript

1 Odense Valgmenighed Nr. 2. April - maj 2009

2 Hvad tror du, jeg tror? Når man er gift med et menneske fra et andet land med et andet sprog, bliver det en selvfølge for begge at undersøge, om man nu har forstået. Naturligvis øver alle mennesker sig i det, mere eller mindre, men for personer med forskelligt sprog og kultur bliver det en livs-nødvendighed. Da min mand og jeg var unge og havde vores første skænderier, så opdagede vi, at det tit var fordi den ene eller den anden havde misforstået et ORD, der var blevet brugt. Altså ikke bare kan man være uenige og måske vrede over, at den anden ikke mener det samme som en selv. Det sker jo i de bedste familier! Men her viste det sig, gang efter gang, at det var et ord eller en sætning, som den anden blev vred over eller ked af, simpelthen fordi han eller hun ikke havde forstået det sprogligt. Derfor blev det en lille vane at sige: Sig det lige på dit eget sprog. eller Sig det lige på fransk. eller Sig det lige på dansk. Og, mirakel, mange gange viste det sig, at det var en sproglig misforståelse, og når vi så havde grinet af det, så kunne vi så gå i gang med alt det andet, man skal finde ud af sammen. Senere da dansk blev det sprog, vi taler i familien, så har vi fortsat den lille vane med en gang i mellem at spørge: hvad tror du, jeg sagde? For nogen gange går man hver for sig i sin egne tanker eller med sine egne forestillinger, børn og voksne, og hører faktisk ikke, hvad den anden siger. Men man svarer ud fra det, man tror, den anden har sagt. Ja, det er vel så selvfølgelig en erfaring, at jeg næsten ikke behøves at nævne det. Men da er det en god lille opklaring lige at få spurgt: hvad tror du, jeg sagde?, hvis man kan se, at den anden ser noget forbavset eller fornærmet eller uforstående ud. Så lige få spurgt hvad tror du, jeg sagde? Det er jo ikke noget, vi skal gøre hele tiden, for så går al kommunikation i stå, fordi det bliver kunstigt. Men bare en gang i mellem. Det her ville jeg beskrive, for der er mange ubehagelige misforståelser mellem mennesker, fordi de tror, at de ved, hvad den anden mener. Eller de tror, at de ved, hvad den anden har i tankerne. Eller de tror, at de ved, hvad den anden tror. Og en fra menigheden har spurgt mig, om jeg ville skrive lidt om det. Fordi han havde haft lidt besværlige erfaringer med, at fordi han går i kirke, og altså viser, at den kristne tro betyder noget for hans liv, så tror nogle af hans bekendte, at de så ved, hvad han tror. Og hvis de f.eks. har læst en bog om kristne fundamentalister eller set en film eller et teaterstykke, hvor der optræder mennesker med meget strenge livssyn og streng tro og opdragelse, så er alle kristne nok sådan. Og det synes han er ubehageligt. For han bliver irriteret eller krænket, måske vred over, at de kan tro, at han tror sådan. Og han synes heller ikke, det er sjovt at blive krænket, for det virker så småligt. Hans beskrivelse er et godt eksempel på, hvad det gør ved os, når vi møder fordomme om os selv. Jeg selv bliver forundret over stadig at møde voksne, normale mennesker, der spørger mig, hvordan jeg både kan være kristen og også gå ind for naturvidenskabelige forklaringer om f.eks universets tilblivelse. Jeg får sådan en lyst til at sige: Hvordan kan du tro, at jeg er dum? Det er vældig sundt at møde menne- 2

3 skers fordomme mod en selv, selv om det er ubehageligt. For så opdager man, hvordan andre må have det, når man selv kommer med sine fordomme og uvidenhed om dem. Det gør nemlig noget ved os. Ikke det samme hos hver af os. Men at blive mødt med en anden opfattelse af hvem og hvordan man er, end man selv synes, det fremkalder voldsomme ting i os. Så denne lille artikel er skrevet for at sætte lidt ord på det her. Men der er ingen løsning. Kun et forslag: at hvis man skønner, at det er det værd, når man møder en fordom om sig selv, så må man fortælle hvad man mener og tror og synes. Og ellers tillade sig at tie. Lad det være. Og når man selv møder et menneske og er temmelig sikker på, hvad han eller hun nok står for og mener og tror og gør, så lige sige til sig selv: hvad ved du om det? Og med hvilket ret, er du så selvgod? Jeg vil ønske alle en glædelig påske! Påskens budskab om lidelse og tilgivelse, om opstandelse og håb har så mange farver og nuancer, tolkninger og forståelser, ord og musik, at vi kan fejre det sammen. Uden nødvendigvis at tro på samme måde. Og uden at skulle vide, hvad den anden tror. For meget er ordløst. Og det skal det have lov til. Og alligevel kan vi mødes til gudstjeneste og fejre påskens glæde. Grimmerhus Udflugt til Christianskirken i Fredericia Søndag den 17. maj kl tager Odens e Valgmenighed på udflugt til Christianskirken i Fredericia. I år har vi aftalt at køre i privatbiler for at spare udgift til bussen. I den lille stue i kirken vil der blive lagt en tilmeldingsliste frem, hvor man også skal skrive, hvor mange man har plads til i bilen, eller om man mangler kørelejlighed. Vi deltager i gudstjenesten i Christianskirken kl , og efterfølgende vil kirkens præst, Elin Skoven, bl.a. fortælle om Bjørn Nørgaards fantastiske glasmosaikker. Forsiden er denne gang nogle af mosaikkerne, nemlig Lazarus, Via Dolo rosa og Pinseunderet. Christianskirken Kl går vi til Christianshus og spise r vores medbragte mad. Kl kører vi til keramikmuseet Grimmerhus, Middelfart og ser udstillingen, hvorefter vi kører til Restaurant Fænøsund, hvor vi nyder kaffen og den dejlige udsigt. Prisen for turen vil være 75 kr., og det dækker udgifter til rundvisning, kaffe og entre. Passagerer i bilerne kører i princippet gratis med mindre andet aftales. Vi regner med at være hjemme igen senest kl. 17. Ingeborg Markvard Andersen 3

4 Konfirmanders spørgsmål om tro Engang i efteråret spurgte en af mine konfirmander om, hvor meget man skulle tro, for at tro nok. Jeg spurgte om der var andre, der gik med de samme spørgsmål. Og det var der. Jeg har fået lov til at sige lidt om det, så også andre voksne kan se, hvad de tumler med. Det, der slog mig, var for det første alvoren bag spørgsmålet. Man kunne se i deres koncentrerede ansigter, at det her var noget, der havde betydning. Det første jeg svarede, fordi jeg var så betuttet og behøvede tid, var, at vi til foråret skulle arbejde med trosbekendelsen og hvad det vil sige at tro. Om de kunne vente? Det kunne de ikke. For, som nogle af dem sagde: Jeg ved ikke, om jeg vil konfirmeres. Jeg ved ikke, om jeg tror nok til at blive konfirmeret. Jeg ved ikke, om jeg tror nok til at blive døbt. Dén eftermiddag prøvede jeg at give svar ved at sige, at tro ikke er en stor bunke færdige sætninger, man skal sige JA til. Men tro er tillid. Og at hvis man kunne gå ind for at forstå sit liv i den retning, som Jesus har fortalt om og vist, så var det nok. At det handler ikke om at være 100% sikker og vide, at sådan er det. Men nærmere at se kærlighed og barmhjertighed, godhed og tilgivelse som det, der gælder i vores liv. At kunne have tillid til det. Ja, det var noget af det, som den eftermiddag kom til at handle om. Og så har vi siden talt om det på mange måder. Og er jo slet ikke færdige endnu. Men bagefter tænkte jeg på, om vi voksne har givet børnene en skæv opfattelse og lagt alt for store byrder på dem ved at sige: du må selv bestemme, om du vil døbes; det er dit valg. Og du må selv bestemme, om du vil konfirmeres; det er dit valg. For de kan blive helt bange for det store krav, der ligger i, at det kaldes et valg. Som de selv skal tage, alene. Som om det ikke er noget, forældrene giver videre til dem og som de kan indgå i. Det kan godt være at vi bliver lidt mundlamme, når vi skal tale med vores børn om tro. Men vi bliver nødt til at være modige og sætte ord på, hvor og hvordan vi finder tillid. Det er også værd at huske, at tillid og tro i den kristne kirke altid er noget, vi er sammen om. Som vi har fået. Som vi er fælles om. At det er et budskab, som hele tiden får nyt liv, fordi mennesker skaber liv ud af det. Og forholder sig til deres liv med det. Jeg tror, store børn har brug for at kunne læne sig op af os og finde støtte i den tillid, vi fortæller er vores grundlag. Så de ikke overlades alene med det. Så de kan finde lidt hvile i at tage i mod. Foreningens årsmøde Foreningen af grundtvigske valg- og frimenigheder holder årsmøde juni 2009 i Bøvlingbjerg. Værter for arrangementet er Bøvling Valgmenighed og Lemvig og omegns Valgmenighed. Odense Valgmenighed betaler deltagerpris for vores medlemmer. Kørsel til stedet betaler man selv. Programmet kan ses på foreningens hjemmeside under medlemsservice/arrangementer. Vi håber, at Odense igen kan blive godt repræsenteret på årsmødet. Tilmeldingsliste vil blive lagt frem i den lille stue sammen med årsskriftet (når det kommer). Lone Ejdrup Nielsen 4

5 Arrangementskalender / Fællesspisning og foredrag med musik om Sax og saxofonen Ved Carsten Sindvald og Finn Henriksen. Se omtale. 26/ Koncert med Odense Teaterkor. Se omtale. 17/ Udflugt til Christianskirken i Fredericia m.m. Se omtale. 7/6 eft.middag Pinse for børn. Omtale i næste nummer 13/6 og 14/6 Årsmøde i De grundtvigske Fri-og Valgmenigheder i år i Bøvlingbjerg og Lemvig. Se omtale. 21/ Gudstjeneste med domprovst Henrik Wigh-Poulsen. Kirkefrokost og foredrag bagefter. Juli Kirken ferielukket i uge 28, 29 og 30. Påske i Odense Valgmenighed Påskeugen fejrer vi igen i år i kirken på forskellig måde. Påskeugens 4 gudstjenester har hver sit tema og stemning. Det understreges af teksterne, prædikenen, salmerne, liturgien og musikken. Palmesøndag, der er forventning med en bagvedliggende mørkhed, vil kirkens musikere, Carsten og Finn, spille ekstra musik for saxofon og orgel. Skærtorsdag, som er aftenen for nadverens indstiftelse, fejrer vi som en stille aftensgudstjeneste med nadver, hvor vi efter gudstjenesten rydder alterbordet for pynt, mens der læses om Jesu tilfangetagelse i Getsemane Have natten til Langfredag. Langfredag, hvor lidelse er temaet, får sin særlige liturgi med fællessalmer, læsninger og kort meditativ prædiken. Som solist kommer sangerinde Kristine Eiler Ernst og synger flere partier solo. Påskedag er kristenhedens største festdag. Som musikalsk fejring af det medvirker klarinetist René Højlund Rasmussen. Også Pinsedag gør vi det festligt. Koncertmester, violinist Bjarne Hansen fra Odense Symfoniorkester medvirker ved gudstjenesten. Siden sidst Døbte: Karen Søe Møller Alfred Rosendorf Rasmussen Døde: Erling Hans Pedersen John Lars Skeel Gerhardt Zwisler 5

6 Konfirmander, der skal konfirmere S i Odense Valgmenighedskirke Uropførelse i Valgmenig Hedskirken Store Bededag den 8. maj kl Søndag den 26. april rykker Odense Sigyn Vejen Andersen Teaterkor og jeg, korets dirigent, ind i Langelinje 58, Odense M Valgmenighedskirken i Dronningensgade. Jeg har på denne forårsaften fået Cathrine Brahtz Eriksen Ulriksholm Vej 15, Odense M Julie Maria Hansen mulighed for at præsentere et musikværk Hammeren 11, Agedrup fra egen hånd, som Teaterkoret vil hjælpe Julie Marie Skjødt Iversen mig med at uropføre. Stockflehtsvej 7, Odense M Jeg har komponeret den rytmiske kantate Højsangen ud fra originale tekster Simon Bilde Jensen Kastanjevej 47, Odense M fra Det gamle Testamente. Højsangen Naja Due Kolster er i 8 dele. De medvirkende er: 3 sangsolister, Odense Teaterkors godt 35 medlem- Eriksgade 12, Odense C Nicolai Fjord Larsen Prins Valdemars Vej 14, Odense C mer, og instrumentalgruppen bestående af piano, guitar, bas og rytmer. Den samlede opførelsestid er på ca. 40 minutter. Store Bededag den 8. maj kl Søren Johnsen Koret fremfører også et lille udvalg af Niels Juels Allé 128, Odense SV sange fra vores øvrige repertoire. Asta Jo Vennize Kofoed Desuden medvirker kirkens organist Fredensgade 25, Odense C Albert Klostergaard Carsten Sindvald og kirkesanger Finn Segelckesvej 3, Odense C Henriksen med en afdeling på saxofon. Emil Bøgild Larsen Programmets fælles tema er en hyldest til Tarupgårdsvej 12, Odense NV foråret, livslysten og kærligheden! Jacob Lund-Sørensen $ Billetprisen er 40 kroner. Velkommen Blichersvej 25, Odense M i til uropførelse af Højsangen i Odense Kristoffer Beck Papadoulis Valgmenighedskirke den 26. april kl. Kallerupvej 5, Odense M Marie Pilgaard Skovbrynet 17Odense S Cathrine Svendsen Hans-Henrik Skieller Herluf Trollesvej 427, Odense SØ Alle er velkomne i kirken, så vi kan gøre dagen festlig for de glade konfirmander. Fællesspisning og musik mandag den 20. april kl. 18 Kom og hør to fantastiske musikere. Vores organist Carsten Sindvald og kirkesanger Finn Henriksen spiller sammen på deres saxofoner. Carsten vil gennem fortælling/foredrag også give os et indblik i saxofonens og saxofonens opfinder Adolphe Sax s historie. Vi begynder med fællesspisning, hvor der serveres forårsbuffet til 40 kr. Kan man ikke deltage i spisningen er man alligevel velkommen. Musikken begynder kl. 19. Tilmelding på seddel i den lille stue eller til Helene Sønderby: / helene@mobil.dk 6

7 Gudstjenester April 5/4 Palmesøndag /4 Skærtorsdag /4 Langfredag /4 Påskedag /4 1.s.e.påske /4 2.s.e.påske Per Fisker Maj 3/5 3.s.e.påske /5 Store Bededag 9.30 Konfirmation 8/5 Store Bededag Konfirmation 10/5 4.s.e.påske Marianne Rasmussen 17/5 Gudstjeneste i Christians kirken i Fredericia i f.m. udflugt 21/5 Kr.Himmelfartsdag Gustav Reck 24/5 6. s.e. påske 9.30 Claus Kaas Johansen 31/5 Pinsedag Kirketjener Mogens Wissing er sygemeldt. Har man brug for kirketjeneren, kontakter man i stede t Lone Ejdrup Nielsen tlf.: lone_ejdrup@galnet.dk 7

8 Navne og adresser Kirken Odense Valgmenighed, Dronningensgade 1, 5000 Odense C Præst Finsens Allé 25, 5230 Odense M ihb@km.dk Tlf fredag er fridag Formand Lone Ejdrup Nielsen lone_ejdrup@galnet.dk Tlf Kirkeværge Anders Lundsgaard Tlf Kirkesanger Finn Henriksen Tlf Organist Carsten S. Sindvald Tlf Kirketjener Kirsten Madsen og Mogens Wissing - sygemeldt Tlf Kasserer Anders Krogh Tlf Regnskabsfører Jørgen Hansen Lærkevangen Odense NV jorgen.hansen@talnet.dk Tlf Redaktion Poul Borch Nielsen (ansv. red.) Ingeborg Markvard Andersen Kirkebil Helene Sønderby Tlf Om at blive medlem af Odense Valgmenighed At blive medlem af en valgmenighed svarer til at løse sogne bånd fra sin sognekirke/bopælssogn til et andet sogn, men her er det så til en valgmenighed. Man forbliver altså medlem af den danske folkekirke. I stedet for kirkeskat, som opkræves via skattebetaling, betaler man et bidrag direkte til valgmenigheden, som kan fradrages på selvangivelsen. Dermed svarer beløbet til den kommunale kirkeskat. Man bliver medlem ved at henvende sig til mig og efter at have udfyldt en formular, sørger jeg for resten. En valgmenighed modtager ingen støtte fra stat og kommune. one2one grafisk produktion