Klinisk oversygeplejerske Ingelise Trosborg fandt EN PRAKTISK MODEL RUM FOR FORBEDRING

Transkript

1 TEMA: FAGLIG FORSVARLIGHED Klinisk oversygeplejerske Ingelise Trosborg hentede synergimodellen fra intensivafsnit i USA og oversatte den til medicinsk afdeling på Gentofte Hospital. Den er enkel og giver noget af svaret på en mere fagligt begrundet arbejdsdeling. Men den kræver faglig refleksion for at give mening. RUM FOR FORBEDRING EN PRAKTISK MODEL -Synergimodellen skal gå hånd i hånd med faglige refleksioner. Ellers mister scoringerne deres værdi, siger Ingelise Trosborg. Hun er klinisk oversygeplejerske på Gentofte Hospital og har indført synergimodellen efter amerikansk forbillede Klinisk oversygeplejerske Ingelise Trosborg fandt modellen, da afdeling C Gentofte Hospital havde problemer med at fastholde unge nye sygeplejersker i afdelingen, og der var mangel på sygeplejersker. -Situationen var den dengang velkendte, at vi manglede sygeplejersker. De unge sygeplejersker, som vi ansatte, holdt hurtigt op igen, fordi de ikke fik muligheden for at komme ordentligt ind i faget, forklarer Ingelise. -Samtidig oplevede vi en stigende kompleksitet hos patienterne. Den plejegruppe, vi tidligere havde etableret, hvor social- og sundhedsassistenter selvstændigt plejede de mindst komplekse patienter, var ikke rigtig meningsfuld mere, forklarer Ingelise Trosborg. Der var behov for en ny plejeform, og personalet lagde vægt på to ting: Helhedspleje og mere videndeling om patienterne i afdelingen. -Vi fik brug for en mere systematisk måde at tildele patienter på, og jeg begyndte at søge efter, hvordan andre havde tacklet lignende problemer. Jeg var godt klar over, at den helt perfekte løsning ikke fandtes. Hvis den gjorde, ville den jo nok allerede være kendt og anvendt over alt. -Vi var ret pragmatiske i vores tilgang til modellen, da vi indførte den. I dag kan det ærgre mig, at vi ikke lavede en prætest. Det er reelt på fornemmelsen, når vi fortsat hævder, at vi får mere komplekse patienter i afdelingen. Vi kan desværre ikke bevise det ved hjælp af modellen, forklarer Ingelise. SCORING KRÆVER KONTINUERLIG FAGLIG REFLEKSION -Det er uhyre vigtigt, at den drøftelse man har, når patienterne scores, bliver fastholdt. Modellen har nemlig den indlysende svaghed, at scoringerne er subjektive. Det er den enkelte sygeplejerskes vurdering, og hun vil score ud fra sin egen kompetence. Der kan også ske en form for tilvænning, så man er tilbøjelig til at score patienterne som mindre komplekse hen ad vejen, fortæller Ingelise og tilføjer 12 OMKREDS H 01 12

2 -I dag er vi i afdeling C der, hvor vi skal til at genskabe tid og rum til videndelingen og til drøftelserne af patienterne. Det er gledet i baggrunden. Så bliver scoringerne lidt hule, og noget af modellens værdi går tabt. GØR DEN BEDRE Ingelise så gerne, at synergimodellen blev udviklet, og scoringer blev valideret på en eller anden måde. -Det kunne være interessant at lade forskellige sygeplejersker score den samme patient og undersøge nærmere, hvorfor en scoring falder ud, som den gør, siger Ingelise. -En anden forbedring kunne være at tilføje flere objektive kriterier i scoringsparametrene. Eksempelvis ville det give mening at tilføje parametrene for Early Warning Score som en del af scoringen, men også andre screeninger vil kunne være relevante, siger Ingelise og advarer i samme åndedrag om, at der skal være mening med screeningerne: -Jeg ser tendensen til, at vi i dag i sundhedsvæsnet scorer og screener uden at tage refleksionen over, hvordan den screening kan ses i sammenhæng med den konkrete patient. Der kan opstå en bevidstløshed, hvor blikket på patienten mangler. Og det er selvfølgelig også faren ved synergimodellen, slutter Ingelise, som håber, at andre vil tage modellen op, og at den med tiden kan udvikles yderligere. SÅDAN FUNGERER SYNERGIMODELLEN Synergien opstår, når man får det bedst mulige match mellem patientens kompleksitet og personalets kompetencer. Synergimodellen scorer både patientens kompleksitet og plejepersonalets kompetencer. Patienterne scores på 5 parametre (i den oprindelige model fra USA er der i alt 8 parametre), som tilsammen giver to udsagn om patienten: Kompleksitet og Plejetyngde. Når en patient er scoret, tildeles hun/ han et tal fra 1 3 som udtryk for kompleksitet og fra en til tre prikker som udtryk for plejetyngde. Få en mere udførlig forklaring på de parametre, patienten scores ud fra på kredsens hjemmeside www. FRA NOVICE TIL EKSPERT Plejepersonalet scores ud fra arbejdspladsens vedtagne kompetenceprofiler. I den oprindelige synergimodel er det Patrica Benners kompetenceanskuelser, der ligger bag de tildelte tal, som hver medarbejder i plejen får. I den tillempede model fra Gentofte Hospital scores plejepersonalet på et niveau fra 1-3. På kredsens hjemmeside ligger den amerikanske artikel, som er udgangspunktet for synergimodellen. I den kan man læse mere om kompetencebegreberne bag modellen. Se på Modellen er på Gentoftes afdeling C både en måde at tildele kontaktpersoner til patienter og en måde at vurdere den daglige arbejdsdeling på. MATCH MELLEM PATIENT OG PLEJEPERSONALE Det er defineret, hvilket kompetenceniveau der kræves for at være kontaktperson og pleje patienter scoret som henholdsvis 1-3. Patienter med scoren 3 kræver altid en sygeplejerskes kompetence på trin 2 eller 3. Social- og sundhedsassistenter kan selvfølgelig være medhjælpende ved disse patienter. Social- og sundhedsassistenter på kompetencetrin 3 kan være kontaktperson og selvstændigt pleje patienter med scoren 1 og i nogle tilfælde niveau 2. INGEN GARANTI FOR FORSVARLIGHED Synergimodellen er ikke en forsvarlighedsmodel. Det vil sige, at den på ingen måde sikrer, at de rette kompetencer er til stede i afdelingen på et givet tidspunkt. Men den er med til at synliggøre og få italesat, hvordan man bedst muligt fordeler de kompetencer, der er. Fordelen ved modellen er, at vurderingen af arbejdsdelingen har en baggrund i faglige vurderinger og gør det tydeligt, hvilken form for hjælp, der er brug for blandt kollegerne. Er der en patient med score 1 og tre prikker, handler det om at få praktisk hjælp fra kollegaen. Er der en patient med score 3 ved sygeplejersken, at hun skal være tæt på patienten for at vurdere evt. ændringer i tilstanden. Hun kan i pressede situationer evt. overlade visse plejeopgaver til en anden, hvis hun sørger for selv at fortsætte den tætte observation. 13

3 TEMA: FAGLIG FORSVARLIGHED FAGLIGT BEGRUNDET ARBEJDSDELING PÅ MEDICINSK AFDELING To afsnit på afdeling O på Herlev Hospital har fået mere tryghed, klarhed og faglighed i den daglige arbejdsdeling mellem social og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Morgenen på afdeling O starter ved tavlen. Lige som så mange andre steder er alle patienter her listet op med navn, kommune, diagnose og andre vigtige informationer. Plejepersonalet er samlet om at tilføre tavlen endnu en vigtig information om patienterne: Hvor komplekst er den enkelte patients plejebehov, og hvor meget hjælp har han eller hun brug for? OVERBLIK OG TRYGHED Sygeplejerske Henriette Schlichter fører pennen denne morgen og drøfter med kollegerne hvilken score en patient, som ankom dagen før, skal have. Afdeling O har i forbindelse med et projekt, som FOA, DSR og Region Hovedstaden i fællesskab har sat i værk, indført synergimodellen. Modellen er et redskab til at vurdere patienters kompleksitet (se artiklen s 12-13). -Der er ingen tvivl om, at vores arbejdsdeling efter synergimodellen er indført giver bedre overblik fra morgenstunden, siger Henriette, der har været i geriatrisk afsnit i to år og er en af de erfarne sygeplejersker i afsnittet. -For mig personligt har det betydet, at jeg er blevet bedre til at sige fra og få hjælp, når jeg behøver det. Det bliver mere synligt, at hvis jeg har en patient, som er scoret til at være 3, og situationen er meget ustabil, kan jeg måske ikke nå også at tage mig af de andre ting, som jeg oprindelig var planlagt til. Henriette var en smule skeptisk, da projektet startede og tænkte, at der nu skulle gøres noget ekstra i en i forvejen meget travl hverdag. -Men modellen er ikke så svær at sætte i gang, fordi den giver god mening, forklarer Henriette. -Den giver et mere tydeligt billede af, hvornår en patient har brug for en sygeplejerske, og hvornår en social- og sundhedsassistent kan varetage patientens behov, fortæller Henriette, som fornemmer, at både social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker i afdelingen føler sig mere trygge, efter at synergimodellen er indført. STOLTHED OG SIKKERHED Susanne Bjørnholt er afdelingssygeplejerske på endokrinologisk afsnit det ene af de to afsnit i afdeling O, der har været med i projektet. Hun fortæller: -De nyuddannede synes, at det er en gave med synergimodellen, da den giver noget helt konkret at forholde sig til. Når vi har en patient med score 3, kan det for de nyuddannede være rart at have backup, og så har vi allerede fra start identificeret sådanne usikkerheder hos den nyuddannede. Susanne ser det også som et plus, at fokus på patienten er blevet mere tydeligt i hverdagen: -Nu er det ikke bare et navn eller et stuenummer, vi taler om men en person, som kræver den og den pleje. Afdelingssygeplejerske på geriatrisk afsnit Margret Bjarnadottir supplerer: -Vi har set, at synergimodellen skaber dialog og refleksion. Jeg mener, der er blevet en åbenhed over for forskellige perspektiver og spørgsmål om, hvad sygepleje er. Jeg kan se, at sygeplejerskerne har fået mere stolthed og social og sundhedsassistenterne mere sikkerhed. Når det bliver 14 OMKREDS H 01 12

4 Sygeplejerske Henriette Schlichter fører pennen, mens hun og kollegerne drøfter scoringer af dagens patienter på afdeling O (foto: Martin Carlson) DSR MENER v/ kredsnæstformand Vibeke Schaltz synligt, hvilke kompetencer vi har hver især, ved man også, hvordan man selv kan bruges og bidrage. Det giver arbejdsglæde, konstaterer afdelingssygeplejersken. FAGLIG REFLEKSION ER NØDVENDIG Projektets idegrundlag har været, at en fagligt begrundet arbejdsdeling kræver mulighed for faglig refleksion. Den kræver også modet til at skabe en kultur, som bakker op om undren over daglig praksis. Derfor har en del af projektet bestået i at skabe faglige refleksionsrum på afdelingen i både mono og tværfagligt regi. -Vi vil meget gerne fastholde den faglige refleksion og både de monofaglige og tværfaglige rum, siger sygeplejerske Henriette Schlichter. -Monofaglige møder mellem sygeplejerskerne giver os mulighed for at starte drøftelserne fra samme faglige udgangspunkt og dermed komme lidt dybere ind i problemstillingerne. Og jeg synes, det har været godt at drøfte både tvær og monofagligt, hvad det er, man lægger til grund for at score patienterne efter synergimodellen. Afdelingens oversygeplejerske Flemming Olsen er helt med på, at den faglige refleksion er altafgørende. I projektets idékatalog, som skal være med til at inspirere andre afdelinger til at få en mere fagligt begrundet arbejdsdeling, udtaler han: -Hvis man vil have en dynamisk afdeling, hvor personalet udvikler sig, så kommer man ikke uden om at give mulighed for faglig refleksion og italesættelse. -DSR og FOA stod sammen om at presse politisk på for projektet, fordi vi gerne vil signalere, at på trods af faggrænser begrundet i forskellige faglige kompetencer, fungerer samarbejdet godt i hverdagen. Men det er vigtigt, at forskellighederne i den faglige viden og kompetencer bliver italesat. Så bliver en fagligt begrundet arbejdsdeling til gavn for patienterne og for medarbejderne. DSR vil sikre sygeplejerskernes løbende faglige udvikling i en verden, som hele tiden er under forandring, og hvor der hele tiden opstår ny viden. Vores mål er, at vores medlemmer konstant fastholder det højeste faglige niveau, søger ny faglig viden og tager den til sig i praksis. Og vi ved faktuelt, at når man er tryg i sin egen faglighed og i arbejdspladsens rammer, er man også parat til at prøve nye tanker og viden af. OPFORDRING: LEDELSESMÆSSIG OPBAKNING Derfor er det så vigtigt for fortsat faglig udvikling, at man holder fast i læringen fra sådan et projekt. Klare retningslinjer giver større forståelse for forskellig faglighed og kompetencer og skaber et tryggere miljø for personale og patienter. Et trygt miljø forbedrer arbejdsvilkår og arbejdsglæde, som betyder rigtig meget for arbejdsmiljøet. Opfordringen fra DSRs side er, at ledelsen giver opbakning til den faglige refleksion signalerer, at refleksionen er vigtig og sikrer rammerne for, at det kan lade sig gøre i praksis. Det handler mest om tid og rum. Og ledelsen skal støtte op om at få uddannet tovholdere som ofte er faglige ildsjæle til at bære opgaven igennem med at sætte hvorfor? på den faglige dagsorden på jobbet i hverdagen. På den måde bliver det legalt at være professionelt kritisk uden at kritikken bliver opfattet som personlig. Det gavner samarbejde og viden på arbejdspladsen, det gavner alle medarbejdergrupper og det gavner patienterne! 15

5 TEMA: FAGLIG FORSVARLIGHED FOA OG DSR BAG PROJEKT OM ARBEJDSDELING DSR Kreds Hovedstaden og FOA Social og Sundhed København har siden 2009 ønsket at få fokus på en tydeligere arbejdsdeling mellem social og sundhedsassistenter og sygeplejersker. I FOA oplevede man hos social og sundhedsassistenter en frustration over nogle gange at måtte og kunne en hel masse i een vagt og ikke at måtte og kunne det samme i den næste vagt. DSR oplevede hos sygeplejerskerne, at den faglige identitet blev udvisket, og at sygeplejersker både stod alene med og havde svært ved at få løftet de faglige argumenter i forhold til social og sundhedsassistenter. Udgangspunktet for at sætte et projekt i gang var en antagelse om, at patienterne og begge faggrupper ville få glæde af en mere tydelig og fagligt begrundet arbejdsdeling i hverdagen. POLITISK INDSATS BANEDE VEJ Igennem to år arbejdede begge fagforeninger på det politiske niveau for at få sat et projekt i gang og få Region Hovedstaden med på ideen. Det lykkedes i 2011 regionen at finde penge til at afprøve et projekt, hvor formålet var at få en mere bevidst og begrundet arbejdsdeling mellem de to faggrupper. Dermed blev projekt Fagligt begrundet arbejdsdeling på medicinske afdelinger sat i værk. Sygeplejerske og udviklingskonsulent Anette Nielson fra regionens Arbejdsmarkedsafdeling var aktiv projektleder i afdeling O i hele projektperioden april-december Nu er projektet gennemført og afsluttet på afdelingen på Herlev Hospital. Men tankerne bag det er samlet i et idekatalog, der skal inspirere andre hospitalsafdelinger i regionen til at gå i gang med at se på en mere fagligt begrundet arbejdsdeling. Idekataloget kan hentes på kredsens hjemmeside på - FAGLIG FORSVARLIGHED DSR FÅR DEBATTEN PÅ SPORET DSR sætter spot på sammenhængen mellem arbejdsmiljø og faglig forsvarlighed. Find DSR s værktøjer til at afdække den faglige forsvarlighed på Billedet her er fra en af seks små film, som du også kan finde på hjemmesiden om faglighed under pres. Filmene kan være med til at skabe debat på din arbejdsplads. Det er ikke en helt enkel sag at definere den faglige forsvarlighed i sygeplejerskers arbejde. Mange pejlemærker fra forskelligt hold er med til at definere, hvad der er fagligt forsvarligt. Sygeplejersker er underlagt autorisationsloven, hospitaler og kommuner har deres politikker og standarder, Den danske Kvalitetsmodel sætter nogle standarder, De Sygeplejeetiske Retningslinjer tilføjer flere dimensioner, ligesom sundhedsloven og arbejdsgivernes pligt til at tilrettelægge arbejdet også sætter pejlemærker. Og selv om de er mange, er der således en række pejlemærker, som kan vise, hvad faglighed er på den enkelte arbejdsplads. De skal defineres og drøftes i forhold til de enkelte arbejdspladser, så de bliver synlige. PATIENTSIKKERHEDEN TRUES Der er en tæt sammenhæng mellem antallet af sygeplejersker og sygeplejerskernes mulighed for at udføre deres fag og have fokus på patientsikkerheden. Man ved også, at når der balance mellem de krav, der stilles til at udøve sygeplejen og de faglige og økonomiske ressourcer, så mindskes antallet af medicineringsfejl. Kvaliteten af sygeplejerskernes arbejdsmiljø har altså konsekvenser for patienter og for samfundet. HVORNÅR ER DET UFORSVARLIGT Der er en hårfin grænse mellem faglig forsvarlighed og uforsvarlighed. Situationer, som opleves fagligt uforsvarlige, opstår, når prioriteringer betyder begrænsninger i forhold til, om patienter/borgere får den (livs) nødvendige pleje og behandling. Det 16 OMKREDS H 01 12

6 Dansk Sygeplejeråd DSR MENER v/ kredsnæstformand Kristina Robins Find dokumentationsredskabet Stort arbejdspres på dk/hovedstaden. STORT ARBEJDSPRES? SÅDAN KAN DET DOKUMENTERES Vores faglighed og den faglige kvalitet er under pres, og sygeplejersker oplever i stigende grad at møde op til en hektisk vagt, hvor de befinder sig i situationer, som er fagligt uforsvarlige. Sygeplejersker må hele tiden prioritere mellem flere vigtige sygeplejehandlinger, og det kan føre til indre konflikt, når der er vigtige opgaver, der ikke nås. Mange sygeplejersker rammes af dårlig samvittighed, og arbejdsmiljøet forringes for alle. En væsentlig årsag til presset på vores faglighed er de forringede arbejdsvilkår efter mange års effektiviseringer, nedskæringer og nednormeringer. Samtidig er kravene og opgaverne vokset. Andre gange findes årsagerne i forhold som dårlig organisering, manglende oplæring eller dårlig trivsel blandt personalet. DSR mener ikke, det er acceptabelt, at sygeplejersker oplever, at det er fagligt uforsvarligt at gå på arbejde. Derfor sætter vi fokus på udfordringen og har besluttet at prioritere indsatsen i forhold til faglig forsvarlighed. Presset på fagligheden mærkes af den enkelte sygeplejerske, men løsningen skal findes i fællesskabet og med ledelsen på arbejdspladsen. Hvis du oplever uforsvarlige forhold, så tag fat i din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant, og find ud af, hvordan I går i gang med at handle på udfordringerne på lige præcis jeres arbejdsplads. Et redskab til at at afdække ubalance mellem arbejdsmængde og personaleressourcer kan både være arbejdsgivers og/eller den enkelte sygeplejerskes individuelle ansvar. En lav normering, manglende kompetencer, uhensigtsmæssige rutiner og arbejdsgange får konsekvenser for patient/borger i form af eksempelvis manglende observation, insufficient smertebehandling, komplikationer i form af UVI eller andre infektioner osv. DSR S INDSATS FAGLIG FORSVARLIGHED DSR har udarbejdet forskellige værktøjer, som kan være med til at synliggøre balancen mellem sygeplejerskernes arbejdsmiljø og den faglige forsvarlighed. Blandt andet har organisationen lavet et debatoplæg, hvor man kan læse mere om faglighed, forsvarlighed og patientsikkerhed. Desuden har Kreds Hovedstaden udarbejdet en spørgeguide, som kan være med til helt konkret at afdække ubalance mellem arbejdsmængde og sygeplejerskeressourcer. I Kreds Hovedstaden bliver tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter klædt på til at bruge redskaberne. Sammen med kredsens formandskab og konsulenter er de klar til her i foråret 2012 at bringe diskussionen om faglig forsvarlighed helt ind på arbejdspladserne. Det sker i form af to typer af arrangementer, som arbejdspladserne i kredsen tilbydes. 1) Et møde for tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten og ledelsen, hvor de værktøjer, som DSR har udarbejdet, præsenteres. Det er et afsæt til at komme i gang med at afdække sammenhængen mellem arbejdsmiljø og faglig forsvarlighed og afdække tiltag til forbedring lokalt på arbejdspladsen. 2) Et personale- eller fyraftensmøde for medlemmer af DSR. Formandskab og konsulenter tilbyder at sætte gang i en debat om sammenhængen mellem arbejdsmiljø og faglig forsvarlighed. Dermed kan I få hul på en drøftelse af det sundhedsfaglige ansvar og af, hvordan man som sundhedsprofessionel kan sige fra, når forholdene er uforsvarlige. Din (F)TR eller AMiR har mulighed for at kontakte kredsen på og lave en aftale med den ansvarlige politiker for området, hvis I på jeres arbejdsplads ønsker at rekvirere et af de to typer af arbejdspladsmøder. 17

7 TILBAGEBLIK ARRANGEMENTER SÅRBEHANDLING PÅ BORNHOLM LIVETS SIDSTE FASE 45 engagerede bornholmske medlemmer af Kreds Hovedstaden var samlet til videnscafé om sårpleje 7. februar. Britta Østergård Melby, der er afdelingssygeplejerske på Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital underviste og delte ny viden på området. Der var meget god og positiv respons på arrangementet fra medlemmerne. Sygeplejerskerne Lis Andersen fra hjemmeplejen i Valby og Berit Johnsen fra den palliative enhed på Bispebjerg Hospital stod for oplægget på kredsens videnscafé om væske- og smertebehandling i livets sidste fase 31. januar. Begge oplægsholdere er aktive medlemmer af Fagligt Selskab for Palliations- og Hospice sygeplejersker. De hen ved 60 deltagere på videnscaféen kom fra alle hjørner af sygeplejen og sad alle med erfaringer fra terminale forløb og de mange både etiske, pædagogiske og praktiske forhold som ofte er i sådanne forløb. Der var en livlig debat også efter oplægget, da caféen åbnede for sandwich og en faglig diskussion. Der er ikke pt. nationale kliniske retningslinjer i forhold til palliation, men der er flere i støbeskeen og på vej gennem godkendelsessystemet. Hold øje med dem og andre nationale kliniske retningslinjer på Center for Kliniske Retningslinjers hjemmeside På kredsens hjemmeside er der flere relevante links til mere viden om palliation. SYGEPLEJE PÅ TVÆRS AF KULTURER Sygeplejerske Marianne Østerskov fra Videncenter for transkulturel psykiatri og formand for Fagligt Selskab for Tværkulturel Sygepleje holdt oplæg på Kreds Hovedstadens videnscafé 6. december. Marianne tog udgangspunkt i en kulturel spørgeguide, som er en del af den kliniske retningslinje, som Videncenter for transkulturel psykiatri har udviklet gennem et nordisk samarbejde. Se den på TEMADAGE FOR NYUDDANNEDE LEDIGE Desværre er der fortsat sygeplejersker, der bliver uddannet til ledighed i et presset arbejdsmarked. Derfor har kredsbestyrelsen i Kreds Hovedstaden besluttet, at kredsen også i 2012 fortsætter sit tilbud til ledige nyuddannede sygeplejersker i form af en række temadage med fokus på klinisk sygepleje, færdighedstræning osv. Se en samlet oversigt over alle aktuelle temadage på 18 OMKREDS H 01 12

8 TILBAGEBLIK NYT FRA KREDSEN ARRANGEMENTER / LØNTILLÆG NETVÆRK ER FLYVENDE Kreds Hovedstadens netværk for sygeplejersker med varig nedsættelse af arbejdsevnen er mere end godt i gang. Netværket mødtes for anden gang i januar og besluttede ved den lejlighed at mødes oftere med dagsordener, der styres af medlemmerne selv. Alle, der er omfattet af målgruppen, er fortsat velkomne i netværket. Se mere på LANGVARIGT ROD I LØNTILLÆG AFSLUTTET I HILLERØD En langvarig sag om fejlagtigt registrerede tillæg på en enkelt afdeling er nu omsider faldet på plads på Hillerød Hospital i tæt dialog med medlemmer og tillidsvalgte. Sagen startede for godt tre år siden, da en fejl i registreringen betød, at når medarbejderne fik tillæg for funktionen som ansvarshavende sygeplejerske, blev tillægget i stedet opført som tillæg for at varetage Frivilligt Ekstra Arbejde (FEA), der er væsentligt højere. Efter mere end et halvt år blev fejlen opdaget, og hospitalet sendte brev til de ca. 25 berørte sygeplejersker og forlangte tilbagebetaling af de for meget udbetalte beløb. Beløbene varierede meget i størrelse, men gik helt op til ca kr. Medarbejderne måtte i første omgang betale de ukorrekt udbetalte tillæg tilbage, men kredsen gik ind i sagen med påstand om, at medarbejderne havde handlet i god tro og ikke kunne pålægges at tilbagebetale det totale beløb fuldt ud. Det var teknisk kompliceret at udrede situationen for en del af medarbejderne og krævede nøje sammenligning af svært forståelige lønsedler. Efter langvarig uenighed med hospitalet hyrede DSR en ekstern advokat, som var på sagen i næsten to år. Den er nu afsluttet med forlig, som indebærer en løsning på tre niveauer, hvor en stor del af medarbejderne får en del af de tilbagebetalte penge retur: fejlperioden havde både FEA-vagter og vagter som ansvarshavende skal ikke tilbagebetale penge overhovedet. havde FEA-vagter, men oppebærer tillæg som ansvarshavende, skal delvist tilbagebetale penge. FEA-vagter i fejlperioden, skal fortsat betale det fulde overskydende beløb tilbage. I alt har ca. halvdelen af de berørte sygeplejersker fået refunderet de tilbagebetalte penge helt eller delvist. DSR MENER v/ kredsnæstformand Vibeke Schaltz -Medarbejdere, tillidsvalgte og kreds har kæmpet hårdt og vundet mest muligt i denne sag om fejlagtige løntillæg. Der er nogle vigtige budskaber i denne sag: Når der foreligger en klar juridisk vurdering, kan det godt betale sig at holde fast hele vejen og køre det helt store skyts i stilling, som DSR har gjort det her. Men i sidste ende er resultatet ikke givet, og det kan tage meget lang tid. Der er ikke tvivl om, at den løbende tætte dialog med tillidsrepræsentanten og medarbejderne har været med til at sikre et godt resultat til sidst, uanset om modparten har bidraget til at trække sagen unødigt i langdrag. IKKE ALTID I GOD TRO En anden vigtig pointe er, at det enkelte medlem helt konkret har et ansvar for at læse og forstå sin lønseddel og at undre sig, hvis man pludselig får uventet meget udbetalt. Det er virkelig vigtigt at tjekke sin lønseddel hver eneste måned. Man kan altså ikke blot undskylde sig med, at man er i god tro, hvis man får flere tusinde kroner mere udbetalt end sædvanlig. Der er en række forvaltningsretlige regler, der skal overholdes, og der er meget skriftlighed og meget proces omkring begrebet i god tro. Det er meget utilfredsstillende, at lønsedlerne stadig skal være så svære at gennemskue trods mange års pres og indsats fra DSR, blandt andet ved overenskomstforhandlingerne, for at forenkle dem og klæde TR og medarbejdere på til at forstå dem. 19

9 KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE info VIDSTE DU.. At antallet af sygeplejersker i lægepraksis er steget med ca fra 2002 til 2010? SAMTALER MED SYGEPLEJERSKEN SÆNKER BLODSUKKER Klar forbedring af middelblodsukker hos patienter med type 2 diabetes. Det er et synligt resultat af Anne Bang Gribsvads arbejde. Hun er konsultationssygeplejerske i en mindre lægepraksis på Agervangen i Lyngby -For tre år siden besluttede vi at ville forbedre vores tilbud til diabetespatienterne, fordi en lægepraktikant, der selv havde diabetes, gjorde os opmærksomme på, at vi burde gøre noget mere, fortæller Anne Bang Gribsvad. - Jeg overtog det meste af kontrollen og opfølgning på de patienter, vi har med type 2 diabetes. De gode resultater skyldes, at vi har systematiseret vores tilbud, og at jeg følger tæt op på patienterne. REALISTISKE SMÅ SKRIDT VIRKER Alle patienter med type 2 diabetes bliver en til fire gange årligt indkaldt til samtaler med Anne og en årlig opfølgning hos den praktiserende læge. -Samtalerne med mig handler om patientens livsstil og hverdag med diabetes. Det er meget konkret og helt ned i detaljerne hvad spiser patienten, hvor meget motionerer han/hun, og hvordan opfatter patienten sin sygdom og hverdagen med sygdommen, fortæller Anne -Vi ser på, hvor patienten realistisk kan fravælge noget, der måske ikke er så sundt og hvor det kan være for svært lige nu, forklarer Anne og fortsætter - Det er de små skridt, der tæller. Det skal være håndgribeligt og realistisk. Ud over temaerne om livsstil måler Anne også blodsukker, vejer patienten og hjælper patienten med at forebygge fodsår. Samtalen med Anne tager ca. 15 minutter i alt. EN SUND DIALOG For Anne ligger de forebyggende samtaler meget klart inden for sygeplejerskernes arbejdsfelt. -Jeg synes, jeg har kompetencen til den slags samtaler med mig som del af min uddannelse og de erfaringer, jeg har fået gennem min karriere som sygeplejerske. Det at kombinere forskellige former for viden med det, patienten fortæller om sig selv, har jeg udviklet og brugt alle steder i mine tidligere jobs. Anne har i forbindelse med udviklingen af klinikkens tilbud til mennesker med diabetes 2 fået uddannelse i Sund Dialog. Det er et webbaseret samtaleværktøj til et samarbejde mellem lægepraksis og patient. -Det er ret omfattende værktøj, men godt, siger Anne. -Formålet er at give patienterne handlekompetence. Værktøjet hjælper dem til at få det hele sat i rammer og system, så det bliver til at overkomme for patienten at gå i gang med ændringerne. Jeg bruger ikke værktøjet helt ned i detaljerne, men det, jeg især har fået med mig fra Sund Dialog er spørgeteknik. Jeg er opmærksom på en mere coachende tilgang nu. At lytte og lade patienten selv finde svarene det virker, smiler Anne. SYGEPLEJE PÅ TELEFON - Det meste af min tid på arbejde går med selvstændige konsultationer, fortæller Anne. -Jeg tager selvfølgelig også telefon i forbindelse med tidsbestilling og laver andre sekretæropgaver. Men jeg opfatter faktisk også telefontiden som en del af sygeplejen. Vi er en mindre lægepraksis, og jeg kender patienterne rigtig godt, så det, der foregår mellem mig og patienterne, også når de bestiller tid, er med til at opbygge tillid. Jeg kan i mange tilfælde vurdere deres problem og give den første vejledning. Eksempelvis har jeg tidligere arbejdet på en barselsgang, 20

10 DSR MENER v/ kredsnæstformand Charlotte Engell Flere og flere borgere bliver udskrevet til færdigbehandling i hjemmet ligesom mange flere lever med og dør med kronisk sygdom. Derfor bliver det en af fremtidens helt store opgaver i sundhedsvæsnet at omlægge indsatsen til en mere sundhedsfremmende tilgang. Det er hjemme i hverdagen, at borgeren skal kunne håndtere konsekvenserne af både sygdom og behandling. Det gør den praktiserende læge til en central figur i borgerens liv med kronisk sygdom, og det er en helt logisk følge, at sygeplejerskerne i lægepraksis varetager de forebyggende og sundhedsfremmende samtaler: Sygeplejens genstandsfelt er netop konsekvenser af og reaktioner på sygdommen for borgerens funktioner og behov både her og nu og fremover. Og med en bred erfaring i sundhedsvæsnet og forståelse for tværfaglige ressourcer er sygeplejersker selvskrevne til opgaven i lægepraksis. og jeg anvender ofte min viden om ammerådgivning her i konsultationen både i klinikken, men også på telefonen. Anne oplever, at samtalerne med patienterne med diabetes 2 har givet en tættere tilknytning mellem patienterne og klinikken. -Det er mere naturligt for dem lige at ringe op, hvis der er noget, de går og spekulerer på og har spørgsmål til. Så jo jeg bruger også min sygeplejefaglighed, når jeg sidder ved telefonen. GOD FREMTID FOR SYGEPLEJERSKER I LÆGEPRAKSIS De praktiserende lægers overenskomst, som blev forhandlet op til julen 2011, gav anledning til bekymring for mange konsultationssygeplejersker. Lægernes honorering for forbyggende samtaler blev lagt om, og alt i alt blev der færre penge for lægerne i det forebyggende arbejde. Frygten var, at de selvstændige sygeplejerskekonsultationer ikke længere kunne betale sig rent økonomisk for de praktiserende læger. Men i klinikken i Lyngby er det ikke på dagsordenen at indskrænke sygeplejekonsultationer - tværtimod. Klinikken har planer om at udvide den systematiserede forebyggende indsats til diagnosen KOL. Tanken er også her, at Anne skal være den gennemgående person og have tæt kontakt og opfølgning med patienterne. -Overenskomsten har ikke ændret vores måde at arbejde på her i klinikken, siger Anne, som kan se mange muligheder for sygeplejersker i lægepraksis. -Jeg synes, det er det helt rette sted for sygeplejersker at være. Det er ofte borgere med kronisk sygdom, som kommer hos de praktiserende læger. Der skal være fokus på, hvordan man kan leve med sygdommen bedst muligt. Og det er i min opfattelse en af sygeplejerskernes kernekompetencer at facilitere netop det i samarbejdet med patienten. Anne Bang Gribsvad har været udannet sygeplejerske i 18 år. Hun har arbejdet på øre-næse-hals afdeling, på kirurgisk afdeling, på akutafdeling, på barselsafdeling og har arbejdet i lægeklinikken i 4 år. -Lægeklinikken kom tidligere ind i min karriere, end jeg havde regnet med. Men vagter, børn og andre private forhold fik mig til at tage springet, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Der er masser af sygepleje i jobbet på en lægeklinik, og det er vigtigt med en bred erfaring fra flere forskellige specialer, da man møder alle mulige symptomer og sygdomme, samt folk i alle aldre. 21

11 PORTRÆT: ELLY TRILLINGSGAARD PORTRÆT ELLY PÅ 90 VILLE VÆLGE SYGEPLEJEN IGEN Elly Trillingsgaard er 90 år og blev uddannet sygeplejerske i I dette portræt deler hun glimt fra et langt sygeplejerskeliv, lige fra elevtiden i Thisted til 18 år som engageret forstander på rekonvalescenshjemmet Næsseslottet i Holte. Egentlig ville Elly Trillingsgaard helst have været ansat som telefonistinde ved den store telefoncentral inde i Thisted, da hun i 1940 erne skulle beslutte sig for sin levevej. Men da møllerdatteren fra Ræhr ved Hanstholm fandt ud af, at centralen i løbet af kort tid ville blive automatiseret, valgte hun sygeplejen i stedet. Det har hun aldrig fortrudt. Faget har gennem et langt arbejdsliv budt på masser af udfordringer. Elly har aldrig været den, der gik af vejen for nogen af dem, siden hun blev uddannet på Thisted Sygehus og fik autorisation i juni Min første månedsløn var 15 kr. Da jeg blev 2. års elev fik jeg 20 kr. og endelig som 3. års elev steg jeg til 25 kr. om måneden. Og når først man blev 3. års elev, holdt oversygeplejersken også op med at skælde ud og behandle eleverne som skidt. Sådan var det dengang. Og selv om jeg fik at vide, 22 OMKREDS H 01 12

12 at når jeg blev skældt ud, var det fordi jeg ikke var blevet opgivet som nogle af mine med-elever, var det ikke en rar oplevelse. Jeg lovede mig selv dengang, at jeg ville huske, hvordan det var og aldrig opføre mig på samme måde over for de unge elever. Og det har jeg holdt, tror jeg da. Der er jo forskel på at være fast og tydelig og på at være uforskammet, konstaterer Elly. SUPPLERING I PSYKIATRI Elly Trillingsgaard fyldte 90 år for nylig, og hun har inviteret på kaffe og kage i sin rummelige lejlighed i Virum for at dele ud af sine erfaringer fra et langt sygeplejerskeliv under noget anderledes arbejdsvilkår end i dag: -Da jeg i sin tid tog supplering i psykiatri i Viborg i 1940 erne, var jeg ene sygeplejerske om at pleje 60 patienter sammen med en dygtig assistent. Man skulle være stærk, for bæltefiksering var absolut dagens orden dengang, og patienterne blev strammet godt til. Det var et hårdt miljø for en ung kvinde, husker Elly. MANDEN I SKABET Turen gik videre til Fødselsanstalten i Århus og supplering i barselspleje, og så gik det slag i slag med arbejdslivet. Elly havde mødt sin senere mand gennem 49 år, tømreren Henry, da han var indlagt med en brækket arm på den afdeling, hvor hun arbejdede. -Det var ikke let at have et privatliv dengang. Vi boede på hospitalet i sygeplejerskeboligerne under skrap overvågning af oversygeplejersken, som holdt øje med, hvem der kom og gik. Henry har såmænd også prøvet at være gemt af vejen i et skab på gangen, som jeg bad rengøringsdamen om at springe over, fordi jeg sagde, at jeg lige havde fyldt det op med rent tøj, fortæller Elly med et glimt i øjet. HUSTRU, MOR OG SYGEPLEJERSKE Som 29-årig blev Elly mor til Birgit og hjalp samtidig Henry i hans tømrerforretning ved at cykle rundt med regninger til kunderne, som ikke altid var lige gode betalere. -Dengang hed det sig jo, at man skulle have barn, før man fyldte 30. Ellers ville barnet blive mongol. Det nåede jeg da lige uden at risikere noget, og fik en dejlig datter, som jeg er utrolig stolt af og glad for. Hun har været indkøber på Bispebjerg Hospital og har netop trukket sig tilbage efter mere end 40 år i sundhedsvæsenet, fortæller den stolte mor. Elly fik nok af at kradse penge ud af vrangvillige kunder, som ikke ville betale for det arbejde, de fik leveret, udover at finde tid til familie og arbejdet som sygeplejerske. Hun besluttede, at der skulle ske noget andet. FRA JYLLAND TIL HOLTE Efter 20 år på hospitaler i blandt andet Thisted, Herning og Farsø så møllerens datter i JyllandsPosten i 1967 et stillingsopslag på et af København kommunes daværende rekonvalescenshjem for mænd, Næsseslottet i Holte. -Jeg søgte jobbet og fik det straks tilbudt, men jeg var jo blevet tjenestemand og kunne ikke rejse med så kort varsel. Det fik vi løst, og jeg sagde til Henry: Jeg rejser til København. Hvis du ikke vil med, er det dit valg. Men det ville han heldigvis godt, og vi flyttede ind i en pavillon på Næsseslottet, hvor der var 25 ansatte gartnere, unge assistenter, oldfruen, økonomaen og en sygeplejerske om dagen. 60 KØBENHAVNSKE MÆND -Københavns kommune drev 12 rekonvalescenshjem dengang. Næsseslottet havde plads til 60 mænd, og her blev patienter, som var udskrevet fra hospitalerne, indlagt i tre uger en sjælden gang fire uger efter særlig tilladelse, som jeg kunne give. Patienterne var ofte i ret sølle fysisk forfatning og krævede god pleje, men de var selvhjulpne. Det var kriteriet for indlæggelse. Amtslægen kom på besøg en gang om ugen og tilså patienterne. Jeg har altid været god til at vurdere patienterne, men i samarbejdet med lægen har jeg selvfølgelig aldrig forsøgt at stille en diagnose selv, højst ledt ham lidt på sporet, smiler Elly skælmsk. -Det var et skønt job, men hårdt, og det krævede en fast hånd at styre 60 københavnske mænd, der var indlagt i flere uger. Jeg havde tre telefoner i min bolig, og når der skete noget med nogen af patienterne om natten, ringede patienterne selv videre til hinanden i en kæde, inden kæden nåede igennem til mig, og jeg kunne komme farende og tage mig af patienten. EMBLEMET ER ET SYMBOL I de 18 år, Elly var på Næsseslottet, havde hun ikke en eneste sygedag. Til gengæld havde hun flere forskellige titler et sigende udtryk for tidens skiftende syn på køn og ligestilling i perioden : -Jeg startede med at blive ansat som bestyrerinde, så blev jeg bestyrer, derefter forstanderinde og til sidst forstander. I 1985, hvor institutionen skulle lukke som den sidste af sin slags, kontaktede jeg DSR, som altid har været min faglige organisation. Som tjenestemand fik jeg fem år på ventepenge. Der var ikke stor risiko for at blive omplaceret til en tilsvarende stilling, for de fandtes ikke mere. Jeg var den sidste af min slags, fortæller Elly, der har været enke siden Men mit emblem har jeg stadig og jeg kunne aldrig drømme om at slippe det. Det ligger i skuffen i natbordet ved siden af mit flotteste smykke. Det er for mig symbolet på en fattig pige, som klarede sig igennem. Jeg betaler med glæde mit kontingent til DSR til den dag, jeg dør. Og jeg ville vælge sygeplejen igen, hvis jeg fik muligheden. Lysten er der, slutter Elly Trillingsgaard og sætter sig til rette i stolen med det nyeste nummer af fagbladet. 23

13 AKTIVITETSKALENDER Skal I være med i Koncept Fagidentitet i 2012? Kom og hør mere om kredsens Koncept Fagidentitet. Konceptet tilbyder hjælp til at få sat gang i faglige refleksioner på arbejdspladsen og øge sygeplejerskers faglige bevidsthed. 27. marts kl Forskereftermiddag om screeninger Hvilke krav kan vi sætte til screeningsinstrumenter? Hvornår hjælper de sygeplejersker til at forbedre plejen, og hvornår gør de ikke? Det skal ses ud fra det specifikke screeningsinstrument og den specifikke kliniske kontekst. Forskning fra Gentofte Hospital. 17. april kl Med hjernen i gips Foredrag i Kreds Hovedstaden om risikoen for at havne i stress og depression og om at finde vejen tilbage til en værdifuld hverdag. 28. marts kl Forskereftermiddag om vidensformer i sygeplejen Kom og bliv præsenteret for et ph.d. studie om, hvordan sygeplejersker legitimerer og definerer viden og gør krav på den. Niels Sandholm fortæller om sit microsociologiske studie. 24. april kl SR HAR OGSÅ ET TILBUD TIL DIG.. Kom og deltag i en eller flere af kredsens mange aktiviteter. Vi har også et, der passer til dig. Tilmeld dig arrangementerne på Alle arrangementer (undtagen Tivoli 12. maj) finder sted i Kreds Hovedstadens lokaler på Frederiksborggade 15, 4.sal København K. Det er lige ved Nørreport station. Videnscafé: Seksuelle overgreb Hanne Baden Nielsen, som fik kredsens Sygeplejerskepris i 2011, fortæller, hvordan man på Rigshospitalet har organiseret et sygeplejerskeledet forløb for mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb. 29. marts kl maj - Den internationale Sygeplejerskedag i Tivoli Med et stort fagligt arrangement i Tivolis Koncertsal, hvor blandt andet Patricia Benner taler og flere rabatter til Tivoli lægges der op til en faglig og familievenlig afslutning på Sygeplejens År. 12. maj fra kl OBS arrangementet foregår i Tivoli. Tilmelding på Netværk for konsultationssygeplejersker Hør om den nye overenskomst og få et lynkursus i forhandlingsteknik. Faglig sparring om mødet med patienter med type 2 diabetes. 16. april kl Start for Koncept Fagidentitet 2012 De arbejdspladser, der har tilmeldt sig årets runde af Koncept Fagidentitet, mødes for første gang for at planlægge efterårets monofaglige møder. 7. juni kl